Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 250
Offentligt
2850334_0001.png
Sammenhæng og samarbejde til
gavn for borgere og et presset
sundhedsvæsen
BEDRE DIGITAL SUNDHED
Kort version til sundhedsudvalget, april 2024
Indeholder kun forord og del 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0002.png
Note til Sundhedsudvalget:
Dette er en afkortet version af rapporten med Forord og
Del 1: Anbefalinger.
Anbefalingerne er baseret på kortlægning af 39 barrierer og
62 løsningsmodeller, som følge af en omfattende proces
med 53 interviews med ledere og eksperter, samt en større
litteraturgennemgang. Oversigt over barrierer og
løsningsmodellerne er lagt i bilaget til denne afkortede
version.
De fulde beskrivelser af alle barrierer og løsningsmodeller,
samt metode, kan læses i den fulde rapport her:
https://taenketanken.mm.dk/bedre-digital-sundhed-
anbefalinger-til-bedre-sammenhaeng-og-samarbejde-til-
gavn-for-borgere-og-et-presset-sundhedsvaesen/
2
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0003.png
Forord
Med mangel på arbejdskraft så langt øjet rækker, stigende efterspørgsel på
sundhedsydelser af alle slags og en akut mangel på bedre koordinering af patientforløb
mellem sundhedsvæsenets forskellige sektorer er teknologi ikke svaret på alt, men det
er en væsentlig del af løsningen på udfordringerne i sundhedssektoren. Derfor dette
grundige bidrag til arbejdet med, hvordan vi kan få et bedre og mere sammenhængende
sundhedsvæsen, et mere patientvenligt sundhedsvæsen og mere sundhed for pengene.
For lidt digital sundhed bliver implementeret og udbredt
Danmark er på mange måder et digitalt foregangsland, og vi er dygtige til forskning og
udvikling, men vi er ikke lykkedes med at skabe national sammenhæng og få udbredt de
digitale innovationer til alle dele af landet og alle relevante organisationer til gavn for
borgere og et presset sundhedspersonale. Gevinsterne tabes alt for ofte på gulvet, og vi
øger den geografiske ulighed. På grund af mange barrierer for digital sundhedsteknologi
giver mange af leverandørerne af de bedste danske sundhedsløsninger op og fokuserer
på andre lande eller på private aktører. Og vi har svært ved at tiltrække modne
udenlandske digitale sundhedsløsninger til de behov, vi ikke selv har løsninger til.
Danmark bruger milliarder på udvikling af teknologi, men gevinsten høstes ofte kun af alt
for få hospitaler og kommuner, hvorefter innovationen og skaleringen strander. I en
række tilfælde når løsningen slet ikke at blive implementeret, før næste
udviklingsprojekt påbegyndes. Samtidig genudvikles de samme løsninger flere steder
grundet den manglende koordinering.
Der skal med andre ord arbejdes målrettet på mere og bedre udbredelse, men kun af
løsninger med den fornødne modenhed, som frigør kapacitet og skaber bedre borger- og
patientforløb.
Potentialerne er store
Hvis Danmark lykkes med at indfri potentialet for digital sundhed, vil både borgere og
personale kunne opleve et markant anderledes sundhedsvæsen end i dag: Et
sundhedsvæsen, hvor digitale løsninger giver borgere hjælp til selvhjælp, så personalet
kan tage sig af dem, der trænger mest, uden at det går ud over de andre, og hvor alle vil
opleve mere ro, forudsigelighed og fornuftig brug af tid og ressourcer.
Nedenfor er tre eksempler på visioner, som ikke behøver at være langt ude i fremtiden,
hvis Danmark lykkes med digital sundhed:
Den unge pige med begyndende angst
vil få et digitalt tilbud i øjenhøjde, enten som
selvstændig behandling, supplement til behandling, eller imens hun er på venteliste til
et fysisk tilbud. Tilbuddet inkluderer en myndighedsgodkendt digital platform baseret på
kognitiv terapi og med selvhjælpsøvelser, journal, selvregistrering af humør, måling af
bevægelse og søvn samt et supportforum med andre unge. Løsningen giver hende
mulighed for at have direkte kontakt til professionel hjælp, samtidig med at hendes
psykolog har overblik over hendes tilstand og får automatisk besked, hvis hendes
tilstand ændrer sig og kræver handling.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
3
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0004.png
Forord
Den ældre borger med en eller flere kroniske sygdomme
vil få adgang til alle dele af
sundhedsvæsenet med ét login, som giver et overblik over behandlingsforløb og næste
skridt, kontaktpersoner og relevant information for stadiet i behandlingen.
Baggrundsoplysninger om borgeren er tastet ind én gang for alle. Størstedelen af
behandlingen foregår i eget hjem, primært guidet af de digitale
sundhedsløsninger. Sensorer overvåger vitale parametre, og telemedicinsk
lægedækning betyder, at der altid er hjælp at hente. Konsultationer og hjemmebesøg er i
stigende grad virtuelle og behovsdrevne. Journalføring sker med digitale
stemmegenkendelsesløsninger og generativ AI, så personalet kan være nærværende.
Den travle forælder i yderkommunen med pludselige rygsmerter
vil udfylde en
automatiseret symptomformular (triagering) og blive guidet til digitale
selvhjælpsløsninger. Hvis det ikke hjælper, er der mulighed for direkte kontakt til en
fysioterapeut i den nærmeste større by, som kan tilbyde en virtuel konsultation, der
foregår i arbejdstiden og sparer næsten to timers transport for borgeren.
Fysioterapeuten giver adgang til en digital rehabiliteringsløsning med udvalgte øvelser.
Løsningen giver feedback og registrerer gennemførelse af øvelserne og forbedring i
smerte. En næste konsultation er formentlig ikke nødvendig.
Ovenstående tre scenarier beskriver mennesker, som hjælpes af et sammenhængende
og samarbejdende digitalt sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, hvor de, som kan
hjælpes digitalt, bliver det, og hvor sundhedspersonalet får frigjort arbejdstid til at være
nærværende og yde omsorg til de borgere, som har de største behov.
Rapportens formål er at bidrage til diskussioner og beslutninger
Formålet med denne rapport er at give myndigheder, kommissioner, ledere i
sundhedssektoren og øvrige beslutningstagere et gennemarbejdet diskussionsgrundlag.
Med rapporten ønsker vi at bidrage til at takle nogle af Danmarks største udfordringer.
Rapporten består af en omfattende kortlægning af barrierer og af løsninger til at udnytte
potentialet i digitale sundhedsløsninger, alt sammen omsat til 13 anbefalinger, der
samler de væsentligste fund i forslag til handling. Rapporten repræsenterer ikke
særinteresser; den er resultatet af en omfattende og bred undersøgelse med relevante
ledere, ansatte og eksperter. Arbejdet er gennemført af Health Tech Hub Copenhagen,
som er en nonprofit-organisation, der arbejder for at forbedre sundheden for 1 milliard
mennesker og øge beskæftigelsen inden for digital sundhed i Danmark.
Kortlægningen i rapporten er baseret på perspektiver fra mange dygtige ledere, ansatte
og eksperter inden for sundhed og digitalisering, som vi gerne vil takke for deres tid og
aktive deltagelse.
Feedback og dialog
Al dialog, feedback og forslag er varmt velkommen. Skriv til Jannik Zeuthen
([email protected]).
4
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0005.png
BEDRE
DIGITAL
SUNDHED
Del 1:
Anbefalinger
5
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0006.png
Anbefalinger
Indledning
Rapportens 13 anbefalinger bygger direkte på de 39 kortlagte barrierer og 62 kortlagte
løsningsmodeller. De bagvedliggende løsningsmodeller er prioriteret ud fra, at de skal:
•
hjælpe digital sundhed ud til flere borgere (effekt) og sundhedspersonale
(aflastning og kapacitetsfrigørelse)
•
bringe sundhedsvæsenet tættere på borgeren og behandling i eget hjem
•
bidrage til et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen
•
overkomme en eller flere væsentlige barrierer
•
give sikkerhed for gevinst, hvis modellen implementeres
•
have en estimeret positiv nettoomkostning ved implementering.
Hver anbefaling refererer til en række løsningsmodeller fra kortlægningen (f.eks. ”jf.
model 1.9”), som hver især findes detaljeret beskrevet i rapportens del 4.
Anbefalingerne er opdelt i to temaer
Tema 1: Organisering og struktur for bedre sammenhæng og samarbejde om digital
sundhed (8 anbefalinger). Tema 2: Forudsætninger for at lykkes med digital sundhed,
uanset organisering (5 anbefalinger).
Rækkefølgen er ikke udtryk for prioritering.
Kontekst for anbefalingerne kan læses i bilagene til denne afkortede version.
6
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0007.png
Anbefalinger
Overblik over anbefalinger
De 13 anbefalinger ses her i overskriftsform, hvorefter sammenhængen imellem dem
beskrives og hver anbefaling er uddybet separat.
Tema 1: Anbefalinger til organisering og struktur for bedre sammenhæng og
samarbejde om digital sundhed
RETNING
BORGER- OG PATIENTFORLØB
1. Fælles retning for digital sundhed skal skabes gennem forpligtende resultatmål og
en mere effektiv styreform.
Retning og resultatmål for digital sundhed fastsættes politisk
og eksekveres af en national bestyrelse med mandat og beslutningskraft.
2. ”Digital først”-princip
skal implementeres i udvalgte stadier af borger- og
patientforløb.
Digital sundhed bliver designkrav i udvalgte borger- og patientforløb.
Sundhedsvæsenet får én digital indgang for ikke-akutte tilstande, med online-triagering og
behandlingstilbud.
3. Store hospitaler og kommuner skal have større geografisk ansvar for implementering
og udbredelse af borgernær digital sundhed, via 5-10 forpligtende fællesskaber.
Fællesskaberne har et samlet ansvar for at skabe gode borger- og patientforløb for borgere i
deres geografiske områder, bl.a. ved hjælp af implementering af digitale
sundhedsløsninger, og med store organisationer som den største drivkraft.
4. Telemedicinsk populationsansvar skal skabe geografisk lighed i adgang til
sundhedsydelser.
De forpligtende fællesskaber om digital sundhed får et telemedicinsk
populationsansvar for hele det geografiske område, så borgere i både byer og yderområder
sikres adgang til sundhed.
5. Lokal implementering af digital sundhed skal støttes af national
programorganisation med udgående implementeringsteams.
Programorganisationen
understøtter lokalt med ekspertviden i digital sundhed, implementering og
forandringsledelse og har udgående implementeringsteams.
6. Sundhedsvæsenets gennemgående støttefunktioner (innovation, IT og jura)
omdannes til fællesejede koncerner.
Central ledelse skal sikre en fælles retning
nationalt, mens decentral tilstedeværelse skal sikre lokal understøttelse.
7. Lokale ildsjæle og kliniske miljøer skal understøttes bedre i behovsafdækning og
tidlig digital innovation.
Ildsjæle og kliniske miljøer skal understøttes bedre i behovsdrevet
innovation frem til tidspunktet for produktudvikling, hvorefter løsningen skal løftes ud.
8. Offentligt ejede, borgernære digitale sundhedsløsninger lægges i selskaber, som får
et entydigt fokus på udvikling og udbredelse.
