SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 181: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne)

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 181
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - Bilag 181

Offentligt

12. februar 2024

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper

og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne.)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, som æn-

dret ved § 2 i lov nr. 1776 af 28. december 2023, § 2 i lov nr. 1778 af 28.

december 2023 og lov nr. 1779 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 166

ophæves og i stedet indsættes:

»§ 166.

Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til følgende:

1) Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved-

eller halsregionen.

2) Patienter, der på grund af blodkræft, forud for allogen knogle-

marvstransplantation, har modtaget helkropsbestråling.

3) Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation har udviklet

kronisk Graft versus Host Disease (GvHD).

4) Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom.

5) Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi, immunterapi

eller hormon- og antihormonbehandling.

6) Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget

behandling med radioaktivt jod.

Stk. 2.

Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på

grund af medfødte sjældne sygdomme har betydelige dokumenterede tand-

problemer.

Stk. 3.

Patienter efter stk. 1, nr. 2 og 3, skal ved ansøgning om almindelig

forebyggende og behandlende tandpleje kunne påvise nedsat spytsekretion.

Stk. 4.

Patienter efter stk. 1, nr. 4-6, skal ved ansøgning om almindelig fore-

byggende og behandlende tandpleje have betydelige dokumenterede tand-

problemer og kunne påvise nedsat spytsekretion.

Stk. 5.

Regionsrådet yder et særligt tilskud til patienter efter stk. 1 og stk. 2,

der ansøger om tilskud til særligt kostbare behandlinger grundet betydelig

dokumenteret oral funktionsnedsættelse.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 181: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (udvidelse af ordning om tilskud til tandpleje for udvalgte patientgrupper og bestemmelse om territorial gyldighed for Færøerne)

UDKAST

§ 166 a.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for

støtte til de nævnte patientgrupper i § 166, herunder for størrelsen af patien-

tens maksimale egenbetaling i praksistandplejen.

§ 259

ændres »§ 166, stk. 1 og 2« til: »§ 166, stk. 1, 2 og 5.«.

§ 278, stk. 2,

affattes således:

»§§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 254 og

266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272-274 og 276 kan ved

kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvi-

gelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan

sættes i kraft på forskellige tidspunkter.«

§ 278, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Fæ-

røerne.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens

ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler an-

vendelse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Lovens § 1, nr. 3 og 4, gælder for Færøerne.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse og forenkling af ordning om tilskud til tandpleje for visse

patientgrupper

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Udvidelse med nye patientgrupper

2.1.3.2. Forenkling af ordningen

2.1.3.3. Bemyndigelsesbestemmelse

2.1.3.4. Implementering

2.2. Ændring af sundhedslovens territorialbestemmelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4.1 Digitaliseringsklar lovgivning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

UDKAST

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Regeringen har med Sundhedspakken fra maj 2023 besluttet at udvide og

forenkle ordningen, som giver visse patientgrupper adgang til at søge et sær-

ligt tilskud til tandpleje efter sundhedslovens § 166.

Regeringen har afsat 50 mio. kr. i 2024 og 100 mio. kr. varigt fra 2025 og

frem til en udvidelse og forenkling af ordningen. Initiativet er endvidere en

del af Kræftplan V, der skal sikre en fortsat videreudvikling og fremtidssik-

ring af kræftområdet.

Regeringen har indgået en bred politisk aftale med alle Folketingets partier

om den konkrete udmøntning af initiativet, så flere patienter, der har fået

eller er i risiko for at få betydelige tandproblemer eller betydelig oral funk-

tionsnedsættelse som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling, kan

få tilskud til tandpleje. Det er ligeledes aftalt, at ordningen forenkles, så det

ud fra et patientperspektiv bliver nemmere at få tilskud efter ordningen.

Aftalen skal ses i lyset af, at den nuværende ordning er bureaukratisk, og at

mange patienter oplever at få afslag på deres ansøgninger om tilskud, fordi

de ikke kan leve op til de omfattende dokumentationskrav, der er i ordnin-

gen i dag. Patienterne skal fx kunne påvise, at tandproblemerne er opstået

på grund af sygdom eller sygdomsbehandling. Derudover er ordningen ikke

fulgt med tiden og den udvikling, der har været i relevante patientgruppers

behandlingsbehov, siden ordningen blev indført i 2001 og senest revideret i

2012, hvor ordningen blev udvidet til også at omfatte patienter med med-

fødte sjældne sygdomme.

Aftalen skal samlet set sikre et forbedret tandplejetilbud til patientgrupper,

der på grund af deres sygdom eller sygdomsbehandling har eller må forven-

tes at få et særligt behov for tandbehandling, og som følge heraf har væsent-

ligt højere udgifter til tandpleje. Ordningen skal således kompensere patien-

terne for de merudgifter til tandpleje, som de pågældende har som følge af

deres sygdom eller sygdomsbehandling i forhold til den øvrige befolkning.

Formålet med lovforslaget er således at implementere den politiske aftale

om den konkrete udvidelse og forenkling af ordningen om tilskud til tand-

pleje til for visse patientgrupper.

Endelig foreslås det med lovforslaget, at sundhedslovens territorialbestem-

melse for Færøerne ændres. Forslaget er udarbejdet efter ønske fra Færø-

erne. Med forslaget gives der mulighed for, at lovens bestemmelser kan

træde i kraft på forskellige tidspunkter, og at sundhedsloven derfor ikke

UDKAST

fremover skal ændres, hvis der skal ske ikrafttrædelse af bestemmelser for

Færøerne, på andre tidspunkter end i Danmark.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidelse og forenkling af ordning om tilskud til tandpleje for visse

patientgrupper

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af sundhedslovens § 166, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011

af 17. juni 2023, at regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræft-

patienter, der på grund af strålebehandling i hoved- eller halsregionen eller

på grund af kemoterapi har betydelige, dokumenterede tandproblemer.

Tilsvarende fremgår det af sundhedslovens § 166, stk. 2 og 3, at regionen

yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjögrens

syndrom eller medfødte sjældne sygdomme har betydelige, dokumenterede

tandproblemer.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 166, stk. 4, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for støtte til de nævnte pati-

entgrupper, herunder for størrelsen af patientens maksimale egenbetaling i

praksistandplejen. Bestemmelsen er udmøntet i kapitel 8 i bekendtgørelse

nr. 959 af 14. juni 2022 om tandpleje (tandplejebekendtgørelsen).

Tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 2, § 27, stk. 2, § 28, stk. 2, samt § 29,

stk. 2, fastsætter nærmere regler for de dokumentationskrav, som skal være

opfyldt for at kunne få tilskud efter ordningen. Patienten skal således kunne

dokumentere sit behandlingsbehov via relevante journaloptegnelser samt er-

klæring fra egen tandlæge. Patienten skal endvidere kunne dokumentere en

individuel årsagssammenhæng mellem sygdom/sygdomsbehandling og

tandproblemerne.

Tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 3, § 27, stk. 3, § 28, stk. 3, samt § 29,

stk. 3, fastsætter nærmere regler om, hvilke behandlinger tilskuddet omfat-

ter. Det gælder for alle patientgrupper i ordningen, at der ydes støtte til tand-

proteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den en-

keltes behov på det pågældende tidspunkt. For kræftpatienter, der på grund

af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi

har betydelige dokumenterede tandproblemer, gælder dog, at der ikke ydes

hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese.

Patienter, der er visiteret til det særlige tandplejetilskud, skal kunne doku-

mentere en egenbetaling, der overstiger 2.010 kr. (grundbeløb pr. 1. januar

UDKAST

2020) inden for 12 måneder, jf. tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 4, § 27,

stk. 4, § 28, stk. 4, samt § 29, stk. 4. Det er således gennemgående for alle

omfattede patientgrupper, at det er patienten selv, der med bistand fra egen

tandlæge, ansøger om det særlige tandplejetilskud og dokumenterer behand-

lingsbehovet.

Tandplejebekendtgørelsens § 26, stk. 5 og 6, § 27, stk. 5 og 6, § 28, stk. 5

og 6, samt § 29, stk. 5 og 6, fastsætter nærmere regler om, at påbegyndelsen

af særligt kostbare behandlinger først kan ske, når regionsrådet har godkendt

behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Re-

gionsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevilling

uden forhåndsgodkendelse.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Regeringen har med Sundhedspakken fra maj 2023 og Kræftplan V besluttet

at udvide og forenkle tilskudsordningen efter sundhedslovens § 166, som

giver visse patientgrupper ret til et særligt tilskud til tandpleje.

Der er afsat 50 mio. kr. i 2024 og herefter 100 mio. kr. varigt til ændring af

ordningen, så flere patienter, der får betydelige tandproblemer som følge af

deres sygdom/behandling, kan få tilskud til tandpleje.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at udvidelsen og for-

enklingen af ordningen bør ske på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering

af, hvilke patienter der på grund af deres sygdom/sygdomsbehandling har et

særligt behov for tandbehandling. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har

derfor til brug for udmøntningen af initiativet i Sundhedspakken indhentet

fagligt bidrag fra Sundhedsstyrelsen i forhold til udvidelse og forenkling af

ordningen.

Regeringen har på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger indgået en

politisk aftale med alle Folketingets partier om den konkrete udvidelse af

ordningen, så flere patienter, kan få tilskud til tandpleje. Det er med den

politiske aftale ligeledes aftalt, at ordningen skal forenkles på baggrund af

Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så det ud fra et patientperspektiv bliver

nemmere at få tilskud efter ordningen.

Det følger af Sundhedspakken, at implementeringen af den reviderede til-

skudsordning forventes påbegyndt medio 2024.

2.1.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

Det foreslås, at sundhedslovens § 166 affattes på ny med en beskrivelse af

alle patientgrupper, der kan ansøge regionen om det særlige tilskud til tand-

pleje, samt de grundlæggende kriterier for at få tilsagn om støtte.

Forslaget vil indebære, at de patientgrupper, der er omfattet af den nuvæ-

rende ordning, fortsat vil kunne søge om tilskud efter ordningen, som der-

udover udvides med yderligere patientgrupper.

Det foreslås, at visitationskriterierne for de enkelte patientgrupper forenkles.

Det vil indebære, at det ud fra et patientperspektiv vil blive nemmere at få

tilskud efter ordningen.

Det foreslås videre, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at der

indføres forskellige visitationskriterier for de nævnte patientgrupper, da pa-

tienterne på tværs af de enkelte målgrupper har forskellig risiko for at ud-

vikle betydelige tandproblemer.

Det foreslås endvidere at videreføre den nugældende bestemmelse, der giver

ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for støtte til patient-

grupper omfattet af § 166, herunder regler for den maksimale egenbetaling

i praksistandplejen.

2.1.3.1. Udvidelse med nye patientgrupper

Aftalepartierne er på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger enige om

at udvide ordningen med patientgrupper, hvor der er klinisk erfaring for og

viden om, at en given behandling kan medføre mundtørhed pga. nedsat spyt-

sekretion. Nedsat spytsekretion øger bl.a. risikoen for udvikling af karies,

som ubehandlet kan føre til betydelige tandproblemer eller betydelig oral

funktionsnedsættelse.

Det foreslås, at den gældende § 166 ophæves og affattes på ny. Med den nye

bestemmelse foreslås det, at regionsrådet fortsat yder et særligt tilskud til

tandpleje til de patientgrupper, der er omfattet af den gældende ordning:

•

kræftpatienter, der har fået strålebehandling i hoved- eller halsregi-

onen eller kemoterapi,

personer med Sjögrens syndrom og

personer med medfødte sjældne sygdomme.

Hertil foreslås det i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at ordningen

udvides, så følgende patientgrupper fremadrettet også kan søge om det sær-

lige tilskud til tandpleje:

UDKAST

•

patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation har udviklet

kronisk Graft versus Host Disease (GvHD),

patienter der på grund af blodkræft, forud for allogen knoglemarvs-

transplantation, modtager helkropsbestråling,

patienter der på grund af kræft har fået immunterapi eller hormon-

og antihormonbehandling og

patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget

behandling med radioaktivt jod.

Forslaget vil indebære, at de patientgrupper, der er omfattet af den nuvæ-

rende ordning, fortsat vil kunne søge om tilskud efter ordningen, som der-

udover udvides med yderligere patientgrupper.

Patienter der på grund af blodkræft, forud for allogen knoglemarvstrans-

plantation, modtager helkropsbestråling, kan i dag få tilskud efter nugæl-

dende regler, jf. § 166, stk. 1. Målgruppen er dog ikke særskilt defineret i

lovgivningen, hvilket kan medføre en uensartet tolkning af loven på tværs

af regionerne. Patientgruppen er derfor skrevet ind i lovforslaget som en ny

patientgruppe.

