Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 267
Offentligt
2855508_0001.png
Børn og unge i Get2Sport-
foreningerne
Version 2
Gunvor Christensen og Mette Lunde Christensen
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Børn og unge i Get2Sport-foreningerne – Version 2
© VIVE og forfatterne, 2022
e-ISBN: 978-87-7582-100-6
Forsidefoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Projekt: 301331
Finansiering: Danmarks Idrætsforbund og Nordea Fonden
VIVE
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11
1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0003.png
Forord
Danmarks Idrætsforbund (DIF) udviklede Get2Sport-konceptet i 2005 for at
øge inklusionen af udsatte børn og unge i det organiserede idrætsforeningsliv.
Get2Sport-indsatsen skal bidrage til et alsidigt og velfungerende foreningsliv,
hvor der støttes op om de frivillige kræfter og om at inkludere udsatte børn og
unge fra de udsatte boligområder i foreningerne.
I 2020 var der 63 Get2Sport-foreninger i 26 kommuner og i 49 udsatte bolig-
områder. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd står
for en evaluering af Get2Sport-indsatsen, som skal skabe viden om, hvordan
en idrætsindsats i etablerede foreninger kan bidrage til at øge inklusionen af
udsatte børn og unge i udsatte boligområder og derigennem på sigt forebygge
negativ social arv.
Denne rapport beskriver de resultater, som Get2Sport-indsatsen bidrager til,
hvilke børn og unge der er medlemmer i Get2Sport-foreninger, og i hvor høj
grad de kommer fra udsatte boligområder. Rapporten afdækker medlemmer-
nes socioøkonomiske baggrund, deres risikoadfærd og tilknytning til uddan-
nelsessystemet og arbejdsmarkedet. Derudover giver den indsigt i, hvordan
Get2Sport-medlemmerne vurderer sig selv, deres hverdag og trivsel.
Rapporten udkom oprindelig i 2021, men i 2022 har Danmarks Idrætsforbund
(DIF) bedt VIVE om at lave en tillægsanalyse til rapporten. Baggrunden er en
konklusion i undersøgelsen fra 2021, der viser, at blandt børn og unge bosat i
de udsatte boligområder klarer Get2Sport-medlemmer sig objektivt set bedre
end deres jævnaldrende ikke-medlemmer. Tillægsanalysen skal klarlægge, om
der er et potentiale for at få flere ind i Get2Sport, eller om de, der ikke allerede
er medlemmer, befinder sig i så sårbare og udsatte positioner, at de umiddel-
bart ikke kan løftes ind i en forening og få gavn af et Get2Sport-fællesskab.
Tillægsanalysen fremgår af bilag 5. Dette reviderede forord og bilag 5 er såle-
des den eneste ændring af den oprindelige rapport.
Vi vil gerne rette en stor tak til de frivillige og aflastningsmedarbejdere i Get2-
Sport-foreningerne, der har bidraget med oplysninger om medlemmer og fri-
villige, samt de Get2Sport-medlemmer, der har deltaget i surveyen om de un-
ges trivsel og hverdag. Endelig en tak til de fodboldskoler, der muliggjorde in-
terview med deres deltagere.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Rapporten er udarbejdet af projektchef Gunvor Christensen og seniorforsker
Mette Lunde Christensen.
Evalueringen er finansieret af Danmarks Idrætsforbund og Nordea Fonden.
Der er foretaget ekstern og intern review af rapporten, og vi takker for kon-
struktive kommentarer.
Lisbeth Pedersen
Forsknings- og analysechef for VIVE Arbejde og Ældre
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0005.png
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning
Hovedresultater
7
8
1
Baggrund, formål og metode
Metode
15
16
2
3
Get2Sport – forventninger til virkninger
Børn og unge i Get2Sport
Alder, boligområde, etnicitet, familieforhold og socioøkonomisk
baggrund
Risikoadfærd
Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for de unge
Get2Sport-medlemmers vurdering af deres hverdag
20
25
27
35
42
44
4
Frivillige i Get2Sport
Alder, køn, etnicitet og familieforhold
Uddannelse og beskæftigelse
70
70
73
5
Get2Sport-indsatsens bidrag til inklusion og brobygning
Trin på vejen
Forventninger til resultater
74
74
75
Litteratur
Bilag 1 Beskrivelse af registerdata
Bilag 2 Indsamling af deltageroplysninger
Bilag 3 Livsmestringssurvey
79
83
92
94
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0006.png
Bilag 4 Supplerende analyser til kapitel 3
134
Bilag 5 Tillægsanalyse af ikke-medlemmer i Get2Sport-foreningerne 136
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Sammenfatning
Der er en stor samfundsmæssig opgave i at støtte op om og hjælpe børn og
unge i udsatte boligområder, således at de får samme livschancer som deres
jævnaldrende. Vi ved fra forskning i udsatte børn og unge, at der ikke findes
en bestemt løsning på, at udsatte børn og unge klarer sig bedre i skolen, får
en uddannelse og kommer i job (Kjer et al., 2016; Mehlsen et al., 2015, 2016;
Ottosen et al., 2018). Tværtimod er der ofte behov for en palet af forskellige
tiltag, og der er særligt behov for at iværksætte forskellige tiltag til forskellige
børn og unge, fordi der er stor variation i børn og unges behov, problemer og
udfordringer.
Paletten af tiltag består både i kommunale indsatser, boligsociale indsatser og
frivillige indsatser. En af de frivillige indsatser er Get2Sport-indsatsen, som er
omdrejningspunktet i denne rapport. Get2Sport-indsatsen er iværksat af Dan-
marks Idrætsforbund og har eksisteret siden 2005. I 2020 er der 63 Get2Sport-
foreninger i 26 kommuner og 49 udsatte boligområder. Formålet med Get2Sport
er at bidrage til et alsidigt og velfungerende foreningsliv, hvor der støttes op om
de frivillige kræfter og om at inkludere udsatte børn og unge fra de udsatte bo-
ligområder i foreningerne. Indsatsen består i seks forskellige elementer, der
sættes sammen lokalt, så de er tilpasset lokalområdet ud fra de behov, proble-
mer og udfordringer, der kan være. De seks elementer består i:
Aflastende medarbejdere, der primært har til formål at aflaste de frivillige
ledere og trænere
Støtte til praktiske og ressourcemæssige udfordringer, fx støtte til trans-
port og udstyr til medlemmerne
Kommunal involvering, der sikrer, at relevante kommunale institutioner
bliver inddraget, fx i forbindelse med særlige sociale udfordringer
Nationalt netværk, der samles af DIF Get2Sport med henblik på erfa-
ringsudveksling og sparring
Uddannelse i form af træner- og dommerkurser
Additionalitet i form af tilførsel af ressourcer, kompetencer og netværk til
de eksisterende foreningers daglige arbejde.
VIVE har evalueret Get2Sport-indsatsen med det formål at afdække, hvilke børn
og unge der er medlemmer i Get2Sport-foreninger, og i hvor høj grad de kom-
mer fra udsatte boligområder. Et af formålene med Get2Sport-indsatsen er at
brobygge i idrætsforeningerne. For at brobygning mellem forskellige typer af
unge i det etablerede idræts- og foreningsliv kan siges at lykkes, kræver det, at
sammensætningen af medlemmer i en vis udstrækning ligner befolkningens
sammensætning i forhold til socioøkonomisk baggrund. Vi afdækker derfor
medlemmernes socioøkonomiske baggrund, risikoadfærd samt deres tilknytning
7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet for de medlemmer, som er fær-
dige med grundskolen. Denne afdækning giver en viden om, i hvor høj grad det
lykkes at rekruttere udsatte børn og unge til Get2Sport-foreningerne. Ud over at
beskrive medlemmerne objektivt i form af registerdata beskriver vi også, hvor-
dan de vurderer sig selv, deres hverdag og trivsel. Til dette formål har vi som en
del af evalueringen lavet en stor survey-undersøgelse med børn og unge i ud-
valgte Get2Sport-foreninger samt med børn og unge på en række skoler i de
samme områder. Ved også at lave surveyen i skoler i områderne får vi informa-
tion fra en række børn og unge, som ikke nødvendigvis går til idræt i en Get2-
Sport-forening, eller som slet ikke går til idræt, hvilket giver os en sammenlig-
ningsgruppe for Get2Sport-medlemmerne. Denne survey giver et unikt datama-
teriale om børn og unges hverdag og trivsel og om deres forhold til det at dyrke
idræt. Denne viden bidrager med en dybere indsigt i medlemsgruppens motiva-
tion, livsmestring og trivsel, der ikke findes data på andetsteds. Vi sammenlig-
ner som sagt medlemmer med øvrige idrætsaktive børn og unge samt med ikke-
idrætsaktive børn og unge. Denne sammenligning kan dog
ikke
isolere Get2-
Sports betydning for, hvordan børn og unge har det og klarer sig, men kan give
viden om, hvordan det at være idrætsaktiv kan understøtte og hænge sammen
med børn og unges trivsel samt deres sociale og personlige kompetencer. I for-
hold til at forstå, hvordan Get2Sport bidrager til yderligere brobygning mellem
udsatte børn og unge og de etablerede foreninger ved at involvere frivillige, ser
vi også på karakteristika ved de frivillige, og i hvor høj grad disse kommer fra
udsatte boligområder.
Datagrundlaget i evalueringen består således af oplysninger om børn og unge,
der er medlemmer af Get2Sport-foreninger, og af oplysninger om frivillige i
Get2Sport-foreninger. Disse oplysninger er blevet anonymiseret af Danmarks
Statistik, og der er koblet registerdata på medlemmer og frivillige, således at
vi kan undersøge, hvem de er, og deres baggrund. Derudover indgår surveyen
blandt medlemmerne og andre skolebørn om deres vurdering af deres hver-
dag og trivsel i datagrundlaget. Endelig er der gennemført kvalitative interview
med 15 børn, som har deltaget i fodboldskole i uge 27 i 2020.
Hovedresultater
Evalueringen af Get2Sport-indsatsen har tre centrale hovedresultater:
Med Get2Sport-indsatsen lykkes det at få fat i børn og unge fra udsatte
boligområder og få dem inkluderet i de allerede eksisterende foreninger,
der ligger i eller i nærheden af de udsatte boligområder. Cirka 20 pct. af
Get2Sport-medlemmerne i alderen 6-29 år bor i udsatte boligområder. I
befolkningen bor 5 pct. af 6-29-årige i udsatte boligområder. Det vil sige,
at Get2Sport-foreninger har et godt tag i at få rekrutteret børn og unge fra
8
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
udsatte boligområder til idræts- og foreningslivet, hvor de indgår i fælles-
skab med børn og unge, der ikke kommer fra udsatte boligområder. Dette
indikerer, at forudsætningerne for en succesfuld brobygning er skabt.
De børn og unge, der er medlemmer i Get2Sport-foreningerne, og som bor
i udsatte boligområder, klarer sig i gennemsnit bedre end andre jævnald-
rende i de udsatte boligområder målt på forældres beskæftigelse, psykiske
helbred og misbrug. Endvidere er færre af de unge blandt Get2Sport-med-
lemmerne i NEET-gruppen (Not in Education, Employment or Training), og
tilsvarende er flere i gang med en ungdomsuddannelse end unge generelt
i de udsatte boligområder. Get2Sport-foreningerne har således en udfor-
dring i at få de mest udsatte børn og unge i de udsatte boligområder ind i
foreningerne.
Der er tydelige forskelle i Get2Sport-medlemmers og idrætsaktives vurde-
ringer af deres fritidsliv, venner, fælleskab, skole og tilfredshed med livet
generelt sammenlignet med ikke-idrætsaktive unge. Det tyder på, at der
er positive gevinster forbundet med at dyrke idræt i fritiden. Man skal dog
i fortolkningen tage forbehold for, at der omvendt kan være tale om be-
stemte unge, der dyrker idræt, fx at det er unge, der har flere venner og er
mere tilfredse med livet, der vælger at gå til idræt. Denne forskel i ud-
gangspunktet for de to grupper – kendt som selektion – kan være drivende
for de forskelle, vi ser mellem Get2Sport-medlemmer/idrætsaktive og
ikke-idrætsaktive.
Brobygning mellem børn og unge i udsatte boligområder og Get2Sport-
foreninger
For at brobygning mellem forskellige typer af unge i det etablerede idræts- og
foreningsliv kan siges at lykkes, kræver det, at sammensætningen af medlem-
mer i en vis udstrækning ligner befolkningens sammensætning i forhold til so-
cioøkonomisk baggrund. I forhold til sammensætningen af medlemmer og de-
res bomiljø gælder, at 21 pct. af Get2Sport-medlemmerne i alderen 6-29 år
bor i udsatte boligområder, 15 pct. bor i øvrige almene boligområder, mens 63
pct. bor ikke-alment (dvs. i privat udlejning, andelsboliger eller ejerboliger). I
befolkningen generelt bor 5 pct. af alle 6-29-årige i udsatte boligområder, 12
pct. bor i øvrige almene boligområder, mens 83 pct. bor ikke-alment. Get2-
Sport-medlemmer fra både udsatte boligområder og den almene boligsektor
er således overrepræsenteret, uden dog at udgøre hovedparten af medlem-
merne.
Kigger vi nærmere på, hvad der kendetegner Get2Sport-medlemmerne, så
fremgår det, at 30 pct. af Get2Sport-medlemmerne har en ikke-vestlig oprin-
delse, og specifikt for Get2Sport-medlemmer, der bor i et udsat boligområde,
har 70 pct. en ikke-vestlig oprindelse. Ikke-vestlig oprindelse betyder, at
9
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
begge forældre har et ikke-vestligt statsborgerskab
.
Den gennemsnitlige an-
del af 6-29-årige med ikke-vestlig oprindelse i udsatte boligområder er 55
pct., mens andelen i befolkningen er 12 pct. Det peger på, at Get2Sport-fore-
ningerne lykkes med at bygge bro til børn og unge med ikke-vestlig oprindel-
se, som vi ved fra andre ofte er underrepræsenterede i idrætsforeningslivet
(De Knop et al., 1995; Ibsen, 2004; Koch-Nielsen et al., 2005; Strandbu, 2006).
Tre ud af fire af medlemmer er drenge, og denne kønsforskel ser vi både på
tværs af etnicitet og boligplacering. Når vi fx kigger på gruppen af drenge fra
udsatte boligområder, er 72 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og tilsvarende er 72
pct. af pigerne fra de udsatte boligområder af ikke-vestlig oprindelse. Det indi-
kerer, at Get2Sport-foreninger generelt har godt fat i børn og unge med ikke-
vestlig oprindelse – også blandt pigerne; til gengæld har Get2Sport-foreninger-
ne vanskeligt ved at rekruttere piger af dansk oprindelse. Absolut set udgør pi-
gerne kun en mindre del af Get2Sport-deltagerne, men det kan hænge sammen
med de idrætsgrene, som Get2Sport-foreninger repræsenterer, der fortrinsvis
er fodbold, kampsport og basketball, som ofte tiltrækker flere drenge end piger.
På baggrund af surveyen til Get2Sport-medlemmerne er der et opmærksom-
hedspunkt i forhold til fastholdelse af pigerne i idrætsaktiviteter. Der er en ty-
delig kønsforskel i forhold til, hvor længe piger og drenge har dyrket idræt,
idet andelen af drenge, der har dyrket idræt i mere end 3 år, er 60 pct., mens
den tilsvarende andel kun er 46 pct. for pigerne. Det kan skyldes, at pigerne
først inden for de sidste par år er kommet ind i Get2Sport-foreningerne. Det
kan også skyldes, at det generelt er vanskeligere at fastholde pigerne i
idrætsaktiviteter. I surveyen finder vi, at andelen af piger blandt øvrige idræts-
aktive, der har gået til idræt i mere end 3 år, er 10 procentpoint lavere for pi-
ger end for drenge.
De bedrestillede børn og unge fra de udsatte boligområder
Get2Sport-medlemmerne kommer hovedsagelig fra familier med to voksne.
Godt to ud af tre medlemmer bor sammen med to voksne, mens omtrent 20
pct. bor sammen med en enlig mor. Disse andele svarer meget godt overens
med befolkningsgennemsnittet.
Uddannelsesniveauet blandt forældrene til Get2Sport-medlemmerne er overord-
net set det samme som befolkningens, både for forældrene i de udsatte boligom-
råder, og når vi betragter alle forældrene samlet og sammenligner med hele be-
folkningen. Vi ser det velkendte mønster af, at beboerne i de udsatte boligområ-
der har lavere uddannelsesniveau end befolkningen; fx har 40 pct. af mødre og
38 pct. af fædre i de udsatte boligområder ingen uddannelse ud over grundsko-
len, mens de tilsvarende befolkningsandele er 17 pct. for mødrene og 19 pct. for
fædrene.
10
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Anderledes er billedet i forhold til arbejdsmarkedstilknytning, hvor forældrene
samlet set er på niveau med befolkningen generelt, men hvor forældrene med
børn i Get2Sport-foreningerne i de udsatte boligområder har en væsentlig hø-
jere arbejdsmarkedstilknytning end øvrige voksne i de udsatte boligområder.
73 pct. af mødrene er i arbejde blandt Get2Sport-medlemmerne, og befolk-
ningsgennemsnittet er 74 pct. For mødre til Get2Sport-medlemmer i de ud-
satte boligområder er 51 pct. i arbejde, mens den gennemsnitlige andel af
kvinder i arbejde i den tilsvarende aldersgruppe i udsatte boligområder er 41
pct. Det samme billede gør sig gældende for fædrene, hvor 79 pct. af med-
lemmernes fædre er i arbejde (befolkningsgennemsnittet er 80 pct.), mens an-
delen for Get2Sport-medlemmernes fædre i de udsatte boligområder er 61
pct. i arbejde mod 53 pct. generelt i de udsatte boligområder. Det peger såle-
des samlet set på, at medlemsforældrene i udsatte boligområder ligger over
gennemsnittet i forhold til arbejdsmarkedstilknytning.
Til gengæld tegner der sig et klart billede af, at Get2Sport-medlemmer i højere
grad kommer fra økonomisk udsatte familier. 31 pct. af de 6-18-årige Get2-
Sport-medlemmer bosat i udsatte boligområder lever i familier, der har en di-
sponibel indkomst under fattigdomsgrænsen. Den gennemsnitlige andel af fa-
milier under fattigdomsgrænsen i udsatte boligområder er 28 pct. Blandt alle
Get2Sport-medlemmer lever 13 pct. af de 6-18-årige i fattige familier, hvor an-
delen i befolkningen er 7 pct.
Når vi kigger på forhold som kriminalitet, misbrug og psykisk sygdom, tegner
der sig et billede af, at Get2Sport-forældre ligger på samme niveau i forhold til
behandling af psykisk sygdom og misbrug som befolkningen generelt. Get2-
Sport-forældrene fra de udsatte boligområder ligger dog markant lavere end
øvrige voksne i samme aldersgruppe i de udsatte boligområder. 16 pct. af Get-
2Sport-mødre i de udsatte boligområder har haft psykisk sygdom mod 26 pct.
generelt blandt kvinder i de udsatte boligområder. For fædrene er andelen 17
pct. mod 21 pct. generelt for mænd i udsatte boligområder. For misbrug er an-
delene af Get2Sport-forældre, der har været behandlet for et misbrug, kun
halvdelen af de tilsvarende andele for voksne i de udsatte boligområder. Med
hensyn til kriminalitet er Get2Sport-forældrene i lidt højere grad sigtede eller
dømte sammenlignet med befolkningen, når man betragter alle medlemmerne
samlet set. Men når man zoomer ind på de udsatte boligområder, er omfanget
af sigtelser og domme omvendt lidt mindre blandt Get2Sport-forældrene, end
det gennemsnitligt er i de udsatte boligområder.
Endelig finder vi, at Get2Sport-medlemmerne har en lidt lavere grad af fore-
byggende sociale foranstaltninger efter serviceloven end deres jævnaldrende
i de udsatte områder, både samlet set og isoleret set. Ligeledes har markant
færre Get2Sport-medlemmer været i behandling for psykisk sygdom sammen-
lignet med deres jævnaldrende. I forhold til mistanker mod mindreårige og sig-
telser ligger Get2Sport-medlemmerne på det helt samme niveau som deres
11
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
jævnaldrende i befolkningen generelt. Men når man kigger på de udsatte bo-
ligområder, er billedet det samme som for forældrene, nemlig at omfanget af
mistanker og sigtelser er lidt mindre blandt Get2Sport-medlemmerne, end det
gennemsnitligt er for deres jævnaldrende i de udsatte boligområder.
Hvordan klarer og vurderer Get2Sport-medlemmerne sig selv?
Det overordnede billede er, at Get2Sport-medlemmerne – både i og uden for
de udsatte boligområder – klarer sig relativt godt i vurderingen af deres hver-
dag og trivsel. Der tegner sig et billede af, at foreningslivet tilbyder et fælles-
skab, som er attraktivt for børn og unge at være en del af – også uden for
selve træningen.
Get2Sport-medlemmer har en generel positiv selvvurdering af deres fritidsliv,
venner, fællesskab, skolegang og tilfredshed med livet; og mere væsentligt en
mere positiv vurdering, end de ikke-idrætsaktive har. Det samme mønster fin-
der vi, når vi sammenligner idrætsaktive uden for Get2Sport-foreninger med
ikke-idrætsaktive. Forskellene mellem Get2Sport-medlemmer/ idrætsaktive og
ikke-idrætsaktive elever er statistisk signifikante for alle spørgsmål i surveyen
undtagen spørgsmålet om, hvorvidt man føler sig holdt uden for samfundet.
Det peger på, at idrætten har et positivt bidrag til børn og unges livsmestring –
dog med det forbehold, at det kan være, at de, der indledningsvis er motive-
rede for at dyrke idræt, generelt har en bedre livsmestring end dem, der ikke
dyrker idræt. Omvendt kan man dog sige, at hvis der ikke var forskelle, ville
det have været en stærk indikation på, at det at gå til idræt ingen forskel
gjorde på eksempelvis de unges selvtillid, opfattelse af at være en del af det
fællesskab eller tilfredshed med livet. At vi ser disse tydelige og signifikante
forskelle, viser således, at der er god basis for flere fremtidige analyser, som
kommer tættere på at isolere selve virkningen på børn og unges livsmestring
af det at gå til idræt.
Vi finder, at 90 pct. af Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive elever en-
ten er meget glade for deres liv eller har det godt nok. Det er en markant hø-
jere andel end for de ikke-idrætsaktive, hvor 77 pct. siger, at de er meget
glade eller har det godt nok. Tilsvarende ser vi, at 12 pct. af de ikke-idrætsak-
tive meget ofte eller ofte føler sig ensomme, mens kun 3 pct. af Get2Sport-
medlemmer og 5 pct. af de øvrige idrætsaktive elever meget ofte eller ofte fø-
ler sig ensomme. Hovedparten (omkring 90 pct.) af både Get2Sport-medlem-
merne og de idrætsaktive elever føler sig enten i høj grad eller i nogen grad
som en del af et fællesskab. Blandt de ikke-idrætsaktive elever oplever 13
pct., at de i mindre grad eller slet ikke er en del af et fællesskab. Godt 40 pct.
af både Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive elever kommer i deres
forening, selvom de ikke skal til træning.
12
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Til trods for at størstedelen føler sig som en del af et fællesskab, finder vi, at der
en relativ høj andel af både Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive og ikke-idræts-
aktive elever, der oplever, at de bliver holdt uden for samfundet. 20 pct. af Get-
2Sport-medlemmerne føler, at de bliver holdt uden for samfundet, mens denne
andel er 25 pct. for de øvrige idrætsaktive og 28 pct. for de ikke-idrætsaktive.
Det peger på, at der blandt Get2Sport-medlemmerne er en oplevelse af at være
inkluderet i et lokalt og nært fællesskab, men ekskluderet i et samfundsmæssigt
fællesskab.
70 pct. af Get2Sport-medlemmerne føler, at de i høj grad har fået mere energi,
efter de er startet til idræt, og 25 pct. at de i nogen grad har fået mere energi.
Ligeledes er der en tendens til, at andelen, der føler, de har fået mere selvtillid,
er større for dem, der har gået til idræt i mere end 3 år sammenlignet med dem,
der har dyrket idræt i mindre end 3 år. Godt 75 pct. af både Get2Sport-medlem-
mer og idrætsaktive elever dyrker idræt i fritiden ud over det, de dyrker i for-
eningen. Blandt de ikke-idrætsaktive elever er det lige mange, ca. 45 pct.
Når vi deler de idrætsaktive op efter, hvor lang tid de har gået til idræt, og un-
dersøger, om de, der har gået længere tid til idræt, har en mere positiv selv-
vurdering, kommer vi et skridt tættere på at isolere en virkning af det at gå til
idræt, idet vi kommer ud over noget af selektionsproblemet. Vi finder her, at
de, der har gået længere tid til idræt, har højere selvtillid og i højere grad har
fået nye venner, efter at de er startet til idræt.
Skolegang
Højt skolefravær er ofte en risikofaktor i forhold til at klare sig dårligere i sko-
len og potentielt udvikle større problemer senere i livet (Kristensen, Jensen &
Krassel, 2020). Vi ser, at de af Get2Sport-medlemmerne, som går i skole,
samlet set har en højere grad af skolefravær i skoleåret 2018/2019, end andre
skolebørn har. Men når vi kigger isoleret på Get2Sport-medlemmer i de ud-
satte boligområder, har de en lavere grad af fravær i skolen end øvrige skole-
børn i udsatte boligområder.
De frivillige
Ligesom vi ser blandt medlemmerne, er der også en stor grad af brobygning
blandt de frivillige i forhold til, om de bor i udsatte boligområder eller andre
steder på boligmarkedet. 19 pct. af de frivillige bor i et udsat boligområde
(herunder ghettoer og hårde ghettoer), mens 11 pct. bor i resten af den alme-
ne boligsektor. Til sammenligning bor 20 pct. af befolkningen i den almene
sektor. Der er altså tale om en overrepræsentation af almene lejere blandt de
frivillige.
13
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Hovedparten af de frivillige i Get2Sport-foreningerne er af etnisk dansk oprin-
delse. Godt otte ud af ti frivillige har en etnisk dansk eller vestlig baggrund,
mens den resterende andel har en ikke-vestlig baggrund. Den samlede andel af
borgere med ikke-vestlig baggrund i befolkningen er 9 pct. Det vil sige, at frivil-
lige med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret i Get2Sport-foreninger.
Endelig kendetegner det de frivillige, at de er ressourcestærke i form af, at de fle-
ste har en uddannelse ud over grundskolen, og at de i overvejende grad er i be-
skæftigelse. Således kan de frivillige muligvis fungere som rollemodeller for de
unge i forhold til at vise vej både med hensyn til at være frivillig og med hensyn til
at tage en uddannelse og være i beskæftigelse. Seks ud af ti Get2Sport-medlem-
mer angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad gerne vil lave frivilligt arbejde,
og det kan være en indikation af, at de frivillige fungerer som positive rollemodel-
ler for de unge.
14
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
1
Baggrund, formål og metode
Det er fedt at gå til noget i fritiden, når ens mor og far bare går på
arbejde. Så har man noget at lave i stedet for at være hjemme og
kede sig. Og man får også nye venner, så man har flere at være
sammen med.
(Dreng, 10 år)
Der er oftere børn og unge i udsatte boligområder, der ikke er idrætsaktive og
ikke er medlemmer af en forening sammenlignet med jævnaldrende børn og
unge, der bor uden for de udsatte boligområder (Pilgaard & Rask, 2016). Det er
på trods af, at der i vid udstrækning er foreninger til stede i eller i nærheden af
udsatte boligområder. Nogle af grundene til, at børn og unge ikke er medlem-
mer, er blandt andet, at forældrene ikke har råd til at betale for et medlem-
skab, ikke har råd til at betale for det udstyr, der er brug for, eller ikke har mu-
lighed for at transportere et barn til en kamp eller et stævne. Øvrige grunde
kan være af kulturel karakter, idet der blandt etniske minoritetsfamilier kan
være en mindre tilbøjelighed til at benytte foreninger end blandt familier med
etnisk dansk baggrund. Idrætsdeltagelsen blandt børn med forældre, der er
arbejdsledige, er 60 pct., mens den tilsvarende andel blandt børn og unge
med forældre i arbejde er 85 pct. Deltagelsen blandt børn med forældre, der
har etnisk minoritetsbaggrund, er 61 pct., mens andelen er 84 pct. for børn
med etnisk danske forældre (Pilgaard & Rask, 2016).
Børn og unges deltagelse i idrætsaktiviteter er i en lang række studier vurde-
ret til både at have positiv betydning for deres sundhed og helbred og for de-
res sociale og emotionelle kompetencer. Et stort amerikansk studie viser fx, at
både drenge og piger begynder at spise mere sundt, efter at de er begyndt at
deltage i idrætsaktiviteter, og de har mindre tilbøjelighed til at ryge og drikke
(Pate, Trost & Dowda, 2000). I en litteraturoversigt fremhæver Gatz, Messner
& Ball-Rokeach (2002) på baggrund af en række studier, at sport har en posi-
tiv betydning for udvikling af sociale kompetencer, selvværd, normer og vær-
dier, men at tilstedeværelsen af voksne er afgørende for, at sport får denne
betydning og ikke i stedet har utilsigtede konsekvenser som mindreværd, fru-
stration og udadreagerende adfærd. Ud fra en inklusionstankegang er fritidsli-
vet en vigtig arena for børn og unges inklusion i samfundet.
