Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 165
Offentligt
UDKAST
Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del - Bilag 165
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed
(Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser
ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisud-
valg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
§1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 737 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »sundhedsvæsenets« til: »behandlingsste-
ders«, og efter »kapitel 4-9« indsættes: »samt afsnit IV«.
2.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »sundhedsvæsenet« til »behandlingsstedet«.
3.
I
§ 1, stk. 3,
efter »tandlæger,« indsættes: »mægle forlig mellem parterne
og«.
4.
I
§ 1, stk. 7, 3. pkt.,
ændres »eller flere private institutioner« til: »privat
institution«.
5.
I
§ 1
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmel-
ser om varetagelsen af bisidderordningen samt budget.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.
6.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, kan behandle klager
fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksom-
hed, herunder personer autoriseret til specifikke opgaver, og forhold omfat-
tet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen vurderes at
indeholde skærpende omstændigheder. Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn kan herudover behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf.
0
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
§1,
har udtalt kritik af behandlingssteders sundhedsfaglige virksomhed og
forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.
Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudover behandle klager, hvor be-
handlingsstedet er ophørt.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke be-
handle klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden kla-
geadgang.«
7.
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter retningslinjer for,
hvornår en klage vurderes at indeholde skærpende omstændigheder efter
stk. 1.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
8.
Overskriften
før § 12 a ophæves.
9.
§ 12 a
ophæves.
10.
§ 58 a, stk. 7,
affattes således:
»Sekretariatet
for Ankenævnet for Patienterstatningen træffer på vegne af
ankenævnet afgørelse i sager, der ikke skønnes af frembyde tvivl. Vurderin-
gen af, om en afgørelse frembyder tvivl, foretages af sekretariatet.«
§2
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-
somhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 737 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 739 af 13. juni 2023, fore-
tages følgende ændring:
1.
§ 25, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 1-3 og 6, gælder for klager indgivet efter lovens
ikrafttræden. For klager indgivet før lovens ikrafttræden finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
§4
1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Bestem-
melserne kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
2
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1
2.1.1.
2.1.2.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
2.5.
2.5.1.
2.5.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning
Lovforslagets hovedindhold
Ændring af adgang til disciplinærnævnssager
Gældende ret
Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Organisering af bisidderordning
Gældende ret
Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker
Gældende ret
Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg
Gældende ret
Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsan-
kesager
Gældende ret
Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Databeskyttelsesretlige overvejelser
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
3
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
10.
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er helt afgørende for regeringen, at Danmark har et velfungerende pa-
tientklagesystem.
På baggrund af den politiske aftale om en sundhedsreform, der blev ind-
gået den 20. maj 2022, blev en arbejdsgruppe om afdækning af patientkla-
gesystemet nedsat.
Arbejdsgruppen, der bl.a. bestod af repræsentanter fra forskellige patient-
foreninger og fagforeninger, havde til opgave at afdække, hvordan patient-
klagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter, samt drøfte mu-
lige tiltag til forbedringer og forenklinger.
Med lovforslaget ønsker regeringen først og fremmest at følge op på ar-
bejdsgruppens arbejde ved at foreslå ændringer, der vil gøre patientklagesy-
stemet mere gennemskueligt og tilgængeligt for både klager, behandlings-
sted og indklagede sundhedspersoner, og ændringer, der vil medvirke til et
større fokus på afklaring og læring, således at gentagne fejl undgås.
Med forslaget ønsker regeringen endvidere at give sekretariat for Anke-
nævnet for Patienterstatningen mulighed for på vegne af ankenævnet at
træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor afgørelsen ikke giver anled-
ning til tvivl. Det er i dag udelukkende Ankenævnet for Patienterstatningen
og formanden for nævnet, der kan træffe afgørelser i erstatningsankesager.
Med lovforslaget foreslås der derudover en afvikling af Det Rådgivende
Praksisudvalg.
Endelig foreslås en afbureaukratisering ved ejerskifte i en tandlægeklinik
med henblik på at smidiggøre overdragelse af tandlægejournaler.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ændring af adgang til at rejse disciplinærnævnssager
2.1.1. Gældende ret
Den 1. januar 2011 blev Patientombuddet oprettet som en entydig klage-
indgang inden for sundhedsvæsenet. I Patientombuddet samledes en række
4
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
funktioner, herunder sekretariatsbetjening af forskellige nævn (Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn, Patientskadeankenævnet, Lægemiddelskadean-
kenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn), oplysning af klagesager, selv-
stændig klagebehandling af en række nye områder samt rapporteringssyste-
met for utilsigtede hændelser.
Ved oprettelsen af Patientombuddet fik patienterne
–
ud over den eksiste-
rende mulighed for at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over
navngivne sundhedspersoner - mulighed for at klage over sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige behandling, de såkaldte forløbsklager, hvor der klages over
et eller flere behandlingssteder.
Ét af formålene med indførelsen af forløbsklagerne var blandt andet, at
forløbsklager giver et bedre grundlag for læring relateret til procedurer, ar-
bejdsgange, ledelse og organisering end disciplinærnævnsklagerne.
Klageren kunne herefter selv vælge, hvorvidt klagen skulle behandles som
en forløbsklage eller en disciplinærnævnssag.
Efter § 1, stk. 1, i lov om klage og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet (klage- og erstatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar
2023, behandler Styrelsen for Patientklager klager fra patienter over sund-
hedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundheds-
lovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgiv-
ning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan
ikke behandle en sådan klage, hvis den faglige virksomhed eller det forhold,
klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage, der behandles af
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Efter klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, behandler Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners
sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af kapitel 4-7, 9 og afsnit
IV i sundhedslovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, med
undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en an-
den klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundheds-
faglige virksomhed, klagen vedrører, behandles af Styrelsen for Patientkla-
ger, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning af klagen efter § 1
har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
5
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Det vil sige, at hvis en patient eller pårørende ønsker at klage over en
sundhedsfaglig behandling, skal man klage over enten en eller flere sund-
hedspersoner (disciplinærnævnsklage) eller et eller flere behandlingssteder
(forløbsklage). Klager kan altså ikke vælge begge dele. Såfremt klager væl-
ger en forløbsklage, og der bliver givet kritik, har klager mulighed for efter-
følgende at indgive en disciplinærnævnsklage. Hvis der derimod vælges en
disciplinærnævnsklage fra start, vil man uanset udfaldet ikke efterfølgende
kunne få sagen behandlet som en forløbsklage.
