Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 177
Offentligt
2822323_0001.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR
GRØNNE
HOSPITALER
1
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0002.png
Tre handlingsspor
Indkøb
Regionerne vil rykke markedet
i samarbejde med sine leveran-
dører af f.eks. medicinsk udstyr,
tekstiler og lægemidler. Det skal
bl.a. ske gennem partnerskaber
og grønne krav i udbud. Det hand-
ler om at sikre reduktioner i hele
forsyningskæden, uanset om kli-
maaftrykket sker i Danmark eller
udlandet.
Cirkulær
økonomi
og adfærd
Regionerne vil omlægge deres
forbrug og arbejdsgange på hospi-
talerne, så vi bl.a. udskifter en-
gangsudstyr med flergangsudstyr
og undgår spild af alt fra medicin
og operationsudstyr til fødevarer.
Her spiller medarbejderne en helt
central rolle.
Energiforbrug,
transport og
bygninger
Regionerne arbejder på at udfase
olie- og gasfyr til opvarmning samt
implementere energieffektive løs-
ninger til at nedbringe og omlægge
energiforbrug til vedvarende energi,
f.eks. ved opsætning af solceller. Og
så vil regionerne reducere CO
2
-udled-
ningerne fra transport, bl.a. ved at
omstille fossildrevne køretøjer med
eldrevne og forbedre den logistiske
effektivitet.
2
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0003.png
Fem understøttende tiltag
Klimakompetencer og medarbejderinvolvering
Uddannelse, videndeling og involvering skal sikre, at medar-
bejderne kan se sig selv og bidrage til den grønne omstilling.
Det handler om at skabe de rette forhold, så det er let for
medarbejderne at medvirke til den grønne omstilling, og de
kan være sikre på, at det ikke går ud over kvaliteten af deres
arbejde.
Indhold
Forord: Den grønne omstilling
på hospitalerne har
aldrig været vigtigere
5
Klima og sundhed i synergi
6
Regionernes klimaansvar
8
Det bæredygtige sundhedsvæsen
10
Regionernes ambition
12
Regionernes klimamål
12
En datafokuseret strategi
13
Strategiens opbygning
14
Fem understøttende tiltag
16
1. Klimakompetencer og medarbejder-
involvering
17
2. En fælles klimastyringsmodel
18
3. Lead-områder med udviklings- og
innovationspotentiale
20
4. En regional model for udbredelse
af klimaløsninger
22
5. Partnerskaber med myndigheder
og virksomheder
22
Tre handlingsspor
23
1. Indkøb
24
2. Cirkulær økonomi og adfærd
25
3. Energi, transport og bygninger
26
En dynamisk strategi
27
En fælles klimastyringsmodel
Regionerne indfører en fælles klimastyringsmodel, der kan
vise reduktionspotentialer fordelt på områder. Modellen kan
også bruges til at beregne effekten af konkrete klimahand-
linger for derved at illustrere vejen til det fælles klimamål.
Lead-områder med udviklings- og innovations-
potentiale
Alle regioner og Amgros bliver lead på 1-2 områder med
særligt innovationspotentiale i forhold til at nedbringe kli-
maaftrykket. Lead-regioner skal indsamle viden, undersøge
muligheder og barrierer samt udvikle og teste løsninger
med henblik på, at de efterfølgende kan udbredes til alle
regioner.
En regional model for udbredelse af klima-
løsninger (RUL)
Regionerne etablerer en RUL-model, som skal sikre hurtig
udbredelse af løsninger med påvist klimaeffekt. Modellen
indebærer, at regionerne årligt tager stilling til at udbrede
velafprøvede og dokumenterede handlinger og lead-områ-
der på tværs af alle hospitaler.
Partnerskaber med myndigheder og virksomheder
Partnerskaber og dialog med myndigheder og marked skal
bidrage til at udvikle grønnere produkter og forretnings-
modeller samt sikre et større samarbejde om standarder
og krav til medicinsk udstyr.
FÆLLES-
REGIONALT MÅL
Regionerne vil halvere
hospitalernes
CO
2
-udledninger inden
2035 sammenlignet
med 2022
En fællesregional strategi for grønne hospitaler
Danske Regioner 2023
Layout: UHI, Danske Regioner
Fotos: Agata Lenczewska-Madsen, Helle Brandstrup
Larsen, Anne-Li Engström, Niels Åge Skovbo m. fl.
ISBN elekronisk: 978 - 87 - 7723 - 121 – 6
ISBN tryk : 978 - 87 - 7723 - 120 - 9
3
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0004.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
4
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0005.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Den
grønne
omstilling
på hospitalerne har
aldrig været vigtigere
Flere danskere har brug for behandling i sundhedsvæsnet – og ikke mindst
mere specialiseret behandling. Forventningen er, at udviklingen vil fortsætte,
og aktiviteten i sundhedsvæsnet vil stige. Det er den nødt til, hvis vi skal
følge med demografien. Samtidig skal vi reducere sundhedsvæsnets
ressourceforbrug og udledning af drivhusgasser. Det er en kæmpe opgave,
men den har aldrig været vigtigere.
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod jordens økosystemer, lige-
som de medfører øget risiko for en lang række sygdomme. WHO vurderer, at
klimaforandringerne er den største trussel mod den globale folkesundhed.
Regionerne er bevidste om deres ansvar for at nedbringe sundhedsvæsnets
klimaaftryk. Derfor er alle regioner i fuld gang med at omstille til grønnere og
mere bæredygtige hospitaler. De har vedtaget klimaplaner og igangsat hand-
linger på flere niveauer for at realisere dem.
Omstillingen til grønne hospitaler er en omfattende og kompleks opgave,
der ikke alene vedrører den energi, vi bruger på hospitalerne, og transport af
patienter. Langt den største del af vores klimaaftryk ligger uden for landets
grænser i form af de produkter, vi køber og bruger på hospitalerne. Det dre-
jer sig bl.a. om lægemidler, medicinsk udstyr, tekstiler og deres klimaaftryk i
forbindelse med produktion og transport. Det er helt afgørende, at vi forbru-
ger mindre og langt mere cirkulært, når vi anvender og bortskaffer udstyr til
diagnosticering og behandling af patienter. Og dette vel at mærke uden, at vi
går på kompromis med hygiejne, behandlingskvalitet, patientsikkerhed eller
forsyningshensyn.
FORORD
Sammen skal vi
øge hastigheden
i den grønne
omstilling af
sundheds-
væsnet
For at opnå en tilstrækkelig, hurtig og omkostningseffektiv grøn omstilling er
det nødvendigt med videndeling, kompetenceudvikling og tættere samarbej-
de på tværs af regionerne. Samtidig er det vigtigt, at vi udnytter regionernes
ressourcer og kompetencer bedst muligt ved at koordinere på de store udvik-
lingsområder og lære af hinanden på de mindre, så vi sammen kan rykke hur-
tigere på den grønne omstilling.