VIVE har evalueret Get2Sport-indsatsen. Formålet med evalueringen er at levere
viden om, hvordan en idrætsindsats i etablerede foreninger kan bidrage til at øge
inklusionen af udsatte børn og unge i udsatte boligområder. Evalueringen afdæk-
ker, hvilke børn og unge der er medlemmer i Get2Sport-foreninger, og i hvor høj
grad de kommer fra udsatte boligområder. Endvidere afdækkes medlemmernes
socioøkonomiske baggrund, risikoadfærd samt deres tilknytning til uddannelses-
15
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0016.png
systemet og arbejdsmarkedet for de medlemmer, der er færdige med grundsko-
len. Derudover har evalueringen til formål at bidrage med viden om, hvordan Get-
2Sport-medlemmerne vurderer sig selv, deres hverdag og trivsel. Denne beskri-
velse sigter mod at give en dybere indsigt i medlemsgruppen. Desuden skal pro-
jektet bidrage med viden om, hvem de frivillige i Get2Sport-indsatsen er, og i hvil-
ken udstrækning der på frivilligsiden også er tale om brobygning mellem Get2-
Sport-frivillige i og uden for de udsatte boligområder.
Metode
Analysedesignet i denne undersøgelse er afspejlet i figur 1.1. Projektet er op-
delt i et spor om kortlægning og forandringsteori (spor 1) og et spor om resul-
tatmåling (spor 2).
Figur 1.1
Analysedesign
Spor 1 har til formål at udvikle en forandringsteori for Get2Sport-indsatsen og
derved tydeliggøre forventninger til indsatsens gennemslagskraft.
Til at formulere den forandringsteori, der vil danne udgangspunkt for at lave
resultatmålingen i spor 2, inddrages national og international forskningslittera-
tur. En forandringsteori er de antagelser, der ligger bag en given indsats om,
hvad der skaber forandring. Alle former for sociale indsatser har nogle mere
eller mindre tydeligt formulerede målsætninger om at ændre noget – gøre situ-
ationen bedre for en bestemt målgruppe, ændre situationen i et område eller
øge de ressourcer, der er til stede lokalt. Forandringsteorien er en model for,
hvordan antagelserne leder til disse målsætninger.
16
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
For at beskrive målgruppen af børn og unge samt frivillige har DIF indhentet
medlemslister og lister over frivillige i de idrætsforeninger, der er omfattet af
Get2Sport-indsatsen. Oplysninger om medlemmer og frivillige (i form af navn,
adresse, fødselsdato og indmeldelsesdato) er leveret til Danmarks Statistik,
som har navne- og adressevasket medlemmerne og de frivillige, således at vi
har kunnet koble registerdata på til brug for de kvantitative analyser.
I de kvantitative analyser analyseres børn og unge, der er medlemmer af Get-
2Sport-idrætsforeninger med henblik på at beskrive, hvem de er, hvordan de-
res baggrund er, og hvor socialt udsatte de er sammenlignet med jævnald-
rende i de udsatte boligområder og sammenlignet med befolkningen generelt.
Sammenligningsgruppen af jævnaldrende i de udsatte boligområder udgøres
af samtlige jævnaldrende i registrene, da vi har oplysninger på samtlige bebo-
ere i de udsatte boligområder, som kan kobles med registrene.
Forældreoplysninger om forældres demografiske og socioøkonomiske bag-
grund kobles på, således at forældrebaggrunden kan bidrage til at belyse ud-
satheden blandt Get2Sport-børn og unge. Disse analyser bidrager således
med viden om, hvilken målgruppe Get2Sport har fat i, og om dele af en børne-
og ungegruppe er systematisk fraværende eller overrepræsenteret blandt
medlemmerne. Denne viden er gavnlig i forhold til den fremadrettede udbre-
delse af Get2Sport og i forhold til at kvalificere forandringsteorien for indsat-
sen.
Ligeledes foretages der registeranalyser af de frivillige med henblik på en
kvantitativ beskrivelse af, hvem de er og deres baggrund. Herved skabes vi-
den, der kan have betydning for den fremadrettede rekruttering af frivillige.
Følgende registerdata indgår i de kvantitative analyser:
Køn, alder, etnicitet
Forældres baggrund: uddannelse, indkomst, beskæftigelse, sigtelser,
domme, psykiatriske diagnoser, stof- og alkoholmisbrugsbehandling
For børn og unge: elevfravær for skoleelever, igangværende uddannelse
og tilknytning til arbejdsmarkedet for dem, der er færdige med grundsko-
len, psykiatriske diagnoser, stof- og alkoholmisbrugsbehandling, fore-
byggende foranstaltninger efter serviceloven og sigtelser.
Resultatmålingen har til formål at identificere det bidrag, som Get2Sport har i
forhold til børn og unge. For at afdække dette bidrag har vi som en del af eva-
lueringen lavet en stor survey-undersøgelse om medlemmernes og andre børn
og unges livsmestring. Vi har gennemført surveyen i udvalgte Get2Sport-for-
eninger samt med børn og unge på en række skoler i de samme områder. Ved
også at lave surveyen på skoler i disse områder får vi information fra en række
børn og unge, som ikke nødvendigvis går til idræt i en Get2Sport-forening –
17
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0018.png
eller som slet ikke går til idræt. Denne gruppe af ikke-idrætsaktive børn og
unge kan dermed bruges som en sammenligningsgruppe til Get2Sport-med-
lemmerne.
Surveyen til sammenligningsgruppen i skolerne inkluderede et spørgsmål om,
hvilken idrætsforening man går i, hvis man går til idræt. Tanken var, at vi der-
ved med sikkerhed ville kunne identificere, hvem af de idrætsaktive der var
medlem i en Get2Sport-forening for derved at kunne isolere eventuelle for-
skelle i livsmestring mellem Get2Sport-medlemmer og andre børn og unge,
der også går til idræt, men bare i andre foreninger. Besvarelserne af dette
spørgsmål har imidlertid vist sig ubrugelige, idet der for det første var for få
besvarelser, og for det andet indeholdt mange af besvarelserne ikke navnet
på foreningen, men var i stedet besvaret som ”fodbold” eller ”Kolding”.
1
I surveyen til skolerne har vi fået tilstrækkeligt med besvarelser fra børn og
unge, som ikke går til idræt, og dermed har det været muligt for os at sam-
menligne Get2Sport-medlemmerne og andre idrætsaktive børn og unge med
ikke-idrætsaktive børn og unge. Surveyen indeholdt også et spørgsmål til de
ikke-idrætsaktive om, hvorvidt de gerne vil gå til idræt, eller ikke har lyst. Tan-
ken var, at de, der ikke går til idræt, men gerne vil, ligner de idrætsaktive mere
i udgangspunktet, hvorved vi vil overkomme noget af selektionsproblemet –
dvs. at forskelle i livsmestring mellem idrætsaktive og ikke-idrætsaktive må-
ske kommer af, at de indledningsvist havde forskellig livsmestring – ved at an-
vende dem som sammenligningsgruppe. Der var imidlertid ikke nok besvarel-
ser fra ikke-idrætsaktive, som gerne ville gå til idræt, til at vi meningsfuldt kan
lave kvantitative analyser for gruppen.
En anden måde at overkomme selektionsproblemet på ville være ved at sam-
menholde varigheden af medlemskab i Get2Sport-idræt med livsmestring –
dvs. at de medlemmer, der har været medlem af en Get2Sport-forening i læn-
gere tid, fx også har et lavere skolefravær. Det har imidlertid ikke været muligt
at få fyldestgørende information om medlemmernes startdatoer i Get2Sport-
foreningerne. Vi har undersøgt sammenhængen mellem varigheden af, hvor
lang tid de har gået til idræt, og forskellige forhold af livsmestring for Get2-
Sport-medlemmer og de idrætsaktive, hvilket kommer lidt nærmere på at iso-
lere en virkning af det at gå til idræt.
Ydermere var surveyen oprindelig tænkt som én, der skulle gennemføres på
de samme børn og unge ad tre omgange for derigennem at identificere en ud-
vikling over tid i takt med længere medlemskab. Det har dog vist sig, at ho-
vedparten falder fra i besvarelser mellem første og anden runde. Selv efter vi
har anvendt betydelige ressourcer for at få svarprocenten i anden runde op,
1
Kun en fjerdedel af de skoleelever, der har fået udleveret surveyen, havde svaret på spørgsmålet, og
flere af besvarelserne kunne ydermere ikke inkluderes i det endelige datasæt, enten fordi personen
ikke kunne identificeres af Danmarks Statistik, eller fordi resten af besvarelsen var for mangelful til
at kunne indgå.
18
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
var resultatet, at der var for få besvarelser i anden runde til, at de menings-
fuldt kunne indgå i en analyse. Derfor foreligger der kun data fra første runde i
undersøgelsen.
Alt i alt har vi opnået over 800 fulde besvarelser blandt Get2Sport-medlemmer
og andre jævnaldrende børn og unge, der enten går eller ikke går til idræt.
Igennem hele analyseafsnittet foretager vi sammenligninger af Get2Sport-
medlemmer, andre idrætsaktive elever og ikke-idrætsaktive elever for at iden-
tificere eventuelle forskelle i livsmestring blandt grupperne. Bilag 3 indeholder
en survey til Get2Sport-medlemmer og til skoleelever. Endelig er der gennem-
ført 15 korte kvalitative interview med drenge og piger, der har deltaget i en
fodboldskole i uge 27, 2020. Der er ligeledes gennemført interview med en-
kelte frivillige i forbindelse med fodboldskolen. Formålet med interviewene har
været at få børn og unge til med egne ord at beskrive, hvad de får ud af at gå
til en fast idrætsaktivitet i deres fritid. Interviewene inddrages i analysen som
nuancer på det kvantitative datamateriale.
19
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2
Get2Sport – forventninger til
virkninger
I dette kapitel opstiller vi en forandringsteori baseret på viden om indsatsen
og studier, der har undersøgt betydningen for børn og unge af at gå til en
idrætsaktivitet i fritiden i forhold til at have de bedst mulige livschancer. For-
andringsteorien synliggør, hvilke forventninger der er til Get2Sport-indsatsens
gennemslagskraft.
Børn og unge har uanset baggrund – dvs. om de kommer fra familier, hvor foræl-
dre er i arbejde og klarer sig godt socioøkonomisk, eller fra familier, hvor foræl-
drene har færre sociale og økonomiske ressourcer – ofte den samme lyst til at
dyrke idræt. Men de kan opleve forskellige barrierer, eksempelvis hvis forældre
med færre ressourcer ikke bakker op om idrætsdeltagelse eller ikke økonomisk
kan støtte børnene (Ibsen et al., 2012)
.
Særligt sammenhængen mellem økonomi-
ske begrænsninger og deltagelse i fritidsaktiviteter er undersøgt i forskellige stu-
dier. Analyser viser, at økonomiske begrænsninger medfører en væsentlig lavere
deltagelsesfrekvens og i højere grad medfører en tilbagetrækning fra sociale
sammenhænge (Damelang & Kloss, 2013; Ottosen et al., 2018).
Get2Sport-indsatsen har som overordnet formål at bygge bro mellem etable-
rede idrætsforeninger og udsatte børn og unge og derigennem give alle børn
og unge uanset baggrund mulighed for at deltage i idrætsliv. Indsatsen inde-
holder seks forskellige elementer, der sættes sammen lokalt, så det er tilpas-
set lokalområdet ud fra de behov, problemer og udfordringer, der kan være.
De seks elementer består i:
Aflastende medarbejdere, der primært har til formål at aflaste de frivillige
ledere og trænere
Støtte til praktiske og ressourcemæssige udfordringer, fx støtte til trans-
port og udstyr til medlemmerne
Kommunal involvering, der sikrer, at relevante kommunale institutioner
bliver inddraget, fx i forbindelse med særlige sociale udfordringer
Nationalt netværk, der samles af DIF Get2Sport med henblik på erfa-
ringsudveksling og sparring
Uddannelse i form af træner- og dommerkurser
Additionalitet i form af tilførsel af ressourcer, kompetencer og netværk til
de eksisterende foreningers daglige arbejde.
I 2020 var der 63 Get2Sport-foreninger i 26 kommuner fordelt over hele lan-
det. 49 udsatte boligområder var dækket af de 63 Get2Sport-foreninger.
20
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0021.png
Tabel 2.1
Oversigt over Get2Sport-foreninger i kommunerne, 2020
Kommune
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
Albertslund
Esbjerg
Fredensborg
Fredericia
Greve
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Herning
Holbæk
Høje Taastrup
Ishøj
Kalundborg
Kolding
København
Køge
Lolland
Odense
Randers
Roskilde
Slagelse
Sønderborg
Vejle
Kilde:
Danmarks Idrætsforbund
Antal udsatte boligområder dækket af Get2Sport
1
1
4
1
2
2
1
2
1
2
1
1
2
3
1
1
2
5
3
2
3
1
2
3
1
1
I Figur 2.1 har vi opstillet en forandringsteori for Get2Sport-indsatsen, og ne-
denfor forklarer vi forandringsteorien.
21
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0022.png
Figur 2.1
Forandringsteori for Get2Sport-indsatsen
Foreninger og frivillighed er en central bestanddel af det danske samfund.
Mere end 1,9 mio. medlemmer dyrker idræt i DIF’s 62 specialforbund; ca. 1,6
mio. medlemmer under DGI, og 600.000 børn og unge er medlemmer af én af
de 75 børne- og ungdomsorganisationer i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
Der er over 500.000 frivillige i idrætsforeninger og godt 100.000 frivillige i
børne- og ungdomsforeningerne under DUF (DIF, DGI & DUF, 2019). Studier og
erfaringer peger imidlertid på, at særligt udsatte grupper, etniske minoriteter
samt piger/kvinder kun i mindre omfang er til stede i foreningslivet – både som
medlemmer og frivillige (De Knop et al., 1995; Ibsen, 2004; Koch-Nielsen et al.,
2005; Strandbu, 2006). Erfaringerne er, at der ofte er behov for en bevidsthed
og understøttende rekrutteringsstrategi for at nå disse målgrupper og for at få
dem engageret. Syddansk Universitet har undersøgt idrætsprojekter, hvor må-
let har været at rekruttere børn af vanskeligt stillede forældre og børn af an-
den etnisk herkomst end dansk og sikre social integration gennem idræt. Eva-
lueringen af disse projekter viser, at det generelt har været nemt at rekruttere
børn og unge fra målgruppen, ligesom evalueringen viser positive resultater i
fastholdelsen af deltagerne. Generelt kendetegner det udsatte børn og unge,
at de har en lille forældreopbakning til idrætsdeltagelse, og at der er stort be-
hov for frivillige, fordi det er svært at få forældrene til hjælpe med opgaverne
(Ibsen et al., 2012). I et interview med en frivillig i en Get2Sport-forening for-
tæller den frivillige:
22
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Jeg startede selv med at spille fodbold, og det var lidt svært i star-
ten at være ene pige. Men jeg elskede fodbold, og når de andre så,
at jeg var god til fodbold, så betød det lige pludselig ikke så meget,
om jeg var pige eller dreng. Jeg ved, at det gav mig en masse selv-
tillid at spille fodbold. Jeg var en usikker pige uden for banen, men
på banen kunne de andre bare komme an. Med tiden fandt jeg ud
af, at den selvtillid havde jeg også uden for banen. Det er derfor
vigtigt, at pigerne også bliver medlemmer i vores fodboldklubber.
Men det er ikke altid så nemt for pigerne bare at dukke op. Derfor,
når vi hører om nogle piger, der gerne vil spille fodbold, så tager jeg
med pigerne hjem og snakker med deres forældre og fortæller dem
om foreningen. Forældrene kan stille alle de spørgsmål, de har lyst
til, og når de har fået svar på deres spørgsmål, ender det som regel
med, at pigerne får lov til at træne fodbold.
(Ung kvindelig frivillig i en fodboldklub)
Forventningen på lang sigt med Get2Sport-indsatsen er, at udsatte børn og unge
får de bedst mulige livschancer og dermed muligheder for et aktivt medborger-
skab og for selvforsørgelse i voksenlivet. Tilegnelsen af faglige kompetencer har
naturligvis betydning for børn og unges livschancer, fx i forhold til at kunne tage
en ungdomsuddannelse, men vi ved fra forskningen, at ikke-kognitive kompeten-
cer, som også kan opnås og trænes uden for skole- og uddannelsessystemet, er
vigtige for, hvordan det går børn og unge i voksenlivet. Blandt andet peger noget
af Heckmans nyere forskning på, at det i højere grad er de ikke-kognitive kompe-
tencer, som giver positive langsigtede effekter, fx i form af højere indkomst i vok-
senlivet (Borghans et al., 2008; Carneiro & Heckman, 2003; Heckman, Stixrud &
Urzua, 2006; Heckman, 1999). Deltagelse i fritidsaktiviteter er en vigtig måde at
tilegne sig uformel læring og kompetencer på, der har betydning for voksenlivet,
fx at komme ind på arbejdsmarkedet (Damelang & Kloss, 2013). Tilegnelsen af
disse uformelle kompetencer er dog påvirket af forældres og søskendes socio-
økonomiske baggrund og forældrenes erfaringer med deltagelse i et fritids- og
foreningsliv (Damelang & Kloss, 2013).
I en forandringsteori for Get2Sport-indsatsen er trin på vejen for, at det lykkes at
bidrage til, at børn og unge har de bedst mulige livschancer, at børn og unge re-
krutteres, og at forældre som minimum ikke har modstand mod deltagelse og
helst også kan gå videre og bakke deres børn og unge op i deres deltagelse,
eventuelt ved at være frivillige selv. Når børn og unge først er rekrutteret til ind-
satsen, så handler det om at fastholde dem. Fastholdelse lykkes, når børn og
unge er motiverede for indsatsen. Inden for motivationsteorien peges der på, at
for at fastholde børn og unge skal deres motivation for aktiviteten gå fra være
ydre til at være indre. Det lykkes at skabe indre motivation, når den unge oplever
at have kompetence til aktiviteten, når de har en vis grad af medbestemmelse el-
ler autonomi, og når de oplever en social samhørighed i aktiviteten (Deci et al.,
1994; Gagné & Deci, 2005). Get2Sport-indsatsen er i vid udstrækning bygget op
23
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
om disse tre kerneelementer. Der arbejdes hele tiden med kompetencen til aktivi-
teten i kraft af træningen. Medbestemmelsen kan ske på flere måder i forbindelse
med træningen og forslag til træningen eller kampene. Den sociale samhørighed
ligger i at være fælles om en interesse, stille op til kamp for sin klub og vise over
for omgivelserne, hvad man kan alene og sammen med de andre.
Indre motivation (Tsorbatzoudis et al., 2006), øget selvværd (Slutzky & Simpkins,
2009), fællesskabsfølelse (Miller, 2018; Perks, 2007), fastholdelse (Kampf &
Teske, 2013) og tilfredshed med sin fritidsinteresse er kortsigtede virkninger af
indsatsen, men også vigtige skridt på vejen i forhold til at nå det langsigtede mål.
Et studie finder, at børn, der deltager i holdsport, har højere selvværd end deres
jævnaldrende, og det gælder uanset køn og sportsgren (Slutzky & Simpkins,
2009). Et kvantitativt studie af sammenhængen mellem tilfredshed med livet, til-
fredshed med fritidslivet og medbestemmelse/frihed i sportsaktiviteter finder, at
der en klar positiv sammenhæng mellem tilfredshed med ens fritidsinteresser og
ens generelle tilfredshed med livet, og at denne sammenhæng er ens uanset køn
(Lapa, 2013). På mellemlang sigt er forventningerne til Get2Sport-indsatsen, at
børn og unge opnår mindre fravær og øget trivsel i skolen, styrket faglighed og
fravælger en kriminel løbebane (Hodge, 2009; Morgan et al., 2020; Nichols,
2007). Der er en sammenhæng mellem omfanget af fravær, trivsel og relationer.
Studier finder, at når barnet/den unge har relationer til jævnaldrende i en skole-
sammenhæng, bidrager det til trivsel og fremmøde (Lagermann, 2014). Get2-
Sport-indsatsen foregår i lokalområdet, hvor børnene og de unge bor og går i
skole. Derfor har Get2Sport-rammen mulighed for at bidrage til at understøtte re-
lationer mellem børn og unge, som de kan tage med ind i skolekonteksten. Det er
derfor en forventning på mellemlang sigt, at Get2Sport bidrager til mindre fravær
og øget trivsel. Vi ved fra forskning i fravær, at højt fravær har en negativ betyd-
ning for fagligt standpunkt. Det gælder både blandt dygtige og mindre dygtige
elever, men effekten pr. fraværsdag er størst for de elever, der ligger i den lave
ende af karakterfordelingen. Fraværet er også størst for elever, der ligger i den
lave ende af karakterfordelingen. Den samlede effekt af skolefravær er derfor
markant større for elever, der i forvejen klarer sig dårligt (Kristensen, Jensen &
Krassel, 2020). Derfor bliver en reduktion i fraværet og høj grad af styrket faglig-
hed væsentlige skridt på vejen i forhold til at klare sig bedst muligt.
Endelig er forventningen på mellemlang sigt til Get2Sport-indsatsen, at en kri-
minel løbebane fravælges. Vi ved fra et stort repræsentativt studie, at der er
en sammenhæng mellem graden af strukturerede fritidsaktiviteter og fore-
komsten af anti-social adfærd. Når unge deltager i aktiviteter, der er struktu-
rerede, som eksempelvis i idrætsforeninger, er der en lav grad af udvikling af
anti-social adfærd, mens der, når unge deltager i fritidsaktiviteter uden særlig
meget struktur, som eksempelvis på et værested, er en væsentlig højere grad
af udvikling af anti-social adfærd. Fraværet af strukturer påvirker særligt dren-
gene i negativ retning (Mahony & Stattin, 2000).
24
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0025.png
3
Børn og unge i Get2Sport
I dette kapitel beskriver vi, hvilke børn og unge der er medlemmer af Get2-
Sport-foreningerne, og i hvor høj grad de kommer fra udsatte boligområder.
Endvidere beskriver vi medlemmernes socioøkonomiske baggrund, risikoad-
færd samt deres tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet for
de medlemmer, der er færdige med grundskolen. Derudover beskriver vi,
hvordan Get2Sport-medlemmerne vurderer sig selv, deres hverdag og trivsel.
Analyserne i kapitlet er baseret på registerdata om medlemmer i Get2Sport, på
surveydata om medlemmernes livsmestring samt på kvalitative interview. Bilag
1 viser en beskrivelse af anvendte registerdata, bilag 2 viser en beskrivelse af
koblingen af medlemslister med registerdata, og bilag 3 viser en beskrivelse af
livsmestringssurveyen.
2
Vi indleder kapitlet med at beskrive børnene og de unge blandt medlemmerne
i forhold til deres demografi, socioøkonomi, skolegang og risikoadfærd. Disse
analyser er baseret på registerdata, og vi fokuserer her på de 6-29-årige
medlemmer af Get2Sport-foreningerne og sammenligner dem med deres
jævnaldrende i befolkningen. Eftersom brobygning mellem udsatte og ikke-ud-
satte boligområder er én af målsætningerne i Get2Sport-indsatsens rekrutte-
ring, opdeler vi medlemmerne og deres jævnaldrende efter, om de er bosat i
et udsat boligområde eller ej. Vi deler derfor også både Get2Sport-medlem-
merne og deres jævnaldrende i den øvrige befolkning op efter, om de bor i ud-
satte boligområder eller ej.
Herefter beskriver vi, hvordan de oplever deres liv og hverdag samt det at gå til
en idrætsaktivitet i deres hverdag. Disse analyser er baseret på data fra livs-
mestringssurveyen. Her sammenligner vi besvarelser fra Get2Sport-medlemmer
med besvarelser fra elever på skoler, der ligger i de samme geografiske områ-
der som Get2Sport-foreningerne. Endvidere har eleverne fra skolerne anført,
om de går til idræt i deres fritid, og her er der en god andel, som svarer nej. Vi
deler derfor også besvarelserne fra skolerne op efter, om barnet/den unge går
til idræt eller ikke for at sammenligne Get2Sport-medlemmerne med andre
idrætsaktive og for at sammenligne de idrætsaktive både fra Get2Sport og fra
andre klubber med dem, som slet ikke er idrætsaktive.
Hovedresultater i kapitlet er:
2
Oprindelig var det tanken, at surveybesvarelserne skulle analyseres i direkte samspil med register-
data, men det var ikke muligt for Danmarks Statistik at identificere tilstrækkeligt mange af de med-
lemmer og andre skoleelever, som har besvaret surveyen, til at vi også kan lave registeranalyser af
selve surveybesvarelserne (fx sammenhængen mellem varighed af medlemskab af en idrætsfor-
ening og skolefravær).
25
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Get2Sport-foreninger har et godt optag af børn og unge fra udsatte bolig-
områder. 20 pct. af 6-29-årige medlemmer bor i et udsat boligområde. I
befolkningen generelt bor ca. 5 pct. af alle 6-29-årige i et udsat boligom-
råde, dvs. andelen blandt medlemmerne, som bor i et udsat boligområde,
er fire gange så høj som i befolkningen.
30 pct. af medlemmerne er af ikke-vestlig herkomst. For medlemmer bosat
i et udsat boligområde er andelen 70 pct.
Tre ud af fire medlemmer er drenge.
Get2Sport-foreninger har et stort optag af drenge og piger med ikke-vest-
lig baggrund. Både for drenge og piger i de udsatte boligområder gælder
det, at 72 pct. af medlemmerne er af ikke-vestlig oprindelse.
Get2Sport-medlemmers forældres uddannelsesniveau ligger overordnet
set på niveau med befolkningen i øvrigt, både når man ser på alle medlem-
mer samlet, og når man ser isoleret på de udsatte boligområder.
I forhold til arbejdsmarkedstilknytning er den væsentligt højere for
Get2Sport-medlemmernes forældre i de udsatte boligområder sammenlig-
net med den gennemsnitlige arbejdsmarkedstilknytning i udsatte boligom-
råder: 51 pct. af medlemmernes mødrene er i arbejde, hvor andelen i ud-
satte boligområder er 41 pct. For fædrene er 61 pct. i arbejde, mens det
samme kun er tilfældet for 53 pct. af mænd i samme alder i de udsatte
boligområder.
Baseret på faktorer som forældrenes arbejdsmarkedstilknytning, på risiko-
faktorer såsom psykisk sygdom og misbrug hos forældre eller medlem-
merne selv og forebyggende foranstaltninger og skolefravær hos medlem-
merne har Get2Sport-indsatsen rekrutteret børn og unge fra de udsatte
boligområder, som på alle disse faktorer klarer sig bedre, end børn og unge
generelt gør i de udsatte boligområder. Dette indikerer, at Get2Sport har
fat i en mere ressourcestærk del af børn og unge fra de udsatte boligom-
råder.
For de af Get2Sport-medlemmerne, som er hjemmeboende børn, lever
næsten dobbelt så stor en andel i fattige familier, som det er tilfældet i den
tilsvarende befolkning, nemlig 13 pct. mod 7 pct. I de udsatte boligområder
er andelen af Get2Sport-medlemmer i fattige familier også højere end an-
delen af fattige børnefamilier i udsatte boligområder generelt, dog er for-
skellen mindre med 31 pct. mod 28 pct. Dette viser, at Get2Sport- indsat-
sen har godt fat i at rekruttere børn og unge, der lever i fattige familier.
De unge Get2Sport-medlemmer, som er færdige med grundskolen, er for
størstedelens vedkommende i gang med en ungdomsuddannelse eller er i
arbejde. For eksempel er henholdsvis 62 pct. og 64 pct. af medlemmerne
fra de udsatte boligområder og alle medlemmerne samlet set i gang med
en uddannelse sammenlignet med henholdsvis 49 pct. i de udsatte bolig-
områder og 53 pct. i befolkningen. Andelen af unge, som hverken er i ud-
26
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0027.png
dannelse eller arbejde, den såkaldte NEET-gruppe (Not in Education, Em-
ployment or Training), er kun halvt så stor som i deres jævnaldrende sam-
menligningsgruppe – 13 pct. af medlemmerne i de udsatte boligområder
mod 24 pct. for deres jævnaldrende i de udsatte boligområder – og 8 pct.
af alle Get2Sport-medlemmer mod 15 pct. i den jævnaldrende befolkning.
Der er en tendens til, at andelen, der føler, de har fået mere selvtillid, er
større for de, der har gået til idræt i mere end 3 år sammenlignet med de,
der har dyrket idræt i mindre end 3 år. 83 pct. af de, der har dyrket idræt
mere end 3 år, angiver, at de har fået mere selvtillid, og 91 pct. af de, der
har gået til idræt i mere end 3 år, oplever, at de har fået mere selvtillid.