Når et behandlingssted er ophørt, kan klagen alene behandles af Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn. Et behandlingssted anses som ophørt, hvis det
ikke længere er muligt at stile en afgørelse til den samme behandlingsan-
svarlige enhed, som har foretaget den behandling, der er klaget over.
Efter klage- og erstatningslovens § 3 afgiver Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn i sager omfattet af nævnets kompetence en udtalelse om, hvorvidt
sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller
om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7, 9
og afsnit IV. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge
iværksat sanktioner.
Efter klage- og erstatningslovens § 12, stk. 7, jf. § 12, stk. 4, 2. pkt., kan
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om Styrelsen for
Patientklagers videregivelse af sagsakter og sagsoplysninger til brug for
Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedsvæsenet.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn består for tiden af en formand, to
næstformænd og 86 nævnsmedlemmer.
Styrelsen for Patientklager modtog i 2023 4.706 forløbsklager og 3.749
disciplinærnævnssager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på forløbs-
klager og disciplinærnævnssager var i 2023 på henholdsvis 7,3 måneder og
9,2 måneder. Forskellen i sagsbehandlingstiden skyldes primært, at discipli-
nærnævnssager afgøres på nævnsmøder, mens forløbsklager afgøres lø-
bende af Styrelsen for Patientklager.
Kritikandele for de to sagstyper fordeler sig i 2023 på 32,7 procent i for-
løbsklager, mens der i disciplinærnævnssager blev udtalt kritik eller kritik
med indskærpelse i 20,5 procent af de afgjorte sager.
6
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at
patientklagesystemet sikrer, at sundhedsvæsenet på hurtig og hensigtsmæs-
sig vis kan uddrage læring i tæt tidsmæssig sammenhæng med den behand-
ling, der er klaget over, og at patientklagesystemet bidrager til en korrekt,
grundig og hurtig afklaring, så parterne ikke skal vente i uvished på en af-
gørelse i længere tid end nødvendigt.
En klagesag kan give anledning til bekymringer både hos klageren og hos
de autoriserede sundhedspersoner, der er involveret i klagesagen, og det kan
være en stor belastning for en autoriseret sundhedsperson at have en klage-
sag i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Derudover risikerer klagere ikke at få behandlet alle relevante forhold i
den pågældende klage, når der ved start indgives klage over en eller flere
sundhedspersoner. Det skyldes, at der ved disciplinærnævnssager alene vur-
deres, om den eller de indklagede sundhedspersoner har handlet kritisabelt.
Der vil således være tilfælde, hvor det samlede behandlingsforløb er kriti-
sabelt, men hvor der ikke gives kritik, fordi der ikke kan placeres et ansvar
hos de indklagede sundhedspersoner. Klager risikerer derved at lide retstab.
Det foreslås derfor, at en klage over sundhedsfaglig behandling som ud-
gangspunkt først skal behandles som en klage over et eller flere behand-
lingssteder (forløbsklage). Dette vil også medvirke til, at fejl og uhensigts-
mæssigheder, der skyldes behandlingsstedets indretning eller arbejdsvilkår
ikke sanktioneres individuelt, idet der i stedet vil være et større fokus på
behandlingsstedernes organisatoriske ansvar.
Det foreslås videre, at patienter og pårørende fortsat skal have mulighed
for at indgive klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, såfremt Styrel-
sen for Patientklager giver kritik for hele eller dele af behandlingsforløbet.
Nævnet kan alene tage stilling til den del af forløbet, som styrelsen har kri-
tiseret.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det vil medføre,
at ledelsen på behandlingsstedet i højere grad kan uddrage læring af alle
klager, der indbringes. Det bliver således muligt, at uddrage læring af hele
patientforløb og ikke kun den påklagede behandling, som en eller flere
navngivne sundhedspersoner er ansvarlig for.
7
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Det er dog Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det fortsat er
vigtigt, at der er mulighed for at kunne fastslå et ansvar hos de konkrete
sundhedspersoner i visse sager. Det gælder for de sager, hvor der er givet
kritik til et behandlingssted (forløbsklage). Det gælder videre for de sager,
der vurderes at indeholde skærpende omstændigheder.
Patienter og pårørende skal således fortsat have adgang til at få klager be-
handlet direkte hos Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i de tilfælde, hvor
Styrelsen for Patientklager vurderer, at klagen indeholder skærpende om-
stændigheder.
Det foreslås derfor, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at
fastsætte retningslinjer for, hvornår en klage vurderes at indeholde skær-
pende omstændigheder, og dermed kan behandles af Sundhedsvæsenets Di-
sciplinærnævn.
Det forventes, at retningslinjerne vil være i overensstemmelse med de sager,
som Styrelsen for Patientklager oversender til Styrelsen for Patientsikker-
hed.
Dette omfatter klager, der ved en indledningsvis screening af klagen rejser
begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare eller alvorligere fare for
patientsikkerheden. Der skal fortsat være denne mistanke efter indhentelse
af journalmaterialet for at klagen kan behandles som en disciplinærnævns-
sag. Styrelsen for Patientklager skal vejlede klageren om, at klagen, hvis
klageren ønsker det, kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,
når det er vurderet, at der foreligger skærpende omstændigheder. Når disci-
plinærnævnet har afgjort sagen, vil klageren ikke efterfølgende kunne klage
over behandlingsstedet, uanset udfaldet af sagen.