2.1.3.2. Forenkling af ordningen

Aftalepartierne er på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger enige

om, at ordningen skal forenkles, så det ud fra et patientperspektiv bliver

nemmere at få tilskud efter ordningen.

Mange patienter har efter gældende regler svært ved at dokumentere, at de-

res tandproblemer er opstået på grund af deres sygdom eller sygdomsbe-

handling, hvilket kan føre til afslag om tilskud. Det gælder fx patienter, der

sjældent går til tandlæge, og som derfor ikke kan dokumentere deres tand-

status forud for diagnostik af sygdom eller igangsættelse af sygdomsbe-

handling.

Det foreslås derfor, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at vi-

sitationskriteriet om, at patienterne skal kunne dokumentere, at deres tand-

problemer er opstået på grund af deres sygdom eller behandling, ophæves

for alle patientgrupper, med undtagelse af patienter med medfødte sjældne

sygdomme.

Det vil betyde, at størstedelen af patienterne, der søger om tilskud til almin-

delig forebyggende og behandlende tandpleje, ikke længere skal sandsyn-

liggøre en individuel årsagssammenhæng mellem deres tandproblemer og

sygdommen eller sygdomsbehandlingen. Denne lempelse af visitationskri-

teriet forventes at medføre en væsentlig forenkling af sagsbehandlingen i

regionerne og samtidig sikre patienterne en nemmere adgang til ordningen.

UDKAST

Det foreslås, at patienter omfattet af forslagets § 166, stk. 1, nr. 1, får mu-

lighed for at søge tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tand-

pleje uden at skulle opfylde et krav om en måling af deres spytsekretion eller

tilstedeværelse af betydelige tandproblemer ved ansøgningstidspunktet,

som ellers gælder for visse af de andre patientgrupper. Det skyldes, at der er

klinisk erfaring for, at størstedelen af patienterne vil udvikle tandproblemer,

hvis der ikke ydes en særlig forebyggende indsats.

Det forslås videre, at patientgrupperne omfattet af forslagets § 166, stk. 1,

nr. 2-3, i stedet for at leve op til de tidligere omfattende dokumentionskrav,

alene skal have foretaget en spytsekretionsmåling, der kan påvise, om pati-

enten har nedsat spytsekretion i forbindelse med ansøgningen om tilskud.

Nedsat spytsekretion øger bl.a. risikoen for udvikling af karies, der ubehand-

let kan føre til betydelige tandproblemer eller betydelig oral funktionsned-

sættelse. Disse patientgrupper vil derfor også få mulighed for at få tilskud

til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje, inden der opstår be-

tydelige tandproblemer.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der for patienter, jf. forslagets § 166, stk.

1, nr. 4-6, fortsat vil være krav om, at de foruden nedsat spytsekretion har

betydelige dokumenterede tandproblemer ved ansøgningstidspunktet, jf.

forslagets § 166, stk. 3, 1. pkt.

Det skyldes, at der er forskel på patientgruppernes risiko for at udvikle be-

tydelige tandproblemer, og det dermed ikke er alle patienter, som vil opleve

at få tandproblemer som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling.

Til brug for ansøgningen til regionen, vil patienterne ved hjælp af dokumen-

tation fra egen tandlæge, fortsat skulle påvise, at vedkommende har betyde-

lige tandproblemer. Da kravet om en individuel årsagssammenhæng for

disse patientgrupper ophæves, vil patienterne fremover ikke skulle doku-

mentere, at deres tandproblemer skyldes deres sygdom eller sygdomsbe-

handling. I stedet vil regionen, i forbindelse med visitation ind i ordningen,

foretage en objektiv spytsekretionsmåling.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er fagligt grundlag for en

forenkling af visitationskriterierne for patienter med medfødte sjældne syg-

domme, jf. lovforslagets § 166, stk. 2. Personer med medfødte sjældne syg-

domme udgør en heterogen gruppe med stor variation i det odontologiske

behandlingsbehov. Det er samtidig Sundhedsstyrelsens vurdering, at ord-

ningen i dag er velfungerende for denne patientgruppe.

UDKAST

Det foreslås derfor, at personer med medfødte sjældne sygdomme fortsat vil

være omfattet af de samme visitationskriterier og dokumentationskrav, der

også gælder for målgruppen i dag.

Det vil betyde, at kravet om en påvisning af en individuel årsagssammen-

hæng mellem patientens tandproblemer og sygdom stadig vil være gæl-

dende for denne gruppe.

Tilskud til tandbevarende protese/opbygning af tand eller protetisk rehabi-

litering af tandtab er særligt kostbare behandlingsydelser. Sundhedsstyrel-

sen anbefaler, at særligt kostbare behandlinger ydes efter fastlagte kriterier

om betydelig oral funktionsnedsættelse, der udarbejdes af Sundhedsstyrel-

sen. Protetisk rehabilitering af tandtab, hvor der ikke er sammenhæng mel-

lem tandtabet og sygdommen eller sygdomsbehandlingen dækkes ikke af

ordningen.

Det foreslås på baggrund heraf, at patienter efter § 166, stk. 1 og stk. 2, kan

søge om tilskud til særligt kostbare behandlingsydelser grundet betydelig

dokumenteret oral funktionsnedsættelse, jf. § 166, stk. 4.

Kriterierne for betydelig oral funktionsnedsættelse vil blive nærmere defi-

neret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale tandpleje: Vejledning

for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje”.

2.1.3.3. Bemyndigelsesbestemmelse

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i den nugældende §

166, stk. 4, videreføres som § 166 a. Bestemmelsen giver indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for støtte

til patientgrupperne i § 166, herunder regler for størrelsen af patientens mak-

simale egenbetaling i praksistandplejen. Der er således ikke tale om ind-

holdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

2.1.3.4. Implementering

Det følger af Sundhedspakken fra maj 2023, at implementeringen af den

reviderede tilskudsordning forventes påbegyndt medio 2024.

Det foreslås derfor, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2024, jf. lov-

forslaget § 2. Det foreslås videre, at loven ikke finder anvendelse på an-

søgninger indgivet før lovens ikrafttræden.