Dét er netop formålet med en fællesregional strategi for grønne hospitaler.
Strategien skal etablere en fælles ramme, der styrker regionernes indsats for
at reducere klimaaftrykket fra hospitalerne og øvrige regionale institutioner.
Strategien skal bidrage med konkrete handlinger og understøttende tiltag,
der kan skabe sammenhæng og løfte indsatser drevet i hver region.
Strategien er dynamisk, og regionerne vil løbende identificere nye handlinger
og udviklingsområder, efterhånden som datagrundlaget bliver bedre, og ny vi-
den og teknologi bliver tilgængelig. I den proces inviteres alle relevante parter
inden for både sundheds- og klimaområdet til dialog om potentielle handlinger
og samarbejder. Sammen skal vi øge hastigheden i den grønne omstilling af
sundhedsvæsnet.
5
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0006.png
Klima og sundhed
i synergi
Med Paris-aftalen satte 196 medlemslande i FN’s klimakonvention i 2015 en
målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader
– og om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
Ikke desto mindre stiger udledningen af drivhusgasser stadig. De afledte kon-
sekvenser for miljøet og klimaet fører til udfordringer for klodens liv på flere
fronter, ligesom de medfører risiko for en lang række sundhedsproblemer. Kli-
maforandringer øger bl.a. risikoen for hedeslag, smitsomme sygdomme, øget
forekomst af luftvejslidelser og hjerte-kar-sygdomme, samt mentale problemer
på grund af stress, depression og klimaangst. Samtidig påvirker tab af biodi-
versitet og forringelse af jorden den globale fødevareproduktion og adgang til
rent drikkevand.
Det paradoksale er, at sundhedsvæsnet – og særligt hospitalerne – er med til at
forstærke de selvsamme klimaforandringer. Øget effektivisering og specialise-
ring af sundhedsvæsnet med henblik på at få mest mulig sundhed for pengene
betyder, at vi i dag trækker markant på jordens ressourcer og udleder store
mængder drivhusgasser.
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Sundhedsvæsnet
tegner sig for
omkring 6 %
af Danmarks
forbrugsbaserede
klimaaftryk
Sundhedsvæsnet tegner sig for omkring 6 procent af Danmarks forbrugs-
baserede klimaaftryk, hvoraf hospitalerne er den primære udleder. Det svarer
næsten til en fordobling siden 1990, hvor sundhedsvæsnet tegnede sig for
3,5 procent af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Regionerne vil bryde den negative cirkel og omstille sundhedsvæsnet til i
højere grad at være cirkulært og med et neutralt klimaaftryk. For sundheds-
faglig behandling må ikke forværre menneskers – eller klodens – sundhed.
Synergien mellem klima og folkesundhed rummer heldigvis ikke kun udfor-
dringer, men også muligheder. En forbedring af folkesundheden i form af
forebyggelse kan være med til at reducere aktiviteten i sundhedsvæsnet
og dermed dets klimaaftryk.
Klimaaftryk
Sundhedsvæsnets klimaaftryk refererer til den mængde drivhusgasser,
som kommer fra aktiviteten på hospitalerne og de øvrige sundhedsin-
stitutioner. De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO
2
), metan (CH4),
lattergas (N2O) og de såkaldte F-gasser. En stigende koncentration af
drivhusgasser i atmosfæren medvirker til drivhuseffekten, der ændrer
klimaet på kloden. De enkelte drivhusgasser bidrager forskelligt til driv-
huseffekten. For at kunne måle den samlede udledning omregnes til en
fælles enhed kaldet CO
2
-ækvivalent (i strategien benævnt CO
2
). Sundheds-
væsnets klimaaftryk viser således, hvordan hospitaler og øvrige sund-
hedsinstitutioner bidrager til den globale udledning af drivhusgasser.
6
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0007.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Cirkulær økonomi
Global vækst har og vil fortsat betyde en øget efterspørgsel efter klodens
ressourcer. Hvis vi skal sikre en bæredygtig forvaltning af klodens res-
sourcer i fremtiden, kræver det en mere cirkulær tankegang i forhold til,
hvordan vi fremstiller vores produkter og agerer som forbrugere. Vi skal
væk fra vores brug-og-smid-væk-kultur. Cirkulær økonomi handler om
at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den
højest mulige værdi længst muligt. I sundhedsvæsnet betyder det, at vi
bliver bedre til at vedligeholde og levetidsforlænge udstyr, hvor det er
forsvarligt i forhold til patienternes sikkerhed. Og at materialer bliver
genanvendt og indgår i nye produkter.
Råstoffer
Design
Genanvendelse
Produktion
CIRKULÆR
ØKONOMI
Distribution
Restaffald
Indsamling
Brug
7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0008.png
Regionernes
klimaansvar
Regionerne har et særligt ansvar for den grønne omstilling af sundhedsvæsnet.
De driver de offentlige hospitaler, som i 2022 var i kontakt med 2,9 mio. pa-
tienter. Det svarer til næsten halvdelen af den danske befolkning. Hertil havde
knap 150.000 patienter et eller flere fysiske ophold på et psykiatrisk hospital
i 2022. Herudover samarbejder regionerne med øvrige aktører, der leverer
sundhedstilbud og produkter til sundhedsvæsnet. Det gælder f.eks. praktise-
rende læger og speciallæger, privathospitaler, kommuner og private virksom-
heder. Gennem samarbejde og aftaler har regionerne mulighed for at styrke
den grønne omstilling af sundhedsvæsnet.
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Regionerne
udledte samlet
3,3 mio. ton CO
2
-
ækvivalenter i
2022
Regionerne udledte samlet 3,3 mio. ton CO
2
i 2022. Udledningerne fordeler sig
som vist i figur 1. Grundet øget aktivitet i sundhedsvæsnet forventer regioner-
ne, at denne baseline for regionernes samlede udledning vil stige til 3,9 mio.
ton CO
2
til 2035.
Figur 1: Hospitalerne og øvrige regionale institutioners
drivhusgasudledninger i 2022
Transport
1%
Medicin
24%
Byggeri
22%
Fødevarer
2%
Energi
4%
Anæstesi-
gasser
0,3%
Indkøb
47%
Kilde: Regionale beregninger baseret på egne data samt data fra bl.a. Energistyrelsen
Den grønne omstilling af sundhedsvæsnet er en stor og kompleks opgave.
Regionerne indkøber og bruger over 150.000 forskellige produkter, hospitaler-
ne skaber mange typer affald, hvoraf nogle kræver særlig håndtering, bygning-
er kræver varme og energi, patienter og prøver skal bringes fra A til B, ligesom
at diagnosticering og behandling af patienter består af mange decentrale pro-
cesser med involvering af mange medarbejdere og typer af udstyr.
