SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Danskernes

sundhed

Den Nationale Sundhedsproﬁl

Midtvejsundersøgelsen 2023

– centrale udfordringer

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Danskernes sundhed

Den Nationale Sundhedsproﬁl

Midtvejsundersøgelsen 2023

– centrale udfordringer

Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Udgiver:

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Version: 1.0

Versionsdato: 6. februar 2024

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Foto: Adobe Stock, Troels Heien, Lars Wittrock og Sundhedsstyrelsen

ISBN elektronisk udgave: 978-87-7014-591-6

Danskernes sundhed – midtvejsundersøgelsen 2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Danskernes sundhed – midtvejsundersøgelsen 2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Danskernes sundhed

Sundhedsproﬁlen er et unikt redskab

Flere end 180.000 danskere svarede i 2021 på

godt 100 spørgsmål om deres sundhed, sygdom

og trivsel. Svarene gav et enestående øjebliks-

billede af danskernes sundhed, som danskerne

selv vurderede det, og resultaterne er samlet i

Den Nationale Sundhedsproﬁl 2021. I en normal

situation ville danskerne blive spurgt igen i 2025,

og den undersøgelse er også under fuld forbe-

redelse. Men rammerne for danskernes liv var i

foråret 2021 præget af tiltag under pandemien

forårsaget af coronavirus. Derfor har Statens Insti-

tut for Folkesundhed gennemført en midtvejsun-

dersøgelse

ﬁ

nansieret af Trygfonden, hvor 10.000

danskere har svaret på de samme spørgsmål.

Formålet med denne midtvejsundersøgelse er at

undersøge, om udviklingen i 2021 er fortsat efter

pandemien, eller om der var en særlig eﬀekt af

pandemien i 2021.

Udviklingen i danskernes sundhed

Sundhedsproﬁlen 2023 viser, at 2021 ikke var et

helt særligt år på alle områder, men at udviklingen

på en del punkter viser samme tendenser som

før 2021, dvs. tendenser, som er fortsat i 2021 og

2023. Der er både positive og mere bekymrende

udviklinger. Der er færre, der ryger, særligt blandt

unge. Der er

ﬂ

ere, der scorer lavt på den mentale

helbredsskala.

De væsentligste faktorer for trivsel, sygdom og tidlig død er:

Rygning

Det er positivt, at

ﬂ

ere aldrig har røget, og færre

ryger dagligt. Det kan konstateres, at der fortsat er

mange, der ryger. Vi er stadig langt fra ambitionerne

om en røgfri fremtid.

Alkohol

Danske unges forbrug og forbrugsmønster

er stadig markant højere sammenlignet med

unge i andre lande.

Mental sundhed

Den mentale sundhed bliver stadig dårligere.

Det gælder især de yngre aldersgrupper.

Svær overvægt

Andelen af borgere med svær overvægt

fortsætter med at stige.

Fysisk aktivitet

Andelen, der lever op til WHO´s minimums-

anbefaling for fysisk aktivitet, er lav.

Social ulighed

Der ses en systematisk skæv fordeling af risiko-

faktorer og trivsel. Der er en ophobning af risi-

kofaktorer blandt borgere med kortere uddan-

nelser og borgere uden for arbejdsmarkedet.

De udvalgte faktorer er uddybet på de næste sider, fordi de har stor betydning for folkesundheden i de

kommende år og bør prioriteres, hvis folkesundheden skal forbedres til gavn for alle. Vi har et særligt

fokus på unge, hvor der er størst potentiale for forbedring af folkesundheden.

Danskernes sundhed – midtvejsundersøgelsen 2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Tobak

Hvordan påvirker tobak helbredet?

Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, som

har størst betydning for dødeligheden herhjemme.

I Danmark er der hvert år ca. 15.900 borgere

ﬂ

ere

dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere

har røget, end blandt personer, der aldrig har røget.

Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder, der

ryger eller tidligere har røget, udgør henholdsvis

31 % og 28 % af alle dødsfald.

Samtidig har rygning stor betydning for uligheden

i dødelighed, da andelen, der ryger, falder med

stigende uddannelsesniveau. Den omfattende

betydning af rygning for dødeligheden bliver også

afspejlet i den relativt dårlige udvikling i danskernes

middellevetid sammenlignet med de andre nordi-

ske lande, hvor levetiden i Danmark er 2 år kortere

for mænd sammenlignet med Norge og Island,

og 1,3 år for kvinder sammenlignet med Norge og

Finland (Health status - Life expectancy at birth -

OECD Data).

