SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Sikring af mindre erstatninger i tandskadesager), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 252
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - Bilag 252

Offentligt

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet

(Sikring af mindre erstatninger i tandskadesager)

§1

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, som ændret ved lov nr. 737 af 13. juni

2023 og lov nr. 1778 af 28. december 2023 foretages følgende ændringer:

§ 24

indsættes som

stk. 8:

”Stk.

Uanset stk. 2 ydes erstatning og godtgørelse efter stk. 1 på

tandskadeområdet, såfremt beløbet samlet overstiger 1.000 kr. for skader forvoldt

af privatpraktiserende tandlæger eller på vegne af disse.”

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

§ 24, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar

2025.

Stk. 3.

§ 1 finder ikke anvendelse på sager anmeldt til Tandlægeforeningens

Tandskadeerstatning før 1. juli 2024.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.

Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 252: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Sikring af mindre erstatninger i tandskadesager), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

2.3.

10.

11.

12.

1. Indledning

Patienter, der kommer til skade i det danske sundhedsvæsen, kan søge

erstatning og godtgørelse for behandlings- eller lægemiddelskader efter

reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

(klage- og erstatningsloven). Det er Patienterstatningen og Ankenævnet for

Patienterstatningen, der behandler sager efter loven.

Erstatningskrav for tandskader er omfattet af klage- og erstatningsloven,

men for så vidt angår skader ved behandling hos privatpraktiserende

tandlæger, regionstandplejen og den kommunale tandpleje mv. varetages

sagsbehandlingen af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tryg

Forsikring A/S på vilkår, der på visse punkter afviger fra klage- og

erstatningsloven.

Indledning

Gældende ret

Patienterstatningsordningen i klage- og

erstatningsloven

Tandlægeforeningens

Tandskadeerstatning

Tandskadeankenævnet

Finansiering af erstatninger

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Lovforslagets

forhold

til

databeskyttelsesforordningen

Økonomiske

konsekvenser

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

UDKAST

Den særlige tandskadeordning er historisk betinget og hviler på en aftale

mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen, der blev

indgået i december 2003 i forbindelse med, at den primære sundhedssektor

blev inddraget under patienterstatningsordningen.

I december 2023 opsagde Tandlægeforeningen aftalen med Indenrigs- og

Sundhedsministeriet om behandling af tandskadeerstatningssager med

virkning fra 1. juli 2024.

Som følge af opsigelsen af aftale mellem Tandlægeforeningen og Indenrigs-

og Sundhedsministeriet vil behandlingen af erstatningssager på

tandlægeområdet, som i dag er henlagt til Tandlægeforeningens

Tandskadeerstatning, fremover skulle behandles efter de generelle regler i

klage- og erstatningsloven.

Lovforslaget har til formål at sikre, at der fastsættes en midlertidig ordning

om en undergrænse på 1.000 kr. for skader forhold af privatpraktiserende

tandlæger eller på vegne af disse. Lovforslaget vil dermed videreføre det

lave egetbidrag, der i dag gælder efter henlæggelsesaftalen.

Den midlertidige ordning vil gælde, indtil der er vedtages regler om en

permanent ordning for tandskadeerstatninger, forventeligt pr. 1. januar

2025.

2. Gældende ret

2.1. Patienterstatningsordningen i klage- og erstatningsloven

Patienter, som påføres skade inden for det danske sundhedsvæsen, eller

efterladte til disse patienter kan søge erstatning og godtgørelse efter

patienterstatningsordningen for fysiske og psykiske behandlingsskader i

medfør af reglerne i klage- og erstatningslovens kapitel 3 samt for fysiske

og psykiske skader påført som følge af egenskaber ved et lægemiddel

(lægemiddelskade) efter klage- og erstatningslovens kapitel 4.

Patienterstatningsordningen er på flere måder fordelagtig for patienterne.

Ansvarsgrundlaget og bevisreglerne er lempeligere end efter de almindelige

erstatningsregler. Et ansvarsgrundlag foreligger således, hvis blot en erfaren

specialist ville have handlet anderledes og dermed undgået skaden. I

bevismæssig sammenhæng er det tilstrækkeligt, at der foreligger

overvejende sandsynlighed for, at en skade er forvoldt ved behandling eller

mangel på samme.

UDKAST

Patienter eller efterladte til patienter er med patienterstatningsordningen

dermed sikret bedre muligheder for at få erstatning og godtgørelse, end hvad

der ellers følger af dansk rets almindelige erstatningsregler.

For at få erstatning og godtgørelse skal patienter eller efterladte til patienter

som udgangspunkt have lidt et økonomisk tab som følge af skaden.

Erstatning og godtgørelse udmåles efter reglerne i erstatningsansvarsloven,

idet erstatning og godtgørelse for behandlings-skader dog alene ydes,

såfremt den samlet overstiger et egetbidrag på 8.596 kr. (2024-niveau).