Klagen kan alene behandles af disciplinærnævnet for så vidt angår de
sundhedspersoner, som er ansvarlige for den del af behandlingen, som er
årsag til, at sagen rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare
eller alvorligere fare for patientsikkerheden. Det betyder, at hvis flere sund-
hedspersoner har været involveret i en sundhedsfaglig behandling af en pa-
tient, så vil Styrelsen for Patientklager ved den indledningsvise screening
vurdere hvilke sundhedspersoner der er ansvarlige for den del af behandlin-
gen, der rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare eller al-
vorligere fare for patientsikkerheden. Den del af det påklagede behandlings-
forløb, som ikke rejser begrundet mistanke om aktuel, overhængende fare
eller alvorligere fare for patientsikkerheden, vil sideløbende blive behandlet
som en klage over behandlingsstedet, såfremt klager ønsker det.
8
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Det foreslås, at den nuværende praksis vedrørende ophørte behandlings-
steder, ikke ændres. Således kan klagen alene behandles af Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn, hvis et behandlingssted anses som ophørt.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at de foreslåede æn-
dringer vil gøre det nemmere for patienter at overskue et klagesagsforløb,
når der som udgangspunkt ikke skal tages stilling til en konkret sagstype.
Klager, som Styrelsen for Patientklager modtager, kan indgå i Styrelsen
for Patientsikkerheds tilsyn og Styrelsen for Patientsikkerhed kan udstede
sanktioner over for navngivne sundhedspersoner. Disciplinærnævnets afgø-
relser kan således hjælpe Styrelsen for Patientsikkerhed i deres tilsyn, her-
under hvem de skal føre tilsyn med.
Den foreslåede ændring forventes at reducere den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid, idet ændringen vil medføre en større andel af forløbsklager,
som har en kortere sagsbehandlingstid end disciplinærnævnssager.
Efter den nuværende ordning kan klager over behandling foretaget i privat
regi uden offentligt tilskud alene behandles som disciplinærnævnssager, og
ikke som forløbsklager. Det foreslås at ændre dette, således Styrelsen for
Patientklager også kan behandle klager over sundhedsfaglig behandling i
privat regi, hvor der ikke er ydet offentligt tilskud til behandlingen.
Som en konsekvens af ovenstående foreslås det, at give Styrelsen for Pa-
tientklager kompetence til at mægle forlig mellem parterne i sager vedrø-
rende tandlæger for så vidt angår forløbsklager. Efter den nuværende ord-
ning, er det alene Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der kan mægle forlig
i tandklagesager. Henset til at klager som udgangspunkt ikke længere vil
kunne vælge en disciplinærnævnssag, vil klager reelt blive afskåret fra at
indgå forlig. Med dette forslag opretholder man således muligheden for at
mægle forlig mellem patient og tandlæge.
Den foreslåede ændring skal evalueres efter tre år.
2.2. Ændring af bisidderordning
2.2.1. Gældende ret
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 7, at patienter, der tager
imod et tilbud om dialog, skal tilbydes en uvildig bisidder. Styrelsen for
9
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Patientklager og regionsrådet, skal oplyse patienten om muligheden for at
lade sig ledsage af en uvildig bisidder i forbindelse med tilbuddet om dialog.
Det følger endvidere af § 1, stk. 7, 3. pkt., at indenrigs- og sundhedsmini-
steren indgår aftale med en eller flere private institutioner om administration
og drift af bisidderordningen. Aftaleindgåelsen skal ske med baggrund i et
offentligt opslag og for en nærmere bestemt årrække ad gangen, jf. Folke-
tingstidende 2016-17, tillæg A, L 95 som fremsat, side 9.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at »eller flere private institutioner« ændres til: »privat insti-
tution« i klage- og erstatningslovens § 1, stk. 7, 3. pkt.
Forslaget vil medføre, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet alene kan ind-
gås aftale med én privat institution om administration og drift af bisidder-
ordningen.
Muligheden for at indgå aftale med flere institutioner er aldrig blevet be-
nyttet. Danske Patienter har administreret og drevet bisidderordningen siden
2013, hvor det blev indført som en prøveordning. Her udviklede Danske
Patienter ordningen med støtte fra det daværende sundhedsministerium. Bi-
sidderordningen blev etableret ved lov i 2017. Herefter har Danske Patienter
vundet ordningen ved hvert udbud.
Det forudsættes med den foreslåede lovændring, at indenrigs- og
sundhedsministeren indgår aftale med Danske Patienter om varetagelse af
bisidderfunktionen. Dette er med henblik på, at sikre kontinuitet og en større
stabilitet i bisidderordningen, hvilket vil være til gavn for patienterne.
Såfremt en anden institution vurderes at være bedre egnet, vil der være
mulighed for at indgå aftale med en anden institution.
Det foreslås videre, at indsætte et nyt stykke efter stk. 7, hvorefter inden-
rigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om vareta-
gelsen af bisidderordningen samt budget.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren via bekendt-
gørelse kan fastsætte relevante bestemmelser om varetagelsen af bisidder-
ordningen, og kan fastsætte nærmere regler om budget. Det er forventnin-
gen, at bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte kvalitetskrav til driften
af bisidderordningen samt styring med økonomien.
10
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
2.3. Afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker
2.3.1. Gældende ret
Den oprindelige ordning uden samtykkekrav fra patienten blev indsat i
autorisationsloven tilbage i 2006, fordi der gennem årene havde vist sig et
behov for en lempelse og præcisering af reglerne for overdragelse af pati-
entjournaler. For journaler, som en autoriseret sundhedsperson, eksempelvis
tandlæge, ønskede at overtage i forbindelse med erhvervelse af en praksis,
havde indhentelse af de pågældende patienters individuelle informerede
samtykke til samtidig overtagelse af journalerne vist sig uhensigtsmæssig
tung at administrere.
Med udformningen af de oprindelige regler med en ”sige-fra-ordning”
blev der sikret en balance mellem at patienterne kunne udøve deres selvbe-
stemmelsesret og modsætte sig overdragelse af deres journal samtidig med,
at ordningen var overskuelig at administrere for både tandlæger og Styrelsen
for Patientsikkerhed.
I 2021 blev ”sige-fra-ordningen” ændret
for så vidt angår ejerskifte hos
tandlægeklinikker.