Personer, der ryger, har dårligere helbred, generelt

dårligere selvrapporteret livskvalitet, er oftere af-

hængige af hjælp i deres sidste leveår og får oftere

førtidspension.

Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige

sygdomme særligt lungekræft, kronisk obstruktiv

lungesygdom (KOL) og hjerte-kar-sygdom, ligesom

det forværrer prognosen for en lang række andre

sygdomme. Uanset hvor lidt man ryger, er rygning

relateret til en øget risiko for sygdom og død. Der

er også negative helbredsmæssige konsekvenser

af tobaksforurenet luft for både børn og voksne –

såkaldt passiv rygning. Tobaksforurenet luft medfø-

rer ofte gener som irritation af øjne og slimhinder i

halsen, hoste, hovedpine samt lugtgener. Det øger

også risikoen for kroniske sygdomme som lunge-

kræft, hjerte-kar-sygdomme og luftvejslidelser, hvis

man er udsat for tobaksforurenet luft.

Sundhedsproﬁlen 2023

Samlet set ryger 12 % af den voksne befolkning.

Andelen, der ryger dagligt, er faldet blandt både

mænd og kvinder, hvilket kan ses i næsten alle

aldersgrupper. Generelt er der

ﬂ

ere mænd end

kvinder, der ryger. De største fald i andelen af per-

soner, der ryger ses blandt de yngste aldersgrupper

i perioden 2017 til 2023. Der er en væsentlig stigning

i samme aldersgrupper, der aldrig har røget.

Figur A:

Andel, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017, 2021 og 2023. Procent.

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

2010

2013

2017

2021

2023

65-74

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

Alder

Mænd

Kilde: Danskernes sundhed 2023 (ﬁgur 3.1.2)

Kvinder

Danskernes sundhed – midtvejsundersøgelsen 2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Udfordringer og anbefalinger

På trods af, at forekomsten af daglig rygning er

faldet fra 2010 til 2021, er der stadig alt for mange,

der ryger. Vi er langt fra ambitionen om, at ingen

børn og unge ryger, og at under 5 % af befolkningen

bruger tobaks- og nikotinprodukter. Samtidig viser

andre undersøgelser et stigende forbrug af røgfri

nikotin blandt unge.

Der er fortsat et stort behov for at arbejde målrettet

lokalt, regionalt og nationalt for, at færre børn og

unge bliver afhængige af tobaks- og nikotinpro-

dukter, og at

ﬂ

ere voksne stopper med at bruge

tobaks- og nikotinprodukter.

Stadig

ﬂ

ere kommuner har tilsluttet sig røgfri ar-

bejdstid, hvor ansatte ikke må ryge i deres arbejds-

tid, uanset om de forlader matriklen eller ej. Røgfri

skoletid for elever blev indført for alle grundskoler

1. januar 2021 og for ungdomsuddannelser 31. juli

2021, og op til at loven trådte i kraft, havde en stadig

stigende andel af grundskoler selv indført røgfri

skoletid.

Udviklingen viser, at strukturel forebyggelse og

synlighed om den strukturelle forebyggelse har

eﬀekt på rygning.

Mulige indsatser til at reducere

andelen af borgere, der bruger tobaks-

og nikotinprodukter

• Tilpasning af pris, så særligt børn og unge ikke begyn-

der at benytte tobaks- eller nikotinprodukter

• Implementering og håndhævelse af strukturelle tiltag,

herunder også løbende monitorering af eﬀekt

• Professionelle stoptilbud med mulighed for veder-

lagsfri håndkøbs- og receptpligtig medicin til behand-

ling af nikotinafhængighed

• Øget systematisk henvisning fra sygehuse og almen

praksis til kommunalt stopforløb eller Stoplinien

• Tobaks- og nikotinfri arbejdstid i

ﬂ

ere kommuner

og på private arbejdspladser, tobaks- og nikotinfrit

idræts- og foreningsliv samt tobaks- og nikotinfrie

udendørs miljøer

• Informationsindsatser om nikotins skadelighed samt

voksnes - særligt forældres - rolle og betydning for at

sætte rammer for børn og unge

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Alkohol

Hvordan påvirker alkohol helbredet?

Der er i Danmark et højere alkoholforbrug, den

højeste drikkefrekvens (målt som hvor mange gan-

ge, man drikker på en uge) og den største andel,

der drikker fem eller

ﬂ

ere genstande ved samme

lejlighed (rusdrikning) sammenlignet med de andre

nordiske lande.

