Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 187
Offentligt
2830660_0001.png
1
SÅDAN AFLASTER VI
SUNDHEDSVÆSENET
SLUTRAPPORT FRA
SUNDHEDSSEKTORENS
PRIORITERINGSRÅD
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0002.png
2
INDHOLD
3
4
5
6
8
12
16
18
Præambel
Forord
Rådets 20 anbefalinger
Baggrunden for rådets arbejde
Nye roller i sundhedsvæsenet
Styrkelse af sundhedsfremme og forebyggelse
Behandling efter behov
Sundhedssektorens Prioriteringsråd
Forsidefoto: Martin Slottemo Lyngstad/Ritzau Scanpix
Grafisk design: Pernille Kleinert
Udgivet af Sundhedssektorens Prioriteringsråd
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0003.png
3
PRÆAMBEL
Vi vil et holdbart sundhedsvæsen.
Vi 18 i Sundheds­
sektorens Prioriteringsråd har arbejdet sammen om at
finde løsninger på en stor udfordring. Hvordan vi kan bruge
ressourcerne i sundhedsvæsenet bedre, så vi kan skabe
bedre patientforløb og frigøre arbejdskraft til de voksende
opgaver.
Vi vil have bred opbakning.
Konkrete anbefalinger er ikke
nok. Borgere, personale og samfund skal være enige om
at prioritere sundhedsvæsenets ressourcer, så vi kan lette
presset på sundhedsvæsenet og bruge ressourcerne på det,
der giver mest værdi for borgere, patienter og pårørende.
Vi er mange forskellige aktører.
Nogle af os har sundheds­
faglig baggrund, andre har ikke. Vi har alle bidraget med
vores viden, erfaring og engagement. Medlemmerne står
bag anbefalingerne med deres faglige ekspertise og unikke
perspektiver på udfordringerne.
Vi vil bruge arbejdskraften bedre - ikke spare penge.
Det
er ikke et mål for rådet at pege på besparelser. Målet er at
bruge arbejdskraften bedre i sundhedsvæsenet. For vi kan
ikke ansætte os ud af udfordringerne. Arbejdskraft, der
frigøres ét sted i sundhedsvæsenet, skal bruges til at løfte
opgaver et andet sted.
Vi har øje for både nutid og fremtid.
Vores anbefalinger
har forskellige tidshorisonter. Nogle kan sættes i værk
hurtigt, hvis der er politisk vilje til det. Andre kræver større
ændringer og længere tid. Det vigtigste er at vise politi­
kerne, hvor de kan forvente bred opbakning til at prioritere
arbejdskraften bedre i fremtiden.
Bedre adgang til patientdata er nødvendig.
Rådets 20
anbefalinger dækker mange områder i sundhedsvæsenet.
Men der er én ting, som er afgørende for, at næsten alle an­
befalingerne kan føres ud i livet: Nemlig at sundhedsper­
sonalet får bedre adgang til patientoplysninger på tværs af
sundhedsvæsenet.
VI SPILLER IND TIL
REGERINGENS ARBEJDE
Regeringen har nedsat
en sundhedsstruktur-
kommission, som skal
komme med forslag til en
ny organisering af sund-
hedsvæsenet. Regeringen
vil også nedsætte et na-
tionalt prioriteringsråd,
som skal sikre en bedre
brug af ressourcerne og
en større inddragelse af
patienterne. Rådet håber,
at dets anbefalinger vil
blive brugt i det videre
arbejde med at skabe et
mere holdbart, sammen-
hængende og nært sund-
hedsvæsen.
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0004.png
4
FORORD
Sundhedsvæsenet er under pres fra en stigende opga­
vemængde i takt med den aldrende befolkning. Det er
ingen nyhed. Men det er heller ingen undskyldning for
at lade stå til. For bruger vi ressourcerne i sundheds­
væsenet optimalt?
Svaret er nej. Vi skal finde nye og bedre måder at bruge
ressourcerne i sundhedsvæsenet på, så vi kan frigøre
personale til det voksende antal sundhedsopgaver.
Derfor har Lægeforeningen taget initiativ til at etablere
Sundhedssektorens Prioriteringsråd. Et råd der har til
formål at diskutere løsninger på, hvordan vi bruger ar­
bejdskraften i sundhedsvæsenet bedre til gavn for alle.
Rådet har 18 medlemmer og fire observatører. De re­
præsenterer forskellige grupper og perspektiver i sund­
hedsvæsen og samfund. For spørgsmålet om priorite­
ring i sundhedsvæsenet er ikke kun et spørgsmål for
politikere og sundhedsvæsen. Det er også et spørgsmål
for erhvervsliv, fagbevægelse, borgere, patienter, pårø­
rende, forskning, medier og eksperter. Sundhedssekto­
rens Prioriteringsråd er et selvstændigt og uafhængigt
samfundspartnerskab med repræsentanter fra alle
disse aktører.
Lægeforeningen har bistået med sekretariatsbetjening
for rådet og deltaget på lige fod med andre medlem­
mer i rådets arbejde.
Rådet har arbejdet i et år. I den periode har vi afholdt
fem møder og tre workshops, understøttet af nye og
eksisterende analyser. Resultatet er denne slutrapport.
Den indeholder 20 anbefalinger til, hvordan vi kan bru­
ge ressourcerne i sundhedsvæsenet bedre. Anbefalin­
gerne er baseret på tre principper:
Patienten i centrum.
