SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 286
Offentligt

EMN-2023-00295

1677053

Statusredegørelse for regionernes afvikling af efterslæb

Opfølgning på aftale om akutplanen

4. kvartal 2023

Det går fremad i regionerne med at afvikle behandlingsefterslæbet efter covid-19 og

sygeplejestrejken. Regionerne har igangsat en lang række indsatser, både på de of-

fentlige og private hospitaler, for at nedbringe ventelisterne. Seneste tal viser, at ak-

tiviteten fortsat er høj i sundhedsvæsenet.

Ventetiderne er på vej i rette retning og fortsat høj aktivitet på både offentlige og

private sygehuse

Regionerne er i mål med akutplanens målsætning om, at den kirurgisk produktions-

værdi skal være 3 pct. højere i 2023 end i 2022. Seneste tal viser, at den kirurgiske

produktionsværdi (inkl. private) er 2,9 pct. højere i 2023 ift. 2022. Med de forventede

efterregistreringer de kommende måneder vil væksten opjusteres og målsætningen

være opfyldt.

I regionerne ses desuden kortere ventetid til behandling og flere opstartede behand-

linger. Seneste tal viser, at ventetiden til operationer ligger på 63 dage i 3. kvartal

2023, hvilket er én dag mere end i 2. kvartal 2023, men fire dage kortere end samme

kvartal 2022. Ventetiden til somatisk behandling ligger på 44 dage i 3. kvartal 2023,

hvilket er samme som i 2. kvartal 2023, men et fald siden starten af 2023 hvor den

gennemsnitlige ventetid til somatisk behandling lå på 47 dage.

Samtidig med den faldende ventetid i løbet af 2023, har der været opstartet mange

behandlingsforløb. Således er der i de første tre kvartaler af 2022 blevet opstartet i

alt 405.331 somatiske behandlingsforløb, hvilket er en stigning på 5 % i forhold til

samme periode i 2022.

Der har været særligt fokus på at afvikle udskudte operationer, hvilket også afspejles

i tallene, hvor der i de første ni måneder af 2023 er blevet igangsat 15 % flere som

har ventet på en operation end i 2022.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Andelen af forløb hvor udredningsretten er overholdt på stabilt niveau, selvom der

udredes flere end i tidligere år. Regionerne har et stort fokus på at overholde udred-

ningsretten, og dette selvom der hele tiden kommer flere patienter der skal udredes i

somatikken.

Rekordmange henvisninger til private hospitaler

Regionerne har henvist rekordmange patienter til privathospitaler og -klinikker. Antal-

let af henvisninger er 1,3 pct. højere i 2023 end i 2022 og 29 pct. flere end samme

periode i 2021.

Der er fortsat gang i udviklingen af det øvrige sundhedsvæsen

Regionerne har – udover afvikling af ventelister og håndtering af akutområdet og be-

handling af kritisk syge – fortsat fokus på udvikling og omstilling af en lang række om-

råder i sundhedsvæsenet i forlængelse af aftalen om akutplanen.

Regionerne arbejder bl.a. med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en bedre deling af

vagtarbejde, så det kan sikre, at de rette kompetencer er på rette tid og sted, og at

vagtbelastningen fordeles på flere skuldre. Alle regioner har vedtaget principper for

deltagelse i vagtarbejde i forbindelse med nyansættelser og arbejder med at udbrede

initiativer og erfaringer ift. allerede ansatte.

Samtidig har regionerne nået målsætningen om at øge uddannelseskapaciteten in-

denfor anæstesi med 20 pct. fra 2019 til 2023. Seneste tal viser, at uddannelsesplad-

ser er øget med 26 pct. fra 2019 til 2023. Regionerne har levet op til målsætningen

om at øge uddannelseskapaciteten på specialuddannelsen i anæstesi, men det har

ikke været muligt at besætte alle pladser. Dette skyldes bl.a. manglende kvalificerede

ansøgere.

