SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og udlændingeloven (Anbefalinger fra Taskforce om udenlandsk arbejdskraft og ændring af gebyrer for autorisation af sundhedspersoner), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 194
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - Bilag 194

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed og udlændingeloven

(Anbefalinger fra Taskforce om udenlandsk arbejdskraft og ændring af ge-

byrer for autorisation af sundhedspersoner)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§1

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksom-

hed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved lov

nr. 907 af 21. juni 2022, § 48 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 22 i lov nr.

754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en sær-

skilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 3, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »gennemgået en uddannelse« til: »opnået et

uddannelsesniveau«, og efter »danske uddannelse« indsættes: », eller til

personer hvis udenlandske uddannelse alene mangler et antal kliniske ti-

mer for at kunne sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, hvis

der under autorisationsprocessen kompenseres herfor«.

§ 4

ændres »gebyrer for Styrelsen for Patientsikkerheds meddelelse af«

til: »regler om Styrelsen for Patientsikkerheds opkrævning af gebyrer for

behandling af ansøgninger om«, og efter

»samt

gebyrer for« indsættes:

»behandling af ansøgninger om«.

Efter § 4 indsættes i kapitel 2:

»§ 4 a.

Ansøgning om autorisation samt om tilladelse til selvstændigt virke

som henholdsvis læge, tandlæge eller kiropraktor og tilladelse til at be-

tegne sig som speciallæge, specialtandlæge eller ambulancebehandler med

særlig kompetence (paramediciner) efter denne lov, skal indgives til Sty-

relsen for Patientsikkerhed ved anvendelse af den digitale løsning, som

Styrelsen for Patientsikkerhed stiller til rådighed (digital selvbetjening).

Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Styrel-

sen for Patientsikkerhed, jf. dog stk. 2 og 3.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 194: Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og udlændingeloven (Anbefalinger fra Taskforce om udenlandsk arbejdskraft og ændring af gebyrer for autorisation af sundhedspersoner), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Stk. 2.

Finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at der foreligger særlige

forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital

selvbetjening, skal Styrelsen for Patientsikkerhed tilbyde, at ansøgningen

kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Sty-

relsen for Patientsikkerhed bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af

1. pkt. skal indgives.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan helt ekstraordinært ud over de

tilfælde, der er nævnt i stk. 2, undlade at afvise en ansøgning, der ikke er

indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk

vurdering er klare fordele for Styrelsen for Patientsikkerhed ved at mod-

tage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4.

En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er

tilgængelig for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 5.

Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

Udlændinge- og Integrationsministeriet

§2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023,

som ændret senest ved [§ x i

lov nr. … af …],

foretages følgende ændrin-

ger:

§ 9 a, stk. 2, nr. 2,

indsættes efter »arbejdskraft,«: »jf. dog stk. 35,«.

9 a, stk. 11, 3. pkt.,

ændres »efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge

beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-,

kandidat- eller ph.d.-uddannelse,« til: »efter § 9 i, stk. 15, med henblik på

at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsba-

chelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse eller efter opnåelse af dansk auto-

risation som sundhedsperson«.

§ 9 a

indsættes efter stk. 34 som nye stykker:

»Stk. 35.

Der fastsættes en kvote på 1.000 for antallet af meddelte op-

holds- og arbejdstilladelser efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse

som social- og sundhedshjælper. En ansøgning om opholdstilladelse efter

stk. 2, nr. 2, på baggrund af beskæftigelse som social- og sundhedshjælper,

afvises, når kvoten for den pågældende stilling er udnyttet, jf. dog stk. 36.

Stk. 36.

Opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, på baggrund af

beskæftigelse som social- og sundhedshjælper, der meddeles til udlæn-

dinge, der senest har haft opholds- og arbejdstilladelse på dette grundlag,

UDKAST

medregnes ikke i opgørelsen af den kvote, der fremgår af stk. 35. En an-

søgning, der indgives af en udlænding omfattet af 1. pkt., afvises ikke,

selvom kvoten, der fremgår af stk. 35, er udnyttet.«

§ 9 h, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3 og 12« til:

»§ 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 og 15,«.

§ 9 h, stk. 7,

ændres »§ 9 i, stk. 4 og 5,« til: »§ 9 i, stk. 5 og 6,«.

§ 9 h, stk. 13,

ændres »§ 9 i, stk. 12,« til: »§ 9 i, stk. 15,«.

§ 9 i, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »udlændingens grunduddannelse er egnet

til, at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og

sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk autorisation som

læge, tandlæge eller sygeplejerske« til: »udlændingen i udlandet har op-

nået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske

uddannelse, eller udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået

tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal mang-

lende kliniske timer i den udenlandske uddannelse«.

§ 9 i

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding

med henblik på at opnå dansk autorisation, hvis udlændingen er omfattet af

en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i

medfør af § 2, stk. 3, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlæn-

dingens forsørgelse samt forsørgelsen af personer, der meddeles opholds-

tilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret

gennem egne midler.«

Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.

§ 9 i, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres 3 steder »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

10.

§ 9 i, stk. 5, 1. pkt.,

der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til:

»stk. 1-4«, »stk. 4, 1. pkt.« ændres til: »stk. 5, 1. pkt.«, og i

2. pkt.

ændres

»stk. 4, 2. pkt.« til: »stk. 5, 2. pkt.«

11.

