Galten d. 9.-4.-2024
Til Indenrigs- og Sundhedsministeren og Sundhedsudvalget
Jeg henvender mig til jer, for at få jeres vurdering af hvorvidt markedsføring af aromatilsætning med andre smage end tobak eller
mentol, må sælges fra specialiserede e-cigaretbutikker såfremt aromaerne ikke eksplicit markedsføres som værende til e-
cigaretter, fx ved at være kategoriseret som ”aromaterapi”.
GEjSER har siden 2022, til Sikkerhedsstyrelsen, anmeldt utallige virksomheder, som markedsfører aroma med andre smage end
tobak eller mentol, under dække af at skulle være til ”aromaterapi”, fordi ”fænomenet” skaber konkurrenceforvridning pga.
fortsat stor efterspørgsel blandt de danske brugere af e-cigaretter, som trods forbud mod smag undtagen tobak eller mentol,
stadig ønsker mulighed for at anvende andre smage i deres e-cigaretter.
GEjSER har indtil nu været af den overbevisning, at reglerne for smagsforbuddet ikke kunne omgås, og at Sikkerhedsstyrelsen
derfor ville være konsekvente overfor de e-cigaretforhandlere der sælger smagstilsætning til e-cigaretter. Desværre ser det ikke
ud til, at Sikkerhedsstyrelsen reagerer på vores anmeldelser. I hvert fald fortsætter samtlige e-cigaretforhandlere, som vi har
anmeldt, med at sælge ”aromaterapi”, og har gjort det siden 2022.
Vi har bedt Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden om at vurdere hvorvidt det er lovligt, at omgå loven ved at sælge
smagstilsætning under begrebet ”aromaterapi”. Sikkerhedsstyrelsen har svaret følgende:
-
”Krav
om forbud mod kendetegnende aroma af andet end mentol og tobak fremgår af LBK nr. 1876 af 20/09/2021 om
elektroniske cigaretter § 25a stk. 1:
”Elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter
med en kendetegnende aroma må ikke markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke for kendetegnende aroma
af mentol eller tobak.”
Sikkerhedsstyrelsen bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne til reglerne, at smagsstoffer, der ikke eksplicit
markedsføres til brug i elektroniske cigaretter, efter omstændighederne kan falde under forbuddet. Det kan fx gælde,
hvis smagsstoffet markedsføres på et salgssted, som sælger elektroniske cigaretter, navnlig specialforretninger, og hvor
det vurderes, at køberne af sammenhængen bibringes den forståelse, at smagsstoffet kan bruges i elektroniske
cigaretter. Det vil således bl.a. være markedsføringen af produkterne, der har betydning ved vurderingen af, om der sker
en overtrædelse af forbuddet mod kendetegnende aroma.”
Vi mener ikke, at svaret er fyldestgørende, men derimod, at kan tolkes på mange måder. Derfor vil vi gerne bede Indenrigs- og
Sundhedsministeren og Sundhedsudvalget om en konkret vurdering af, hvorvidt det er lovligt for e-cigaretforhandlere at
markedsføre aroma under påskud af, at det skulle være ”aromaterapi”.
GEjSER er opmærksomme på, at en enkelt forhandler er blevet politianmeldt for salg af aromatilsætning, og at retssagen
tilsyneladende trækker ud. Vi går ud fra, at dommen herfra kommer til at danne præcedens på området, men vi mener ikke det
er rimeligt, at vi som lovlig forhandlerkæde skal afvente en retssag, som kan trække ud i årevis, alt imens vi allerede har- og
fortsat mister markedsandele til vores konkurrenter, som i vores optik, ikke overholder loven. Derfor har vi brug for et konkret
svar på hvorvidt praksis er lovlig eller ej.
Jeg ser frem til at høre fra jer,
_____________________________________________________________________________________
GEjSER ApS - Erhvervsparken Klank 3 - 8464 Galten | Tlf. 26 22 07 07 | www.gejser.dk | CVR 32 33 72 60