Offentlige digitale sundhedsløsninger
lægges i selskaber (fællesejede, nonprofits eller startups), som får et entydigt
ledelsesmæssigt fokus på udvikling og national udbredelse.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
INNOVATION
7
STØTTE
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0008.png
Anbefalinger
Tema 2: Anbefalinger, som er forudsætninger for at lykkes med digital sundhed,
uanset organisering
9. Sundhedsfaglig tryghed og uddannelse skal muliggøre ”digital først”
”Digital først” kræver faglig tryghed og digitale kompetencer hos det sundhedsfaglige
personale. Det kræver uddannelse, samt at politikere og topledere i sundhedsvæsenet
tager ansvar for etiske dilemmaer.
10. Kapacitetsfrigørende digitale sundhedsløsninger skal opprioriteres på den
politiske dagsorden.
Gennemgribende digitalisering, herunder genbrug af gode løsninger
fra udlandet, er det bedste bud på at sikre sundhedsvæsenet i fremtiden. Det kræver
politisk fokus og viljestyrke.
11. Finansierings- og incitamentsstrukturer skal fremme genanvendelse af andres
digitale sundhedsløsninger.
Digital sundhed indfrier først gevinster ved national
implementering, hvilket kræver nutidige investeringer for fremtidige gevinster. Det
anbefales at oprette en fond med fokus på medfinansiering af implementerings- og
udbredelsesprojekter, samt udfordre eksisterende incitamenter.
12. Udbudsmodeller skal fremme fælles digital sundhed.
Hovedparten af fremtidige
udbud skal være fælles, og de skal også inkludere hospitaler og kommuner med færre
ressourcer. Udbudsreglerne og anvendelsen heraf moderniseres, så genbrug af andres
gode løsninger fremmes.
13. Genbrug af andre landes digitale sundhedsløsninger skal give mere sundhed for
pengene.
Danmark skal være førende på at oversætte, importere og genanvende gode
digitale løsninger fra udlandet, herunder også standarder og metoder.
FORUDSÆTNINGER
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
8
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0009.png
Anbefalinger
Tema 1
Anbefalinger til organisering
og struktur for bedre
sammenhæng og
samarbejde om digital
sundhed
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
9
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0010.png
Anbefalinger
Anbefaling 1: Fælles retning for digital sundhed skal skabes
igennem forpligtende resultatmål og en mere effektiv styreform
Kortlægningen har vist:
•
Store organisatoriske forskelle på anvendelse, prioritering og implementering af
digital sundhed, selv for samme typer borger- og patientforløb. Det gør det svært at
genanvende andres tilgange til digital sundhed, uanset hvor gode de er, og giver
betydelige kvalitetsforskelle og ineffektivitet. Afledt heraf genudvikles og strander
mange digitale sundhedsløsninger lokalt.
•
Samtidig savnes helhjertet implementering af nationale strategier. Strategierne
fokuserer ofte mere på aktivitets- og procesmål end på resultatmål og gevinster for
patienter og sundhedsvæsen.
•
Problematikken afspejles også i Robusthedskommissionens anbefaling nr. 6.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Alle aktører i sundhedsvæsenet trækker i samme
retning igennem landsdækkende strategi og mål for digital omstilling. Borgere skal
opleve lige digitale muligheder og kvalitet, uanset hvilken landsdel de befinder sig i.
Målene skal være løftestænger til at bringe behandlingen tættere på borgerens hjem,
bygge bro imellem det specialiserede og det nære sundhedsvæsen og reducere presset
på sundhedspersonalet.
Bindende strategi og resultatmål
•
Bindende strategi og resultatmål for digital omstilling for hele landet, herunder for
regioner, kommuner, almen praksis og staten (jf. model 1.9).
•
Resultatmål kan f.eks. være andel digitaliserede borgerforløb, andel digitalt
selvhjulpne eller hjemmebehandlede patienter, frigjort kapacitet, reduktion i
indlæggelsestid og genindlæggelser, genanvendelse og implementering af digitale
sundhedsløsninger fra andre hospitaler og kommuner.
•
Gode nationale støttefunktioner skal have indsatser bundet op på resultatmålene for
at gøre det attraktivt og nemmere at indfri resultatmålene hos hospitaler og
kommuner, jf. anbefaling 5. Det gælder f.eks. implementeringshjælp og
finansieringskilder.
•
Resultatmålene forankres i både økonomiaftaler (jf. model 1.12), i direktørkontrakter i
hver kommune og hospital (jf. model 1.6 og 2.6) og i lokale digitale implementerings-
og udbredelsesstrategier (jf. model 1.8). Finansielle incitamenter bør hægtes op på
målene, jf. anbefaling 11.
•
Resultatmålene kan være politisk forhandlede på tværs af sektorerne, f.eks. igennem
trepartsaftaler og økonomiforhandlinger (jf. model 1.12). Fastsættelse og opfølgning
på målene kan sikres ved at oprette en ny afdeling under Sundhedsstyrelsen eller en
ny ”Styrelse for Patientforløb”, med ét hovedformål: At skabe sammenhængende
(digitale) borger- og patientforløb i Danmark, herunder kapacitetsfrigørelse (jf. model
2.18).
10
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0011.png
Anbefalinger
Effektiv bestyrelse til eksekvering
•
Ansvaret for eksekveringen af resultatmålene bør ligge i en handlekraftig, uafhængig
og beslutningsdygtig bestyrelse for hele det offentlige sundhedsvæsen (jf. model 2.3).
Denne bør sammensættes af tunge og anerkendte sundhedsfaglige og IT-faglige
ledere på tværs af sektorer, med tilhørende sekretariat (økonomi og jura).
•
Bestyrelsen kan være national eller decentral, afhængig af hvilken struktur
sundhedsvæsenet overordnet set får. Den kan desuden nedsætte små og
beslutningsdygtige styregrupper pr. strategiske område (jf. model 2.3) med ansvar for
at sikre indfrielse af resultatmålene.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
11
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0012.png
Anbefalinger
Anbefaling 2: ”Digital først”-princip
skal implementeres i
udvalgte stadier af borger- og patientforløb
Kortlægningen har vist:
•
Borgere generelt bliver behandlet fysisk, selv om de ifølge sundhedsfaglige kunne
modtage digital behandling og virtuelle konsultationer.
•
Corona har vist, at en betydelig andel borgere er parate til et digitalt sundhedsvæsen.
•
Virtuelle konsultationer og digitale tilbud er mere udbredte i det private end i det
offentlige, f.eks. online-lægehjælp og apps til selvhjælp.
•
I dag kan borgere opleve vidt forskellige (og ofte ingen) digitale
behandlingsmuligheder, afhængigt af hvilken kommune eller hospital de er tilknyttet.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Digitalisering af borger- og patientforløb skal
understøtte omstilling til det nære sundhedsvæsen, behandling tæt på eget hjem og
kapacitetsfrigørelse. De borgere, som patientsikkert kan behandles digitalt, får det som
førstevalg eller som mulighed. Dette giver let adgang til sundhedstilbud uanset geografi
og kan være en fordel for nogle grupper af borgere (f.eks. ved lange ventelister). Det
digitale sundhedsvæsen skal designes omkring borgeren, ikke omkring organiseringen.
Udgangspunktet er borgernes behov og tilhørende kontaktpunkter
•
For at sikre et sammenhængende digitalt sundhedsvæsen, bør udgangspunktet være
borgernes behov og tilhørende kontaktpunkter (f.eks. online-booking af konsultation)
igennem forskellige stadier før, under og efter sygdomsforløbet (jf. model 1.7).
•
Ved ”digital først” bør borger-
og patientforløb endvidere gentænkes fra bunden ud fra
nuværende digitale muligheder og tilgængelig kapacitet, frem for at lægge
digitalisering ovenpå i de nuværende forløb.
•
Det kan bl.a. være i regi af forpligtende fællesskaber imellem sundhedsvæsenets
aktører (jf. model 2.13 og anbefaling 3) og ved at indføre digitalt designkrav ved
kommende revision af en række kliniske retningslinjer (jf. model 1.5).
•
Det anbefales at begynde med få borger- og patientforløb, hvor
kapacitetsudfordringerne er størst, og bevise de kapacitetsfrigørende gevinster og en
tilfredshed hos både borgere og sundhedspersonale, inden princippet udrulles til
flere patientforløb. Det er urealistisk at kunne triagere alle sygdomsområder digitalt i
første version, med risiko for mange års udviklingstid og validering inden praktisk
erfaring opnås.
Digital triagering i tidligste kontaktpunkter (stepped care)
•
Digitale alternativer til fysiske konsultationer bør indarbejdes systematisk i de
tidligste kontaktpunkter i ikke-akutte borger- og patientforløb. Det bør særligt være i
de eksisterende kontaktpunkter, hvor borgeren allerede søger online-informationer
om symptomer og booker konsultationer (jf. model 1.7), frem for f.eks. at etablere nye
hjemmesider.
12
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0013.png
Anbefalinger
•
Her udføres først digital triagering baseret på symptomer og risiko, med tilhørende
tilbud om digitale sundhedsløsninger i stedet for eller som supplement til fysiske
konsultationer (stepped care). I tilknytning hertil skal der dog altid være en synlig
mulighed for menneskelig kontakt til akutte tilfælde, eller hvor borgeren ikke kan
navigere digitalt. I tillæg til digitale alternativer kan bl.a. civilsamfundets tilbud
indarbejdes, f.eks. Livslinjen og patientforeningers hjælpelinjer.
•
Denne model bør udvikles, så den først og fremmest fungerer ved de tidligste
kontaktpunkter, men kan også genanvendes senere i patientforløbene, f.eks. ved
bekymringshenvendelser.
•
I udviklingen heraf bør tages direkte afsæt i erfaringer fra danske og internationale
forsikrings- og pensionsselskaber og sundhedsvæsener (bl.a. Finland med Omaolo-
platformen) med digitalisering af første led i deres kunderejser ved forsikringer for
sundhed, ulykke og kritisk sygdom.
Henvisning til digital behandling igennem alment praktiserende læger og akutlinjer
•
I tillæg til digital triagering bør andre tidlige kontaktpunkter (særligt alment
praktiserende læger og akutlinjer såsom 1813) få en central rolle i at guide borgeren
ind i digital behandling frem for fysisk.
•
Her har andre europæiske lande (Tyskland, Frankrig, England, Belgien m.fl.)
implementeret såkaldte ”DMD-strukturer”, hvor digitale sundhedsløsninger
blåstemples nationalt, gøres tilgængelige digitalt og kan ordineres af alment
praktiserende læger på lige linje med medicin (jf. model 1.2).”DMD” står for Digital
Medical Device, altså digital sundhedsteknologi med et erklæret sundhedsformål.
Danmark har lignende initiativer på vej, men mere fragmenteret og mindre
omfangsrigt end udlandet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Valg af digitale løsninger til borger- og patientforløb
•
Offentlige og private digitale sundhedsløsninger, som indgår i borger- og patientforløb
som alternativ til fysisk behandling, kan f.eks. være målrettet symptomer og tilstande,
som endnu ikke er behandlingskrævende, eller hvor ventelisten er lang.
