Program for Sundhedsudvalgets høring om endometriose
Onsdag den 15. november 2023 kl. 9.15-11.45 i Landstingssalen, Christiansborg
Formålet med høringen er at få sat fokus på og drøftet, hvordan vi kan sætte ind over for
endometriose i Danmark.
Endometriose er en lidelse, hvor livmoderslimhinde-lignende væv er kommet uden for
livmoderen. Sygdommen forekommer med en hyppighed af 5-10 pct. af alle kvinder i den
fødedygtige alder. Hvis der er svære smerter eller nedsat frugtbarhed, vil risikoen for, at man har
endometriose være større. De fleste kvinder med endometriose har smerter. Smerterne kan
begynde før menstruationen og fortsætte, efter at menstruationen er slut. Der kan desuden være
smerter ved samleje og mere
specifikt
smerter ved afføring og vandladning.
Kl. 9.15
Velkomst ved Sundhedsudvalgets formand Rasmus Lund-Nielsen
(M).
Plan for dagen ved høringens moderator, journalist og
foredragsholder Louise Dreisig.
Kl. 9.25
Interview med endometriose-specialisterne fra Rigshospitalet og
Aarhus Universitetshospital, overlæge Dorthe Hartwell og læge
Ph.d. Anne Gisselmann Egekvist:
Om sygdommens væsen, alvor og opførsel, samt om hverdagen og
udfordringerne på specialafdelingerne i dag.
Kl. 9.45
Oplæg ved Dorte Rytter, epidemiolog på Institut for Folkesundhed,
Aarhus Universitet:
Om registerbaseret forskning lavet i FEMaLe-regi. Få får den rigtige
diagnose, og kvinder med endometriose opsøger sundhedsvæsenet
massivt op til en diagnose.