Sundhedsvæsenet skal være til
for patienterne. De skal have indflydelse på deres
egen behandling og pleje, og have adgang til den
rette hjælp på det rette sted og tidspunkt.
Kompetencer fremfor titler.
Sundhedsvæsenet skal
udnytte kompetencerne på alle niveauer og lade
opgaverne flyde derhen, hvor det kan forbedre res­
sourceudnyttelsen uden at skade kvaliteten.
Samarbejde på tværs.
Sundhedsvæsenet skal fun­
gere som et sammenhængende system, hvor der er
dialog, koordination og læring mellem de forskellige
sektorer, niveauer og aktører.
Denne slutrapport er resultatet af rådets arbejde. Rå­
dets anbefalinger er ikke en facitliste. Men et udgangs­
punkt for en debat, som vi håber, vil føre til politisk
handling. I den forbindelse er anbefalingerne ikke kun
en samling forslag. De er også et landkort over de om­
råder, hvor der er bred opbakning til at gøre noget nyt.
Rådet vil gerne takke alle, som har bidraget til arbejdet.
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Sundhedssektorens Prioriteringsråd
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0005.png
5
RÅDETS 20 ANBEFALINGER
Sundhedssektorens
Prioriteringsråd præsenterer
20 anbefalinger, som bidrager
til et holdbart sundhedsvæsen.
Anbefalingerne er et landkort
over, hvor der er bred
opbakning til at gøre noget
nyt i sundhedsvæsenet.
Anbefalingerne har forskellig tids­
horisont. Nogle kan gennemføres
hurtigt. Mens andre kræver mere
tid og planlægning. De falder in­
denfor tre forskellige temaer, som
rådet har arbejdet med.
NYE ROLLER I
SUNDHEDSVÆSENET
Det er muligt at udnytte persona­
leressourcerne bedre ved at skabe
mere sammenhængende forløb
tættere på patienterne. Det gøres
ved at fordele opgaverne bedre
mellem sundhedsvæsenets ni­
veauer og sektorer.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Entydigt ansvar for
patientovergange
Det nære sundhedsvæsen
skal prioriteres
Mere behandling i patientens
hjem
Patienten som aktiv partner
i behandlingen
Harmoniseret lovgivning for
alle borgere og patienter
Færre multisyge pr.
praktiserende læge
Let adgang til patient­
oplysninger
Arbejdskraft som kriterium
ved indkøb
STYRKELSE AF SUNDHEDS-
FREMME OG FOREBYGGELSE
Presset på sundhedsvæsenet kan
også lettes ved at mindske behovet
for behandling i sundhedsvæsenet.
Det gøres ved at fremme sundhed
og forebygge sygdom.
9.
Bedre sundhedskompetencer
ved kronisk sygdom
10.
Forebyggelse af skader fra ni­
kotin, tobak og alkohol
11.
Forebyggelse som investering
i sundhed
12.
Fast læge til udsatte patienter
i kommunerne
13.
Forebyggelse af smitsom
sygdom med vaccination
14.
Forebyggelse af infektioner
og komplikationer
15.
Nyt tilbud til hjemløse
patienter
16.
Bedre sundhedsstøtte til
udsatte grupper
17.
Bedre viden om forebyggelse
BEHANDLING EFTER BEHOV
Det er også muligt at udnytte per­
sonaleressourcerne bedre ved at
undgå unødvendig eller skadelig
behandling. Det gøres ved at sikre
patienterne en behandling, der
passer til deres behov og ønsker.
18.
Livskvalitet i centrum for
behandlingen
19.
Bedre retningslinjer for
behandling
20.
Samtaler om behandling
i livets sidste fase
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0006.png
6
BAGGRUNDEN FOR RÅDETS ARBEJDE
REKRUTTERING KAN
IKKE LØSE PROBLEMERNE
Kløften mellem opgaver og per­
sonale vokser i sundhedsvæse­
net. Flere ældre og kronisk syge
kræver mere behandling. Men vi
kan ikke bare rekruttere flere sund­
hedspersoner. Der er ikke nok af
dem.
Vi kan stadig ændre kursen og
skabe et holdbart sundhedsvæsen,
hvor alle får den hjælp, de har brug
for. Men det kræver, at vi tænker
nyt og anderledes om, hvordan vi
bruger ressourcerne i sundheds­
væsenet. Det kræver også en ny
holdning og tilgang og en ny poli­
tik på mange områder. Det kræver
også vilje til at gennemføre det.
Prioritering handler ikke kun om,
hvilken behandling eller medicin,
som vi skal vælge. Det handler
også om, hvordan vi bruger per­
sonalet bedst muligt. Det handler
om, hvordan vi bruger teknologi og
andre ressourcer, der hvor det giver
mening. Det handler om, hvordan
vi deler opgaverne mellem fag­
grupper, sektorer og niveauer. Det
handler om at fremme sundhed
og forebygge sygdom. Det hand­
ler også om at give patienterne
den rette behandling, hverken for
meget eller for lidt. Det er denne
brede tilgang til prioritering, som
Sundhedssektorens Prioriterings­
råd har arbejdet med.
DER ER BRUG FOR EN
DEBAT OM PRIORITERING
Sundhedsvæsenet møder forvent­
ninger fra borgerne, som ikke altid
kan opfyldes. Det kan skabe udfor­
dringer for patienterne og perso­
nalet. Det kan også føre til overbe­
handling, uhensigtsmæssig brug af
ressourcer og dårligere sundhed.