Herefter ydes erstatning efter at egetbidraget er fratrukket erstatningen eller

godtgørelsens hovedstol.

Der ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og andet

tab som følge af skaden og godtgørelse for svie og smerte. Har skaden fået

varige følger, skal der tillige betales godtgørelse for varigt mén samt

erstatning for tab eller forringelse af erhvervsevne. Såfremt skadelidte afgår

ved døden som følge af skaden, kan der tilkendes erstatning for tab af

forsørger samt begravelsesudgifter eller et overgangsbeløb.

Af lovens § 29 fremgår, hvilke myndigheder, institutioner m.v., der er

erstatningspligtige for skader efter lovens kapitel 3.

Krav om erstatning for behandlingsskader omfattet af lovens kapitel 3 skal

i medfør af lovens § 30, stk. 1, være dækket af en forsikring i et

forsikringsselskab. Dog er staten, regionsråd og kommunalbestyrelser

undtaget fra forsikringspligten.

Det er Patienterstatningen, som modtager, oplyser og afgør sagerne efter

klage- og erstatningslovens kapitel 3.

Patienterstatningen kan i medfør af lovens § 37, stk. 1, af

kommunalbestyrelser, regionsråd, statslige told- og skattemyndigheder og

andre vedkommende, herunder sygehuse, institutioner, behandlende læger

og andre sundhedspersoner, Sundhedsstyrelsen, Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og forsikringsgiver efter lovens § 30, stk. 1, m.v., samt den

skadelidte forlange meddelt enhver oplysning, herunder sygehusjournaler,

journaloptegnelser, politirapporter, obduktionsrapporter m.v., som

foreningen skønner er af betydning for behandling af sager.

Udgifterne til driften af Patienterstatningen, samt udgifter, der i øvrigt

pålægges foreningen efter lovens kapitel 3, afholdes af

forsikringsselskaberne og selvforsikrende myndigheder efter en fordeling

som fastsættes i vedtægterne, jf. lovens § 32, stk. 2, 2. pkt. Vedtægterne for

UDKAST

foreningen er fastsat ved bekendtgørelse nr. 613 af 23. maj 2018 om

vedtægter for Patienterstatningen.

Af bekendtgørelsens § 11 fremgår bl.a., at udgifter til foreningens drift og

administration samt udgifter, der i øvrigt pålægges foreningen efter klage-

og erstatningsloven, afholdes af hver enkelt af forsikringsgiverne og de

enkelte selvforsikrende myndigheder i forhold til deres respektive andele af

anmeldelser i regnskabsåret.

For behandlingen af en sag opkræver Patienterstatningen et beløb på 12.500

kr.

Patienter eller efterladte til patienter kan, såfremt de ikke er tilfredse med

afgørelsen fra Patienterstatningen, indbringe denne for Ankenævnet for

Patienterstatningen inden for 3 måneder. Afgørelsen kan også påklages af

staten,

regioner,

kommuner

forsikringsselskaber

behandlingsskadesager.

Ankenævnet sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.

Klage- og erstatningslovens § 18 finder anvendelse for afholdelsen af

udgifter til drift af ankenævnet, jf. § 58 a, stk. 11.

Der er i bekendtgørelse nr. 889 af 28. august 2019 om finansiering af

Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,

Ankenævnet for Patienterstatningen, Tvangsbehandlingsnævnet og Det

Psykiatriske Ankenævn, fastsat nærmere regler om afholdelse af udgifterne

til driften af ankenævnet.

Det følger således af bekendtgørelsens § 4, at staten, regionsråd,

kommunalbestyrelser og forsikringsselskaber, der tegner forsikring efter

klage- og erstatningslovens § 30, stk. 1, betaler udgifterne til driften af

Ankenævnet for Patienterstatningen, herunder Styrelsen for Patientklagers

sekretariatsbetjening heraf. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 10,

stk. 3, at en fælles standardtakst pr. ankesag ved Ankenævnet for

Patienterstatningen udgør 21.453 kr. (2024-niveau). Taksten PL-reguleres

årligt med den alm. pris- og lønreguleringstakst.

2.2. Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet

Det følger af klage- og erstatningslovens § 19, stk. 6, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af sager efter lovens

kapitel 3 helt eller delvis til en privat institution. Sundhedsministeren indgår

i så tilfælde de nødvendige aftaler herom.

UDKAST

Den primære sundhedssektor, herunder tandplejen, blev omfattet af den

dagældende lov om patientforsikring (nu klage- og erstatningsloven) pr. 1.

januar 2004, men allerede i 1990 havde Tandlægeforeningen på frivilligt

grundlag etableret en kollektiv patientforsikringsordning for tandlæger i

privat

tandlægepraksis.

