Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 281
Offentligt
2860204_0001.png
15. april 2024
J. nr. 21/10518
Skøn for ny baseline i akutplanens målsætning
for ventetider
Resumé
Sundhedsdatastyrelsen har på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets anmodning ud-
arbejdet skøn for ny
baseline
for målsætningen i akutplan for sygehusvæsenet om normalisering
af ventetiderne til niveauet før covid-19-pandemien.
Baggrunden for anmodningen er, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet opmærksom
på, at den baseline, som ministeriet oprindeligt havde udregnet (svarende til den gennemsnit-
lige ventetid til somatisk behandling i januar-februar 2020), alt andet lige, er
undervurderet.
Det
skyldes manglende registerinformation om forløb med meget lange ventetider (ca. over 300
dage) i januar-februar 2020.
Sundhedsdatastyrelsen skøn for en ny baseline, hvor der tages højde for den manglende regi-
sterinformation, er
37
dage mod
33
dage i den oprindelige baseline. Skønnet er behæftet med
usikkerhed.
Nærmere finder Sundhedsdatastyrelsen, at hvor den oprindelige baseline undervurderer vente-
tiden i januar-februar 2020, så
overvurderer
skønnet for ny baseline til en vis grad den gennem-
snitlige ventetid i perioden.
Det skyldes, at skønnet er baseret på data fra 2. kvt. 2021-4. kvt. 2023, som er påvirket af covid-
19-pandemien og overenskomstkonflikten på sygeplejerskeområdet i sommeren 2021. Det vur-
deres, at der i denne periode derfor også
reelt
var flere forløb med meget lange ventetider end
i januar-februar 2020.
De 37 dage er imidlertid Sundhedsdatastyrelsens bedst mulige skøn baseret på tilgængelige
data.
1/7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Orientering om justering af baseline for akutplanens målsætning om nedbringelse af ventetid til behandling i somatikken, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2860204_0002.png
1. Baggrund
Regeringen og Danske Regioner har i regi af akutplan for sygehusvæsenet fra 23. februar 2023
aftalt følgende målsætning vedrørende sygehusventetider:
”Ventelister
er nedbragt inden udgangen af 2024, således at de erfarede ventetider er normali-
seret i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af Sundhedsdatastyrelsens løbende stati-
stik over ventetid til somatisk sygehusbehandling,
jf. boks 1,
efterfølgende operationaliseret
målsætningen. Konkret har ministeriet fastsat den målte gennemsnitlige ventetid i januar-fe-
bruar 2020 som udtryk for ”niveauet
før covid-19-pandemien.”
Den gennemsnitlige målte ven-
tetid var i januar-februar 2020 33 dage, herefter omtalt som
baseline
for målsætningen.
2/7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Orientering om justering af baseline for akutplanens målsætning om nedbringelse af ventetid til behandling i somatikken, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2860204_0003.png
Boks 1. Statistik over ventetid til somatisk behandling på sygehus
Ventetiden i statistikken måles fra patienten er endeligt udredt på sygehus til behandling på-
begyndes.
Såfremt patientens udredning ikke er foregået på sygehus, løber ventetiden fra, at patien-
tens henvisning til behandling er modtaget på sygehus, til behandling påbegyndes.
Der fratrækkes perioder, hvor patienten er ikke-ventende grundet patientens eget ønske
(f.eks. pga. ferie) eller kliniske forhold. Dvs. disse perioder regnes ikke som aktiv ventetid.
Ved påbegyndelse af behandling forstås påbegyndelse af
reel behandling.
Behandling der
iværksættes samtidig med, at udredningen pågår, f.eks. smertelindrende medicin eller afla-
stende bandage, kan generelt ikke betragtes som et reelt behandlingstilbud. Der henvises til:
’Vejledning
om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og informa-
tion til henviste patienter’ (VEJ nr 10109 af 22/12/2023).
I statistikken er der fastsat en maksimal ventetid på 730 dage (to år). Begrundelsen for at eks-
kludere forløb over 730 dage er, at størstedelen af disse forløb vurderes at bero på fejlregi-
streringer. Der vil dog også være lange forløb
under
730 dage, som beror på fejlregistreringer.
Dvs., 730 dages kriteriet er baseret på en afvejning af, på ene side ønsket om at inkludere
forløb med reelt lange ventetider, og på den anden side ønsket om at ekskludere forløb med
misvisende lange ventetider grundet fejlregistreringer.
Der findes ikke en statistisk metode til validt at skelne mellem forløb med reelt lange venteti-
der og forløb med misvisende lange ventetider grundet fejlregistreringer.