Derfor er det vigtigt, at vi har en
samtale om, hvordan vi prioriterer
ressourcerne i sundhedsvæsenet
bedre. Der er brug for en debat
om, hvad sundhedsvæsenet kan
tilbyde, og hvordan patienterne og
de pårørende kan inddrages mere i
behandlingsvalget.
For at fremme en bred debat om,
hvordan vi kan frigøre arbejdskraft
til flere sundhedsopgaver, har rå­
det hørt mange forskellige aktører
i og udenfor sundhedsvæsenet.
Fokus har været på at bruge res­
sourcerne mere effektivt ved at
skabe en mere sammenhængende
opgaveløsning på tværs af sund­
hedsvæsenet, reducere behovet
for behandling og sikre, at ressour­
cerne bruges på de patienter, som
har det største behov.
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0007.png
7
FREMSKRIVNING AF BEHOVET FOR SUNDHEDSPERSONALE, 2021-2045
362.000
370.000
350.000
330.000
310.000
290.000
270.000
250.000
265.000
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
306.000
BRUG FOR FLERE
SUNDHEDSPERSONER END VI HAR
Sundhedsvæsenet har brug for mere
personale til at give befolkningen
de sundhedsydelser, de har brug for.
Lægeforeningen har regnet ud, at vi
skal bruge 100.000 flere sundheds-
personer i 2045, hvis vi fortsætter
som nu. Det er ikke realistisk at finde
så mange. Derfor kan den nuværen-
de indretning af sundhedsvæsenet
ikke møde befolkningens behov og
ønsker. Mange sundhedsopgaver
skal løses på en anden måde for at
sikre et sundhedsvæsen med værdi
for borgere, patienter og pårørende.
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0008.png
8
NYE ROLLER I SUNDHEDSVÆSENET
Sundhedssektorens
Prioriteringsråd har diskuteret,
hvordan sundhedsvæsenet
kan omfordele opgaverne, så
der bliver plads til at løse flere
og bedre sundhedsopgaver.
Rådet ser et stort potentiale i en
mere fleksibel opgavefordeling, der
udnytter de forskellige faggruppers
kompetencer og sætter borgere,
patienter og pårørende i centrum
for et koordineret og sammenhæn­
gende forløb. Det kan øge borger­
nes og patienternes livskvalitet og
tilfredshed med sundhedsvæsenet
såvel som sundhedspersonalets
kompetenceudvikling og arbejds­
glæde.
Fordeling af opgaver så alle
sundhedspersoner udfører de
opgaver, som de er bedst kvalifi­
cerede til, og som skaber mest
værdi for borgere, patienter, på­
rørende og sundhedsvæsen.
Fleksibel opgavefordeling, som
tilpasser sig de løbende ændrin­
ger i efterspørgsel, behov og
teknologi.
Koordination af sammenhæn­
gende patientforløb mellem
niveauer og sektorer uden over­
lap og huller.
En bedre opgavefordeling og et
tættere samarbejde med borger­
ne og patienterne om personlig
behandling kan ikke kun forbedre
patientsikkerheden og patientfor­
løbene. Det kan også frigøre perso­
naleressourcer til andre opgaver i
sundhedsvæsenet, fordi det sam­
tidig mindsker behovet for indlæg­
gelser og behandling.
SUNDHEDSVÆSENET SKAL
FINDE EN NY BALANCE
Det er svært at rekruttere
og fastholde medarbejdere
til at håndtere de voksende
sundhedsopgaver. Det gæl-
der både på sygehusene og
i det nære sundhedsvæsen.
Med flere sundhedsopgaver
er det vigtigt, at flere borge-
re og patienter kan behand-
les i deres hjem for at for-
bedre deres forløb og undgå
indlæggelser og potentielle
komplikationer. Derfor er
der behov for en udvikling,
hvor flere opgaver løses i
det nære sundhedsvæsen,
og personalet får bredere
sundhedsfaglige kompeten-
cer til at arbejde på tværs af
sygdomsområder.
OPGAVEFORDELING
I SUNDHEDSVÆSENET
Opgavefordeling handler om, hvor­
dan sundhedsvæsenets opgaver
fordeles mellem faggrupper, ni­
veauer og sektorer. Rådet har fo­
kuseret på fordelingen af opgaver
mellem niveauer og sektorer, fordi
der er meget få ledige sundheds­
professionelle. Men når opgaverne
flytter mellem niveauer og sektorer
i sundhedsvæsenet, flytter de ofte
også mellem faggrupper.
KORT OM UDFORDRINGER
OG POTENTIALER
En bedre opgavefordeling kan være
med til at løse nogle af de udfor­
dringer, som sundhedsvæsenet står
over for, ved at sætte mere fokus
på nogle områder, som sundheds­
politikken har forsømt i nogen grad:
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0009.png
9
Sundhedssektorens Prioriteringsråd har udpeget
otte anbefalinger, som kan bidrage til en bedre
fordeling af opgaver på tværs af sundhedsvæsenet:
ANBEFALING 1
ENTYDIGT
ANSVAR FOR
PATIENTOVERGANGE
Patienterne skal have et sammen­
hængende forløb, hvor behandling
og pleje foregår på det rigtige ni­
veau. Det kræver en entydig place­
ring af ansvaret for patienterne, når
de flytter mellem sektorer, regioner
og kommuner. Det forudsætter, at
personalet kan se de nødvendige
patientdata på tværs af sundheds­
væsenet.
