Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 271
Offentligt
2857444_0001.png
KØBENHAVNS UNIVERSITET
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET
att. Sundhedsudvalget
Ang.
Høring om kvinders overgangsalder på Christiansborg 17. april
Jeg vil gerne kvittere for muligheden for at diskutere overgangsalder i et samfundsmæssigt og
politisk perspektiv ved høringen 17 april 2024. På trods af kompleksiteten og divergerende
holdninger til eks. hormonbehandling, så var det entydigt klart, både fra eksperterne og i
spørgsmålene fra medlemmerne af sundhedsudvalget, at viden er løsningen på både individ- og
samfundsproblemerne som overgangsalder medfører.
Som redegjort for, så kan gener relateret til overgangsalder i det danske samfund estimeres til
at koste 4 milliarder kroner årligt (eller ca. 10.200 tabte årsværk) i tabt arbejdsfortjeneste. Det er
mange manglende hænder i brancher, hvor vi i øvrigt mangler arbejdskraft.
Kan vi øge arbejdsevnen med bare 1% for de kvinder som er moderat- til hårdest ramt af
symptomer, er den samfundsøkonomiske gevinst ca. 300 millioner kroner, årligt. Det er absolut
en lavthængende frugt.
Jeg tillader mig her at fremsende udkast til det løsningsforslag jeg præsenterede under
høringen.
Forsknings- og formidlingscenter
Der etableres et forsknings- og formidlingscenter placeret på Københavns Universitet (med
inddragelse af de øvrige danske universiteter og professionshøjskoler hvor relevant).
Jeg har allerede kortlagt forskningslandskabet i Danmark, identificeret videnshullerne og
etableret et netværk af forskere og praktikere, som arbejder med overgangsalder. Alle er klar til
at trække i arbejdstøjet, fra deres respektive perspektiver, men det er afgørende, at vi får
etableret en centerstruktur som løftestang i dialog med fonde og universitetsledelse.
Kerneaktiviteter i centeret er:
1) Samle den eksisterende evidens inden for alle fagområder som berøres af
overgangsalder. Her i første omgang med fokus på eksisterende dansk evidens,
suppleret med relevant evidens fra lande, der ligner Danmark i relation til
overgangsalder. Denne aktivitet tjener to formål; 1) at samle evidensbaseret information
til formidling til kvinder, lave guidelines og (videre)uddanne sundhedsfaglige og 2) at
identificere hvor behovet og gevinsterne er størst for at igangsætte danske
undersøgelser og forskningsaktiviteter.
2) Samle, initiere og koordinere forskningsaktiviteter inden for området. Centeret vil skabe
fundamentet for at videreføre de store kohorte studier og landsdækkende
befolkningsundersøgelser, som vi netop har igangsat. Centeret vil skabe mulighed for at
opstarte den forskning, der åbenlyst mangler og vil være fundament for en lang række
partnerskaber som kan arbejde med afprøvning og implementering af eksempelvis
initiativer på arbejdspladser.
Milepæle i centeret er at levere:
1) Evidensbaseret pjece til folkeoplysning (fås hos lægen, evt. e-Boks omdelt) kombineret
med en online vidensplatform (milepæl nået efter 1 år)
2) Uddannelsesmateriale samt efter-videreuddannelsesprogrammer til relevant
sundhedspersonale. Uddannelsesprogrammerne herefter af universitetet og
proffesionshøjskoler (milepæl nået efter 2 år)
3) Kort- og langsigtede forskningsprojekter til generering af ny evidens om grundlæggende
fysiologi, individets handlemuligheder og sundhedsvæsenets behandlingsformer
(milepæle der konstant rykkes, når ny evidens er skabt, blevet formidlet og evt.
implementeret i praksis)
1
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 271: Henvendelse af 22/4-24 fra Lasse Gliemann, Københavns Universitet om ideudspil til forsknings- og videncenter om kvinders overgangsalder
2857444_0002.png
4) Nationale guidelines til behandling af overgangsalder i praksis (milepæl nået efter 1 år
men revideres efter hhv. 5 og 10 års)
5) Nationale anbefalinger til håndtering af overgangsalder på arbejdspladser (milepæl nået
efter 1 år, men opdateres løbende med afsæt i praksiserfaringer)
Grundlæggende økonomiske præmisser:
Der afsættes fra politisk hånd en basisbevilling svarende til 10 millioner årligt i 10 år, perioden
2025-2035, til sikring af et forsknings- og formidlingscenter. De offentlige midler bruges
overvejende til at sikre evidensindsamling og folkeformidling samt initiering af undersøgelser.
Forskningsaktiviteter dækkes i mindre omfang af basisbevillingen men primært fra nationale og
EU-fonde. Den eksterne finansiering kan sikres ud fra to modeller:
1) Et strategisk samarbejde med store danske fonde, som har vist interesse for at matche
basisbevillingen (bl.a. NNF, VELUX, Nordea og AP-møller, som hver især kan støtte de
respektive felter, der falder inden for deres fundats).
2) Forskerne søger fortsat konkurrencemidler fra de offentlige råd, EU horizon
programmerne og de store danske private fonde
Model 1 giver det stærkeste fundament for umiddelbar igangsættelse af forskning og indsatser,
men kræver forpligtelse fra jer og fondene. Vi etablerer gerne kontakten og indgår i dialogen
med disse fonde.
Model 2 har et langsommere aftræk, men vil over tid stå stærkt, og i øvrigt sikre høj kvalitet i
forskningen. Som det fremgår længere nede, så har vi allerede betydelig forskningsaktivitet på
området (i forskningsprojekterne
Kvinder i Sund Overgang),
som kan sikre aktivitet i centeret fra
dag 1.
Begge modeller kan stå alene eller køre parallelt.
Skalerbarhed. Forskningsunderstøttelsen kan skaleres ubegrænset, men basisbevillingen må
have en betydelig størrelse for at sikre reel effekt. Tidsperspektivet og den økonomiske ramme
på 100 millioner fordelt over 10 år, kan skaleres men det er vores anbefaling, at prioritere den
langsigtede indsats (mindst 10 år) hvis I finder det nødvendig at reducere rammen. Sikkerhed
omkring centeret vil være fundamentet for at løfte vidensniveauet, sikre eksterne bevillinger til
projekter som rækker mange år frem og sikre at ny viden kan skabes og formidles i den rigtige
rækkefølge.
Investering fra vores side
Vi kan medfinansiere forskningsaktiviteterne i centeret i opstarten med de igangværende
forskningsprojekter (ca. 25 mio), de aktuelle 6 ph.d.-studerende og 2 post docs (ca 12 mio),
samt vores løn som ledende forskere, som løftes af Københavns Universitet. Dertil kommer, at
Københavns Universitet gerne vil huse centeret i hele perioden (under forudsætning af, at der
garanteres en rammebevilling på mindst 25 mio.).
Jeg håber at både høringen og ovenstående har vakt jeres interesse og jeg vil fortsat stå til
rådighed for ideudvikling og strategiske overvejelser i retningen at sætte overgangsalder på
dagsordenen i Danmark.
De bedste hilsner
Lasse Gliemann, PhD
Lektor i kredsløbsfysiologi, Viceinstitutleder.
Institut for Idræt og Ernæring,
Københavns Universitet
2