Kompetencecenter for misbrug af anabole androgene steroider og
paraffinolie-injektioner
Baggrund
Krop og udseende er vigtige identitetsmarkører, især blandt unge, og i dag er idealerne i høj grad påvirket
af manipulerede og redigerede billeder af ekstraordinært muskuløse og slanke kroppe på sociale medier.
Nogle benytter dopingstoffer for at opnå det muskuløse og slanke kropsideal, særligt anabole androgene
steroider (AAS), men også andre hormoner som f.eks. væksthormon, liothyronin (T3) og midler, der øger
produktionen af de nævnte hormoner
1
. Derudover injicerer en andel heraf paraffinolie i musklerne for at få
dem til at synes større.
Dopingloven fra 1999 forbyder ikke-lægeordineret besiddelse, fordeling og forhandling mm. af
dopingstofferne
2
. I 2005 blev Anti Doping Danmark (ADD) oprettet primært til forebyggelse og kontrol af
doping i konkurrencesport, men også med fokus på at indgå samarbejder med bl.a. fitnesscentre. Dermed
blev en forebyggelses-, kontrol- og sanktionsindsats i fitnessmiljøerne etableret, mens der fortsat ikke
findes et officielt behandlingstilbud med sundhedsfaglig specialviden til dem, der bliver afhængige af
dopingstofferne eller bliver syge, uagtet at vi i dag kender til de omfattende risici for fysiske, psykiske og
sociale konsekvenser, som både fitnessdopingstofferne og paraffinolieinjektioner medfører. Disse patienter
opsøger i langt højere grad sundhedsvæsenet sammenlignet med baggrundsbefolkningen
3
, men ofte
oplever de, at der ikke findes kompetencer og viden om deres helbredsproblemer, og ofte bliver de afvist.
Der findes ingen behandlingsvejledninger for hverken AAS- eller paraffinolierelateret sygdom.
Der er derfor behov for at etablere et tværsektorielt kompetencecenter, som favner specialviden om de
sundhedsmæssige problemer relateret til både misbrug af AAS og paraffinolie-injektioner. Dermed kan vi
sikre en kvalificeret udredning af patienterne og tilbyde en holistisk behandling af både deres bivirkninger
og afhængighed gennem et mere sammenhængende behandlingsforløb med generelle positive effekter på
deres helbred samt færre tilbagefald til misbruget, hvilket vil mindske deres kontakt med
sundhedsvæsenet, øge chancen for at de kan opretholde arbejdsliv mm.
Den viden og erfaring, som indsamles i kompetencecenteret, vil kunne danne grundlag for en tværsektoriel
national behandlingsvejledning.
Problemets omfang
Den seneste opgørelse af problemets omfang i Danmark er fra 2010. Her fandt man, at 1,5 % af mænd
mellem 15-60 år havde erfaring med brug af AAS, svarende til 44.000 personer. Der formodes dog at være
et stort mørketal, hvorfor man antager at prævalensen har været højere end målt i undersøgelsen
4
. Til
sammenligning lider ca. 34.000 danskere af type 1 Diabetes
5
.
Der er sket en eksplosiv udvikling af fitness- og styrketræningsaktiviteten i Danmark siden, ligesom der er
kommet øget fokus på at leve op til bestemte kropsidealer.
1
Håndbog om fitnessdoping. A. S Vinther og M. R. Johannisson. 2020. Aalborg Kommune og Anti Doping Danmark
2
Lov om forbud mod visse dopingmidler. Lov no 232 af 21.04.1999, Sundheds- og Ældreministeriet
.
3
Health consequences of androgenic anabolic steroid use. H. Horwitz, JT Andersen, KP Dalhoff. 2019. J Intern Med
285:333-40
4
Singhammer, J. et al. Motionsdoping i Danmark - en kvantitativ undersøgelse om brug af og holdning til
muskelopbyggende stoffer. 2010
5
https://diabetes.dk/nyheder/2023/diabetes-pa-fremmarch-over-350-000-danskere-har-diabetes-viser-ny-
dataportal#:~:text=356.000.,danskere%20har%20type%201%2Ddiabetes.
1