•
Det kan være evidensbaserede digitale sundhedsløsninger til selvbehandling ved
mild eller moderat angst, monitorering, øvelser til rehabilitering og ved fysisk smerte
(f.eks. rygsmerte), støtte til reduceret rygning og alkoholindtag m.v. Her anbefales det
at se på borgernære digitale sundhedsløsninger på nordisk og europæisk niveau, som
er længere fremme end Danmark.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
13
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0014.png
Anbefalinger
Anbefaling 3: Store hospitaler og kommuner skal have større
geografisk ansvar for implementering og udbredelse af borgernær
digital sundhed, via 5-10 forpligtende fællesskaber
Kortlægningen har vist:
•
Store forskelle i, hvor godt enkelte hospitaler og kommuner lykkes med digital
sundhed, og hvor stor erfaring og tilgængelige ressourcer de har.
•
Større hospitaler og kommuner har de bedste forudsætninger for at udvikle og
indkøbe digitale sundhedsløsninger, men ikke et incitament til at støtte og udbrede til
andre. Derfor udbredes løsningerne sjældent til mindre hospitaler og kommuner.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Sundhedsvæsenets aktører samarbejder om
implementering og resultatskabelse med borgernær digital sundhed, således at de
bedste (kapacitetsfrigørende) løsninger spredes hurtigt, særligt til kommuner og
hospitaler med færre ressourcer. Fokus her er på den borgernære digitale sundhed
(direkte anvendelig i forebyggelse og behandling), mens IT-infrastruktur indgår i
anbefaling 6.
Større ansvar til de store hospitaler og kommuner
•
De store kommuner og hospitaler gives et ansvar og økonomisk incitament for at
skabe og udbrede digitale borger- og patientforløb til mindre hospitaler og kommuner
i samme geografiske område (jf. model 2.5).
•
Det kan være de seks største kommuner og fem universitetshospitaler, med ansvar
for kommuner og hospitaler i deres landsdel samt ansvar for at koordinere indbyrdes.
De vurderes at have de bedste forudsætninger for at validere og udbrede de bedste
digitale sundhedsløsninger. Ansvaret dækker også samtænkning af digitale borger- og
patientrejser og implementeringsstøtte til praktiserende læger, fysioterapeuter og
andre lokale sundhedsfaglige.
•
Ansvaret skal følges med øget finansiering til at varetage opgaven med koordinering
og udbredelse (jf. model 3.6), eventuelt ved at samle udviklingsbudgetterne til
teknologi på tværs af organisationer (jf. model 3.5). Finansieringen skal designes med
incitamenter, som fremmer et sammenhængende digitalt sundhedsvæsen, jf.
anbefaling 11.
Implementering og udbredelse igennem forpligtende fællesskaber
•
Implementering og udbredelse bør effektueres igennem 5-10 forpligtende
fællesskaber (jf. model 2.13), hvor de store kommuner og hospitaler har den ledende
rolle. Fællesskaberne refererer til den nationale bestyrelse, jf. anbefaling 1.
•
De forpligtende fællesskaber skal have en betydelig masse i antal borgere og
sundhedsfaglige kompetencer, særligt hvis lige adgang til digital sundhed skal sikres,
og mulighederne for at udnytte hinandens kapacitet skal realiseres, jf. anbefaling 4.
Derfor anbefales maksimalt 10.
14
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0015.png
Anbefalinger
•
I fællesskaberne sikres et sammenhængende digitalt borger- og patientforløb, fælles
digital strategi (jf. model 1.8) og deling og genanvendelse af de bedste borgernære
digitale sundhedsløsninger. Ressourcer til effektiv implementering (f.eks. lokal støtte
og uddannelse) kan puljes.
•
Borgernære digitale sundhedsløsninger for udvalgte områder kan være besluttet på
nationalt niveau, jf. anbefaling 1, og implementeres lokalt igennem fællesskabet. For
andre digitale sundhedsløsninger skal fællesskabet sammen gennemføre
udbudsprocesser, hvor store hospitaler og kommuner tager den ledende og
inddragende rolle (jf. model 1.4), og hvor alle forpligtes til efterfølgende indkøb og
implementering.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
15
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0016.png
Anbefalinger
Anbefaling 4: Telemedicinsk populationsansvar skal skabe
geografisk lighed i adgang til sundhedsydelser
Kortlægningen har vist:
•
En betydelig mængde almindelige konsultationer (rehabilitering, lægekonsultation,
fysioterapi), monitoreringsbesøg (hjemmepleje) og hjemmebehandling kan foregå
virtuelt og telemedicinsk.
•
Det private sundhedsmarked og covid-perioden med tilhørende undersøgelser har
vist, at en betydelig andel af danskere er parate til virtuel behandling.
•
Der er udfordringer med geografisk dækning af hele Danmark, bl.a. lægedækning,
men i dag er udveksling af kapacitet fra andre geografiske områder begrænset.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Geografisk lige adgang til digital sundhed af høj
kvalitet, herunder i eget hjem, uanset hvor borgeren er lokaliseret i landet. Mulighed for
gensidig kapacitetsudnyttelse på tværs af organisationer, da virtuel behandling er
uafhængig af geografi. Målet skal være, at borgeren kan modtage behandling i eget
hjem, herunder med et særligt fokus på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
Det sparer desuden en væsentlig mængde transporttid for både borgere og
sundhedspersonale, samt CO
2
.
Telemedicinske fællesskaber til virtuel behandling
•
Fællesskaberne skal indeholde en fælles pulje af læger, sygeplejersker, SOSU'er og
andre faggrupper, som kan foretage virtuelle konsultationer og telemonitorering af
borgere i hele den landsdel, som fællesskabet har populationsansvar for. De
fagprofessionelle kan være lokaliseret sammen i eksisterende sundhedshuse eller på
universitetshospitaler.
•
Udgående teams kan gennemføre nødvendige fysiske besøg lokalt på udvalgte dage
til de typer af konsultationer, som kræver fysisk tilstedeværelse.
•
Ligeledes bør denne digitalisering af borger- og patientforløb medføre nye
uddannelsesformer (grunduddannelse/efteruddannelse) til digitale hjælpere og
behandlere (jf. model 6.2) for lokalt at understøtte borgere med manglende digitale
kompetencer. Ansvaret for støtte til anvendelse af digitale sundhedsløsninger kan
desuden placeres hos apoteker, borgerservice eller lignende eksisterende lokale
tilbud.
•
Populationsansvaret betyder, at læge- og behandlingsdækning bedre kan garanteres
nationalt, også i yderområder. Opsætningen tillader, at sundhedspersonalets
kapacitet og kompetencer kan udnyttes på tværs af geografien, i længere perioder
eller ved pludselige fald i lokal kapacitet.
16
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0017.png
Anbefalinger
Forankret i eksisterende fællesskaber, ikke selvstændige
•
De telemedicinske fællesskaber skal foregå i regi af øvrige forpligtende fællesskaber
om digital sundhed, jf. anbefaling 3, frem for at kræve selvstændige strukturer, som
øger kompleksiteten i sundhedsvæsenet.
•
For at sikre geografisk dækning med tilstrækkeligt faglige kompetencer, bør
fællesskaberne have en væsentlig volumen i både antal borgere og
sundhedspersonale med både almene og specialiserede kompetencer.
Sundhedsklyngerne er muligvis for små til dette formål.
Ensartet tilgang til digital sundhed
•
Forudsætningen for telemedicinske fællesskaber er ensartet tilgang til bl.a. valg af
teknisk løsning og bookingplatform, journalsystemer og dokumentationspraksis,
samt tilgang til borger- og patientforløb, (digitale) tilbud og arbejdsgange. Det taler for
en fælles national tilgang til IT-infrastrukturen, jf. anbefaling 6 om én koncern med
ansvar for sundhedsvæsenets IT-infrastruktur.
•
Det vurderes hensigtsmæssigt at begynde med de teknologier, som allerede er
modne, særligt virtuelle konsultationer. Øvrige telemedicinske løsninger kan komme
til, i takt med at de bliver modnet til national udbredelse.
•
Samtidig er det hensigtsmæssigt, at de helt grundlæggende teknologivalg
koordineres nationalt, så ressourcer kan udveksles på tværs af landsdele. Det gælder
bl.a. bookingplatform og platform til videokonsultation.
•
Fælles digitalisering i denne form vil hermed også blive en løftestang for ensartethed
generelt på tværs af kommuner og hospitaler, og ikke kun af hensyn til det
telemedicinske fællesskab. Det skaber fundamentet for bedre genanvendelse og
effektiv udnyttelse af digital sundhed i sundhedsvæsenet.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
17
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0018.png
Anbefalinger
Anbefaling 5: Lokal implementering af digital sundhed skal støttes
af national programorganisation med udgående
implementeringsteams
Kortlægningen har vist:
•
Lokale ledelser efterspørger i høj grad hjælp til at gennemskue teknologier,
implementering og jura. Lokale processer for forandringsledelse og implementering
er ofte mangelfulde.
•
Tilgængelig ekspertise varierer på tværs af store og små kommuner og hospitaler.
•
Hjælpe- og finansieringsmuligheder til at udvikle nye ting er markant bedre end for
implementering af eksisterende projekter og genanvendelse af løsninger fra andre.
Derfor påbegyndes ofte nye projekter, før eksisterende er implementeret og udbredt.
•
Ressourcer til implementering er kraftigt begrænsede hos det sundhedsfaglige
personale, da det tager tid væk fra borgeren.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Lokal ledelse understøttes i effektiv implementering
og gevinstrealisering. De bedste digitale sundhedsløsninger spredes og implementeres
naturligt, så effekter opnås hurtigere for både borgere (kvalitet) og sundhedsvæsen
(aflastning). Ensartethed sikrer lige adgang til sundhed for borgerne såvel som bedre
mulighed for samarbejde og kapacitetsudnyttelse i sundhedsvæsenet (virtuelt eller
fysisk udlån af medarbejdere) regionalt eller nationalt, jf. anbefaling 4.
Støttemuligheder med sammenhæng til nationale resultatmål
•
Støttemulighederne bør designes, så de gør det attraktivt og nemt at indfri de
nationale resultatmål, jf. anbefaling 1. Det kræver en direkte sammenhæng med de i
resultatmålene prioriterede indsatsområder.
•
Støttemuligheder kan dække rådgivning eller understøttelse (teknologivalg,
implementering, evaluering) og finansiering.
Programorganisation til lokal implementeringsstøtte
•
Udenlandske sundhedssystemer og hospitalskoncerner (f.eks. Clalit i Israel med 5
mio. borgere og Kaiser Permanente i USA med 13 mio. borgere) har gode erfaringer
med etablering af centrale organisationer, som har kompetencer og ressourcer til at
overvåge og identificere de bedste sundhedsteknologier, samt støtte lokalt med
forandringsledelse og implementering.
•
Tilsvarende bør Danmark oprette en programorganisation for borgernær digital
sundhed, som kan støtte lokale hospitaler og kommuner med implementering (jf.
model 2.17) igennem forpligtende fællesskaber, jf. anbefaling 4, og i henhold til
nationale programmer, jf. anbefaling 1.
18
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0019.png
Anbefalinger
•
Kerneopgaven for programorganisationen er at overvåge og vurdere borgernære
digitale sundhedsløsninger samt at støtte lokalt med implementering ved hjælp af
udgående teams, som har både kliniske og teknologiske kompetencer (jf. model 2.7).
•
Organisationen skal være selvfinansierende hen over en mellemlang periode ved at
øge implementering og udbredelse af kapacitetsfrigørende teknologi.