Ordningen

blev

administreret

Tandlægeforeningens

Praksisforsikring

(nu

Tandlægeforeningens

Tandskadeerstatning) og sikrede tandpatienter en bedre erstatningsadgang

end lov om patientforsikring, da minimumsgrænsen var 1.000 kr. mod

10.000 kr. i loven.

Med lovudvidelsen i 2004 var der ikke længere behov for den frivillige

forsikringsordning for privatpraktiserende tandlæger, men efter ønske fra

Tandlægeforeningen blev der givet mulighed for, at forsikringsordningen

kunne fortsætte med at behandle tandskadesager efter 1. januar 2004. Dette

skete ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1099 af 12.

december 2003, med hjemmel i den gældende bestemmelse i lovens § 19,

stk. 6, og på grundlag af en aftale af 8. december 2003 med

Tandlægeforeningen.

Oprindeligt blev sagsbehandlingen varetaget af forsikringsselskabet Codan,

men fra 1. januar 2016 overtog Tryg Forsikring A/S sagsbehandlingen efter

aftale med Tandlægeforeningen. Codan færdigbehandlede dog allerede

modtagne anmeldelser.

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning har siden 2004 fungeret på

grundlag af aftalen fra december 2003, en tillægsaftale fra 10. januar 2018,

underliggende aftaler med Forsvarsministeriet, Justitsministeriet,

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Kommunernes Landsforening

samt henlæggelsesbekendtgørelsen, der senest er udstedt i maj 2018

(bekendtgørelse nr. 494 af 3. maj 2018). Bekendtgørelsen har hjemmel i

klage- og erstatningslovens § 19, stk. 6 og 8.

I henhold til bekendtgørelsen modtager, oplyser og afgør

Tandskadeerstatningen følgende sager om erstatning efter klage- og

erstatningsloven:

1) skader forvoldt af autoriserede sundhedspersoner ansat i

regionstandplejen, i børne- og ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen,

i specialtandplejen samt ved de odontologiske landsdels- og

videnscentre, eller på vegne af disse, jf. klage- og erstatningslovens §

19, stk. 2,

UDKAST

2) skader forvoldt på universiteternes tandlægeskoler, jf. klage- og

erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 3,

3) skader forvoldt af privatpraktiserende autoriserede tandlæger, eller på

vegne af disse, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 2,

4) skader forvoldt af autoriserede tandlæger, eller på vegne af disse, der

udfører undersøgelse, behandling el.lign. af værnepligtige og ansatte i

det militære forsvar eller redningsberedskabet, jf. klage- og

erstatningslovens § 19, stk. 2, og

5) skader forvoldt af autoriserede tandlæger, eller på vegne af disse, der

udfører undersøgelse, behandling el.lign. af indsatte i

Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, jf. klage- og

erstatningslovens § 19, stk. 2.

Tandskadeerstatningen behandler endvidere efter særskilt aftale fra 2004

sager fra Færøerne for så vidt angår skader forvoldt af privatpraktiserende

tandlæger og skader forvoldt af autoriserede sundhedspersoner ansat i

tandplejen efter lagtingslov om børne- og ungdomstandpleje. Aftalen er

opsagt pr. 31. maj 2024.

Erstatningskrav for tandskader i forbindelse med behandling på private og

offentlige sygehuse, hos privatpraktiserende kliniske tandteknikere, hos

privatpraktiserende tandplejere og i forbindelse med socialtandplejen,

behandles derimod af Patienterstatningen, jf. klage- og erstatningslovens §

19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 2. Ved socialtandplejen forstås kommunernes

tilbud om vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere.

Det er sekretariatet i Tandskadeerstatningen, der modtager anmeldelser i

alle nye sager. Sagsbehandlingen varetages af Tryg Forsikring A/S, der

behandler og træffer afgørelse i de enkelte sager efter reglerne i klage- og

erstatningsloven med enkelte afvigelser. Erstatning og godtgørelse

fastsættes efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Forvaltningsloven

gælder ved Trygs sagsbehandling, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk.

Efter klage- og erstatningslovens § 24, stk. 5, ydes erstatning, hvis beløbet

samlet overstiger 10.000 kr. For indsatte og værnepligtige som nævnt i

lovens § 29, stk. 1, nr. 9 og 10, ydes erstatning og godtgørelse, hvis beløbet

samlet overstiger 1.000 kr.

For skader hos privatpraktiserende tandlæger gælder i henhold til

tandlægernes kollektive forsikringsordning ligeledes en undergrænse på

UDKAST

1.000 kr. Der fratrækkes derimod ikke egetbidrag i sager, der behandles af

Tryg Forsikring A/S på vegne af Tandskadeerstatningen.

Afgørelser truffet Tandskadeerstatningen (Tryg Forsikring A/S) kan

påklages til Tandskadeankenævnet, der er etableret af Tandlægeforeningen.