Regionerne har desuden stort fokus på omstillingen til det nære sundhedsvæsen. I

sundhedsklyngerne har man fortsat fokus på at understøtte og udbrede indsatser,

som især har fokus på at forebygge indlæggelser på sygehusene samt sikre gode

overgange fra sygehusene til kommunal pleje. Det drejer som fx om udkørende funk-

tioner fra sygehuset og specialistrådgivning fra sygehusene til almen praksis og kom-

muner. Klyngerne driver samtidig også implementeringen af 72 timers behandlings-

ansvar og udbredelsen af dosispakket medicin.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indholdsfortegnelse

Status på aftalte målsætninger i aftalen om akutplanen

.........................................3

Opfølgning på de enkelte målsætninger

...............................................................4

Status på privat aktivitet

.......................................................................................8

Status for udvalgte initiativer i akutplanen

............................................................11

Deling af vagtarbejdet og fleksibel arbejdstilrettelæggelse

..............................11

Forøgelse af uddannelseskapaciteten for specialsygeplejersker

.......................12

72-timers behandlingsansvar

..............................................................................14

Kom trygt hjem

....................................................................................................15

Status på aftalte målsætninger i aftalen om akutplanen

Med akutplanen er der aftalt en række målsætninger, således at ventelisterne kan

blive nedbragt. Disse målsætninger er

1) Ventelister er nedbragt inden udgangen af 2024, således at de erfarede ven-

tetider er normaliseret i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.

2) Den samlede kirurgiske aktivitet (inkl. private) skal i gennemsnit i 2023 være 3

pct. højere end i 2022. Det er baseret på en forventning om, at aktiviteten på

de offentlige sygehuse i løbet af 2023 gradvis forøges, så det svarer til niveauet

før covid-19.

3) Overholdelsen af udredningsretten i somatikken skal i løbet af 2023 normali-

seres i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.

Boks: Data vedr. aktiviteten i sundhedsvæsenet

Der er for en stor del af redegørelsens figurer og tabeller vedr. aktiviteten i sundhedsvæsenet anvendt

senest kendte aktivitetsdata fra

Landspatientregisteret.

Disse data skal generelt tolkes varsomt, da der

først og fremmest er en vis forsinkelse i data pga. efterregistreringer af de indberettede måneder. Data

opgjort for januar-december 2023 er således ikke endelige og er behæftet med usikkerhed.

Data er desuden påvirket af sæsonvariation, og sammenligninger mellem perioder er påvirket af antal

dage pr. måned, placering af helligdage, ferier mv. For at give et mere retvisende billede af udviklingen

sammenlignes perioden i 2023 flere steder samme periode i øvrige år.

Derudover overgik regionerne primo 2019 til at indberette til det nye landspatientregister, og der er

derfor ikke data for en række indikatorer opgjort for hele 2019, ligesom der er usikkerhed omkring

datakvaliteten og forskelle i datastrukturen i 2019. Sammenligninger med data fra 2019 skal således

tolkes med varsomhed. For mere information se:

Modernisering af Landspatientregisteret - Sundheds-

datastyrelsen

Der skal desuden tages et generelt forbehold for, at Region Nordjylland og Region Syddanmark har

implementeret nye elektroniske patientjournaler(EPJ)-systemer i 2022, hvilket har betydning for sam-

menlignelighed af nogle tal på tværs af EPJ-systemerne og dele af datakvaliteten i perioden efter im-

plementeringen.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Opfølgning på de enkelte målsætninger

Fortsat højere kirurgisk produktionsværdi end i 2022

I 2023 er det lykkedes regionerne at øge den samlede kirurgiske produktionsværdi

(inkl. private) med foreløbigt 2,9 pct. mere end i tilsvarende måneder i 2022 jf. figur 2.

Produktionsværdien er et udtryk for tyngden af de operationer der foretages, når der

tages højde for at ikke alle operationer er lige komplicerede.

Redegørelse for afvikling af efterslæb – september 2023

lå den kirurgiske produkti-

onsværdi i januar til juli 4,2 % højere end i 2022. Siden hen er der kommet data hvori

der medtages efterregistreringer, og den kirurgiske produktionsværdi ligger nu i tids-

perioden (januar-juli) 5,2 % højere end i 2022.

Det nyeste data viser, at foreløbigt er den kirurgiske produktionsværdi 2,9% højere end

i 2022. Dette forventes dog i stil med forrige opgørelse at blive opjusteret de kom-

mende måneder som følge af efterregistreringer.

Figur 1: Udviklingen i produktionsværdien for kirurgiske aktivitet opdelt på kvartaler (øverst) samt for

januar til december, 2022-2023, mio. kr.

