SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Henvendelse af 1/3-24 fra Ergoterapeutforeningen og KL om udspillet: Skab klarhed på hjælpemiddelområdet

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 218
Offentligt

Foto: ThisisEngineering RAEng, Unsplash

Ergoterapeutforeningen og KL

Skab klarhed på

hjælpemiddelområdet

Saml ansvaret for tildeling

af kropsbårne hjælpemidler

Mere end hver tiende dansker bruger et hjælpemiddel for at få hverda-

gen til at fungere. Men alt for ofte ender borgeren som kastebold med

ventetider og frustrationer som følge, fordi lovgivningen ikke tydelig-

gør, hvornår det er kommunens, og hvornår det er regionens ansvar at

hjælpe borgeren.

Derfor foreslår Ergoterapeutforeningen og KL, at reglerne ændres

inden for kommunernes og regionernes ansvarsområder, det såkaldte

afgrænsningscirkulære.

Dyrebar tid for borgere og sagsbehandlere

Kommunerne yder dagligt forskellige typer hjælpemidler til borgere

med vedvarende behov. I de fleste tilfælde forløber det gnidningsfrit.

Udfordringer opstår typisk i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt ansva-

ret ligger hos regionen eller kommunen. Her risikerer borgere at vente

unødvendig lang tid på afgørelser, og sagsbehandlere og sundhedsfag-

ligt personale bruger dyrebar tid på sagsbehandling og tvister mellem

region og kommune. Tid, som i stedet kunne være brugt på at hjælpe

borgere med løsninger på deres udfordringer.

Vend

Ergoterapeutforeningen og KL

Side 1 af 2

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 218: Henvendelse af 1/3-24 fra Ergoterapeutforeningen og KL om udspillet: Skab klarhed på hjælpemiddelområdet

Når borgere ikke får det rette hjælpemiddel i tide, koster det livskvalitet

for den enkelte og i værste fald forringes personens funktionsniveau.

Det koster ressourcer for både sundhedsvæsenet og kommunerne,

fordi ventetid for borgeren kan betyde sygemelding, potentielle følge-

sygdomme, samt øget behov for hjemmehjælp.

En undersøgelse blandt Ergoterapeutforeningens medlemmer viser,

at 80 pct af de sagsbehandlende ergoterapeuter oplever, at de bruger

unødvendig meget tid på samarbejde mellem kommune og region

om hjælpemidler og behandlingsredskaber. Ligesom 45 pct oplever,

at samarbejdet mellem kommune og region ofte kommer borgeren

til last.

Ansvaret skal være tydeligt

Derfor foreslår Ergoterapeutforeningen og KL i fællesskab at lave en

tydelig afgrænsning for kropsbårne hjælpemidler. Det er fx stomiposer,

blodsukkermålere, glukosemålere, skinner og kompressionsstrømper,

og det er disse som oftest skaber udfordringer med ansvarsfordelin-

gen mellem kommune og region.

Vi foreslår, at ansvaret for udlevering af kropsbårne hjælpemidler, der

involverer lægefaglig vurdering, flyttes til regionerne. Der er ingen

grund til, at kommunen skal ind over bevillingerne i og med at kom-

munerne ikke foretager den endelige vurdering. På den måde vil bor-

gerne hurtigere få adgang til det hjælpemiddel, de har brug for, og der

vil ikke længere være tvivl om placeringen af ansvaret i forhold til både

bevilling og finansiering.

”Alle spilder ressourcer, tid og penge,

og sådan har det været i årevis”

Ida Beck Jonasson, sagsbehandlende ergoterapeut

i Slagelse Kommune til Politiken, juli 2023

Med et tydeligt ansvar for kropsbårne hjælpemidler vil størstedelen af

de borgere, der i dag oplever ventetid på grund af tvist imellem sekto-

rer få den rette hjælp og det rette hjælpemiddel hurtigere. Ligeledes

vil medarbejdere kunne bruge deres arbejdstid mere effektivt til gavn

for borgerne.

Fakta: Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber

(kaldet Afgrænsningscirkulæret)

Cirkulæret handler om at afgrænse, hvad der er behandlingsred-

skaber, som sygehusvæsenet betaler. Formålet er at definere,

hvad behandlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsred-

skaber i forhold til hjælpemidler. Det er typisk kommunerne,

der betaler udgiften til hjælpemidler.

Det samme produkt (f.eks. en kompressionsstrømpe eller blod-

sukkermåler) kan i nogle tilfælde være et behandlingsredskab

og i andre tilfælde et hjælpemiddel. Om det er det ene eller

andet afhænger af, hvad formålet er med at bruge produktet

for den enkelte patient/borger.

Hvis produktet har til formål enten at tilvejebringe yderligere

forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehand-

lingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat, så er det et

behandlingsredskab, der skal bevilges af regionen.

Hvis produktet har til formål at afhjælpe de varige følger af den

nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige

tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende

kan udøve et erhverv, så er det et hjælpemiddel, der skal bevil-

ges af kommunen.

Kilde: Retsinformation cirkulære nr. 9079 af 22/02/2013.

Fakta om kommunernes

udlevering af hjælpemidler

•

288.000 personer, eller 5 pct. af befolkningen fik i 2018 be-

vilget et eller flere hjælpemidler.

Kommunerne brugte i 2022 2,6 mia. kr. på hjælpemidler

75 pct. af modtagerne er 65 år eller ældre. 21 pct. er mellem

18 og 64 år, mens 3 pct. er under 18 år (2018)

80 pct. af de hjælpemidler, der udleveres, har til formål at

afhjælpe, eller reducere en fysisk funktionsnedsættelse.

5.872 ergoterapeuter er ansat i kommunerne. En stor del ar-

bejder med bevilling af hjælpemidler.

•

Kilde: Socialpolitisk redegørelse 2022, Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Ergoterapeutforeningen og KL

Side 2 af 2