•
Alternativet til en programorganisering kan være en rådgivende ekspertorganisation
(jf. model 2.20), som ikke hjælper med implementering.
Tilkoblet fondsstruktur, da finansiering til implementering er afgørende
•
Det anbefales, at programorganisationen kobles til en fondsstruktur, som finansielt
kan støtte med en andel (f.eks. op til 70 %) af den lokale investering i implementering,
f.eks. udstyr og indretning af lokaler til telemedicinsk behandling og frikøb af lokalt
plejepersonale med vikarer. Dette uddybes i anbefaling 11.
•
Den finansielle støtte er afgørende, da tilgængelige ressourcer til implementering
ifølge kortlægningen er en af de største barrierer. Og det er afgørende, at
finansieringen kobles direkte til de nationale resultatmål og ovenstående organisering
for bedre implementering og udbredelse.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
19
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0020.png
Anbefalinger
Anbefaling 6: Sundhedsvæsenets gennemgående støttefunktioner
(innovation, IT og jura) omdannes til fællesejede koncerner
Kortlægningen har vist, at støttefunktioner hos regioner, hospitaler og kommuner i dag
har markant forskellige, og ofte ukoordinerede, tilgange til:
1. Innovation: behovsindsamling og løsninger genopfindes.
2. IT-infrastruktur: Indbyrdes og på tværs af sektorer, forskellige krav til integrationer.
3. Sundhedsteknologisk jura: Fortolkning, standarder og processer, bl.a. om GDPR og
MDR, og i fremtiden anvendelse af AI.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Støttefunktioner bør både understøtte lokale
organisationer og understøtte et sammenhængende nationalt sundhedsvæsen, hvor de
bedste digitale løsninger og fremgangsmåder naturligt bliver udbredt.
Koncernstrukturer med klar og entydig ledelsesstruktur
•
I kortlægningen er særligt tre støtteområder omtalt, hvor en konsolidering vil gavne
bedre implementering og udbredelse af digital sundhed: Sundhedsinnovation (jf.
model 2.9), IT-infrastruktur (jf. model 2.10) og sundhedsteknologisk jura (jf. model
2.11).
•
Koncerntænkning og -strukturer sikrer ensartethed og fælleshed ved at understøtte
samtlige hospitaler og kommuner. De kan tænke i tværsektionelt i borgerforløb og
nationalt, da de ikke er organisatorisk bundet ind i hver region, hospital eller
kommune.
•
Koncernerne ejes af stat, kommuner og/eller hospitaler i fællesskab (ligesom
KOMBIT, Sundhed.dk og lignende). De skal referere til den nationale bestyrelse for
digital sundhed for at sikre fælles retning med sundhedsvæsenet igennem
målstyring, jf. anbefaling 1.
•
Koncernstrukturerne har lokale organisationer som datterselskaber eller
serviceafdelinger, således at lokal tilknytning fastholdes men er underlagt en ny
national ledelsesstruktur i koncernen. Den nye koncernledelse kan holdes ansvarlig
for skabte resultater og brugertilfredshed med service på hospitaler og i kommuner.
1) Koncern for koordineret sundhedsinnovation
•
Koncernen vil have ansvaret for at understøtte lokale ildsjæle og kliniske miljøer i
behovsafdækning og tidlig innovation, jf. anbefaling 7, og samtidig sikre en stærk
national koordinering. Dermed samles en andel af de nuværende innovationsenheder
og udviklingsorienterede forskningsprojekter under én landsdækkende og
koordinerende ledelsesstruktur (jf. model 2.9), selv om de fortsat vil være lokalt
forankrede.
•
Ansvaret dækker fælles national behovsindsamling, så flere kan få gavn af de samme
innovationsprojekter (jf. model 4.1). Og det dækker sikring af, at digitale løsninger ikke
genudvikles på grund af manglende overblik over eksisterende teknologi i Danmark og
udlandet (jf. model 4.2) eller igangværende udviklingsprojekter (jf. model 4.3).
20
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0021.png
Anbefalinger
•
Koncernen får samtidig ansvaret for at koordinere udvikling af digitale
sundhedsløsninger og vælge de hospitaler, kommuner og private med de bedste
forudsætninger (kompetencer og ressourcer) til sammen at udvikle løsningen i
national skala og høj kvalitet. Det er ikke nødvendigvis de samme organisationer, som
har lavet behovsafdækning og tidlig innovation.
•
Koncernen får også ansvaret for at beslutte, hvilke digitale sundhedsløsninger der
skal udbredes nationalt og herefter selskabsgøres, jf. anbefaling 8.
2) Koncern for fælles IT-infrastruktur
•
Koncernen vil have ansvaret for design og sammenhæng i hele IT-infrastrukturen på
sundhedsområdet (jf. model 2.10), med bl.a. de nuværende regionale IT-afdelinger
som datterselskaber. Det giver klarhed over, hvem der har ansvaret for den fulde IT-
infrastruktur i sundhedsvæsenet med én ansvarlig direktion og én bestyrelse.
•
Hovedopgaven for koncernen er at sikre sammenhæng og udveksling af data imellem
systemer
i hele sundhedsvæsenet.
Særligt elektroniske patientjournaler,
omsorgsjournaler og lægepraksissystemer bør betragtes som én sammenhængende
IT-infrastruktur, designet så data følger borgeren frem for organiseringen i
sundhedsvæsenet (jf. model 5.2). Hertil hører et fælles sprog, arbejdsgang og
dokumentationspraksis, således at digitale sundhedsløsninger kan udbredes til
forskellige systemer.
•
Ansvaret dækker også understøttelse af IT-infrastruktur og implementeringsstøtte til
praktiserende læger, fysioterapeuter og andre lokale sundhedsfaglige grupper.
•
Eksisterende og ældre systemer bindes sammen via tredjepartsløsninger (jf. model
5.2). Dette betyder, at antallet af systemer (f.eks. EPJ) er mindre vigtigt, blot de kan
integreres effektivt sammen via datacentraler og data kan udveksles gnidningsfrit
som basis for effektive borger- og patientforløb. Det kræver en fælles udviklings- og
integrationsplatform for sundhedsvæsenet, med faste kriterier, som forskellige
systemer kan integreres op imod
–
også selv om systemerne ikke er ens.
•
Koncernen ejer ikke alle systemerne selv, men står for leverandørkontakten og kan
stille krav til bl.a. leverandørernes integrationer og/eller dataudveksling (jf. model
5.3), således at digitale sundhedsløsninger let kan integreres. Samtidig skal
koncernen udarbejde nationale standarder og indhente databehandleraftaler i
henhold til GDPR. I den funktion vil koncernen i nogen grad svare til f.eks. den
nuværende CIMT i Region Hovedstaden eller KOMBIT.
•
Desuden kan koncernen opstille krav til både leverandører og samtlige aktører i
sundhedsvæsenet, så IT-systemer i fremtiden udvikles med samme principper, også
selv om de ikke er ens.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
21
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0022.png
Anbefalinger
3) Koncern for ensartet sundhedsteknologisk jura
•
Koncernen vil have ansvaret for at sikre ensartede juridiske fortolkninger og
standarder i relation til sundhedsteknologi, herunder i forhold til GDPR, MDR og AI (jf.
model 5.1 og model 2.11).
•
Koncernen skal forebygge overimplementering af lovgivning, og at forskellige
fortolkninger hæmmer udbredelse, samt effektivisere igennem fælles genanvendelse
af standarder, frem for at hver region, hospital og kommune udvikler individuelle
standarder (jf. model 5.1).
•
Det bør i arbejdet med standarder desuden tilstræbes, at der udvikles forskellige
størrelser på standarderne og tilhørende modeller, således at små projekter ikke
bliver ramt af hæmmende bureaukrati (jf. model 5.1).
22
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0023.png
Anbefalinger
Anbefaling 7: Lokale ildsjæle og kliniske miljøer skal understøttes i
behovsafdækning og tidlig digital innovation
Kortlægningen har vist:
•
Kendskab til behov og ideer til potentielle løsninger findes oftest lokalt iblandt
ildsjæle og kliniske miljøer, men samles ikke op.
•
Der findes ikke et centralt og koordineret overblik over borgeres og
sundhedspersonales behov, potentialer, eksisterende teknologi og eksisterende
projekter. Det bevirker, at de samme løsninger genudvikles flere steder i landet og hos
vores nordiske naboer.
•
Kompetencer og ressourcer til at udvikle digitale løsninger af høj kvalitet findes ikke i
alle organisationer, som udvikler i dag. Samtidig prioriteres efterfølgende
implementering og udbredelse ikke. Det bevirker, at et stort antal offentlige
udviklingsprojekter ikke ender med at indfri de ønskede gevinster.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium:
Lokale ildsjæle og kliniske miljøer på hospitaler og i kommuner skal
opleve bedre understøttelse end i dag til at få identificeret og valideret behov og få
rådgivning om eksisterende digitale løsninger, de største potentialer og tidlig innovation.
Med den tidlige innovation menes den eksplorative og idegenererende del
–
før selve
produktudviklingen, som skal løftes ud, jf. anbefaling 6 om sundhedsinnovation og
anbefaling 8 om selskabsgørelse.
Understøt de lokale ildsjæle i behovsindsamling og tidlig innovation
•
Fundamentet for innovation opstår oftest iblandt lokale ildsjæle i de miljøer, som
oplever behovet. Det opstår sjældent ved centraliserede eller styrede processer, som
er nødvendige for effektiv udbredelse og gevinstrealisering. Behovsafdækning og tidlig
innovation (udforskning af teknologiske potentialer) skal derfor fortsat være lokal og
velintegreret i de kliniske miljøer.
•
Understøttelse kan bestå af nationalt forankret uddannelse i de bedste metoder for
behovsafdækning, kendskab til eksisterende danske og udenlandske digitale
sundhedsløsninger og de største innovationspotentialer (jf. model 4.1 og 4.2), samt
netværk og adgang til anonymiseret (eller syntetisk) data til forskere og udviklere af
digitale sundhedsløsninger på de behandlingsområder, hvor der er størst behov (jf.
model 5.2), selvfølgelig i udviklingsmiljøer med nødvendig datasikkerhed.
National behovsopsamling og koordinering af produktudvikling
•
Den vigtige lokale viden om behov og potentialer skal opsamles nationalt, så
støttefunktioner, jf. anbefaling 5, og finansieringsmuligheder, jf. anbefaling 11,
allokeres til de områder, hvor potentialet for værdi for borgerne og
kapacitetsfrigørelse er størst. Derudover skal produktudvikling koordineres og løftes
hos dem med bedst kompetencer hertil.
•
Ansvaret herfor kan lægges i en fællesejet koncern for sundhedsinnovation, jf.
anbefaling 6, som dermed får ansvaret for national behovsindsamling, koordinering af
produktudvikling og understøttelsesinitiativerne skitseret ovenfor.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
23
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0024.png
Anbefalinger
Anbefaling 8: Borgernære digitale sundhedsløsninger skal lægges i
selskaber, som får et entydigt fokus på udvikling og udbredelse
Kortlægningen har vist:
•
Lokalt ejerskab af digitale sundhedsløsninger på hospitaler og i kommuner kan stå i
vejen for et sammenhængende digitalt sundhedsvæsen. Løsningerne strander lokalt
grundet manglende incitament til at udbrede egne løsninger og grundet mangel på
implementeringsstøtte hos andre.