Note:

Figuren viser den samlede kirurgiske produktionsværdi for både offentlige og private.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR pr. januar 2024 (takstsy-

stem 2023) fra Sundhedsdatastyrelsen

Tilsvarende er også antallet af operationer steget, således er der i 2023 blevet foreta-

get mere end 1,3 mio. operationer, hvilket er 67.000 flere operationer end i 2022.

Antallet af operationer har ligget højt, og der er således i både 2.-4. kvt. 2023 blevet

foretaget flere operationer end før COVID-19. På grund af overgangen til LPR3 er der

ikke tal for 1. kvt. 2019, hvorfor det ikke hele året ikke kan sammenlignes med 2019.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2 Antal operationer pr. kvartal (øverst) samt januar-december, 2019-2023

Note:

På grund af overgangen til LPR3 er der ikke data for 1. kvt. 2019.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. LPR pr. januar 2024 fra Sundhedsdatastyrel-

sen

Kortere ventetid til behandling og flere opstartede behandlinger

De nyeste tal viser, at den gennemsnitlige ventetid til al somatisk behandling ligger

på 44 dage i 3. kvartal 2023, hvilket er på niveau med 2. kvartal 2023. Siden sidste re-

degørelse er der blevet foretaget nogle tekniske ændringer i opgørelserne vedrø-

rende ventetid, som har medført en opjustering af ventetiderne også tilbage i tid. Så

hvor den gennemsnitlige ventetid i sidste redegørelse var 43 dage 2. kvartal 2023, så

er dette nu opjusteret til 44 dage. Denne opjustering er som følge af en teknisk æn-

dring i opgørelserne, og den gennemsnitlige

er dermed ikke steget fra 2. til 3. kvartal

2023.

I 1. kvartal 2023 lå den gennemsnitlige ventetid på 47 dage, og dermed fortsætter

den gennemsnitlige ventetid med at ligge på et lavere niveau. Ligeledes er ventetiden

to dage lavere end tilsvarende kvartal i 2022. Ventetiden til al behandling ligger altså

fortsat på et lavere niveau end i starten af året.

Tilsvarende er ventetiden til

operationer

ligeledes på et lavere niveau end i starten af

året, og ligger i 3. kvartal 2023 på 63 dage. Dette er et fald på fire dage i forhold til

samme kvartal sidste år.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Samtidig med at ventetiden har været faldende i 2023 har der samtidig også været

opstartet flere behandlingsforløb. Således er der i de første ni måneder af 2023 ble-

vet opstartet over 400.000 behandlingsforløb svarende til 5 % flere somatiske be-

handlingsforløb end i 2022. Derudover har der været et særligt fokus på at afvikle ud-

skudte operationer, hvilket også afspejles i tallene, hvor der i de første ni måneder af

2023 er blevet igangsat 15 % flere som har ventet en operation end i 2022, og 25 %

flere end i 2020.

Figur 3: Udviklingen i den gennemsnitlige ventetid til al behandling samt særskilt for kirurgisk behand-

ling, opgjort i antal dage, 2020-2023

Kirurgisk behandling

Al somatisk behandling

Note:

Ventetid til behandling er med LPR3 et nyt indberetningsområde, hvorfor der ikke er data fra før 2020. Dertil

bemærkes, at data fortsat er under validering og ensretning. Den gennemsnitlige ventetid er et udtryk for den erfa-

rede ventetid, altså hvor lang tid patienterne venter fra de er endelig udredt til behandlingen påbegyndes, såfremt

patienten ikke er udredt på hospitalet måles fra henvisning til behandling er modtaget.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen.

Ventetider til behandling på sygehus

(esundhed.dk)

Tabel 1: Antal forløb – ventetid til al somatisk behandling og kirurgisk behandling 1.-3.

kvartal.

2020

Opstartet somatisk

behandling

Opstartet kirurgisk

behandling

378.843

122.940

2021

396.245

125.918

2022

384.937

134.487

2023

405.331

154.099

Procentvis

stigning

(2022 til

2023)

15 %

Note:

Ventetid til behandling er med LPR3 et nyt indberetningsområde, hvorfor der ikke er data fra før 2020. Dertil

bemærkes, at der er tale om et nyt indberetningsområde for regionerne, som fortsat er under validering og ensret-

ning.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen.