§ 9 i

indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

En opholdstilladelse efter stk. 3 med henblik på at opnå autorisa-

tion som læge eller tandlæge kan forlænges, hvis udlændingen 5 år efter

tidspunktet for udstedelse af opholdstilladelsen har indgået aftale om en

evalueringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.«

UDKAST

Stk. 6-13 bliver herefter stk. 8-15.

12.

§ 9 i

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 8, som nyt stykke:

»Stk.

Opholdstilladelse efter stk. 3 er betinget af, at udlændingen ikke

inden for de seneste 2 år har opholdt sig i Danmark i medfør af stk. 3.«

Stk. 7-13 bliver herefter stk. 10-16.

13.

§ 9 i, stk. 7,

der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4« og ef-

ter »herunder« indsættes: »at opholdstilladelse efter stk. 4 ikke kan forlæn-

ges med mindre særlige omstændigheder taler herfor og«

14.

§ 9 i, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk.

10«.

15.

§ 9 i, stk. 10,

der bliver stk. 13, ændres »stk. 9« til: »stk. 12«.

16.

§ 9 i, stk. 11, 1. pkt.,

der bliver stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 1, 2 eller

12« til: »stk. 1, 2 eller 15« og to steder ændres »stk. 12« til: »stk. 15«.

17.

§ 9 i, stk. 12,

der bliver stk. 15, indsættes efter »stk. 1 eller 2«: », og

efter opnåelse af dansk autorisation, der har dannet grundlag for en op-

holdstilladelse efter stk. 3 eller 4«.

18.

§ 9 i, stk. 13,

der bliver stk. 16, ændres »stk. 12« til: »stk. 15«.

19.

§ 9 m, stk. 5,

ændres »§ 9 i, stk. 12,« til: »§ 9 i, stk. 15,«.

20.

§ 9 n, stk. 1,

ændres »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12,« til: »§ 9 i, stk. 1-4 eller

15,«.

21.

§ 9 n, stk. 4,

ændres to steder »§ 9 i, stk. 1-3 eller 12,« til: »§ 9 i, stk.

1-4 eller 15,« og »§ 9 i, stk. 12,« ændres til: »§ 9 i, stk. 15,«.

22.

§ 14, stk. 1,

indsættes som

nr. 9:

»9) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3 og 4.«

23.

§ 19, stk. 1, nr. 11,

ændres »§ 9 i, stk. 6,« til: »§ 9 i, stk. 8,«.

24.

§ 33 a, stk. 1,

ændres »§ 9 i, stk. 4,« til: »§ 9 i, stk. 5,«.

25.

§ 33 b, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 9 i, stk. 5,« til: »§ 9 i, stk. 7,«.

UDKAST

26.

Som

bilag 1

indsættes bilag 2 til denne lov.

Ikrafttræden m.v.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

§ 2, nr. 12, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den

1. juli 2024 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 9 i, stk. 3. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Lovens § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis fæ-

røske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 4.

Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

Indledning og baggrund

Lovforslagets baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

Særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundheds-

personer

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Ændring af vurderingen af ansøgers uddannelsesniveau i auto-

risationsprocessen samt mulighed for kompensation for mang-

lende kliniske timer

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Ændring af tidspunktet for betaling af gebyrer for autorisationer

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

Udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundheds-

hjælpere

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Autorisationsopholdsordning for særligt efterspurgte sundheds-

personer

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Fritagelse fra krav om arbejdstilladelse under autorisationsop-

hold

Gældende ret

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Justering af reglerne for autorisationsophold

Gældende ret

3.2.1.

3.2.2.

3.3

3.3.1

3.3.2

3.4

3.4.1

3.4.2

3.5

3.5.1

3.5.2

3.6

3.6.1

3.6.2

3.7

3.7.1

UDKAST

3.7.2

10.

11.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Sundhedspersonalet udgør efter regeringens opfattelse kernen af vores

sundhedsvæsen. Uden personalet, kan sundhedsvæsenet ikke løfte de op-

gaver, som det er sat i verden for. Det er dog en udbredt kendsgerning, at

der er massive udfordringer med personalemangel inden for sundhedsvæ-

senet i de senere år.

Det er regeringens opfattelse, at en del af udfordringerne skal løses med

udenlandsk arbejdskraft, herunder ved autorisation af sundhedspersonale

fra udlandet. Der er dog i dag en række udfordringer i forhold til at rekrut-

tere sundhedspersonale fra særligt lande uden for EU/EØS (tredjelande),

som regeringen ønsker at gøre op med for at sikre, at det er attraktivt for

kvalificeret sundhedspersonale at søge til og arbejde i Danmark.

Det er især autorisationsprocessen for ansøgere fra tredjelande, som kan

opleves som en langvarig, ufleksibel og uigennemsigtig proces for både

ansøgere og arbejdsgivere, ligesom de nuværende autorisationsgebyrer,

der betales ved meddelelse af

–

og ikke ved ansøgning om

–

autorisation,

ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer finansiering af sagsområdet. Dertil kom-

mer, at der på udlændingeområdet findes regler, som i forhold til autorisa-

tionsprocessen kan opleves som en yderligere barriere.

Der foreslås derfor ændringer af autorisationsloven, der skal gøre det mu-

ligt at fastsætte regler om en særskilt autorisationsproces for særligt efter-

spurgte sundhedspersoner, således at særligt efterspurgte sundhedsperso-

ner fra tredjelande skal kunne påbegynde evalueringsansættelsen efter an-

søgers uddannelse er vurderet til at kunne sidestilles med den tilsvarende

danske uddannelse, mens de øvrige autorisationsbetingelser skal kunne

gennemføres sideløbende med evalueringsansættelsen.