Forslaget vil skabe koordinerede
og sammenhængende patientfor-
løb med tilgængelig og opdateret
information i patientovergangene.
Det vil frigøre arbejdskraft til an-
dre opgaver ved at reducere ind-
læggelser. Forslaget kan realiseres
på mellemlang sigt (1-3 år).
ANBEFALING 2
DET NÆRE
SUNDHEDSVÆSEN
SKAL PRIORITERES
En større del af sundhedsvæsenets
fremtidige vækst skal ske i det
nære sundhedsvæsen, så borger­
ne og patienterne kan få løst flere
opgaver tættere på deres hjem.
Det er en forudsætning, at finan­
sieringsstrukturerne understøtter
omstillingen fra sygehusene til
det nære sundhedsvæsen, og at
penge, kompetencer og personale i
det nære sundhedsvæsen fordeles
efter sygdomsniveauet i de enkelte
geografiske områder.
Forslaget vil sikre mere tilgæn-
gelige sundhedstilbud tættere på
borgerne og patienterne på det
rigtige kompetenceniveau. Det vil
forbedre patientforløbene og fri-
gøre arbejdskraft til andre sund-
hedsopgaver ved at reducere ind-
læggelser. Forslaget kan realiseres
på lang sigt (mere end 3 år).
ANBEFALING 3
MERE BEHANDLING
I PATIENTENS HJEM
Patienterne skal have mulighed for
både akut og planlagt behandling
samt monitorering i eget hjem, når
det er muligt og fagligt forsvarligt.
Det skal være op til lægen og pa­
tienten at vælge behandlingsste­
det, og patienten skal være tryg
ved at blive behandlet i sit eget
hjem. Det kræver en klar fordeling
af roller og ansvar. Det kræver også
adgang til faglig sparring for per­
sonalet i det nære sundhedsvæ­
sen, når der er behov.
Forslaget vil give borgerne og
patienterne mere selvbestemmel-
se, komfort og tryghed i deres
hjem. Det vil også reducere risiko-
en for infektioner og komplikatio-
ner på sygehuset. Det kan frigøre
arbejdskraft ved at mindske ind-
læggelser og ambulante sygehus-
ophold. Forslaget kan realiseres på
kort sigt (0-1 år).
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0010.png
10
ANBEFALING 4
PATIENTEN SOM
AKTIV PARTNER
I BEHANDLINGEN
Patienterne og de pårørende skal
spille en aktiv rolle i behandlingen.
Det betyder, at de skal samarbejde
med lægerne om at lave skrædder­
syede forløb, der passer til deres
ønsker, muligheder og behov. Det
skal eksempelvis afklares hvor tit
patienten skal til kontrol, hvad pa­
tienten og de pårørende skal være
særligt opmærksomme på, og hvad
de kan klare selv. De skal tilbydes
den nødvendige undervisning og
redskaberne til at håndtere deres
behandling i samarbejde med
sundhedspersonalet. Det kan dreje
sig om at måle deres egne tal, ju­
stere deres egen medicin, booke tid
til kontrol eller kommunikere med
sundhedspersoner online.
Forslaget vil give patienterne og
deres pårørende mere viden, selv-
stændighed og tryghed. Det vil
også frigøre arbejdskraft til andre
opgaver ved at undgå overbe-
handling og mindske behovet for
konsultationer og indlæggelser.
Forslaget kan realiseres på kort
sigt (0-1 år).
ANBEFALING 5
HARMONISERET LOVGIVNING
FOR ALLE BORGERE OG
PATIENTER
Serviceloven og sundhedsloven
skal tilpasses hinanden, så borger­
ne og patienterne har de samme
rettigheder, uanset hvor de befin­
der sig i sundhedsvæsenet. Sam­
tidig skal ansvaret for patienten
tydeliggøres på tværs af de forskel­
lige niveauer og sektorer i sund­
hedsvæsenet. I dag er der på nogle
områder et uklart samspil mellem
serviceloven og sundhedsloven,
særligt når borgere og patienter
har brug for ydelser fra begge love.
Det er afgørende, at ydelserne ikke
forringes, og at der fortsat er frit
valg som i dag.
Forslaget vil sikre mere ensarte-
de og sammenhængende forløb
på tværs af sundhedsvæsenet. Det
kan bidrage til at frigøre arbejds-
kraft til andre sundhedsopgaver
ved at undgå dobbeltarbejde og
underbehandling, som kan føre til
indlæggelser og genindlæggelser.
Forslaget kan realiseres på mel-
lemlang sigt (1-3 år).
ANBEFALING 6
FÆRRE MULTISYGE PR.
PRAKTISERENDE LÆGE
Multisyge patienter skal fordeles
mere jævnt mellem de praktise­
rende læger, så læger med mange
multisyge patienter, kan give mere
opmærksomhed til de patienter,
som har mest brug for det. Det
kan gøres ved at give læger med
mange multisyge patienter et la­
vere normtal og give læger med
færre multisyge patienter et højere
normtal. Da ingen patienter skal
tvinges til at skifte læge eller rejse
langt, skal omfordelingen opnås
med tydelige kriterier og incita­
menter for praktiserende læger i
områder med mange multisyge
patienter.
Forslaget vil give praktiserende
læger med mange multisyge pa-
tienter bedre mulighed for at til-
byde patienterne et skræddersyet
og sammenhængende patientfor-
løb. Det vil frigøre arbejdskraft til
andre sundhedsopgaver ved at
reducere indlæggelser. Forslaget
kan realiseres på mellemlang sigt
(1-3 år).