8
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0009.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Det en prioritet,
at den grønne
omstilling bliver
tænkt sammen
med fremtidens
sundhedsvæsen
Størstedelen af CO
2
-udledningerne fra de regionale hospitaler og institutioner
kommer fra de produkter og services, som regionerne køber af private leveran-
dører. Udledningerne sker i hele forsyningskæden og ikke kun i Danmark. Det
globale klimaaftryk har hidtil stået i skyggen af de mere direkte udledninger,
som vi bedre kan handle på. Men potentialet er stort, og regionerne har en
stor indkøbsmuskel med indkøb for ca. 40 mia. kr. om året fordelt på medicin,
serviceydelser og udstyr, heraf 30 mia. kr. til landets hospitaler.
På trods af den komplekse opgave er det en prioritet, at den grønne omstilling
bliver tænkt sammen med fremtidens sundhedsvæsen, og at den ikke kompro-
mitterer kvaliteten af tilbuddene til patienterne eller patientsikkerheden.
Det er ligeledes en prioritet, at reduktionen af hospitalernes klimaaftryk ikke
sker på bekostning af miljøet. Ofte går klima og miljø hånd i hånd, men ikke
altid. Det er f.eks. et opmærksomhedspunkt, at der ikke bliver recirkuleret fle-
re miljøfremmede stoffer, fordi regionerne ønsker, at flere produkter og mere
affald bliver genbrugt og genanvendt.
9
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0010.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Det bæredygtige
sundhedsvæsen
Andelen af ældre stiger, der bliver flere patienter med kronisk sygdom og multi-
sygdom, der sker en øget specialisering og kompleksitet i opgaverne, ligesom
der er en øget forventning til, hvad sundhedsvæsnet kan levere. Samtidig er
udfordringerne med rekruttering til sundhedsvæsnet de senere år vokset.
Udviklingen er ikke bæredygtig. Men løsningen er heller ikke blot at investere
mere i sundhedsvæsnet. For andre sektorer mangler også ressourcer og
arbejdskraft, og blind meraktivitet inden for sundhedsvæsnet kan blive på
bekostning af den grønne omstilling.
Vi skal løse opgaver smartere, så medarbejderne får mere tid til de patient-
nære opgaver. Det skal vi bl.a. ved at bruge digitale løsninger til at effektivisere
arbejdsgange og mindske administrative processer. Digitale løsninger som
telemedicin og hjemmebehandling kan desuden understøtte borgere i at blive
mere selvhjulpne i eget hjem samtidig med, at det kan medvirke til at reducere
transport. Og digitale systemer kan understøtte medicinadministration og
dosering, hvilket kan reducere spild og sikre, at patienter får den rette mæng-
de medicin. Endvidere kan digitalisering understøtte energieffektivitet og
intelligent energiforbrug i regionernes bygninger.
Blind
meraktivitet
inden for
sundhedsvæsnet
kan blive på
bekostning af
den grønne
omstilling
10
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0011.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Al den aktivitet,
vi kan forebygge,
undgå eller løse
mere klimavenligt,
kan potentielt
nedbringe
sundhedsvæsnets
CO
2
-udledninger
Herudover er der behov for en skarpere prioritering af de tilbud, der giver mest
sundhed for pengene. Det handler først og fremmest om at undgå unødvendige
undersøgelser, behandlinger og procedurer, der ikke gavner patienterne.
Det er også helt afgørende, at vi i sundhedsvæsnet – og på tværs af sektorom-
råder – bliver mere ambitiøse omkring forebyggelse og sundhedsfremme. For
vi ved, at en stor del af fremtidens sygdomsbyrde kan forebygges. Regionerne
arbejder derfor aktivt for, at børn og unge ikke begynder at ryge, at vi bryder
med den usunde alkoholkultur i Danmark, at vi spiser sundere og dyrker mere
motion, og at den mentale sundhed bliver bedre.
Det bæredygtige sundhedsvæsen handler således om langt mere end klima.
Men hvis vi udnytter synergierne, kan de øvrige elementer i det bæredygtige
sundhedsvæsen understøtte den grønne omstilling. For al den aktivitet, vi kan
forebygge, undgå eller løse mere klimavenligt, kan potentielt nedbringe sund-
hedsvæsnets CO
2
-udledninger.
Den fællesregionale strategi for grønne hospitaler løser selvsagt ikke alle de
udfordringer, sundhedsvæsnet står overfor. Men det er intentionen, at den
skal spille sammen med de øvrige regionale og nationale indsatser, der har til
hensigt at skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen.
Regionernes forebyggelsesindsats
I dag er folkesundheden kraftigt udfordret af, at flere danskere lever med
overvægt, lav fysisk aktivitet, mental mistrivsel og for højt indtag af alko-
hol, tobak og usunde fødevarer. Ved at styrke folkesundheden og fore-
bygge, at sygdom opstår og udvikler sig, kan vi lette presset på sundheds-
væsenet. Derfor samarbejder regionerne bl.a. med kommunerne om at
skabe rammer for en sund livsstil i danskernes nære miljøer, ligesom
regionerne stiller data og forskning til rådighed for, at der kan laves
effektive, sundhedsfremmende indsatser. Ligeledes arbejder regionerne
for den strukturelle forebyggelse i form af f.eks. prisstigninger på
cigaretter, et forbud mod at købe alkohol for unge under 18 år og tilbud
til unge i mistrivsel.
Vælg Klogt
Mere er ikke altid bedre. Vælg Klogt er et samarbejde mellem Danske
Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, som er finansieret af Danske
Regioner. Vælg Klogt peger på områder i det danske sundhedsvæsen,
hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller
procedurer, der ikke gavner patienter, og som i værste fald kan gøre
mere skade end gavn. På den baggrund udvikler Vælg Klogt anbefalinger
for at undgå sådanne praksisser og tilbyder løsninger til at skabe de nød-
vendige forandringer. Vælg Klogt har lavet anbefalinger, der bl.a. har til
hensigt at nedbringe MR-scanninger, antibiotikaforbrug, blodprøver og
diabeteskonsultationer, hvor der ikke er et behov.
11
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0012.png
Regionernes ambition
Regionerne ønsker at gå forrest i den grønne omstilling af sundhedsvæsnet.
Derfor vil regionerne arbejde aktivt for et klimaneutralt sundhedsvæsen i
2050. Regionerne kan yde et stort bidrag til den grønne omstilling af hele
sundhedsvæsnet og skubbe på udviklingen af særligt klimaløsninger målrettet
hospitalerne.