Et stort alkoholforbrug er helt eller delvist årsag til

mere end 200 internationalt klassiﬁcerede sygdom-

me og tilstande. Det er blandt andet en lang række

kræftformer, hormonforstyrrelser, nervebetændel-

se, knogleskørhed, akut og kronisk bugspytkirtel-

betændelse, skrumpelever udover afhængighed og

søvnforstyrrelser samt påvirkning af fostret ved gra-

viditet. Udover en øget risiko for helbredsmæssige

konsekvenser er der også større risiko for negative

sociale konsekvenser som konﬂikter samt ulykker.

Hvert år dør over 2.500 personer med alkohol som

enten den primære eller medvirkende dødsårsag.

Dødsfald relateret til alkohol udgør 7 % og 2 % af

alle dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder.

Risikoen for sygdom og skader stiger med stigende

forbrug, men også drikkemønstret har betydning for

risikoen for sygdom og skader. Således stiger risiko-

en markant, hvis man drikker mere end

ﬁ

re gen-

stande ved samme lejlighed. Særligt børn og unge

er i risiko for skader, og for at alkohol kan påvirke

deres hjernes udvikling, ligesom tidlig alkoholdebut

hænger sammen med et stort forbrug af alkohol i

voksenlivet.

Sundhedsproﬁlen 2023

Andelen, der drikker fem eller

ﬂ

ere genstande ved

samme lejlighed (rusdrikning), er markant større

blandt mænd end blandt kvinder, og ligeså er an-

delen, der drikker mere end 10 genstande om ugen.

Den hidtidige udvikling med fald i andelen, der rus-

drikker hver uge blandt de

ﬂ

este aldersgrupper, er

ikke fortsat i 2023. Faldet har siden 2013 været sær-

ligt stort blandt yngre. Sammenlignet med andre

europæiske lande drikker danske unge dog stadig

meget oftere, ligesom de har en tidligere alkohol-

debut end unge i andre europæiske lande. I 2023

er der for

ﬂ

ere aldersgrupper en stigning i andelen,

der rusdrikker. Særligt blandt de yngste kvinder er

der en markant stigning.

Figur B:

Andel, der ugentligt drikker fem eller

ﬂ

ere genstande ved samme lejlighed, blandt

mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2013, 2017, 2021 og 2023. Procent.

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

Alder

2013

2017

2021

2023

Mænd

Kilde: Danskernes sundhed 2023 (ﬁgur 3.2.3)

Kvinder

Danskernes sundhed – midtvejsundersøgelsen 2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Udfordringer og anbefalinger

Sundhedsproﬁlen viser stadig et højt alkoholforbrug

hos danske unge. Unges alkoholkultur er en afspej-

ling af de normer, regler og rammer, de møder. Un-

ges alkoholkultur har udviklet sig, så alkohol i dag

har stor betydning for de sociale relationer, og et al-

koholforbrug kan opleves som en forudsætning for,

at unge kan integreres i fællesskaber. Samtidig er

er socialt samvær i Danmark generelt, både blandt

unge og voksne, centreret omkring alkohol. Hertil

kommer, at tilgængeligheden af alkohol i Danmark

er blandt den højeste i Europa, samtidig med at

både prisen på alkohol og minimumsalderen for

salg af alkohol er lav. Det forebyggende arbejde

har været koncentreret blandt andet om samarbej-

de mellem skole, forældre og SSP, for eksempel

afholdelse af forældremøder og fastsættelse af

fællesregler for alkohol i grundskolens ældste klas-

ser samt rammesættende arbejde med at udvikle

alkoholpolitikker på ungdomsuddannelser.

Mulige indsatser til at reducere fuld-

skabsorienteret drikkemønster og

alkoholforbrug blandt børn og unge

• Brug af strukturelle indsatser til at begrænse forbrug

og udskyde alkoholdebut, det kan fx være skærpede

regler for salg af alkohol til børn og unge samt skær-

pet forbud mod markedsføring af alkohol

• Styrke den forebyggende indsats i grundskolen,

styrke deltagelsen i fritidsaktiviteter og fjerne

alkohol fra det lokale idræts- og foreningsliv, hvor

mindreårige deltager

• Gøre tilgængeligheden af alkohol mindre, fx ved

færre udskænkningssteder, særligt i nærheden af

uddannelsesinstitutioner

• Sikre en inkluderende festkultur på ungdomsuddan-

nelser, så socialt samvær ikke er centreret omkring

alkohol, og hvor der ikke sker udskænkning af alko-

hol til mindreårige

• Gennemføre informationsindsatser til forældre om

betydningen af at indtage alkohol for mindreårige og

forældrenes egen rolle i deres børns alkoholforbrug

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Mental sundhed

Hvordan påvirker mental sundhed helbred og

hverdagsliv?