2.2. Ændring af sundhedslovens territorialbestemmelse

2.2.1. Gældende ret

UDKAST

Efter sundhedslovens § 278, stk. 1, gælder loven ikke for Færøerne og Grøn-

land, jf. dog stk. 2 og 3, hvorefter visse af sundhedslovens bestemmelser

ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med

de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det fremgår således af sundhedslovens § 278, stk. 2, at lovens §§ 5 og 6,

kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247, 254, 266-268, §

271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272-274 og § 276 kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser,

som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 278, stk. 3, at lovens kapitel 12

og kapitel 54-57 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

Anordningshjemlen i sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, er udnyttet i forhold

til Færøerne ved anordning nr. 821 af 22. juni 2018 om ikrafttræden for Fæ-

røerne af sundhedsloven.

Det har hidtil været praksis, at en anordningshjemmel kun kan anvendes én

gang for henholdsvis Færøerne og for Grønland.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

En anordningshjemmel kan som udgangspunkt kun benyttes én gang. Det

betyder, at når en anordningshjemlen har været benyttet én gang til at sætte

regler i kraft for Færøerne, vil man efterfølgende skulle genåbne anord-

ningsbestemmelsen for at foretages en ny tilpasning af regler til færøske

forhold. Det er kun ved åbenlyse fejl, at man kan ændre i anordningen uden

igen at bruge territorialbestemmelsen.

Færøerne har et ønske om, at al lovgivning på sundhedsområdet, som endnu

ikke er overtaget, fremover skal kunne træde i kraft etapevis på Færøerne,

uden at det vil være nødvendigt at genåbne anordningshjemlen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ligeledes dette hensigtsmæssigt,

og vil derfor gerne imødekomme Færøernes ønske.

Det kan f.eks. være i tilfælde af, at der efterfølgende sker organisatoriske

ændringer på Færøerne på et område, der er sat i kraft for Færøerne med de

tilpasninger, der gjorde sig gældende på ikraftsættelsestidspunktet.

UDKAST

Det kan også være i tilfælde, hvor Færøerne har hjemtaget kompetencen på

område på Færøerne, hvorefter den regelfastsættende og administrative

kompetence overgået til Færøerne på dette område.

Færøerne har overtaget kompetencen på epidemiområdet på Færøerne fra

den 1. januar 2024, hvorefter den regelfastsættende og administrative kom-

petence er overgået til Færøerne på dette område.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte sundhedslovens § 278, stk. 2, samt indsætte en be-

stemmelse om, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tids-

punkter.

Det foreslås videre at indsætte et nyt punktum i § 278, stk. 3, hvorefter lo-

vens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Forslaget om nyaffattelse af sundhedslovens § 278, stk. 2, pkt. 1, vil eksem-

pelvis indebære, at der kan foretages en tilpasning til de færøske forhold af

den gældende anordning i forhold til, at epidemiområdet er hjemtaget til

Færøerne fra den 1. januar 2024.

Forslaget vil også indebære, at sundhedslovens § 247 udgår af sundhedslo-

vens § 278, stk. 2, hvorefter den ikke kan sættes i kraft for Færøerne. Sund-

hedslovens §§ 120-125, hvortil der henvises i lovens § 247, kan ikke sættes

i kraft for Færøerne. Derfor er det ikke relevant, at sundhedslovens § 278,

stk. 2, indeholder en henvisning til sundhedslovens § 247.

Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 278, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3

vil indebære, at lovgivning på sundhedsområdet fremover kan træde i kraft

på forskellige tidspunkter for Færøerne. Herefter vil det ikke kræve en æn-

dring af territorialbestemmelsen med anordningshjemlen, hvis Færøerne øn-

sker at sætte visse af sundhedslovens bestemmelser i kraft på et senere tids-

punkt.

3. FN’s verdensmål

Lovforslaget forventes at medføre positive konsekvenser for verdensmålet

”Sundhed og trivsel” (verdensmål 3) og ”Mindre ulighed” (verdensmål 10),

idet en udvidelse og forenkling af den gældende ordning i sundhedslovens

§ 166 forventes at øge tandsundheden for en række patientgrupper, samt

kompensere patienterne for de merudgifter til tandpleje, som de pågældende

har i forhold til den øvrige befolkning som følge af deres sygdom eller syg-

UDKAST

domsbehandling. Det forventes således også, at lovforslaget vil have posi-

tive konsekvenser for delmål 3.8 om universel sundhedsdækning, herunder

beskyttelse mod økonomiske risici.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regio-

nerne, idet der med Sundhedspakken fra maj 2023 og med Kræftpakke V er

afsat 50 mio. kr. i 2024 og 100 mio. kr. varigt fra 2025 til regionernes ud-

gifter til tandpleje i forbindelse med udvidelsen af ordningen. Det følger af

Sundhedspakken, at implementeringen af den reviderede tilskudsordning

forventes påbegyndt medio 2024. De 50 mio. kr. afsat i 2024 er således ud-

tryk for en halvårseffekt. Den endelige økonomi, som afsættes til at udvide

og forenkle ordningen, skal forhandles med Danske Regioner.

Lovforslaget vurderes at have positive implementeringsmæssige konse-

kvenser for regionerne, da dokumentationskravene i forbindelse med visita-

tionen lempes.

Patienterne i ordningen skal efter gældende regler kunne dokumentere, at

deres tandproblemer er opstået på grund af deres sygdom eller sygdomsbe-

handling. Det medfører en relativt omfattende sagsbehandling i regionerne,

hvor det på baggrund af journaloptegnelser skal sandsynliggøres, at der er

en individuel sammenhæng mellem tandproblemerne og sygdommen eller

sygdomsbehandling.

Tandlægekonsulenter i regionerne sammenligner konkret forekomsten af

tandsygdom før og efter sygdom eller sygdomsbehandling ved eksempelvis

at gennemgå tandjournaloptegnelser og røntgenbilleder. Det er et omfat-

tende administrativt arbejde, og en ændring af visitationskriterierne i ord-

ningen kan således være med til at lette regionernes sagsbehandling.

Lovforslaget vurderes samtidig at have negative implementeringskonse-

kvenser for regionerne, da lovændringen medfører, at en række nye patient-

grupper får mulighed for at søge tilskud til tandpleje efter ordningen, hvilket

øger patientpopulationen og det forventede antal ansøgninger om tilskud ef-

ter ordningen. Regionerne skal derudover foretage spytsekretionsmålinger

for patientgrupper, hvor der stilles krav herom. Sundhedsstyrelsen vurderer,

at en spytsekretionsmåling er ukompliceret og kan foretages af medarbej-

dere efter kort oplæring i udførelse og arbejdsgang.