Med udgangspunkt i ambitionen om et klimaneutralt sundhedsvæsen, vil
regionerne samarbejde med hinanden og andre parter om, at alle dele af
sundhedsvæsnet reducerer sit klimaaftryk, heriblandt praktiserende læger og
speciallæger, kommuner, privathospitaler og øvrige private leverandører.
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Regionernes klimamål
Et fælles klimamål
for reduktion
af de regionale
hospitalers og
institutioners CO
2
-
udledninger med
50 procent i 2035
sammenlignet
med 2022
Hvor den langsigtede ambition for strategien er, at hele sundhedsvæsnet er
klimaneutralt i 2050, sætter regionerne på kortere sigt et fælles klimamål for
reduktion af de regionale hospitalers og institutioners CO
2
-udledninger med
50 procent i 2035 sammenlignet med 2022.
Den samlede udledning fra de regionale hospitaler og institutioner var i
2022 på 3,3 mio. ton CO
2
. Derfor er opgaven en samlet reduktion på omkring
1,65 mio. ton, hvis regionerne skal reducere de regionale hospitalers og insti-
tutioners CO
2
-udledninger med 50 procent i 2035 sammenlignet med 2022.
Dette tal kan ændre sig som følge af stigende aktivitet i sundhedsvæsenet
samt bedre datakvalitet.
Hvis aktiviteten i sundhedsvæsnet fortsætter med at stige som nu, og regio-
nerne ikke iværksætter korrigerende indsatser for at omstille sundhedsom-
rådet, vil de regionale hospitaler og øvrige institutioner udlede 3,9 mio. ton
CO
2
i 2035.
Regionernes fælles klimamål på 50 procent bygger oven på målsætningen i
Danske Regioners udspil ”Grønne hospitaler og institutioner” fra 2020 om en
75 procents reduktion i CO
2
-udledningerne fra energi og transport i 2030. Ud-
ledninger for transport og energi udgør imidlertid en lille del af regionernes
klimaaftryk (omkring 5 procent). Resten af regionernes klimaaftryk kommer
fra indkøb, medicin, fødevarer og byggeri.
12
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0013.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
En datafokuseret
strategi
Det er en kompleks opgave at måle og opgøre sundhedsvæsnets drivhusgas-
udledninger. Dels fordi sundhedsydelser bliver udført på mange niveauer og
i mange sammenhænge, hvor andre velfærdsydelser også bliver tilbudt. Dels
fordi sundhedsvæsnet indkøber produkter og services, som har forsyningskæ-
der, der typisk er globale og involverer mange underleverandører.
Regionerne er allerede kommet langt med at sikre en høj datakvalitet i deres
klimaarbejde, og i fællesskab arbejder de på at styrke datagrundlaget yderlige-
re. I takt med at datagrundlaget bliver bedre, vil det også styrke regionernes
arbejde i regi af den fællesregionale strategi for grønne hospitaler. Det gælder
f.eks. i forhold til:
Beregning af regionernes reduktionspotentiale fordelt på områder
Beregning af drivhusgasudledninger koblet til konkrete handlinger
Monitorering af regionernes løbende indsats frem mod det fælles klima-
mål
Dette arbejde er koblet til den såkaldte klimastyringsmodel, som på de følgen-
de sider er nærmere beskrevet sammen med strategiens øvrige fire understøt-
tende tiltag.
Det er forventningen, at EU-regulering kan bidrage til at øge datakvaliteten i
regionernes klimaarbejde. Det drejer sig bl.a. om skærpede ESG-rapporterings-
krav, som betyder, at større virksomheder fremover skal redegøre for deres
produkters klimaaftryk i hele forsyningskæden. Krav om miljøvenligt design
og produktpas kan tilsvarende bidrage til at sikre, at der kommer øget fokus
på genanvendelighed, energi- og ressourceeffektivitet og større åbenhed om
de enkelte produkters niveau af bæredygtighed.
13
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0014.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Strategiens opbygning
Den fællesregionale strategi for grønne hospitaler skal forstås som en fælles
ramme, der understøtter og styrker regionernes indsats for at reducere klima-
aftrykket fra hospitalerne og øvrige regionale institutioner. Strategien består
af fem understøttende tiltag og tre handlingsspor, der skal sikre fremdrift i
den grønne omstilling på tværs af regionerne.
Fem understøttende tiltag
1. Klimakompetencer og medarbejderinvolvering
2. En fælles klimastyringsmodel
3. Lead-områder med udviklings- og innovationspotentiale
4. En regional model for udbredelse af klimaløsninger
5. Partnerskaber med myndigheder og virksomheder
Tre handlingsspor
1. Indkøb
2. Cirkulær økonomi og adfærd
3. Energi, transport og bygninger
Regionerne er
blevet endnu
mere ambitiøse
Regionerne har længe arbejdet med den grønne omstilling. Den fælles-
regionale strategi for grønne hospitaler bygger oven på deres store indsats.
For sammen kan regionerne hurtigere opnå mere og flere klimaresultater.
Strategien erstatter regionernes udspil fra 2020, ”Grønne hospitaler og insti-
tutioner”, men inkorporerer udspillets 75 procents målsætning for energi og
transport. Med den nye strategi vil regionerne være endnu mere ambitiøse
i forhold til den grønne omstilling og inkludere de forbrugsbaserede udled-
ninger fra indkøb, medicin, fødevarer og byggeri.
14
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0015.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Tre handlingsspor
1
Indkøb
Energi,
transport og
bygninger
3
Cirkulær
økonomi og
adfærd
2
Fem understøttende tiltag
1
Klima-
kompetencer
og medarbejder-
involvering
2
En fælles
klimastyrings-
model
3
Lead-områder
med udviklings-
og innovations-
potentiale
4
En regional
model for ud-
bredelse af kli-
maløsninger
5
Partnerskaber
med
myndigheder
og
virksomheder
15
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0016.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
1
Klima-
kompetencer
og medarbejder-
involvering
2
En fælles
klimastyrings-
model
3
Lead-områder
med udviklings-
og innovations-
potentiale
4
En regional
model for
udbredelse af
klimaløsninger
5
Partnerskaber
med
myndigheder
og
virksomheder
Fem understøttende tiltag
Den fællesregionale strategi for grønne hospitaler indeholder fem under-
støttende tiltag, der skal sikre fremdrift i regionernes grønne omstilling af
hospitalerne og øvrige institutioner. Det drejer sig om tiltag, der understøtter
handlinger i de enkelte regioner og på tværs af regionerne. Samtidig
introducerer regionerne såkaldte lead-områder, som for alvor vil accelerere
omstillingen til grønne hospitaler ved, at hver af de fem regioner og Amgros
bliver primus motor for at udvikle og teste nye løsninger inden for et til flere
større områder.