En høj grad af mental sundhed er generelt set en

beskyttende faktor for helbredet. Mental sundhed

er nemlig vigtigt for livskvalitet, gode leveår samt

for udvikling af psykisk og fysisk sygdom. Omvendt

har langvarig dårlig mental sundhed både sam-

fundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser

for den enkelte borgers sundhed og muligheder for

at leve et godt liv.

Mental sundhed kan ses som en ressource til at

håndtere de udfordringer, som alle på et eller andet

tidspunkt bliver mødt af. Vi fungerer bedst, når vi

indgår i meningsfulde relationer, oplever personlig

udvikling, føler at livet har en retning, forstår at bru-

ge de muligheder, som er til rådighed omkring os,

og dermed både oplever at være en del af samfun-

det samt oplever at bidrage til samfundet.

Borgere med langvarig dårlig mental sundhed

bruger sundhedsydelser mere og har lavere ud-

dannelsesniveau og svagere tilknytning til arbejds-

markedet. De har også en højere risiko for at udvikle

sygdom (specielt hjerte-kar-sygdom, depression og

angst) og for at dø tidligere end borgere med en høj

grad af mental sundhed. En lav grad af mental sund-

hed bliver vurderet til at medføre et tab i middelle-

vetiden på

ﬁ

re måneder for både mænd og kvinder

og kan årligt relateres til 1.400 ekstra dødsfald.

Sundhedsproﬁlen 2023

Andelen, der har en lav score på den mentale hel-

bredsskala, er steget i de

ﬂ

este aldersgrupper og

blandt både mænd og kvinder. Dermed fortsætter

udviklingen, der har været i de sidste mange år og

med en markant stigning siden 2021 blandt mænd

i alderen 25-44 år og kvinder i alderen 25-54 år. De

seneres års kraftige stigning blandt de helt unge er

ikke fortsat i 2023. For kvinder er andelen uændret

og for mænd er andelen faldet.

En lav score på den mentale helbredsskala er

socialt skævt fordelt. Det kan ses ved, at der er

færre med en lav score blandt personer med lang

videregående uddannelse. Blandt personerne

med videregående uddannelse scorer 17 % lavt

på den mentale helbredsskala, mens 29 % af de,

der har grundskolen som den højeste uddannelse,

scorer lavt. Over 35 % af den gruppe, der er uden

for arbejdsmarkedet, scorer lavt på den mentale

helbredsskala.

Figur C:

Andel, der har en lav score på den mentale helbredsskala, blandt mænd og kvinder

i forskellige aldersgrupper. 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023. Procent.

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

2010

2013

2017

2021

2023

65-74

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

Alder

Mænd

Kilde: Danskernes sundhed 2023 (ﬁgur 2.3.2)

Kvinder

Danskernes sundhed – midtvejsundersøgelsen 2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Udfordringer og anbefalinger

Der

ﬁ

ndes ikke en entydig forklaring på, hvorfor

den mentale sundhedstilstand er faldet i be-

folkningen, ligesom der også mangler viden om,

hvad denne udvikling dækker over. Men der er en

tilsvarende udvikling i mange af de lande, vi sam-

menligner os med. Der er generel enighed om,

at årsagerne er komplekse, og at en lav grad af

mental sundhed hos forskellige aldersgrupper er

et produkt af den enkeltes ressourcer, sociale re-

lationer og de strukturelle rammer, man lever un-

der. Det betyder også, at befolkningens mentale

sundhed udgør et spektrum fra alvorlige mentale

helbredsproblemer til udfordringer i hverdagen af

længere eller kortere varighed.

De faktorer, der har betydning for at fremme den

mentale sundhed, er for eksempel:

• Individuelt niveau:

følelsen af socialt tilhørs-

forhold, god og tilstrækkelig søvn, fysisk aktivi-

tet, en positiv selvopfattelse og en tro på egen

formåen

• Socialt niveau:

omsorgsfulde forældre/familie-

relationer, støttende sociale relationer, deltagel-

se i positive fællesskaber

• Strukturelt niveau:

et støttende og trygt ud-

dannelses- og arbejdsmiljø, økonomisk sikker-

hed, trygge omgivelser, mulighed for beskæfti-

gelse, adgang til sociale støttefunktioner

Omvendt kan langvarig stressbelastning, mobning,

diskrimination og krænkende adfærd, forældre

med misbrug eller alvorlig sygdom, fysisk sygdom,

fysisk inaktivitet, mangel på søvn og fattigdom

belaste den mentale sundhed. Vi kender ikke alle

årsager, så der er også brug for at skabe mere

viden på området, ligeledes er der behov for viden

vedr. implementering af virkningsfulde sundheds-

fremmende indsatser

Den mentale sundhed grundlægges tidligt i livet,

og derfor er det relevant at sætte ind med indsat-

ser særligt målrettet børn og unge. Ligesom på

andre risikofaktorområder kan sundhedsvæsenet

ikke løse udfordringerne alene, men der skal sæt-

tes ind på mange områder ud over sundhedsvæ-

senet, fx fritids- og kulturområdet, dagtilbud- og

skoleområdet, civilsamfund mv. Det vil sige med

en tilgang, hvor sundhed skal tænkes ind i alle

sektorer (health in all policies).