Sammenhængen er marginalt statistisk signifikant.
Det overordnede billede er, at Get2Sport-medlemmerne og andre idræts-
aktive børn og unge klarer sig markant bedre i vurderingen af deres hver-
dag og trivsel end ikke-idrætsaktive børn og unge. Endvidere er der en
række parametre af livsmestringen, hvor Get2Sport-medlemmerne også
klarer sig bedre end andre idrætsaktive børn og unge. Det indikerer, at der
er positive gevinster forbundet med at dyrke idræt i fritiden, dog med for-
behold for selektion.
Når vi undersøger, om de, der har gået længere tid til idræt, har en mere
positiv selvvurdering, overkommer vi noget af selektionsproblemet. Vi fin-
der her, at de, der har gået længere tid til idræt, har højere selvtillid og i
højere grad har fået nye venner, efter de er startet til idræt.
Alder, boligområde, etnicitet, familieforhold og
socioøkonomisk baggrund
Der er en stor aldersspredning blandt Get2sport-medlemmerne, der afspejler,
at sport har en bred aldersappel. Der er medlemmer ned til 4-årsalderen og op
til over 70 år. I denne undersøgelse er vi primært interesseret i børn og unge i
skolealderen og op til 30 år, fordi vi undersøger, hvordan idræt har en betyd-
ning for de unges skole- og fritidsforhold samt livsmestring. I tabel 3.1 fremgår
aldersfordelingen for de medlemmer, vi kigger på. Af de 2.469 Get2Sport-
medlemmer i alderen 6-29 år, vi kigger på, er næsten halvdelen mellem 6 og
12 år gamle.
27
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0028.png
Tabel 3.1
Fordeling af Get2Sport-medlemmer og 6-29-årige i befolkningen i
forhold til alder i året 2018. Procent.
Get2Sport-medlemmer
25
24
13
10
22
6
100
Befolkningen, 6-29-årige
14
12
8
12
31
23
100
Aldersfordeling
6-9 år
10-12 år
13-14 år
15-17 år
18-24 år
25-29 år
Total
Anm.:
Kilde:
N (Get2Sport-medlemmer) = 2.469; N (Befolkningen) = 1.749.265
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik og registrering af medlemmer fra DIF Get2Sport-foreninger.
En af målsætningerne med Get2Sport er brobygning mellem børn og unge fra
udsatte boligområder og andre boligområder, dvs. hvor en vis andel af børn og
unge bor i udsatte boligområder, og en større andel bor andre steder end de
udsatte boligområder. I tabel 3.2 fremgår, hvor Get2Sport-medlemmerne er
bosat. Vi ser, at Get2sport-foreningerne har et godt optag af børn og unge fra
de udsatte boligområder, og at der således er tale om en inklusion og brobyg-
ning af børn og unge fra udsatte boligområder ind i et organiseret idrætsliv.
Godt 20 pct. af Get2sport-medlemmer er bosat i et udsat boligområde og den
tilsvarende andel af 6-29-årige i befolkningen, der bor et udsat boligområde,
er kun 5 pct. Det vil sige, at børn og unge fra udsatte boligområder er overre-
præsenteret med en faktor 4. Derudover fremgår det af tabellen, at Get2-
Sport-foreningerne generelt har et stort optag af børn og unge, der bor i den
almene boligsektor.
Tabel 3.2
Andel bosat i udsatte boligområder, i den almene sektor og i andre
boligformer for Get2Sport-medlemmer og 6-29-årige i befolkningen.
Procent.
Get2Sport-medlemmer
21
15
63
100
Befolkningen, 6-29-årige
5
12
83
100
Status
Udsatte boligområder
Almene sektor, ikke udsat område
Andre boligområder
Total
Anm.:
Kilde:
N (Get2Sport-medlemmer) = 2.469; N (Befolkningen) = 1.749.265
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
28
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0029.png
I resten af kapitlet deler vi også medlemmerne og den jævnaldrende befolkning
op efter, om de er bosat i et udsat boligområde, og sammenligner således både
samtlige medlemmer med den jævnaldrende øvrige befolkning og medlemmer
bosat i udsatte boligområder med den jævnaldrende øvrige befolkning bosat i ud-
satte boligområder.
Vi ved fra forskellige undersøgelser, at det kan være en udfordring at rekruttere
børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund til det organiserede idrætsfor-
eningsliv (Pilgaard & Rask, 2016). I figur 3.1 fremgår Get2sport-medllemmers etni-
ske baggrund. Omtrent en tredjedel af medlemmerne i Get2Sport er af ikke-vest-
lig herkomst, hvilket er ca. 3 gange så stor en andel sammenlignet med befolknin-
gen. Også når vi betragter de udsatte boligområder for sig, er børn og unge af
ikke-vestlig herkomst overrepræsenteret blandt Get2Sport-medlemmerne i for-
hold til jævnaldrende i udsatte områder generelt. Ca. 70 pct. af medlemmerne i de
udsatte boligområder har en ikke-vestlig baggrund, og den tilsvarende andel i be-
folkningen i udsatte boligområder er ca. 55 pct.
Figur 3.1
Fordeling af Get2Sport-medlemmer og 6-29-årige i
befolkningen i forhold til etnisk oprindelse, opgjort for
udsatte boligområder og for alle. Procent.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2Sport medlemmer, Get2Sport medlemmer, Befolkningen, udsatte
udsatte områder
alle
områder
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Befolkningen, alle
Dansk og vestlig oprindelse
Get2Sport-indsatsen har forholdsvis godt fat i at rekruttere pigerne til det or-
ganiserede idrætsliv – også i de udsatte boligområder er der rum for at styrke
optaget af piger. Det fremgår af tabel 3.3. Omtrent hver fjerde Get2sportmed-
lem er pige, både når vi kigger på samtlige medlemmer og de medlemmer, der
bor i de udsatte boligområder.
29
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0030.png
Tabel 3.3
Fordeling af Get2Sport-medlemmer i forhold til køn, opgjort for
udsatte boligområder og for alle. Procent.
Køn
Dreng/mand
Pige/kvinde
Total
Anm.:
Kilde:
Get2Sport, udsatte områder
79
21
100
Get2Sport, alle
75
25
100
N (Get2Sport, udsatte områder) = 521; N (Get2Sport, alle) = 2.469
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Rekrutteringen af piger lykkes tilsvarende blandt piger med etnisk minoritets-
baggrund. I tabel 3.4 ser vi, at Get2Sport-indsatsen relativt set har lige så
godt fat i piger med ikke-vestlig oprindelse i de udsatte boligområder, som de
har i drenge med ikke-vestlig oprindelse. Godt syv ud af ti – af både drenge og
piger i udsatte boligområder – har en ikke-vestlig baggrund, mens det samme
ikke helt er tilfældet uden for de udsatte boligområder. For samtlige Get2-
Sport-medlemmer udgør drenge med ikke-vestlig baggrund 34 pct., mens an-
delen af piger med ikke-vestlig baggrund er 24 pct.
Tabel 3.4
Andel af Get2Sport-medlemmer med ikke-vestlig oprindelse for
piger/kvinder og drenge/mænd opgjort for udsatte boligområder og
for alle Get2Sport-medlemmer. Procent.
Køn
Dreng
Pige
Anm.:
Get2Sport, udsatte områder
72
72
Get2Sport, alle
34
24
N (Get2Sport, udsatte områder, dreng) = 412; N (Get2Sport, udsatte områder, pige) = 109; N (Get2Sport, alle, dreng) = 1.851; N
(Get2Sport, alle, pige) = 618
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Kilde:
Omtrent 2.000 Get2Sport-medlemmer er hjemmeboende. De fleste bor i hus-
stande, som består af et par (oftest far og mor) og hjemmeboende børn. For-
delingen af de forskellige husstandstyper for de hjemmeboende medlemmer
er vist i tabel 3.5.
30
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0031.png
Tabel 3.5
Fordelingen af husstandstyper for hjemmeboende Get2Sport-
medlemmer og jævnaldrende hjemmeboende i befolkningen, opgjort
for udsatte boligområder og for alle. Procent.
Husstandstype
Enlig far
Enlig mor
Par
Flere familier
Total
Anm.:
Get2Sport, udsatte områder
3
22
64
11
100
Get2Sport, alle
3
19
65
13
100
Udsatte områder
4
32
53
11
100
Befolkningen
4
17
71
8
100
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 469; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.006; N (Udsatte områder) = 47.634; N (Befolknin-
gen) = 1.009.928
Populationerne er hjemmeboende E-familie børn i alderen 6-25 år. Ifølge definitionen af en E-familie består en familie af en eller
flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. En familie kan bestå af en enlig eller et par med
eller uden hjemmeboende børn under 25 år. Vi deler familierne op i to familietyper: enlig og par. En parfamilie kan fx bestå af to
voksne, som er et par, eller to voksne, som er et par, og hjemmeboende børn.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Når man sammenligner husstandstyperne for de hjemmeboende Get2Sport-
medlemmer med resten af den jævnaldrende hjemmeboende befolkning, lig-
ner de hinanden nogenlunde på andelen, der bor med en enlig mor eller enlig
far, mens andelen af medlemmer, der bor i flerfamiliehusstande, er højere end
den tilsvarende andel i befolkningen.
Arbejdsmarkedstilknytningen blandt Get2Sport-medlemmernes forældre er
generelt den samme som i befolkningen. Det gælder dog, at arbejdsmarkeds-
tilknytningen blandt medlemmernes forældre i de udsatte boligområder er la-
vere end den generelle arbejdsmarkedstilknytning blandt Get2Sport-medlem-
mers forældre, men den er højere end for voksne generelt i de udsatte bolig-
områder. Det fremgår af tabel 3.6 og 3.7. 73 pct. af mødre og 79 pct. af fædre
blandt samtlige Get2Sport-medlemmer er i arbejde, og de tilsvarende befolk-
ningsandele er 74 pct. og 80 pct. 51 pct. mødre og 61 fædre til Get2Sport-
medlemmer fra de udsatte boligområder er i arbejde, mens de tilsvarende an-
dele blandt voksne i de udsatte boligområder er 41 pct. og 53 pct.
31
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0032.png
Tabel 3.6
Fordeling af Get2Sport-medlemmernes mødres tilknytning til
arbejdsmarkedet og af kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet i
2018, opgjort for udsatte boligområder og for alle. Procent.
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
51
41
3
5
0
100
Get2Sport-
medlemmer,
alle
73
20
2
4
1
100
Udsatte
områder
Befolkningen
Arbejdsmarkedstilknytning:
Status
I arbejde
På kontanthjælp eller
arbejdsløs
I uddannelse
Pension
Andet (missing)
Total
Anm.:
41
37
3
19
0
100
74
15
1
10
0
100
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 442; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.183; N (Udsatte områder) = 48.216; N (Befolkningen)
= 1.294.090
Arbejdsmarkedstilknytning er opgjort på baggrund af den primære indkomstkilde i 2018 (SOCIO13).
Antallet af mødre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlem-merne, og da
der for nogle få medlemmer ikke er registreret en mor i registrene.
Sammenligningsgruppen af kvinder i befolkningen dækker samme aldersinterval som mødrene (30-64 år).
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Tabel 3.7
Fordeling af Get2Sport-medlemmernes fædres tilknytning til
arbejdsmarkedet og af mænds tilknytning til arbejdsmarkedet i 2018,
opgjort for udsatte boligområder og for alle. Procent.
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
61
21
0
13
5
100
Get2Sport-
medlemmer,
alle
79
11
1
6
3
100
Udsatte
områder
Befolkningen
Arbejdsmarkedstilknytning:
Status
I arbejde
På kontanthjælp eller
arbejdsløs
I uddannelse
Pension
Andet (missing)
Total
Anm.:
53
27
2
18
0
100
80
11
1
8
0
100
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 413; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.123; N (Udsatte områder) = 47.733; N (Befolkningen)
= 1.313.654
Arbejdsmarkedstilknytning er opgjort på baggrund af den primære indkomstkilde i 2018 (SOCIO13).
Antallet af fædre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der
for nogle få medlemmer ikke er registreret en far i registrene.
Sammenligningsgruppen af mænd i befolkningen dækker samme aldersinterval som fædrene (30-64 år).
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
32
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0033.png
Billedet vedrørende uddannelsesniveauet for medlemmernes forældre viser, at
det er det samme som i befolkningen og højere end for medlemmers forældre i
de udsatte boligområder. Forældre i udsatte boligområder ligner uddannelses-
mæssigt øvrige voksne i de udsatte boligområder. Det fremgår af tabel 3.8 og
3.9.
Tabel 3.8
Fordeling af Get2Sport-medlemmernes mødres og andre kvinders
højest fuldførte uddannelse i 2018, opgjort for udsatte boligområder
og for alle. Procent.
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
40
9
28
2
9
3
9
100
Get2Sport-
medlemmer,
alle
21
7
28
5
21
13
5
100
Udsatte
områder
Befolkningen
Uddannelsesniveau
Grundskole
Gymnasiale uddannelse
Erhvervspraktik og
grundforløb
KVU
MVU og bachelor
LVU og ph.d.
Missing
Total
Anm.:
39
8
26
2
11
5
9
100
17
5
32
5
24
13
4
100
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 446; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.183; N (Udsatte områder) = 48.216; N (Befolkningen)
= 1.294.090.
Antallet af mødre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der
for nogle få medlemmer ikke er registreret en mor i registrene.
Sammenligningsgruppen af kvinder i befolkningen dækker samme aldersinterval som mødrene (30-64 år).
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
33
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0034.png
Tabel 3.9
Fordeling af Get2Sport-medlemmernes fædres og andre mænds
højest fuldførte uddannelse i 2018, opgjort for udsatte boligområder
og for alle. Procent.
Uddannelsesniveau
Get2Sport
medlemmer,
udsatte
38
7
24
4
8
7
12
100
Get2Sport
medlemmer,
alle
23
7
30
5
14
15
6
100
Udsatte
områder
Befolkningen
Grundskole
Gymnasiale uddannelse.
Erhvervspraktik og
grundforløb
KVU
MVU og bachelor
LVU og ph.d.
Missing
Total
Anm.:
38
8
24
4
7
7
12
100
19
6
37
6
13
13
6
100
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 413; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.123; N (Udsatte områder) = 47.733; N (Befolkningen)
= 1.313.654.
Antallet af fædre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der
for nogle få medlemmer ikke er registreret en far i registrene.
Sammenligningsgruppen af mænd i befolkningen dækker samme aldersinterval som fædrene (30-64 år).
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Fra Børneforløbsundersøgelsen i Ottosen et al. (2018) ved vi, at der er en so-
cial skævhed i børn og unges foreningstilslutning, idet andelen, der ikke går til
idræt i en forening, er dobbelt så stor for børn og unge, der lever i en fattig fa-
milie, som for børn og unge, der ikke lever i en fattig familie. Vi finder, at for
alle 6-18-årige hjemmeboende Get2Sport-medlemmer har 13 pct. af deres fa-
milier en familieindkomst under fattigdomsgrænsen, og dermed er denne an-
del næsten dobbelt så stor som i den tilsvarende befolkning, hvor andelen er 7
pct. I forhold til familier i de udsatte boligområder er andelen af familier for
Get2Sport-medlemmer under fattigdomsgrænsen nogenlunde på niveau med
andelen generelt i de udsatte boligområder for tilsvarende familier – godt 30
pct. Det fremgår af figur 3.2. Disse resultater viser, at Get2Sport-indsatsen
har godt fat i at rekruttere blandt børn og unge fra fattige familier.
34
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0035.png
Figur 3.2
Andel af familier under fattigdomsgrænsen for Get2Sport-
medlemmernes familier og for befolkningen, opgjort for
udsatte boligområder og for alle. Procent.
35
30
25
20
15
10
5
0
Get2Sport medlemmer, Get2Sport medlemmer,
udsatte
alle
Udsatte områder
Befolkningen
Anm.:
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 380; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 1.630; N (Udsatte områder) = 23.041; N (Befolk-
ningen) = 525.408.
Familier er opgjort for 6-18-årige hjemmeboende børn. Fattigdomsgrænsen er beregnet som halvdelen af medianen i ind-
komstfordelingen af den ækvivalerede familieindkomst for hele befolkningen af familier til 6-18-årige hjemmeboende børn.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af
medlemmer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Risikoadfærd
For at afdække børnenes og de unges opvækstbaggrund kortlægger vi for-
skellige risikofaktorer, nemlig forekomsten af fravær, psykisk sygdom, krimi-
nalitet og misbrug blandt forældrene.
For skolebørnene kortlægger vi deres fravær i skolen. Forventningen til Get2-
Sport-indsatsen (jf. kapitel 2) er, at idrætsdeltagelse på sigt vil have en positiv
betydning for, at børn og unges skolefravær reduceres, og at deres trivsel
øges. Vi har i denne analyse ikke mulighed for at måle, om indsatsen har den-
ne betydning. En sådan analyse vil kræve, at vi for det første kan følge Get2-
Sport-skolebørnene i en række år fremover. Fra registerdata vil vi kunne følge
udviklingen i deres fravær, men for at komme nærmere på at isolere Get2-
Sports-betydning for skolefraværet kræver det endvidere, at vi også kan følge
op på, hvem der stadig er medlemmer til den tid. Dertil vil man som minimum
være nødt til at sammenligne med en sammenligningsgruppe af jævnaldrende
skolebørn med lignende baggrund for at tage højde for, at børns skolefravær
helt generelt plejer at stige, når børnene bliver ældre, samt at børns fravær
kan hænge sammen med forhold i deres baggrund (Christensen et al., 2018a).
35
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0036.png
Skolefraværet for Get2Sport-medlemmerne er for alle medlemmerne samlet
set højere end for øvrige skolebørn i Danmark. Det fremgår af figur 3.3. Ande-
lene af medlemmer, som har mindre end 5 pct. fravær på et skoleår, ligger la-
vere end befolkningsandelen, mens andelene af medlemmer, der har mere fra-
vær end 5 pct. på et skoleår, ligger højere end i befolkningen.
For medlemmerne fra de udsatte boligområder er billedet lige omvendt. Ande-
lene af medlemmer, der har mindre end 10 pct. fravær på et skoleår, er højere
end andelene af øvrige skolebørn fra de udsatte områder, mens andelen af
medlemmer, der har mere end 10 pct. fravær på et skoleår, er næsten 5 pro-
centpoint lavere end for alle skolebørn i de udsatte områder. Det vil sige, at
Get2Sport-medlemmerne i de udsatte boligområder har mindre gennemsnitligt
fravær end øvrige børn og unge i de udsatte boligområder, mens samtlige
medlemmer samlet set har mere fravær end jævnaldrende børn og unge i
resten af befolkningen.
Figur 3.3
Skolefravær i skoleåret 2018/2019 for skolebørnene blandt
Get2Sport-medlemmerne og i befolkningen, opgjort for
udsatte boligområder og for alle. Procent.
30
25
20
15
10
5
0
Get2Sport medlemmer, Get2Sport medlemmer,
udsatte
alle
0-2 pct.
2-5 pct.
Udsatte områder
5-10 pct.
> 10 pct.
Befolkningen
Anm.:
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 490; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 1.704; N (Udsatte områder) = 33.135; N (Befolk-
ningen) = 709.154.
Populationerne er baseret på børn i alderen 6-17 år, som er i gang med grundskolen. Heraf går en del børn i privatskole eller
på efterskole, hvorfra der ikke samles fraværsoplysninger til skolefraværsregisteret, hvorfor der er en forholdsvis stor andel
af skolebørnene, for hvem vi ikke har fraværsoplysninger. Disse andele er henholdsvis 19, 23, 21 og 26 pct. for hver af grup-
perne.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af
medlemmer fra DIF Get2Sport-foreninger.
36
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0037.png
Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at ved at få børn og unge ind i et or-
ganiseret idrætsliv kan en kriminel løbebane forebygges, fordi børn og unge
dels har andet at tage sig til end at lave noget kriminelt, dels er under opsyn
og vejledning af voksne, som skaber relationer til de unge (Nichols, 2007).
Vi starter med at beskrive forældrenes erfaring med kriminel aktivitet, fordi
forskningen peger på, at børn og unge, som vokser op med forældre, der har
sådanne erfaringer, har en større risiko for at selv at få erfaring med kriminel
aktivitet (Besemer et al., 2017).
De følgende to tabeller viser risiko for kriminalitet målt ved, hvor store andele
af medlemmernes mødre og fædre der er blevet sigtet eller har modtaget en
betinget eller ubetinget dom inden for de sidste 5 år (dvs. i perioden 2014-
2018) efter straffeloven, loven om euforiserende stoffer eller våbenloven.
Fædrene frem går af tabel 3.10 og mødrene af tabel 3.11.
Tabel 3.10
Sigtelser og domme for Get2Sport-medlemmers fædre og den øvrige
befolkning i perioden 2014-2018. Procent.
Sigtet eller dømt
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
9
5
Get2Sport-
medlemmer,
alle
6
3
Udsatte
områder
Befolkningen
Sigtet inden for de sidste 5 år
Dømt inden for de sidste 5 år
Anm.:
11
7
5
3
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 413; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.123; N (Udsatte områder) = 47.733; N (Befolkningen)
= 1.313.654.
Antallet af fædre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der
for nogle få medlemmer ikke er registreret en far i registrene.
Sammenligningsgruppen af mænd i befolkningen dækker samme aldersinterval som fædrene (30-64 år).
Inkluderer sigtelser og domme, der hører under straffeloven, loven om euforiserende stoffer og våbenloven. Overtrædelser af færd-
selsloven er ikke inkluderet.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
37
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0038.png
Tabel 3.11
Sigtelser og domme for Get2Sport-medlemmers mødre og den øvrige
befolkning i perioden 2014-2018. Procent.
Sigtet eller dømt
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
3
3
Get2Sport-
medlemmer,
alle
2
1
Udsatte
områder
Befolkningen
Sigtet inden for de sidste 5 år
Dømt inden for de sidste 5 år
Anm.:
4
4
1
1
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 446; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.183; N (Udsatte områder) = 48.216; N (Befolkningen)
= 1.294.090.
Antallet af mødre for medlemmerne er lavere end antallet af medlemmer, da der er en del søskende blandt medlemmerne, og da der
for nogle få medlemmer ikke er registreret en mor i registrene.
Sammenligningsgruppen af kvinder i befolkningen dækker samme aldersinterval som mødrene (30-64 år).
Inkluderer sigtelser og domme, der hører under straffeloven, loven om euforiserende stoffer og våbenloven. Overtrædelser af færd-
selsloven er ikke inkluderet.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Når vi ser på kriminalitet målt ved sigtelser og domme inden for de sidste 5 år
(dvs. i perioden 2014-2018), sigtes og dømmes mænd for kriminalitet i højere
grad end kvinder. Medlemmernes forældre er i højere grad blevet sigtet og/el-
ler dømt for en kriminel handling inden for de sidste 5 år end jævnaldrende i
befolkningen; for medlemmernes mødre er andelene af sigtede og dømte næ-
sten dobbelt så høje som de tilsvarende andele for jævnaldrende kvinder i be-
folkningen. For forældre til medlemmer, der bor i udsatte boligområder, sam-
menlignet med deres jævnaldrende fra de udsatte boligområder generelt, er
billedet omvendt, idet andelene af sigtede og dømte forældre ligger lavere,
end de gør for de udsatte områder generelt.
Når vi ser på kriminalitet for Get2Sport-medlemmerne selv, gentager billedet
fra forældrene fra de udsatte boligområder sig. Vi måler kriminalitet ved regi-
strerede mistanker for mindreårige og ved sigtelser for dem, der er 15 år og
derover, inden for de sidste 5 år (dvs. i perioden 2014-2018), Get2Sport-med-
lemmerne ligger på det helt samme niveau som deres jævnaldrende i befolk-
ningen generelt, men når man zoomer ind på de udsatte boligområder, er om-
fanget af mistanker og sigtelser lidt mindre blandt Get2Sport-medlemmerne,
end det gennemsnitligt er for deres jævnaldrende i de udsatte boligområder,
se tabel 3.12.
38
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0039.png
Tabel 3.12
Registrerede mistanker for mindreårige og sigtelser for 15 år og
derover for Get2Sport-medlemmer og den øvrige befolkning i
perioden 2014-2018. Procent.
Registreret mistanke
eller sigtet
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
8
Get2Sport-
medlemmer,
alle
4
Udsatte
områder
Befolkningen
Registreret mistanke eller sig-
tet inden for de sidste 5 år
Anm.:
9
4
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 521; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.469; N (Udsatte områder) = 79.347; N (Befolkningen)
= 1749.265.
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger
Kilde:
Forekomsten af psykisk sygdom hos medlemmernes forældre målt som, at de
på mindst ét tidspunkt i deres liv har fået en psykiatrisk diagnose, er en anden
risikofaktor, vi kortlægger. Mødrene ses i tabel 3.13 og fædrene i tabel 3.14.
Heri er også angivet forekomsten af misbrug (opdelt på stofmisbrug og alko-
holmisbrug), idet man ofte ser en høj forekomst af psykisk sygdom blandt mis-
brugere.
Tabel 3.13
Andel af Get2Sport-medlemmers mødre og andre kvinder i
befolkningen med psykisk sygdom eller misbrug, opgjort for udsatte
boligområder og alle. Procent.
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
15
.
.
Get2Sport-
medlemmer,
alle
14
1
1
Udsatte
områder
Befolkningen
Psykisk sygdom eller
misbrug
Psykiatrisk diagnose
Stofmisbrug
Alkoholmisbrug
Anm.:
26
3
3
15
1
2
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 446; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.183; N (Udsatte områder) = 48.216; -N (Befolknin-
gen) = 1.294.090.
Forekomsten af misbrug blandt mødre i de udsatte boligområder kan ikke rapporteres af diskretionshensyn på grund af for små tal.
Afgrænsning af psykisk sygdom er baseret på psykiatriske diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatientregister (aktions-
og bi-diagnoser). Afgrænsning af misbrug er baseret på misbrugsrelaterede diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatient-
register (aktions- og bi-diagnoser), samt Stofmisbrugsdatabasen og Det Nationale alkohol-behandlingsregister. Afgrænsningen er
foretaget i hele personens levetid, eller så langt tilbage de pågældende datakilder rækker.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
39
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0040.png
Tabel 3.14
Andel af Get2Sport-medlemmers fædre og andre mænd i
befolkningen med psykisk sygdom eller misbrug, opgjort for udsatte
boligområder og alle. Procent.
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
17
3
3
Get2Sport-
medlemmer,
alle
10
2
3
Udsatte
områder
Befolkningen
Psykisk sygdom eller
misbrug
Psykiatrisk diagnose
Stofmisbrug
Alkoholmisbrug
Anm.:
21
6
7
10
3
4
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 413; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.123. N (Udsatte områder) = 47.733. N (Befolkningen)
= 1.313.654.
Forekomsten af personer med både psykisk sygdom og misbrug blandt fædre i de udsatte boligområder kan ikke rapporteres af
diskretionshensyn på grund af for små tal.
Afgrænsning af psykisk sygdom er baseret på psykiatriske diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatientregister (aktions-
og bi-diagnoser). Afgrænsning af misbrug er baseret på misbrugsrelaterede diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatient-
register (aktions- og bi-diagnoser), samt Stofmisbrugsdatabasen og Det Nationale alkohol-behandlingsregister. Afgrænsningen er
foretaget i hele personens levetid, eller så langt tilbage de pågældende datakilder rækker.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIFGet2Sport-foreninger.
For psykiatriske diagnoser ligger medlemmernes forældre nogenlunde på ni-
veau med den øvrige befolkning, når man ser på alle medlemmerne samlet set.
14 pct. af mødrene har fået en psykiatrisk diagnose mindst én gang i deres liv
sammenlignet med 15 pct. i befolkningen. For fædrene (mændene) er de til-
svarende andele 10 pct. Når vi ser isoleret på de udsatte områder, ligger med-
lemmernes forældre markant lavere, særligt for mødrene, end forekomsten
blandt deres jævnaldrende i de udsatte områder generelt: godt 15 pct. for
mødrene i udsatte områder mod 26 pct. i de udsatte områder generelt for
kvinder, og 17 pct. mod 21 pct. for fædrene.
Forekomsten af misbrug er ligeledes markant lavere for medlemmernes fædre
fra de udsatte boligområder. 3 pct. af medlemmernes fædre i de udsatte bo-
ligområder har været i behandling for stofmisbrug, og 3 pct. har været i be-
handling for alkoholmisbrug, mens de tilsvarende andele blandt jævnaldrende
mænd i de udsatte boligområder er henholdsvis 6 pct. og 7 pct. For mødre til
medlemmer bosat i de udsatte områder er omfanget af stof- og alkoholmis-
brug så lille, at det ikke kan rapporteres. Når man sammenligner forældrene
for samtlige Get2Sport- medlemmer med den jævnaldrende befolkning gene-
relt, er niveauerne for både stof- og alkoholmisbrug de samme, som man fin-
der i befolkningen.