4.1. Digitaliseringsklar lovgivning

UDKAST

Lovforslaget følger i overvejende grad principperne for digitaliseringsklar

lovgivning. Det bemærkes, at lovforslaget er i overensstemmelse med prin-

cip nr. 1, der tilsiger, at lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at

forstå for borgeren. Det bliver i lovforslaget fastsat, hvilke patientgrupper

der vil være omfattet af ordningen, samt hvilke visitationskriterier der vil

gælde for de enkelte patientgrupper, hvilket forventes at skabe klarhed om

den enkeltes retstilling. Det vurderes, at lovforslaget følger princip nr. 2 om

at muliggøre digital kommunikation, da der med lovforslaget ikke ændres

på de allerede eksisterende regler om myndigheders anvendelse af digital

kommunikation med borgerne. I forhold til princip nr. 3 om at muliggøre

automatisk sagsbehandling vurderes det, at der fortsat vil være behov for et

fagprofessionelt skøn ifm. visitationen ind i ordningen. Det vurderes, at lov-

forslaget er i overensstemmelse med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs

af den offentlige sektor og understøtter effektiv offentlig service, da det vil

være muligt at anvende allerede eksisterende it-systemer til kommunikation

og overførsel af relevant information mellem relevant fagperson og bevil-

gende myndighed. Det vurderes, at lovforslaget følger princip nr. 5 og 6 om

tryg og sikker databehandling og anvendelse af offentlige infrastruktur, da

der ikke ændres på de allerede eksisterende regler for datahåndtering. Det

vurderes slutteligt, at lovforslaget lever op til princip nr. 7 om forebyggelse

af snyd, idet lovforslaget ikke åbner for nye muligheder for snyd.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser i relation til ændringerne i sundheds-

lovens § 166 forventes at være positive. Ændringerne i ordningen indebærer

en udvidelse af antallet af patienter, der kan søge om det særlige tilskud til,

og det forventes, at forbruget af ydelser blandt disse patienter vil stige som

følge af, at patienterne vil få dækket en del af egenbetalingen i voksentand-

plejen.

Det vurderes, at en lempelse af dokumentationskravene i forbindelse med

ansøgning om tilskud efter ordningen, vil lette administrationen for de prak-

tiserende tandlæger. Efter gældende regler i tandplejebekendtgørelsen skal

patienterne bl.a. kunne fremvise en række journaloptegnelser, røntgenbille-

der samt erklæring fra egen tandlæge, der sandsynliggør en sammenhæng

mellem tandproblemerne og sygdommen eller sygdomsbehandlingen. Dette

krav bortfalder for alle patientgrupperne, der kan søge om tilskud, med und-

tagelse af patienter med medfødte sygdomme, jf. § 166, stk. 2.

Det vurderes, at innovations- og iværksættertjekket ikke er relevant for lov-

forslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres

muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for de

patientgrupper, som omfattes af ordningen. Efter gældende regler skal pati-

enterne kunne dokumentere over for regionen, at de har betydelige tandpro-

blemer, som er opstået på grund af deres sygdom eller sygdomsbehandling.

Det indebærer, at patienterne bl.a. skal kunne fremvise en række journalop-

tegnelser, røntgenbilleder samt erklæring fra egen tandlæge, der sandsynlig-

gør en sammenhæng mellem tandproblemerne og sygdommen/sygdomsbe-

handlingen.

Dette krav bortfalder for alle patientgrupperne, der kan søge om tilskud, med

undtagelse af patienter med medfødte sygdomme, jf. § 166, stk. 2. Det vil

således blive lettere for de fleste patienter i målgruppen for ordningen, at

blive visiteret til det særlige tilskud.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

anfør »Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser

for stat, kommu-

ner og regioner

Lovforslaget vurderes ikke at med-

føre økonomiske konsekvenser for

regionerne, idet regeringen med

sundhedspakken fra maj 2023 har af-

sat 50 mio. kr. i 2024 og 100 mio. kr.

UDKAST

varigt til at udvide og forenkle ord-

ningen, så flere patienter kan få til-

skud til tandpleje.

Implemente-

Lovforslaget forventes at have posi- Lovforslaget forventes at have nega-

ringskonsekven- tive implementeringskonsekvenser, tive implementeringskonsekvenser

ser for stat, kom- da gældende visitationskriterier for- da lovforslaget medfører, at flere pa-

muner og regio- enkles i form af reducerede doku-

tienter får mulighed for at søge det

ner

mentationskrav for borgerne og sags- særlige tilskud til tandpleje efter ord-

behandlingen i regionerne.

ningen.

Økonomiske

Lovforslaget forventes at have posi- Ingen

konsekvenser

tive økonomiske konsekvenser for de

for erhvervslivet praktiserende tandlæger, da der for-

ventes en stigning i patienternes for-

brug af ydelser som følge af det

øgede tilskud til egenbetalingen i

voksentandplejen.

Administrative Lovforslaget forventes at have posi-

konsekvenser

tive administrative konsekvenser for

for erhvervslivet erhvervslivet, da en lempelse af do-

kumentationskravene i forbindelse

med ansøgning om tilskud efter ord-

ningen, vil lette administrationen for

de praktiserende tandlæger.

Lovforslaget forventes at have nega-

tive administrative konsekvenser for

de praktiserende tandlæger, idet der

vil være en større patientpopulation i

ordningen, hvortil der kan være be-

hov for at indhente dokumentation til

brug for ansøgninger.

Administrative Lovforslaget forventes at have posi- Ingen

konsekvenser

tive administrative konsekvenser for

for borgerne

patienterne, idet lovforslaget mulig-

gør en forenkling af visitationskriteri-

erne, herunder en lempelse af doku-

mentationskravene.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

UDKAST

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

principper for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af sundhedslovens § 166, at regionsrådet yder et særligt tilskud

til følgende patientgrupper, der på grund af deres sygdom eller sygdomsbe-

handling har betydelige dokumenterede tandproblemer:

•

kræftpatienter der har fået strålebehandling i hoved- eller halsre-

gion eller kemoterapi

personer med Sjögrens syndrom

personer med medfødte sjældne sygdomme

Patienter der på grund af blodkræft, forud for allogen knoglemarvstrans-

plantation, modtager helkropsbestråling, kan i dag få tilskud efter gældende

regler, jf. § 166, stk. 1. Målgruppen er dog ikke særskilt defineret i loven,

hvilket kan medføre en uensartet tolkning af loven på tværs af regionerne.