Der er tal fra 1. kvt. 2020 og frem, idet 2019 blev regnet som et indfasningsår for visse af de
tilgrundliggende registreringer. Statistikken er baseret på registeroplysninger, som er indbe-
rettet fra regionerne og de private sygehuse/klinikker til Landspatientregisteret fra og med
primo 2019.
2. Problemstilling vedrørende baseline
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er efterfølgende blevet opmærksom på, at den beregnede
baseline, alt andet lige, er undervurderet i forhold til den målte gennemsnitlige ventetid for ef-
terfølgende perioder, særligt ventetiderne i 2021-2023. Dette beror på en rent
teknisk omstæn-
dighed,
som forklares i det følgende.
3/7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Orientering om justering af baseline for akutplanens målsætning om nedbringelse af ventetid til behandling i somatikken, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2860204_0004.png
Statistikken er baseret på nye ventetidsregistreringer i Landspatientregisteret, som blev indfaset
i tre regioner (Midtjylland, Hovedstaden og Sjælland) fra 2.-3. februar 2019 og i de to øvrige
regioner (Nordjylland og Syddanmark) fra 2.-3. marts 2019
1
.
Kun patienter, som er henvist til behandling fra og med disse datoer, er dermed inkluderet i sta-
tistikken.
Det sætter en øvre grænse for, hvor lang ventetid patienter, der behandles i januar-
februar 2020, kan have i statistikken. F.eks. vil en patient i Region Nordjylland (eller Syddan-
mark), der blev behandlet 1. januar 2020, maksimalt kunne have en ventetid på 305 dage,
jf.
figur 1.
Det er såfremt, patienten blev henvist til behandling 2. marts 2019.
Først fra og med behandlingsstart 1. marts 2021 vil patienter henvist 2. marts 2019 kunne have
de 730 dages ventetid, der
metodisk
er fastsat som den øvre maksimale ventetid i statistikken,
jf. boks 1
for baggrunden herfor. For patienter i de øvrige tre regioner er den tilsvarende dato 1.
februar 2021 (ikke vist i
figur 1).
Figur 1
Potentiel maksimal ventetid (dage) i statistik over ventetid til somatisk sy-
gehusbehandling, Region Nordjylland og Syddanmark, efter behandlings-
dato (1. januar 2020-31. december 2023)
Note:
Figuren viser den potentielle maksimale ventetid i statistikken for patienter behandlet i perioden 1. januar 2020-31. de-
cember 2023. Fra 1. januar 2020 til 1. marts 2021 stiger den potentielle maksimale ventetid fra 305 dage til 730 dage (som
er den fastsatte øvre grænse for ventetid i statistikken).
Mere konkret betyder ovenstående, at patienter med meget lange ventetider (ca. over 300
dage) ikke indgår i det gennemsnit (for januar-februar 2020), som baseline for målsætningen er
baseret på. Derimod indgår de fuldt ud i de gennemsnitlige ventetider for statistikperioder efter
1
De private sygehuse og klinikker overgik løbende til de nye registreringer i perioden januar-februar 2019.
4/7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Orientering om justering af baseline for akutplanens målsætning om nedbringelse af ventetid til behandling i somatikken, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2860204_0005.png
1. marts 2021 og vil derfor også indgå i tal for udgangen af 2024, jf. akutplanens målsætning om
nedbringelse af ventetid til somatisk behandling.
Figur 2
viser udviklingen i andelen af forløb med lange ventetider (301-730 dage) i perioden 1.
kvt. 2020-4. kvt. 2023. Ud over den beskrevne tekniske omstændighed er udviklingen også præ-
get af covid-19-pandemien og overenskomstkonflikten på sygeplejerskeområdet.
Da et kendetegn ved gennemsnit som statistisk mål endvidere er, at det er følsomt overfor
’eks-
treme’ værdier (i indeværende sammenhæng patienter med meget lange ventetider), da disse
vil trække gennemsnittet op, vanskeliggøres sammenligningen af baseline med de gennemsnit-
lige ventetider for de senere statistikperioder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet Sundhedsdatastyrelsen om at
vurdere, hvad baseline for målsætning om ventetid til somatisk behandling skal være i gennem-
snitlig dages ventetid, når der tages højde for den beskrevne problemstilling.
Figur 2
Andel forløb med ventetid på 301-730 dage, 1. kvt. 2020-4. kvt. 2023, pct.
Kilde:
Note:
Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen.
Figuren viser, andelen af venteforløb med ventetid på 301-730 dage ud af samtlige venteforløb.