Tabellerne viser et i øvrigt genkendeligt mønster (Christensen et al., 2018b),
nemlig at forekomsten af psykiatriske diagnoser er lidt højere blandt kvinder
end mænd, og forekomsten af misbrug omvendt er højere blandt mænd end
blandt kvinder.
40
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0041.png
Når vi ser på, hvor mange af børnene og de unge i Get2Sport, som selv har
oplevet psykisk sygdom eller misbrug i løbet af deres liv, er forekomsten så
lav, at vi af diskretionshensyn ikke engang kan rapportere information om mis-
brug, mens andelene af medlemmer med psykiatriske diagnoser er under halv-
delen af, hvad den er blandt øvrige jævnaldrende, jf. tabel 3.15.
Tabel 3.15
Andel af Get2Sport-medlemmerne og deres jævnaldrende i
befolkningen med psykisk sygdom eller misbrug, opgjort for udsatte
boligområder og alle. Procent.
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
5
.
.
Get2Sport-
medlemmer,
alle
5
.
.
Udsatte
områder
Befolkningen
Psykisk sygdom eller
misbrug
Psykisk diagnose
Stofmisbrug
Alkoholmisbrug
Anm.:
11
2
.
10
2
.
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 521; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.469; N (Udsatte områder) = 79.347; N (Befolkningen)
= 1749.265.
Forekomsten af misbrug blandt Get2Sport-medlemmer kan ikke rapporteres af diskretionshensyn på grund af for små tal.
Afgrænsning af psykisk sygdom er baseret på psykiatriske diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatientregister (aktions-
og bi-diagnoser). Afgrænsning af misbrug er baseret på misbrugsrelaterede diagnoser i det psykiatriske og somatiske Landspatient-
register (aktions- og bi-diagnoser), samt stofmisbrugsdatabasen og det nationale alkoholbehandlingsregister. Afgrænsningen er
foretaget i hele personens levetid, eller så langt tilbage de pågældende datakilder rækker.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Den sidste risikofaktor, vi kan kortlægge ud fra registerdata, er forekomsten af
forebyggende foranstaltninger til børn under 18 år efter serviceloven. Denne
risikofaktor skal – som alle andre risikofaktorer målt via omfanget af en social
indsats – tages med det forbehold, at omfanget ikke nødvendigvis giver et ret-
visende billede af behovet. Her er forekomsten blandt medlemmerne lidt la-
vere end blandt den øvrige befolkning, med 14 pct. blandt medlemmer i ud-
satte områder mod 16 pct. blandt børn i udsatte områder generelt, og 7 pct.
blandt alle medlemmerne mod 9 pct. i befolkningen, jf. tabel 3.16.
41
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0042.png
Tabel 3.16
Andel af Get2Sport-medlemmerne og deres jævnaldrende i
befolkningen med forebyggende sociale foranstaltninger, opgjort for
udsatte boligområder og alle. Procent.
Forebyggende foranstalt-
ninger mindst én gang i livet
Get2Sport-
medlemmer,
udsatte
14
86
100
Get2Sport-
medlemmer,
alle
7
93
100
Udsatte
områder
Befolkningen
Ja
Nej
Total
Anm.:
16
84
100
9
91
100
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 521; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 2.469; N (Udsatte områder) = 79.347; N (Befolkningen)
= 1749.265.
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Kilde:
Uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning for
de unge
I denne undersøgelse har vi oplysninger om 770 Get2Sport-medlemmer i alderen
16-29 år, som ikke går i grundskole. Vi undersøger, hvor mange af dem der er i
uddannelse eller i arbejde, samt andelen som er i NEET-gruppen sammenlignet
med deres jævnaldrende i befolkningen, som ligeledes er færdige med grundsko-
len, se figur 3.4.
42
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0043.png
Figur 3.4
Andel af unge i uddannelse, i arbejde og i NEET-gruppen
blandt Get2Sport-medlemmer og deres jævnaldrende i
befolkningen, opgjort for udsatte boligområder og for alle.
Procent.
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2Sport medlemmer, Get2Sport medlemmer,
udsatte
alle
I gang med uddannelse
Udsatte områder
I NEET-gruppen
Befolkningen
I arbejde
Anm.:
N (Get2Sport-medlemmer, udsatte) = 112; N (Get2Sport-medlemmer, alle) = 770; N (Udsatte områder) = 45.918; N (Befolk-
ningen) = 1.049.211.
Populationerne er afgrænset som unge i alderen 16-29 år, som ikke er i gang med folkeskolen. Uddannelse og arbejdsmar-
kedstilknytning er opgjort på baggrund af Elevregisteret og den primære indkomstkilde i 2018 (SOCIO13). Unge, som er på
pension, er udeladt.
Kilde:
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af
medlemmer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Andelene af Get2Sport-medlemmer, som er i gang med en uddannelse, er mar-
kant højere end for deres jævnaldrende, både i de udsatte boligområder og i be-
folkningen. Andelen af Get2Sport-medlemmer, der er i arbejde, er nogenlunde
den samme som for resten af den jævnaldrende befolkning. Derfor ser vi også, at
andelene af unge Get2Sport-medlemmer i NEET-gruppen kun er halvt så store
som deres jævnaldrende sammenligningsgruppe – 13 pct. af medlemmerne i de
udsatte boligområder mod 24 pct. for deres jævnaldrende i de udsatte boligom-
råder, og 8 pct. af alle Get2Sport-medlemmer mod 15 pct. i den jævnaldrende be-
folkning.
43
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0044.png
Get2Sport-medlemmers vurdering af deres
hverdag
I dette afsnit beskriver vi, hvordan Get2Sport-medlemmer oplever sig selv og
deres hverdag, samt hvordan de selv synes, det går dem. Afsnittet er baseret
på surveydata indsamlet blandt medlemmer i Get2Sport-foreninger og blandt
jævnaldrende elever i udvalgte skoler i de samme områder. Data består af 461
medlemsbesvarelser og 373 elevbesvarelser
3
. I bilag 2 fremgår en uddybende
beskrivelse af indsamlingen af surveydata.
Formålet med afsnittet er at få en dybere indsigt i, hvad der karakteriserer
børn og unge i Get2Sport-idrætten, samt opnå en viden om, hvorvidt der er
særlige karakteristika, der optræder for børn og unge, som er med i Get2-
Sport, eller om der er karakteristika, der mere generelt ser ud til at gøre sig
gældende for unge, som dyrker idræt i deres fritid. Surveybesvarelserne giver
mulighed for at sammenligne Get2Sport-medlemmer med børn og unge fra
skoler i de samme områder, hvor der er Get2Sport-foreninger. Disse børn og
unge opdeler vi på, om de dyrker idræt i deres fritid, eller om de ikke gør.
De analyseresultater, der præsenteres i dette afsnit, er
ikke
udtryk for nogen form
for kausalitet. Det vil sige, at på det foreliggende grundlag kan eksempelvis for-
skelle mellem Get2Sport-medllemmer og ikke-idrætsaktive unge ikke føres til-
bage til selve Get2Sport-indsatsen og foreningslivet. Der kan være en række for-
hold, som vi ikke kan tage højde for – som fx unges indledende motivation for at
begynde til at dyrke idræt – der gør, at vi finder forskelle på forskellige livs-
mestringsdimensioner. Det vil sige, at der kan være selektion i, hvem der overho-
vedet dyrker idræt, og hvem der ikke gør. Denne selektion kan vi ikke tage højde
for, og det kan være denne selektion, der driver de forskelle, vi ser nedenfor. Med
det forbehold er forskellene på unge, der dyrker idræt, og unge, der ikke dyrker
idræt, interessante, fordi hvis der omvendt
ikke
var forskelle, ville det være en
stærk indikation på, at det at gå til idræt ingen forskel gør for fx unges selvtillid el-
ler oplevelser af fællesskab. Vi kan altså konkludere, at der i det øjebliksbillede,
som surveyen er, er tydelige og statistisk signifikante forskelle på næsten samt-
lige livsmestringsdimensioner, hvor de børn og unge, der går til idræt, ligger hø-
jere end de, der ikke gør.
Vi beskriver de unges oplevelser af deres hverdag ud fra følgende dimensioner:
Fritidsliv
Venner
3
Der er 15 respondenter i medlemssurveyen, som har svaret, at de ikke går til idræt i en forening, og
dem udelader vi, idet vi formoder, at det er venner til medlemmer, som har været med til sport den
pågældende dag for at kigge på og så har besvaret surveyen. Disse 15 tæller således ikke med i de
461 respondenter, vi ender med at analysere besvarelser for.
44
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Oplevelse af fællesskab
Skolegang
Tilfredshed med deres liv og den, de er.
3.4.1
Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive og ikke-idrætsaktive
De seneste år har der været en stigning i andelen af børn og unge, der dyrker
idræt i privat/ kommercielt regi, fx private fitnesscentre, fra 14 pct. i 2007 til
22 pct. i 2016. Den mest udbredte organisering af børne- og ungdomsidræt er
idrætsforeningerne, hvor eksempelvis 37 pct. går til fodbold, 35 pct. til svøm-
ning og 24 pct. til gymnastik (Asserhøj, 2017). Blandt de, der ikke er medlem af
en forening, har andelen ligget nogenlunde stabilt fra 2009 til 2017. Omtrent to
ud ti unge i alderen 7-19 år dyrker
ikke
idræt i en forening (Ottosen et al.,
2018).
I surveyen til elever, der går i en skole i et skoledistrikt, der dækker et udsat
boligområde, finder vi, at 60 pct. af eleverne fortæller, at de dyrker idræt i de-
res fritid, 16 pct.
ikke
dyrker idræt i deres fritid, men ville gerne, og endelig er
der 23 pct., der
ikke
dyrker idræt i deres fritid og
heller ikke har lyst
. Det vil
sige, at andelen af elever, der er idrætsaktive, er mindre i surveyen mindre
end den gennemsnitlige andel på landsplan. Der forekommer således at være
potentiale for, at flere af de ikke-idrætsaktive elever, der har lyst til at dyrke
idræt, kunne rekrutteres til Get2Sport-foreningerne. I forhold til det tidligere
beskrevne selektionsproblem – dvs. at forskellene mellem dem, der går og
ikke går til idræt, kunne skyldes, at dem, der går til idræt indledningsvis kunne
have en bedre livsmestring – ville man i nogen grad kunne overkomme noget
af dette ved at sammenligne de idrætsaktive med dem af de ikke-idrætsak-
tive, som faktisk gerne ville gå til idræt. Der er imidlertid for få skoleelever,
som ikke går til idræt, men gerne vil, til at vi meningsfuldt kan gennemføre
denne analyse. I analyserne nedenfor kigger vi derfor samlet på de ikke-
idrætsaktive ud fra en betragtning om, at de potentielle gevinster, der er ved
at gå til idræt, udebliver for de, der ikke går til idræt, uanset om de har lyst el-
ler ej.
I figur 3.5 fremgår kønsfordelingen for Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive
elever og ikke-idrætsaktive elever, der har deltaget i surveyen. Vi ser, at 67
pct. af Get2Sport-medlemmernes besvarelser kommer fra drenge og 33 pct.
fra piger. Sammenlignet med medlemsopgørelserne (beskrevet i afsnit 3.1),
hvor vi fandt, at 75 pct. er drenge, og 25 pct. er piger, er der en lille overre-
præsentation af piger i besvarelserne. For de idrætsaktive udgør drenge og
piger lige store andele, mens 58 pct. af de ikke-idrætsaktive er drenge, og 42
pct. er piger. Kønsforskellene på Get2Sport og de øvrige idrætsaktive kan
45
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0046.png
være udtryk for, at der uden for Get2Sport-regi kan være flere idrætsaktivite-
ter af andre typer, der har et højt optag af piger, fx ridning, ballet og dans,
som ikke er aktiviteter, hvor Get2Sport er repræsenteret.
Figur 3.5
Kønsfordelingen for Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive
elever og ikke-idrætsaktive elever. Procent.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Elev: idrætsaktiv
drenge
piger
Elev: ikke idrætsaktiv
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
3.4.2
Forældreopbakning
Interviewer: Hvorfor startede du til fodbold?
Dreng: Altså, min far sidder altid og ser fodbold, og han har også
spillet, da han var dreng. Og så ville jeg også gerne spille fodbold.
Interviewer: Er du så glad for at gå til fodbold?
Dreng: Ja, jeg synes, det er sjovt, og så kan min far og jeg også
spille fodbold derhjemme.
De interviewede børn fortæller, at de er startet til fodbold, enten fordi de
havde lyst, eller fordi deres forældres synes, det var en god idé, at de gik til
noget i fritiden. Flere både drenge og piger fortæller, at deres far har gået til
fodbold, og det er derfor, de også selv ville gå til fodbold.
46
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
I interview med frivillige, som deltager i fodboldskolen, der afholdes i en uge
af skolernes sommerferie, fortælles det, at det kan være en udfordring i for-
hold til, at piger med etnisk minoritetsbaggrund deltager i fodboldtræningen.
Men den udfordring løses oftest ved at fortælle om, hvad træningen går ud på.
En af de kvindelige frivillige tager hjem til familierne og fortæller om træningen
og om, hvad hun selv har fået ud af at gå til fodbold. Når familierne har mulig-
hed for at stille alle deres spørgsmål, og når de føler, at de har fået svar på
deres spørgsmål, ender det med, at pigerne får lov til at komme til træning. Er-
faringen er også, at jo flere piger, der begynder at træne fodbold, jo flere nye
piger kommer der også til.
DIF Get2Sport har udviklet Get2Coffee-konceptet, som består i, at forældre
kan følge børnene til træning og drikke en kop kaffe imens og på den måde
snakke med trænere og øvrige forældre, både så forældrene kan lære de fri-
villige og de andre forældre at kende. Desuden giver kaffekonceptet også mu-
lighed for at skabe tryghed for forældrene ved, at de sender deres børn til
træning.
3.4.3
Fritidsliv
Indledningsvis kigger vi på, hvordan Get2Sport-medlemmerne vurderer deres
fritidsliv, hvor netop idrætten er et væsentligt element.
I figur 3.6 fremgår, hvor længe de adspurgte medlemmer og idrætsaktive ele-
ver har dyrket idræt. Vi ser, at godt 60 pct. har dyrket idræt i mere end 3 år.
20 pct. har dyrket idræt i mindre end 1 år, og tilsvarende 20 pct. har dyrket
idræt i 1-2 år. Det gælder både for medlemmerne og de idrætsaktive. Det pe-
ger på, at der er en god blanding af både nye medlemmer og medlemmer, der
har været vedholdendende i at dyrke idræt gennem flere år.
47
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0048.png
Figur 3.6
Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers
besvarelse af, hvor længe de har gået til idræt. Procent.
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
0-1 år
1-2 år
3 eller mere
Elev: idrætsaktiv
ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224
Survey til medlemmer og skoleelever.
I figur 3.7 har vi opgjort varigheden af, hvor længe Get2Sport-medlemmerne
og de idrætsaktive har dyrket idræt for drenge og piger. Der er en klar ten-
dens til, at en større andel af drenge – uanset om de er Get2Sport-medlemmer
eller idrætsaktive – har dyrket idræt i mere end 3 år sammenlignet med piger-
ne. Det kan skyldes, at pigerne først inden for de sidste par år er kommet ind i
Get2Sport-foreningerne. Det kan også skyldes, at det generelt er vanskeligere
at fastholde pigerne i idrætsaktiviteter. Endelig kan det også skyldes, at pi-
gerne, når de bliver ældre, foretrækker idrætsaktiviteter, som ikke er repræ-
senteret i Get2Sport-foreningerne.
Som en del af forventningen til Get2Sport-indsatsen givet med forandringste-
orien er, at idrætsdeltagelse bidrager til fastholdelse. Resultaterne fra sur-
veyen peger på, at der er fastholdelse i sportsforeningerne, og studier peger
på, at de kompetencer, som børn og unge opnår ved at kunne lade sig fast-
holde, kan overføres til skole- og studiemæssige sammenhænge (Kampf &
Teske, 2013).
48
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0049.png
Figur 3.7
Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers
besvarelse af, hvor længe de har gået til idræt opgjort for
piger og drenge. Procent.
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport: dreng
Get2sport: pige
0-1 år
1-2 år
Elev: idrætsaktiv dreng Elev: idrætsaktiv pige
3 eller mere
ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224
Survey til medlemmer og skoleelever.
Mere energi og mere selvtillid
I figur 3.8 fremgår, at næsten 70 pct. af Get2Sport-medlemmerne føler, at de i
høj grad har fået mere energi, efter at de er startet til idræt, 25 pct. at de i no-
gen grad har fået mere energi, mens under 5 pct. føler, at der ikke er sket no-
gen ændring. Når vi kigger på de idrætsaktive elever, er det kun halvdelen, der
oplever, at de i høj grad har fået mere energi, og hver tredje, der oplever, at
de i nogen grad har fået mere energi. Forskellene mellem Get2Sport og andre
idrætsaktive elever er statistisk signifikante, jf. bilag 4.
49
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0050.png
Figur 3.8
Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers
besvarelse af, om de føler, at de har fået mere energi, efter
de er startet til idræt. Procent.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Høj grad
Nogen grad
Elev: idrætsaktiv
Ringe grad/slet ikke
ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224
Survey til medlemmer og skoleelever.
Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at børn og unge på kort sigt får øget
selvværd, efter de er startet til sport (Slutzky & Simpkins, 2009). Øget grad af
selvtillid er noget, som både Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive op-
lever, at de har fået, efter de er startet til idræt. 48 pct. af Get2Sport-medlem-
merne og 38 pct. af de idrætsaktive elever oplever, at de i høj grad har fået
mere selvtillid, efter de er startet til idræt, mens godt 35 pct. af begge grupper
oplever, at de i nogen grad har fået mere selvtillid. Disse forskelle er ligeledes
signifikante, jf. bilag 4.
50
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0051.png
Figur 3.9
Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers
besvarelse af, om de føler, at de har fået mere selvtillid, efter
de er startet til idræt. Procent.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Get2sport
Høj grad
Nogen grad
Elev: idrætsaktiv
Ringe grad/slet ikke
ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461. N (Elev: idrætsaktiv) = 224
Survey til medlemmer og skoleelever.
Jeg var en stille og usikker pige, før jeg startede til fodbold. Jeg
sagde aldrig noget og holdt mig altid tilbage. Så begyndte jeg til
fodbold, fordi jeg elskede fodbold. Jeg spillede hjemme med min
bror. I starten syntes de andre – altså drenge – at det var mærke-
ligt, at jeg spillede sammen med dem, fordi jeg var pige. Men så
fandt de ud af, at jeg godt kunne drible og score mål, og pludselig
betød det ikke noget, at jeg var pige. Og lige pludselig var jeg ikke
den stille og usikre pige, når jeg var på fodboldbanen. Jeg glemte
alt om at være usikker, og lige pludselig tog jeg min selvtillid med
uden for fodboldbanen. I dag er jeg ikke bange for noget. Jeg ved
godt, at jeg kan en masse, og at jeg er ok. (Ung kvinde)
Idræt eller fysisk aktivitet kan foregå både i det organiserede foreningsliv
og uden for foreningerne.
Min far og jeg har bygget et mål, som vi har hjemme i haven, så jeg
kan øve mig, når jeg ikke er til træning. Mens skolen har været luk-
ket, så har jeg haft en veninde, der er kommet, og så har vi trænet
51
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0052.png
sammen. Hun går ikke til fodboldtræning, men hun er kommet med i
fodboldskloen. (Pige, 11 år)
Figur 3.10 og bilag 4 viser, at der er en klar og signifikant sammenhæng mel-
lem, at børn og unge, der i forvejen dyrker idræt i foreningslivet, også dyrker
idræt i deres fritid ud over det i foreningen. Godt 75 pct. af både Get2Sport-
medlemmer og idrætsaktive elever dyrker idræt i fritiden ud over det, de dyr-
ker i foreningen. Blandt de ikke-idrætsaktive elever er det lige mange, ca. 45
pct., der svarer, at de dyrker idræt i fritiden, og der svarer, at det gør de ikke.
Figur 3.10
Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers
besvarelse af, om de dyrker idræt i deres fritid, ud over det i
en forening. Procent.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Elev: idrætsaktiv
Ja
nej
ved ikke
Elev: ikke idrætsaktiv
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461. N (Elev: idrætsaktiv) = 224
Survey til medlemmer og skoleelever.
3.4.4
Venner
Der er studier, der finder, at børn og unge får flere venner, når de deltager i
idrætsaktiviteter (Perks, 2007). Dette billede genfinder vi i surveyen til Get2-
Sport-medlemmerne og de idrætsaktive elever. For begge grupper svarer ni
ud af ti, at de har fået nye venner, efter at de er startet til idræt. Både Get2-
Sport-medlemmer, idrætsaktive elever og ikke-idrætsaktive elever har hoved-
sagelig mindst én god ven. Mellem 96 og 98 pct. angiver, at de har mindst én
52
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0053.png
god ven. 3 pct. af de ikke-idrætsaktive angiver, at de ikke ved, om de har
mindst én god ven, og 1 pct. angiver, at det har de ikke.
Hvis der lige er en dag, hvor der ikke er træning, kan man jo bare
gå ud og træne selv eller gå ud på vejen og spørge nogle af ens
venner, man også går til fodbold med, om de har lyst til at spille lidt.
(Dreng, 10 år)
At have venner med hjem er en indikation af, at den unge både har en om-
gangskreds, og at den unge er tilstrækkelig tryg ved sine forældre og venner
til at tage venner med hjem. I figur 3.11 ser vi, at godt 40 pct. af både Get2-
Sport-medlemmer og idrætsaktive elever mindst én gang om ugen har venner
med hjem, mens det kun gælder for lige under 30 pct. af de ikke-idrætsaktive
elever. 21 pct. af de ikke-idrætsaktive elever ved ikke, om de tager venner
med hjem. Det er altid vanskeligt at tolke på ved ikke-svar, men hvis man tog
sine venner med hjem, ville man formentlig svare bekræftende på spørgs-
målet. Forskellen mellem Get2Sport/idrætsaktive og ikke-idrætsaktive er
signifikant, jf. bilag 4.
Figur 3.11
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,
hvor ofte de har venner med hjem. Procent.
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Elev: idrætsaktiv
sjældent eller aldrig
Elev: ikke idrætsaktiv
ved ikke
mindst en gang om ugen
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
Ser vi i stedet på, om Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive elever og ikke-
idrætsaktive elever ofte er sammen med venner enten uden for deres eget
53
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0054.png
hjem eller hos vennerne, gælder det for over halvdelen af Get2Sport-medlem-
merne og de idrætsaktive, at de mødes mindst én gang om ugen med venner,
og for de ikke-idrætsaktive gælder det lidt over 40 pct. Det vil sige, at møn-
steret for alle tre grupper af unge er, at de oftere mødes med venner uden for
deres eget hjem. Her er forskellen mellem Get2Sport/idrætsaktive og ikke-
idrætsaktive ligeledes signifikant, jf. bilag 4.
Figur 3.12
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,
hvor ofte de er sammen med venner ude eller hjemme hos
vennerne. Procent.
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Elev: idrætsaktiv
sjældent eller aldrig
Elev: ikke idrætsaktiv
ved ikke
mindst en gang om ugen
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at den kan bidrage til at reducere ri-
sikoen for kriminalitet (Morgan et al., 2020). Vi ved fra forskning, at en forhøjet
risiko for kriminalitet er, hvis ens venner har erfaring med kriminalitet (Wright &
Wright, 1993). Vi ser i figur 3.13, at 9 pct. af Get2Sport-medlemmerne har
venner, der har prøvet at blive taget for noget kriminelt. Blandt idrætsaktive
elever er der 18 pct., der har venner, der er blevet taget af politiet for noget
kriminelt, mens 14 pct. af de ikke-idrætsaktive elever har venner, der er blevet
taget af politiet. Der er en relativ stor andel i hver af de tre grupper, der sva-
rer, at det ved de ikke. Andelen blandt Get2Sport-medlemmerne, der svarer
nej, er signifikant højere end for både andre idrætsaktive og ikke-idrætsaktive,
jf. bilag 4.
54
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0055.png
Figur 3.13
Fordelingen af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,
om en af deres venner er prøvet at blive taget af politiet for
noget kriminelt (tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6
måneder. Procent.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Ja
Elev: idrætsaktiv
Nej
Ved ikke
Elev: ikke idrætsaktiv
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
3.4.5
Oplevelse af fællesskab
Samhørighed med andre, man deler interesse med, er en vigtig dimension i
forhold til at skabe indre motivation for aktiviteten og dermed betydningen for
fastholdelse. Forventningen til Get2Sport-indatsen er, at medlemmer via deres
deltagelse får en øget følelse af at være en del af et fælleskab (Miller, 2018;
Perks, 2007). I figur 3.14 ser vi, at både Get2Sport-medlemmerne og de
idrætsaktive elever enten i høj grad eller i nogen grad føler sig som en del af
et fællesskab. Blandt de ikke-idrætsaktive elever oplever 13 pct., at de i min-
dre grad eller slet ikke er en del af fællesskab. Her er andelen af Get2Sport-
medlemmer, der føler sig som en del af et fællesskab, i høj eller nogen grad
signifikant højere end for andre idrætsaktive, jf. bilag 4.
55
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0056.png
Figur 3.14
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om
de føler, at de er en del af et fællesskab. Procent.
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Høj grad
Elev: idrætsaktiv
Nogen grad
Mindre grad/slet ikke
Elev: ikke idrætsaktiv
ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
Om de idrætsaktive kommer i foreningerne, selvom der ikke er træning, kan
tolkes som et udtryk for, at der er et fællesskab, som de opsøger i deres fritid.
Det fremgår af figur 3.15, at godt 40 pct. af både Get2Sport-medlemmerne og
de idrætsaktive elever kommer i foreningen, selvom de ikke skal til træning
(her er ingen signifikante forskelle på grupperne, jf. bilag 4).
56
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0057.png
Figur 3.15
Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers
besvarelse af, om de kommer i foreningen, selvom de ikke
skal til træning. Procent.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Get2sport
ja
nej
ved ikke
Elev: idrætsaktiv
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224
Survey til medlemmer og skoleelever.
At føle, at man har et bidrag til andre – at man kan gøre en forskel for andre –
er vigtig for en persons fællesskabsfølelse. I figur 3.6 fremgår, at godt 90 pct.
af Get2Sport-medlemmer og idrætsaktive elever i høj grad eller i nogen grad
synes, at de kan gøre en positiv forskel for sig selv og andre. Det er en væ-
sentlig signifikant højere andel end blandt de ikke-idrætsaktive, hvor 66 pct.
oplever, at de gør en positiv forskel. Særlig bemærkelsesværdigt er, at over
20 pct. ikke ved, om de gør en positiv forskel. Det er en andel, der er væsent-
lig højere end for Get2Sport-medlemmer og idrætsaktive elever.
57
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0058.png
Figur 3.16
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om
de synes, at de kan gøre en positiv forskel for sig selv og
andre. Procent.
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Høj grad
Elev: idrætsaktiv
Nogen grad
Mindre grad/slet ikke
Elev: ikke idrætsaktiv
ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
Vi ser ligeledes, at en relativ høj andel af både Get2Sport-medlemmer, idræts-
aktive og ikke-idrætsaktive elever oplever, at de bliver holdt uden for samfun-
det. Der er endvidere en tendens til, at ikke-idrætsaktive elever i højere grad
føler sig holdt uden for samfundet sammenlignet med Get2Sport-medlemmer
og idrætsaktive elever; dog er denne forskel ikke signifikant. 20 pct. af Get2-
Sport-medlemmerne føler, at de bliver holdt uden for samfundet, mens denne
andel er 25 pct. for idrætsaktive og 28 pct. for ikke-idrætsaktive elever.
58
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0059.png
Figur 3.17
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om
de føler, at de bliver holdt uden for samfundet. Procent.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Ja
Elev: idrætsaktiv
Nej
ved ikke
Elev: ikke idrætsaktiv
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
Endelig kigger vi på, om Get2Sport-medlemmer, idrætsaktive og ikke-idræts-
aktive elever har lyst til at lave frivilligt arbejde. Vi ser i figur 3.18, at næsten to
ud af tre af både Get2Sport-medlemmer og idrætsaktive elever har lyst til at
lave frivilligt arbejde, mens det tilsvarende gør sig gældende for 43 pct. af de
ikke-idrætsaktive elever. Forskellen på Get2Sport/idrætsaktive og ikke-
idrætsaktive er signifikant, jf. bilag 4.
59
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0060.png
Figur 3.18
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om
de har lyst til at lave frivilligt arbejde. Procent.