Efter § 25, stk. 4, 1. pkt., i autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
122 af 24. januar 2023, kan Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætte regler
om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse med, at en
anden autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient eller
en autoriseret sundhedsperson ophører med eller overdrager sin virksom-
hed.
Det følger af autorisationslovens § 25, stk. 4, 2. pkt., at Styrelsen for Pati-
entsikkerhed på dette område bemyndiges til at fastsætte regler, der fraviger
de almindelige bestemmelser om patienters samtykke til videregivelse af
helbredsoplysninger.
Det følger endvidere af § 25, stk. 4, 3. pkt. at sådanne fravigelser ikke kan
omfatte klinikoverdragelser mellem tandlæger. Denne bestemmelse blev
indsat under behandlingen af L 204 (Folketingstidende 2020-21) som et æn-
dringsforslag stillet af DF og SF.
Det følger af § 41, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1225 af 8. juni 2021 om
autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbeva-
ring, videregivelse, overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen), at
11
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
patienten forud for overdragelse af en tandlægepraksis skal give samtykke
til, at patientjournalen kan overdrages til den tandlæge, der har overtaget
praksis. Samtykket kan gives mundtligt eller skriftligt.
2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ifølge autorisationsloven § 25, stk. 4, 3. pkt., kan Styrelsen for Patientsik-
kerhed ikke fastsætte regler, der fraviger de almindelige bestemmelser om
patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger ved klinikover-
dragelser mellem tandlæger.
Det nuværende samtykkekrav, der indebærer, at der skal indhentes sam-
tykke for hver enkel patient ved overdragelse af tandlægejournaler i forbin-
delse med ejerskifte har vist sig at være uhensigtsmæssigt ved først og frem-
mest at gøre det mindre gennemskueligt for patienterne, da det er erfaringen,
at det for langt hovedparten af patienterne er forventeligt, at patientjournalen
befinder sig på det behandlingssted, som de sædvanligvis har været tilknyt-
tet, og som de almindeligvis ønsker at fortsætte hos, selvom behandlings-
stedet har skiftet ejer. Ved nuværende ordning medfører ubesvarede anmod-
ninger om samtykke fra patienter, at journalen skal indsendes til Styrelsen
for Patientsikkerhed til fortsat opbevaring i den resterende pligtmæssige op-
bevaringsperiode for journalen.
De gældende regler om samtykke har også vist sig at være bureaukratisk
og svært at administrere i praksis for den pågældende tandlæge. Det er en
omstændelig proces for tandlægerne, og meget af tandlægernes tid går såle-
des med at sikre dette samtykke fremfor at udføre tandlægefaglige opgaver.
Det har således vist sig at være vanskeligt at skulle indhente samtykke fra
hver enkelt patient i forbindelse med klinikoverdragelser.
Det foreslås at ophæve autorisationslovens § 25, stk. 4, 3. pkt., om, at fra-
vigelser fra de almindelige bestemmelser om indhentelse af patienters sam-
tykke til videregivelse af helbredsoplysninger ikke kan omfatte klinikover-
dragelser mellem tandlæger.
Lovforslaget har til formål at afbureaukratisere overdragelse af patient-
journaler i forbindelse med at en tandlægeklinik skifter ejer. Lovforslaget
vil omfatte de tilfælde, hvor en tandlægepraksis overdrages til fortsat drift
til en ny autoriseret tandlæge.
12
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Forslaget vil betyde, at samtykkekravet bortfalder, og det vil ved praksis-
overdragelse mellem tandlæger betyde, at den afgivende tandlæge, hvis det
er praktisk muligt, generelt eller konkret skal oplyse patienterne om, at pa-
tientjournalerne er overdraget til den nye tandlægeklinik, og at den enkelte
patient kan tilkendegive, at denne ikke ønsker, at den nye tandlæge overta-
ger vedkommendes patientjournal.
Patienterne vil dermed blive informeret om overdragelsen, hvis dette er
praktisk muligt. Det kan eksempelvis ske ved en orientering på e-mail eller
ved opslag i behandlingsstedets venteværelse. Dette er desuden i overens-
stemmelse med reglerne for overdragelse af klinikker hos andre faggrupper.
I de situationer, hvor patienten ikke ønsker, at patientjournalen overdrages
til den nye tandlæge, der overtager behandlingsstedet, får patienten oplys-
ninger om, at dennes journal videregives til Styrelsen for Patientsikkerhed
til fortsat opbevaring, indtil patienten eventuelt anmoder om, at få journalen
sendt til en ny tandlæge, eller indtil den pligtmæssige opbevaringsperiode
for journalen udløber.
Forslaget vil medføre ensartede regler for overdragelse af patientjournaler
og give en større gennemsigtighed for patienterne, da de derved lettere vil
kunne gennemskue sagsgangen ved overdragelse af journaler inden for de
forskellige faggrupper af sundhedspersoner.
Det forventes desuden, at forslaget vil styrke især de mest udsatte patien-
ters adgang til tandlægehjælp, idet man med ændringen undgår, at disse
kommer til at stå uden tandlæge. Med den nuværende ordning kan der opstå
situationer, hvor det ikke er muligt at få fat på patienten, eller patienten ikke
har været opmærksom på at give samtykke. Dette vil man undgå med den
foreslåede ordning, idet patienterne automatisk vil overgå til den overta-
gende tandlæge.
Endvidere vil forslaget forventeligt medføre færre patientjournaler, som
skal opbevares i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skyldes som nævnt, at
ubesvarede anmodninger om samtykke fra patienter i dag medfører, at pati-
entjournalen skal indsendes til Styrelsen for Patientsikkerhed til fortsat op-
bevaring i den resterende pligtmæssige opbevaringsperiode for journalen.
En afbureaukratisering af krav om samtykke fra patienter er hensigtsmæs-
sigt for både patienter, sundhedspersoner samt sundhedsmyndigheder. Bag-
grunden for den hidtidige skelnen mellem journaloverdragelse mellem en
13
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
tandlægepraksis og øvrige praksisser i sundhedsvæsenet har været uforstå-
elige og uklare for tandlæger og deres patienter.