Mulige indsatser til at fremme den

mentale sundhed samt forebygge

lav grad af mental sundhed for børn

og unge

• Sikre at der arbejdes med fremme af mental

sundhed med et fokus på de tidlige år i livet, og

som involverer dagtilbud, skole og uddannelse,

fritids-, familie- og sundhedsområdet samt

arbejdsmarkedet

• Styrket fokus på at rådgive og vejlede forældre-

rollen i sårbare familier og støtte forældre, der

er usikre i forældrerollen

• Styrke mentalt sundhedsfremmende indsatser

på dagtilbudsområdet, i grundskolen og på ung-

domsuddannelser, som baserer sig på dokumen-

terede metoder med fokus på at inkludere alle

i og omkring institutionen/skolen

• Sikre at

ﬂ

ere børn og unge deltager og fastholdes

i fritidsaktiviteter, og at frivillige ledere støtter

etableringen af positive fællesskaber

• Gennemførelse af informationsindsatser bredt til

befolkningen samt målrettet forældre med fokus

på at formidle redskaber til at fremme egen og

børns mentale sundhed

• Opsamle viden om mental sundhed blandt unge,

der hverken er tilknyttet uddannelse eller ar-

bejdsmarkedet, samt en afdækning af, hvilke

udfordringer og muligheder der er for at støtte

op om deres mentale sundhed

• Opsamle viden, der afdækker dybden og bredden

i trivselsudfordringer blandt de, der har en lav

score på den mentale helbredsskala

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Svær overvægt

Hvordan påvirker svær overvægt helbredet?

Svær overvægt er et alvorligt folkesundhedspro-

blem. Svær overvægt er en risikofaktor for en lang

række sygdomme og tilstande, herunder hjertekar-

sygdomme, type 2-diabetes,

ﬂ

ere former for kræft,

ledsmerter i bevægeapparatet, søvnapnø, repro-

duktionsproblemer og for tidlig død. Hertil kommer,

at mange med svær overvægt bliver udsat for

diskrimination og stigmatisering på grund af deres

overvægt, hvilket kan have alvorlige konsekvenser

med dårlig trivsel til følge. En af konsekvenserne

kan være selv-stigmatisering, som opstår som følge

af de fordomme og myter, man møder i omgivel-

serne, og som man kan komme til at tage på sig og

tro på som værende sande om en selv.

I Danmark er der hvert år 50.500 ekstra somatiske

indlæggelser, 1,4 mio. ekstra kontakter til almen

praksis, 1,5 mio. ekstra langvarigt sygefraværsdage

samt 750

ﬂ

ere dødsfald blandt personer med svær

overvægt (BMI≥30) sammenlignet med personer

uden svær overvægt (BMI=20-30).

Sundhedsproﬁlen 2023

Andelen med svær overvægt er steget jævnt fra

13,6 % i 2010 til 18,7 % i 2023. Stigningen kan ses

i samtlige aldersgrupper blandt både mænd og

kvinder. Andelen med svær overvægt er lavest i den

yngste aldersgruppe og stiger indtil 35-44 års-al-

deren for mænd og 55-64 års-alderen for kvinder,

hvorefter den falder indtil den ældste aldersgruppe.

Der er markant social ulighed i forekomsten af svær

overvægt. Andelen med svær overvægt falder med

stigende uddannelsesniveau. Andelen med svær

overvægt er ca. dobbelt så stor blandt personer

med grundskole som længste uddannelse (29 %) i

forhold til personer med en videregående uddan-

nelse (11-18 %).

Figur D:

Andel med svær overvægt (BMI≥30) blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

2010, 2013, 2017, 2021 og 2023. Procent.