Fristen for indbringelse af klage over afgørelser truffet af

Tandskadeerstatningen er tre måneder. Der kan dog dispenseres herfra, når

der foreligger særlige grunde hertil.

Siden 1. april 2012 har Tandskadeankenævnet bestået af to nævn, der er

ensartet sammensat, men fungerer selvstændigt.

Tandskadeankenævnet foretager en fuldstændig efterprøvelse af den

afgørelse, der er påklaget. Forvaltningsloven gælder ved nævnets

sagsbehandling, jf. klage- og erstatningslovens § 19, stk. 7.

Tandskadeankenævnets afgørelser kan indbringes for retten inden for 6

måneder efter, at afgørelsen er meddelt sagens parter.

2.2. Finansiering af erstatninger

Erstatninger,

der

tilkendes

igennem

Tandlægeforeningens

Tandskadeerstatning, finansieres efter følgende model:

Skader ved behandling hos privatpraktiserende tandlæger: Der ydes

erstatning for skader over 1.000 kr. Hvis erstatningen er større end 10.000

kr., finansieres erstatningen af den region, hvor behandlingen er foregået.

Dette følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 5, 1. pkt., jf. § 29, stk.

1, nr. 5, 1. pkt. Hvis erstatningen udgør et beløb mellem 1.000 kr. og 10.000

kr., finansieres erstatningen kollektivt af de privatpraktiserende tandlæger

via Tandlægeforeningens Praksisforsikring.

Skader ved behandling i regionstandplejen, børn- og ungdomstandplejen,

omsorgstandplejen, specialtandplejen, de odontologiske landsdels- og

videnscentre og universiteternes tandlægeskoler: Der ydes erstatning for

skader over 10.000 kr. Erstatningen finansieres af den myndighed, som det

pågældende behandlingssted hører under. Dette følger af klage- og

erstatningslovens § 24, stk. 5, 1. pkt., jf. § 29, stk. 1, nr. 3 og 4.

Skader ved behandling af værnepligtige i militæret og redningsberedskabet:

Der ydes erstatning for skader over 1.000 kr. Erstatningen finansieres af

Forsvarsministeriet. Dette følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 5,

2. pkt., jf. § 29, stk. 1, nr. 9.

UDKAST

Skader ved behandling af kontraktansatte i militæret og

redningsberedskabet: Der ydes erstatning for skader over 10.000 kr.

Erstatningen finansieres af Forsvarsministeriet. Dette følger af klage- og

erstatningslovens § 24, stk. 5, 1. pkt., jf. § 29, stk. 1, nr. 9.

Skader ved behandling af indsatte i fængsler og arresthuse: Der ydes

erstatning for skader over 1.000 kr. Hvis erstatningen udgør et beløb mellem

1.000 kr. og 10.000 kr., finansieres erstatningen af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet. Hvis erstatningen er større end 10.000 kr., finansieres

erstatningen af Justitsministeriet. Dette følger af klage- og erstatningslovens

§ 25, stk. 5, 2. pkt., jf. § 29, stk. 1, nr. 10, og særskilt aftale mellem

Justitsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Staten er kun

erstatningspligtig for tandskader i fængsler og arresthuse, hvis skaden sker

i forbindelse med behandling, som den indsatte har ret til. Regler herom er

fastsat i Justitsministeriets bekendtgørelsen nr. 965 af 22. juni 2022 om

sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Ved tandskader opstået i forbindelse med behandling af indsatte uden for

fængslet eller arresthuset af en privatpraktiserende tandlæge, ydes erstatning

af regionen, hvis erstatningen overstiger 10.000 kr. Hvis erstatningen udgør

et beløb mellem 1.000 kr. og 10.000 kr., finansieres erstatningen kollektivt

af de privatpraktiserende tandlæger via Tandlægeforeningens

Praksisforsikring.

3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Tandlægeforeningen har opsagt henlæggelsesaftalen om behandling af

tandskadeerstatningssager pr. 1. juli 2024. Tandlægeforeningen opsagde

aftalen 12. december 2023 med et halvt års varsel til udløb 30. juni 2024,

uanset at aftalen i punkt 6, nr. 2, indeholder en frist på 1 år til en 1. januar,

dvs. 31. december 2024.

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse dog ikke

hensigtsmæssigt at fastholde Tandlægeforeningen på det aftalte længere

opsigelsesvarsel.

Ved opsigelse af henlæggelsesaftalen, falder tandskadeerstatningssagerne

ind i den oprindelige patienterstatningsordning. Sagerne vil derfor fremover

skulle behandles af Patienterstatningen, der i forvejen administrerer

patienterstatningsområdet for resten af sundhedsvæsenet. Det foreslås

UDKAST

derfor, at tandskadesager, der anmeldes 1. juli 2024 og senere, behandles af

Patienterstatningen.