Der lægges derfor med nærværende lovforslag op til, at patientgruppen

fremover skrives eksplicit ind i loven som en ny patientgruppe.

Samtlige patienter i den nuværende ordning skal kunne dokumentere, at de

har betydelige tandproblemer, som er opstået på grund af deres sygdom eller

sygdomsbehandling.

Det indebærer, at patienterne bl.a. skal kunne fremvise en række journalop-

tegnelser, røntgenbilleder samt erklæring fra egen tandlæge, der sandsynlig-

gør en sammenhæng mellem tandproblemerne og sygdommen eller syg-

domsbehandlingen. Mange patienter, særligt patienter der går sjældent til

tandlæge, kan dog ikke fremvise dokumentation for deres tandstatus forud

for diagnostik af sygdom eller igangsættelse af sygdomsbehandling, hvilket

fører til afslag om tilskud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ophæve den nuværende § 166 og i stedet indsætte en ny

166

§ 166 a.

Det foreslås i

§ 166, stk. 1,

at regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje

til følgende:

UDKAST

1) Patienter, der på grund af kræft og har fået strålebehandling i ho-

ved- eller halsregionen.

2) Patienter, der på grund af blodkræft, forud for allogen knogle-

marvstransplantation, har modtaget helkropsbestråling.

3) Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation har udviklet

kronisk Graft versus Host Disease (GvHD).

4) Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom.

5) Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi, immunterapi

eller hormon- og antihormonbehandling.

6) Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget

behandling med radioaktivt jod.

Forslaget vil indebære, at ordningen udvides med patientgrupper, hvor der

er klinisk erfaring for, at sygdomsbehandlingen kan medføre mundtørhed

på grund af nedsat spytsekretion. Nedsat spytsekretion øger bl.a. risikoen

for udvikling af karies, som ubehandlet kan føre til betydelige tandproble-

mer. Denne udvidelse af målgruppen følger Sundhedsstyrelsens anbefalin-

ger.

Forslaget vil indebære, at ordningen udvides til at omfatte følgende nye pa-

tientgrupper, der alle har øget risiko for nedsat spytsekretion:

•

Patienter der på grund af blodkræft, forud for allogen knoglemarvs-

transplantation, har modtaget helkropsbestråling,

Patienter der på grund af knoglemarvstransplantation har udviklet

kronisk Graft versus Host Desease (GvHD),

Patienter der på grund af kræft har fået immunterapi eller hormon-

og antihormonbehandling og

Patienter der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget

behandling med radioaktivt jod.

For patienter omfattet af lovforslagets § 166, stk. 1, nr. 3 og 6, er der både

tale om patienter med kræft og benign sygdom.

Patientgrupperne, der er omfattet af den gældende ordning, vil også kunne

søge om det særlige tilskud efter, at ordningen udvides.

Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller hals-

regionen, jf. forslagets § 166, stk. 1, nr. 1, vil som følge af deres diagnose

og behandling have direkte adgang til at søge om det særlige tilskud til tand-

behandling. Patientgruppen vil således ikke skulle påvise nedsat spytsekre-

tion eller påvise betydelige tandproblemer, jf. § 166, stk. 3-4. Denne pati-

entgruppe vil derfor kunne få tilskud til almindelig forebyggende og be-

handlende tandpleje, inden der opstår betydelige tandproblemer. En del af

UDKAST

denne patientgruppe er i dag ikke tilknyttet en fast praktiserende tandlæge

af sociale årsager. En direkte visitation til ordningen kan således være med

til at skabe tilknytning til en praktiserende tandlæge, der kan bidrage til at

sikre sunde forhold i mundhulen under og efter behandling af kræftsygdom-

men.

Det foreslås i

§ 166, stk. 2,

at regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje

til personer, der på grund af medfødte sjældne sygdomme har betydelige

dokumenterede tandproblemer.

Forslaget vil indebære, at personer med medfødte sjældne sygdomme fortsat

vil være omfattet af ordningen. De nuværende visitationskriterier og doku-

mentationskrav vil blive videreført i den nye ordning.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er fagligt grundlag for en

forenkling af visitationskriterierne for patienter med medfødte sjældne syg-

domme. Personer med medfødte sjældne sygdomme udgør en heterogen

gruppe med stor variation i det odontologiske behandlingsbehov. Det er

samtidig Sundhedsstyrelsens vurdering, at ordningen i dag er velfungerende

for denne patientgruppe. Kravet om påvisning af en individuel årsagssam-

menhæng mellem tandproblemer og sygdom, vil således også fremadrettet

være gældende for denne målgruppe.

Patienter med medfødte sjældne sygdomme kan ansøge om tilskud til sær-

ligt kostbare behandlinger grundet betydelig oral funktionsnedsættelse, jf.

den foreslåede § 166, stk. 5.

Det foreslås i

§ 166, stk. 3,

at patienter efter stk. 1, nr. 2 og 3, ved ansøgning

om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje skal kunne påvise

nedsat spytsekretion.

Det foreslås, at patientgrupperne beskrevet i § 166, stk. 1, nr. 2 og 3, får

mulighed for at søge om tilskud til tidlig, forebyggende og behandlende

tandpleje,

før

deres tandproblemer er opstået. Det omfatter patienter, der på

grund af blodkræft, forud for allogen knoglemarvstransplantation, har mod-

taget helkropsbestråling, samt patienter, der efter knoglemarvstransplanta-

tion har udviklet kronisk Graft versus Host Disease (GvHD). Patienterne

skal ved ansøgningen kunne påvise at have nedsat spytsekretion.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger foreslås det konkret, at pa-

tienterne får foretaget en objektiv spytsekretionsmåling som en del af visi-

UDKAST

tationen hos regionerne. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en spytse-

kretionsmåling er ukompliceret og kan foretages af medarbejdere efter kort

oplæring i udførelse og arbejdsgang.

Det foreslås i

§ 166, stk. 4,

at patienter efter stk. 1, nr. 4-6, ved ansøgning

om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje skal have betydelige

dokumenterede tandproblemer og skal kunne påvise nedsat spytsekretion.

Disse patientgrupper vil således skulle opfylde førnævnte visitationskrite-

rier, idet der er forskel på målgruppernes risiko for at udvikle betydelige

tandproblemer, og det dermed ikke er alle patienter i disse målgrupper, som

vil opleve at få tandproblemer som følge af deres sygdom eller sygdomsbe-

handling.