2010

2013

2017

2021

2023

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

Alder

Mænd

Kilde: Danskernes sundhed 2023 (ﬁgur 3.5.3)

Kvinder

Danskernes sundhed – midtvejsundersøgelsen 2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Udfordringer og anbefalinger

Der ses en stigende forekomst af svær overvægt

i mange lande. Udviklingen af overvægt og svær

overvægt er et resultat af en række individuelle

faktorer (genetiske, fysiologiske og adfærdsrelate-

rede) og samfundsmæssige faktorer. For eksempel

spiller prisen på og tilgængeligheden af sunde og

usunde mad- og drikkevarer ind, ligesom portions-

og emballagestørrelse, rammerne for stillesidden-

de adfærd og mulighederne for at deltage i fysisk

aktivitet. Andre væsentlige faktorer er diskrimination

og stigmatisering af dem, der lever med overvægt

og især svær overvægt. Det kan derfor have betyd-

ning for udviklingen af overvægt, at usunde mad-

og drikkevarer er billige og let tilgængelige, og at

stillesiddende adfærd fylder mere og fysisk aktivitet

mindre i hverdagen. Samtidig oplever mange stress

og har kort søvn og dårlig søvnkvalitet, ligesom

stigmatisering af personer med svær overvægt

ﬁ

nder sted bredt i samfundet.

Indsatser, der kan bidrage til at forebygge udvikling

af svær overvægt, skal ikke alene have fokus på

individet, men i højere grad have fokus på at skabe

sunde rammer for hverdagslivet. Desuden skal

forebyggelse af svær overvægt foregå i alle alders-

grupper fra den tidligere barndom og gennem hele

voksenlivet. Sundhedsstyrelsen er særligt optaget

af at forebygge udviklingen af overvægt hos børn

og unge.

Mulige indsatser til at fremme sundere vaner

og forebygge udvikling af svær overvægt

• Brug af strukturelle indsatser til at begrænse forbrug af

"usunde" fødevarer". Det kan fx være at tilpasse prissæt-

ningen af mad- og drikkevarer, så sundere fødevarer er

billigere end usunde, da pris og forbrug i en vis udstræk-

ning hænger sammen. Det kan også være at skærpe re-

gulering af markedsføring af ”usunde fødevarer” overfor

børn og unge i alle typer medier og arenaer, da børn og

unge er sårbare forbrugere, hvis fødevarepræferencer i

høj grad påvirkes af målrettet markedsføring

• Gennemføre indsatser med fokus på mindre portioner

ved at reducere portions- og pakkestørrelser samt pris

og mængderabat for en række ”usunde fødevarer”, som

fx sodavand og snacks, i restauranter, kantiner og super-

markeder

• Understøtte mere fysisk aktivitet og mindre stille-

siddende aktiviteter i dagtilbud, i skole og på arbejds-

pladser

• Sikre, at sunde mad- og måltidsløsninger og fysisk aktivi-

tet integreres som en naturlig del af alle oﬀentlige tilbud

til børn, unge og voksne, herunder ældre

• Sikre tilbud om livstilsinterventioner til børn, unge

og voksne med svær overvægt, som ønsker at tabe sig

eller at få sundere vaner

• Sikre tidlig indsats blandt børn og unge, der har en

uhensigtsmæssig vægtudvikling

• Udvikle og gennemføre indsatser med fokus på at mind-

ske stigmatiseringen i samfundet af dem, der lever med

svær overvægt

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Fysisk aktivitet

Hvordan påvirker fysisk aktivitet helbredet?

Fysisk aktivitet har stor betydning for folkesundhe-

den i Danmark. Fysisk inaktivitet anses for at være

en betydelig risikofaktor for en lang række sygdom-

me og tilstande, herunder hjerte-kar-sygdomme,

type 2-diabetes,

ﬂ

ere former for kræft og for tidlig

død. Samtidig fremmer fysisk aktivitet vores menta-

le sundhed og følelsen af velvære.

Opgørelser viser, at der i Danmark årligt er 4.600

ekstra dødsfald blandt personer med stillesiddende

fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv

fritidsaktivitet, hvilket svarer til 9 % af alle dødsfald

i Danmark. Der er 11.000 tabte leveår blandt mænd

og 6.600 tabte leveår blandt kvinder og et tab i be-

folkningens middellevetid på 10 måneder for mænd

og 11 måneder for kvinder.

Sundhedsproﬁlen 2023

Andelen, der ikke opfylder WHO’s minimums-

anbefaling for fysisk aktivitet på 150 minutter

om ugen ved moderat intensitet, er i 2023 på 55 %.

En større andel af kvinder (59 %) end mænd (50 %)

lever ikke op til anbefalingen. Andelen er størst

blandt de ældste aldersgrupper og mindst for de

yngste mænd. Bortset fra de 45-54-årige kvinder

er andelen stigende med alderen for begge køn.