UDKAST

Det foreslås samtidig at lade Styrelsen for Patientsikkerhed inddrage anden

relevant uddannelse end grunduddannelsen i en vurdering af ansøgers sam-

lede uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det foreslås også at give mulig-

hed for, at ansøgere med en udenlandsk uddannelse, der i indhold, niveau

og varighed kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, på nær

antallet af kliniske uddannelsestimer (praktik), kan kompensere for mang-

lende timer i praktik som del af grunduddannelsen ved en tilsvarende for-

længelse af evalueringsansættelsen.

Det foreslås endvidere at indføre obligatorisk digital selvbetjening ved an-

søgning om autorisation samt omlægge det nuværende autorisationsgebyr

fra et meddelelses- til et ansøgningsgebyr. Den enkle gebyrstruktur fast-

holdes i øvrigt, så gebyret vil være det samme, uanset om ansøgeren kom-

mer fra Danmark, Norden, EU/EØS eller fra tredjelande.

Det foreslås også, at positivlisten for faglærte udvides med stillingen som

social- og sundhedshjælper, ved at social- og sundhedshjælper tilføjes til

bilag 1 til udlændingeloven, der indeholder en oversigt over arbejdsfunkti-

oner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært ni-

veau. Der indføres samtidig en kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladel-

ser til udenlandske social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for fag-

lærte.

I forlængelse af indførelsen af en særskilt autorisationsproces for særligt

efterspurgte sundhedspersoner, foreslås det at etablere en ny autorisations-

opholdsordning for at sikre, at de særligt efterspurgte sundhedspersoner

kan opnå opholdstilladelse på baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds

vurdering af, at ansøgers uddannelse kan sidestilles med den tilsvarende

danske uddannelse, eller hvis Styrelsen for Patientsikkerhed har meddelt

tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal mang-

lende kliniske timer i den udenlandske uddannelse. Det er i begge situatio-

ner en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at den pågældende har et

konkret tilbud om evalueringsansættelse forud for indrejse.

Endvidere indeholder lovforslaget forslag om, at udenlandske sundheds-

personer, der opholder sig i Danmark med henblik på at opnå dansk autori-

sation, skal være fritaget fra krav om arbejdstilladelse.

Lovforslaget indeholder også forslag om, at en udlænding med opholdstil-

ladelse med henblik på at opnå autorisation som læge eller tandlæge, og

som alene mangler at gennemføre den obligatoriske evalueringsansættelse,

kan søge om forlængelse af opholdstilladelsen, hvis udlændingen 5 år efter

UDKAST

udstedelse af opholdstilladelsen har indgået en konkret aftale om evalue-

ringsansættelse eller er påbegyndt en evalueringsansættelse.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om, at en udlænding på autori-

sationsophold kan meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder, der skal

give adgang til at søge arbejde i Danmark efter opnåelse af dansk autorisa-

tion.

Lovforslaget indeholder endelig forslag om, at en udenlandsk læge, tand-

læge eller sygeplejerske ikke skal kunne opnå en ny førstegangsopholdstil-

ladelse i umiddelbar forlængelse af en tidligere førstegangstilladelse til au-

torisationsophold, medmindre der er tale om en udlænding, der har haft

opholdstilladelse efter ordningen for særligt efterspurgt sundhedspersoner.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringen nedsatte som følge af Aftale om en akutplan for sygehusvæse-

net fra den 23. februar 2023 en taskforce om udenlandsk arbejdskraft, der

var målrettet sundhedsvæsenet. Taskforcen skulle komme med anbefalin-

ger til en mere smidig og effektiv autorisationsproces for ansøgere fra tred-

jelande, for at sikre hurtigere autorisation af efterspurgte udenlandske

sundhedspersoner. Taskforcens arbejde var afgrænset til at vedrøre uden-

landske sundhedspersoner omfattet af reglerne for sundhedspersoner uden

for Danmark, Norden eller EU/EØS.

Den 10. januar 2024 afrapporterede taskforcen sine i alt 16 anbefalinger,

der skal bidrage til at skabe bedre rammer for, at arbejdsgiverne i praksis

har adgang til at rekruttere efterspurgt personale fra tredjelande, til regerin-

gen.

Nogle af elementerne heri vedrører fleksibel gennemførelse af autorisati-

onsprocessen, dispensationsmuligheder og ændring af regler om opholds-

og arbejdstilladelser for særligt efterspurgte sundhedspersoner, samt igang-

sættelse af undersøgelser af etablering af sprogforløb målrettet sundheds-

personer, udvidelse af rekrutteringsgrundlaget fra tredjelande med nye per-

songrupper og afdækning af mulige partnerskaber med tredjelande om

målrettet rekruttering af sundhedspersonale.

For at sikre politisk opbakning til gennemførelse af anbefalingerne, indgik

regeringen den 24. januar 2024 en aftale med Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om bedre

og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra

tredjelande. Samtidig blev det aftalt at omlægge det nuværende autorisati-

onsgebyr fra et meddelelses- til et ansøgningsgebyr og at forsimple gebyr-

strukturen, så gebyret vil være det samme, uanset om ansøgeren kommer

fra Danmark, Norden, EU/EØS eller fra tredjelande.