Ved at samle behandlingen af alle patienterstatningssager hos én institution

opnås et entydigt og mere gennemsigtigt erstatningssystem. Dette vil være

til fordel for skadelidte patienter, der får nemmere ved at overskue, hvor

man skal søge erstatning. Med forslaget gøres op med den nuværende

uhensigtsmæssige retstilstand, hvorefter visse tandskadesager skal

anmeldes til Tanderstatningen, mens andre sager, f.eks. tandskader på

offentlige sygehuse, skal anmeldes til Patienterstatningen.

Det foreslås, at tandskadesager, der er anmeldt før 1. juli 2024,

færdigbehandles af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Dette

forudsættes at ske på uændrede vilkår i overensstemmelse med aftalen

mellem Tryg Forsikring A/S og Tandlægeforeningen, der også omfatter

behandling af genoptagelsessager. Ankeadgangen til Tandskadeankenævnet

bibeholdes for disse sager.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at det kan være

uhensigtsmæssigt med to parallelle systemer i en periode, men da der

allerede foreligger en forsikringsaftale om behandling af verserende sager,

foreslås det, at lovforslaget kun gælder nye anmeldelser. Det er også taget i

betragtning, at det vil være uoverskueligt for patienterne, hvis sagen midt i

sagsbehandlingsprocessen skulle flyttes fra Tryg Forsikring A/S til

Patienterstatningen. Sagsbehandlingstiden vil ved en flytning uundgåeligt

blive forlænget, ligesom der kan spørgsmål om, hvem der skulle finansiere,

at sagerne i givet fald skulle behandles delvis af Tryg og delvis af

Patienterstatningen. Derfor vil det være en fordel for alle, at det nuværende

system fortsætter i en periode, efter det nye er startet.

Det er vigtigt for ministeriet, at den kommende behandling af

tandskadesagerne i Patienterstatningen ikke forringer skadelidte patienters

rettigheder i forhold til det nuværende system.

Det foreslås derfor, at den nuværende undergrænse på 1.000 kr., der i dag er

gældende for skader ved behandling hos privatpraktiserende tandlæger

videreføres. Det betyder, at der allerede ydes erstatning og godtgørelse, hvis

beløbet samlet overstiger 1.000 kr.

Det foreslås, at Patienterstatningen med undtagelse af ovennævnte særregel

om den beløbsmæssige undergrænse på 1.000 kr. skal behandle sagerne på

samme måde som alle andre patienterstatningssager efter reglerne i klage-

og erstatningslovens kapitel 3 og kapitel 5.

UDKAST

Det betyder, at sagerne vil kunne påklages til Ankenævnet for

Patienterstatningen inden for ankefristen på 1 måned, og at en udbetalt

erstatning og godtgørelse som udgangspunkt ikke kan kræves tilbagebetalt

eller modregnet i andre krav på erstatning og godtgørelse, selv om

Ankenævnet for Patienterstatningen eller domstolene i en senere sag

vurderer, at der ikke er sket en patientskade.

Skader ved behandling hos privatpraktiserende tandlæger finansieres i dag

af tandlægerne igennem en kollektiv frivillig forsikring for så vidt angår

erstatningsbeløb mellem 1.000 kr. og 10.000 kr. Erstatningsbeløb over

10.000 kr. finansieres af regionerne. Som følge af, at

tandskadeerstatningssagerne overgår til Patienterstatningen, vil alle

erstatningerne, jf. klage- og erstatningslovens § 29, stk. 5, 1. pkt., fremover

skulle finansieres af regionerne.

4. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at

behandle

almindelige

personoplysninger.

Det

fremgår

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, at behandling kun er lovlig,

hvis og i det omfang mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen,

gør sig gældende, herunder bl.a. hvis behandling er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.

artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde

eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling med henblik på

overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcist

specifikke krav til behandling og foranstaltninger for at sikre lovlig og

rimelig behandling.

Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at

grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-

retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er

underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette

retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk.

1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke

bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i

forordningen, herunder de generelle betingelser for lovlighed af den

UDKAST

dataansvarliges behandling, hvilke enheder

videregives til, formålsbegrænsninger m.v.

personoplysninger må

Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af

følsomme oplysninger, herunder helbredsoplysninger, forbudt. Der gælder

imidlertid en række undtagelser til dette forbud. Det følger bl.a. af artikel 9,

stk. 2, litra f, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødvendig,

for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når

domstole handler i deres egenskab af domstol. Efter artikel 9, stk. 2, litra g,

finder stk. 1 desuden ikke anvendelse, når behandling er nødvendig af

hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der

forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse

og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den

registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede

bestemmelser i lovforslaget kan vedtages inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og

3. Der vil desuden være hjemmel til at behandle følsomme oplysninger efter

databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f og g, jf. artikel 9, stk.

Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at behandlingen vil være

nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

For så vidt angår behandlingen af borgernes personnummer, bemærkes det,

at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder

kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig

identifikation eller som journalnummer. Private må behandle oplysninger

om personnummer, når den registrerede har givet samtykke hertil i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7. Såvel

Patienterstatningen som Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning

behandler oplysninger om patientens personnummer på grundlaget af

samtykke, der overholder databeskyttelsesforordningens artikel 7.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Med lovforslaget fastholdes den gældende ordning, hvor undergrænsen på

1.000 kr. fastholdes for skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger

eller på vegne af disse. Lovforslaget vil medføre øgede udgifter til

erstatningsudbetalinger for regionerne, som fremover også vil være

ansvarlig for erstatninger fra 1.000-10.000 kr. for ovennævnte tandskader.

UDKAST

På baggrund af de seneste års erstatninger, vurderes det, at der vil være tale

om en udgift svarende til ca. 1,6 mio. kr. for lovforslagets

gyldighedsperiode.

Flytningen af sagsbehandlingen af tandskadesager til Patienterstatningen og

Ankenævnet for Patienterstatningen medfører, at disse instanser får øget

administration.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være

relevante for lovforslaget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har positive administrative konsekvenser for skadelidte

patienter, da det vil være en fordel for skadelidte patienter, at alle

erstatningssager anmeldt 1. juli 2024 eller senere samles hos

Patienterstatningen, idet der opnås et entydigt og mere gennemsigtigt

erstatningssystem.

Det forhold at sager om erstatning for tandskader, der i dag er henlagt til

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet,

fremover skal behandles i Patienterstatningen og Ankenævnet for

Patienterstatningen, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for

Patientsikkerhed, vil alene medføre, at anmeldelser af sager om erstatning

skal indgives til en anden myndighed end i dag.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

UDKAST

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 12. april 2024

–

18. april 2024 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Danske Regioner KL Datatilsynet Færøernes landsstyre Naalakkersuisut

(Grønlands landsstyre) Heilsumálaráðið (det færøske sundhedsministerium)

Det grønlandske sundhedsdepartement Fólkaheilsust�½rið (den færøske

sundhedsstyrelse) 3F Akademikerne Ansatte Tandlægers Organisation

(ATO) Dansk Kiropraktor Forening Dansk Psykolog Forening (DP) Dansk

Psykoterapeutforening Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) Dansk

Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd (DSR) Danske Tandplejere

Danske Bioanalytikere - dbio Danske Fodterapeuter Danske Fysioterapeuter

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) De praktiserende psykiateres

organisation (DPBO) Ergoterapeutforeningen (Etf) Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH) Farmakonomforeningen FOA Foreningen af

Speciallæger (FAS) HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-

næse-halslæger

speciallægepraksis)

Jordemoderforeningen

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT) Ledernes

Hovedorganisation Lægeforeningen Organisationen af Lægevidenskabelige

Selskaber (LVS) Pharmadanmark Praktiserende Lægers Organisation

(PLO) Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) Tandlægeforeningen

Yngre Læger Bedre Psykiatri Dansk Handicap Forbund Danske

Handicaporganisationer (DH) Danske Patienter Danske Ældreråd

Hjerteforeningen Kræftens

Bekæmpelse Lev

–

livet

med

udviklingshandicap SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed

Manderådets

Udvalg

for

Familieret

Muskelsvindfonden

Osteoporoseforeningen

landsforeningen

mod

knogleskørhed

Patientforeningen Side 2 Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

–

Sundhed Danmark Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF)

VaccinationsForum Ældre sagen Advokatrådet ATP Center for Etik og Ret

Center for hjerneskade Danish.Care Danmarks Apotekerforening Danmarks

Optikerforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Dansk Fertilitetsselskab

(DFS) Dansk Erhverv Dansk Farmaceutisk Industri a-s Dansk Industri (DI)

Dansk IT

–

Råd for IT-og persondatasikkerhed Dansk Jordemoderfagligt

Selskab, DJS Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) Dansk Selskab

for Patientsikkerhed (PS!) Dansk Standard Danske Dental Laboratorier

(DDL) Danske Seniorer Danske Universiteter Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet Den Danske Dommerforening Det

Centrale Handicapråd (DCH) Det Etiske Råd Forbrugerrådet TÆNK

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD) Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark Forsikring &

Pension (F&P) Medicoindustrien Patienterstatningen Psykiatrifonden

UDKAST

Retspolitisk Forening Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning VIVE -

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

12. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre

udgifter (hvis ja, angiv

omfang/Hvis nej, anfør

”Ingen”)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonse Ingen

kvenser

for

stat,

kommune og regioner

Økonomiske

konsekvenser

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser

borgere

Ingen

for

Ingen

for

Lovforslaget vil medføre øgede

udgifter

til

erstatningsudbetalinger

for

regionerne, som fremover også

vil

være

ansvarlig

for

erstatninger fra 1.000-10.000

kr. for ovennævnte tandskader,

svarende til ca. 1,6 mio. kr. for

perioden.