16
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0017.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
1
Klimakompetencer og
medarbejderinvolvering
Medarbejdere og ledere på hospitaler i alle regioner spiller en central rolle
i den grønne omstilling. For at regionerne f.eks. kan nedbringe forbruget
af engangsudstyr, undgå spild og ibrugtage digitale løsninger, kræver det
involvering af medarbejdere og deres faglighed. Ligeledes er det medarbej-
dere, der i praksis sørger for, at de rette varer er på hylderne, at transport
af varer mv. er gennemtænkt, at det er tydeligt, hvordan der affaldssorte-
res mv.
Den enkelte medarbejder skal kunne se sig selv i de ændringer, som løsnin-
gerne medfører for arbejdsgange og procedurer. Samtidig har den enkelte
medarbejder bedre mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, hvis
vedkommende har den nødvendige viden. Det handler om at skabe de ret-
te forhold, så det er let for medarbejderne at medvirke til den grønne om-
stilling, og de kan være sikre på, at det ikke går ud over kvaliteten af deres
arbejde.
Det er derfor vigtigt, at løsninger udvikles og implementeres i tråd med
den evidenskultur, som præger sundhedsvæsnet. Men det er også en mulig-
hed, at f.eks. kliniske retningslinjer og vejledninger kan understøtte medar-
bejdere og ledere i deres valg og arbejdsgange, så de får viden og hjælp til
at agere mere bæredygtigt.
Regionerne har eksempelvis afholdt lederkurser, udpeget klimaambassa-
dører og på forskellig vis involveret medarbejdere i udviklingen af klimaløs-
ninger, som bl.a. tager fat på forbrug og cirkulær økonomi. I den sammen-
hæng har Danske Regioner, sammen med de faglige organisationer, udgivet
et inspirationsmateriale, som understøtter videndeling om medarbejder-
involvering i den grønne omstilling på de regionale arbejdspladser. Alle
regioner har bidraget med cases. Inspirationsmaterialet indeholder f.eks.
cases om et bæredygtigt fødeafsnit, grønne hospitalskøkkener og lokale
klimahandlingsplaner.
Danske Regioner vil herudover arbejde for, at klima kommer til at indgå i de
sundhedsrettede grunduddannelser og professionsuddannelser med hen-
blik på at øge de studerendes forståelse for sammenhængen mellem sund-
hed og klimaforandringer. På den måde bliver fremtidige medarbejdere og
ledere på hospitalerne endnu bedre rustet til at udvikle og implementere
nye metoder og løsninger i praksis. Det er også en mulighed at prioritere
klima højere i udvalgte speciallægeuddannelser, f.eks. hos arbejds- og miljø-
medicinerne.
Den grønne omstilling skal – sammen med et fortsat fokus på sundhed som
kerneopgave – være en fast del af arbejdslivet på hospitalerne.
17
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0018.png
Mio. ton CO
2
-ækvivalenter
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
2
En fælles klimastyringsmodel
Regionerne indfører en fælles klimastyringsmodel, der kan vise regionernes
samlede reduktionspotentiale fordelt på områder. Modellen kan desuden bru-
ges til at beregne effekten af enkelte klimahandlinger samt effekten af flere
handlinger, hvilket kan bruges til at illustrere vejen til det fælles klimamål.
I figur 2 er klimastyringsmodellen illustreret med udgangspunkt i regionernes
klimaaftryk i 2022, som var 3,3 mio. ton CO
2
. Grundet meraktivitet forventes
det samlede klimaaftryk at stige til 3,9 mio. ton CO
2
i 2035.
Kilerne under grafen giver et bud på, hvor de forskellige CO
2
-reduktioner kan
komme fra, hvis regionerne skal nå det fælles klimamål i 2035. Det fremgår
bl.a., at reduktioner inden for medicinområdet, byggeri og øvrige indkøbsom-
råder er afgørende.
Figur 2: Klimastyringsmodellen med udgangspunkt i 2022
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
2022
Byggeri
Indkøb
Fødevarer
Medicin
Transport
Anæstesigasser
Energi
2035
18
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0019.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Herudover kan klimastyringsmodellen fungere som redskab i regionernes
løbende prioritering af, hvilke handlinger de skal igangsætte i forhold til, hvil-
ken klimaeffekt de kan forvente at opnå. Ligeledes kan modellen bruges til at
beregne den faktiske effekt af afprøvede handlinger med henblik på eventuel
udbredelse på tværs af regionerne.
I beregningen af en handlings klimaeffekt forholder klimastyringsmodellen sig
bl.a. til, hvorvidt der er tale om:
Nye og mere klimavenlige behandlingsformer, herunder f.eks. forebyg-
gelse og digitale løsninger, som bl.a. kan medvirke til at reducere aktivi-
teten på hospitalerne.
Reduktion i forbrug, herunder f.eks. mindre brug af unødvendige pro-
dukter og levetidsforlængelse af produkter.
Omlægning i forbrug, herunder udskiftning af engangsprodukter med
flergangsprodukter samt overgang til mere klimavenlige produkter.
Krav til leverandører i hele forsyningskæden, herunder krav til produk-
tion og transport.
En øget transparens omkring handlingers klimaeffekt kan styrke det lokale
engagement. Ved at medarbejderne kan se en direkte afledt effekt af deres
ændrede adfærd, kan det bidrage til ejerskab og motivationen for yderligere
handlinger.
Den fælles klimastyringsmodel understøtter, at regionernes klimadata bliver
opgjort på en ensartet måde. Det indebærer en harmonisering af bl.a. måle-
metode og effektvurdering. Herved går regionerne forrest med en database-
ret tilgang til den grønne omstilling.
Klimastyringsmodellen er udviklet af regionerne i fællesskab. Den er baseret
på regionernes egne indkøbsdata samt anerkendte, internationale databaser.
Modellen er dynamisk og tager højde for den forventede øgede aktivitet i
sundhedsvæsnet og den løbende omlægning af energiforbruget mod mere
grøn energi. Endvidere kan modellen håndtere overgangen til mere præcise
produktdata i takt med, at regionernes leverandører udvikler disse.
19
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0020.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
3
Lead-områder med udviklings-
og innovationspotentiale
En vellykket grøn omstilling af hospitalerne og øvrige regionale institutio-
ner kræver, at den samlede trækkraft i systemet bliver aktiveret, og at den
omfattende og komplekse udviklingsopgave bliver fordelt og koordineret
mellem regionerne. Det sker ved, at de enkelte regioner bliver lead på
udvalgte områder.
Et lead-område er kendetegnet ved at rumme et stort udviklings- og in-
novationspotentiale i forhold til at reducere CO
2
-udledninger inden for
konkrete specialer eller driftsområder, ligesom et lead-område ofte vil
involvere eksterne samarbejdspartnere.