UDKAST

Det blev desuden aftalt at følge op på effekterne af anbefalingerne 3 år ef-

ter, at implementeringen er gennemført, med henblik på at vurdere behovet

for eventuel justering af de nyindførte processer. I den forbindelse skal der

bl.a. ses på, hvilken betydning ændringerne har haft på patientsikkerheden,

den faglige kvalitet og arbejdsmiljøet.

5 af de 16 anbefalinger kræver lovændringer, mens de resterende kan im-

plementeres ved bl.a. udstedelse af bekendtgørelser, udarbejdelse af vej-

ledningsmateriale og praksisændringer som følge af bl.a. arbejdsgrupper

og øvrigt myndighedssamarbejde.

Alle anbefalingerne er ved at blive implementeret, og med lovforslaget im-

plementeres de dele, der forudsætter ændring af henholdsvis lov om autori-

sation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisati-

onsloven) og udlændingeloven.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedsper-

soner

3.1.1. Gældende ret

Det følger af autorisationslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at autorisation medde-

les af Styrelsen for Patientsikkerhed til personer, der har gennemført en

nærmere bestemt uddannelse, jf. afsnit II.

Det følger endvidere af autorisationslovens § 2, stk. 2, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af autorisation,

herunder om periodisk fornyelse af autorisation.

Det følger desuden af autorisationslovens § 3, stk. 2, at Styrelsen for Pati-

entsikkerhed meddeler autorisation til personer, der i udlandet har gennem-

gået en uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddan-

nelse. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes

udøvelse af virksomhed. Autorisationen kan tidsbegrænses.

Autorisationsbetingelserne for ansøgere fra tredjelande er forskellige af-

hængig af faggruppen og er reguleret i tre separate bekendtgørelser; be-

kendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisation af læger, der er

statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS (med senere æn-

dringer), bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 om autorisation af tand-

læger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande udenfor EU/EØS

(med senere ændringer), og bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 om

autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller ud-

dannet i lande uden for EU/EØS (med senere ændringer).

Det følger af bekendtgørelsernes § 2, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikker-

hed efter ansøgning meddeler autorisation og

–

hvis der er tale om en læge,

UDKAST

tandlæge eller kiropraktor

–

desuden tilladelse til selvstændigt virke, hvis

ansøger opfylder de nedenfor oplistede betingelser i den nævnte række-

følge.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal i medfør af bekendtgørelsernes § 2, stk.

1, nr. 1, først have vurderet sundhedspersonens grunduddannelse som eg-

net til afprøvning og have modtaget dokumentation for, at ansøger inden

for de sidste 6 år forud for ansøgningstidspunktet har arbejdet inden for sit

fag i mindst 12 måneder, hvis uddannelsen er afsluttet mere end 6 år forud

for ansøgningstidspunktet (6-årsreglen). Styrelsen påser endvidere, at an-

søger er i »good standing«, det vil sige, at ansøger ikke f.eks. har fået fra-

taget sin autorisation i hjemlandet.

En sundhedspersons grunduddannelse anses som egnet til afprøvning når

ansøger i udlandet har gennemgået en sundhedsfaglig grunduddannelse,

som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. Anses en an-

søgers grunduddannelse som egnet til afprøvning, kan ansøgeren påbe-

gynde autorisationsprocessen.

Med grunduddannelse menes en uddannelse, som i uddannelseslandet gi-

ver den pågældende adgang til at arbejde som sundhedsperson inden for et

af de autoriserede områder, men ikke inden for et bestemt speciale under

det autoriserede område.

Styrelsen for Patientsikkerhed foretager i forhold til hver enkelt ansøgning

en konkret vurdering ift. om uddannelsens niveau, varighed og indhold i

det væsentligste svarer til den tilsvarende danske uddannelse. F.eks. indgår

det i den indholdsmæssige vurdering, hvor mange teoretiske timer og kli-

niske timer (praktik), hvilke specifikke fag og fagområder samt hvilke

kompetencer ansøger opnår eller gennemfører som del af grunduddannel-

sen. Endvidere sammenholdes grunduddannelsens samlede længde og ni-

veau med den tilsvarende danske uddannelse.

I de fleste tilfælde indhenter Styrelsen for Patientsikkerhed bidrag til vur-

deringen fra en relevant uddannelsesinstitution, f.eks. en professionshøj-

skole eller et universitet. Svarer uddannelsen til den tilsvarende danske ud-

dannelse, vil uddannelsen være egnet til afprøvning, og ansøger kan gå vi-

dere med opfyldelse af de næste trin i autorisationsprocessen.

Kan ansøgers grunduddannelse ikke sidestilles med den tilsvarende danske

grunduddannelse, fordi grunduddannelsen i niveau, indhold og varighed

ikke svarer til den danske uddannelse, vil ansøger få afslag på sin ansøg-

ning om dansk autorisation. Det gælder uanset at ansøger via efterfølgende

formaliseret uddannelse har opbygget kvalifikationer, der svarer til kvalifi-

UDKAST

kationer, der opnås gennem den danske grunduddannelse, eller hvis ansø-

ger i forhold til den danske uddannelse alene mangler kliniske timer (prak-

tik) som del af grunduddannelsen.