Ventetider til behandling på sygehus (esund-

hed.dk)

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Andel af forløb hvor udredningsretten er overholdt på stabilt niveau, selvom der udre-

des flere end i tidligere år

Regionerne har et stort fokus på at overholde udredningsretten, og dette selvom der

hele tiden kommer flere patienter der skal udredes i somatikken.

Foreløbigt har der i 2023 været tæt på 570.000 udredningsforløb, hvilket er en stigning

på 5 %, svarende til +27.000 flere forløb i forhold til samme periode i 2022. Hertil kom-

mer, at der gennem en årrække løbende er kommet flere udredningsforløb i somatik-

ken. Eksempelvis er der foreløbigt ca. 55.000 flere udredningsforløb i de tre første

kvartaler af 2023 sammenlignet med samme periode i 2018. Dette svarer til, at der skal

foretages ca. 10 pct. flere udredninger end der blev i samme tidsperiode før COVID-

19.

Figur 4 Udvikling i antal udredningsforløb i somatikken (1.-3. kvartal 2018-2023)

Note:

På grund af overgangen til LPR3 i 2019, er der ikke data for 1. og 2. kvt. 2019, hvorfor 2019 er udeladt af tabel-

len. Udredningsretten var i hele 2020 samt 1. kvt 2021 og 1. kvt. 2022 suspenderet i hele eller dele af kvartalet, for at

sikre at der på sygehusene kunne foretages den nødvendige prioritering under COVID-19. Suspensionen betød at re-

gionerne havde mulighed for at se bort fra forpligtigelsen om overholdelse af udredningsretten

Kilde:

Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsens

Monitorering af udredningsretten i somatikken (esund-

hed.dk)

I 3. kvt. 2023 blev udredningsretten overholdt i 73 % af forløbene. Dette ligger på et

tilsvarende niveau som andet kvartal 2023, men to procentpoint højere end tilsva-

rende kvartal 2022. Dette betyder, at der foreløbigt i 2023 har været 416.555 forløb

hvor udredningsretten er overholdt. Dette er samme antal udredningsforløb hvor ud-

redningsretten er overholdt som i 2018. Således udredes mange patienter fortsat in-

den for udredningsretten. Med stigningen i antallet af udredningsforløb gør det såle-

des vanskeligt at øge overholdelsesandelen.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den gennemsnitlige udredningstid ligger i 3. kvartal 2023 på 60 dage, hvilket er én

dag kortere end i tilsvarende kvartal 2022. Mens median udredningstiden er den ble-

vet tre dage kortere. Dette betyder, at halvdelen af patienter i 3. kvartal 2023 udre-

des inden for 33 dage, hvor det i 3. kvt. 2022 var inden for 36 dage.

Figur 5 Udvikling i gennemsnitlig udredningstid, 2022-2023

Kilde:

Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsens

Monitorering af udredningsretten i somatikken (esund-

hed.dk)

Status på privat aktivitet

Delaftale til akutplanen

(februar 2023) mellem regeringen, Danske Regioner og Sund-

hed Danmark var der bl.a. enighed om at et samlet sundhedsvæsen med både offent-

lige og private sygehuse bidrager til at afhjælpe udfordringer med ventetider. Parterne

er enige om, at der forventes en særlig høj privat aktivitet i 2023 i omegnen af 2022-

niveauet, og at der i løbet af 2024 forventes en fortsat høj privat aktivitet.

Regionerne har henvist flere patienter i 2023 ift. tidligere år. I alt har regionerne hen-

vist ca. 242.060 patienter til privathospitaler og -klinikker i 2023, jf. figur 5. Der er hen-

vist 1,3 pct. flere patienter til privathospitaler end samme periode i 2022. Og sammen-

ligner man med 2021 er stigningen på 29 pct.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 6: Antallet af henviste patienter til privathospitaler (2019-2023)

Note: Der kan forekomme enkelte ændringer for Region Syddanmark, hvor der er dataudfordringer

vedr. indberetninger af patienter på selvhenvender-ordningen som mangler for juni. Ordningen er op-

hør 30. juni. Region Nordjylland oplyser, at de fortsat ikke har valide tal for radiologien og børne- og

ungepsykiatrien. Der er i ovenstående atl ingen tal for radiologien i Nordjylland med i juli-tallene.