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
I høj eller i nogen grad
Elev: idrætsaktiv
Mindre grad
Slet ikke
Elev: ikke idrætsaktiv
ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
3.4.6
Skolegang
Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at det at gå til idræt og fastholde sit
engagement er udtryk for indre motivation og har positiv betydning for skole-
gang og fastholdelse i skole (Kampf & Teske, 2013; Tsorbatzoudis et al.,
2006). Både Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive elever kan meget
godt lide at gå i skole. Over 50 pct. angiver, at de meget godt kan lide at gå i
skole, og godt 40 pct. synes lidt om at gå i skole. Et noget andeledes billede
ser vi for de ikke-idrætsaktive elever, hvor andelen, der meget godt kan lide at
gå i skole, er mindre end andelen, der kun lidt kan lide at gå i skole. 14 pct. si-
ger, at de ikke kan lide at gå i skole. Forskellen på Get2Sport/idrætsaktive og
ikke-idrætsaktive er signifikant, jf. bilag 4.
60
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0061.png
Figur 3.19
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om
de kan lide at gå i skole. Procent.
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Elev: idrætsaktiv
Ja, meget
Ja, lidt
Nej
Elev: ikke idrætsaktiv
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
Fravær i skolen kan være et tegn på mistrivsel, og som vi så i afsnit 3.2, har
Get2Sport-medlemmer et højere fravær end jævnaldrende. Vi spurgte om
Get2Sport-medlemmerne, idrætsaktive og ikke-idrætsaktive er blevet hjemme
fra skole, selvom de ikke var syge. Omtrent hver fjerde Get2Sport-medlem og
idrætsaktive elev fortæller, at de inden for de sidste seks måneder er blevet
hjemme fra skole, selvom de ikke var syge. For ikke-idrætsaktive elever for-
tæller 34 pct., at de er blevet hjemme fra skole, selvom de ikke var syge. An-
delen af ikke-idrætsaktive, der svarer ja, er signifikant højere end for de andre
børn og unge, jf. bilag 4.
61
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0062.png
Figur 3.20
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om
de inden for de seneste seks måneder blevet hjemme fra
skole, selvom de ikke var syge. Procent.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Ja
Elev: idrætsaktiv
Nej
Ved ikke
Elev: ikke idrætsaktiv
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever
Øget selvværd har en positiv betydning for, hvor godt man vurderer sig selv
(Slutzky & Simpkins, 2009). Vi har spurgt Get2Sport-medlemmerne, de idræts-
aktive og ikke-idrætsaktive elever om, hvordan de synes, de klarer sig i sko-
len. Omkring 80 pct. af både Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive ele-
ver synes selv, at de klarer sig meget godt eller godt i skolen. Kun 56 pct. af
de ikke-idrætsaktive synes, at de klarer sig meget godt eller godt i skolen, og
forskellen er signifikant, jf. bilag 4.
62
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0063.png
Figur 3.21
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,
hvordan de selv synes, de klarer sig i skolen rent fagligt.
Procent.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Meget godt eller godt
Elev: idrætsaktiv
Nogenlunde eller ikke så godt
Elev: ikke idrætsaktiv
Ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
3.4.7
Tilfredshed med deres liv og den, de er
Forventningen til Get2Sport-indsatsen er, at idrætsdeltagelse vil have en posi-
tiv betydning for børn og unges tilfredshed (Lapa, 2013). Hovedparten af Get-
2Sport-medlemmerne, de idrætsaktive og ikke-idrætsaktiver fortæller, at de
enten er meget glade for deres liv eller har det godt nok. Omkring 90 pct. af
Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive er meget glade eller har det godt
nok. 77 pct. af de ikke-idrætsaktive er meget glade eller har det godt nok,
hvilket er signifikant lavere, jf. bilag 4.
63
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0064.png
Figur 3.22
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af,
hvor tilfredse de er med deres liv for tiden. Procent.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Meget glad/har det godt nok
Elev: idrætsaktiv
Elev: ikke idrætsaktiv
Ved ikke
ikke særlig glad/ slet ikke glad
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
Vi ved fra børneforløbsundersøgelsen gennemført af VIVE, at ensomhed
blandt unge mennesker er et stigende problem. Blandt 11-årige børn, både
drenge og piger, angiver ca. 12 pct., at de meget ofte eller ofte føler sig en-
somme. Blandt 15-årige er der 7 pct. drenge, der angiver, at de meget ofte el-
ler ofte er ensomme, mens 11 pct. af pigerne meget ofte eller ofte føler sig en-
somme (Ottosen et al., 2018). Ensomhed blandt Get2Sport-medlemmer,
idrætsaktive og ikke-idrætsaktive elever forekommer også. Vi ser i figur 3.23,
at 3 pct. af Get2Sport-medlemmerne meget ofte eller ofte føler sig ensomme,
og den tilsvarende andel blandt idrætsaktive elever er 5 pct., mens andelen
blandt ikke-idrætsaktive elever er 12 pct. Omkring 15 pct. i hver af de tre
grupper oplever af og til ensomhed. Både de idrætsaktive og Get2Sport-med-
lemmerne er signifikant mindre ensomme end de ikke-idrætsaktive, og her er
der også en signifikant forskel på Get2Sport-medlemmer og andre idrætsak-
tive, jf. bilag 4.
64
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0065.png
Figur 3.23
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om
de føler sig ensomme. Procent.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Elev: idrætsaktiv
meget ofte/ofte
af og til
nej
Elev: ikke idrætsaktiv
ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
Øget selvværd og at være stolt af noget hænger sammen. I figur 3.24 fremgår,
at 90 pct., 83 pct. og 68 pct. af henholdsvis Get2Sport-medlemmer, idrætsak-
tive og ikke-idrætsaktive syne, at de har meget at være stolt af. Næsten 20
pct. af de ikke-idrætsaktive angiver, at de ikke har særlig meget eller slet ikke
noget at være stolte af, og 13 pct. angiver ved ikke. Forskellene er signifikante
for alle tre grupper, jf. bilag 4.
65
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0066.png
Figur 3.24
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om
de har meget at være stolt af. Procent.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
Ja
Elev: idrætsaktiv
ikke særlig meget/slet ikke
Elev: ikke idrætsaktiv
ved ikke
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
Omkring 80 pct. af Get2Sport-medlemmerne og de idrætsaktive har en drøm for
fremtiden, mens det kun gælder 64 pct. af de ikke-idrætsaktive. Denne forskel er
signifikant, jf. bilag 4. I interviewene med de unge tilkendegav mange tilsvarende,
at de drømte om eksempelvis en stor fodboldkarriere.
Interviewer: Kunne du tænke dig en dag at blive hjælpetræner, når
du bliver voksen?
Informant: Nej.
Interview: Hvorfor ikke?
Informant: Altså, alle, der er her til fodboldtræningen, har jo en stor
drøm at blive professionel fodboldspiller – ikke om at blive hjælpe-
træner.
66
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0067.png
Figur 3.25
Fordeling af medlemmers og skoleelevers besvarelse af, om
de har en drøm for fremtiden. Procent.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Get2sport
ja
Elev: idrætsaktiv
nej
ved ikke
Elev: ikke idrætsaktiv
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224; N (Elev: ikke-idrætsaktiv) = 154
Survey til medlemmer og skoleelever.
3.4.8
Varigheden af idrætsdeltagelse
Til sidst har vi set på, om de, der har gået længere tid til idræt, har en mere
positiv selvvurdering. Herved kommer vi et skridt tættere på at isolere en virk-
ning af det at gå til idræt, idet vi kommer ud over noget af selektionsproble-
met.
Vi har vi set på, om der er en sammenhæng mellem, om den unge føler, at
han/hun har fået mere selvtillid afhængig af varigheden af, at de har dyrket
idræt. Forventningen er, at selvværd øges i takt med varigheden af at være
medlem af en idrætsforening (Slutzky & Simpkins, 2009). Der er en tendens til,
at andelen, der føler, de har fået mere selvtillid, er større for de, der har gået
til idræt i mere end 3 år sammenlignet med de, der har dyrket idræt i mindre
end 3 år. 83 pct. af de, der har dyrket idræt i Get2Sport mere end 3 år, angi-
ver, at de har fået mere selvtillid, og 91 pct. af de, der har gået til idræt i mere
end 3 år, oplever, at de har fået mere selvtillid. De tilsvarende andele for
idrætsaktive er henholdsvis 91 pct. og 96 pct. Det vil sige, at de unge ser en
sammenhæng mellem idræt og selvtillid, og at denne selvtillid øges med tiden,
hvilket kan være en afspejling af, at man er blevet dygtigere til sin idrætsgren.
67
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0068.png
Interviewer: Hvad har du lært ved at gå til fodbold?
Pige: Jeg har for eksempel lært, at jeg ikke bare skal skyde til bol-
den, når jeg får den, men skal lige huske at tænke mig om.
Interviewer: Har du lært noget andet?
Pige: Jah, jeg har også lært, at vi skal hjælpe hinanden og spille hin-
anden.
(Pige, 11 år)
Figur 3.26
Fordeling af medlemmers og idrætsaktive skoleelevers
besvarelse af, om de føler, at de har fået mere selvtillid, efter
de er startet til idræt opgjort i forhold til, hvor længe de har
dyrket idræt. Procent
120
100
80
60
40
20
0
Get2sport
0-2 år
mere end 3 år
Idrætsaktive
Note:
Kilde:
N (Get2Sport) = 461; N (Elev: idrætsaktiv) = 224
Survey til medlemmer og skoleelever.
Når vi betragter Get2Sport-medlemmer og andre idrætsaktive børn samlet og
undersøger, om tendensen til en positiv sammenhæng mellem varigheden af
ens idrætsdeltagelse og en mere positiv selvvurdering, som vi så i figur 3.26,
er signifikant, finder vi, at det er den. Vi finder også, at der er signifikant flere
børn blandt dem, der har gået til idræt i mere end 3 år, der har fået nye ven-
ner, efter de er startet til idræt, jf. tabel 3.17.
68
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0069.png
Tabel 3.17
Signifikanstest for sammenhængen mellem varighed af
idrætsdeltagelse, og om man har fået større selvtillid og nye venner,
P-værdier.
Spørgsmål i livsmestringssurvey
Mere selvtillid
Nye venner
Anm.:
Hvor længe man har gået til idræt i sin forening
0,053 *
0,000 ***
*** p < 0,001, ** p < 0,05, * p < 0,10. Signifikanstest er udført med en Pearson’s Chi2-test (H0: Andelene, der har fået større selvtil-
lid, er de samme, uanset hvor lang tid man har gået til idræt, henholdsvis H0: Andelene, der har fået nye venner, efter de er startet
til idræt, er de samme, uanset hvor lang tid man har gået til idræt).
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Kilde:
Eftersom vi her sammenligner to grupper af børn, som begge har valgt at gå til
idræt, er vi kommet tættere på at isolere selve virkningen af det at gå til idræt.
Resultaterne peger altså på, at en højere grad af selvtillid og nye venskaber kom-
mer af at gå til idræt i en forening.
69
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0070.png
4
Frivillige i Get2Sport
I dette kapitel beskriver vi de frivillige i Get2Sport-foreningerne. Formålet med
afsnittet er at tegne et billede af, hvem de frivillige er – hvad kendetegner
dem, hvad er deres baggrund, og hvordan er deres uddannelses- og beskæf-
tigelsesmæssige situation.
Analyserne i kapitlet er baseret på registerdata om frivillige i Get2Sport. Bilag 1
viser en beskrivelse af de anvendte registerdata. Vi indleder kapitlet med at
beskrive de frivilliges demografiske og socioøkonomiske baggrund samt deres
nuværende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.
Hovedresultater i kapitlet er:
På frivilligsiden sker en brobygning mellem frivillige, der er bosat i de ud-
satte boligområder, og foreningerne. 19 pct. af de frivillige bor i et udsat
boligområde (herunder såkaldte ghettoer og hårde ghettoer), mens 11 pct.
bor i resten af den almene boligsektor. 20 pct. af befolkningen bor i den
almene sektor. Der er tale om en overrepræsentation af frivillige blandt al-
mene lejere.
Hovedparten af de frivillige har en etnisk dansk baggrund i Get2Sport-for-
eningerne. Godt otte ud af ti frivillige har en etnisk dansk eller vestlig bag-
grund, mens den resterende andel har en ikke-vestlig baggrund. Det be-
tyder, at frivillige med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret i Get2-
Sport-foreninger.
De frivillige er generelt ressourcestærke ved, at de fleste har en uddan-
nelse ud over grundskolen, og at de er i beskæftigelse.
Alder, køn, etnicitet og familieforhold
Frivilligt arbejde i forhold til idrætsområdet er generelt domineret af mænd,
der er over 40 år (Fridberg & Henriksen, 2014; Hjære, Jørgensen & Sørensen,
2018). Dette gælder også for de frivillige i Get2Sport-foreningerne. Det frem-
går af tabel 4.1, at 77 pct. af de frivillige er mænd, mens 23 pct. er kvinder.
70
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0071.png
Tabel 4.1
Kønsfordeling for frivillige. Procent.
Køn
Mænd
Kvinder
Total
Anm.:
Kilde:
N = 237
Procent
77
23
100
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Populationen af frivillige spænder aldersmæssigt vidt – helt fra større skole-
børn til pensionister. Omtrent hver anden af de frivillige er over 40 år, hvilket
fremgår af tabel 4.2.
Tabel 4.2
Aldersfordeling for frivillige. Procent.
Aldersinterval
13-16 år
17-25 år
26-29 år
30-39 år
40-49 år
50-80 år
Total
Anm.:
Kilde:
N = 237
Procent
7
17
10
18
32
17
100
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Ligesom hovedparten af medlemmerne i Get2Sport-foreningerne har etnisk
dansk baggrund, har de frivillige det også. 79 pct. af de frivillige har etnisk
dansk eller vestlig baggrund, mens og 21 pct. har ikke-vestlig baggrund. Den
samlede andel af borgere med ikke-vestlig baggrund i befolkningen er 9 pct.
Det vil sige, at frivillige med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenteret i
Get2Sport-foreninger.
71
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0072.png
Tabel 4.3
Etnicitet blandt de frivillige. Procent.
Herkomst
Dansk (eller vestlig)
Ikke-vestlige I & E
Total
Anm.:
Kilde:
N = 237
Procent
79
21
100
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Get2Sport-foreninger ligger i eller tæt på udsatte boligområder. Ligesom vi ser
blandt medlemmerne, er der også en stor brobygning blandt de frivillige i for-
hold til, om de bor i udsatte boligområder eller andre steder på boligmarkedet.
19 pct. af de frivillige bor i et udsat boligområde (herunder såkaldte ghettoer
og hårde ghettoer), mens 11 pct. bor i resten af den almene boligsektor. 20
pct. af befolkningen bor i den almene sektor, og der er således en overrepræ-
sentation af frivillige blandt almene lejere.
Tabel 4.4
Fordeling af frivillige på boligform. Procent.
Boligform
Udsatte boligområder
Resten af den almene boligsektor
Andet
Total
Anm.:
Kilde:
N = 237
Procent
19
11
70
100
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Flere af de frivillige er i familie med hinanden eller med andre medlemmer af
Get2Sport, ligesom en lille del af de frivillige både er medlemmer og frivillige.
Billedet af forældre, der hjælper til som frivillige i klubben, hvor børnene går til
sport, kan altså ses i data, og der er også mange andre familiekonstellationer.
For eksempel søskende, hvor de ældre søskende er frivillige, og de yngre sø-
skende er medlemmer; forældre, hvor begge forældre er medlemmer, én for-
ælder i tilgift er frivillig, og børnene er medlemmer.
72
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0073.png
Uddannelse og beskæftigelse
De frivillige har relativt blandet uddannelsesmæssig baggrund. Det fremgår af
tabel 4.5, at 22 pct. af de frivillige har grundskole som den højest fuldførte ud-
dannelse, mens 15 pct. har en gymnasial uddannelse som højest fuldførte. 27
pct. er i erhvervspraktik og grundforløb, og 38 pct. har kort, mellemlang eller
lang videregående uddannelse.
Tabel 4.5
Frivilliges højest fuldførte uddannelse. Procent.
Procent
22
15
27
38
100
Uddannelsesniveau
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervspraktik og grundforløb
Videregående uddannelse
Total
Anm.:
Kilde:
Ekskluderet i opgørelsen er frivillige, der går i skole. N = 237
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Fra en lang række frivillighedsundersøgelser ved vi, at det er vanskeligt at rekrut-
tere frivillige blandt borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Det gør sig også
gældende for de frivillige i Get2Sport-foreningerne, hvilket fremgår af tabel 4.6.
Langt de fleste frivillige er enten i arbejde, under uddannelse, går i skole eller er
gået på pension, fordi de er over 65 år gamle. Kun 8 pct. modtager kontanthjælp
eller er arbejdsløse.
Tabel 4.6
Arbejdsmarkedstilknytning for de frivillige. Procent.
Procent
71
8
17
4
100
Arbejdsmarkedstilknytning
I arbejde
På kontanthjælp eller arbejdsløs
Under uddannelse eller går i skole
Pensioneret
Total
Anm.:
Kilde:
Arbejdsmarkedstilknytning i størstedelen af året 2018 (SOCIO13). N = 237
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
73
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0074.png
5
Get2Sport-indsatsens bidrag
til inklusion og brobygning
Formålet med Get2Sport er at bidrage til et alsidigt og velfungerende for-
eningsliv, hvor der støttes op om de frivillige kræfter og om at inkludere ud-
satte børn og unge fra de udsatte boligområder i foreningerne. Derudover er
forventningen til Get2Sport-indsatsen, at den bidrager til, at børn og unge
støttes i at få de bedst mulige livschancer.
Get2Sport-indsatsen består af seks del-indsatser, der tilsammen gearer eksi-
sterende idrætsforeninger til at kunne bygge bro til og inkludere børn og unge
fra udsatte boligområder i foreningslivet. Trin på vejen for, at det lykkes, er at
få rekrutteret disse børn og unge, og at forældrene bakker op om idrætstil-
knytningen.
Forventningerne til indsatsens resultater på kort sigt er, at børn og unge opnår
større indre motivation, øget selvværd, fællesskabsfølelse, fastholdelse og
øget tilfredshed med fritidslivet. På mellemlang sigt er forventningen, at ind-
satsen bidrager til, at børn og unge har mindre fravær i skolen, har øget triv-
sel, styrket faglighed og fravælger en kriminel løbebane. På lang sigt er det
forventningen, at Get2Sport-indsatsen bidrager til bedre livschancer og styr-
ket medborgerskab.
Trin på vejen
For at Get2Sport-indsatsen bidrager til brobygning mellem de udsatte boligområ-
der og Get2-Sport-foreningerne, forudsætter det, at der både blandt medlemmer
og frivillige er børn og unge (og voksne) fra udsatte boligområder i Get2Sport-for-
eningerne. Hvert femte medlem bor i et udsat boligområde, og tilsvarende er hver
femte frivillige bosat i et udsat boligområde. For hele den almene sektor gælder,
at hvert tredje medlem og hver tredje frivillige bor i et alment boligområde. Der
kunne godt være et yderligere optag af børn og unge fra de udsatte boligområ-
der, så der i endnu højere grad sker en brobygning og inklusion af børn og unge
fra udsatte boligområder. Men hvor stort det ekstra optag kunne eller burde
være, er vanskeligt at fastsætte, fordi det handler om, hvornår en sammensæt-
ning af medlemmer er udtryk for brobygning og inklusion, og hvornår den er ud-
tryk for et optag primært fra udsatte boligområder. Hvis udgangspunktet er, at
Get2Sport-foreningerne afspejler befolkningssammensætningen, så lykkes disse
foreninger med at optage en større andel af børn, unge og frivillige fra de udsatte
boligområder, end de andele af befolkningen, der bor i udsatte boligområder.
74
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0075.png
Når vi kigger på, i hvor høj grad Get2Sport-medlemmer, som bor i de udsatte
boligområder, afspejler diversiteten af børn og unge i de udsatte boligområ-
der, er billedet, at det er de børn og unge, der klarer sig bedst (målt på objek-
tive forhold) i de udsatte boligområder, som er medlemmer. Det lykkes såle-
des ikke Get2Sport-foreninger at rekruttere børn og unge, der objektivt set er
mere udsatte (objektivt målt). Dette billede er det samme blandt børn med et-
nisk dansk baggrund og børn med etnisk minoritetsbaggrund.
Hvis Get2Sport har en ambition og forventning om også at kunne brobygge
mellem og inkludere de relativt set mere udsatte børn og unge, vil der være
behov for en systematisk opsporing af disse børn og unge, og dernæst opsø-
gende arbejde i forhold til, at de melder sig ind i en forening. Get2Sport-for-
eningerne har allerede et samarbejde med de boligsociale helhedsplaner, og i
forhold til øget rekruttering af de mere udsatte børn og unge kunne der med
fordel være et tættere rekrutteringssamarbejde mellem de boligsociale hel-
hedsplaner og Get2Sport-foreningerne.
Forventninger til resultater
Med det eksisterende datagrundlag har det ikke været metodisk muligt at iso-
lere Get2Sports bidrag til børn og unges livschancer. For det første lykkedes
det kun at opnå én runde af surveybesvarelser fra Get2Sport-medlemmer og
andre skoleelever, dvs. det ikke er muligt at følge en udvikling i livsmestring,
hverken hos medlemmerne eller hos den potentielle sammenligningsgruppe af
elever, der ikke går til idræt. For det andet er oplysninger om, hvornår de en-
kelte medlemmer er startet til idræt, ikke fyldestgørende nok til, at vi kan lave
registeranalyser på længden af medlemskab, hvor vi fx undersøger skolefra-
værets potentielle sammenhæng med, hvor lang tid man har været medlem i
Get2Sport. For det tredje er gruppen af skoleelever, som ikke går til idræt,
men gerne ville, for lille til, at man meningsfuldt kan lave kvantitative analyser,
hvor man benytter denne gruppe som en form for kontrolgruppe for de
idrætsaktive.
Men når vi tager højde for alle disse forbehold, så viser det foreliggende data-
grundlag en meget stærk positiv sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og en
lang række forskellige aspekter af børn og unges livsmestring.
Med udgangspunkt i forandringsteorien er det rimeligt at forvente, at Get2-
Sport-indsatsen kan bidrage til på sigt at øge børn og unges indre motivation,
selvværd, fællesskabsfølelse, tilfredshed med livet samt fastholdelse i idræts-
aktiviteter.
75
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Indre motivation er udtryk for, at man handler på en bestemt måde, fordi det
er bedst for én selv. En stor del af medlemmerne oplyser i surveyen, at de
godt kan finde på at komme i foreningen, selvom der ikke er træning, og i in-
terviewene fortæller børnene også, at de mødes og træner efter skole og uden
for træningen. Det er udtryk for en indre motivation hos børn og unge. Den in-
dre motivation kan have været den drivende kraft til, at de startede med at
melde sig ind i foreningen. Evalueringsmæssigt har vi ikke mulighed for at
pege på, hvornår medlemmernes indre motivation er opstået, men vi kan iagt-
tage, at den er der.
Fastholdelse – dvs. at man vedbliver at være medlem og komme til træning –
hænger sammen med indre motivation. Børn og unge, der ikke er motiveret for
eksempelvis fodbold, vil have svært ved at fastholde deres engagement. En
stor del af medlemmerne har været medlem i mere end 3 år, men vi ser også
en kønsforskel. Det er særligt drenge, der har været medlem i længere tid.
Fremadrettet er det et vigtigt opmærksomhedspunkt for Get2Sport-forenin-
gerne at afsøge årsagerne til, at piger ikke fastholdes i lige så høj grad som
drenge. Skyldes denne kønsforskel, at det er relativt nyt, at det er er lykkes at
få piger ind som medlemmer, eller skyldes det forhold eller barrierer i forenin-
gerne, der gør, at piger ikke på samme måde lykkes med at ændre en ydre
motivation, fx for fodbold, til en indre motivation? Eller skyldes det omvendt
forhold, der mere ligger uden for Get2Sports kontrol, som fx at piger, når de
bliver ældre, søger over i andre idrætsgrene, som tilfældigvis ikke praktisk kan
foregå i Get2Sport-foreningerne, eller at fastholdelse af piger i foreningsidræt
bare er sværere end at fastholde drenge? Under alle omstændigheder er det
vigtigt at afsøge årsagerne, også fordi man må forvente, at forhold som indre
motivation og selvtillid tager et stykke tid at opbygge – og måske især, hvis
udgangspunktet er lavt.
Get2Sport-medlemmer har en generel positiv selvvurdering af deres fritidsliv,
venner, fællesskab, skolegang og tilfredshed med livet – og mere væsentligt:
en mere positiv vurdering end de ikke-idrætsaktive har. Det samme mønster
finder vi, når vi sammenligner idrætsaktive uden for Get2Sport-foreninger med
ikke-idrætsaktive. Som gennemgået i kapitel 2 er der en lang række studier,
der viser, at idræt har en positiv betydning for selvværd, fællesskab og til-
fredshed. På det eksisterende datagrundlag kan vi som tidligere nævnt ikke
metodisk afgøre, om de, der er medlemmer (eller er idrætsaktive i det hele ta-
get) indledningsvis har en bedre livsmestring end de, der ikke dyrker idræt.
Men vi kan konstatere, at når man bare sammenligner Get2Sport-medlemmer
og idrætsaktive med de ikke-idrætsaktive, er der store og signifikante for-
skelle på alle knap 20 målte parametre af livsmestring på nær en enkelt.
På mellemlang sigt er forventningen til Get2Sport-indsatsen, at den kan bi-
drage til at nedbringe fravær, øge trivslen og styrke fagligheden samt redu-
cere risikoen for kriminel aktivitet. Samlet set har medlemmerne en højere
76
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
grad af skolefravær end andre skolebørn. Men det gælder isoleret set for Get-
2Sport-medlemmer i de udsatte boligområder, at de har mindre fravær i sko-
len end øvrige skolebørn i udsatte boligområder. Der er studier, som gennem-
gået i kapitel 2, der finder positive sammenhænge mellem idræt og skoleper-
formance og mellem idræt og kriminalitetsforebyggelse, men på det eksiste-
rende datagrundlag kan vi ikke metodisk afgøre, om de, der har været med-
lemmer i længere tid, har mindre fravær og mindre risiko for kriminalitet, idet vi
ikke har oplysninger om, hvornår medlemmerne er startet i foreningen.
På lang sigt er forventningen til Get2Sport-indsatsen, at den kan bidrage til at
øge børn og unges livschancer og styrke deres medborgerskab. For at det kan
lykkes, er forudsætningen, at Get2Sport-indsatsen har bidraget til at opnå de
positive resultater på kort og mellemlang sigt. Bedre livschancer og styrket
medborgerskab kan først måles ind i voksenlivet, og på den måde har det
længere udsigter end denne rapport til eventuelt at kunne pege på det bidrag.
Get2Sport-indsatsen er at sammenligne med frø, der bliver sået, og hvor frug-
terne først kan høstes adskillige år efter. Get2Sport-indsatsen sker samtidig
med, at børn og unge også påvirkes af en lang række andre forhold med
skole, fritidsjob, forældre osv. Selvom vi evalueringsmæssigt vil kunne følge
medlemmerne i et længere tidsperspektiv og iagttage, om de kommer i gang
med en ungdomsuddannelse, får en uddannelse og får et job, vil det være
svært at konkludere på, om disse resultater kan henføres til Get2Sport-indsat-
sen. Men givet forandringsteorien og dermed forventningen til Get2Sport-ind-
satsen vil det fremadrettet være meningsfuldt at undersøge, om resultaterne
på kort og mellemlang sigt opnås med indsatsen. For gør de det, vil det forsk-
ningsmæssigt være en rimelig forventning, at Get2Sport-indsatsen dermed
også bidrager til bedre livschancer og styrket medborgerskab.
Det vil derfor være interessant at følge den population af Get2Sport-medlem-
mer, som vi har analyseret i denne rapport, i årene fremover og lægge analy-
ser til rette, der kan komme tættere på at isolere en decideret virkning af at gå
til idræt, måske endda af at gå til idræt i en Get2Sport-forening. Hvis vi ser på
de forskellige forventninger til resultater af idrætsdeltagelse på kort og mel-
lemlang sigt, er der en del resultatmål, som findes i registerdata – fx skolefra-
vær, skoletrivsel (målt ved skolernes årlige trivselsmålinger), styrket faglighed
(målt ved resultater fra de nationale test, i det omfang skolerne benytter dem)
og fravalg af kriminalitet (hvis vi måler kriminalitet ved mistanker og sigtelser).
Det ville således ikke kræve omkostningstunge surveys at analysere progres-
sionen i disse resultatmål for Get2Sport-medlemmerne. Det, som det ville
kræve, er en gentagelse af indsamlingen af oplysninger fra medlemslisterne,
så vi kan tilføje oplysninger om, hvem der stadig går til idræt i årene fremover,
til det eksisterende datagrundlag. Hvis vi samtidig kan indhente oplysninger
om præcise startdatoer for nye medlemmer (og muligvis også for gamle med-
lemmer, dog ville dette kræve en survey af alle gamle medlemmer), ville vi ad
77
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
åre opnå præcise oplysninger om varigheden af idrætsdeltagelsen for samt-
lige medlemmer. Ved at indhente opdaterede medlemslisteoplysninger vil vi
også kunne analysere det kortsigtede resultatmål vedrørende fastholdelse.