Da autorisation meddeles på baggrund af en ansøgers uddannelse, jf. auto-

risationslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 2, kan efterfølgende erhvervserfa-

ring ikke indgå i Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, om ansøgers

uddannelse er egnet til afprøvning. Ligeledes udgør erhvervserfaring ikke

helt særlige omstændigheder, der i medfør af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse

nr. 1372 af 9. december 2010 (læger) og bekendtgørelse nr. 97 af 9. fe-

bruar 2011 (tandlæger), samt § 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts

2013 (øvrige faggrupper), kan udgøre grundlag for dispensation fra autori-

sationsbetingelserne for den pågældende faggruppe.

Opfyldes den første betingelse, kan sundhedspersonen i medfør af § 2, stk.

1, nr. 2, i de respektive bekendtgørelser gå videre med at bestå »Prøve i

Dansk 3« med minimumkaraktererne 10 i mundtlig kommunikation, 7 i

læseforståelse og 7 i skriftlig fremstilling. Hvis de påkrævede karakterer er

opnået i forskellige prøver, er det et krav, at prøverne har fundet sted inden

for en periode på 12 måneder.

Sygeplejersker er, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013

(øvrige faggrupper), som eneste faggruppe siden 19. juni 2023 undtaget fra

at skulle bestå »Prøve i Dansk 3« som del af deres autorisationsproces.

Undtagelsen er indført som følge af Aftale om en akutplan for sygehusvæ-

senet fra februar 2023, og er implementeret ved bekendtgørelse nr. 789 af

13. juni 2023 om ændring af bekendtgørelse om autorisation af visse sund-

hedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for

EU/EØS. Arbejdsgiver har dog fortsat ansvaret for at sikre, at deres ansatte

sundhedspersoner, herunder sygeplejersker, er i besiddelse af de sproglige

kompetencer, der er nødvendige for at kunne udøve den stilling, som ved-

kommende ansættes i, jf. sundhedslovens § 3 a, stk. 2.

Er sprogprøvekravet opfyldt, skal læger, tandlæger og jordemødre som

næste skridt i autorisationsprocessen opfylde en eller flere fagprøver, jf. §

2, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger), be-

kendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger) og bekendtgørelse nr.

478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper).

For læger gælder, at ansøger skal have bestået en skriftlig og mundtlig

prøve i faglige kompetencer på kandidatniveau (medicinske tests) samt

fulgt et kursus i og bestået prøve i dansk sundhedslovgivning (nationale

fag).

UDKAST

For tandlæger gælder, at ansøger skal have bestået skriftlige, mundtlige og

praktiske odontologiske fagprøver samt fulgt et kursus i og bestået kursus i

dansk sundhedslovgivning (nationale fag).

Endelig gælder for jordemødre, at ansøger skal have bestået relevante prø-

ver, som fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed

Aktuelt skal jorde-

mødre bestå en skriftlig fagprøve, som udarbejdes og afholdes af Køben-

havns Professionshøjskole. Fagprøven indeholder bl.a. spørgsmål inden for

områderne farmakologi og anæstesi i relation til gravide og fødende.

Som sidste betingelse for opnåelse af autorisation gælder for alle ansøgere

i medfør af bekendtgørelsernes § 2, stk. 1, nr. 4, at de skal have gennem-

ført og fået godkendt en praktisk-klinisk evalueringsansættelse.

Sygeplejersker kan således gå direkte til evalueringsansættelsen efter Sty-

relsen for Patientsikkerheds vurdering af ansøgers uddannelse og evt. 6-

årsreglen, mens læger, tandlæger og jordemødre kan påbegynde evalue-

ringsansættelsen efter opfyldelse af kravene om fagprøver. Alle øvrige fag-

grupper skal opfylde sprogprøvekravet inden de kan påbegynde evalue-

ringsansættelsen.

Betingelserne for evalueringsansættelsernes antal, længde og indhold vari-

erer afhængig af faggruppe.

Læger skal gennemføre to evalueringsansættelser af hver 6 måneders va-

righed i et forud godkendt forløb på en hospitalsafdeling eller i almen

praksis i overensstemmelse med §§ 2-3, 6-7 samt 8, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 1256 af 25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse, jf.

§ 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger). Under

evalueringsansættelserne skal de obligatoriske kurser, der indgår i lægers

kliniske basisuddannelse, jf. Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse, gennem-

føres og godkendes.

En læge med dokumenteret udenlandsk speciallægeanerkendelse i et speci-

ale, der aktuelt er godkendt i Danmark, skal gennemgå en af det regionale

råd for lægers videreuddannelse godkendt 6 måneders evalueringsansæt-

telse på en afdeling eller i en almen praksis godkendt til hoveduddannel-

sesforløb inden for pågældende speciale, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 2. fe-

bruar 2018 om uddannelse af speciallæger, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse

nr. 1372 af 9. december 2010 (læger).

Tandlæger skal samlet gennemføre 12 måneders evalueringsansættelse i

overensstemmelse med §§ 2-4 i bekendtgørelse nr. 427 af 9. maj 2011 om

tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgø-

relse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger). I løbet af evalueringsansættel-

sen skal tandlægen have beskæftiget sig i mindst 3 måneder (svarende til

UDKAST

360 arbejdstimer) med henholdsvis børne- og ungdomstandpleje og vok-

sentandpleje.

En tandlæge med dokumenteret udenlandsk specialtandlægeanerkendelse i

et speciale, der aktuelt er godkendt i Danmark, skal gennemgå en 6 måne-

ders evalueringsansættelse hos en tandlæge med ret til selvstændigt virke,

jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger).