2.4. Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg
2.4.1. Gældende ret
Det Rådgivende Praksisudvalg blev nedsat i 2011 i forbindelse med op-
rettelsen af Patientombuddet (nuværende Styrelsen for Patientklager). Pati-
entombuddet blev oprettet som en entydig klageindgang inden for sund-
hedsvæsenet, og der indførtes
–
ud over den eksisterende mulighed for at
klage over navngivne sundhedspersoner - mulighed for at klage over sund-
hedsvæsenets sundhedsfaglige behandling, de såkaldte forløbsklager.
Det Rådgivende Praksisudvalg blev nedsat for at sikre, at repræsentanter
for relevante organisationer, herunder patientorganisationer, ville få adgang
til at præge udviklingen af Patientombuddets praksis for afgørelser af for-
løbsklagesager.
Det Rådgivende Praksisudvalg har i dag stadig til opgave at følge Styrel-
sen for Patientklagers (det daværende Patientombuddet) afgørelser i sager
om sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed (forløbsklagesager).
Udvalget kan komme med tilkendegivelser om, at sammenlignelige afgø-
relser fra Styrelsen for Patientklager fremadrettet bør få et andet udfald. Det
bemærkes, at udvalget ikke har kompetence til at komme med tilkendegi-
velser i forhold til afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og
Det Rådgivende Praksisudvalg har ikke kompetence til at træffe afgørelser
i konkrete sager eller ændre Styrelsen for Patientklagers afgørelser af kon-
krete sager.
Udvalget har også mulighed for at pege på sundhedsfaglige områder, hvor
styrelsen kan bidrage til, at sundhedsvæsenet uddrager læring, samt rådgive
om hvilke læringsinitiativer, der bør iværksættes, f.eks. udgivelse af prak-
sissammenfatninger inden for udvalgte emner.
Efter klage- og erstatningslovens § 12 a, stk. 1, 1. pkt. nedsætter Indenrigs-
og sundhedsministeren Det Rådgivende Praksisudvalg.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., at Det Rådgivende Praksisud-
valg rådgiver Styrelsen for Patientklager om styrelsens fremtidige afgørelser
af sammenlignelige klagesager. Herudover følger det af bestemmelsens stk.
14
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
1, 3. pkt., at Det Rådgivende Praksisudvalg rådgiver Styrelsen for Patient-
klager om læringen af sagerne.
Efter § 12 a, stk. 2, 1. pkt. sammensættes Det Rådgivende Praksisudvalg
efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse af repræsen-
tanter for patientorganisationer m.v., faglige organisationer på sundhedsom-
rådet, regioner og kommuner.
Efter § 12 a, stk. 2, 2. pkt. er direktøren for Styrelsen for Patientklager
formand for praksisudvalget.
Efter § 12 a, stk. 3, 1. pkt. indkalder formanden Det Rådgivende Praksis-
udvalg til møde efter behov og mindst to gange årligt.
Efter § 12 a, stk. 3, 2. pkt. redegør Styrelsen for Patientklager for Det Råd-
givende Praksisudvalgs virksomhed i styrelsens årsrapport.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at Det Rådgivende Prak-
sisudvalg ikke har kompetence til at træffe afgørelser i konkrete sager eller
ændre Patientombuddets (nu Styrelsen for Patientklagers) afgørelser af kon-
krete sager, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg B, betænkning over L 130,
side 5. Nedsættelsen af Det Rådgivende Praksisudvalg ændrer således ikke
ved Styrelsen for Patientklagers uafhængighed ved afgørelsen af konkrete
sager.
2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Siden oprettelsen af Styrelsen for Patientklager i 2018 er udvalget ikke
fremkommet med anbefalinger til styrelsens fremtidige praksis. På bag-
grund af ønsker fra udvalget har Styrelsen for Patientklager på møderne i
udvalget fremlagt styrelsens praksis inden for udvalgte emner. Udvalget har
i den forbindelse haft mulighed for at drøfte praksis og stille spørgsmål her-
til.
Styrelsen for Patientklager har oplyst, at de to årlige møder i udvalget har
betrygget styrelsen i, at den træffer korrekte afgørelser og har en konsistent
praksis.
Styrelsen for Patientklager bidrager til læring i sundhedsvæsenet uaf-
hængigt af Det Rådgivende Praksisudvalg bl.a. i form af udgivelse af prak-
sissammenfatninger og offentliggørelse af afgørelser.
15
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Det foreslås på den baggrund at afvikle Det Rådgivende Praksisudvalg, da
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at udvalget har udlevet sit
virke.
Forslaget vil betyde, at der ikke længere vil være et udvalg, der kan råd-
give Styrelsen for Patientklager om deres fremtidige afgørelser af sammen-
lignelige sager, og om læringen af deres sager. Henset til at udvalget ikke er
fremkommet med anbefalinger siden 2018, vurderes der ikke længere at
være et behov for Det Rådgivende Praksisudvalg.
Det bemærkes, at der er med de tiltag, der iværksættes på baggrund af
anbefalingerne i afrapporteringen vedr. afdækning af patientklagesystemet,
er sikret et fortsat stort fokus på læring fra Styrelsen for Patientklagers af-
gørelser. Styrelsen for Patientklager skal i højere grad offentliggøre afgørel-
ser, der rummer et læringsperspektiv, og styrelsens praksissammenfatninger
skal prioriteres. Endvidere anbefales det, at ledelsen på behandlingssteder
fastlægger lokale retningslinjer for håndtering af afgørelser fra patientkla-
gesager.
2.5. Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsanke-
sager
2.5.1. Gældende ret
Efter klage- og erstatningslovens § 33, stk. 1, modtager, oplyser og afgør
Patienterstatningen alle erstatningssager efter kapital 3 i klage- og erstat-
ningsloven. Patienterstatningen tager stilling til, om patienten er blevet på-
ført en skade som følge af modtaget behandling, undersøgelse eller lig-
nende, og om dette berettiger til, at patienten kan få godtgørelse eller erstat-
ning som følge af skaden.