Udviklingen kan kun ses siden 2021, da der hvert

år er ændret i spørgsmålene i undersøgelserne fra

2010 til 2021.

Der er en markant social ulighed i forhold til uddan-

nelsesniveau. 69 % af personer med grundskolen

som det højest gennemførte uddannelsesniveau

opfylder ikke anbefalingerne, mens det for perso-

ner med lang videregående uddannelse er 44 %.

Den samme sociale forskel er der, når der ses på

erhvervsmæssig stilling, hvor andelen, der opfylder

WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er

mindre blandt borgere uden for arbejdsmarkedet

og størst blandt beskæftigede.

Figur E:

Andel, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet blandt

mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. 2021 og 2023. Procent

2021

2023

55-

65-

25-

35-

45-

16-

25-

35-

45-

16-

55-

65-

Alder

Mænd

Kilde: Danskernes sundhed 2023 (ﬁgur 3.4.3)

Kvinder

Danskernes sundhed – midtvejsundersøgelsen 2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Udfordringer og anbefalinger

Det er bekymrende, at så relativt lille en del af

befolkningen er fysisk aktive i det anbefalede om-

fang. Årsagerne skal

ﬁ

ndes i et komplekst samspil

mellem både miljø-, samfunds- og adfærdsmæssi-

ge faktorer. Strukturelle rammer, som øger mulig-

hederne for at være fysisk aktiv, begrænser sig ikke

kun til indendørs faciliteter som fx idrætscentre,

svømmehaller eller

ﬁ

tnesscentre. Mulighederne

skal også

ﬁ

ndes udendørs, hvor vores aktivitets-

niveau i høj grad er bestemt af de omgivelser, vi

færdes i. Cykelstier inviterer til at cykle. Stier til at

gå (i stedet for at tage bilen) og sikre skoleveje gør

det nemmere for forældrene at træﬀe valget om

at lade barnet gå eller cykle til skole i stedet for at

blive kørt. Udendørs let tilgængelige idræts- og

legefaciliteter samt smukke, spændende og trygge

miljøer i det hele taget giver lyst til bevægelse. En

voksende del af befolkningen vælger desuden at

bosætte sig i byerne, og byplanlægningen spil-

ler derfor en stadig vigtigere rolle i forhold til den

generelle folkesundhed. Borgeres forudsætninger,

behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet

er forskellige. Derfor er det en fordel, hvis indsatser-

ne til fremme af fysisk aktivitet spænder bredt, så

alle borgere har mulighed for at være fysisk aktive

gennem hele livet.

Sundhedsstyrelsen reviderede de danske anbefalin-

ger for fysisk aktivitet og stillesiddende tid i juni 2023.

Mulige indsatser til at fremme fysisk aktivitet

• Strukturelle indsatser, der støtter op om

fysisk aktiv transport i hverdagen, fx sikre

cykelveje, parker, gang-, og cykelstier og

faciliteter som idrætsanlæg og legepladser,

der giver så mange aldersgrupper som

muligt mulighed for at være fysisk aktive

• Fritidsaktiviteter, der henvender sig

til en bred vifte af aldersgrupper og

socioøkonomisk position

• Aktiviteter af en høj kvalitet med fokus

på bevægelse og motorik i vuggestue og

børnehave

• Skole- og fritidsinstitutioner arbejder

målrettet med fysisk aktivitet som en

integreret del af undervisningen med fokus

på bevægelsesglæder og begrebet ”kropslig

kompetence”

• At fællesskaber, der indebærer fysisk aktivitet,

er positive og inkluderende for at støtte op om

borgernes mentale sundhed og trivsel

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Social ulighed i sundhed

– ophobning af risikofaktorer

Hvordan påvirker social ulighed helbredet?

Befolkningens helbred er generelt blevet bedre,

men resultaterne viser store forskelle mellem ud-

dannelses-, erhvervs- og indkomstgrupper. Social

ulighed i sundhed er en af de helt store udfordrin-

ger i befolkningens sundhed, ligesom det har stor

betydning for efterspørgslen af ydelser i sundheds-

væsenet. Social ulighed i sundhed betyder, at der

er systematisk forskel i, hvem der oftere og tidligere

rammes af sygdomme med større konsekvenser i

form af nedsat funktionsniveau, mistet arbejde og

tidlig død.