Både lægers og tandlægers evalueringsansættelse skal være påbegyndt se-

nest 12 måneder efter den sidste af de faglige prøver og kurset i dansk

sundhedslovgivning er gennemført, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr.

1372 af 9. december 2010 (læger) og § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 97 af

9. februar 2011 (tandlæger).

For sundhedspersoner, der ikke er læger eller tandlæger, stilles der krav

om, at evalueringsansættelsen skal vare 6 måneder, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i

bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper). For disse

ansøgere skal prøver og evalueringsansættelsen være afsluttet med positivt

resultat senest 3 år efter, at Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt

grunduddannelsen som egnet til afprøvning, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4

(3-årsfristen).

Efter bekendtgørelsernes § 4, stk. 2, udsteder Styrelsen for Patientsikker-

hed efter ansøgning en tidsbegrænset autorisation (evalueringsautorisation)

til brug for evalueringsansættelsen. Ansøgning herom kan indgives, når

ansøgeren har søgt og modtaget tilbud om en evalueringsansættelse. Eva-

lueringsautorisationer er begrænset i tid og sted til den konkrete evalue-

ringsansættelse.

Kiropraktorer skal for at få tilladelse til selvstændigt virke gennemgå tur-

nustjeneste i overensstemmelse med §§ 3-4 og 6-7 i bekendtgørelse nr. 650

af 26. juni 2009 om tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor, jf. §

2, stk. 1, nr. 5, og § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013

(øvrige faggrupper).

I medfør af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læ-

ger) og bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tandlæger) kan Styrelsen

for Patientsikkerhed i tilfælde, hvor en læge eller tandlæge besidder en

ganske særlig viden eller kompetence, efter indstilling fra en ansættelses-

myndighed og for en periode af indtil et år, meddele autorisation med be-

grænsning af funktionsmæssig og/eller stedlig karakter, uden at autorisati-

onsbetingelserne er opfyldt. Styrelsen kan i særlige tilfælde og efter for-

nyet indstilling fra ansættelsesmyndigheden forlænge autorisationen.

Undtagelsesbestemmelsen er yderst sjældent anvendt. Der har været ca.

fem tilfælde inden for de seneste 10 år. Eksempelvis har en speciallæge

UDKAST

med særlige kirurgiske kompetencer inden for et bestemt område haft mid-

lertidig, funktions- og stedsbegrænset autorisation. Den pågældende læge

har efterfølgende opnået varig dansk autorisation, tilladelse til selvstændigt

virke og speciallægeanerkendelse.

Derudover kan Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af § 7, stk. 2, i be-

kendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 (læger) og bekendtgørelse nr.

97 af 9. februar 2011 (tandlæger), samt § 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10.

marts 2013 (øvrige faggrupper) under helt særlige omstændigheder dispen-

sere fra en eller flere af de i bekendtgørelsernes § 2, stk. 1, nævnte betin-

gelser for opnåelse af autorisation og for kiropraktorers vedkommende den

i § 6 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige faggrupper)

nævnte betingelse for at opnå tilladelse til selvstændigt virke.

Bestemmelsen er begrænset til at vedrøre helt særlige omstændigheder.

Helt særlige omstændigheder kan eksempelvis være barselsorlov, alvorlig

sygdom hos ansøgeren eller dennes nærmeste familie eller hvis forsinkel-

sen i autorisationsprocessen skyldes forsinkelser og aflysninger af f.eks.

sprogundervisning og sprogprøver grundet covid-19 epidemien. Forsinket

indrejse i Danmark betragtes ikke som en helt særlig omstændighed, uan-

set om det skyldes aflyste fly, ventetid på udstedelse af rejsepapirer i hjem-

landet eller ansøgers eget valg.

Efter gældende praksis forlænger Styrelsen for Patientsikkerhed 3-årsfri-

sten, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder som ovennævnte,

som har været årsagen til, at ansøger ikke har kunnet gennemføre autorisa-

tionsprocessen inden for fristen.

Endvidere forlænges 3-årsfristen i praksis, hvis ansøger er i gang med en

evalueringsansættelse, og ansættelsesstedet meddeler, at ansøger er tæt på

at kunne opnå en positiv evaluering og vil kunne opnå en positiv evalue-

ring ved en kortere forlængelse af ansættelsen.

Dispensationsmuligheden har også været anvendt til at dispensere fra

f.eks. 6-årsreglen i et tilfælde, hvor en sundhedsperson, der ansøgte om au-

torisation som sygeplejerske, og som ikke havde arbejdet inden for sin pro-

fession i ca. 7 år forud for ansøgning, i de seneste ca. 4 af disse år havde

arbejdet som medhjælp på et plejecenter, og hvor det efter en konkret vur-

dering fandtes godtgjort, at ansøger havde vedligeholdt sine sygeplejefag-

lige kompetencer.

I et andet tilfælde har Styrelsen for Patientsikkerhed meddelt dispensation

fra kravet om at gennemføre 12 måneders evalueringsansættelse til en

læge, der efter at have søgt om dansk autorisation havde arbejdet som

medhjælp på en akutafdeling på et dansk hospital i mere end 3 år. Efter en

konkret vurdering på baggrund af bl.a. en udtalelse fra ansættelsesstedet

UDKAST

vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed, at den pågældende læge ved den

lange ansættelse på en afdeling, der behandler og visiterer mange forskel-

lige typer patienter, havde vist, at lægen besad de nødvendige kliniske fær-

digheder samt sproglige og kommunikative evner, som det er formålet

med en evalueringsansættelse at afprøve. Der var derfor ikke et patientsik-

kerhedsmæssigt hensyn til hinder for en dispensation.