Efter klage- og erstatningslovens § 58 b kan Patienterstatningens afgørel-
ser indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen.
Af klage- og erstatningslovens § 58 a, stk. 1, følger det, at indenrigs- og
sundhedsministeren nedsætter et ankenævn for Patienterstatningen, der be-
står af 1 formand og et af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat antal
næstformænd og beskikkede medlemmer.
Efter klage- og erstatningslovens § 58 a, stk. 7, kan indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndige Ankenævnet for Patienterstatningens for-
mand eller 1 næstformand til at træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at
frembyde tvivl.
16
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Efter klage- og erstatningslovens § 58 a, stk. 10, stiller Styrelsen for Pati-
entklager sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.
Bekendtgørelse nr. 637 af 29. maj 2018 om forretningsorden for Anke-
nævnet for Patienterstatningen er udstedt med hjemmel i klage- og erstat-
ningslovens § 58 a, stk. 7 og 9. Forretningsordenen for Ankenævnet for Pa-
tienterstatningen indeholder i § 10, stk. 2, nr. 1-7 en ikke udtømmende liste
over sagskategorier, der typisk falder inden for bemyndigelsen til, at for-
manden kan træffe afgørelse på nævnets vegne.
Det gælder f.eks.:
1. Sager, der alene vedrører erstatningsberegning
2. Sager, hvor skaden falder uden for lovens dækningsområde
3. Sager vedrørende anmodning om genoptagelse af afgjorte sager,
hvor der ikke foreligger nye og for sagens afgørelse væsentlige op-
lysninger
4. Sager, hvor klagen er indgivet af en ikke klageberettiget
5. Sager vedrørende klage over aktindsigtsspørgsmål
6. Sager, hvor betingelserne for anerkendelse af erstatningsansvar ef-
ter loven i den konkrete sag anses for helt klart opfyldte og i øvrigt
er ukomplicerede
7.
Sager vedrørende overskridelse af anke- eller forældelsesfrister ef-
ter loven.
2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I dag er det alene Ankenævnet for Patienterstatningen og formanden for
nævnet, der kan træffe afgørelser i erstatningsankesager.
Ankenævnet tiltræder Patienterstatningens afgørelser i langt størstedelen
af sagerne (mere end 85 procent). 9 ud af 10 erstatningsankesager behandles
på møder i Ankenævnet for Patienterstatningen. De resterende sager be-
handles af formanden for nævnet.
Over 90 procent af sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningens
indstillinger bliver i dag tiltrådt af Ankenævnet for Patienterstatningen eller
formanden for nævnet.
Det foreslås, at sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen, i stedet
for formanden for nævnet, skal have mulighed for på vegne af ankenævnet
17
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
at træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor afgørelsen efter sekretaria-
tets vurdering ikke frembyder tvivl.
Den foreslåede ændring vil betyde, at § 10 i bekendtgørelse om forret-
ningsorden for Ankenævnet for Patienterstatningen skal ændres, således at
muligheden for, at formand og næstformand kan træffe afgørelse, fjernes.
Det er med den foreslåede ordning forudsat, at sekretariat for Ankenævnet
for Patienterstatningen skal træffe afgørelse i sager, hvor formanden eller en
næstformand i dag kan træffe afgørelse.
Sekretariatet skal desuden kunne træffe afgørelse i sager, hvor betingel-
serne for at yde erstatning efter loven i den konkrete sag helt klart ikke anses
for opfyldte, og hvor sagen i øvrigt er ukompliceret. Det vil især gøre sig
gældende i sager, hvor det kan fastslås, at patienten ikke er blevet påført en
skade, og sager, som kan afgøres ud fra en klar praksis fastlagt af ankenæv-
net eller domstolene.
Tilsvarende gælder sager vedrørende anmodning om genoptagelse af af-
gjorte sager efter erstatningsansvarslovens § 11, hvor sagens faktiske om-
stændigheder ikke har ændret sig væsentligt i forhold til dem, der blev lagt
til grund ved sagens afgørelse.
Det er ligeledes forudsat, at sekretariatet skal træffe afgørelse i sager, hvor
der på baggrund af en klar praksis fastlagt af ankenævnet eller domstolene
er grundlag for at imødekomme klageren.
Det er endvidere forudsat, at sekretariatet i videre omfang, end formanden
for Ankenævnet for Patienterstatningen efter den nugældende lovgivning,
anvender forretningsordenens § 10, stk. 2, nr. 1 i de sager, der alene vedrører
erstatningsberegningen.
Det er forventningen, at minimum 50 procent af de indbragte erstatnings-
ankesager kan afgøres af sekretariatet, fordi de ikke frembyder tvivl.
Det vil efter den foreslåede ændring fortsat være muligt at indbringe afgø-
relser, som er truffet af sekretariatet, for retten, i lighed med afgørelser truf-
fet af ankenævnet.
18
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Det er forventningen, at erstatningsankesagerne, der ikke giver anledning
til tvivl, vil kunne afgøres hurtigere, da der ikke skal afventes nævnsbehand-
ling. Dette vil kunne forkorte sagsbehandlingstiden med op til 1 måned for
visse sager. Dette vil være til gavn for patienterne, som hurtigere vil få en
afklaring. Selve den materielle behandling af sagerne vil være den samme
som den nuværende.
Forslaget vil endvidere reducere nævnsudgifterne til erstatningsankesa-
gerne.
3. Databeskyttelsesretlige overvejelser
Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, og der må
således som udgangspunkt ikke være anden dansk lovgivning, der regulerer
behandling af personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i databe-
skyttelsesforordningen. Databeskyttelsesforordningen giver imidlertid in-
den for en lang række områder mulighed for, at der i national ret kan fast-
sættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningen.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at
behandle almindelige personoplysninger. Det fremgår af databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 1, at behandling kun er lovlig, hvis og i det om-
fang mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gældende,
herunder bl.a. hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e.
Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, litra
b, at grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af
EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige
er underlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette rets-
grundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1,
litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse,
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-
svarlige har fået pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke be-
stemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i for-
ordningen, herunder de generelle betingelser for lovlighed af den dataan-
svarliges behandling, hvilke enheder personoplysninger må videregives til,
formålsbegrænsninger m.v.
19
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af føl-
somme oplysninger, herunder helbredsoplysninger, forbudt. Der gælder
imidlertid en række undtagelser til dette forbud. Det følger bl.a. af artikel 9,
stk. 2, litra f, at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis behandling er nødvendig,
for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når dom-
stole handler i deres egenskab af domstol. Efter artikel 9, stk. 2, litra g, finder
stk. 1 desuden ikke anvendelse, når behandling er nødvendig af hensyn til
væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemssta-
ternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, re-
spekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer pas-
sende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at den foreslåede
bestemmelse om, at sekretariatet for Ankenævnet for Patienterstatningen får
kompetence til at træffe afgørelse i ankeerstatningssager og den foreslåede
bestemmelse om fravigelse af samtykkekrav ved overdragelse af patient-
journaler ved ejerskifte ved tandlægeklinikker vil indebære behandling af
almindelige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 6 og følsomme oplysninger, herunder helbredsoplysninger, omfattet
af databeskyttelsesforordningens artikel 9.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9, kan vedtages inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 3,
litra b, samt artikel 9, stk. 2, litra f.
Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at behandlingen vil være
nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares,
idet klagemuligheden netop skal sikre en prøvelse af den afgørelse, der træf-
fes i første instans. For så vidt angår behandlingen af borgernes personnum-
mer, bemærkes det, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at
offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med
henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, kan vedtages inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 3,
litra b, samt artikel 9, stk. 2, litra f
20
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
I sundhedslovens kapitel 9 er der fastsat regler om sundhedspersoners
tavshedspligt og indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
til brug for behandling af patienter og til andre formål end behandling.
I sundhedslovens § 41 fastsættes rammerne for, hvornår en sundhedsper-
son kan videregive helbredsoplysninger m.v. til andre sundhedspersoner i
forbindelse med behandling af patienter. Efter § 41, stk. 1, kan en sundheds-
person med samtykke fra patienten videregive oplysninger til andre sund-
hedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og
andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller
behandling af andre patienter. Uden patientens samtykke kan sundhedsper-
soner efter stk. 2 videregive oplysninger i en række situationer forbundet
med behandling, herunder eksempelvis når det er nødvendigt af hensyn til
et aktuelt behandlingsforløb for patienten.
Efter sundhedslovens § 42 a kan sundhedspersoner i et vist omfang ved
opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger om en patients hel-
bredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger,
når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
En forudsætning for, at et elektronisk system er omfattet af sundhedslo-
vens § 42 a er blandt andet, at oplysningerne i det pågældende system op-
rindeligt er indsamlet til det formål at understøtte den sundhedsfaglige be-
handling af de registrerede personer (patienter), eller at de er indsamlet til et
formål, som ikke er uforeneligt med sundhedsfaglig behandling, jf. databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b. Dette gælder for så vidt an-
går elektroniske patientjournalsystemer, som indeholder oplysninger, der
noteres i forbindelse med behandling af patienter, og som er nødvendige for
en god og sikker patientbehandling, jf. journalføringspligten i § 22 i autori-
sationsloven.
Det følger af sundhedslovens § 42 d, stk. 1, at autoriserede sundhedsper-
soner med samtykke fra patienten til andre formål end behandling ved op-
slag i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger
om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger. Uden sam-
tykke fra patienten kan autoriserede sundhedspersoner, og i visse tilfælde
andre personer, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, efter
sundhedslovens § 42 d, stk. 2, i en række nærmere angivne tilfælde ved op-
slag i den elektroniske patientjournal i fornødent omfang indhente oplysnin-
ger om patientens helbredsforhold m.v.
21
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Det følger af § 43, stk. 1, at sundhedspersoner med patientens samtykke
til andre formål end behandling kan videregive oplysninger om patientens
helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myn-
digheder, organisationer, private personer m.fl. Uden patientens samtykke
kan sundhedspersoner efter stk. 2 videregive oplysninger til andre formål
end behandling, herunder eksempelvis når det følger af lov eller bestemmel-
ser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen
må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds
sagsbehandling.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Lovforslagets del 2.1 om ændring af adgang til disciplinærnævnssager
forventes i al væsentlighed at være udgiftsneutral i Styrelsen for Patientkla-
ger. Konkret forventes lovforslagets del 2.1 at reducere udgifterne med 0,4
mio. kr. ud af de samlede udgifter til behandlingsklagesager på ca. 130 mio.
kr. i 2023. Den økonomiske konsekvens er beregnet med en antagelse om at
35 pct. af alle forløbsklager, hvor der udtales kritik, vil blive videreført som
disciplinærnævnssager fremover. Viser den andel, der videreføres, sig at
være større end antaget, vil lovforslaget være udgiftsdrivende. Omvendt kan
lovforslaget også være udgiftsreducerende, hvis andelen er lavere end anta-
get.
De økonomiske konsekvenser består af to overordnede modsatrettede ef-
fekter: Den første effekt er en besparelse ved, at sager der i dag starter som
en disciplinærnævnssag fremover vil blive ført som en forløbssag. En for-
løbssag er mindre udgiftstung, da der blandt andet ikke skal afholdes nævns-
udgifter.
Den anden effekt som omvendt øger udgiftsniveauet er, at nogle klager
der først er afgjort af styrelsen herefter videreføres som en disciplinær-
nævnssag og i tillæg skal behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Disse klager har allerede haft en udgift svarende til en forløbssag, men vil
nu i tillæg have udgifter til den efterfølgende disciplinærnævnssag.
Lovforslagets del 2.5 om mulighed for sekretariatsafgørelser ved patient-
erstatningsankesager forventes at reducere statens udgifter. Forslaget vil så-
ledes reducere Styrelsen for Patientklagers udgifter med 4,2 mio. kr. årligt
fra 1. januar 2025.