Der er her tale om, at patienterne, jf. stk. 1, nr. 4-6, skal kunne påvise nedsat

spytsekretion efter samme objektive måling, som er beskrevet under be-

mærkningerne til stk. 3.

Patienterne vil ved hjælp af dokumentation fra egen tandlæge skulle påvise

betydelige tandproblemer ved ansøgningen til regionen. Da kravet om en

individuel årsagssammenhæng for disse patientgrupper ophæves, vil patien-

terne ikke skulle dokumentere, at deres tandproblemer

skyldes

deres sygdom

eller sygdomsbehandling.

De fastlagte kriterier for betydelige tandproblemer vil blive nærmere defi-

neret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale tandpleje: Vejledning

for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje” (nr. 9585 af 27. juni

2023).

Det foreslås i

§ 166, stk. 5,

at regionsrådet yder et særligt tilskud til patienter

efter § 166, stk. 1 og stk. 2, der ansøger om tilskud til særligt kostbare be-

handlinger grundet betydelig oral funktionsnedsættelse.

Tilskud til tandbevarende protese eller opbygning af tand eller protetisk re-

habilitering af tandtab er særligt kostbare behandlinger. Der vil for særligt

kostbare behandlinger fortsat være krav om, at der kan påvises en årsags-

sammenhæng mellem den orale funktionsnedsættelse og sygdommen eller

sygdomsbehandlingen. Det betyder, at der ikke kan gives tilskud til protetisk

rehabilitering af tandtab, hvor der ikke er påviselig sammenhæng til syg-

doms eller sygdomsbehandlingen. Krav om vurdering af tandstatus før syg-

dom eller sygdomsbehandling kan dog begrænses til fx antal tænder.

Alle patienter i ordningen, som har fået tilskud til tandbevarende protese/op-

bygning af tand eller protetisk rehabilitering af tandtab, vil få mulighed for,

UDKAST

efter ansøgning, at få dækket udgifter til vedligeholdelse/reparation/udskift-

ning af behandlingen. De fastlagte kriterier for betydelig oral funktionsned-

sættelse vil blive nærmere defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den

regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale

tandpleje” (nr. 9585 af 27. juni 2023).

Det foreslås i

§ 166 a,

at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-

mere regler for støtte til de omfattede patientgrupper, herunder størrelsen af

patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen.

Forslaget er en videreførelse af den nugældende § 166, stk. 4. Forslaget vil

indebære, at der også fremover vil være en mulighed for, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den støtte, som visse

patientgrupper kan modtage efter sundhedslovens § 166. Der er således ikke

tale om en indholdsmæssig ændring af bemyndigelsen.

Bemyndigelsesbestemmelsen er anvendt til at fastsætte nærmere regler i be-

kendtgørelse nr. 959 af 14. juni 2022 (tandplejebekendtgørelsen), bl.a. reg-

ler om visitationskriterierne til ordningen, der vil blive ændret i overens-

stemmelse lovændringen.

Sundhedsstyrelsen vil i medfør af lovændringen og i forbindelse med æn-

dringerne af tandplejebekendtgørelsen opdatere vejledningen om ”Den re-

gionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale

tandpleje”. Formålet med opdateringen af vejledningen er, at det skal være

let for de praktiserende tandlæger og andre relevante fagpersoner at sætte

sig ind i visitationskriterierne for ordningen. Opdateringen af vejledningen

skal endvidere sikre en ensartet sagsbehandling og bevillingspraksis på

tværs af regionerne. Begreberne ”betydelige tandproblemer” samt ”betyde-

lig oral funktionsnedsættelse” vil således blive defineret som led i opdate-

ringen af vejledningen.

Til nr. 2

Det følger af sundhedslovens § 259, at bopælsregionen afholder udgifter

forbundet med tandpleje efter § 162, stk. 1 og 3, § 163 og § 166, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at

§ 259

ændres således, at »og § 166, stk. 1 og 2« ændres til:

»og § 166, stk. 1, 2 og 5«.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1, hvorefter den gældende

§ 166 i sundhedsloven ophæves og affattes på ny.

Til § 2

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden af loven skal ses i sammenhæng

med, at implementeringen af den reviderede tilskudsordning efter Sund-

hedspakken forventes påbegyndt medio 2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven ikke finder anvendelse på ansøgninger indgivet

før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

Til nr. 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Lovens territoriale gyldighedsområde følger hovedlovens territoriale gyl-

dighedsområde.

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at loven ikke gælder for Færø-

erne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Det følger endvidere af sundhedslovens

§ 278, stk. 2, at §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61, kapitel 66-68,

og §§ 247, 254, 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272-

274 og 276 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det følger herudover af § 278, stk. 3, at sundhedslovens kapitel 12, kapitel

54-57 og § 271, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 3 ved kongelig anordning kan

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at nyaffatte sundhedslovens

§ 278, stk. 2,

samt indsætte en be-

stemmelse om, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tids-

punkter.

Det foreslås således, at det vil fremgå af sundhedslovens § 278, stk. 2, at

sundhedslovens §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61, kapitel 66-68,

og §§ 254 og 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272-274

og 276 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færø-

erne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det foreslås videre, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige

tidspunkter.

UDKAST

Forslaget vil indebære, at der vil blive etableret en ny anordningshjemmel

til at foretage ændringer af anordning nr. 821 af 22. juni 2018 om ikrafttræ-

den for Færøerne af sundhedsloven.

Ændringen i § 278, stk. 2, forventes anvendt første gang på epidemiområdet,

som Færøerne har overtaget pr. den 1. januar 2024. Færøerne har herefter

kompetence til at fastsætte og håndhæve regler på epidemiområdet på Fæ-

røerne. På baggrund heraf ønsker Færøerne en ændring af den kongelige

anordning, som er udstedt i medfør af lovens § 220. Herefter vil landslægen

ikke længere have kompetence til at føre tilsyn med de sundhedsmæssige

forhold på dag- og døgninstitutioner for så vidt angår bekæmpelse af smit-

somme sygdomme. Med lovændringen vil en sådan overtagelse af et område

ikke kræve en ny territorialbestemmelse med en anordningshjemmel, idet

territorialbestemmelsen vil give mulighed for, at lovens bestemmelser kan

træde i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.

Forslaget vil også indebære, at sundhedslovens § 247 udgår af sundhedslo-

vens § 278, stk. 2, hvorefter den ikke kan sættes i kraft for Færøerne.

Det følger af sundhedslovens § 247, at bopælskommunen afholder udgifter

til forebyggende ydelser efter sundhedslovens §§ 120-123.