Kilde: Regionernes egne indmeldinger.

I 2023 er det lykkedes regionerne at øge den samlede kirurgiske produktionsværdi

(inkl. private) med foreløbigt 2,9 pct. mere end i 2022 jf. figur 2. Produktionsværdien

er et udtryk for tyngden af de operationer der foretages, når der tages højde for at ikke

alle operationer er lige komplicerede. Den kirurgiske produktionsværdi på privathospi-

taler er 9,3 pct. højere i 2023 sammenlignet med 2022. Væksten i forhold til 2022 var

særlig høj i 1. kvartal 2023, men de tre andre kvartaler i 2023 ligger ligeledes over ni-

veauet for 2022.

Figur 7 Udviklingen i produktionsværdien for kirurgiske aktivitet på privathospitaler opdelt på kvartaler

(øverst) samt for januar til december, 2022-2023, mio. kr.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR pr. januar 2024 (takstsy-

stem 2023) fra Sundhedsdatastyrelsen

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I 2023 er foretaget 100.000 offentlig finansierede operationer på privathospitaler, hvil-

ket er 8.185 flere end i samme periode i 2022. Dertil kommer at antallet i 2022 også

var højt. I 2.-4. kvartal 2023 er foretaget omtrent dobbelt så mange offentlig finansie-

rede operationer på privat hospitaler sammenlignet med tilsvarende kvartaler i 2019.

Figur 8 Antal offentlig finansierede operationer på privathospitaler pr. kvartal (øverst)

samt fra januar til december (nederst)

Note:

På grund af overgangen til LPR3 er der ikke data for 1. kvartal. 2019, hvorfor 2019 ikke medtages i figuren vedr.

år til dato.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. LPR pr. januar 2024 fra Sundhedsdatastyrel-

sen

Siden

Statusredegørelse for regionernes afvikling af efterslæb – september 2023

er der

kommet data for regionernes anvendelse af udlægningsaftalen for januar-november

2023, hvor regionerne har haft udgifter for 38,1 mio. kr. Herved ser det ud til, at ud-

viklingen med stigende udgifter fra 2021 og 2022 fortsætter. I de første elleve måneder

af 2023 er der blevet behandlet 10.537 patienter under udlægningsaftalen, mens tallet

for hele 2022 var 8.957.

Det er især indenfor øjenkirurgi, som aftalerne er anvendt på i det første elleve måne-

der af 2023. Desuden er det indenfor intern medicin, kirurgi og plastikkirurgi, at ud-

lægningsaftalerne har aflastet sygehusene.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Status for udvalgte initiativer i akutplanen

Deling af vagtarbejdet og fleksibel arbejdstilrettelæggelse

Alle regioner arbejder med fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en bedre deling af vagt-

arbejde. Formålet er bl.a. at kunne sikre de rette kompetencer på rette sted og tid

samt at fordele vagtbelastningen på flere skuldre, så den enkelte medarbejder får læn-

gere mellem weekend-, aften- og nattevagterne. Fordelingen af vagtbelastningen skal

gerne bidrage til at gøre det mere attraktivt at være ansat, hvor der i dag er vanskeligt

at tiltrække og tilknytte medarbejdere, bl.a. fordi der er flere aften-, natte- og week-

endvagter. Med Danske Regioners 12-punkts plan fra 2022 tilsluttede alle regioner sig

til at fortsætte arbejdet.

Alle regioner har vedtaget principper for deltagelse i vagtarbejde ifm. nyansættelser

og arbejder med at udbrede initiativer og erfaringer ift. allerede ansatte.

Statusrede-

gørelse for regionernes afvikling af efterslæb – september 2023

indeholdt en detaljeret

status for arbejdet i de enkelte regioner. Tabellen nedenfor er opdateret med seneste

nyt siden seneste status.

Region Nordjylland

Siden ultimo 2021 er der lokalt implementeret nye ansættelsesformer i for-

bindelse med nyansættelser og i lokale projekter med henblik på at dele

vagtforpligtelsen. De lokale initiativer er blevet gennemført med succes.