5/7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Orientering om justering af baseline for akutplanens målsætning om nedbringelse af ventetid til behandling i somatikken, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2860204_0006.png
2. Muligt skøn for ny baseline
Sundhedsdatastyrelsen noterer indledningsvist, at da styrelsen i sagens natur ikke har register-
information om det reelle antal forløb med meget lange ventetider (op til 730 dage) for januar-
februar 2020, må en ny baseline nødvendigvis basere sig på et skøn. Dette skøn vil være behæf-
tet med
usikkerhed.
Med dette in mente har Sundhedsdatastyrelsen for perioden 2. kvt. 2021-4. kvt. 2023, hvor der
vurderes at være tilstrækkelig information om antal forløb med meget lange ventetider, bereg-
net den gennemsnitlige ventetid med to forskellige afgrænsninger for den maksimale ventetid
på henholdsvis 300 og 730 dage
2
, jf. tabel 1.
Derudover har styrelsen beregnet den gennemsnit-
lige ventetid for januar-februar 2020 med samme afgrænsninger. Sidstnævnte afgrænsning (730
dage) svarer til nuværende baseline
3
.
Ved afgrænsningen til en maksimal ventetid på 300 dage er den gennemsnitlige ventetid på 37
dage, og ved en afgrænsning til 730 dage er gennemsnittet 43 dage. Dvs. en forskel på 6 dage.
Forskellen kan fortolkes som den generelle
’effekt’
af de meget lange ventetider på gennemsnit-
tet.
Et forsigtigt skøn for en ny baseline er derfor
37 dage
svarende til summen af den gennemsnit-
lige ventetid i januar-februar 2020, som ved afgrænsningen på 300 dage er 31 dage, og den
beregnede effekt på 6 dage (31 + 6 dage).
Sundhedsdatastyrelsen skal særligt gøre opmærksom på, at ud over den almindelig usikkerhed
ved et sådant skøn, så bidrager den periode, som skønnet er baseret på ligeledes til usikkerhe-
den.
2. kvt. 2021-4. kvt. 2023 er præget af covid-19 og overenskomstkonflikten på sygeplejerskeom-
rådet og konsekvenserne heraf i form af stigende ventetider. Dette giver sig også udslag i et
reelt
stigende andel forløb med meget lange ventetider over perioden (jf.
figur 2).
Skønnet er dermed
baseret på en periode, hvor der, efter alt at dømme, var relativt flere forløb med meget lange
ventetider end i januar-februar 2020.
Det er derfor Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at skønnet til en vis grad
overvurderer
venteti-
den i januar-februar 2020.
De 37 dage er imidlertid Sundhedsdatastyrelsens bedst mulige skøn (baseret på tilgængelige
data) for en baseline, hvor der er taget højde for manglende registerinformation om forløb
med meget lange ventetider i januar-februar 2020.
2
Uddybende er den nævnte periode valgt for at dels at sikre, at alle patienter med ventetid op til 730 dage teoretisk kan indgå i
statistikken (dvs. mindst 730 dage efter 2. marts 2019), dels for at tage højde for usikkerheder og mangler forbundet med over-
gangen til de nye registreringer. Grænsen på 300 dage er ligeledes sat for at tage højde for begge disse forhold, altså længst mu-
lige ventetid for patienter henvist til behandling 2. marts 2019 og usikkerhed og mangler forbundet med overgang til de nye regi-
streringer.
3
Som redegjort for i afsnit 1 er den øvre grænse for ventetiden i januar-februar 2020 dog under de 730 dage.
6/7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 281: Orientering om justering af baseline for akutplanens målsætning om nedbringelse af ventetid til behandling i somatikken, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2860204_0007.png
Tabel 1
Gennemsnitlig ventetid til somatisk behandling
Gns. ventetid (ventetid på maks.
300 dage)
37
31
Gns. ventetid (ventetid på maks.
730 dage)
43
33
2. kvt. 2021-4. kvt. 2023
Januar-februar 2020
Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Udregninger er baseret på afsluttede venteforløb ved en maksimal ventetid på henholdsvis 300 og 730 dage. Opgørelsen
omfatter patienter, der har et gyldigt cpr-nummer og har bopæl i Danmark. Ventetiden måles fra patienten er endeligt udredt
på sygehus til behandling påbegyndes. Såfremt patienten henvises direkte til behandling, måles ventetiden fra dato for hen-
visning til behandling. Én patient kan have flere behandlingsforløb, der indgår i udregningerne.
7/7