•
Implementering og national udbredelse kræver et betydeligt ledelsesmæssigt fokus
for hver digital sundhedsløsning, hvilket oftest ikke kan rummes effektivt i større
organisationer iblandt mange andre ansvar og dagsordener.
•
Indfrielse af juridiske krav er nødvendige, for at løsningen kan udbredes ud over egen
organisation, men prioriteres ofte ikke.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
De bedste digitale borger- og patientforløb udbredes
nationalt, herunder på tværs af sektorer, uanset hvilken kommune eller hospital der har
(med)udviklet dem. Sundhedsvæsenet kan dermed flytte sit fokus til kerneopgaven
(forebyggelse og behandling) og væk fra udvikling og drift af digitale løsninger. Fælles
indkøb og leverandørstyring medfører betydelige besparelser.
Selvstændige selskaber med fokus på og kapacitet til implementering og
udbredelse
•
Borgernære digitale sundhedsløsninger, som i dag ejes og drives af hospitaler og
kommuner, lægges ud til selvstændige selskaber, hvis de vurderes at skulle udvikles
til national skala og udbredes. Borgernære digitale sundhedsløsninger skal ikke i
fremtiden udvikles, driftes og udbredes af enkelte hospitaler eller kommuner.
•
Selvstændige selskaber har en dedikeret direktør og apolitisk bestyrelse med et
entydigt fokus på og økonomisk incitament til at udbrede løsningen til alle landsdele.
Og de har et fokus på at videreudvikle løsningen og sikre høj tilfredshed hos de
organisationer, som skal anvende den, da økonomien afhænger heraf.
•
Armslængden til systemet tillader mere effektive beslutningsprocesser, og erfaringer
fra udlandet viser, at dette overkommer barrierer vedrørende rivalisering imellem
hospitaler.
•
De digitale sundhedsløsninger skal inden selskabsgørelse være forbi det stadie, hvor
behovet og innovationspotentialet er valideret, jf. anbefaling 7.
•
Den nye organisering håndterer de nødvendige juridiske krav (herunder CE), hvilket
gør national udbredelse mulig.
24
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0025.png
Anbefalinger
Forskellige ejerskabsformer afhængig af område
•
Det afgørende er, at en ledelse får et entydigt fokus på at skabe landsdækkende
gevinster med digitale sundhedsløsninger. Dette er, uanset om det er nye eller
eksisterende selskaber (f.eks. en udvidet version af Amgros), eller om de er offentligt
eller privat ejede. Valget heraf kræver en vurdering pr. område og er også en politisk
beslutning.
•
Fællesejede selskaber (jf. model 2.22) er den form med størst erfaringsgrundlag i
dansk kontekst. Det kan være mindre eller mellemstore selskaber til bestemte
teknologier og afgrænsede områder (ligesom Sundhed.dk og Rejsekort & Rejseplan
A/S). Eller det kan være større selskaber med et bredt ansvarsområde (ligesom
Amgros, KOMBIT og Udbetaling Danmark), f.eks. digitalisering af hjemmebehandling
af multikronikere. Sådanne selskaber vil ofte være projektledelses- og
indkøbsorganisationer i højere grad end selv at være udviklere.
•
Alternativt til selskaber med brede ansvarsområder kan der oprettes ét selskab for
hver løsning
–
enten
selvstændige nonprofits eller socialøkonomiske virksomheder,
kendt fra NHS i England med gode resultater (jf. model 2.21), eller selvstændige
profitdrevne startups, kendt fra bl.a. DTU og universitetshospitaler. Sidstnævnte
tillader privat kapital til at finansiere udvikling og udbredelse.
•
Anbefalingen er at oprette
flere
selskaber, snarere end ét stort, for ikke at skabe
monopoler og tunge organisationer, hvor et entydigt ledelsesmæssigt fokus på
udbredelse igen er udfordret.
•
Selskaberne skal igennem solid inddragelse sikre, at løsningen forbliver tæt på den
sundhedsfaglige praksis og på lokale brugeres behov.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
25
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0026.png
Anbefalinger
Tema 2
Anbefalinger, som
er forudsætninger for at
lykkes med digital
sundhed, uanset
organisering.
26
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0027.png
Anbefalinger
Anbefaling 9: Sundhedsfaglig tryghed og uddannelse skal
muliggøre ”digital først”
Kortlægningen har vist:
•
Vellykket digital sundhed handler i høj grad om faktorer rundt om teknologien,
herunder kultur, faglig tryghed og digitale kompetencer.
•
Digitalisering bliver ofte et add-on frem for integreret direkte i arbejdsgange,
behandling og uddannelse.
•
Manglende faglig tryghed handler bl.a. om en følelse af personlig risiko for
sundhedspersonalet og borgerne ved at ibrugtage teknologien i behandling og pleje,
samt at digitalisering tidligere har været en besparelsesdagsorden.
•
Sundhedspersonale i nogle områder har en oplevelse af, at de drukner i apps, som de
sjældent selv har forudsætningerne for at vurdere, og som borgere allerede anvender.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Sundhedspersonalet føler sig fagligt trygge ved
digitale sundhedsløsninger. Digital sundhed integreres i vores sundhedsvæsen, frem for
at være et add-on.
Digitalisering skal integreres bedre i behandling og uddannelse
•
Digital sundhed bør være et designkrav ved kommende revision af kliniske
retningslinjer (jf. model 1.5) og ved digital gentænkning af borger- og patientforløb (jf.
model 1.7), så det integreres direkte i behandling og pleje.
•
I grunduddannelse og efteruddannelse bør digitalisering integreres direkte i fagene,
frem for at være separat og valgfag (jf. model 6.1). Her kan bl.a. ses til DigiTech-
uddannelsen ved SOSU Fyn.
•
Opret en ny basis- eller efteruddannelse som digital hjælper/behandler. En person,
som kan understøtte borgere med lavt digitalt kompetenceniveau og understøtte
sundhedspersonale med god anvendelse af digitale sundhedsløsninger (jf. model
6.2). En digital omsorgsstilling kan også være et mindre fysisk krævende job, som
potentielt kan fastholde ældre plejepersonale.
•
Undersøg mulighederne for at anvende kompetencefondenes midler til
efteruddannelse i forbindelse med bedre digital sundhed (jf. model 6.5). Det gælder
både plejepersonale og læger. Digital sundhed er et attraktivt emne for mange, og det
kan bidrage til, at flere tager efteruddannelse.
•
Uddannelserne bør bl.a. dække digital dannelse, håndtering af etiske dilemmaer og
digital inklusion af ressourcesvage borgere. Uddannelserne bør desuden primært
være online, så de kan tilgås af sundhedsfaglige i hele landet og understøtte en
fælles tilgang til digital sundhed, og med lokal, praksisnær træning (jf. model 6.4).
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
27
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0028.png
Anbefalinger
Rygdækning til risici ved svære dilemmaer
•
Politikere og topledere i sundhedsvæsenet skal gå foran med svar på svære etiske
dilemmaer ved digital sundhed, hvilket giver sundhedspersonalet rygdækning til
deres arbejde. Gør det tydeligt, hvilke ansvar for risici der tages nationalt, og hvilke
der fortsat ligger hos sundhedspersonalet.
•
Dilemmaer inkluderer f.eks. afvejning af evidens i forhold til
implementeringshastighed. Hvor evidensbaserede skal digitale løsninger være, hvis
alternativet er ingen behandling og lange ventelister, så længe teknologien er
patientsikker?
•
Dilemmaer inkluderer også f.eks., om digital sundhed må være målrettet
ressourcestærke for at frigøre kapacitet til ressourcesvage (selv om det øger
uligheden på kort sigt), risici ved oversete behov ved digital triagering og monitorering,
ansvaret for AI i behandling og beslutningsstøtte m.v.
Digital inklusion af borgere og sundhedspersonale
•
Digitale sundhedsløsninger udvikles ofte med borgere og sundhedspersonale, som
har et højt niveau af motivation og digital kompetence.
•
Det bør sikres, at løsningerne som en del af deres evaluering afprøves med digitalt
svagere grupper af borgere og sundhedspersonale, herunder sundhedspersonale,
som spænder over flere sygdomsområder og dermed også teknologier (f.eks.
sygeplejersker i små kommuner). Dette stiller større krav til brugervenlighed og er en
forudsætning for både faglig tryghed, lige adgang til sundhed og effektiv
implementering efterfølgende.
•
Hvis sundhedsløsninger udvikles til ressourcestærke borgere (for at frigøre
menneskelig kapacitet til ressourcesvage), skal det være et bevidst og tydeligt valg.
Overblik over patientsikre og validerede digitale sundhedsløsninger
•
Myndigheder bør validere og blåstemple digitale sundhedsløsninger (jf. model 1.2), så
sundhedsfaglige let kan finde og anvende sikre og effektive digitale løsninger
–
og
adskille dem fra de titusinder af tilgængelige digitale sundhedsløsninger af varierende
kvalitet, som borgere i vid udstrækning allerede bruger.
28
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0029.png
Anbefalinger
Anbefaling 10: Kapacitetsfrigørende digitale sundhedsløsninger
skal opprioriteres på den politiske dagsorden
Kortlægningen har vist:
•
Manglende (lands)politisk italesættelse og interesse for teknologiaspektet i
spørgsmålet om kapacitetsfrigørelse og bedre patientforløb, da teknologi er sværere
at formidle til vælgere end f.eks. flere sygeplejersker.
•
Manglende fælles prioritering igennem sundhedsvæsenets politiske og
ledelsesmæssige lag. Og manglende lokal prioritering af nationale digitale strategier
på sundhedsområdet.
•
Virksomheder og investorer ændrer deres fokus væk fra det danske sundhedsvæsen
og hen til udlandet eller andre sektorer. Dette er taget til i 2023.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Gennem politisk opmærksomhed og fokus skabes et
stærkt momentum for den nødvendige digitale transformation af sundhedsvæsenet,
både hos ledere, sundhedspersonale, borgere og patienter og private aktører. Et stærkt
politisk fokus vil genskabe investorers og virksomheders villighed til at investere i
sundhedsvæsenet.
Toppolitisk forankring for digital sundhed
•
Vi kan ikke rekruttere os ud af arbejdskraftsmanglen, og omstilling til et digitalt,
sammenhængende sundhedsvæsen vil kræve en massiv indsats vedrørende
forandringsledelse, kulturforandring og nedbrydning af barrierer. Uden politisk
lederskab og viljestyrke bliver denne transformation tæt ved umulig at gennemføre.
•
Det kræver derfor, at politikere både nationalt, regionalt og kommunalt påtager sig et
ansvar for at italesætte kapacitetsfrigørende (digital) sundhedsteknologi, på samme
måde, som grøn teknologi indgår i den politiske diskussion om klima og CO
2
.
•
Et stærkt politisk engagement vil øge sandsynligheden for, at private fonde og
investorer satser og investerer i området, hvilket fremmer både innovation,
prisreduktion og udbredelse
–
herunder
uddelingsfonde (jf. model 3.3) og
investeringsfonde og pensionskasser (3.4). Dette kræver endvidere en aktiv politisk
indsats og dialog med de private aktører fra (top)politisk side.