Sundhedsproﬁlen for 2023 viser blandt andet, at der

er social ulighed i forekomsten af langvarig sygdom,

smerter og ubehag, søvnbesvær, nedtrykthed og

ulighed i hvem, der lever med risikofaktorer. En sær-

lig årsag til social ulighed i sundhed er den sociale

ulighed i ophobningen af (dvs. at leve med

ﬂ

ere

samtidige) risikofaktorer som rygning, stort alkohol-

forbrug, fysisk inaktivitet, usundt kostmønster og

svær overvægt. Risikofaktorerne har negativ betyd-

ning for sundhed, og jo

ﬂ

ere risikofaktorer, en person

lever med, des større er risikoen for fx hjerte-kar-syg-

dom, kræft og for tidlig død. I perioden 1995 til

2019 forklarer ryge- og alkoholrelaterede dødsfald

omkring 60 % af den social ulighed i dødelighed.

Sundhedsproﬁlen 2023

Både for mænd og kvinder er der en klar sammen-

hæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten

af risikofaktorer. Borgere med kortere uddannelse

lever i højere grad med 3-5 risikofaktorer, mens

ﬂ

ere

med videregående uddannelse lever med ingen

risikofaktorer. Der er

ﬂ

ere mænd end kvinder, der

lever med 3-5 risikofaktorer.

Udfordringer og anbefalinger

Social ulighed i sundhed skyldes mange forskellige

faktorer og grundlægges tidligt i livet, hvor børns

opvækstvilkår og skolegang har betydning for sene-

re uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet,

hvilket er med til at bestemme den enkeltes sociale

position. Den sociale position har betydning for bo-

ligforhold, arbejdsforhold og sundhedsadfærd, som

er afgørende for, om man får sygdom tidligt i livet,

og hvilke konsekvenser sygdommene har.

Der er forskel på menneskers sundhedskompe-

tence, dvs. mulighed for at

ﬁ

nde, forstå, vurdere og

bruge information til at tage beslutninger om sund-

hed, og der er forskel på evnen til at kommunikere,

fastholde og handle på disse beslutninger. Sund-

hedskompetence har afgørende betydning både

for sundhedsfremme, forebyggelse, behandling

og rehabilitering i hverdagen. Det er et politisk og

samfundsmæssigt ansvar at sikre, at alle kan bruge

og forstå den tilgængelige viden og kan overskue,

hvad den enkelte skal gøre for at tage vare på egen

sundhed. Derfor er strukturelle indsatser blandt

professionelle og organisationer helt afgørende, og

fokus bør være på at tilpasse kommunikation, tilbud

og støttemuligheder til den enkeltes behov.

Figur F:

Antal risikofaktorer blandt mænd og kvinder (25 år og derover) i forskellige

uddannelsesgrupper. 2023. Aldersjusteret procent.

A: Grundskole

B: Kort uddannelse

C: Videregående uddannelse

Mænd

Kilde: Danskernes sundhed 2023 (Tabel 3.6.2)

Kvinder

Danskernes sundhed – midtvejsundersøgelsen 2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

Mulige indsatser

Mange af de indsatser, der er beskrevet under de øvrige risikofaktorer, kan mindske uligheder, men de

mulige indsatser til at reducere social ulighed i sundhed nedenfor er dem, der er særligt væsentlige:

• Tidlig indsats til familier med små børn med

opsøgende og tværfaglig støtte på tværs af

social- og sundhedsområdet skal styrkes

• Styrke mental sundhed hos børn herunder

tværfaglig indsats mod mistrivsel og bekym-

rende skolefravær

• Strukturelle indsatser til at beskytte befolknin-

gen mod sundhedsskadeligt forbrug af tobak,

alkohol og usund kost, fx priser og afgifter, lov-

givning om markedsføring og tilgængelighed

• Rammer for fysisk aktivitet skal etableres, fx

idrætsfaciliteter, parker og cykelveje i sammen-

hæng med socialt udsatte boligområder

• Målrette forebyggelses- og sundhedsfremme-

indsatser til de områder, hvor der er størst be-

hov i kommunerne, og placere tilbud tæt

på udsatte boligområder

• Fordeling af ressourcer i primærsektoren, så der

bliver sikret lettere adgang til sundhedsydelser

for borgere i områder med høj sygdomsbyrde

• Mere sammenhæng mellem sundhedsområdet

og socialområdet for borgere, der kæmper med

både sociale og sundhedsmæssige problemer.

Specielt indenfor psykiatrien er der behov for at

koordinere forløb på tværs af sundheds- og so-

cialsektoren, og der er behov for at løfte kvaliteten

i den samlede behandling

• Hvis samfundet skal skabe mere lighed i sund-

hed, kræver det løsninger på tværs af sektor-

og politikområder (health in all policies)

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 186: Rapport fra Sundhedsstyrelsen: "Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil: Midtvejsundersøgelsen 2023 - Centrale udfordringer"