En lead-region går forrest og indsamler relevant viden, undersøger mulig-
heder og barrierer på området og er primusmotor for at udvikle og teste
løsninger med henblik på, at løsningerne efterfølgende kan udbredes til
alle regioner, såfremt de viser sig at have en positiv klimaeffekt. Lead-
regionen er desuden ansvarlig for en løbende videndeling med de andre
regioner og involvering, hvor det giver mening.
Lead-regionen forpligter sig til at give en årlig status for lead-området.
Udviklingsperioden er typisk længerevarende, f.eks. 1-2 år, og afsluttes
ved, at lead-regionen kan dokumentere projektets muligheder og be-
skriver potentialer for udbredelse. De øvrige regioner forpligter sig
samtidig til at tage stilling til, hvordan de har mulighed for at implemen-
tere erfaringerne fra en regions lead-område.
Flere regioner kan gå sammen om et lead-område på samme måde, som
konkrete handlinger inden for et lead-område kan foregå i flere regioner.
Endvidere står lead-organiseringen ikke i vejen for, at regioner igang-
sætter handlinger inden for områder, hvor de ikke er lead.
Efter strategiens første år forholder regionerne sig til erfaringerne på
tværs af de første lead-områder. På sigt tager regionerne årligt samlet
stilling til igangsættelse af nye lead-områder.
Tilgangen med lead-områder skal bidrage til, at de ressourcer og kompe-
tencer, som er i regionerne, bliver udnyttet bedst muligt.
20
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0021.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Region Nordjylland:
Digitalisering og
virtuelle behandlingsforløb
Digitale sundhedsydelser kan bidrage til reduktion af
forbrug på og udenfor hospitalerne. Omlægning af be-
handlingsforløb og sundhedstilbud til digitale løsninger,
som f.eks. videokonsultationer, hjemmemonitorering og
kunstig intelligens, kan skabe værdi for både patienter,
personale og ikke mindst klimaet.
Region Midtjylland:
Ressourceeffektiv forvaltning af
medicoteknisk udstyr
Region Midtjylland vil med dette lead-område se på kli-
mabelastningen fra det medicotekniske udstyr gennem
fire faser: Fremstilling, transport, brug og end-of-life.
Målet er at udvikle udbudskrav til levering og transport,
til ressourceeffektivitet i brugsfasen og til håndtering
ved end-of-life. Målet er også at opnå en mere ressour-
ceeffektiv brug af udstyret, at udvikle cirkulære forret-
ningsmodeller og at finde metoder til levetidsforlængel-
se af udstyret. Dialog med leverandører og klinikken vil
være en væsentlig del heraf.
Reduktion af CO
2
-udledninger og affaldsmængder fra
operationsområdet ud fra et systemperspektiv
Operationsområdet producerer 50–70 procent af den
samlede mængde sygehusaffald. Region Midtjylland vil
arbejde med lead-området ud fra et systemisk perspektiv
og med inddragelse af både interne og eksterne parter.
De væsentligste indsatsområder vil være at overgå fra
engangs- til flergangs medicinsk udstyr, og reduktion i
volumenvarer og medicinspild, herunder anæstesigasser.
Region Sjælland:
Mere og bedre affaldssortering
Region Sjælland vil skabe mere bæredygtig affaldssor-
tering og derigennem øge genanvendelse og reducere
CO
2
-udledningen. Lead-området vil beskæftige sig med
flere elementer, der bidrager til bedre affaldssortering,
herunder erfaringsopsamling, sorteringsadfærd, hygi-
ejne, uddannelse af medarbejdere, organisering, intern
logistik, sammenblanding af fraktioner, aftager-marke-
det og sorteringsteknologi.
Region Hovedstaden:
Laboratorier og diagnostik
Region Hovedstaden vil reducere forbruget indenfor
laboratorier og hele det diagnostiske område. Det skal
ske ved at reducere antallet af analyser, effektivisere
udnyttelsen af regionens analyseudstyr og mindske
brugen af reagens, farlig kemi, engangsutensilier, energi
og vand. I samarbejdet indgår bl.a. laboratorieansatte
og hospitalsafdelinger, der rekvirerer analyser, og de
regionale blodbanker.
Bæredygtigt byggeri
Med lead-området vil Region Hovedstaden bidrage til
cirkulære materiale-strømme, der kan reducere klimabe-
lastning og ressourceforbrug, samt flytte brugte mate-
rialer fra byggeri og anlæg så højt op i affaldshierarkiet
som muligt. Det skal f.eks. ske ved at fremme brugen af
genbrugte, genanvendte og så vidt muligt bæredygtige
materialer i form af mursten, jord, beton, møbler, kø-
leanlæg mv., når regionen bygger, renoverer og drifter
hospitalerne. Endvidere vil Region Hovedstaden samle
og udbrede erfaringer om, hvordan byggeriet kan blive
mere bæredygtigt.
Amgros:
Medicin – grønne kriterier
Med lead-området vil Amgros, gennem kriterier i ud-
bud, bidrage til at reducere lægemidlers klimaaftryk
gennem hele lægemidlets værdikæde med særligt fokus
på: Fremstilling, transport og distribution. Det skal ske
gennem samarbejde med klinikken, primært gennem sy-
gehusapotekerne, samt løbende dialog med markedet.
Lead-området indebærer desuden et samarbejde med
Region Syddanmark og de øvrige regioner.
Høreapparater
Amgros vil med lead-området medvirke til at reducere
høreapparaters klimaaftryk gennem hele værdikæden
med særligt fokus på: Fremstilling, distribution og ud-
levering på høreklinikkerne. Det skal ske ved at stille
kriterier i udbud og reducere spild, hvilket igen inde-
bærer samarbejde med høreklinikkerne og løbende
dialog med markedet.
Region Syddanmark:
Bæredygtige lægemidler
Med lead-området vil Region Syddanmark udvikle tiltag,
der skal reducere lægemidlers samlede klima- og miljø-
belastning. Det gælder både i forhold til produktion,
forbrug, spild og bortskaffelse. Samtidig vil Region Syd-
danmark opbygge og formidle viden om lægemidlers
samlede klima- og miljøbelastning. Lead-området inde-
bærer et samarbejde med Amgros og sygehusapoteker.
Bæredygtige fødevareindkøb og måltider
Region Syddanmark vil med lead-området udvikle tiltag
for at reducere den samlede klima- og miljøbelastning.
Det gælder bl.a. produktion, forbrug, spild og bort-
skaffelse af fødevarer. Samtidig opbygges og formidles
viden om klima- og miljøbelastningen ved fødevare-
indkøb og måltider på hospitalerne. Herudover har
lead-området fokus på krav i indkøb i forhold til embal-
lage, transport, pakkestørrelser mm., samt udvikling af
nye og mere klimavenlige måltider.