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0011.png
11
ANBEFALING 7
LET ADGANG TIL
PATIENTOPLYSNINGER
Sundhedspersonale og patienter
skal have adgang til de patient­
oplysninger, som de har brug for,
uanset hvor de befinder sig i sund­
hedsvæsenet, af hensyn til patien­
ternes sikkerhed. Det gælder både
for offentlige og private sygehuse,
på det præhospitale område, og
alle sundhedspersoner i det nære
sundhedsvæsen.
Forslaget vil give sundhedsper-
sonalet og patienterne adgang til
de patientdata, som de har brug
for, samtidig med at sikre opdate-
rede og korrekte oplysninger. Det
vil understøtte skræddersyede
behandlingsforløb med større
effektivitet og sikkerhed for bor-
gerne og patienterne. Forslaget
kan realiseres på kort sigt (0-1 år).
ANBEFALING 8
ARBEJDSKRAFT SOM
KRITERIUM VED INDKØB
Sundhedsvæsenets indkøb skal
tage højde for arbejdskraftsforbrug
på lige fod med kvalitet, resultater,
pris og sammenhæng. I dag skal
sundhedsvæsenet købe produkter
og teknologi, der har den rigtige
kvalitet og pris, og som skaber
værdi for patienterne, behandlin­
gen og sundhedsvæsenets orga­
nisatoriske kapacitet. Det bør også
omfatte frigørelse af arbejdskraft
til at løse andre sundhedsopgaver,
hvilket forudsætter en øget udbre­
delse af modeller for værdibasere­
de indkøb, der inddrager arbejds­
kraft som parameter.
Forslaget vil kræve en helheds-
vurdering ved indkøb af produkter
og teknologi, der tager frigørelse
af arbejdskraft til andre sund-
hedsopgaver i betragtning. Det vil
medvirke til at lette opgavepresset
på sundhedsvæsenet. Forslaget
kan realiseres på mellemlang sigt
(1-3 år).
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0012.png
12
STYRKELSE AF SUNDHEDSFREMME
OG FOREBYGGELSE
Sundhedssektorens
Prioriteringsråd har drøftet,
hvordan sundhedsfremme og
forebyggelse kan forbedre
sundheden, så der bliver mindre
– eller slet ikke – behov for
behandling.
Rådet mener, at styrket sund­
hedsfremme og forebyggelse har
et stort potentiale for at forbedre
sundheden, reducere behovet for
behandling og mindske uligheden
i samfundet. Det handler om at
påvirke faktorer, som har betyd­
ning for sundheden, gennem in­
formation, rådgivning, vejledning,
screening, vaccination, sundheds­
tjek, politik, lovgivning, økonomi,
forskning og innovation. Det kræ­
ver, at vi prioriterer sundhedsfrem­
me og forebyggelse højere, udvæl­
ger indsatserne på basis af viden,
styrer indsatserne bedre, uddanner
og motiverer medarbejderne, og at
vi inddrager borgerne mere i deres
egen sundhed.
KORT OM UDFORDRINGER
OG POTENTIALER
Sundhedsfremme og forebyggelse
kan forbedre sundheden og livs­
kvaliteten for borgere og patienter.
Det er områder som sundhedspo­
litikken har forsømt i nogen grad.
Der er f.eks. behov for mere viden,
koordinering, kompetenceudvik­
ling og borgerinddragelse. Styrket
sundhed og forebyggelse har po­
tentiale til at skabe mere lighed i
sundhed og lette presset på sund­
hedsvæsenet ved at reducere be­
handlingsbehovet.
SUNDHEDSKOMPETENCE –
EN SKJULT RESSOURCE
Sundhedskompetence
handler om at kunne hånd-
tere sundhedsinformation.
Både den enkelte og sund-
hedsvæsenet skal kunne
bruge information om
sundhed til at forebygge
og behandle sygdomme,
følge gode sundhedsråd
og arbejde sammen. Det er
nødvendigt for at mindske
risikofaktorer og undgå
indlæggelser, som skyldes
kroniske sygdomme, ryg-
ning, alkohol, overvægt eller
psykisk sygdom. Nogle kan
selv tage ansvar for deres
sundhed i dialog med sund-
hedspersonalet. Andre har
brug for støtte til at finde,
forstå og bruge sundheds-
information. Derfor er det
et paradoks, at sundheds-
kompetence er så overset et
emne.
SUNDHEDSFREMME
OG FOREBYGGELSE
Sundhedsfremme og forebyggel­
se handler om at påvirke faktorer,
som udløser sygdom, og styrke det
gode og sunde liv. Sundhedsfrem­
me handler om at styrke sundhe­
den, f.eks. med god kost og motion
eller ved at styrke evnen til at løse
helbredsproblemer. Forebyggelse
handler om at undgå, stoppe eller
begrænse sygdom hos borgere og
patienter, eksempelvis med vacci­
nation, rygestop, celleprøver eller
genoptræning.