Her er det interessant at afdække, om der er forskelle i karakteristika, fx køn,
alder, etnicitet, boligområde og skoleperformance, på dem, der holder op, og
dem, det lykkes at fastholde. Dette kan give viden om, hvorvidt der er særlige
grupper af børn og unge, som Get2Sport skal være særligt opmærksomme på
at fastholde.
Hvis der viser sig ikke at være forskelle i de resultatmål, vi gerne vil undersøge
– mellem dem, der holder op og dem, der fastholdes – ville vi kunne sammen-
ligne dem, der har gået til idræt i længere tid, med dem, der har gået i kortere
tid – og derved undersøge, om varigheden af idrætsdeltagelsen gør en forskel.
Dette vil forholdsvis overbevisende kunne isolere virkningen af at gå til idræt i
længere tid i forhold til at gå til idræt i kortere tid.
Som tidligere diskuteret i denne rapport er problemet med at sammenligne
børn og unge, der går til idræt, med børn og unge, som ikke går til idræt, at
der kan være tale om to forskellige typer af børn og unge, hvor de, der vælger
at gå til idræt, måske indledningsvist har en højere positiv selvvurdering og
klarer sig bedre i skolen etc. – det føromtalte selektionsproblem. En bedre
sammenligningsgruppe for Get2Sport-medlemmer og andre idrætsaktive ville,
som tidligere nævnt, være de børn og unge, som gerne vil gå til idræt, men
ikke gør det, idet de i hvert fald i udgangspunktet er ens i forhold til deres mo-
tivation til at gå til idræt. Gruppen af børn fra skoler, der ikke gik til idræt, men
havde lyst til det, var imidlertid for lille, og det virker derfor ikke realistisk at
binde an med nye surveys til skoler i området i håbet om højere svarprocenter
for denne særlige gruppe.
78
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Litteratur
Asserhøj, T.L. (2017). Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle
idrætstilbud. Idrættens Analyseinstitut.
Besemer, S., Shaikh, A.I., Hinshaw, S. & Farrington, D.P. (2017). A systematic
review and metanalysis of the intergenerational transmission of criminal
behavior.
Aggression and Violent Behavior
,
37
, 161–178.
Borghans, L., Duckworth, A.L., Heckman, J.J. & Weel, B.T. (2008). The eco-
nomics and psychology of personality traits.
Journal of Human Resources
,
43
(4), 972–1059.
Carneiro, P. & Heckman, J. (2003).
Human capital policy
. IZA – Institute of
Labor Economics.
Christensen, G., Jakobsen, V., Ememark, M.H., Nielsen, H., Mehlsen, L.,
Stabell, C.L., Søgaard, C.D. & Aner, L.G. (2018a).
Boligsociale indsatser til
småbørnsfamilier i udsatte boligområder: Evaluering af Landsbyggefon-
dens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne
. VIVE - Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Christensen, G., Jakobsen, V., Enemark, M.H., Widding, J.G., Stabell, C.L. &
Søgaard, Christopher Dehn Aner, L.G. (2018b).
Børn og unges uddannel-
seschancer - De boligsociale indsatsers bidrag: Evaluering af Landsbygge-
fondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne
. VIVE - Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Damelang, A. & Kloss, G. (2013). Poverty and the social participation of young
people - an analysis of poverty-related withdrawal mechanisms.
Journal of
Labour Market Resources
,
46
(4), 321-333.
De Knop, P., Van Puymbroeck, L., Theeboom, M. & Van Engeland, E. (1995).
Organized Sport and Young Immigrants: The Possibility of Integration. In O.
Weiss & W. Schulz (Eds.),
Sport in Space and Time
(pp. 363–369). Vienna
University Press.
Deci, E. L., Eghrari, H., Patrick, B.C. & Leone, D.R. (1994). Facilitating Internali-
zation: The Self-Determinations Theory Perspective.
Journal of Persona-
lity
,
62
(1), 119-142.
DIF, DGI, & DUF. (2019).
Politisk udspil om foreningsliv og frivillighed: Værdier
og anbefalinger
. DIF, DGI, DUF.
79
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Fridberg, T. & Henriksen, L. S. (2014).
Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-
2012
. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Gagné, M. & Deci, E. L. (2005). Self-determination theory and work motivation.
Journal of Organizationel Behavior
,
26
(4), 331-362.
Gatz, M., Messner, M.A. & Ball-Rokeach, S.J. (Eds.). (2002).
Paradoxes of
Youth and Sport
. State University of New York Press.
Heckman, J., Stixrud, J., & Urzua, S. (2006). The effects of cognitive and non-
cognitive abilities on labor market outcomes and social behavior.
Journal
of Labor Economics
,
24
(3), 411-482.
Heckman, J. (1999).
The policies to foster human capital
. National Bureau of
Economic Research.
Hjære, M., Jørgensen, H.E.D. & Sørensen, M.L. (2018).
Tal om frivillighed i
Danmark: Frivilligrapport 2016-2018
. Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Hodge, R. (2009). Advances in the assessment and treatment of juvenile
offenders.
Kriminologija i Socijalna Integracija
,
17
(2), 49-69.
Ibsen, B. (2004). Idrætsdeltagelse hos børn med anden kulturel baggrund end
dansk.
Focus – Tidsskrift for Idræt
,
4
, 20-24.
Ibsen, B., Jespersen, E., Støckel, J.T., Fehsenfeld, M. & Nielsen, L.B. (2012).
Idrættens outsidere: Inklusion eller eksklusion af vanskeligt stillede børn og
unge i idrætten. Pixi-hæfte
. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk
Universitet.
Kampf, S. & Teske, E.J. (2013). Collegiate Recreation Participation and Reten-
tion.
Recreational Sports Journal
,
37
(2), 85-96.
Kjer, M.G., Jørgensen, R.C.H., Mehlsen, L. & Jakobsen, V. (2016).
Effektfulde
indsatser i boligområder til at forbedre børns skolegang og uddannelse og
forældres arbejds-markedsparathed: En systematisk forskningsoversigt,
nr. 2 og 3 af 4
. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Koch-Nielsen, I., Henriksen, L.S., Fridberg, T. & Rosdahl, D. (2005).
Frivilligt
arbejde: Den frivillige indsats i Danmark
. Socialforskningsinstituttet.
Kristensen, N., Jensen, V.M. & Krassel, K.F. (2020).
Panelanalyse af bekym-
rende skolefravær
. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd.
80
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Lagermann, L.C. (2014). Sticky categorizations: processes of marginalization
and (im)possible mo(ve)ments of transcending marginalization.
Interna-
tional Journal of Qualitative Studies in Education
,
28
(5), 573-593.
Lapa, T.Y. (2013). Life satisfaction, leisure satisfaction and perceived freedom
of park recreation participants.
Procedia - Social and Behavioral Sciences
,
96
, 1985-1993.
Mahony, J.L. & Stattin, H. (2000). Leisure activities and adolescent antisocial
behavior: The role of structure and social context.
Journal of Adolescence
,
23
(2), 113-127.
Mehlsen, L., Jensen, M.T., Christensen, G., Jørgensen, A.-M.K. & Wendt, R.E.
(2015).
Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet:
En systematisk forskningsoversigt nr. 1 af 4
. SFI - Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd.
Mehlsen, L., Jørgensen, R.C.H., Kjer, M.G., & Jakobsen, V. (2016).
Effektfulde
indsatser i boligområder til at øge børns trivsel og forbedre forældres
kompetencer: En systematisk forskningsoversigt, nr. 4 af 4
. SFI - Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Miller, J.J. (2018). Impact of a University Recreation Center on Social Belong-
ing and Student Retention.
Recreational Sports Journal
,
35
(2), 117-129.
Morgan, H., Parker, A., Meek, R. & Cryer, J. (2020). Participation in sport as a
mechanism to transform the lives of young people within the criminal
justice system: an academic exploration of a theory of change.
Sport,
Education and Society
,
25
(8), 917-930.
Nichols, G. (2007).
Sport and crime reduction: The role of sports in tackling
youth crime
. Routledge.
Ottosen, M.H., Andreasen, A.G., Dahl, K.M., Hestbæk, A.-D., Lausten, M. &
Rayce, S.B. (2018).
Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2018
. VIVE
- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Pate, R.R., Trost, S.L. & Dowda, M. (2000). Sports Participation and Health-
Related Behaviours Among US Youth.
Archives of Pediatrics & Adolescent
Medicine
,
154
(9), 904-911.
Perks, T. (2007). Does Sport Foster Social Capital? The Contribution of Sport
to a Lifestyle of Community Participation.
Sociology of Sport Journal
,
24
(4), 378-401.
81
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Pilgaard, M. & Rask, S. (2016).
Danskernes motions- og sportsvaner 2016
.
Idrættens Analyseinstitut.
Slutzky, C.B. & Simpkins, S.D. (2009). The link between children’s sport parti-
cipation and self-esteem: Exploring the mediating role of sport self-con-
cept.
Psychology of Sport and Exercise
,
10
(3), 381-389.
Strandbu, Å. (2006).
Idrett, kjønn, kropp og kultur: Minoritetsjenters møte med
norsk idrett
. Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring.
Tsorbatzoudis, H., Alexandres, K., Zahariadis, P. & Grouios, G. (2006).
Examining the Relationship between Recreational Sport Participation and
Intrinsic and Extrinsic Motivation and Amotivation.
Perceptual and Motor
Skills
,
103
(2), 363-374.
Wright, K.N. & Wright, K.E. (1993).
Family Life and Delinquency and Crime: A
policymaker’s guide to the literature
. The Office of Juvenile Justice and
Delinquency Prevention.
82
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Bilag 1 Beskrivelse af registerdata
Til de kvantitative analyser af medlemmer og de frivillige i Get2Sport anvender
vi registerdata:
Landsbyggefondens oplysninger om udsatte boligområder
Registerdata fra Danmarks Statistik, Styrelsen for It og Læring (STIL) og
Sundhedsstyrelsen.
I det følgende beskriver vi først data fra Landsbyggefonden og registerdata
fra Danmarks Statistik, STIL og Sundhedsstyrelsen. Dernæst redegør vi for va-
riable, som er brugt til de registerbaserede analyser.
Data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder
De data fra Landsbyggefonden, som vi anvender i evalueringen, stammer fra
Landsbyggefondens driftsstøttesystem og giver os oplysninger om, hvilke al-
mene boligafdelinger der er kategoriseret som udsatte boligområder. Oplys-
ninger om boligområde kobles til medlems- og frivilligdata for at afdække,
hvor mange medlemmer og frivillige der bor i de udsatte boligområder.
Registerdata fra Danmarks Statistik, STIL og
Sundhedsstyrelsen
I denne rapport anvender vi oplysninger fra Danmarks Statistiks registre for
perioden 1980-2019. For denne periode har vi oplysninger om:
Medlemmer og frivillige i Get2Sport, 2019
Beboere i udsatte boligområder
Hele befolkningen.
Registre og variable
I rapporten anvender vi oplysninger fra følgende registre fra Danamarks Stati-
stik:
IEPE – indvandrere og efterkommere
BEF – befolkningen
UDDA – uddannelser (BUE)
Elevregisteret (KOTRE)
IND – indkomst
AKM – arbejdsklassifikationsmodulet
83
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0084.png
LPR – Landspatientregisteret (både psykisk og somatisk)
BUFO – forebyggende foranstaltninger
KRSI – kriminalstatistiske sigtelser
KRAF – kriminalstatistiske afgørelser
KRMS – sigtelser for mindreårige.
I rapporten anvender vi endvidere oplysninger fra følgende register fra STIL:
Elevfravær i skolen.
I rapporten anvender vi endvidere oplysninger fra følgende registre fra Sund-
hedsdatastyrelsen:
Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB)
Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB).
I følgende beskriver vi de nogle af de variable, som vi anvender til analyserne i
rapporten.
Familieforhold
Variablene vedrørende familieforhold tager udgangspunkt i Danmarks Stati-
stiks E-familie-begreb (se Danmarks Statistik, 2010). Ifølge definitionen af en
E-familie består en sådan af en eller flere personer, der bor på den samme
adresse og har visse indbyrdes relationer. En familie kan bestå af en enlig eller
et par
4
med eller uden hjemmeboende børn under 25 år. Vi deler familierne op
i to familietyper: enlig og par. En parfamilie kan fx bestå af to voksne, som er
et par,
eller
to voksne, som er et par, og hjemmeboende børn.
Anvendelsen af E-familiebegrebet indebærer fx, at to personer, der er gift, kun
er en del af den samme familie, hvis de bor på samme adresse, mens de er en
del af to forskellige familier, hvis de bor på hver sin adresse. Også kun de
børn, der bor på samme adresse som forælderen, er en del af forælderens fa-
milie. For et barn, som fx bor sammen med sin biologiske mor og moderens
ægtefælle, som ikke er barnets biologiske far, vil både moderen og hendes
ægtefælle blive opfattet som forældre til barnet. Det vil sige, at når vi i analy-
serne inddrager forældrenes socioøkonomiske karakteristika, er det ikke nød-
vendigvis de biologiske forældres karakteristika, men ”sambo-forældrenes”
karakteristika. En person under 25 år, som bor hos sine forældre, er endvidere
ikke en del af forældrenes familie, hvis personen selv er gift eller har et barn. I
så fald har personen sin egen familie sammen med ægtefællen/barnet.
4
Et par kan være gift, samlevende eller samboende.
84
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0085.png
Etnicitet
Vi deler befolkningen op efter herkomst og oprindelsesland, hvor herkomst
beskriver, om personen er indvandrer, efterkommer eller dansker. I de fleste
analyser deler vi befolkningen op i tre grupper: personer med dansk oprin-
delse, personer med vestlig oprindelse og personer med ikke-vestlig oprin-
delse. Personer med dansk oprindelse afgrænses efter variablen herkomst.
Personer med vestlig og ikke-vestlig oprindelse er enten indvandrere eller ef-
terkommere.
5
Vestlige lande omfatter alle 28 EU-lande samt Andorra, Island,
Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada,
USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande er alle øvrige lande.
Uddannelsesoplysninger
Vi anvender igangværende uddannelse og højest fuldført uddannelse i flere af
analyserne.
Sammenligning af uddannelsesniveauet for eksempelvis voksne i de udsatte
boligområder og i befolkningen generelt vanskeliggøres dog af, at der bor
mange indvandrere i de udsatte boligområder, og at vi har mangelfulde oplys-
ninger om indvandrernes uddannelse. Det sidste hænger sammen med, at de
fleste indvandrere ikke har afsluttet en uddannelse i Danmark. Danmarks Sta-
tistik har prøvet at mindske problemet med manglende uddannelsesoplysnin-
ger ved at gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt indvandrere og
spørge til deres uddannelse, men der er stadig mange indvandrere, der mang-
ler oplysninger for.
6
Tilknytningen til arbejdsmarkedet
Som mål for arbejdsmarkedstilknytning anvender vi den socioøkonomiske
klassifikation (SOCIO13). Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra
oplysninger om personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i
det pågældende år. Ud fra disse oplysninger fastlægges, om personen er
selvstændig, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden
for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddan-
nelsessøgende. Oplysninger om tilknytning til arbejdsmarkedet er suppleret
med oplysninger om deltagelse i uddannelse.
5
6
Danmarks Statistik opdeler befolkningen i Indvandrere, efterkommere og personer med dansk op-
rindelse (se Danmarks Statistik, 2017).
Danmark Statistik har importeret oplysninger om uddannelse for en større gruppe af indvandrerne
(se fx Mørkeberg, 2000). Vi har dog valgt at kategorisere højeste fuldførte uddannelse som uoplyst,
hvis uddannelsesoplysningen er importeret. Sidstnævnte kan vi se ud fra variablen HF_KILDE.
85
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
NEET-gruppe
Vi kombinerer oplysninger om uddannelse og beskæftigelse for at afgøre, om
personerne er i NEET-gruppen og restgruppen. NEET-gruppen består af per-
soner, som hverken er i gang med uddannelse eller er i beskæftigelse. At være
i beskæftigelse defineres her baseret på SOCIO13 beskrevet ovenfor.
Indkomst
I beregningen af fattigdomsraten anvender vi oplysninger om den disponible
indkomst for hvert medlem af E-familien. Den disponible indkomst beregnes
som summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner,
formueindkomst samt anden personlig indkomst. Alle disse indkomster er før
skat. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og underholdsbidrag fra, og leje-
værdi af egen bolig lægges til.
Til at belyse fattigdom anvender vi OECD’s fattigdomsmål, hvor en person an-
ses for at være fattig, hvis den pågældende har en ækvivaleret disponibel ind-
komst under 50 pct. af medianen. Beregningen af fattigdomsraten er nærmere
beskrevet i Bilagsboks 1.1.
86
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0087.png
Bilagsboks 1.1
Definition af fattigdom
Fattigdomsraten for en befolkningsgruppe er andelen af personer i gruppen,
som er fattige. En person anses for at være fattig, hvis den pågældende har
en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianen. Det vil sige,
at fattigdomsraten er andelen af personer i gruppen, der har en ækvivaleret
disponibel indkomst under 50 pct. af medianen.
Medianindkomst
Medianen er det indkomstniveau, der deler befolkningen i to lige store grup-
per. Der er altså lige mange, der ligger over som under medianen.
Ækvivaleret disponibel indkomst
Den disponible indkomst udregnes som indkomst efter skat og ækvivaleres
for at tage højde for størrelsen af familien. Det vil sige, at der tages ud-
gangspunkt i hele familiens indkomst. Vi anvender her OECD’s modificerede
skala til beregning af ækvivaleret indkomst. Det indebærer, at den første
voksne har vægten 1, den anden voksne og børn over 14 år har vægten 0,5,
og børn til og med 14 år har vægten 0,3 (Danmarks Statistik, 2012). Dette
betyder, at hvert medlem i familien får den samme ækvivalerede indkomst,
der afhænger af familiens samlede indkomst og familiens sammensætning.
Ideen bag at anvende ækvivaleret indkomst er, at jo større familien er, jo
flere er der til at deles om familiens boligudgifter og varige forbrugsgoder, og
det er muligt at købe meget mad ind ad gangen, hvilket er billigere end små-
indkøb.
Anvendt familiebegreb
Til at afgrænse en familie anvender vi Danmarks Statistiks E-familiebegreb.
Det indebærer, at barnets familie består af 1-2 voksne og eventuelt sø-
skende på samme adresse.
Kriminalitet
Oplysninger om sigtelser og afgørelser stammer fra Det Centrale Kriminalregister,
som vi har indhentet gennem Danmarks Statistik.
I analyserne medtager vi sigtelser efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer
og våbenloven. Derimod inkluderer vi ikke sigtelser efter færdselsloven. I forhold
til afgørelser medtager vi alle afgørelser om betinget eller ubetinget fængselsstraf
87
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
for overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven.
Derimod inkluderer vi ikke bødestraffe, uanset lovovertrædelse, og heller ikke be-
tingede eller ubetingede fængselsstraffe som følge af overtrædelser af færdsels-
loven.
Vi anvender også oplysninger om ”mistanker” for mindreårige. Mindreårige får en
registrering hos politiet, hvis de er mistænkt for at have begået en kriminel hand-
ling, som ville give en sigtelse, hvis de var over den kriminelle lavalder. I analy-
serne medtager vi mistanker for overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-
rende stoffer og våbenloven.
I opgørelser af familiemedlemmers kriminalitet (sigtelser og afgørelser for perso-
ner, der er over den kriminelle lavalder) anvender vi oplysninger tilbage til 2014.
Psykisk lidelse
Vi måler psykisk lidelse på baggrund af data fra Landspatientregisteret, som inde-
holder oplysninger om alle kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i
Danmark. De psykiske diagnoser, vi registrerer som psykiske lidelser, omfatter
både svære psykiske lidelser som fx skizofreni, bipolar lidelse og borderline, men
også mere moderate psykiske lidelser som depression, angstlidelser, OCD, spise-
forstyrrelser, ADHD og adfærdsforstyrrelser. Bilagstabel 1.1 viser de psykiatriske
diagnoser med tilhørende ICD-10-diagnosekoder, som vi i denne undersøgelse
har defineret som psykiske lidelser. Endelig er der en række psykiske eller kogni-
tive tilstande med lettere symptomer, som vi ikke medregner som psykiske lidel-
ser, fx kleptomani og ord- og talblindhed. Vi inddrager heller ikke forskellige for-
mer for udviklingsforstyrrelser eller øvrige tilstande såsom autisme, mental retar-
dering og demens.
I opgørelser af psykisk sygdom blandt familiemedlemmer anvender vi oplysninger
tilbage til 1995.
88
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0089.png
Bilagstabel 1.1
Diagnoser for psykiske lidelser med tilhørende ICD-10-koder
Diagnose
Skizofreni
Skizotypisk
sindslidelse
Øvrige psykoser
ICD-10-kode
F20.0-20.9
F21.0-21.9
Indhold
-
-
F22.0-29.9
Paranoide psykoser, induceret psykose, skizoaffek-
tive
psykoser mv.
Manisk enkeltepisode, bipolar affektiv sindslidelse
mv.
Personlighedsforstyrrelser af borderline-typen
Depressiv enkeltepisode af lettere eller moderat grad,
periodisk depression i episode af lettere eller moderat
grad mv.
Depressiv enkeltepisode af svær grad, periodisk de-
pression i episode af svær grad mv.
Vedvarende affektive tilstande, andre affektive sinds-
lidelser eller tilstande mv.
Fobiske angsttilstande, andre angsttilstande, panik-
angst,
generaliseret angst mv.
-
PTSD, akut belastningsreaktion, tilpasningsreaktion
mv.
Mani og bipolar
lidelse
Borderline
Let eller moderat
depression
F30.0-31.9
F60.3
F32.1, F32.2, F32.8-
32.9, F33.1, F33.2,
F33.4-33.9
F32.2, F32.3, F33.2,
F33.3
F34.0-39.9
Svær depression
Andre affektive
lidelser
Angstlidelser
F40.0-41.9
OCD
Svære belastnings-
og tilpasningsreak-
tioner
Spiseforstyrrelser
F42.0-42.9
F43.0-43.9
F50.0-50.9
Nervøs spisevægring, nervøs spiseanfaldstilbøjelig-
hed mv.
Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen,
ikke-
organiske personlighedsændringer, patologiske vane-
og impulshandlinger mv.
-
Usocialiseret adfærdsforstyrrelse, socialiseret ad-
færdsforstyrrelse, depressiv adfærdsforstyrrelse mv.
Personligheds-
forstyrrelser
F60.0-60.30, F60.32-
62.9
ADHD
Adfærdsforstyrrelser
F90.0-90.9, F98.8C
F91.0-92.9
Misbrug
Oplysninger om misbrug stammer fra Register over Stofmisbrugere i Behand-
ling, Det Nationale Alkoholbehandlingsregister og Landspatientregisteret.
Stofmisbrug inkluderer opioider (heroin, metadon, buprenorphin, andre opioider),
andre hårde stoffer (kokain, amfetamin, ecstasy, hallucinogener), hash og medi-
89
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0090.png
cin/andet (benzodiazepiner, opløsningsmidler og andet). Stofmisbrug operationa-
liseres ud fra, at personen har angivet et stof fra en af ovenstående kategorier
som sit hovedstof i Register over Stofmisbrugere i Behandling. Personer, der op-
træder i Landspatientregisteret med en diagnose relateret til stofmisbrug, opgø-
res ligeledes med et stofmisbrug. Personer i substitutionsbehandling med meta-
don eller buprenorphin indgår kun i analysen som stofmisbrugere, hvis de samti-
dig er registreret med et aktivt misbrug af mindst et af stoftyperne nævnt oven-
for.
Alkoholmisbrug opgøres som alle personer, der har været i alkoholbehandling
ifølge Det Nationale Alkoholbehandlingsregister. Oplysninger om alkoholmis-
brug fra denne kilde er tilgængelige fra 2006 og frem. Fra Register over Stof-
misbrugere i Behandling opgøres personer, der har oplyst, at de dagligt indta-
ger alkohol. Denne kilde er tilgængelig tilbage til 1996.
Fra Landspatientregisteret medtages endelig en række diagnoser relateret til
stof- eller alkoholmisbrug, der kan ses i bilagstabel 1.2.
Bilagstabel 1.2
Diagnoser for misbrugstyper med tilhørende ICD-10-koder
Misbrug
Stofmisbrug
Opiatmisbrug
ICD-10-kode
Indhold
F11.1-11.4, F11.9
T40.1, T40.3
Skadelig brug, afhængighedssyndrom, abstinenstilstand eller
uspecificeret psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse forårsa-
get af brug af opioider.
Forgiftning med heroin eller metadon.
Skadelig brug, afhængighedssyndrom, abstinenstilstand eller
uspecificeret psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse forårsa-
get af brug af kokain, andre centralstimulerende stoffer, halluci-
nogener eller multiple eller andre psykoaktive stoffer.
Skadelig brug, afhængighedssyndrom eller uspecificeret psy-
kisk
lidelse eller adfærdsforstyrrelse forårsaget af brug af cannabis.
Skadelig brug, afhængighedssyndrom, abstinenstilstand eller
uspecificeret psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse forårsa-
get af brug af
sedativa, hypnotika eller flygtige opløsningsmidler.
Misbrug af an-
dre hårde stof-
fer
F14.1-14.3, F14.9
F15.1-15.3, F15.9
F16.1-16.2, F16.9
F19.1-19.4, F19.9
F12.1-12.2, F12.9
Hashmisbrug
Misbrug af
medicin/andet
F13.1-13.4, F13.9
F18.1-18.2, F18.9
Alkoholmisbrug
F10.1-10.9
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, forårsaget
af brug af alkohol, herunder fx skadelig brug, afhængigheds-
syndrom, abstinenstilstand og psykotisk tilstand.
90
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
I opgørelser af misbrug blandt familiemedlemmer anvender vi oplysninger til-
bage til 2007 for misbrugsbehandlinger og tilbage til 1996 for misbrugsrelate-
rede diagnoser ifølge Landspatientregisteret.
Elevfravær
Fraværet er opgjort for elever i 0.-10. klasse i folkeskoler og specialskoler.
Skolerne indberetter elevernes dagsfravær for hver af skolens elever. Det er
op til skolelederen at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Fraværet skal
fordeles på følgende årsagskategorier: 1) Fravær på grund af sygdom, 2) Fra-
vær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) og 3) ulovligt fravær.
Vi har lavet analyserne for det samlede fravær og beregnet en fraværsprocent
for skoleåret.
91
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0092.png
Bilag 2 Indsamling af deltageroplysninger
For at få viden om, hvilke børn og unge der deltager i Get2Sport, og hvilke
personer der er frivillige, har vi fået Get2Sport-foreninger til at indsende op-
lysninger herom. Vi har bedt om oplysninger om medlemmer og frivillige i
2019. Der er indsendt oplysninger om medlemmers og frivilliges navn, adresse
og dato for beboelse. Disse oplysninger gør det muligt for Danmarks Statistik
at koble forskellige registeroplysninger på for medlemmer og frivillige.
Det er ikke lykkedes Danmarks Statistik (herefter DST) at identificere samtlige
medlemmer og frivillige. Bilagstabel 2.1 viser, hvor mange medlemmer og fri-
villige vi samlet set har fået fra foreninger, og hvor mange som er blevet iden-
tificeret.
Bilagstabel 2.1
Fordeling over medlemmer og frivillige samt medlemmer og
frivillige identificeret i Danmarks Statistik
Aktiviteter
Antal fra foreninger
Antal identificeret af
DST
2.811
239
Andel identificeret af
DST
87 pct.
85 pct.
Medlemmer
Frivillige
3.243
280
DST har foretaget adskillige undersøgeler for at identificere medlemmerne. De
har undersøgt, hvem der er registreret på de opgivne adresser på opgivne be-
boelsestidspunkter. De har søgt på alle de opgivne navne blandt samtlige
navne, som på et eller andet tidspunkt har været registreret i Danmark, hvor
der i forhold til at opnå et match tillades en vis fejlmargin for at tage forbehold
for stavefejl. Fødselsdatoerne er herefter taget med ind for at være sikker på
identiteten af personen.
På trods af alt det er der dog godt 13 pct., svarende til 432 medlemmer, som
DST ikke har kunnet identificere. Eftersom de identificerede individer udgør en
forholdsvis stor population (2.811 individer), er de manglende 13 pct. størrel-
sesmæssigt ikke et stort problem. Men hvis de ikke-identificerede 13 pct. er
meget anderledes end de identificerede 87 pct. – fx hvis alle de 432 personer
er indvandrere eller efterkommere – kan det betyde, at vores population af
identificerede personer ikke er fuldt ud repræsentativ for Get2Sports-med-
lemmer.
92
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0093.png
Det er selvsagt umuligt at undersøge, om dette er tilfældet. Det eneste, vi kan
gøre, er at inddele navnene på alle de indsendte medlemmer i kategorier efter,
om navnet lader til at være 100 pct. udenlandsk eller ej. Denne information er
blevet uploadet på Forskermaskinen hos DST, og vi har sammenlignet vores
navnekategorisering for de identificerede og ikke-identificerede personer for
at se, om udenlandske navne er underrepræsenterede blandt de identifice-
rede personer. Vi finder, at der ser ud til at være en underrepræsentation.