21
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0022.png
En regional model for udbredelse
af klimaløsninger
Regionerne ønsker hurtig udbredelse af løsninger, som har en påvist klima-
effekt. Det gælder både konkrete handlinger, der har været igangsat i en eller
flere regioner, og projekter, som har været en del af et større lead-område i
en eller flere regioner. Derfor etablerer regionerne en regional model for
udbredelse af klimaløsninger (RUL-modellen), der skal sikre et fast rul for imple-
mentering af klimahandlinger og lead-områder med dokumenteret effekt.
RUL-modellen indebærer, at regionerne årligt tager stilling til at udbrede
velafprøvede og dokumenterede handlinger og lead-områder på tværs af alle
hospitaler. Alle regioner indstiller forud de handlinger og lead-områder, som
de vurderer har potentiale for udbredelse.
I RUL-modellen indgår bl.a. en beskrivelse af handlingen eller projektets re-
duktionspotentiale baseret på data fra klimastyringsmodellen, hvilket sikrer
et ensartet grundlag for vurdering. Hertil indgår en vurdering af økonomi og
implementerbarhed i praksis, herunder belastning af medarbejdere og om-
lægning af arbejdsgange.
4
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Partnerskaber med myndigheder
og virksomheder
Indkøb af medicinsk udstyr, lægemidler samt øvrige varer og tjenester udgør
hovedparten af regionernes klimaaftryk. Mange virksomheder er selv opmærk-
somme på at reducere deres CO
2
-udledninger fra produktion og transport. En
reduktion på indkøbsområdet kræver dog fortsat samarbejde og dialog med
myndigheder og marked, fordi udledningen af CO
2
sker uden for regionernes
egen drift og ofte også uden for landets grænser.
Regionerne vil derfor etablere nye partnerskaber i Norden og EU, hvor der er
behov for at udvikle grønnere produkter og forretningsmodeller. Der er alle-
rede etableret et partnerskab på tværs af regionerne i de nordiske lande om
kriterier for mere bæredygtig emballage.
Herudover støder regionerne på udfordringer af regulatorisk karakter, bl.a. når
det gælder standarder og krav til medicinsk udstyr. Her er der ligeledes grund
for nye partnerskaber.
5
22
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0023.png
Tre handlingsspor
Regionerne er i fuld gang med den grønne omstilling af hospitaler
og øvrige regionale institutioner. De igangsætter hver især handlin-
ger med henblik på at reducere udledningen af drivhusgasser.
Med den fællesregionale strategi for grønne hospitaler er det
hensigten, at regionerne fremadrettet i fællesskab løbende tager
stilling til regionale handlinger, som har en påvist klimaeffekt med
henblik på, at de hurtigt bliver udbredt til alle regioner
Strategien arbejder med handlinger inden for tre spor: indkøb,
cirkulær økonomi og adfærd, samt energi, transport og bygninger.
En konkret handling kan bestå i sig selv. Men den kan også indgå
i et lead-område sammen med andre handlinger.
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Indkøb
1
Cirkulær
økonomi og
adfærd
2
Energi, transport
og bygninger
3
23
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0024.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
1
Indkøb
Indkøb af lægemidler, medicinsk udstyr samt øvrige forbrugsvarer og tjenester
udgør hovedparten af regionernes klimaaftryk. Som ansvarlige indkøbere øn-
sker regionerne at bidrage til den langsigtede grønne omstilling i forhold til
indkøb og forbrug, som bl.a. er udtrykt i FN’s verdensmål om ansvarlig produk-
tion og forbrug. Dette handler om at sikre reduktioner i hele forsyningskæden,
uanset om klimaaftrykket sker i Danmark eller i udlandet, om øgede krav til
leverandører og om fokus på forbrugsreducerende adfærd, genanvendelse,
reduceret spild m.v.
Det er en målsætning, at der som udgangspunkt indgår grønne krav i alle
udbud, der bliver fastsat i overensstemmelse med markedets modenhed,
sundhedsfaglige hensyn mv. Regionerne vil på indkøbsområdet afsøge mulig-
hederne for at udvikle fælles grønne krav målrettet leverandører og deres for-
syningskæder, udvikle fælles grønne leverandørkrav i forhold til varetransport,
fortsætte udviklingen og udbredelsen af de fælles nordiske emballagekriterier
nationalt og internationalt, samt udarbejde fælles oversigter over både gener-
iske og offentliggjorte grønne krav med henblik på systematisk videndeling og
optimal ressourceanvendelse.
Det fælles arbejde med den grønne omstilling af indkøbsområdet sker i regi af
Regionernes Fælles Indkøb (RFI), og de dertil hørende fora, og bygger på det
arbejde henimod grøn omstilling af indkøbsområdet, som regionerne – indivi-
duelt og i fællesskab – allerede er i gang med. Imidlertid kan regionerne ikke
gøre det alene, og indsatsen mod fortsat udvikling af det grønne indkøbsom-
råde forudsætter en tæt dialog med erhvervs- og brancheorganisationer samt
aktiv markedsdialog med leverandører. Gør vi det rigtigt sammen, vil vi ikke
kun opnå et reduceret klimaaftryk. Sammen kan vi også bidrage til nye forret-
ningsmuligheder og grønnere arbejdspladser, da efterspørgslen efter begge
dele vil være tilstede globalt. Endvidere har regionerne, som det var tilfældet
med de fællesnordiske emballagekriterier, etableret et godt samarbejde med
de øvrige nordiske lande i relation til grønne og bæredygtige indkøb, og dette
samarbejde styrkes løbende.
På lægemiddelområdet vil AMGROS, som varetager regionernes indkøb af
sygehusmedicin, fastsætte målsætninger for reduktion af klimaaftrykket ved
indkøb og forbrug af medicin i samarbejde med regionerne. Der kigges i den
forbindelse både på grønne leverandørkrav og udvikling af fælles miljøkriterier
indenfor udvalgte områder, bl.a. i forhold til fremstilling af antibiotika.
24
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0025.png
2
Cirkulær økonomi og adfærd
For at regionerne kan lykkes med den grønne omstilling af hospitalerne, er det af-
gørende, at regionerne formår at forbruge mindre og langt mere cirkulært, når de
anvender og bortskaffer udstyr i diagnosticering og behandling af patienter. Det
skal ske i balance med behandling og patientsikkerhed.
Cirkulær økonomi på hospitalerne handler om, at regionerne tager kritisk stilling til
deres aktuelle forbrug. Ved f.eks. at reducere forbruget af et produkt og omlægge
forbruget til mere klimavenlige produkter, kan regionerne nedbringe deres CO
2
-ud-
ledninger. Og så handler cirkulær økonomi på hospitalerne også om at reducere spild
og håndtere affald. Medarbejderne og deres faglige viden spiller her en helt central
rolle i denne kritiske stillingstagen, samtidig med at det er deres adfærd, som i prak-
sis skal ændre forbruget.