Sundhedslovens §§ 120-125, hvortil der henvises i lovens § 247, omhandler

forebyggende sundhedsydelser til børn og unge og findes samlet i sundheds-

lovens kapitel 36. Sundhedslovens kapitel 36 er udgået af sundhedslovens §

278, stk. 2, ved lov nr. 1184 af 8. juni 2021.

Som følge heraf er det ikke længere relevant, at sundhedslovens § 278, stk.

2, indeholder en henvisning til sundhedslovens § 247.

Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 278, stk. 2, 2. pkt., vil inde-

bære, at de nævnte bestemmelser i den foreslåede § 278, stk. 1, 1. pkt., frem-

over kan træde i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne. Herefter vil

det ikke kræve en ændring af territorialbestemmelsen med anordningshjem-

len, hvis Færøerne ønsker at sætte visse af sundhedslovens bestemmelser i

kraft på et senere tidspunkt.

Til nr. 4

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 278, stk. 3, at lovens kapitel 12

og kapitel 54-57 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og

Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold

tilsiger.

UDKAST

Det foreslås, at der i sundhedslovens § 278, stk. 3, indsættes et

2. pkt.,

hvor-

efter lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter for

Færøerne.

Den foreslåede ændring af sundhedslovens § 278, stk. 3, vil indebære, at

sundhedslovens § 278, stk. 3, fremover kan træde i kraft på forskellige tids-

punkter for Færøerne. Herefter vil det ikke kræve en ændring af territorial-

bestemmelsen med anordningshjemlen, hvis Færøerne ønsker at sætte visse

af sundhedslovens bestemmelser i kraft på et senere tidspunkt.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Lovens territoriale gyldighedsområde følger hovedlovens territoriale gyl-

dighedsområde.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, med de

undtagelser der foretages i § 278, stk. 2 og 3.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 3 og 4, gælder for Færøerne.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 1, nr. 3.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1011 af 17. juni 2023,

som ændret ved lov nr. 907 af 21.

juni 2023, foretages følgende æn-

dringer:

§ 166.

Regionsrådet yder et sær-

§ 166.

Regionsrådet yder et særligt

ligt tilskud til tandpleje til kræftpa- tilskud til tandpleje til følgende:

tienter, der på grund af strålebe-

1) Patienter, der på grund af

kræft har fået strålebehand-

handling i hoved eller halsregionen

ling i hoved- eller halsregi-

eller på grund af kemoterapi har be-

onen.

tydelige dokumenterede tandpro-

2) Patienter, der på grund af

blemer.

blodkræft, forud for allo-

Stk. 2.

Regionsrådet yder et sær-

gen knoglemarvstransplan-

ligt tilskud til tandpleje til personer,

tation, har modtaget hel-

der på grund af Sjögrens syndrom

kropsbestråling.

har betydelige dokumenterede

3) Patienter, der på grund af

tandproblemer.

knoglemarvstransplantation

Stk. 3.

Regionsrådet yder et sær-

har udviklet kronisk Graft

ligt tilskud til tandpleje til personer,

versus Host Disease

(GvHD).

der på grund af medfødte sjældne

4) Patienter, der er diagnosti-

sygdomme har betydelige, doku-

ceret med Sjögrens syn-

menterede tandproblemer.

drom.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsmi-

5) Patienter, der på grund af

nisteren fastsætter nærmere regler

kræft har fået kemoterapi,

for støtte til de nævnte patientgrup-

immunterapi eller hormon-

per, herunder for størrelsen af pati-

og antihormonbehandling.

entens maksimale egenbetaling i

6) Patienter, der på grund af

praksistandplejen.

sygdom i skjoldbruskkirt-

len, har modtaget behand-

ling med radioaktivt jod.

Stk. 2.

Regionsrådet yder et særligt

tilskud til tandpleje til personer, der

UDKAST

på grund af medfødte sjældne syg-

domme har betydelige dokumente-

rede tandproblemer.

Stk. 3.

Patienter efter stk. 1, nr. 2 og

3, skal ved ansøgning om alminde-

lig forebyggende og behandlende

tandpleje kunne påvise nedsat spyt-

sekretion.

Stk. 4.

Patienter efter stk. 1, nr. 4-6,

skal ved ansøgning om almindelig

forebyggende og behandlende

tandpleje have betydelige doku-

menterede tandproblemer og kunne

påvise nedsat spytsekretion.

Stk. 5.

Regionsrådet yder et særligt

tilskud til patienter efter stk. 1 og

stk. 2, der ansøger om tilskud til

særligt kostbare behandlinger grun-

det betydelig dokumenteret oral

funktionsnedsættelse.

§ 166. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler

for støtte til de nævnte patientgrup-

per, herunder for størrelsen af pati-

entens maksimale egenbetaling i

praksistandplejen.

§ 259.

Bopælsregionen afholder

udgifter forbundet med tandpleje

efter § 162, stk. 1 og 3, § 163 og §

166, stk. 1 og 2.

§ 278. ---

Stk. 2. §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§

61-63, kapitel 61, kapitel 66-68, og

§§ 247, 254, 266-268, § 271, stk. 1,

nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272-

§ 166 a

affattes således:

166 a.

Indenrigs- og sundhedsmini-

steren fastsætter nærmere regler for

støtte til de nævnte patientgrupper i

§ 166, herunder for størrelsen af pa-

tientens maksimale egenbetaling i

praksistandplejen

§ 259

ændres »og § 166, stk. 1

og 2« til: »og § 166, stk. 1, 2 og 5.«.

3. § 278, stk. 2, affattes således:

»§§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63,

kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 254

og 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3,

og stk. 2 og 3, og §§ 272-274 og

UDKAST

274 og 276 kan ved kongelig anord-

ning sættes helt eller delvis i kraft

for Færøerne med de afvigelser,

som de særlige færøske forhold til-

siger.

§ 278. ---

Stk. 3. Kapitel 12, kapitel 54-57

og § 271, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk.

2 og 3, kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land med de afvigelser, som de sær-

lige færøske og grønlandske for-

hold tilsiger.

276 kan ved kongelig anordning

sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne med de afvigelser, som

de særlige færøske forhold tilsiger.

Lovens bestemmelser kan sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.«

4. I § 278, stk. 3, indsættes som 2.

pkt.:

»Lovens bestemmelser kan sættes i

kraft på forskellige tidspunkter for

Færøerne.«