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0013.png
13
Sundhedssektorens Prioriteringsråd har udpeget
ni anbefalinger, som kan bidrage til styrkelse af
sundhedsfremme og forebyggelse i sundhedsvæsenet:
ANBEFALING 9
BEDRE SUNDHEDS-
KOMPETENCER VED
KRONISK SYGDOM
Mennesker med kronisk sygdom
skal have let adgang til sundheds­
tilbud i nærområdet, som kan
hjælpe dem med at holde sig sun­
de og undgå forværring af deres
sygdom. Det gælder især multisy­
ge, der har brug for koordineret og
kompleks behandling. Sundheds­
tilbuddene skal bygge på nationale
planer, der fortæller, hvordan pa­
tienterne kan få viden, indflydelse,
støtte og digitale værktøjer til at
håndtere deres kroniske sygdom.
Det kan f.eks. være tilbud om syg­
domsmestring, rygestop, motion,
kost eller alkoholrådgivning.
Forslaget vil give ressourcestær-
ke borgere og patienter mulighed
for at blive mere selvhjulpne og
spille en mere aktiv rolle i deres
egen behandling. Det kan bidrage
til at frigøre arbejdskraft i sund-
hedsvæsenet ved at mindske be-
hovet for konsultationer og ind-
læggelser. Forslaget kan realiseres
på mellemlang sigt (1-3 år).
ANBEFALING 10
FOREBYGGELSE AF
SKADER FRA NIKOTIN,
TOBAK OG ALKOHOL
Børn og unge skal have et sundere
og bedre liv uden tobak, nikotin og
alkohol. Derfor skal samfundet ska­
be rammerne for, at de fravælger
disse skadelige stoffer. Eksempelvis
ved at hæve afgifterne på nikotin
og tobak og ved at sætte bindende
nationale mål for forebyggelsen
med løbende opfølgning.
Forslaget vil forebygge udviklin-
gen af kroniske sygdomme, som
kræver langvarig og kompleks
behandling. Det vil aflaste hele
sundhedsvæsenet og især ned-
bringe indlæggelser. Forslaget kan
realiseres både på mellemlang sigt
(1-3 år) og på lang sigt (mere end 3
år).
ANBEFALING 11
FOREBYGGELSE
SOM INVESTERING
I SUNDHED
Kommunerne og regionerne skal
tage fælles ansvar for at bruge en
større del af sundhedsbudgettet på
at fremme sundhed og forebygge
sygdom. Det skal ske ved at for­
bedre samarbejdet om patienterne
på tværs af sektorer, og ved at
sætte ind med tidlige indsatser, der
forhindrer sygdom og forværring af
sygdom.
Forslaget vil bidrage til at sikre
patienterne de bedste tilbud, når
de har brug for dem, hvor de har
brug for dem. Det vil mindske ulig-
heden i sundhed, øge livskvalite-
ten og frigøre arbejdskraft ved at
forebygge komplikationer og for-
hindre langvarig eller permanent
sygdom. Forslaget kan realiseres
på mellemlang sigt (1-3 år).
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0014.png
14
ANBEFALING 12
FAST LÆGE TIL
UDSATTE PATIENTER
I KOMMUNERNE
De udsatte borgere og patienter
i kommunerne skal have en fast
læge eller lægelig funktion, som
kan sikre dem en hurtigere fore­
byggelse og behandling. En fast
læge eller lægelig funktion vil
kunne tilbyde dem regelmæssige
sundhedstjek, rådgivning, opfølg­
ning og henvisning samt samar­
bejde med andre relevante aktører
i sundhedsvæsenet såsom sygehu­
sene, de praktiserende speciallæ­
ger og kommunerne.
Forslaget vil reducere uligheden
i sundhed ved at sikre hurtig fore-
byggelse og behandling af udsatte
patienter. Det vil frigøre arbejds-
kraft ved at mindske behovet for
indlæggelser og behandling. For-
slaget kan realiseres på kort sigt
(0-1 år).
ANBEFALING 13
FOREBYGGELSE AF
SMITSOM SYGDOM
MED VACCINATION
Vaccination er en god måde at be­
skytte sig selv og andre mod smit­
som sygdom. Derfor skal der være
mere tydelige kriterier for, hvilke
vacciner, der skal tilbydes i offent­
lige vaccinationsprogrammer, som
tager hensyn til både den enkelte
og samfundet.
Forslaget vil forbedre sundhe-
den, reducere dødeligheden,
mindske uligheden og styrke im-
muniteten i befolkningen. Det vil
frigøre arbejdskraft til andre sund-
hedsopgaver ved at mindske be-
hovet for konsultationer og ind-
læggelser. Forslaget kan realiseres
på mellemlang sigt (1-3 år).
ANBEFALING 14
FOREBYGGELSE AF
INFEKTIONER OG
KOMPLIKATIONER
En bedre kropshygiejne reducerer
risikoen for at blive syg. Mens det
omvendt kan føre til flere eller læn­
gere indlæggelser, når borgere og
patienter pådrager sig infektioner,
sådan som det eksempelvis kendes
fra covid­19, influenza, blærebe­
tændelse eller lungebetændelse.
For at forebygge infektioner skal
der være en høj infektionshygiejne
på tværs af hele sundhedsvæse­
net, som lever op til de bedste ret­
ningslinjer.
Forslaget vil nedbringe dødelig-
heden, reducere uligheden og styr-
ke immuniteten i befolkningen. Det
vil frigøre arbejdskraft til andre
sundhedsopgaver ved at mindske
behovet for antibiotika, indlæggel-
ser og isolation. Forslaget kan rea-
liseres på kort sigt (0-1 år).