Blandt andet på baggrund af erfaringerne fra dette arbejde er der netop ud-

arbejdet ni regionale principper for deling af vagtarbejde i Region Nordjyl-

land.

De ni principper skal nu implementeres på hospitalerne og gælder for både

nyansatte og nuværende medarbejdere og indebærer bl.a. at:



Stillinger for sundhedsfagligt personale skal som udgangspunkt slås op

med en vagtforpligtigelse.



Alle nyansættelser inden for somatik og psykiatri ansættes fremover på

en afdeling, så der er mulighed for at planlægge på tværs af afsnit.



Nuværende ansatte der i dag udelukkende arbejder i dagstid, skal som

udgangspunkt fremover deltage i vagtarbejde.



Nuværende ansættelser og fremtidige ansættelser, hvor medarbejdere

arbejder med fx udvikling, kvalitet, uddannelse, forskning og admini-

strativt arbejde skal så vidt muligt også indeholde klinisk arbejde.

Region Midtjylland har i 2022 besluttet principper for vagtplanlægning for

nyansatte. Principperne omfatter stillingsopslag målrettet plejepersonale

med dagsfunktion. Det gælder både nyansatte i regionen og medarbejdere,

der skifter stilling inden for regionen.

Med beslutningen i 2022 blev der også opfordret til tiltag ift. fastansatte. Hos-

pitalerne arbejder med tiltag for øget deling af vagter med afsæt i lokale be-

hov og hensyn. Tiltagene gælder generelt kun for afdelinger, der også har

sengeafsnit.

I Region Midtjylland er der både regionalt og på hospitalsniveau et styrket

fokus på vagtplanlægning. Det skyldes bl.a. et større projekt for implemen-

tering af et markant opdateret regionalt vagtplanlægningssystem. Projektet

rummer adskillige organisatoriske indsatser så som kompetenceudvikling af

vagtplanlæggerne, hvilket skal tilgodese en mere bæredygtig arbejdsplan-

lægning i Region Midtjylland.

Region Syddanmark

Region Syddanmark har i sommeren 2022 vedtaget syv personalepolitiske

pejlemærker for fastholdelse og rekruttering. Alle sygehusene arbejder på

Region Midtjylland

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

forskellig vis med implementering af disse pejlemærker, og særligt for pejle-

mærket ”Vi prioriterer vagtudtynding og god vagtplanlægning” har fokus på

at fordele vagtbelastningen på flere skuldre.

Region Sjælland

Region Sjælland arbejder ud fra en række fælles principper for deling af

vagtarbejde, herunder et princip om at nyansatte indgår i vagtarbejdet. Der

fokuseres i den forbindelse på de behov og forudsætninger, som findes i Re-

gion Sjælland og arbejdet er integreret i regionens strategiske udviklingspro-

gram ”Bæredygtige akutsygehuse”. Flere afdelinger på regionens sygehuse

og psykiatri har indført en øget forpligtelse til at deltage i vagtarbejdet.

Som udgangspunkt skal alle kliniske medarbejdere indgå i vagtarbejdet.

Men der kan tages individuelle hensyn både i forhold til, hvornår medarbej-

dere har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer til at indgå i vagtar-

bejdet, samt at de oplever tryghed i arbejdet.

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden vedtog i juni 2022 en plan for fastholdelse og rekrutte-

ring. Én af de fem målsætninger i planen er ’sammen om vagtarbejde’, som

indebærer, at vagtarbejdet skal fordeles på flere medarbejdere, så de med-

arbejdere, som i dag har meget vagtarbejde, får færre vagter.

Konkret er følgende besluttet d. 4. januar 2024:



Rammer: Hospitalerne skal arbejde strategisk med en anden og

bedre fordeling af vagter. Den enkelte hospitalsdirektion har sam-

men med afdelingsledelserne en forpligtelse til at sætte rammen

for arbejdet.



Dialog: Ledere og medarbejdere på alle afdelinger skal efter dialog

afprøve og arbejde sammen om en anden fordeling af vagtarbej-

det, som er til gavn for både medarbejdere, der har mange vagter,

patienter og borgere.



Fokus: Det primære fokus skal være den gode bemanding i week-

ender og på helligdage særligt for sygeplejersker, jordemødre og

social- og sundhedspersonale. Andre faggrupper end de tre pri-

mære kan inddrages, hvor det vurderes relevant.