Bilagstabel 2.2
Andele medlemmer med udenlandsk lydende navne
Identificerede personer
Andel med udenlandsk lydende navne
Anm.:
Ikke-identificerede personer
66
36
Baseret på 2.811 identificerede og 432 ikke-identificerede medlemmer fra medlemslisten fra Get2Sport.
Vores kategorisering af udenlandske navne overvurderer dog andelen af ind-
vandrere og efterkommere en smule. Når vi sammenligner vores kategorise-
ring af indvandrere og efterkommere i registerdata for de 2.811 personer, som
er identificeret af DST, giver vores kategorisering en andel af indvandrere og
efterkommere på 36 pct., mens den sande andel ifølge registerdata er 32 pct.
Ikke desto mindre kan vi konkludere, at indvandrere og efterkommere er un-
derrepræsenteret blandt de medlemmer, som DST har identificeret.
Hvis de resterende 432 personer også var blevet identificeret og dermed ville
optræde i vores analysepopulation, og hvis 66 pct. af dem var indvandrere og
efterkommere, ville andelen af indvandrere og efterkommere i vores analyse-
population være 37 pct. i stedet for som nu 32 pct.
93
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Bilag 3 Livsmestringssurvey
DIF KLUB mestringsskema 1
Hej,
Hvordan har du det? Hvad laver du i din fritid? Det kunne vi godt tænke os, at
du fortæller os om.
Vi er forskere, der interesserer os for, hvordan børn og unge har det.
Først skal du læse hvert spørgsmål grundigt. Hvad er det første du tænker?
Markér det svar, der passer bedst.
Husk: Der findes ingen forkerte svar. Men det er vigtigt, at du svarer på alle
spørgsmål. Du behøver ikke at vise dine svar til nogen. Ingen som kender dig,
vil få dine svar at se, når du er færdig med at svare på spørgsmålene.
Vi beder dig om at oplyse dit navn, fødselsdag og år, adresse, e-mailadresse
(hvis du har én) og et mobilnummer (hvis du har ét), fordi vi gerne om et halvt
år vil spørge dig om de samme ting, som vi gør nu. Det gør vi for at se, om du
oplever forandringer hos dig selv og i din hverdag.
Vi er meget glade for du vil hjælpe os ved at svare på skemaet.
Tusind tak!
Venlige hilsner
Gunvor Christensen
94
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
1. Er du en dreng eller pige?
(2)
(3)
Pige
Dreng
2. Skriv dit fornavn:
__________________________________________
Og dit efternavn:
__________________________________________
3. Skriv din fødselsdag med år, måned og dag:
Når du skriver din fødselsdato, skal du have bindestreger mellem år, måned og
dag. Har du fødselsdag i en af årets ni første måneder, skal du skrive nul foran
måneden. For eksempel skal den 5. februar i år 2000 skrives som 2000-02-05.
__________________________________________
4. Skriv din adresse med vejnavn og nummer
__________________________________________
By:
__________________________________________
5. Skriv din e-mailadresse
__________________________________________
6. Skriv dit telefonnummer
__________________________________________
7. Går du i skole/er du i gang med en uddannelse?
(1)
(2)
Ja
Nej
95
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
8. Kan du lide at gå i skole?
(1)
(2)
(3)
Ja, meget
Ja, lidt
Nej
9. Hvor ofte har du konflikter med elever eller lærere på din skole?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
10. Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra skole, selvom
du ikke var syg?
(1)
(2)
(3)
(4)
Ja, det er sket flere gange
Ja, det er sket én gang
Nej, det er ikke sket
Ved ikke
11. Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Meget godt
Godt
Nogenlunde
Ikke så godt
Ved ikke
12. Hvem hjælper dig med dine lektier? (sæt gerne flere krydser)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(9)
(7)
(8)
Forældre
Søster eller bror
Klassekammerater
Lektiecaféen på skolen eller i fritidsklub
En lektiecafé hvor jeg bor
Jeg laver mine lektier i skoletiden
Jeg laver mine lektier i min idrætsklub
Andre (skriv hvem): _____________________________________________
Jeg får ikke hjælp til mine lektier
96
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
13. Har du en drøm for din fremtid?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
14. Har du en god ven?
(1)
(2)
(3)
(8)
Ja, jeg har flere gode venner
Ja, jeg har én god ven
Nej
Ved ikke
15. Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet for noget kriminelt
(tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6 måneder?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
16. Hvor ofte har du konflikter med andre børn og unge i området, hvor du
bor?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
17. Føler du dig ensom?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Ja, meget ofte
Ja, ofte
Ja, af og til
Nej
Ved ikke
97
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
18. Synes du, at dine forældre interesserer sig nok for det, du laver?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
19. Hvor ofte har du konflikter med de voksne hjemme hos dig?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
20. Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan tale med, hvis du
har problemer eller er ked af det? Fx en lærer, en pædagog, en træner eller
et familiemedlem
(1)
(3)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
21. Hvor ofte har du konflikter med voksne i området, hvor du bor (fx na-
boer, ejendomskontoret, klubpersonale, politi)
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
22. Hvad synes du om dit liv for tiden?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Jeg er meget glad
Jeg har det godt nok
Jeg er ikke særlig glad
Jeg er slet ikke glad
Ved ikke
98
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
23. Synes du, at du har meget at være stolt af?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Ja, jeg er meget stolt
Ja, jeg er lidt stolt
Nej, jeg er ikke særlig stolt
Nej, jeg er slet ikke stolt
Ved ikke
24. Føler du, at du er en del af et fællesskab?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
25. Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og andre?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
26. Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
27. Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
99
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
28. Går du til idræt i din fritid? Eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik
eller andre sportsgrene i en klub eller forening?
(1)
(3)
(4)
Ja, jeg går til idræt i en forening
Nej, men jeg vil gerne
Nej, jeg ønsker ikke at gå til noget
29. Hvilken forening går du til idræt i?
(1)
(2)
Skriv navnet på foreningen: ______________________________________
Ved ikke
30. Hvor længe har du gået til idræt i denne forening eller andre steder?
(1)
(2)
(3)
(4)
0-1 år
1-2 år
3 år eller mere
Ved ikke
31. Er du medlem af en forening eller klub?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
32. Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
33. Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
100
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
34. Har du fået nogen nye venner, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
35. Er der en voksen i din forening, som du føler, at du kan tale med?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
36. Har du tillid til, at den voksne kan hjælpe dig, hvis du har brug for det?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
37. Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne? Eksempelvis for at
være sammen med de andre unge?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
38. Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening? Eksempelvis spille
fodbold med dine venner?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
39. Hvor tit læser du bøger i fritiden? (ikke lektiebøger)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Dagligt
Et par gange om ugen
Ca. en gang om ugen
Sjældnere end en gang om ugen
Aldrig
101
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
40. Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
En gang om ugen
1-3 gange om måneden
Aldrig
Ved ikke
41. Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
En gang om ugen
1-3 gange om måneden
Aldrig
Ved ikke
42. Tænk på det seneste halve år. Er det sket, at du ikke har været med til
noget sammen med dine kammerater, fordi du manglede penge? – fx til at
købe slik og sodavand eller gå i biografen
(1)
(2)
(3)
(8)
Ja, det er sket tit
Ja, men kun sjældent
Nej, det er ikke sket
Ved ikke
43. Har du nogensinde drukket mere end én alkoholsodavand (Breezer, Mo-
kai), én øl, ét glas vin, et glas spiritus?
(1)
(2)
Ja
Nej
44. Har du inden for de seneste 6 måneder drukket så meget alkohol, at du
kunne mærke en virkning? Fx at det snurrede i hovedet, at du følte dig un-
derligt tilpas, eller at du blev mindre genert?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
102
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
45. Har du inden for de seneste 6 måneder – alene eller sammen med andre
– gjort noget af følgende?
Ja
Har du taget nogle af din mors
eller fars penge uden at få lov?
Har du taget ting som ikke var
dine (fx tøj, kosmetik eller en
mobiltelefon)?
Har du ødelagt andres ting
med vilje (fx noget tøj, en cy-
kel eller knust en rude)?
(1)
(2)
(8)
(1)
(2)
(8)
(1)
Nej
(2)
Ved ikke
(8)
Tak for din besvarelse!
103
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
DIF KLUB mestringsskema 2
Hej,
Du har tidligere været med til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, fordi
du har deltaget i en idrætsaktivitet i din lokale idrætsforening i samarbejde
med Get2Sport.
Du deltog første gang i spørgeskemaundersøgelsen i foråret 2019, og vil nu
bede dig om at udfylde spørgeskemaet igen.
Spørgeskemaet handler om din oplevelse af skole- og fritidsliv, og indgår i et
forskningsprojekt om Get2Sport-indsatsen.
Du kan helt selv vælge, om du vil være med i undersøgelsen.
Hvis du deltager i undersøgelsen, skal du vise det vedhæftede brev til dine
forældre, så de kender til undersøgelsen. Dine forældre får også tilsendt bre-
vet efterfølgende.
Det er kun os fra VIVE der kommer til at læse din besvarelse. Det vil sige, at fx
hverken dine forældre, lærere, trænere eller andre får adgang til dine besva-
relser.
Vi håber, at du vil være med igen.
Venlige hilsner
Gunvor Christensen
104
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
1. Er du en dreng eller pige?
(2)
(3)
Pige
Dreng
2. Skriv dit fornavn:
__________________________________________
Og dit efternavn:
__________________________________________
3. Skriv din fødselsdag med år, måned og dag:
Når du skriver din fødselsdato, skal du have bindestreger mellem år, måned og
dag. Har du fødselsdag i en af årets ni første måneder, skal du skrive nul foran
måneden. For eksempel skal den 5. februar i år 2000 skrives som 2000-02-05.
__________________________________________
4. Skriv din adresse med vejnavn og nummer
__________________________________________
By:
__________________________________________
5. Skriv din e-mailadresse
__________________________________________
6. Skriv dit telefonnummer
__________________________________________
7. Går du i skole/er du i gang med en uddannelse?
(1)
(2)
Ja
Nej
105
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
8. Kan du lide at gå i skole?
(1)
(2)
(3)
Ja, meget
Ja, lidt
Nej
9. Hvor ofte har du konflikter med elever eller lærere på din skole?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
10. Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra skole, selvom
du ikke var syg?
(1)
(2)
(3)
(4)
Ja, det er sket flere gange
Ja, det er sket én gang
Nej, det er ikke sket
Ved ikke
11. Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Meget godt
Godt
Nogenlunde
Ikke så godt
Ved ikke
12. Hvem hjælper dig med dine lektier? (sæt gerne flere krydser)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(9)
(7)
(8)
Forældre
Søster eller bror
Klassekammerater
Lektiecaféen på skolen eller i fritidsklub
En lektiecafé hvor jeg bor
Jeg laver mine lektier i skoletiden
Jeg laver mine lektier i min idrætsklub
Andre (skriv hvem): _____________________________________________
Jeg får ikke hjælp til mine lektier
106
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
13. Har du en drøm for din fremtid?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
14. Har du en god ven?
(1)
(2)
(3)
(8)
Ja, jeg har flere gode venner
Ja, jeg har én god ven
Nej
Ved ikke
15. Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet for noget kriminelt
(tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6 måneder?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
16. Hvor ofte har du konflikter med andre børn og unge i området hvor du
bor?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
17. Føler du dig ensom?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Ja, meget ofte
Ja, ofte
Ja, af og til
Nej
Ved ikke
18. Synes du, at dine forældre interesserer sig nok for det, du laver?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
107
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
19. Hvor ofte har du konflikter med de voksne hjemme hos dig?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
20. Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan tale med, hvis du
har problemer eller er ked af det? Fx en lærer, en pædagog, en træner eller
et familiemedlem
(1)
(3)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
21. Hvor ofte har du konflikter med voksne i området hvor du bor (fx naboer,
ejendomskontoret, klubpersonale, politi)
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
22. Hvad synes du om dit liv for tiden?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Jeg er meget glad
Jeg har det godt nok
Jeg er ikke særlig glad
Jeg er slet ikke glad
Ved ikke
23. Synes du, at du har meget at være stolt af?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Ja, jeg er meget stolt
Ja, jeg er lidt stolt
Nej, jeg er ikke særlig stolt
Nej, jeg er slet ikke stolt
Ved ikke
108
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
24. Føler du, at du er en del af et fællesskab?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
25. Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og andre?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
26. Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
27. Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
28. Går du til idræt i din fritid? Eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik
eller andre sportsgrene i en klub eller forening?
(1)
(3)
(4)
Ja, jeg går til idræt i en forening
Nej, men jeg vil gerne
Nej, jeg ønsker ikke at gå til noget
29. Hvilken forening går du til idræt i?
(1)
(2)
Skriv navnet på foreningen: ______________________________________
Ved ikke
109
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
30. Hvor længe har du gået til idræt i denne forening eller andre steder?
(1)
(2)
(3)
(4)
0-1 år
1-2 år
3 år eller mere
Ved ikke
31. Er du medlem af en forening eller klub?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
32. Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
33. Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
34. Har du fået nogen nye venner, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
35. Er der en voksen i din forening, som du føler, at du kan tale med?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
110
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
36. Har du tillid til, at den voksne kan hjælpe dig, hvis du har brug for det?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
37. Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne? Eksempelvis for at
være sammen med de andre unge.
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
38. Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening? Eksempelvis spille
fodbold med dine venner.
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
39. Hvor tit læser du bøger i fritiden? (ikke lektiebøger)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Dagligt
Et par gange om ugen
Ca. en gang om ugen
Sjældnere end en gang om ugen
Aldrig
40. Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
En gang om ugen
1-3 gange om måneden
Aldrig
Ved ikke
111
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
41. Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
En gang om ugen
1-3 gange om måneden
Aldrig
Ved ikke
42. Tænk på det seneste halve år. Er det sket, at du ikke har været med til
noget sammen med dine kammerater, fordi du manglede penge? – fx til at
købe slik og sodavand eller gå i biografen
(1)
(2)
(3)
(8)
Ja, det er sket tit
Ja, men kun sjældent
Nej, det er ikke sket
Ved ikke
43. Har du nogensinde drukket mere end én alkoholsodavand (Breezer, Mo-
kai), én øl, ét glas vin, et glas spiritus?
(1)
(2)
Ja
Nej
44. Har du inden for de seneste 6 måneder drukket så meget alkohol, at du
kunne mærke en virkning? Fx at det snurrede i hovedet, at du følte dig un-
derligt tilpas, eller at du blev mindre genert.
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
112
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
45. Har du inden for de seneste 6 måneder – alene eller sammen med andre
– gjort noget af følgende?
Ja
Har du taget nogle af din mors
eller fars penge uden at få lov?
Har du taget ting som ikke var
dine (fx tøj, kosmetik eller en
mobiltelefon)?
Har du ødelagt andres ting
med vilje (fx noget tøj, en cy-
kel eller knust en rude)?
(1)
(2)
(8)
(1)
(2)
(8)
(1)
Nej
(2)
Ved ikke
(8)
Tak for din besvarelse!
113
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
DIF SKOLE mestringsskema 1
Hej,
Hvordan har du det? Hvad laver du i din fritid? Det kunne vi godt tænke os, at
du fortæller os om.
Vi er forskere, der interesserer os for, hvordan børn og unge har det.
Først skal du læse hvert spørgsmål grundigt. Hvad er det første du tænker?
Markér det svar, der passer bedst.
Husk: Der findes ingen forkerte svar. Men det er vigtigt at du svarer på alle
spørgsmål. Du behøver ikke at vise dine svar til nogen. Ingen som kender dig,
vil få dine svar at se, når du er færdig med at svare på spørgsmålene.
Vi beder dig om at oplyse dit navn, fødselsdag og år, adresse, e-mailadresse
(hvis du har én) og et mobilnummer (hvis du har én), fordi vi gerne om et halvt
år vil spørge dig om de samme ting som vi gør nu. Det gør vi for at se om du
oplever forandringer hos dig selv og i din hverdag.
Vi er meget glade for du vil hjælpe os ved at svare på skemaet.
Tusind tak!
Venlige hilsner
Gunvor Christensen
114
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
1. Er du en dreng eller pige?
(2)
(3)
Pige
Dreng
2. Skriv dit fornavn:
__________________________________________
Og dit efternavn:
__________________________________________
3. Skriv din fødselsdag med år, måned og dag:
Når du skriver din fødselsdato, skal du have bindestreger mellem år, måned og dag.
Har du fødselsdag i en af årets ni første måneder, skal du skrive nul foran måneden.
Fx skal d. 5. februar i år 2000 skrives som 2000-02-05.
__________________________________________
4. Skriv din adresse med vejnavn og nummer
__________________________________________
By:
__________________________________________
5. Skriv din e-mailadresse
__________________________________________
6. Skriv dit telefonnummer
__________________________________________
De næste spørgsmål handler om din skole.
115
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
7. Kan du lide at gå i skole?
(1)
(2)
(3)
Ja, meget
Ja, lidt
Nej
8. Hvor ofte har du konflikter med elever eller lærere på din skole?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
9. Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra skole, selvom du
ikke var syg?
(1)
(2)
(3)
(4)
Ja, det er sket flere gange
Ja, det er sket én gang
Nej, det er ikke sket
Ved ikke
10. Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Meget godt
Godt
Nogenlunde
Ikke så godt
Ved ikke
116
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
11. Hvem hjælper dig med dine lektier? (sæt gerne flere krydser)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(9)
(7)
(8)
Forældre
Søster eller bror
Klassekammerater
Lektiecaféen på skolen eller i fritidsklub
En lektiecafé hvor jeg bor
Jeg laver mine lektier i skoletiden
Jeg laver mine lektier i min idrætsklub
Andre (skriv hvem): _____________________________________________
Jeg får ikke hjælp til mine lektier
12. Har du en drøm for din fremtid?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
13. Har du en god ven?
(1)
(2)
(3)
(8)
Ja, jeg har flere gode venner
Ja, jeg har én god ven
Nej
Ved ikke
14. Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet for noget kriminelt
(tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6 måneder?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
15. Hvor ofte har du konflikter med andre børn og unge i området hvor du
bor?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
117
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
16. Føler du dig ensom?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Ja, meget ofte
Ja, ofte
Ja, af og til
Nej
Ved ikke
17. Synes du, at dine forældre interesserer sig nok for det, du laver?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
18. Hvor ofte har du konflikter med de voksne hjemme hos dig?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
19. Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan tale med, hvis du
har problemer eller er ked af det? Fx en lærer, en pædagog, en træner eller
et familiemedlem
(1)
(3)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
20. Hvor ofte har du konflikter med voksne i området hvor du bor (fx naboer,
ejendomskontoret, klubpersonale, politi)
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig
Ved ikke
118
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
21. Hvad synes du om dit liv for tiden?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Jeg er meget glad
Jeg har det godt nok
Jeg er ikke særlig glad
Jeg er slet ikke glad
Ved ikke
22. Synes du, at du har meget at være stolt af?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Ja, jeg er meget stolt
Ja, jeg er lidt stolt
Nej, jeg er ikke særlig stolt
Nej, jeg er slet ikke stolt
Ved ikke
23. Føler du, at du er en del af et fællesskab?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
24. Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og andre?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
25. Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
119
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
26. Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
27. Går du til idræt i din fritid? Eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik
eller andre sportsgrene i en klub eller forening?
(1)
(2)
(3)
Ja, jeg går til idræt i en forening
Nej, men jeg vil gerne
Nej, jeg ønsker ikke at gå til noget
28. Hvilken forening går du til idræt i?
(1)
(2)
Skriv navnet på foreningen: ______________________________________
Ved ikke
29. Hvor længe har du gået til idræt i denne forening eller andre steder?
(1)
(2)
(3)
(4)
0-1 år
1-2 år
3 år eller mere
Ved ikke
30. Er du medlem af en forening eller klub?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
31. Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
120
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
32. Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
33. Har du fået nogen nye venner, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
34. Er der en voksen i din forening, som du føler, at du kan tale med?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
35. Har du tillid til, at den voksne kan hjælpe dig, hvis du har brug for det?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
36. Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne? Eksempelvis for at
være sammen med de andre unge.
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
37. Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening? Eksempelvis spille
fodbold med dine venner.
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
121
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
38. Hvor tit læser du bøger i fritiden? (ikke lektiebøger)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Dagligt
Et par gange om ugen
Ca. en gang om ugen
Sjældnere end en gang om ugen
Aldrig
39. Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
En gang om ugen
1-3 gange om måneden
Aldrig
Ved ikke
40. Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
En gang om ugen
1-3 gange om måneden
Aldrig
Ved ikke
41. Tænk på det seneste halve år. Er det sket, at du ikke har været med til
noget sammen med dine kammerater, fordi du manglede penge? – fx til at
købe slik og sodavand eller gå i biografen
(1)
(2)
(3)
(8)
Ja, det er sket tit
Ja, men kun sjældent
Nej, det er ikke sket
Ved ikke
42. Har du nogensinde drukket mere end én alkoholsodavand (Breezer, Mo-
kai), én øl, ét glas vin, et glas spiritus?
(1)
(2)
Ja
Nej
122
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
43. Har du inden for de seneste 6 måneder drukket så meget alkohol, at du
kunne mærke en virkning? Fx at det snurrede i hovedet, at du følte dig un-
derligt tilpas, eller at du blev mindre genert.
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
44. Har du inden for de seneste 6 måneder – alene eller sammen med andre
– gjort noget af følgende?
Ja
Har du taget nogle af din mors
eller fars penge uden at få lov?
Har du taget ting som ikke var
dine (fx tøj, kosmetik eller en
mobiltelefon)?
Har du ødelagt andres ting med
vilje (fx noget tøj, en cykel eller
knust en rude)?
(1)
Nej
(2)
Ved ikke
(8)
(1)
(2)
(8)
(1)
(2)
(8)
Tak for din besvarelse!
123
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
DIF SKOLE mestringsskema 2
Hej,
Du har tidligere været med til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om
din oplevelse af skole- og fritidsliv. Spørgeskemaundersøgelsen indgår i et
forskningsprojekt, der gennemføres af VIVE – Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund.
Du deltog første gang i spørgeskemaundersøgelsen i foråret 2019, og vil nu
bede dig om at udfylde spørgeskemaet igen.
Du kan helt selv vælge, om du vil være med i undersøgelsen.
Hvis du deltager i undersøgelsen, skal du vise det vedhæftede brev til dine
forældre, så de kender til undersøgelsen. Dine forældre får også tilsendt bre-
vet efterfølgende.
Det er kun os fra VIVE der kommer til at læse din besvarelse. Det vil sige, at fx
hverken dine forældre, lærere, trænere eller andre får adgang til dine besva-
relser.
Vi håber, at du vil være med igen.
Venlige hilsner
Gunvor Christensen
124
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
1. Er du en dreng eller pige?
(2)
(3)
Pige
Dreng
2. Skriv dit fornavn:
__________________________________________
Og dit efternavn:
__________________________________________
3. Skriv din fødselsdag med år, måned og dag:
Når du skriver din fødselsdato, skal du have bindestreger mellem år, måned og
dag. Har du fødselsdag i en af årets ni første måneder, skal du skrive nul foran
måneden. Fx skal d. 5. februar i år 2000 skrives som 2000-02-05.
__________________________________________
4. Skriv din adresse med vejnavn og nummer
__________________________________________
By:
__________________________________________
5. Skriv din e-mailadresse
__________________________________________
6. Skriv dit telefonnummer
__________________________________________
De næste spørgsmål handler om din skole.
125
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
7. Kan du lide at gå i skole?
(1)
(2)
(3)
Ja, meget
Ja, lidt
Nej
8. Hvor ofte har du konflikter med elever eller lærere på din skole?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
9. Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra skole, selvom du
ikke var syg?
(1)
(2)
(3)
(4)
Ja, det er sket flere gange
Ja, det er sket én gang
Nej, det er ikke sket
Ved ikke
10. Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Meget godt
Godt
Nogenlunde
Ikke så godt
Ved ikke
11. Hvem hjælper dig med dine lektier? (sæt gerne flere krydser)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(9)
(7)
(8)
Forældre
Søster eller bror
Klassekammerater
Lektiecaféen på skolen eller i fritidsklub
En lektiecafé hvor jeg bor
Jeg laver mine lektier i skoletiden
Jeg laver mine lektier i min idrætsklub
Andre (skriv hvem): _____________________________________________
Jeg får ikke hjælp til mine lektier
126
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
12. Har du en drøm for din fremtid?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
13. Har du en god ven?
(1)
(2)
(3)
(8)
Ja, jeg har flere gode venner
Ja, jeg har én god ven
Nej
Ved ikke
14. Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet for noget kriminelt
(tyveri, vold, hærværk) i løbet af de seneste 6 måneder?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
15. Hvor ofte har du konflikter med andre børn og unge i området hvor du
bor?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
16. Føler du dig ensom?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Ja, meget ofte
Ja, ofte
Ja, af og til
Nej
Ved ikke
17. Synes du, at dine forældre interesserer sig nok for det, du laver?
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
127
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
18. Hvor ofte har du konflikter med de voksne hjemme hos dig?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig eller aldrig
Ved ikke
19. Er der en voksen, der ikke er din forælder, som du kan tale med, hvis du
har problemer eller er ked af det? Fx en lærer, en pædagog, en træner eller
et familiemedlem
(1)
(3)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
20. Hvor ofte har du konflikter med voksne i området hvor du bor (fx naboer,
ejendomskontoret, klubpersonale, politi)
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
Ca. en gang om ugen
1-3 gange om måneden
Næsten aldrig
Ved ikke
21. Hvad synes du om dit liv for tiden?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Jeg er meget glad
Jeg har det godt nok
Jeg er ikke særlig glad
Jeg er slet ikke glad
Ved ikke
22. Synes du, at du har meget at være stolt af?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Ja, jeg er meget stolt
Ja, jeg er lidt stolt
Nej, jeg er ikke særlig stolt
Nej, jeg er slet ikke stolt
Ved ikke
128
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
23. Føler du, at du er en del af et fællesskab?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
24. Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og andre?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
25. Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
26. Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
27. Går du til idræt i din fritid? Eksempelvis fodbold, håndbold, gymnastik
eller andre sportsgrene i en klub eller forening?
(1)
(2)
(3)
Ja, jeg går til idræt i en forening
Nej, men jeg vil gerne
Nej, jeg ønsker ikke at gå til noget
28. Hvilken forening går du til idræt i?
(1)
(2)
Skriv navnet på foreningen: ______________________________________
Ved ikke
129
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
29. Hvor længe har du gået til idræt i denne forening eller andre steder?
(1)
(2)
(3)
(4)
0-1 år
1-2 år
3 år eller mere
Ved ikke
30. Er du medlem af en forening eller klub?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
31. Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
32. Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
33. Har du fået nogen nye venner, efter du er startet til idræt?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
34. Er der en voksen i din forening, som du føler, at du kan tale med?
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
130
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
35. Har du tillid til, at den voksne kan hjælpe dig, hvis du har brug for det?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ja, i høj grad
Ja, i nogen grad
Kun i ringe grad
Nej, slet ikke
Ved ikke
36. Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne? Eksempelvis for at
være sammen med de andre unge.
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
37. Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening? Eksempelvis spille
fodbold med dine venner.
(1)
(2)
(3)
Ja
Nej
Ved ikke
38. Hvor tit læser du bøger i fritiden? (ikke lektiebøger)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Dagligt
Et par gange om ugen
Ca. en gang om ugen
Sjældnere end en gang om ugen
Aldrig
39. Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
En gang om ugen
1-3 gange om måneden
Aldrig
Ved ikke
131
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
40. Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?
(1)
(2)
(3)
(4)
(8)
Hver dag
En gang om ugen
1-3 gange om måneden
Aldrig
Ved ikke
41. Tænk på det seneste halve år. Er det sket, at du ikke har været med til
noget sammen med dine kammerater, fordi du manglede penge? – fx til at
købe slik og sodavand eller gå i biografen
(1)
(2)
(3)
(8)
Ja, det er sket tit
Ja, men kun sjældent
Nej, det er ikke sket
Ved ikke
42. Har du nogensinde drukket mere end én alkoholsodavand (Breezer, Mo-
kai), én øl, ét glas vin, et glas spiritus?
(1)
(2)
Ja
Nej
43. Har du inden for de seneste 6 måneder drukket så meget alkohol, at du
kunne mærke en virkning? Fx at det snurrede i hovedet, at du følte dig un-
derligt tilpas, eller at du blev mindre genert.
(1)
(2)
(8)
Ja
Nej
Ved ikke
132
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
44. Har du inden for de seneste 6 måneder – alene eller sammen med andre
– gjort noget af følgende?
Ja
Nej
Ved ikke
Har du taget nogle af din mors
eller fars penge uden at få lov?
Har du taget ting som ikke var
dine (fx tøj, kosmetik eller en
mobiltelefon)?
Har du ødelagt andres ting med
vilje (fx noget tøj, en cykel eller
knust en rude)?
(1)
(2)
(8)
(1)
(2)
(8)
(1)
(2)
(8)
Tak for din besvarelse!