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0015.png
15
ANBEFALING 15
NYT TILBUD TIL
HJEMLØSE PATIENTER
Hjemløse patienter, der udskrives
fra sygehuset, skal have hjælp til at
undgå at blive syge og genindlagte,
forværre et eventuelt misbrug og
miste kontakt til sundhedsvæsenet.
Derfor skal de kunne udskrives til
et akut socialt tilbud, der kan give
dem midlertidigt husly og even­
tuelt hjælpe dem med at få en ny
bolig.
Forslaget vil hjælpe hjemløse
patienter med at holde fast i deres
behandling og sundhed. Det vil
også frigøre arbejdskraft ved at
mindske behovet for indlæggelser.
Forslaget kan realiseres på kort sigt
(0-1 år).
ANBEFALING 16
BEDRE SUNDHEDSSTØTTE
TIL UDSATTE GRUPPER
Patienter med psykiske lidelser,
et svagt socialt netværk eller flere
kroniske sygdomme, skal tilbydes
en bred og målrettet hjælp til at
forebygge og opspore sygdom. Det
kan eksempelvis omfatte særlige
tilbud om motion, rygestop eller
alkoholbehandling, som kan for­
bedre deres sundhedstilstand og
gavne deres behandling. Det er en
forudsætning for anbefalingen, at
ressourcerne følger med.
Forslaget vil hjælpe udsatte
grupper med at leve sundt, lære
mere om deres sygdom, følge de-
res behandling og få støtte fra
andre til at undgå sygdom. Det vil
frigøre arbejdskraft til andre sund-
hedsopgaver ved at reducere ud-
satte gruppers behov for behand-
ling. Forslaget kan realiseres på
mellemlang sigt (1-3 år).
ANBEFALING 17
BEDRE VIDEN OM
FOREBYGGELSE
Der skal skabes mere viden om,
hvordan forebyggelse for borgere
og patienter kan forbedre sundhe­
den, forhindre sygdom eller sikre
helbredelse uanset alder, køn, et­
nicitet eller andet. Det kan bruges
til at vælge de indsatser, som har
størst potentiale for at forbedre
sundheden og lette opgavepresset
på sundhedsvæsenet.
Forslaget vil skabe viden om
forebyggelsesindsatser rettet mod
forskellige patientgrupper med
forskellige behov. Det vil frigøre
arbejdskraft i sundhedsvæsenet
ved at bidrage til at undgå eller
helbrede sygdom. Forslaget kan
realiseres på mellemlang sigt (1-3
år).
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0016.png
16
BEHANDLING EFTER BEHOV
Sundhedssektorens
Prioriteringsråd har diskuteret,
hvordan man kan undgå
overbehandling og give
patienterne det, som de har
brug for, og som de ønsker.
Rådet finder, at sundhedsvæsenet
har et stort potentiale for at mind­
ske overbehandling ved at tilpasse
behandlingen til patienternes be­
hov. Det kan sikre et patientforløb,
der er i overensstemmelse med
patienternes ønsker samtidig med,
at patienternes behov for indlæg­
gelser og behandling reduceres. Det
handler om at sikre, at borgerne får
den bedst tilgængelige behandling
baseret på evidens, retningslinjer og
faglig vurdering. Det handler også
om at inddrage borgernes værdier,
præferencer og livskvalitet i beslut­
ningerne om deres behandling. Det
kræver en åben og ærlig dialog om
forventningerne og behandlingens
konsekvenser.
Behandling af begrænset omfang,
hvor patienterne skærmes for
behandling, som de sundhedsfag­
ligt set ikke har brug for med hen­
blik på at undgå unødvendig be­
handling, overdiagnostik eller
overbehandling.
RETNINGSLINJER
– FÆRRE MEN BEDRE
Sundhedspersonalet skal
følge de nyeste og bedste
retningslinjer for behand-
lingen. Men det kan være en
udfordring, da sundhedsvæ-
senet har mange forskellige
faglige vejledninger, som
kan være modstridende,
forældede eller uklare. Det
kan gå ud over kvaliteten,
effektiviteten og sammen-
hængen i behandlingen og
skabe ulighed, da patienter-
ne får forskellig behandling
afhængig af, hvor de bor,
eller hvilke sundhedsperso-
ner, de møder. Patientrettede
retningslinjer bør tværtimod
hjælpe med at sikre be-
handling efter behov. Derfor
er der behov for at sortere
i de faglige vejledninger og
gøre dem mere enkle, ensar-
tede og brugervenlige.
KORT OM UDFORDRINGER
OG POTENTIALER
Persontilpasset behandling efter
behov kan reducere behovet for
indlæggelser og behandling og
samtidig forbedre patienttilfreds­
heden, livskvaliteten og tilliden til
sundhedsvæsenet. Men det kræver,
at der fokuseres mere på en række
områder, som sundhedspolitikken i
et vist omfang har overset:
Evidens og viden om behandlin­
ger, som giver et klart grundlag
for at vurdere, hvilke behandlin­
ger der virker bedst, og hvordan
de skal implementeres og evalu­
eres.
Inddragelse, involvering og moti­
vering, som indebærer, at be­
handlingen tager højde for pa­
tienternes og de pårørendes
behov, ønsker og værdier, og at
patienterne og de pårørende
støttes og motiveres til at tage
ansvar for behandlingen og ud­
nytte deres ressourcer, så godt
som de kan.
Kommunikation og dialog med
tilstrækkelig information, vejled­
ning og rådgivning til patienter
og pårørende, herunder ærlige
samtaler om hvad der kan for­
ventes af behandlingsresultater
og bivirkninger.