Internationalt politisk udsyn
•
Danmark kommer ikke til at kunne innovere den bedste teknologi til alle vores behov,
da vi i kraft af vores lands størrelse er begrænset af både antal ansatte og budgetter.
•
Gør det derfor til et politisk mål, at Danmark bliver verdensmestre i import og
genanvendelse af udenlandske digitale sundhedsløsninger, særligt fra nordiske og
andre ledende digitale lande, som også prioriterer kvalitet, evidens og etik. Det
handler om systematisk at være dygtig som land til at overvåge, importere, oversætte
og tilpasse udlandets bedste digitale løsninger.
•
Dette er afgørende, hvis Danmark skal have maksimal sundhed og
kapacitetsfrigørelse for investeringerne i digitale sundhedsløsninger, da
genanvendelse koster en brøkdel af egen udvikling.
•
Dette er uddybet i anbefaling 13.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
29
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0030.png
Anbefalinger
Anbefaling 11: Finansierings- og incitamentsstrukturer skal
fremme genanvendelse af andres digitale sundhedsløsninger
Kortlægningen har vist:
•
Markant bedre finansieringsmuligheder og incitamenter (herunder anerkendelse og
eksponering) til udvikling af nye projekter end til implementering, gevinstrealisering og
udbredelse. Det er lettere at få et fondsprojekt til udvikling af egen løsning end at
opnå finansiering til at genanvende en løsning fra et andet hospital eller kommune, og
det modarbejder ønsket om mest mulig sundhed for sundhedsvæsenets ressourcer.
•
Budget- og økonomimodeller er forskellige på tværs af organisationer, hvilket
besværliggør udbredelse. De understøtter desuden ikke de bedste beslutninger på
mellemlang og lang sigt. Ressourcer til implementering, gevinstrealisering og
udbredelse kan sjældent findes tilstrækkeligt i kernedriften uden kortsigtede
besparelser, herunder afskedigelse af personale.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Finansierings- og incitamentsstrukturer skal
understøtte implementering og genanvendelse af andres digitale sundhedsløsninger,
således at Danmark opnår hurtig og størst effekt af modne digitale sundhedsløsninger.
Finansiering skal primært understøtte genanvendelse
•
Vend den nuværende model om. Det skal være klart lettere at finde finansiering til at
genanvende andres gode digitale sundhedsløsninger end at udvikle egne. Og det skal
være nemmere at finde finansiering til at implementere løsninger i bund og realisere
gevinster (herunder kapacitetsfrigørelse) end at udvikle nye.
•
Dette kan bl.a. opnås ved at allokere størstedelen af eksisterende offentlige puljer og
fonde til implementering og national udbredelse og stille øgede krav til
udviklingsprojekter (jf. model 3.1). Desuden bør midler til genanvendelse af andre
organisationers løsninger båndlægges igennem økonomiaftaler, hvor pengene løftes
ud af egne budgetter og reserveres i en pulje til udmøntning (jf. model 3.7).
Selvfinansierende fond til udbredelse af kapacitetsfrigørende løsninger
•
Der bør oprettes en uddelingsfond, som medfinansierer implementerings- og
genanvendelsesprojekter med kapacitetsfrigørende potentiale (jf. model 3.9),
ligesom KHZG-fonden i Tyskland medfinansierer op til 70 pct. af
implementeringsomkostningen til eksisterende teknologier på hospitaler.
•
Fonden bør kobles direkte til nationale resultatmål, jf. anbefaling 1, og national
programorganisation for støtte til implementering og udbredelse, jf. anbefaling 5.
•
Fonden skal selvfinansieres inden for en mellemlang årrække igennem realiserede
kapacitetsfrigørende gevinster. Den kan være en tilpasset version af Sundhedsfonden
fra 2022-regeringsgrundlaget eller Teknologifonden foreslået af Danske Regioner og
Dansk Industri.
•
Alternativt kan fonden etableres som lånekapitalfond (jf. model 3.10), hvor pengene
tilbagebetales til fonden, i takt med at gevinsterne indfries hen over en årrække, eller
som en fælles offentlig og privat investeringsfond (jf. model 3.11).
30
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0031.png
Anbefalinger
Incitamentsstrukturer som fremmer gevinster
•
Incitamentsstrukturer bør indrettes, så de fremmer den bedste beslutning på som
minimum mellemlang sigt (3-5 år).
•
Incitamenter inkluderer også styringsmæssige incitamenter, hvor ledere,
sundhedspersonale og forskere bør belønnes (målsætninger, bevillinger,
anerkendelse, eksponering) for at udbrede viden, for implementering og for resultater.
I dag er belønningerne for udvikling og publiceret forskning markant større.
•
Respondenter til kortlægningen har foreslået at gøre en procentdel af
forskningsbevillinger afhængige af resultater og udbredelse (jf. model 1.13) og indføre
et nationalt benchmark af hospitalers og kommuners resultater med implementering
og genanvendelse (jf. model 1.10) i lighed med de nationale mål på sundhed og for
forskernes konkurrencescore.
•
Incitamentsstrukturer er dog komplekse, med flere faldgruber, og vi foreslår en
dybere analyse heraf. Denne bør også omfatte gennemgang af principper for budget-
og økonomistyring (jf. model 3.8), så de understøtter de bedste beslutninger med
flerårigt sigte (f.eks. at de forebygger genindlæggelser) frem for optimering inden for
kalenderåret.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
31
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0032.png
Anbefalinger
Anbefaling 12: Udbudsmodeller skal fremme fælles digital
sundhed
Kortlægningen har vist:
•
Den nuværende praksis, regler og modeller for udbud opfattes som hæmmende for
sammenhængende digital sundhed i Danmark. Det er særligt svært at gennemføre
fælles udbud med købsoptioner, hvor andre hospitaler og kommuner kan koble sig
på. Alle organisationer skal i udgangspunktet gennemføre egne udbud, da der er
tale om separate juridiske enheder.
•
Ved at indgå i fælles udbud øges kontraktsummen og dermed kravene til
udbudsprocessen (f.eks. når beløbsgrænsen til EU-udbud overstiges), hvilket gør
det nemmere at lave mindre lokale indkøb eller egne løsninger.
•
Desuden er tilgangen til vurderingskriterier ved indkøb og efterfølgende evaluering
af digitale sundhedsløsninger forskellig. Det hæmmer muligheden for genbrug.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
Udbudsregler understøtter (ikke hæmmer) fællesskab
om indkøb af borgernære digitale sundhedsløsninger, da det giver mest sundhed for
pengene.
Fælles og behovsdrevne udbud bliver udgangspunktet
•
Behovsdrevne udbud er udgangspunktet for alle aktører på sundhedsområdet (jf.
model 1.4) på højt prioriterede områder og i relation til de foreslåede nationale
resultatmål, jf. anbefaling 1.
•
”Behovsdrevne” betyder, at udbuddet fokuserer på de udfordringer, som skal løses i
borger- og patientforløb, uden at de tekniske løsninger defineres på forhånd. Det er
særlig vigtigt, når der er tale om komplekse problemer, f.eks. ved hjemmebehandling
af multisyge ældre patienter i områder med begrænset lægedækning.
•
Det kræver, at løsningerne leveres af konsortier af danske og udenlandske aktører
(offentlige og private), som går sammen for at løse et problem med forskellige
komponenter og konkurrerer om at skabe de bedste pakker af løsninger.
•
”Fælles” betyder, at alle aktører nationalt eller i forpligtende fællesskaber om digital
sundhed, jf. anbefaling 3 og 4) som udgangspunkt forpligtes til udbuddet og aktivt
skal fravælge og begrunde fravalget; opt-out, frem for opt-in.
•
Fælles udbud som udgangspunktet hjælper med at overkomme problematikker med
købsoptioner og genudbud for at kunne anvende samme løsninger hos (særligt
mindre) hospitaler og kommuner, som gerne vil, men ikke har ressourcerne til at
gennemføre et eller flere udbud selv. Samtidig puljes ressourcer og kompetencer ved
fælles udbud, hvilket giver mindre kommuner og hospitaler en direkte vej til at hægte
sig på udbudsprocesser, de ellers ikke ville kunne have gennemført selv.
32
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0033.png
Anbefalinger
Genbrug af andres udbud skal være muligt
•
Der vil fortsat blive gennemført en væsentlig mængde udbud, som ikke fra starten er
fælles. Mulighederne for genbrug af andres gennemførte udbud er i dag begrænsede
og besværlige (f.eks. købsoptioner), på trods af et markant ønske.
•
Forbedrede rammer og modeller herfor vil fremme udbredelse af de bedste digitale
sundhedsløsninger (jf. model 5.4). Det kan f.eks. være at hæve den interne offentlige
beløbsgrænse for udbud, når der er tale om genbrug af udbud fra andre hospitaler og
kommuner, selvfølgelig hvis leverandøren accepterer.
•
Samtidig er der et potentiale i bedre udnyttelse af de eksisterende regler, hvilket
kræver en national indsats for bedre og fælles fortolkning.
•
Fælles udbud kan desuden fremmes af en ensartet tilgang til udbudsprocesser,
business-cases og resultatbaserede leverandørkontrakter i både små og større
versioner afhængig af projektets størrelse (jf. model 7.2), samt af fælles juridisk
fortolkning og standarder (jf. model 7.1). Det kræver, at centrale aktører (lige nu
styrelser, Danske Regioner og KL) fortsat arbejder systematisk på at udbrede en
fælles tilgang til udbudsprocesser.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
33
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0034.png
Anbefalinger
Anbefaling 13: Genbrug af andre landes digitale
sundhedsløsninger skal give mere sundhed for pengene
Kortlægningen har vist:
•
Danmark genopfinder mange digitale løsninger, som allerede findes hos vores
nordiske nabolande og i sundhedssystemer, som ligner vores. Danmark er foran på
digital IT-infrastruktur, men bagud på borgernær digital sundhed.
•
Danmark har kun adgang til en lille andel af den globale innovationskraft, de bedste
hjerner og finansiering til digital sundhedsudvikling.
•
Danmark er på afgørende områder for digital sundhed på vej til at implementere
processer, klassifikationer og kriterier, som er afkoblet igangværende europæiske
harmoniseringstiltag og kommende EU-forordninger. Derfor er Danmark lige nu ikke
et attraktivt marked for udenlandske løsninger, da vi også har eget sprog og lille
befolkning. Hvis vi ikke skal gå glip af fremtidens bedste løsninger, bliver vi nødt til at
gøre os mere attraktive.
Beskrivelse af anbefaling
Succeskriterium for anbefaling:
At det danske sundhedsvæsen får adgang til de
bedste udenlandske digitale sundhedsløsninger, og at både indkøbere og
beslutningstagere får et let tilgængeligt overblik pr. behov, inden eget indkøb og
udvikling.
Importer, oversæt og tilpas de bedste digitale sundhedsløsninger fra udlandet
•
Hvis Danmark skal have størst mulig gevinst af investeringerne, bør Danmark blive
markant bedre til systematisk at finde, importere, oversætte (sprog og kontekst),
tilpasse og implementere de bedste løsninger fra udlandet. Vi skal også blive bedre til
at afsøge potentialet i internationale AI-løsninger med høj kvalitet og fra troværdige
lande, som vi kan træne med danske datasæt, frem for at udvikle egne fra bunden.