133
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0134.png
Bilag 4 Supplerende analyser til kapitel 3
Bilagstabel 4.1
Aldersfordeling for samtlige Get2Sport-medlemmer
Aldersinterval
0-5 år
6-9 år
10-12 år
13-14 år
15-17 år
18-24 år
25-29 år
30+ år
Total
Kilde:
Antal
49
611
606
314
242
537
159
288
2.806
Procent
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger
Bilagstabel 4.2 indeholder signifikanstests for, om der er statistisk signifikante
forskelle på henholdsvis Get2Sport-medlemmer/idrætsaktive og ikke-idræts-
aktive børn og unge og Get2Sport-medlemmer og andre idrætsaktive børn og
unge i deres selvvurdering i forhold til deres fritidsliv, venner, skole og livsme-
string og livstilfredshed generelt.
134
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0135.png
Bilagstabel 4.2
Signifikanstest mellem Get2Sport/idrætsaktive og ikke-idræts-
aktive samt mellem Get2Sport og andre idrætsaktive.
P-værdier.
Spørgsmål i livsmestringssurvey
Forskel mellem
Get2Sport/idræts-
aktive og ikke-
idrætsaktive
0,000 ***
0,005 ***
0,014 **
0,000 ***
0,000 ***
0,000 ***
0,125
0,000 ***
0,000 ***
0,000 ***
Forskel mellem
Get2Sport og an-
dre idrætsaktive
Dyrker du idræt i din fritid, som ikke er i en forening?
Hvor ofte har du venner med hjemme hos dig?
Hvor ofte er du ude med eller hjemme hos venner?
Har en af dine venner prøvet at blive taget af politiet?
Føler du, at du er en del af et fællesskab?
Synes du, at du kan gøre en positiv forskel for dig selv og
andre?
Føler du, at du bliver holdt uden for samfundet?
Kunne du tænke dig selv at lave frivilligt arbejde?
Kan du lide at gå i skole?
Er du inden for de seneste 6 måneder blevet hjemme fra
skole, selvom du ikke var syg?
Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt
Hvad synes du om dit liv for tiden?
Føler du dig ensom?
Synes du, at du har meget at være stolt af?
Har du en drøm for din fremtid?
Føler du, at du har fået mere energi, efter du er startet til
idræt?
Føler du, at du har fået større selvtillid, efter du er startet
til idræt?
Kommer du i foreningen, selvom du ikke skal træne
Anm.:
0,584
0,998
0,753
0,000 ***
0,086 *
0,647
0,346
0,207
0,780
0,423
0,000 ***
0,000 ***
0,000 ***
0,000 ***
0,000 ***
0,000 ***
0,125
0,270
0,016 **
0,004 ***
0,086 *
0,000 ***
0,000 ***
0,000 ***
0,020 **
0,900
*** p < 0,001, ** p < 0,05, * p < 0,10. Signifikanstestet er udført med en Pearson’s Chi2-test (H0: Andelene i Get2Sport/idrætsaktive
er de samme som andelene i ikke-idrætsaktive, henholdsvis H0: Andelene i Get2Sport er de samme som andelene i andre idrætsak-
tive).
Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, data fra Landsbyggefonden om udsatte boligområder og registrering af medlem-
mer fra DIF Get2Sport-foreninger.
Kilde:
135
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
Bilag 5 Tillægsanalyse af ikke-medlemmer i
Get2Sport-foreningerne
Graden af udsathed for de børn og unge, der bor i de
udsatte boligområder, og som ikke er medlemmer af
Get2Sport-foreninger
Formålet med dette bilag er at karakterisere de børn og unge, der bor i ud-
satte boligområder, og som
ikke
er Get2Sport-medlemmer, med henblik på at
klarlægge, om der er et potentiale for at få flere børn og unge til at blive med-
lemmer af Get2Sport, eller om de, der endnu ikke er medlemmer, befinder sig i
så sårbare og udsatte positioner, at de umiddelbart ikke vil kunne løftes ind i
en Get2Sport-forening og få gavn af et Get2Sport-fællesskab.
Get2Sport-indsatsen
Formålet med Get2Sport-indsatsen er at bidrage til et alsidigt og velfunge-
rende foreningsliv, hvor der støttes op om de frivillige kræfter og om at inklu-
dere udsatte børn og unge fra de udsatte boligområder i foreningslivet. Ind-
satsen består af seks forskellige elementer, der sættes sammen lokalt, så de
er tilpasset lokalområdet ud fra de behov, problemer og udfordringer, der kan
være. De seks elementer består i:
Aflastende medarbejdere, der primært har til formål at aflaste de frivillige
ledere og trænere
Støtte til praktiske og ressourcemæssige udfordringer, fx støtte til trans-
port og udstyr til medlemmerne
Kommunal involvering, der sikrer, at relevante kommunale institutioner
bliver inddraget, fx i forbindelse med særlige sociale udfordringer
Nationalt netværk, der samles af DIF Get2Sport med henblik på erfa-
ringsudveksling og sparring
Uddannelse i form af træner- og dommerkurser
Additionalitet i form af tilførsel af ressourcer, kompetencer og netværk til
de eksisterende foreningers daglige arbejde.
Get2Sport-indsatsen er således en indsats, hvor der kan justeres på de for-
skellige dele af indsatsen, og hvor intensiteten i understøttelsen af sårbare
børn og unge kan skrues op og ned afhængig af behovet i den konkrete
Get2Sport-forening. Eksempelvis er der Get2Sport-foreninger, som rummer
børn og unge, der har brug for megen støtte i at fungere i et organiseret for-
eningsliv, og der er andre Get2Sport-foreninger med børn og unge, der ikke
har så stort behov for støtte. På den måde er der forskel på Get2Sport-for-
eningerne og på, hvordan Get2Sport-støtten tilrettelægges ud fra overvejelser
136
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0137.png
om, at foreningen skal kunne favne bredt og også tiltrække de børn og unge,
der ikke har så store behov for ekstra støtte. Hvis en Get2Sport-forening har
færre medlemmer, som eksempelvis en bokseklub, kan Get2Sport-støtten i
den forening omsættes og prioriteres, således at børn og unge, der befinder
sig i meget udsatte og sårbare positioner, kan få mere intensiv støtte.
Over halvdelen af 6-17-årige ikke-medlemmer i de udsatte boligområder har
så mange risikofaktorer, at det vil kræve en øget intensiv prioritering af
Get2Sport-indsatsen for, at de kan integreres i Get2Sport-foreningerne
Børn og unge i alderen 6-17 år, der bor i udsatte boligområder, og som ikke er
medlem af en Get2Sport-forening i 2018, er beskrevet på baggrund af 24 ud-
sathedsindikatorer identificeret i forskningslitteraturen
7
. De er inddelt i tre al-
dersgrupper: 6-9 år, 10-15 år og 16-17 år, fordi en del risikofaktorer er alders-
betingede. Antallet af udsathedsindikatorer er opgjort for hvert barn og hver
ung i hver af de tre aldersgrupper.
Bilagsfigur 5.1 viser, hvor stor en andel i hver af aldersgrupperne, der har 0 in-
dikatorer, 1-2 indikatorer, 3-5, 6-9 og 10 eller flere indikatorer. Børn og unge
med 6 eller flere indikatorer har objektivt set så mange og forskellige kombi-
nationer af risikofaktorer, at de må vurderes som nogle, der vil kræve en eks-
traordinær indsats, for at de vil kunne integreres i Get2Sport-foreningen, og
for at de vil kunne få et positiv udbytte af foreningslivet. En del af de børn og
unge, der har 3-5 indikatorer, vil muligvis kunne integreres i Get2Sport-for-
eningerne. Børn og unge med 0 samt 1-2 indikatorer kan objektivt set uproble-
matisk indgå i en Get2Sport-forening.
7
Se bl.a. Christensen, G. & Christensen, M.L. (2021):
Børn og unge i Get2Sport-foreningerne
. VIVE.
https://www.vive.dk/media/pure/16198/5691507; Lausten, M., Hansen, H., Nielsen A.A. (2010):
Ud-
satte børnefamilier i Danmark.
SFI 10:14. https://pure.vive.dk/ws/files/315213/1014_Udsatte_boerne-
familier.pdf eller Socialstyrelsens Vidensportal: https://vidensportal.dk/voksne/unge-og-voksne-i-
hjemloshed/risikofaktorer.
137
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0138.png
Bilagsfigur 5.1
Fordelingen af antallet af indikatorer, som et barn eller
en ung har. I procent.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0
1-2
6-9 årige
3-5
10-15 årige
6-9
16-17 årige
10+
Anm.:
Kilde:
N (6-9 år) = 12.893; N (10-15 år) = 20.526; N = (16-17 år) = 5.776.
Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Get2Sport-medlemslister.
Mellem 50 og 60 pct. af målgruppens børn og unge har mere end 6 og helt op
til 14 udsathedsindikatorer. Disse 50-60 pct. har således så mange udsat-
hedsindikatorer og en så stor sværhedsgrad i udsathed, at de ikke umiddel-
bart vil kunne integreres i en Get2Sport-forening. De hyppigst forekommende
indikatorer vedrører forældre uden job og uddannelse, brud i familien og lave
indkomster, samt de tungere udsathedsindikatorer som forældre med sigtelser
eller domme, forældre med psykiske vanskeligheder, samt forhold vedrørende
barnet som underretninger, forebyggende foranstaltninger eller problematisk
højt skolefravær.
30 pct. af målgruppens børn og unge har 3-5 udsathedsindikatorer. Objektivt
set er der en del i denne gruppe af børn og unge, der vil kunne rekrutteres og
integreres i en Get2Sport-forening, men der er også børn og unge, der trods
de relativ få udsathedsindikatorer oplever en svær udsathed. Cirka 7 pct. af
børn og unge med 3-5 udsathedsindikatorer har modtaget forebyggende for-
anstaltninger, 20 pct. har en forælder med psykiske vanskeligheder, og 25
pct. har en forælder, der har været sigtet. Hvis et barn eller en ung eksempel-
vis har 2 eller 3 af sådanne udsathedsindikatorer, vil de objektivt set være i en
138
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
så sårbar og udsat position, at Get2Sport-foreningen vil have svært ved at in-
tegrere dem og bringe dem positivt videre i livet. Når vi siger ”objektivt set”
her, betyder det, at der selvfølgelig altid kan være forhold (som ikke kan ses i
objektive data), som gør, at et barn eller ung klarer sig godt på trods af at
have mange og svære udsathedsindikatorer (se fx Ejrnæs, M., Gabrielsen, G. &
Nørrung, P. (2004):
Social arv, social opdrift
. Akademisk Forlag).
Endelig, som det også fremgår af figuren, har 10-12 pct. børn og unge maksi-
malt 2 udsathedsindikatorer. En stor del af disse børn og unge vil objektivt set
kunne inkluderes i en Get2Sport-forening, forudsat at de har en præference
for de sportsgrene, som tilbydes i Get2Sport-foreningerne.
Udsathedsprofilen for de 6-17-årige børn og unge
Mellem 10 og 15 pct., afhængig af aldersgruppe, har mere end 10 udsatheds-
indikatorer, mens omkring 40 pct. har 6-9 indikatorer. Kun ganske få, nemlig
henholdsvis 3 pct., 2 pct. og 1 pct., har ikke nogen udsathedsindikator. Om-
kring 10 pct. har 1-2 udsathedsindikatorer.
Når vi skal beskrive en udsathedsprofil, sammenholder vi antallet af indikato-
rer med, hvilke typer af indikatorer målgruppens børn og unge oftest har. Vi
finder, at størstedelen af børn og unge med 6 eller flere indikatorer både har
en mængde af indikatorer og en sværhedsgrad, som gør, at de formodentlig
vil være for udsatte til umiddelbart at kunne integreres og understøttes i en
Get2Sport-forening (se bilagstabel 5.2-5.4).
For de 50-60 pct. af børn og unge med 6 eller flere udsathedsindikatorer gæl-
der, at de hyppigst forekommende indikatorer drejer sig om forældre uden job
og uddannelse, brud i familien og lave indkomster. Det gælder dog også, at
der er en høj forekomst af faktorer, der indikerer udsathed af sværere karak-
ter. For eksempel har 75 pct. uanset alder en forælder med en psykisk diag-
nose, og for tilsvarende 75 pct. foreligger der er underretning på barnet. 86
pct. af 10-15-årige børn med 10 eller flere indikatorer har en forælder, der har
været sigtet. Blandt de børn og unge, som har 6-9 indikatorer, er der ligeledes
en høj forekomst af forældre uden job og uddannelse og en høj grad af fattig-
dom. Der er også høje forekomster af sværere indikatorer, fx har over 40 pct.
af de 6-9-årige en underretning, og over 50 pct. af de 10-17-årige har haft
problematisk højt skolefravær på et tidspunkt.
Baseret på dette vurderer vi, at blandt børn og unge med mere end 6 udsat-
hedsindikatorer vil langt størstedelen være for udsatte og sårbare til umiddel-
bart at kunne integreres i en Get2Sport-forening.
139
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0140.png
Den midterste gruppe med 3-5 indikatorer udgør omkring 30 pct. Vi vurderer,
at der formodentligt vil være nogle, men ikke alle, børn og unge fra denne
gruppe, der ville kunne rekrutteres og understøttes i Get2Sport-indsatsen –
forudsat, at de har interesse for de sportsgrene, der tilbydes i foreningerne.
For eksempel for de 10-15-årige er de 4 hyppigst forekommende indikatorer at
have en forælder uden beskæftigelse, at have MENAPT
8
-herkomst, problema-
tisk højt skolefravær og/eller have oplevet et brud i familien. Omvendt er der
dog også i denne mellemgruppe med 3-5 indikatorer over 20 pct. af børn og
unge, som har mindst én forælder med psykiske vanskeligheder, 4 pct. der
selv har en psykisk diagnose, og 17 pct., hvor der er lavet en underretning på
barnet. En faktoranalyse af udsathedsindikatorerne viser uddybende, at indi-
katorerne grupperer sig i ”klynger”, sådan at forældre uden job og uddannelse
og på ledighedsydelse, økonomisk fattigdom og MENAPT-baggrund ofte hæn-
ger sammen, mens forhold som underretninger, forebyggende foranstaltninger
og egne psykiske vanskeligheder hænger sammen, og endelig hænger brud i
familien, lav uddannelse og kriminalitet hos forælder sammen. Det er derfor
sandsynligt, at gruppen med 17 pct. af de 10-15-årige, der har modtaget en
underretning, også indeholder de 4 pct., der har psykiske vanskeligheder, og
de 7 pct. der har modtaget forebyggende foranstaltninger.
Når vi analyserer udsathedsindikatorerne for børn og unge delt op efter, om
de har en MENAPT-baggrund, ser vi endnu et interessant mønster: For alle tre
aldersgrupper er børn og unge med MENAPT-baggrund underrepræsenterede
(i forhold til, hvor stor en del de udgør af dem samlede børne- og ungegruppe)
i gruppen med få indikatorer samt i gruppen mange udsathedsindikatorer. Med
andre ord, så er der forholdsmæssigt flest børn og unge med MENAPT-bag-
grund, der har 4-9 udsathedsindikatorer. Det vil sige, at børn og unge med
ikke-MENAPT baggrund (dvs. primært etniske danske børn og unge) er over-
repræsenterede blandt de børn og unge med få og med mange risikofaktorer
(se bilagsfigur 5,2- 5.4.
Hvordan har vi lavet analysen?
Baggrunden for denne analyse er VIVEs evaluering af Get2Sport-indsatsen
(Christensen, G. & Christensen, M. L. (2021):
Børn og unge i Get2Sport-for-
eningerne
. København: VIVE), hvor en af konklusionerne er, at når vi sammen-
ligner Get2Sport-medlemmerne, som bor i de udsatte boligområder, med an-
dre jævnaldrende børn og unge i de udsatte boligområder, så klarer
Get2Sport-medlemmerne sig objektivt set bedre end de jævnaldrende, der
ikke er medlemmer. I rapporten blev det konkluderet, at Get2Sport-forenin-
gerne ikke får fat i de mest udsatte børn og unge i de udsatte boligområder –
8
MENAPT-betegnelsen dækker over indvandrere og efterkommere med etnisk herkomst i et af føl-
gende lande: Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain,
Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen,
Mauretanien, Oman samt Afghanistan, Pakistan samt Tyrkiet.
140
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
noget, som andre tilsvarende indsatser, fx de boligsociale indsatser, heller
ikke gør. I evalueringen af Get2Sport-indsatsen analyserede vi Get2Sport-
medlemmer i alderen 6-29 år. Da dette bilag handler om potentialer og barrie-
rer for at rekruttere børn og unge fra de udsatte boligområder til Get2Sport-
foreningerne, fokuserer vi på børn og unge i alderen 6-17 år.
Med udgangspunkt i de børn og unge, der bor i de udsatte boligområder, som
ikke
er medlem af en Get2Sport-forening, opgør vi en række registerbaserede
udsathedsindikatorer for børnene, de unge selv og for deres forældre og ana-
lyserer, hvor mange udsathedsindikatorer hvert enkelt barn og ung har, samt
hvad der karakteriserer forskellige grupper af de mest udsatte børn og unge,
og hvor store grupperne af de mest udsatte børn og unge er.
Den grundlæggende idé er, at de børn og unge, som har mange samtidige ud-
sathedsindikatorer, højst sandsynligt vil være for udsatte til at kunne rekrutte-
res og understøttes i en Get2Sport-forening. Det kommer dog ikke kun an på
antallet af indikatorer; det kommer også an på, hvilken grad af udsathed eller
sværhedsgrad de pågældende indikatorer repræsenterer.
De registerbaserede udsathedsindikatorer varierer afhængig af barnets eller
den unges alder. For eksempel benytter vi dét ikke at have afsluttet grundsko-
len med 9. klasses afgangseksamen som én af udsathedsindikatorerne, og
den kan et barn, der endnu går i skole, naturligvis ikke have. En anden udsat-
hedsindikator er, om man er blevet sigtet for noget kriminelt (eller registreret
med en mistanke), og da den kriminelle lavalder er 15 år (10 år for at blive regi-
streret med en mistanke), kan de 6-9-årige ikke have denne udsathedsindika-
tor. Vi deler derfor populationen op i tre aldersgrupper, sådan at hver alders-
gruppe har præcis de samme udsathedsindikatorer. Aldersgrupperne er 6-9-
årige, 10-15-årige (som stadig går i grundskole) og 16-17- årige (som er fær-
dige med grundskolen). Der bor i alt 39.195 børn og unge i alderen 6-17 år,
som ikke er medlem af en Get2Sport-forening, i de udsatte boligområder i
2018, hvoraf de 6-9-årige udgør 43 pct., de 10-15-årige udgør 68 pct., og de
16-17-årige udgør 19 pct.
For alle tre aldersgrupper opgør vi både udsathedsindikatorer, der vedrører
barnet eller den unge selv, som fx problematisk højt skolefravær i ens skoletid,
eller om man på et tidspunkt i sit liv har fået en psykisk diagnose, og også en
række udsathedsindikatorer for forældrene, da udsathed hos forældre er en
risikofaktor i forhold til, om barnet klarer sig dårligere senere i livet.
Vi opgør i alt 24 udsathedsindikatorer afhængig af aldersgruppe. Alle udsat-
hedsindikatorerne vedrørende forældrene er fælles for de tre aldersgrupper.
Udsathedsindikatorerne for forældrene drejer sig om forældrenes socioøkono-
miske og helbredsmæssige forhold. I forhold til uddannelse og beskæftigelse
ser vi på, om mindst én forælder er lavt uddannet (har grundskole som højest
141
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
fuldførte uddannelse), ikke er i beskæftigelse, er på ledighedsydelse eller er i
restgruppen. Andre socioøkonomiske forældreindikatorer er, om mindst en
forælder er blevet sigtet eller dømt for overtrædelser af straffeloven eller har
været i misbrugsbehandling for enten stof- eller alkoholmisbrug. Endelig ser vi
også på, om familien lever under fattigdomsgrænsen, og om der har været
brud i familien (dvs. forældre, der er gået fra hinanden). I forhold til helbred
hos forældrene ser vi på, om mindst én forælder har fået en psykiatrisk diag-
nose på et tidspunkt i deres liv, har en livsstilssygdom (KOL, hjerte-kar-syg-
dom eller diabetes) eller har været ramt af kræft inden for de seneste 5 år.
Udsathedsindikatorer, der direkte vedrører barnet eller den unge selv, varierer
lidt over de tre aldersgrupper. Der er 7 udsathedsindikatorer, som er fælles for
alle tre aldersgrupper: om barnet/den unge er af MENAPT-oprindelse, om bar-
net/den unge i mindst ét skoleår har haft mere end 10 pct. fravær, om bar-
net/den unge på et eller andet tidspunkt i sit liv har fået en psykisk diagnose,
har været anbragt, har fået forebyggende foranstaltninger efter serviceloven,
eller der er blevet lavet en underretning på barnet eller den unge, samt om
man har søskende, som slår ud på mindst én af de mulige udsathedsindikato-
rer i aldersgruppen. For de 10-15-årige og 16-17-årige har vi også med som en
udsathedsindikator, om barnet/den unge selv på et tidspunkt i sit liv har fået
en mistanke om eller er blevet sigtet eller dømt for overtrædelser af straffelo-
ven, og for de unge, som er færdige med grundskolen, har vi som en udsat-
hedsindikator, hvis de ikke har afsluttet grundskolen med 9. klasse afgangsek-
samen, samt om de er i NEET-gruppen (dvs. hverken i gang med uddannelse
eller job).
Analysen er baseret på følgende registre fra Danmarks Statistik:
Befolkning, familier og etnicitet (BEF, IEPE)
Uddannelser (UDDA, KOTRE)
Arbejdsmarkedstilknytning (AKM)
Indkomst (IND)
Offentlige ydelser (OF)
Landspatientregisteret (LPR, psykisk og somatisk)
Karakterer (UDFK)
Kriminalitet (KRMS; KRSI; KRAF)
Underretninger (BUU)
Forebyggende foranstaltninger (BUFO)
Anbringelser (BUAF)
Stofmisbrugsdatabasen (SIB)
Alkoholbehandlingsregisteret (NAB).
Bilagstabel 5.1 indeholder en oversigt over alle udsathedsindikatorerne, hvor
det for hver udsathedsindikator er krydset af, hvilke aldersgrupper den tilhø-
rer.
142
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0143.png
Bilagstabel 5.1
Oversigt over udsathedsindikatorer
Indikator for udsathed
MENAPT-oprindelse
Har været anbragt som barn
Problematisk skolefravær
Mistanke og/eller sigtelse
Forebyggende foranstaltninger
Underretninger
Psykisk diagnose
Er i NEET-gruppen
Har taget 9. klasse eksamen
Forælder uden beskæftigelse
Forælder grundskole som højeste uddannelse
Forælder i restgruppen
Begge forældre i restgruppen
Brud i familien
Forælder modtager ledighedsydelse
Forælder psykisk diagnose
Forælder sigtet
Forælder dømt
Forælder stofmisbrugsbehandling
Forælder alkoholmisbrugsbehandling
Forælder livsstilssygdom
Forælder cancer
Familien lever under fattigdomsgrænsen
Udsatte søskende
6-9-årige
x
x
x
10-15-årige
x
x
x
x
16-17-årige
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
143
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0144.png
Bilagstabel 5.2
Hyppigheden af de enkelte indikatorer fordelt på antal indikato-
rer for børn og unge i alderen 6-9 år. Andele ud af antal børn
med 1-2, 3-5, 6-9 henholdsvis 10-14 indikatorer. I procent.
Indikator for udsathed
1-2
indikatorer
16
0
9
n/a
1
7
1
n/a
n/a
26
3-5
indikatorer
46
0
17
n/a
7
21
2
n/a
n/a
62
6-9
indikatorer
58
0
26
n/a
20
43
3
n/a
n/a
93
10-14
indikatorer
54
3
41
n/a
47
76
7
n/a
n/a
100
MENAPT-oprindelse
Har været anbragt som barn
Problematisk skolefravær
Mistanke og/eller sigtelse
Forebyggende foranstaltninger
Underretninger
Psykisk diagnose
Er i NEET-gruppen
Har ikke taget 9. klasse eksamen
Forælder uden beskæftigelse
Forælder grundskole som højeste uddan-
nelse
Forælder i restgruppen
Begge forældre i restgruppen
Brud i familien
Forælder modtager ledighedsydelse
Forælder psykisk diagnose
Forælder sigtet
Forælder dømt
Forælder stofmisbrugsbehandling
Forælder alkoholmisbrugsbehandling
Forælder livsstilssygdom
Forælder cancer
Familien lever under fattigdomsgrænsen
Udsatte søskende
19
0
0
24
5
9
10
4
0
0
2
0
3
20
33
8
0
30
29
20
32
21
1
1
3
1
21
52
62
45
4
43
66
42
57
42
5
3
7
2
40
69
90
84
25
62
87
73
89
78
26
15
12
2
47
78
144
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0145.png
Bilagstabel 5.3
Hyppigheden af de enkelte indikatorer fordelt på antal indikato-
rer for børn og unge i alderen 10-15 år. Andele ud af antal børn
med 1-2, 3-5, 6-9 henholdsvis 10-14 indikatorer. I procent.
Indikator for udsathed
1-2
indikatorer
15
0
22
0
2
6
1
n/a
n/a
16
15
0
0
35
3
7
7
2
0
1
2
1
3
22
3-5
indikatorer
49
0
39
1
7
17
4
n/a
n/a
56
26
5
0
37
27
22
25
15
1
1
7
2
17
55
6-9
indikatorer
63
1
56
3
22
38
6
n/a
n/a
90
49
35
3
49
64
46
49
34
3
3
11
3
37
73
10-14
indikatorer
57
6
75
11
51
73
14
n/a
n/a
99
80
74
17
70
85
73
86
73
18
14
17
3
44
79
MENAPT-oprindelse
Har været anbragt som barn
Problematisk skolefravær
Mistanke og/eller sigtelse
Forebyggende foranstaltninger
Underretninger
Psykisk diagnose
Er i NEET-gruppen
Har ikke taget 9. klasse eksamen
Forælder uden beskæftigelse
Forælder grundskole som højeste uddan-
nelse
Forælder i restgruppen
Begge forældre i restgruppen
Brud i familien
Forælder modtager ledighedsydelse
Forælder psykisk diagnose
Forælder sigtet
Forælder dømt
Forælder stofmisbrugsbehandling
Forælder alkoholmisbrugsbehandling
Forælder livsstilssygdom
Forælder cancer
Familien lever under fattigdomsgrænsen
Udsatte søskende
145
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0146.png
Bilagstabel 5.4
Hyppigheden af de enkelte indikatorer fordelt på antal indikato-
rer for børn og unge i alderen 16-17 år. Andele ud af antal børn
med 1-2, 3-5, 6-9 henholdsvis 10-14 indikatorer. I procent.
Indikator for udsathed
1-2
indikatorer
18
0
23
0
1
5
2
1
1
13
14
0
0
37
3
6
6
2
0
1
4
1
0
18
3-5
indikatorer
49
1
43
4
6
14
5
1
3
56
24
5
0
41
28
25
23
13
0
2
9
3
14
46
6-9
indikatorer
65
2
59
10
19
38
8
2
7
88
44
30
2
54
59
47
47
32
2
4
16
3
30
62
10-14
indikatorer
62
9
80
30
53
73
17
7
19
98
75
69
13
73
83
68
80
66
13
13
21
4
45
71
MENAPT-oprindelse
Har været anbragt som barn
Problematisk skolefravær
Mistanke og/eller sigtelse
Forebyggende foranstaltninger
Underretninger
Psykisk diagnose
Er i NEET-gruppen
Har ikke taget 9. klasse eksamen
Forælder uden beskæftigelse
Forælder grundskole som højeste uddan-
nelse
Forælder i restgruppen
Begge forældre i restgruppen
Brud i familien
Forælder modtager ledighedsydelse
Forælder psykisk diagnose
Forælder sigtet
Forælder dømt
Forælder stofmisbrugsbehandling
Forælder alkoholmisbrugsbehandling
Forælder livsstilssygdom
Forælder cancer
Familien lever under fattigdomsgrænsen
Udsatte søskende
146
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0147.png
Bilagsfigur 5.2
Andel med MENAPT-herkomst fordelt på antal
udsathedsindikatorer. 6-9-årige. I procent.
Andel MENAPT blandt 6-9-årige er 46 pct.
Bilagsfigur 5.3
Andel med MENAPT-herkomst fordelt på antal
udsathedsindikatorer. 10-15-årige. I procent.
Andel MENAPT blandt 10-15-årige er 52 pct.
147
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0148.png
Bilagsfigur 5.4
Andel med MENAPT-herkomst fordelt på antal
udsathedsindikatorer. 16-17-årige. I procent.
Andel MENAPT blandt 16-17-årige er 55 pct.
148
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 267: Udgivelser fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd om børn og unge i sårbare positioner og civilsamfundets støtte m.m.
2855508_0149.png