Alle regioner har i dag fokus på cirkulær økonomi, og flere har udviklet løsninger
med potentiale til udbredelse på tværs af regionerne.
Regionerne arbejder f.eks. med at kortlægge indholdet af procedure-pakker til bl.a.
hofteoperationer med det formål at frasortere de standardprodukter, som ikke
bliver brugt, men alligevel skal smides ud efter en operation. Samtidig arbejder
regionerne på at reducere forbruget af engangsartikler, der hvor flergangsartikler
vurderes at være mest bæredygtige, og på at mindske spild på medicinområdet.
Herudover er regionerne nået langt med at skabe bæredygtige hospitalskøkkener,
som arbejder med at øge andelen af plantebaseret kost, reducere madspild og sor-
tere affald. Regionerne har sat klare målsætninger for madspild og CO
2
-reduktion,
ligesom de har haft fokus på inddragelse og kompetenceudvikling hos de relevante
medarbejdere.
En særlig udfordring knytter sig til klinisk risikoaffald fra hospitalerne, hvor der er
høje krav til håndteringen, bl.a. for at undgå spredning af bakterier og vira. Her vil
regionerne i fællesskab søge samarbejde med staten om retningslinjer og regulering
med henblik på at sikre, at kun det affald, der reelt udgør en risiko, bliver behandlet
som klinisk risikoaffald. Hensigten er, at mest muligt affald bliver genanvendt gen-
nem traditionelle systemer.
Cirkulær økonomi hænger ofte sammen med indkøb, idet indkøb af produkter og
services har indflydelse på forbrug, adfærd, affaldshåndtering og omvendt.
25
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0026.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
3
Energi, transport og bygninger
Regionerne arbejder aktivt med at omstille deres energianvendelse i forhold
til bygninger og transport. Det indebærer bl.a., at regionerne har udarbejdet
en plan for udfasning af olie- og gasfyr til opvarmning. Samtidig arbejder regi-
onerne for at implementere energieffektive løsninger til at nedbringe deres
energiforbrug og omlægge deres energiforbrug til vedvarende energi. Det inde-
bærer et stort fokus både på energiledelse og på at fremme mulighederne for
etablering af solcelleanlæg. Regionerne er godt på vej, men potentialet for at
indhente yderligere CO
2
-reduktioner ved et øget fokus på energieffektivitet og
energiledelse er stort.
Det regionale arbejde på energiområdet er en langvarig indsats, som vil blive
yderligere styrket i de kommende år i lyset af EU’s reviderede Energieffektivi-
seringsdirektiv samt Bygningsdirektivet. Direktiverne skærper kravene til den
offentlige renoverings- og energispareindsats.
Endvidere har regionerne et stort fokus på at nedbringe CO
2
-udledningerne fra
transport, bl.a. ved at omstille fossildrevne køretøjer med eldrevne og forbedre
den logistiske effektivitet. Regionerne er langt i arbejdet med at omstille per-
son- og varebiler til el. På nationalt plan udgør elbiler omkring 5 procent af alle
person- og varebiler i husholdninger og erhverv, mens regionerne har omstillet
mellem 10 og 51 procent af deres person- og varebiler. Ambulancerne er vanske-
ligere at omstille, da de har energikrævende og tungt behandlingsudstyr, og der
stilles særlige krav til hastighed og rækkevidde. Det er dog et kontinuerligt fo-
kus også at arbejde for at gøre denne omstilling mulig. Der kan være flere mulig-
heder i forhold til grønnere akutbiler og liggende sygetransport. Her er grund-
lag for at dele viden om de muligheder, der er i dag, på tværs af regionerne.
Herudover vil regionerne bidrage til grønnere transport i samfundet ved at
opstille elladestandere ved hospitalerne. Mange er allerede godt på vej.
26
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0027.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
En dynamisk strategi
Antallet af
handlinger og
lead-områder
vil vokse over
tid. Hertil vil
den samlede
klimaeffekt blive
forstærket i takt
med, at handlinger
og lead-områder
bliver udbredt
Den fællesregionale strategi for grønne hospitaler er besluttet af Danske Regi-
oners bestyrelse på baggrund af et politisk og administrativt arbejde i Danske
Regioner og regionerne.
Med strategien forpligter regionerne sig på lead-områder, der skal medvirke
til at accelerere den grønne omstilling af hospitalerne og de øvrige regionale
institutioner. Lead-regionerne går forrest og forpligter sig på at gøre en ekstra
udviklingsindsats på udvalgte områder. På den måde bliver regionernes samle-
de ressourcer og kompetencer udnyttet bedst muligt
Samtidig etablerer regionerne en model for udbredelse af klimaløsninger
(RUL-modellen), som skal sikre en fast årlig stillingtagen for udbredelse af
konkrete handlinger, der har påvist effekt i en eller flere regioner. Klimasty-
ringsmodellen giver et ensartet datagrundlag for, at regionerne kan vurdere
effekten af konkrete handlinger og lead-områder.
Antallet af handlinger og lead-områder vil vokse over tid. Hertil vil den sam-
lede klimaeffekt blive forstærket i takt med, at handlinger og lead-områder
bliver udbredt. På den måde vil strategien få regionerne i mål med en 50 pro-
cents reduktion af CO
2
-udledningerne fra hospitaler og øvrige institutioner i
2035 – og godt på vej mod et klimaneutralt sundhedsvæsen i 2050.
Undervejs inviteres alle relevante parter inden for både sundheds- og klimaom-
rådet til dialog om potentielle handlinger og samarbejder. Sammen når vi i mål
med den grønne omstilling af sundhedsvæsenet.
2023
2035
2050
27
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 177: Henvendelse af 1/2-24 fra Danske Regioner om fællesregional strategi for grønne hospitaler
2822323_0028.png
EN FÆLLESREGIONAL STRATEGI FOR GRØNNE HOSPITALER
Den fælles regionale
strategi for
grønne
hospitaler
FÆLLES-
REGIONALT MÅL
Tre handlingsspor
1. Indkøb
2. Cirkulær økonomi og adfærd
3. Energi, transport og bygninger
Regionerne vil halvere
hospitalernes
CO
2
-udledninger inden
2035 sammenlignet
med 2022
Fem understøttende tiltag
1. Klimakompetencer og medarbejderinvolvering
2. En fælles klimastyringsmodel
3. Lead-områder med udviklings- og innovationspotentiale
4. En regional model for udbredelse af klimaløsninger
5. Partnerskaber med myndigheder og virksomheder
Regionerne har længe arbejdet med den grønne omstilling. Den
fællesregionale strategi for grønne hospitaler bygger oven på
deres store indsats. For sammen kan regionerne hurtigere opnå
mere og flere klimaresultater.
28