I praksis fortolkes bestemmelsen restriktivt. Det udgør således ikke en sær-

lig omstændighed, hvis en læge eller tandlæge ikke har opnået en evalue-

ringsansættelse inden for 12 måneder, ligesom det ikke udgør en særlig

omstændighed, hvis sundhedspersonen ikke kan opnå opholdstilladelse.

Det udgør heller ikke en særlig omstændighed, som kan begrunde dispen-

sation, hvis en sundhedsperson ikke kan skaffe den nødvendige dokumen-

tation for uddannelse, »certificate of good standing« mv. fra uddannelses-

landet eller det land vedkommende har arbejdet i senest uanset årsagen til,

at dokumentationen ikke kan fremskaffes.

Som nævnt ovenfor, kan erhvervserfaring ikke udgøre helt særlige om-

stændigheder, der i medfør af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9.

december 2010 (læger) og bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 2011 (tand-

læger), samt § 7 i bekendtgørelse nr. 478 af 10. marts 2013 (øvrige fag-

grupper), kan udgøre grundlag for dispensation fra autorisationsbetingel-

serne for den pågældende faggruppe, idet autorisation er begrænset til at

blive meddelt på baggrund af en ansøgers uddannelsesniveau.

3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer

for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande, at aftale-

partierne er enige om, at gennemføre alle anbefalingerne fra taskforcen om

udenlandsk arbejdskraft med henblik på at sikre, at kompetent og efter-

spurgt sundhedspersonale fra tredjelande hurtigere kan bidrage til løsnin-

gen af opgaverne i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af afrapporteringen fra taskforcen om udenlandsk arbejdskraft

af 10. januar 2024, at taskforcen bl.a. anbefaler, at der indføres en short-

cut-autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner, dvs. for

enkeltpersoner, uanset faggruppe. Taskforcen anbefaler i den forbindelse,

at ordningen skal være målrettet ansøgere med forudgående kontakt med

en arbejdsgiver om et konkret tilbud om evalueringsansættelse i Danmark.

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at au-

torisationsprocessen kan tilrettelægges fleksibelt for den enkelte ansøger,

så der ikke sker unødig forsinkelse i sundhedspersonernes mulighed for at

bidrage til sundhedsvæsenet med deres kompetencer, og så arbejdsgivers

UDKAST

incitament til at rekruttere efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande

understøttes.

Samtidig er det afgørende for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at autori-

sationsprocessen indeholder tilstrækkeligt store krav til ansøgere for at

sikre, at autoriserede sundhedspersoner i Danmark har de fornødne kvalifi-

kationer til at kunne varetage deres opgaver i sundhedsvæsenet på en pati-

entsikker måde, også når personalet er uddannet i tredjelande.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er imidlertid opmærksomt på, at de gæl-

dende regler og praksis på området ikke tager hensyn til, hvis en ansøger

er konkret efterspurgt af en arbejdsgiver. Som det er i dag, skal autorisati-

onsbetingelserne for den enkelte faggruppe opfyldes i en bestemt række-

følge, jf. gennemgangen ovenfor i lovforslagets pkt. 3.1.1. Autorisations-

processen hos Styrelsen for Patientsikkerhed er således ens for ansøgere

med og uden forudgående relation til Danmark, f.eks. i form af et konkret

ansættelsestilbud.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender, at rækkefølgen af gennem-

førelse af autorisationsbetingelserne kan være med til at sikre, at ansøger

har tilstrækkelige kompetencer til at kunne gå videre til næste trin i autori-

sationsprocessen for den givne faggruppe.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en arbejdsgiver har vurderet, at en

sundhedsperson fra et tredjeland har de rette kvalifikationer til at blive an-

sat i en given stilling og konkret ønsker at ansætte denne, f.eks. inden ved-

kommende har ansøgt om dansk autorisation eller har opnået ophold i

Danmark.

Autorisationsprocessens tilrettelæggelse kan herefter medføre, at arbejds-

givere, der ønsker at rekruttere specifikke sundhedspersoner med efter-

spurgte kompetencer fra tredjelande, som oftest skal vente i flere år før

sundhedspersonen kan opnå autorisation og herefter bidrage selvstændigt

med sine kompetencer i sundhedsvæsenet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er af den opfattelse, at en mere fleksibel

tilrettelæggelse af autorisationsprocessen for særligt efterspurgte sund-

hedspersoner vil kunne understøtte incitamentet for arbejdsgivere til re-

kruttering af efterspurgt sundhedspersonale fra tredjelande. I lyset af frem-

skrivningerne om den forventede personalemangel i fremtiden, vil en øget

fleksibilitet for gennemførelse af autorisationsprocessen kunne bidrage til

at gøre det mere attraktivt at tiltrække arbejdskraft til sundhedsvæsenet og

ældreplejen.