Kompetencer: De medarbejdere, der nu skal deltage i vagtarbejdet,

skal have mulighed for både at opbygge og opretholde de rette

kompetencer til at varetage opgaverne i vagterne.



Tidsplan: Hospitalerne skal senest den 1. april 2024 udarbejde kon-

krete planer for, hvordan de vil arbejde med en anden fordeling af

vagtarbejdet.

Nyansatte sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedspersonale skal

som udgangspunkt deltage i vagtarbejdet.

Forøgelse af uddannelseskapaciteten for specialsygeplejersker

Med akutplanen er der enighed om, at uddannelseskapaciteten for specialsygeplejer-

sker indenfor anæstesi skal øges med 20 pct. i 2023 i forhold til 2019. Derudover blev

det aftalt at styrke rekrutteringsindsatsen til specialuddannelsen i intensiv sygepleje,

hvor der i dag opleves udfordring med rekruttering af kursister. Regionerne har levet

op til målsætningen om at øge uddannelseskapaciteten på specialuddannelsen i anæ-

stesi i 2023 ift. 2019, men det har ikke været muligt at besætte alle pladser, jf. tabel 1.

Dette skyldes bl.a. manglende kvalificerede ansøgere. Der arbejdes med rekruttering

og tilknytning.

I Region Hovedstaden er der igangsat et pilotprojekt, der afprøver og indsamler erfa-

ringer inden for bekendtgørelsens rammer (som bl.a. fastslår, at specialuddannelsen

tager 2 år), om det med øget brug af simulationstræning og teamtræning er muligt at

give kursisterne øget tryghed og sikkerhed i arbejdet, så de i højere grad end tidligere

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kan udføre opgaver selvstændigt. Første hold gik i gang september 2023, og det næ-

ste hold starter til marts 2024.

Tabel 1. Antal kursister i anæstesiologisk sygepleje

2019

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

Udvikling ift. 2019

112

2020

104

-7%

2021

123

10%

2022

132

18%

2023

(besatte

pladser)

127

13%

2023

(kapacitet)

141

26%

Kilde: Regionale indberetninger. Tallene for 2023 (planlagt) er indberettet af regionerne i april 2023 og

2023 (realiseret) er indberettet i efteråret 2023.

Regionerne har styrket rekrutteringsindsatsen til specialuddannelsen i intensiv syge-

pleje og bl.a. igangsat indsatser, der skal øge kendskabet til arbejdsfeltet blandt syge-

plejerskestuderende, så specialet ses som en tydelig karrierevej. Kursister til special-

uddannelsen i intensivsygepleje rekrutteres fortrinsvist fra intensivafdelingerne, så

der arbejdes i regionerne med en bred vifte af indsatser målrettet onboarding af po-

tentielle kursister. Det gælder fx etablering af stillinger som ”prækursister”, hvor sy-

geplejersken bliver ansat på et individuelt tilpasset introprogram, der strækker sig

over to år, og munder ud i ansættelse som intensivkursist på specialuddannelsen. Det

vurderes, at vagtbelastningen er en af de største udfordringer for rekruttering til spe-

cialet.

Tabel 2. Antal kursister i intensiv sygepleje

2019

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt

Kilde: Regionale indberetninger

112

2020

110

2021

157

2022

143

2023

141

På de fleste af landets intensivafdelinger slår man ikke uddannelsesstillinger i intensiv

sygepleje op, men tilmelder i forvejen ansatte sygeplejersker til uddannelsen, når de

er kvalificerede til at starte. Inden for intensiv sygepleje har man de fleste steder –

modsat anæstesiologisk sygepleje – ikke udfordringer med begrænset uddannelses-

kapacitet, men derimod udfordringer med at rekruttere kvalificere kandidater til af-

delingerne og i sidste ende intensivuddannelsen.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Regionerne har i fællesskab nedsat landsdækkende specialuddannelsesråd for anæ-

stesi- og intensivuddannelserne, som medvirker til at vurdere og koordinere uddan-

nelsesbehovet. For at styrke den mere langsigtede uddannelsesplanlægning og re-

kruttering til hele operation- og intensivområdet, har regionernes sundhedsdirektør-

kreds i efteråret 2023 nedsat ’Regionernes

taskforce for uddannelse på operation- og

intensivområdet’.

