Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 215
Offentligt
2834922_0001.png
Kære Jørgen.
Du bad mig vende tilbage hvis jeg ville kommentere på ministerens svar på spørgsmål 173, ift. at det er
vildledende.
Danmark har så vidt jeg har kunne nå frem til begået traktatbrud ved at tilsidesætte den gældende
anerkendelsesprocedure i autorisationsordningen for osteopater der ikke ligner nogen anden
autorisationsordning og det gældende anerkendelsessytem ikke kan følges.
Styrelsen for Patientsikkerhed har fastsat regler der er uforenelige med EU’anerkendelsesdirektiv og derfor
tilpasser de anerkendelsesproceduren til deres regler. Det skulle være omvendt: at de regler de fastsatte
var forenelig med EU’direktivet og at de tilpassede reglerne til direktivet og det gældende
anerkendelsessystem. Og kæden er ikke kun hoppet af i leddet mellem lovforslaget og bekendtgørelsen.
Det der er galt det er at autorisationerne ikke som i de øvrige ordninger udstedes i medfør af §2 stk.1 og §3
stk.2 som er knyttet til det gældende anerkendelsessystem og at bekendtgørelsen ikke har hjemmel i
autorisationslovens §15 om grunduddannelser og LEP-loven, men tværtimod er i strid med
uddannelseslovgivnignen.
Og så manger der en kompetent myndighed til at udstede og modtage uddannelsesbeviser ift. EU
anerkendelsesdirektiv art. 56,3
Det er denne der skal komme med den faglige vurdering af ansøgerens udenlandske
uddannelseskvalifikatioenr der skal sammenlignes med den tilsvarende danske uddannelse (der ikke
findes). De to forhold gør at den akademiske anerkendelses ikke kan finde sted. Her oplyser ministeren at
det er løst med en fritagelse.
MEN anerkendelsesmyndigheden kan ikke selv vælge hvilket
anerkendelsessystem den vil anvende. Ministersvaret er dermed falsum.
Sammenholder du de to vedhæftede dokumenter finder du at det Folketinget udtaler til EU parlamentet
strider med Ministerens svar på spørgsmål 173.
Ministeren oplyser at problemet med at den lovpligtige vurdering (som er den akademiske anerkendelse)
aldrig er foretaget kun var et "formelt problem", og at dette blev løst med den fritagelse.
Dvs. en fritagelse
for den gældnede anerkendelsesprocedure der er nyttet til EU anerkendelsesdirektiv.
Det er ikke kun
et
“formelt problem”. det er traktatbrud der frarøver ansøgerne deres grundliggende frihedsrettigheder i
strid med EU Charteret.
Da anerkendelsesmyndigheden jf. Folketingets udtalelse ikke selv må vælge hvilket anerkendelsessystem
de skal anvende og da Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ikke er bemyndiget til at fastsætte regler på
området, så ser det ud til at Danmark har begået traktatbrud.
Se vedhæftede derstrider med ministerens svar. (også vedhæftet).
Folketinget har oplyst at nedenstående gælder i 2010 og mig bekendt er dette ikke ændret. Dermed er
autorisationsordningen for osteopater (der ikke som de øvrige ordnigner har hjemmel i
fællesbestemmelserne) i strid med EY’anerkendelsesdirektiv som er et bindende retsinstrument.
Folketinget oplysts til Hr. Malcolm Harbour Formand for Udvalget for Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse Europa-Parlamentet
Pligtmæssig vurdering:
Som led i behandlingen af autorisationsansøgninger indhenter de kompetente
myndigheder hos Styrelsen for International Uddannelse en vurdering af ansøgerens
uddannelseskvalifikationer.
Styrelsen
indhenter en faglig udtalelse
fra den relevante uddannelsesinstitution, inden styrelsen afgiver vurderingen.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Henvendelse fra Dansk Osteopatiforening vedr. foretræde om autorisationsordningen for osteopater
2834922_0002.png
De kompetente myndigheder skal følge styrelsens vurdering, for så vidt angår
uddannelseskvalifikationer og efter en samlet vurdering af uddannelseskvalifikationer
og den eventuelle relevante erhvervserfaring, træffer den kompetente
myndighed den endelige afgørelse om autorisation
Anerkendelsesdirektivet er et bindende retsinstrument,
som har til formål at
sikre medlemsstaternes statsborgere den traktatfæstede ret til at udøve lovregulerede
erhverv som selvstændig eller lønmodtager i den anden medlemsstat
end den, hvor de har opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
Det
følger af direktivet, at medlemsstaternes kompetente myndigheder ikke på
egen hånd kan vælge hvilket anerkendelsessystem de vil anvende (akademisk
eller erhvervsmæssigt anerkendelsessystem),
når de behandler autorisationsansøgninger,
som er omfattet af direktivet.
Uddannelsesinstitutionen der er den kompetente myndighed der skal afgive den faglige vurdering findes
ikke og den tilsvarende dansk uddannelse der skal sammenlignes med findes heller ikke. Dermed kan den
gældende anerkendelsesprocedure ikke følges og derme ddanner ordningen ikke grundlag for gensidig
anerkendelse i EU medlemslandene. Der er intet sagligt eller lovligt grundlag for nogen af de afgørelser der
er truffet om autorisation i osteopati, da grundlaget fortsat manger.
Der er intet sagligt argument for at visse uddannede osteopater skal have autorisation og andre der har
gennemført samme uddannelse ikke skal. Der er lavet en ægte Støjberg: der er truffet forhåndsafgørelser i
strid med grundlovens §3 via de regler der er fastsat, MEN reglerne er uforenelig med autorisationslovens
fællesbestemmelser, uddannelseslovgivningen, EU’ anerkendelsesdirektiv og de love der ratificerer den,
eftersom den gældende anerkendelsesprocedure ikke kan følges fordi selve grundlaget, den tilsvarende
danske uddannelse mangler.
Ordningen for osteopater er den eneste der ikke har hjemmel i autorisationslovens fællesbestemmelser
(og som er i strid hermed)
Bekendtgørelsen har ikke hjemmel i §15
Autorisationerne udstedes ikke i medfør af §2 Stk.1 og §3 stk. 2 der er knyttet til det gældende
anerkendelsessystem
Dermed kan der ikke meddeles autorisation efter lovens bestemmelser ifølge §15, da der ikke er fastsat
regler for grunduddannelse i medfør af §15 og uddannelseslovgivnignen som er det alle andre ordninger
bygger på. Ordningen har ikke noget at gøre med en nærmere bestemt grunduddannelse i osteopati:
Kapitel 4
Uddannelse
Grunduddannelse af sundhedspersoner
§ 15. Regler om uddannelse af sundhedspersoner, der
kan
autoriseres efter denne lov,
fastsættes af børne- og undervisningsministeren
eller af Uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, medmindre andet er fastsat i denne
lov.
Stk. 2.
En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 kan påklages til vedkommende minister. Børne- og
undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder
bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Mvh. Janne E. Høyrup
Osteopath D.O. MSCCO
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 215: Henvendelse fra Dansk Osteopatiforening vedr. foretræde om autorisationsordningen for osteopater
2834922_0003.png
www.bryggens-osteopati.dk
Tlf. 21 67 80 61