Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 185
Offentligt
2825028_0001.png
FAKTA
OM SUNDHEDSVÆSENET
De fleste kvalitetsfondsbyggerier
er taget i brug
Udover de 16 kvalitetsfondsbyggerier, hvor der gives tilskud fra
staten, er der i disse år 29 regions- eller fondsfinansierede bygge-
rier. Det er enten ”barmarksprojekter”, hvor et sygehus opføres
på en tom grund, eller tilbygninger til eksisterende sygehuse.
Afsluttede byggerier
Igangværende, delvist
ibrugtagede byggerier
Igangværende byggerier
Regionerne
moderniserer
sygehusene
– fakta om rammer og styring af kvalitetsfondsbyggerierne
Fakta om sygehus-
byggerierne
Regionerne er i gang med at modernise-
re sygehusstrukturen i Danmark, og de
nye sygehusbyggerier er centrale heri.
Moderniseringen af sygehusstrukturen
er med til at skabe det nødvendige
strukturelle fundament for god kvalitet
og implementering af sygehusplaner-
ne: samling af specialer og funktioner,
etablering af fælles akutmodtagelser og
hurtig diagnostik.
16 af de nye sygehuse bliver bygget
med tilskud fra staten og kaldes
”kvalitetsfondsbyggerier”. Kvalitets-
fondsbyggerierne udgør en samlet
investering på 52,8 milliarder i nye og
moderniserede sygehuse. 10 af de 16
kvalitetsfondsbyggerier er gennem-
ført og fuldt ibrugtaget, 3 er delvist
ibrugtaget, og 3 er under opførelse.
Hvilke præmisser bygger
regionerne under?
De økonomiske rammer for sygehus-
byggerierne er fastsat af staten i 2008
og 2010, og byggerierne er underlagt
et ”totalrammeprincip”. Det betyder,
at de økonomiske rammer ikke kan
ændres undervejs.
Det har været et helt centralt succes-
kriterie at overholde budgetterne, og
der er sket tilpasninger af byggerierne
for at det kunne lykkes. Størstedelen
af sygehusbyggerierne er gennemført
indenfor de økonomiske rammer. Men
nogle af de sidste byggerier er – lige-
som andre byggeprojekter – særligt
ramt af uforudsigelige faktorer som
inflation og mangel på arbejdskraft, at
det ikke har været muligt.
De sidste, igangværende
byggerier er udfordret af
inflation og mangel på
arbejdskraft
De igangværende projekter er alle
ramt af inflation og store prisstignin-
ger på byggematerialer, leveranceud-
fordringer og mangel på arbejdskraft,
som ses i hele byggebranchen. Samti-
dig er nogle byggerier ramt af alvorlige
byggefejl hos entreprenørerne, hvor
centrale installationer skal laves om.
Det håndterer regionerne ved at tilpas-
se projekterne, anvende reserverne,
dele viden på tværs og styrke bygge-
styringen. Der er fra statens side en
anerkendelse af den ekstraordinære
situation, hvilket også fremgår af øko-
nomiaftalen for 2023. Konkret har det
resulteret i lån til enkelte projekter.
Regionernes udfordringer
ses i hele byggebranchen:
Ifølge Bygherreforeningen er landets bygherrer primært udfordret af
de følger, som prisstigninger på materialer og energi medfører. 73 pct.
angiver, at de er udfordret af prisstigninger på materialer, 52 pct. er
udfordret af lange leveringstider og mangel på materialer og 44 pct.
udfordres af budgetoverskridelser.
Kilde: Byggeherreforeningen (2022)
bygherrebarometer-2022-web.pdf
SYGEHUSBYGGERI | DANSKE REGIONER 2023 | SIDE 1
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 185: Notater m.m. fra Danske Regioner modtaget i tilknytning til udvalgets besøg i Regionernes Hus 25/1-24
2825028_0002.png
Sygehusbyggerierne har løftet kvaliteten
Den massive investering i sygehusstrukturen giver
et væsentligt løft af kvaliteten i form af bl.a.:
Øget patientsikkerhed
Bedre patientoplevelse
(fx ved enestuer)
Bedre tilrettelæggelse
af sammenhængende
patientforløb
Samling af kompetencer
og funktioner på færre
sygehuse
Effektivisering af
arbejdsgange via brug
afny teknologi og
sundhedsinnovation
Bedre udnyttelse
af teknisk udstyr
?
Der
investeres over
Spørgsmål og svar om
kvalitetsfondsbyggerierne
Hvorfor bygger regionerne ikke sygehuse i forlængelse
af hinanden?
Svar:
Der
er
en vis tidsmæssig forskydning mellem byggerierne, som muliggør
løbende vidensdeling på tværs, men grundlæggende er sygehusbyggerierne
planlagt sådan, at alle danskere får gavn af de nye, moderniserede sygehuse,
uanset hvor i landet man bor.
Det ville medføre, at borgerne var ulige stillet, fordi borgerne i nogle
regioner skulle vente op mod 40-50 år med at få gavn af nye faciliteter.
Dvs. at kvaliteten i det samlede sygehusvæsen ville være varierende.
Det ville også betyde, at de sidste regioner ikke ville kunne realisere for-
bedringen af akutstrukturen, samle de specialiserede funktioner og hel-
ler ikke kunne høste de afledte kvalitets- og effektivitetsforbedringer.
50 mia. kr.
i nyt sygehus-
byggeri.
Gør regionerne brug af hinandens viden og erfaringer?
Der opføres
6.200
enestuer
med plads til
pårørende.
Svar:
Regionerne deler i høj grad viden. Videndelingen sker på flere måder: 
Regionerne har via ”Godt sygehusbyggeri” fælles fokus på centrale
temaer i relation til byggerierne og har dannet netværk om specifikke
byggerelaterede elementer. Godtsygehusbyggeri.dk er en central side
til vidensdeling omkring projekterne. I regi af ”Godt sygehusbyggeri”
afholdes årlige konferencer for at sikre videndeling omkring udvalgte
temaer eksempelvis byggestyring, kapacitetsberegning, ændring af klini-
ske arbejdsgange, indflytning og ibrugtagning.
Formelle netværk: Der er nedsat formelle fora og netværk, hvor chefer
og medarbejdere fra byggeorganisationerne på tværs af regioner ud-
veksler erfaringer og deler viden om sygehusbyggerierne.
Samtidig er sygehusbyggerierne nogle af de mest transparente og
regulerede offentlige byggeprojekter, hvor regionerne laver kvartals-
rapportering til staten, rapporter til folketingets Sundhedsudvalg samt
rigsrevisionsundersøgelser.
Regionerne
står samlet set for
45 byggerier.
Heraf 11 i
psykiatrien.
SYGEHUSBYGGERI | DANSKE REGIONER 2023 | SIDE 2