Taskforcen skal bl.a. understøtte den mere langsigtede uddannel-

sesplanlægning i regionerne, herunder planlægge uddannelseskapaciteten på special-

uddannelserne i anæstesi og intensiv. Taskforcen skal være med til at sikre, at dimen-

sioneringen sker på baggrund af sundhedsvæsenets samlede behov og i højere grad

baseres på et fælles udfordringsbillede.

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at manglen på personale er

forskellig fra region til region, og der er også andre personalemæssige flaskehalse i

forhold til at øge operationskapaciteten og dermed afvikle ventelisterne. Regionerne

ønsker desuden, at der skabes bedre meritmuligheder mellem specialuddannelser for

sygepleje, så sygeplejersker, der allerede har en specialuddannelse, ikke nødvendigvis

behøver at tage hele uddannelsen forfra, hvis de senere i karrieren starter på en anden

specialuddannelse.

72-timers behandlingsansvar

Det er aftalt, at alle regioner inden udgangen af 2023 vil implementere en ordning

med 72-timers behandlingsansvar, der forventes at kunne bidrage til at nedbringe

antallet af genindlæggelser og sikre bedre sammenhæng og mere kvalitet for patien-

terne. Implementeringen vil bygge på erfaringerne fra ordningen i Region Hovedsta-

den.

Alle regioner arbejder med at implementere 72-timers behandlingsansvar med ud-

gangspunkt i erfaringerne fra Region Hovedstadens model, som indførte ordningen i

2022. Implementeringen foregår trinvist og kommer – når ordningen er fuldt imple-

menteret – til at omfatte patienter, der udskrives til kommunale akutpladser/midler-

tidige pladser og plejehjem samt borgere, der udskrives til eget hjem og kommunal-

sygepleje.

Danske Regioner har nedsat en tværregional ERFA-gruppe for de regionale projektle-

dere, der arbejder med at indføre 72-timers behandlingsansvar. Her koordinerer og

deler regionerne erfaringer på tværs.

Region Hovedstaden offentliggjorde 1. del af deres evaluering af ordningen den 10.

oktober 2023. Ordningen er modtaget med stor tilfredshed blandt sundhedsprofessi-

onelle på tværs af sektorer og det estimerede årlige antal patientforløb er ca. 24.000.

Nedenfor beskrives kort status for implementeringen i de øvrige regioner:

Region Nordjylland

Ordningen er fuldt implementeret for alle tre målgrupper:

1) Midlertidige pladser (siden 15. maj 2023)

2) Plejehjem (siden 1. september 2023)

3) Eget hjem (siden 1. november 2023)

Ordningen er fuldt implementeret for alle tre målgrupper:

1) Kommunale akutpladser/midlertidige pladser og plejehjem (siden 15.

september 2023)

Region Midtjylland

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Syddanmark

Region Sjælland

2) Eget hjem (siden 1. november 2023).

Ordningen er fuldt implementeret for alle tre målgrupper siden 1. novem-

ber 2023.

Ordningen er planlagt til at blive fuldt implementeret for alle tre målgrupper

den 5. december 2023.

Kom trygt hjem

Danske Regioners bestyrelse besluttede i august 2023 at udbrede indsatsen ”Kom

Trygt Hjem” til alle regioner.

Indsatsen skal skabe en bedre og mere tryg hjemkomst for ældre, der har være be-

handlet for et hoftenært brud. Indsatsen er startet som et samarbejde i Region Syd-

danmark mellem Kolding Sygehus samt Kolding og Fredericia Kommuner.

Målgruppen for indsatsen er borgere på 65+ år, som har været indlagt med hofte-

brud og blevet udskrevet til plejecenter eller aflastningsplads i kommunen.

De foreløbige resultater har vist, at indsatsen mindsker dødelighed og genindlæggel-

ser blandt de ældre i de første 30 dage efter hjemkomst samt at livskvalitet forøges

signifikant.

Det er sket ved systematisk tidlig opsporing og forebyggelse af begyndende sygdom,

et øget kompetenceniveau hos kommunale akutsygeplejersker og et styrket samar-

bejde mellem læger og sygeplejersker på Ortopædkirurgisk sengeafsnit på Kolding

Sygehus.