Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 218
Offentligt
2835435_0001.png
Foto: ThisisEngineering RAEng, Unsplash
Ergoterapeutforeningen og KL
Skab klarhed på
hjælpemiddelområdet
Saml ansvaret for tildeling
af kropsbårne hjælpemidler
Mere end hver tiende dansker bruger et hjælpemiddel for at få hverda-
gen til at fungere. Men alt for ofte ender borgeren som kastebold med
ventetider og frustrationer som følge, fordi lovgivningen ikke tydelig-
gør, hvornår det er kommunens, og hvornår det er regionens ansvar at
hjælpe borgeren.
Derfor foreslår Ergoterapeutforeningen og KL, at reglerne ændres
inden for kommunernes og regionernes ansvarsområder, det såkaldte
afgrænsningscirkulære.
Dyrebar tid for borgere og sagsbehandlere
Kommunerne yder dagligt forskellige typer hjælpemidler til borgere
med vedvarende behov. I de fleste tilfælde forløber det gnidningsfrit.
Udfordringer opstår typisk i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt ansva-
ret ligger hos regionen eller kommunen. Her risikerer borgere at vente
unødvendig lang tid på afgørelser, og sagsbehandlere og sundhedsfag-
ligt personale bruger dyrebar tid på sagsbehandling og tvister mellem
region og kommune. Tid, som i stedet kunne være brugt på at hjælpe
borgere med løsninger på deres udfordringer.
Vend
Ergoterapeutforeningen og KL
Side 1 af 2
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Henvendelse af 1/3-24 fra Ergoterapeutforeningen og KL om udspillet: Skab klarhed på hjælpemiddelområdet
2835435_0002.png
Når borgere ikke får det rette hjælpemiddel i tide, koster det livskvalitet
for den enkelte og i værste fald forringes personens funktionsniveau.
Det koster ressourcer for både sundhedsvæsenet og kommunerne,
fordi ventetid for borgeren kan betyde sygemelding, potentielle følge-
sygdomme, samt øget behov for hjemmehjælp.
En undersøgelse blandt Ergoterapeutforeningens medlemmer viser,
at 80 pct af de sagsbehandlende ergoterapeuter oplever, at de bruger
unødvendig meget tid på samarbejde mellem kommune og region
om hjælpemidler og behandlingsredskaber. Ligesom 45 pct oplever,
at samarbejdet mellem kommune og region ofte kommer borgeren
til last.
Ansvaret skal være tydeligt
Derfor foreslår Ergoterapeutforeningen og KL i fællesskab at lave en
tydelig afgrænsning for kropsbårne hjælpemidler. Det er fx stomiposer,
blodsukkermålere, glukosemålere, skinner og kompressionsstrømper,
og det er disse som oftest skaber udfordringer med ansvarsfordelin-
gen mellem kommune og region.
Vi foreslår, at ansvaret for udlevering af kropsbårne hjælpemidler, der
involverer lægefaglig vurdering, flyttes til regionerne. Der er ingen
grund til, at kommunen skal ind over bevillingerne i og med at kom-
munerne ikke foretager den endelige vurdering. På den måde vil bor-
gerne hurtigere få adgang til det hjælpemiddel, de har brug for, og der
vil ikke længere være tvivl om placeringen af ansvaret i forhold til både
bevilling og finansiering.
”Alle spilder ressourcer, tid og penge,
og sådan har det været i årevis”
Ida Beck Jonasson, sagsbehandlende ergoterapeut
i Slagelse Kommune til Politiken, juli 2023
Med et tydeligt ansvar for kropsbårne hjælpemidler vil størstedelen af
de borgere, der i dag oplever ventetid på grund af tvist imellem sekto-
rer få den rette hjælp og det rette hjælpemiddel hurtigere. Ligeledes
vil medarbejdere kunne bruge deres arbejdstid mere effektivt til gavn
for borgerne.
Fakta: Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber
(kaldet Afgrænsningscirkulæret)
Cirkulæret handler om at afgrænse, hvad der er behandlingsred-
skaber, som sygehusvæsenet betaler. Formålet er at definere,
hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsred-
skaber i forhold til hjælpemidler. Det er typisk kommunerne,
der betaler udgiften til hjælpemidler.
Det samme produkt (f.eks. en kompressionsstrømpe eller blod-
sukkermåler) kan i nogle tilfælde være et behandlingsredskab
og i andre tilfælde et hjælpemiddel. Om det er det ene eller
andet afhænger af, hvad formålet er med at bruge produktet
for den enkelte patient/borger.
Hvis produktet har til formål enten at tilvejebringe yderligere
forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehand-
lingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat, så er det et
behandlingsredskab, der skal bevilges af regionen.
Hvis produktet har til formål at afhjælpe de varige følger af den
nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige
tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende
kan udøve et erhverv, så er det et hjælpemiddel, der skal bevil-
ges af kommunen.
Kilde: Retsinformation cirkulære nr. 9079 af 22/02/2013.
Fakta om kommunernes
udlevering af hjælpemidler
288.000 personer, eller 5 pct. af befolkningen fik i 2018 be-
vilget et eller flere hjælpemidler.
Kommunerne brugte i 2022 2,6 mia. kr. på hjælpemidler
75 pct. af modtagerne er 65 år eller ældre. 21 pct. er mellem
18 og 64 år, mens 3 pct. er under 18 år (2018)
80 pct. af de hjælpemidler, der udleveres, har til formål at
afhjælpe, eller reducere en fysisk funktionsnedsættelse.
5.872 ergoterapeuter er ansat i kommunerne. En stor del ar-
bejder med bevilling af hjælpemidler.
Kilde: Socialpolitisk redegørelse 2022, Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Ergoterapeutforeningen og KL
Side 2 af 2