DEN RETTE BEHANDLING
Behandling efter behov handler
om at sikre, at patienterne får den
behandling, som de har behov for.
Det vil sige hverken for meget eller
for lidt. Det har to aspekter:
Tilstrækkelig behandling hvor
patienterne får den behandling,
som de sundhedsfagligt set har
brug for. Det kan være akut be­
handling af livstruende tilstande,
kronisk behandling af invalide­
rende sygdomme eller palliativ
behandling af uhelbredelige
sygdomme.
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0017.png
17
Sundhedssektorens Prioriteringsråd har udpeget
tre anbefalinger, som kan bidrage til at fremme
behandling efter behov i sundhedsvæsenet:
ANBEFALING 18
LIVSKVALITET I CENTRUM
FOR BEHANDLINGEN
Lægerne skal sammen med pa­
tienterne og de pårørende lave en
individuel plan, hvor de vælger
den behandling, der passer bedst
til deres livssituation og værdier.
Sundhedspersonalet skal hjælpe
dem med at formulere deres øn­
sker og behov. De skal have frihed
til at vælge mellem forskellige mu­
ligheder for behandling. Det gælder
også muligheden for at sige nej tak
til behandling, der ikke giver værdi
eller mening for dem.
Forslaget vil give patienterne og
de pårørende mere selvbestemmel-
se og trivsel, også når livet går på
hæld. Det vil også gøre behandlin-
gen bedre og mere sikker. Det vil
frigøre arbejdskraft ved at undgå
unødvendig behandling og reducere
indlæggelser. Forslaget kan realise-
res på kort sigt (0-1 år).
ANBEFALING 19
BEDRE RETNINGSLINJER
FOR BEHANDLING
De lægevidenskabelige selskaber
skal have mere støtte og struktur
i deres arbejde med at udvikle og
opdatere fælles retningslinjer for,
hvordan forskellige sygdomme
skal behandles. Retningslinjerne
skal sikre en høj faglig kvalitet af
behandlingen. De skal også tage
højde for de samfundsøkonomiske
konsekvenser og bidrage til at und­
gå at bruge ressourcer på unød­
vendige undersøgelser, behandlin­
ger og procedurer.
Forslaget vil skabe mere lighed i
sundhed ved at sikre en mere ens-
artet og effektiv behandling, uan-
set hvor i landet, man bor. Det kan
bidrage til at frigøre arbejdskraft
til andre sundhedsopgaver ved at
reducere overbehandling. Forsla-
get kan realiseres på mellemlang
sigt (1-3 år).
ANBEFALING 20
SAMTALER OM BEHANDLING
I LIVETS SIDSTE FASE
Patienterne og de pårørende skal
have mulighed for samtaler om
deres behandlingsønsker, når de
står overfor livstruende og alvorlig
sygdom, flytter til en plejebolig
eller oplever tiltagende svækkelse.
Det indebærer, at de kan vælge at
stoppe behandlingen og i stedet
få lindrende pleje og omsorg. Alle
sundhedspersoner skal let kunne
se, hvad de har valgt, så de ikke
bliver udsat for behandling, de ikke
ønsker. Det kræver, at der bliver
satset mere på det palliative om­
råde, hvor man hjælper mennesker
med de lidelser og symptomer,
som kan være forbundet med livs­
truende og alvorlig sygdom.
Forslaget vil respektere patien-
ternes og de pårørendes valg ved
livets afslutning. Det kan bidrage
til at frigøre arbejdskraft ved at
undgå overbehandling. Forslaget
kan realiseres på kort sigt (0-1 år).
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0018.png
18
RÅDETS MEDLEMMER OG OBSERVATØRER
Camilla Noelle Rathcke,
formand, Lægeforeningen
Jakob Kjellberg,
professor, VIVE
Adam Wolf, administrerende
direktør, Danske Regioner
Pernille Slebsager,
afdelingschef,
Kræftens
Bekæmpelse
Anne Kristine Axelsson,
koncerndirektør Pension &
Erhvervssikring, ATP
Jørgen Schøler Kristensen,
formand, Medicinrådet
Ida Donkin,
bestyrelsesmedlem,
Lægevidenskabelige Selskaber
Katrina Feilberg Schouenborg,
branchedirektør Sundhed og
Life Science, Dansk Erhverv
Ida Sofie Jensen, koncernchef,
Lægemiddelindustriforeningen
(Lif)
Klaus Klausen, formand,
Etisk Udvalg,
Lægeforeningen
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0019.png
19
Klaus Lunding, formand,
Danske Patienter
Michael Dall, formand,
Behandlingsrådet
Kristian Vendelbo,
administrerende direktør, KL
Michael Teit Nielsen,
vicedirektør, Ældre Sagen
Leif Vestergaard Pedersen,
formand, Det Etiske Råd
Mona Striib,
forbundsformand, FOA
Lone Frank,
videnskabsjournalist
og forfatter
Johanne Schmidt­Nielsen,
generalsekretær, Red
Barnet (observatør)
Lene Krabbe Dahl,
forbundssekretær, 3F
(observatør)
Indenrigs- og
Sundheds-
ministeriet (observatør)
Martin Kiil,
administrerende
direktør
for
Norden og Danmark, Coloplast
Sundhedsstyrelsen
(observatør)
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 187: Rapport fra Sundhedssektorens Prioriteringsråd: "Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet"
2830660_0020.png
20