•
Denne opgave bør forankres i den foreslåede nationale koncern for
sundhedsinnovation, jf. anbefaling 6, samt hos sundhedsmyndighederne.
•
Det bør være en standardpraksis at undersøge, om tilsvarende er udviklet og valideret
i udlandet, inden Danmark investerer i egne forsknings- og udviklingsprojekter (jf.
model 1.13). Det gælder særligt løsninger fra nordiske lande og fra Storbritannien.
Men også i lande som Frankrig og Tyskland er der udviklet en række evidensbaserede
og myndighedsgodkendte digitale sundhedsløsninger, f.eks. digitale sundhedsapps til
børn og unge med angst og depression og til rygestop, som i dag ikke findes
færdigudviklet i Danmark.
Genanvend metoder og standarder fra andre EU-lande
•
Andre europæiske lande har afsat massiv finansiering til at udarbejde metoder og
standarder for digital sundhed, herunder udvælgelse, vurdering,
godkendelseskriterier, måling og implementering, og som indfrier bl.a. GDPR, MDR,
AI-forordningen og HTAR-2025. Desuden findes velvaliderede rammeværk for bl.a.
vurdering af digital sundhedsteknologi og evidens i f.eks. England (ESF-framework).
34
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0035.png
Anbefalinger
•
Danmark bør afsøge muligheden for at genbruge og tilpasse disse standarder, inden
egne standarder udvikles fra bunden, hvilket ofte er praksis. Det muliggør effektiv
udveksling af digitale løsninger med andre ledende digitale lande. Og det gør samtidig
Danmark til et mere attraktivt og oplagt marked for de bedste digitale
sundhedsløsninger fra udlandet, som kan genbruge deres certificeringer og
godkendelser efter europæiske standarder.
•
EU er i fuld gang med harmoniseringstiltag og arbejdsgrupper i relation til Digital
Medical Device (DMD), hvor løsninger blåstemples af myndigheder og kan ordineres
ligestillet med medicin af læger (jf. model 1.2). Flere lande er langt fremme, bl.a.
Frankrig og Tyskland, og harmoniseringen betyder, at de lettere kan udveksle de
bedste løsninger, når de er myndighedsgodkendt af andre lande. Danmark er lige nu
afkoblet fra de harmoniseringstiltag og bør i større grad satse på deltagelse.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
35
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0036.png
BEDRE
DIGITAL
SUNDHED
Bilag:
Udvalgte dele af
rapporten
36
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0037.png
Anbefalinger
Noter om anbefalingerne
Anbefalingerne kan ses i forlængelse af Robusthedskommissionens anbefalinger,
særligt de tre anbefalinger om digital sundhed (deres anbefaling 6, 7 og 8), og kan på
nogle områder ses som forslag til implementering heraf.
Digital sundhed er ikke et mål i sig selv
Anbefalingerne bygger på kortlægning af, hvordan vi igennem digitale
sundhedsløsninger kan skabe et sammenhængende og samarbejdende dansk
sundhedsvæsen til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen. Derfor er
anbefalingerne forsøgt afgrænset til organisering, struktur og forudsætninger i forhold til
digital sundhed.
Det må dog ikke forstås sådan, at digital sundhed er et mål i sig selv: De vigtigste
målsætninger for rapporten er bedre borger- og patientforløb samt at bidrage til at løse
kapacitetsudfordringerne. Digital sundhed er alene et middel hertil.
Digital sundhed skal integreres i sundhedsvæsenet i øvrigt
Det er også vigtigt, at Danmark ikke får ét digitalt sundhedsvæsen og ét analogt
sundhedsvæsen. De to skal samtænkes grundigt, også selv om rapporten kun peger på
strukturelle løsninger til den digitale del. Digital sundhed skal som udgangspunkt
lægges ind i den organisering og struktur, som besluttes for sundhedsvæsenet generelt,
f.eks. som del-element i forpligtende fællesskaber om behandling og
populationsansvar.
37
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0038.png
Anbefalinger
Strukturelle løsninger kan løse en del, men ikke alt
Struktur og organisering kan danne rammerne, men ikke erstatte god ledelse med fokus
på forandringer og kultur. Anbefalingerne foregiver ikke at løse alle de identificerede
udfordringer og barrierer.
Tidshorisonten for omstilling er mellemlang
Anbefalingerne til organisering og struktur (de første 8 anbefalinger) er skabt med en
mellemlang tidshorisont for implementering og med en gradvis overgang for øje. Det
vurderes f.eks. ikke hensigtsmæssigt at udskifte al eksisterende IT-infrastruktur, i
sammenligning med at binde systemerne bedre sammen og indtænke nye principper i
fremtidige indkøb.
Anbefalingerne er byggeklodser i forskellige strukturer
Alle anbefalinger er tænkt og designet, så de kan passe ind i forskellige strukturer for
sundhedsvæsenet. Anbefalingerne komplementerer hinanden, men delelementer kan
implementeres selvstændigt, hvor rækkefølgen i implementering og tidshorisont for
anbefalingerne også afhænger af den valgte struktur for sundhedsvæsenet i øvrigt.
Anbefalingerne er retningsgivende, ikke endegyldige
Rapporten og dens anbefalinger er baseret på perspektiver fra mange dygtige ledere,
ansatte og eksperter inden for sundhed og digitalisering. Området er dog enormt
komplekst, og indholdet til hver anbefaling kunne være gennemgået med samme dybde,
antal respondenter og litteratur, som har været grundlaget for hele rapporten.
Anbefalingerne skal derfor ses på et strategisk og retningsgivende niveau, hvor hvert
tema skal afdækkes dybere inden beslutning og implementering.
Anbefalingerne er udarbejdet med en svær afvejning af fordele og ulemper ved hver
løsningsmodel, og potentielle ulemper (risici) ved hver løsningsmodel fremgår af
beskrivelserne i del 4. Vi har forsøgt at tænke fordomsfrit og ikke tage hensyn til særlige
organisatoriske og kommercielle interesser.
Der har ikke i alle tilfælde været enighed blandt kortlægningens 53 respondenter og 12
kvalificerende taskforce-medlemmer (på tværs og indbyrdes). Alle input er taget til
efterretning, og de peger på, at der kan være mere end én løsning på de forskellige
barrierer.
Vi håber derfor, at anbefalingerne igangsætter en energisk diskussion og debat, hvor
fordele og ulemper, nuancer og ideer kommer frem, selvfølgelig baseret på faglige
argumenter frem for organisatoriske og kommercielle interesser. Alle er velkomne til at
anvende rapportens kortlagte barrierer og løsningsmodeller til at frembringe egne
anbefalinger.
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
38
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0039.png
Anbefalinger
Sammenhæng imellem
anbefalinger
Forskellige typer af teknologi og modenhed kræver forskellige
strukturelle løsninger
Den optimale løsning til implementering og udbredelse af borgernære digitale
sundhedsløsninger (f.eks. en digital genoptræningsplatform) er ikke den samme som
den optimale løsning for effektiv IT-infrastruktur (f.eks. EPJ og bookingplatform). IT-
infrastruktur bør være det store containerskib, som skal fungere effektivt, solidt og fuldt
koordineret. Og de borgernære løsninger bør være som containere, der let og enkelt skal
kunne afprøves og erstattes både lokalt og nationalt. Samtidig kan den type af
strukturelle løsninger, som skal til for effektivt at implementere og udbrede modne
teknologier og produktudvikling, potentielt kvæle tidlig innovation (behovsafdækning og
potentialevurdering).
Derfor sondrer anbefalingerne imellem:
•
Implementering og udbredelse af borgernære digitale sundhedsløsninger (anbefaling
2, 3, 4, 5 og 8)
•
IT-infrastruktur (anbefaling 6)
•
Tidlig innovation (anbefaling 7)
•
Produktudvikling af nye digitale sundhedsløsninger (anbefaling 6 og 8).
Anbefalingerne bindes sammen af bagvedliggende principper
Ved kortlægningen af løsningsmodeller har særligt fire principper været gennemgående i
dialogen om at skabe et mere sammenhængende og samarbejdende digitalt
sundhedsvæsen:
•
Forpligtende fællesskab om digitale borger- og patientforløb
•
Øget koncerntænkning (ikke nødvendigvis centralisering)
•
Afgrænsede kerneopgaver med stærkere ledelsesmæssigt fokus
•
Mål og krav i samspil med attraktive støtteordninger.
Om organiseringen skal være national eller decentral, afhænger af, hvordan
principperne bedst kan indbygges i fremtidens struktur.
Forpligtende fællesskaber om borger- og patientforløb
betyder, at flere aktører skal
arbejde sammen om digital sundhed, hvor kompetencer og ressourcer puljes i forhold til
design af borger- og patientforløb, genanvendelse af andres løsninger og
implementering. I anbefalingerne indgår princippet bl.a. i fælles digital strategi og
resultatmål for hele sundhedsvæsenet (anbefaling 1), digital indgang til
sundhedsvæsenet (anbefaling 2), fælles digitalt design af digitale borger- og
patientforløb (anbefaling 3) og fælles telemedicinsk populationsansvar (anbefaling 4).
39
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0040.png
Anbefalinger
Øget koncerntænkning
betyder, at en let overordnet ledelsesstruktur sikrer
sammenhæng og samarbejde på afgørende områder, men hvor lokal tilstedeværelse og
forankring sikres igennem datterselskaber og ejerskab. Koncerntænkning betyder
dermed ikke én stor, tung centraliseret organisation, som risikerer at være langt væk fra
praksis. Det gælder særligt de understøttende funktioner for sundhedsinnovation, IT-
infrastruktur og sundhedsteknologisk jura (anbefaling 6), som refererer til en national
bestyrelse for digital sundhed (jf. anbefaling 1).
Afgrænsede kerneopgaver med stærkere ledelsesmæssigt fokus
betyder, at
kerneopgaver opdeles og afgrænses, således at deres ledelser får et stærkere og mere
entydigt fokus og incitament til at lykkes. Anbefalingerne lægger op til, at kliniske miljøer
får et fokus på behovsafdækning og potentialevurdering (jf. anbefaling 7), mens
produktudvikling og udbredelse løftes ud i særskilte selskaber (jf. anbefaling 8) og
koordineres nationalt (jf. anbefaling 6).
Mål og krav i samspil med attraktive støtteordninger
betyder, at der skal skabes en fælles
bevægelse henimod samme mål (skal-opgave), men at det samtidig skal være det
oplagte og attraktive valg at indfri de mål og krav. ”Nationalt” betyder ikke nødvendigvis
tvang; fremdrift kan skabes igennem incitamenter. I anbefalingerne lægges op til en
national digital strategi og til resultatkrav (jf. anbefaling 1), som kobles direkte til
attraktive støttemuligheder i form af indkøbs- og implementeringsstøtte (jf. anbefaling 5)
og finansielle støttemuligheder til implementering (jf. anbefaling 11).
Nye eller eksisterende organisationer?
Ansvaret for opgaver defineret i anbefalingerne kan potentielt løftes af eksisterende
organisationer (f.eks. Sundhed.dk, Sundhedsfonden eller Amgros) og strukturer (f.eks.
sundhedsklyngerne). Vi har ikke i anbefalingerne taget direkte stilling hertil, da det bør
bero på en efterfølgende analyse og politisk beslutning.
