UDKAST
Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del - Bilag 181
Offentligt
12. februar 2024
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper
og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne.)
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, som æn-
dret ved § 2 i lov nr. 1776 af 28. december 2023, § 2 i lov nr. 1778 af 28.
december 2023 og lov nr. 1779 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 166
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ 166.
Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til følgende:
1) Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved-
eller halsregionen.
2) Patienter, der på grund af blodkræft, forud for allogen knogle-
marvstransplantation, har modtaget helkropsbestråling.
3) Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation har udviklet
kronisk Graft versus Host Disease (GvHD).
4) Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom.
5) Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi, immunterapi
eller hormon- og antihormonbehandling.
6) Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget
behandling med radioaktivt jod.
Stk. 2.
Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på
grund af medfødte sjældne sygdomme har betydelige dokumenterede tand-
problemer.
Stk. 3.
Patienter efter stk. 1, nr. 2 og 3, skal ved ansøgning om almindelig
forebyggende og behandlende tandpleje kunne påvise nedsat spytsekretion.
Stk. 4.
Patienter efter stk. 1, nr. 4-6, skal ved ansøgning om almindelig fore-
byggende og behandlende tandpleje have betydelige dokumenterede tand-
problemer og kunne påvise nedsat spytsekretion.
Stk. 5.
Regionsrådet yder et særligt tilskud til patienter efter stk. 1 og stk. 2,
der ansøger om tilskud til særligt kostbare behandlinger grundet betydelig
dokumenteret oral funktionsnedsættelse.