UDKAST

På den baggrund foreslås det, at der etableres en bemyndigelse til, at in-

denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en særskilt autori-

sationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at særligt efter-

spurgte sundhedspersoner skal kunne påbegynde evalueringsansættelsen

efter Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at ansøger i udlandet har

opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende dan-

ske uddannelse, eller efter udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed

har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et an-

tal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse. De øvrige au-

torisationsbetingelser, som varierer mellem faggrupperne, vil herefter

skulle gennemføres sideløbende med evalueringsansættelsen.

Med særligt efterspurgte sundhedspersoner menes ansøgere

–

uanset fag-

gruppe

–

der kan dokumentere at have indgået en aftale om eller har et

konkret tilbud om en evalueringsansættelse til brug for autorisationspro-

cessen for særligt efterspurgte sundhedspersoner fra en dansk arbejdsgiver.

Det betyder, at tilbuddet skal omfatte ansættelse indtil de øvrige betingel-

ser er opfyldt, dog inden for den forslåede tidsgrænse. Hvis ansøger skal

gennemføre evalueringsansættelse to steder, f.eks. på to forskellige hospi-

talsafdelinger, hvis ansøger er læge uden speciale, skal ansættelsestilbud-

det indeholde begge ansættelsessteder.

Ansøger skal kunne dokumentere aftalen eller ansættelsestilbuddet over

for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det vil være en betingelse, at evalueringsansættelsen foregår på et behand-

lingssted, hvor der er mange kollegaer og god mulighed for supervision,

herunder tilrettelæggelse af vagtplaner, som giver mulighed for sparring.

Det kan f.eks. være på en sygehusafdeling eller et plejehjem. Det vil være

Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager vurderingen af, om ansøger

har indgået aftale om eller er blevet tilbudt en evalueringsansættelse, der

opfylder betingelsen herom. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive an-

vendt til at fastsætte kriterier for behandlingssteder, der kan tilbyde evalue-

ringsansættelser til brug for autorisationsprocessen for særligt efterspurgte

sundhedspersoner, dvs. uden forudgående gennemførelse af de øvrige au-

toristionsbetingelser.

Arbejdsgiver har ansvaret for at sikre, at deres ansatte sundhedspersoner er

i besiddelse af de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne

udøve den stilling, som vedkommende ansættes i, jf. sundhedslovens § 3 a,

stk. 2. Det gør sig også gældende i forbindelse med en evalueringsansæt-

telse, herunder i forhold til den foreslåede autorisationsproces for særligt

efterspurgte sundhedspersoner.

UDKAST

Der vil desuden blive fastsat regler om minimumsvarighed af

evalueringsansættelsen i forbindelse med gennemførelse af den fleksible

autorisationsproces. Evalueringsansættelsen vil således som minimum

skulle være 12 måneder for læger og tandlæger og 6 måneder for øvrige

faggrupper, svarende til kravene for evalueringsansættelser efter den

nuværende autorisationsproces. Samtidig forudsættes

evalueringsansættelsen at skulle vare indtil de øvrige betingelser er

gennemført, og der er opnået en positiv evaluering. Læger og tandlæger

der opfylder alle betingelser under evalueringsansættelse på ét område,

skal gennemføre evalueringsansættelse på et andet område i

overensstemmelse med reglerne om evalueringsansættelser for henholdsvis

læger og tandlæger, jf. lovforslagets pkt. 3.1.1.

Der vil i forlængelse heraf blive fastsat regler om en frist for gennemfø-

relse af hele autorisationsprocessen fra tidspunktet for, at ansøgers uddan-

nelse er vurderet egnet til afprøvning. Fristen vil blive fastsat til 4 år for

læger og tandlæger og 3 år for andre faggrupper af hensyn til at sikre at an-

søger har tilstrækkelig tid til at opfylde autorisationsbetingelserne, samti-

dig med at der sikres en tilstrækkelig fremdrift i processen.

Der vil ligeledes blive fastsat regler om, at Styrelsen for Patientsikkerhed

skal udstede en evalueringsautorisation for hele perioden, dvs. henholdsvis

3 eller 4 år, af hensyn til ansøgers mulighed for at få tid til at opfylde auto-

risationsbetingelserne. Der vil også blive fastsat regler om, at ansøger

meddeles dansk autorisation, hvis den pågældende dokumenterer, at alle

betingelserne inklusive evalueringsansættelser med positivt resultat er op-

fyldt inden fristens udløb.

Det vil samtidig blive fastsat regler om, hvilke betingelser ansøger skal op-

fylde for at være omfattet af den særskilte autorisationsproces for særligt

efterspurgte sundhedspersoner. Der vil således blive fastsat regler om, at

Styrelsen for Patientsikkerhed skal have modtaget al den nødvendige do-

kumentation, for at kunne behandle sagen, herunder dokumentation for af-

talen eller ansættelsestilbuddet om en evalueringsansættelse.

Er der tale om ansøgning om autorisation som læge eller tandlæge, vil der

desuden blive fastsat regler om, at ansøger skal have indgået aftale med en

region eller et hospital om den eller de nødvendige evalueringsansættelser

på henholdsvis en afdeling inden for lægens eller tandlægens speciale, el-

ler på to afdelinger med forskellige specialer, hvis der er tale om en læge

uden en udenlandsk speciallægeanerkendelse i et speciale, som findes i

Danmark.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 1, nr. 1, og bemærkningerne her-

til.

UDKAST

3.2. Ændring af vurderingen af ansøgers uddannelsesniveau i autori-

sationsprocessen samt mulighed for kompensation for manglende kli-

niske timer

3.2.1. Gældende ret