Flytningen af sagsbehandlingen

tandskadesager

til

Patienterstatningen

Ankenævnet

for

Patienterstatningen medfører, at

disse instanser får øget

administration.

Ingen

Lovforslaget

har Ingen

for positive administrative

konsekvenser

for

skadelidte patienter, da

det vil være en fordel

for

skadelidte

patienter,

alle

erstatningssager

anmeldt 1. juli 2024

eller senere samles hos

Patienterstatningen,

UDKAST

Klimamæssige

konsekvenser

Miljømæssige

Ingen

konsekvenser

Forholdet til

Lovforslaget

EU-retten

aspekter

Er i strid med de 5

Ja:

principper

for

implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/Går videre

end minimumskrav i

EU-regulering

idet der opnås et

entydigt og mere

gennemsigtigt

erstatningssystem.

Ingen

indeholder

ingen

EU-retlige

Nej:

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Patienter, der kommer til skade i det danske sundhedsvæsen, kan

søge erstatning og godtgørelse for behandlings- eller

lægemiddelskader efter reglerne i lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og

erstatningsloven).

Alle erstatningskrav skal anmeldes til Patienterstatningen,

bortset fra erstatningskrav for skader ved behandling hos

privatpraktiserende tandlæger og visse andre behandlingssteder,

der

skal

anmeldes

til

Tandlægeforeningens

Tandskadeerstatning.

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning er en privat

forsikringsordning, der hviler på en aftale af 8. december 2003

mellem

Indenrigs-

Sundhedsministeriet

Tandlægeforeningen. Aftalen har hjemmel i klage- og

erstatningslovens § 19, stk. 6, hvorefter indenrigs- og

sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af sager efter

lovens kapitel 3 helt eller delvist til en privat institution.

Det følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 1, at

erstatning og godtgørelse fastsættes efter lov om

erstatningsansvar, jf. dog §§ 24 a-c.

Det følger videre af lovens § 24, stk. 2, at for indsatte og

værnepligtige som nævnt i lovens § 29, stk. 1, nr. 9 og 10, ydes

erstatning og godtgørelse, såfremt beløbet samlet overstiger

1.000 kr.

Det følger af lovens § 24, stk. 5, at erstatning og godtgørelse

efter stk. 1, der er tilkendt af andre private institutioner end

Patienterstatningen, og som sundhedsministeren har indgået

aftale med efter § 19, stk. 7, eller efter skader påført i

socialtandplejen, jf. sundhedslovens § 134 a, ydes erstatning på

tandskadeområdet, såfremt beløbet samlet overstiger 10.000 kr.

UDKAST

Klage- og erstatningslovens § 29 fastsætter, hvem der har

erstatningspligt for skader efter lovens kapitel 3. Efter klage- og

erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., påhviler

erstatningspligten for skader efter lovens kapitel 3 den region,

hvor en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson har sin

praksis, eller hvor en læge, der uden at være privatpraktiserende

virker som vagtlæge, eller hvor en læge, der uden at være

privatpraktiserende foretager vaccination i henhold til

sundhedslovens § 158, jf. dog stk. 3.

Skader ved behandling hos privatpraktiserende tandlæger

finansieres i dag af tandlægerne igennem en kollektiv frivillig

forsikring for så vidt angår erstatningsbeløb mellem 1.000 kr.

og 10.000 kr. Erstatningsbeløb over 10.000 kr. finansieres af

regionerne, jf. § 24, stk. 5, 1. pkt., jf. § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.

Dette betyder, at erstatningsbeløb over 10.000 kr. for skader

forvoldt af privatpraktiserende tandlæger finansieres af den

region, hvor tandlægen har sin praksis. Hvis erstatningen udgør

et beløb mellem 1.000 kr. og 10.000 kr., finansieres erstatningen

af tandlægernes kollektive forsikringsordning.

Det foreslås at der i

§ 24

indsættes et

stk. 8:

”Uanset

stk. 2 ydes

erstatning og godtgørelse efter stk. 1 på tandskadeområdet,

såfremt beløbet samlet overstiger 1.000 kr. for skader forvoldt

af privatpraktiserende tandlæger eller på vegne af disse.”

Forslaget vil regulere erstatningsudmålingen for skader forvoldt

af privatpraktiserende tandlæger eller på vegne af disse efter

opsigelsen af henlæggelsesaftalen.