På næste side ses et overblik over, hvilke vigtige temaer i relation til digital sundhed som
håndteres i hvilke anbefalinger (henholdsvis nationalt og decentralt).
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
40
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0041.png
Barrierer
Kortlægning af barrierer
På denne og næste side ses et overblik over de 39 kortlagte barrierer for sammenhæng i
og samarbejde om digitale sundhedsløsninger i Danmark. Barriererne er inddelt i fire
hovedgrupper (A til D), og hver barriere uddybes i denne del af rapporten. Barriererne
har været vigtige til rammesætning og prioritering af rapportens anbefalinger og
løsningsmodeller.
Oversigt over kortlagte barrierer
A. Sammenhæng på tværs
Arbejdsgange
A1
Forskellige opfattelser af behov og prioritet ift. samme
behandling
A2
Forskellige processer og organisering ift. samme behandling
A3
Manglende politisk prioritering af digital sundhed
A4
Forskellig prioritering på hhv. politisk og ledelsesmæssigt
niveau
A5
Tendens til at påbegynde nye projekter, før nuværende er
implementeret og har skabt gevinster
A6
Manglende lokal prioritering
A7
'Not-invented-here': Territoriel rivalisering
A8
Egne organisatoriske interesser fylder i beslutningsfora
A9
Nationale beslutningsprocesser fungerer ineffektivt
A10
Forskelligartede beslutningsprocesser og vurderingskriterier
A11
Manglende kendskab til nationale digitaliseringsstrategier
A12
Nationale digitaliseringsstrategier og mål forpligter ikke
tilstrækkeligt
A13
Simplere at lave egne digitale løsninger end at indgå i
nationale
Prioritering
Beslutnings-
processer
Nationale
strategier
B. Finansiering
Implemente-
ring og
udbredelse
Økonomi-
styring
B1
Begrænset adgang til implementerings- og udbredelsesmidler
via fonde og puljer
B2
Manglende incitamenter til udbredelse
B3
Uhensigtsmæssige budget- og økonomistrukturer
B4
Forskellig budget- og økonomistyring
B5
Uhensigtsmæssig afregning
41
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0042.png
Barrierer
Oversigt over kortlagte barrierer (fortsat)
C. Indkøb, jura & IT-landskab
C1
Manglende overblik over modne digitale sundhedsløsninger
C2
Mangel på internationalt udsyn
C3
Manglende kompetencer til at gennemskue digitale
sundhedsløsninger og leverandører
C4
Manglende kompetencer til effektivt indkøb
C5
Uhensigtsmæssig udbudslovgivning
og implementering af udbud
C6
Kraftigt stigende juridisk kompleksitet
C7
Forskellige juridiske fortolkninger og processer
C8
Juridiske stopklodser for udveksling af teknologier
C9
Manglende sammenhæng og åbenhed i IT-systemer
C10
Tunge IT-organisationer
Overblik og
kompetencer
Udbud
Jura
IT-landskabet
D. Implementering
Digitale
kompetencer
Teknologi-
forbehold
Forankring
D1
Digitale kompetencer hos sundhedsprofessionelle
D2
Digitale kompetencer hos ledelse
D3
Digitale kompetencer hos patienter og borgere
D4
Teknologiforbehold hos sundhedspersonale
D5
Teknologiforbehold hos ledelse
D6
Ineffektive implementeringsprocesser
D7
Mangel på gennemgribende forandringsledelse
D8
Manglende evaluering af forsknings- og udviklingsprojekter
D9
Følelse af personlig risiko ved brug af digitale
sundhedsløsninger i behandling
D10
Personlige interesser
D11
Risikoaversion i forbindelse med ledelse af IT-projekter
Personlig
risiko og
interesser
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
42
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0043.png
Løsningsmodeller
Kortlægning af løsningsmodeller
Løsningsmodellerne er grupperede i:
1. Mål og krav
2. Organisering
3. Finansielle strukturer
4. Overblik over behov og teknologi
5. Sammenhængende jura og IT-landskab
6. Uddannelse, implementering og forandringsledelse
7. Evaluering
Denne del skaber overblik over kortlagte strukturelle løsningsmodeller for udbredelse af
modne digitale sundhedsløsninger i Danmark.
Rapportens 13 anbefalinger (del 1) bygger
direkte på prioriterede løsningsmodeller.
Hver løsningsmodel er detaljeret beskrevet i denne del, med tilhørende cases og risici
(ulemper). I nogle tilfælde er der ikke identificeret cases eller risici ved selve kortlægningen,
selv om sådanne eksisterer.
Health Tech Hub Copenhagen er ikke nødvendigvis enig i samtlige af løsningsmodellerne,
men har formidlet alle forslag, som er underbygget af flere respondenter, undersøgelser eller
cases.
43
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0044.png
Løsningsmodeller
1. Mål og krav
Oversigt over kortlagte løsningsmodeller
Centralt fastsat
•
1.1: Nationale
udbredelsesprogramme
r
•
1.2: National
blåstempling af digitale
sundhedsløsninger
•
1.4: Nationale
behovsdrevne udbud på
udvalgte
behandlingsområder
•
1.9: Bindende nationale
resultatmål for digital
sundhed
•
1.10: Krav til hospitaler
og kommuner om øget
digitaliseringsmodenhe
d
•
1.11: Lovbestemt
digitalisering
•
1.3: Nationale digitalise-
ringskonkurrencer og -
priser
•
1.5: Digital behandling
som designkrav i kliniske
retningslinjer og
pakkeforløb
•
1.6: Digital omstilling
som fast element i
direktørers
resultatkontrakter
•
1.7: Digital triagering og
behandling som
førstevalget for de fleste
borgere
•
1.8: Lokale
implementerings- og
udbredelsesstrategier
med resultatmål
•
1.12: Fælles prioritering
igennem økonomiaftaler
•
1.13: Resultatkrav ved
offentlige forsknings-,
udviklings- og
pilotprojekter
Decentralt fastsat
Opfordring
44
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
Krav
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0045.png
Løsningsmodeller
2. Organisering
Oversigt over kortlagte løsningsmodeller
Central organisering
•
2.1: Modernisering af
fælles
indkøbsorganisationer
•
2.2: Øget mandat og
ressourcer til
programledelse og
udbredelse hos statslige
styrelser
•
2.3: Optimering af
eksisterende
governance ved
nationale projekter
•
2.4: National
porteføljestyring med
udbredelsesansvarlig
kommune eller hospital
•
2.5: Geografisk ansvar
for de stærkeste
hospitaler og kommuner
•
2.8: To digitale
styregrupper, i
Østdanmark og
Vestdanmark
•
2.9: Sammenlagte
innovationsenheder
•
2.10: Sammenlagte IT-
organisationer
•
2.11: Sammenlagte
juridiske enheder
•
2.17: National
programorganisation for
udbredelse af digital
sundhed
•
2.18: Styrelse for
Sammenhængende
Borger- og Patientforløb
•
2.12: Nationale
arbejdsgrupper på
prioriterede kliniske
områder
•
2.13: Forpligtende
teknologifællesskaber
med implementerings-
og udbredelsesansvar
•
2.14: Digitale centers-of-
excellence for hvert
prioriteret
behandlingsområde
•
2.15: Outsourcing af
digital udvikling til
universiteter eller private
•
2.16: Outsourcing af
digital forebyggelse til
forsikring og pension
•
2.19: Telemedicinske
fællesskaber med
populationsansvar
•
2.20: Nationalt
ekspertcenter for indkøb
og implementering af
digital sundhed
Decentral organisering
•
2.6: Entydigt
ledelsesmæssigt ansvar
for digitalisering af
borger- og patientforløb
•
2.7: Udgående
tværfaglige
implementeringsteams
•
2.21: Offentlige digitale
sundhedsløsninger
bliver selvstændige non-
profits eller startups
•
2.22: Offentlige digitale
sundhedsløsninger
bliver fællesejede
selskaber
Eksisterende organisering
Ny organisering
45
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0046.png
Løsningsmodeller
3. Finansielle strukturer
Oversigt over kortlagte løsningsmodeller
Centralt udmøntet
•
3.1: Øgede krav fra
eksisterende offentlige
fonde og puljer
•
3.5: Udviklingsbudgetter
til teknologi
sammenlægges
•
3.9: Digitaliserings- og
udbredelsesfond til
national udbredelse
•
3.10: Lånekapitalfond til
udbredelsesprojekter
•
3.2: Økonomisk praksis
på tværs af
organisationer ensrettes
•
3.6: Øget finansiering til
foregangskommuner- og
hospitaler
•
3.7: Midler til
udbredelse
båndlægges igennem
økonomiaftaler
•
3.11:
Effektinvesteringsfond til
national udbredelse
Decentralt udmøntet
•
3.3: Private
uddelingsfonde
inspireres til at have
øget fokus på
implementering og
udbredelse
•
3.4: Investeringsfondes
og pensionskassers
incitament for
investeringer øges
•
3.8: Budget- og
økonomistyring
designes til at fremme
langsigtede
investeringer
Eksisterende struktur
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
Ny struktur
46
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 250: Notat fra Health Tech Hub Copenhagen: Bedre Digital Sundhed - Sammenhæng og samarbejde til gavn for borgere og et presset sundhedsvæsen
2850334_0047.png
Løsningsmodeller
4.–7. Andre temaer
Dette afsnit omhandler løsninger på nogle af de væsentligste af
de kortlagte barrierer, som har et specifikt fokus i forhold til bedre digital
sundhed. Løsningsmodellerne er inddelt i fire temaer, som ses nedenfor.
Oversigt over kortlagte løsningsmodeller:
TEMA
KORTLAGTE LØSNINGSMODELLER
4.
Overblik over
behov og
teknologi
•
4.1: Fælles behovsafdækning før nye projekter
•
4.2: Analyse af eksisterende teknologi før nye projekter
•
4.3: Nationalt overblik (database) over
igangværende projekter for digitale
sundhedsløsninger
•
5.1: Fælles juridiske standarder, fortolkning og løsninger
for GDPR, MDR, datadeling og AI
5. Sammenhæn-
gende jura & IT-
landskab
•
5.2: Fælles national IT-infrastruktur for (journal)systemer
uanset antal
•
5.3: Stærkere krav til nemme integrationer for journalsystemer
•
5.4: Gentænkning af udbudslovgivningen og implementeringen
heraf
•
6.1: Bedre integration af praksisnær digital
sundhed på uddannelserne
6.
Uddannelse,
implementering
og forandrings-
ledelse
•
6.2: Ny uddannelse og stilling for digitale hjælpere/behandlere
•
6.3: National uddannelse i digital implementering og
forandringsledelse
•
6.4: Sundhedsfaglig uddannelse i digital sundhed, som
udbydes online for national rækkevidde
•
6.5: Kompetencefonde, som anvendes til digital
kompetenceudvikling
•
7.1: Standard for vurdering af digitale sundhedsløsninger
•
7.2: Øget resultatfokus i leverandørkontrakter
7.
Evaluering
•
7.3: Bedre strukturer til at understøtte effektive vurderinger
•
7.4: Adgang til evidens accelereres med
midlertidige godkendelser af digitale
sundhedsløsninger
HEALTH TECH HUB COPENHAGEN |
BEDRE DIGITAL SUNDHED, 2023
47