Forslaget vil betyde, at undergrænsen i sager om skader forvoldt

af privatpraktiserende tandlæger eller på disses vegne fastsættes

til 1.000 kr.

Forslaget omfatter skader forvoldt af privatpraktiserende

tandlæger eller på vegne af disse.

Ved ”privatpraktiserende”

forstås en autoriseret tandlæge, der på selvstændig privat basis

udøver sit erhverv og i forbindelse hermed udbyder

tjenesteydelser til patienter, jf. § 5, stk. 4, i bekendtgørelse nr.

636 af 29. maj 2018 om dækningsområdet for lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Bestemmelsen

omfatter både tandlæger og specialtandlæger. En

UDKAST

specialtandlæge er en tandlæge, der af Styrelsen for

Patientsikkerhed har fået tilladelse til at betegne sig om

specialtandlæge, jf. autorisationslovens § 47, stk. 4.

Bestemmelsen omfatter tandlæger og specialtandlæger, uanset

om de har tilsluttet sig overenskomst med regionsrådet, eller den

skadelidte modtager tilskud, støtte el.lign. efter anden

lovgivning til behandlingen m.v., jf. § 5, stk. 5, i bekendtgørelse

nr. 636 af 29. maj 2018 om dækningsområdet for lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Forslaget betyder endvidere, at der ikke skal fratrækkes

egetbidrag i tandskadesagerne. Egetbidraget efter klage- og

erstatningslovens § 24, stk. 2, udgør 8.596 kr. (2024-niveau).

Forslaget vil betyde, at den gældende ordning fra

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, hvor der ikke

fratrækkes egetbidrag videreføres.

Der henvises

bemærkninger.

øvrigt

til

lovforslagets

almindelige

Til § 2

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det vil betyde, at der tandskadeerstatningssager, der er anmeldt

efter den 1. juli 2024, vil blive behandlet af Patienterstatningen

og Ankenævnet for Patienterstatningen.

Det foreslås i stk.

at § 24, stk. 8, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2025.

Det vil betyde, at de foreslåede regler om undergrænsen på

1.000 kr. for skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger

eller på vegne af disse automatisk ophæves den 1. januar 2025,

medmindre reglernes gyldighedsperiode forinden forlænges ved

lov.

Det er hensigten, at der inden lovens ophævelse vedtages regler

om en permanent ordning for tandskadeerstatninger.

UDKAST

Det foreslås i stk.

at § 1 finder ikke anvendelse på sager

anmeldt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning før 1. juli

2024.

Det vil endvidere betyde, at tandskadeerstatningssager, der er

anmeldt inden den 1. juli 2024, vil blive behandlet af

Tandlægeforeningens

Tandskadeerstatning

Tandskadeankenævnet efter de hidtil gældende regler.

Det betyder, at disse sager færdigbehandles af Tryg Forsikring

på uændrede vilkår i overensstemmelse med aftalen mellem

Tryg Forsikring og Tandlægeforeningen. Det betyder videre, at

disser sager vil kunne ankes til Tandskadeankenævnet.

Det forudsættes, at Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning

behandler og træffer afgørelse i sagerne på uændrede vilkår i

overensstemmelse med den nuværende aftale mellem Tryg

Forsikring og Tandlægeforeningen. Aftalen omfatter

færdigbehandling af allerede anmeldte sager og behandling af

sager, hvor der anmodes om genoptagelse, både efter

erstatningsansvarslovens

almindelige

forvaltningsretlige principper om gentagelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fastsætte regler herom

ved

ændring

henlæggelsesbekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 494 af 3. maj 2018). Her vil det også blive

fastsat, at ankeadgangen til Tandskadeankenævnet bibeholdes i

sager,

der

anmeldt

til

Tandskadeforeningens

Tandskadeerstatning før 1. juli 2024.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås med 1. pkt., at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold

tilsiger. Det foreslås med 2. pkt., at dele af loven kan sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.

Med

1 pkt.,

foreslås det, at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, men at loven kan sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven som

udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det

skyldes, at klage- og erstatningsloven som udgangspunkt ikke

gælder for Færøerne eller Grønland. Den foreslåede

bestemmelse betyder endvidere, at de foreslåede ændringer af

klage- og erstatningsloven kan sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Med

2. pkt.,

foreslås det, at bestemmelserne kan sættes i kraft på

forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar

2023, som ændret ved lov nr. 737 af 13.

juni 2023 og lov nr. 1778 af 28.

december 2023 foretages følgende

ændringer:

§ 24.

---

Stk. 2-7.

---

§ 24

indsættes som

stk. 8:

”Stk.

Uanset stk. 2 ydes erstatning og

godtgørelse

efter

stk.

på

tandskadeområdet, såfremt beløbet

samlet overstiger 1.000 kr. for skader

forvoldt

privatpraktiserende

tandlæger eller på vegne af disse.”