22
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Lovforslaget indeholder positive implementeringskonsekvenser for sta-
ten, regionerne og kommunerne, da det vil medføre en reducering af Styrel-
sen for Patientklagers omkostninger ved afgørelser i erstatningsankesager.
Besparelsen relaterer sig til et lavere behov for nævnsmøder, hvilket gi-
ver færre udgifter til honorering af nævnsmedlemmer samt færre udgifter til
transport og forplejning ved nævnsmøder.
Dertil vil der være en positiv implementeringskonsekvens for staten ved,
at der frigives 1,4 årsværk (ÅV) dommer-resurser fra nævnene. Dertil frigi-
ves 1,2 ÅV for sundhedsfaglige nævnsmedlemmer samt yderligere 4,2 ÅV
for de øvrige nævnsmedlemmer som typisk også er offentligt, omend ikke
statsligt ansatte.
For så vidt angår lovforslagets del om afvikling af Det Rådgivende Prak-
sisudvalg, forventes det, at nedlæggelsen af udvalget vil medføre en mindre
økonomisk besparelse i forbindelse med afholdelse af transportomkostnin-
ger til udvalgsmedlemmer på ca. 40.000 kr. årligt. Derudover vil det give
Styrelsen for Patientklager en administrativ besparelse på cirka 250 timer
årligt, hvilket har en årlig lønværdi af ca. 150.000 kr. De 250 årlige timer
vil i stedet for anvendes på styrelsens kerneopgaver.
Forslaget vil også medføre en frigivelse af sundhedsfaglige personers tid,
der kan anvendes til andre sundhedsfaglige opgaver. Det skyldes, at Det
Rådgivende Praksisudvalg består af medlemmer fra primært patient- og
sundhedsfaglige organisationer (pt. er 8 sundhedsfaglige personer beskik-
ket), der vurderes, at vil kunne spare to hele mødedage årligt, og herudover
forberedelsestid, ved ikke at skulle møde i udvalget.
Det formodes, at lovforslagets del om tandlægejournaler vil medføre
færre journaler, som skal opbevares i Styrelsen for Patientsikkerhed, blandt
andet på grund af, at ubesvarede anmodninger om samtykke fra patienter i
dag medfører, at journaler skal sendes til styrelsen til fortsat opbevaring.
Derfor vurderes forslaget at medføre en mindre besparelse for styrelsen til
denne opgave. Desuden vil lovforslaget medføre en besparelse på ressourcer
hos Styrelsen for Patientsikkerhed på at overdrage modtagne journaler på
eventuelt efterfølgende anmodning fra patienters nye tandlæge med patien-
tens samtykke. Endelig vil Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter til opbe-
varing af overdragne patientjournaler til fortsat opbevaring af journaler i pa-
pir- og digitalformat blive minimeret.
Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang er udformet i overens-
stemmelse medprincipperne for digitaliseringsklar lovgivning.
23
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815348_0025.png
UDKAST
Lovforslaget medfører afbureaukratisering og et mere gennemskuelige
og tilgængeligt klagesystem, hvilket er i overensstemmelse med princip 1
om enkle og klare regler.
Tabel 1: Økonomiske konsekvenser
Mio. kr.
I alt statslige udgifter
Heraf mindreudgifter vedr.
disciplinærnævnssager efter
forløbssag.
Heraf mindreudgifter vedr.
sekretariatsafgørelser
Heraf mindreudgifter vedr.
Det Rådgivende praksisudvalg
I alt offentlige udgifter
Anm: Alle beløb er i PL-2023
2025
-4,8
-0,4
-4,2
-0,2
-4,4
2026
-4,8
-0,4
-4,2
-0,2
-4,4
2027
-4,8
-0,4
-4,2
-0,2
-4,4
2028
-4,8
-0,4
-4,2
-0,2
-4,4
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslagets del om tandlægejournaler vurderes ikke at medføre negative
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Derimod
vurderes lovforslaget at medføre positive administrative konsekvenser for
erhvervslivet, da tandlæger vil spare tid og have mindre administration.
Tandlægerne vil således ikke skulle bruge ressourcer på at indhente sam-
tykke fra hver enkelt patient inden overdragelse af journaler ved klinikover-
dragelse, og vil dermed have mere tid til tandlægefaglige opgaver.
Det vurderes videre, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant
for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksæt-
teres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og inno-
vation.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslagets del om mulighed for sekretariatsafgørelser
ved patienterstatningsankesager indeholder positive administrative konse-
kvenser for borgerne, da det forventes, at forslaget vil medføre en kortere
sagsbehandlingstid i de patienterstatningsankesager, som afgøres af sekre-
tariat for Ankenævnet for Patienterstatningen.
Det vurderes, at lovforslagets del om tandlægejournaler vil medføre posi-
tive administrative konsekvenser for borgerne, da borgeren ikke skal gøre
noget aktivt for at få sin journal overdraget til en ny tandlæge ved ejerskifte
af en tandlægeklinik. Derimod skal borgeren alene gøre noget aktivt i til-
fælde af, at denne ikke ønsker sin tandlægejournal overdraget til den nye
ejer.
24
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. januar til den 19. februar
2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angstforeningen,
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Astma-Allergi Forbundet, Bedre
Psykiatri, Center for hjerneskade, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Lungeforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Tekniske Universi-
tet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Sel-
skab, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor For-
ening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk
Pædiatrisk Selskab, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS),
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Me-
dicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Sel-
skab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sy-
gepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandsundhed,
Dansk Transplantations Selskab (DTS), Danske Tandplejere, Danske Bio-
analytikere, Danske Dental Laboratorier (DDL), Danske Diakonhjem,
Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisa-
tioner, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Uni-
versiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De praktiserende psykiateres or-
ganisation (DPBO), Den Danske Dommerforening, Depressionsforenin-
gen, Det færøske sundhedsministerium, Diabetesforeningen, Epilepsifor-
eningen, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Farmakonomforeningen, FOA, Fólkaheilsust�½rið (den færøske sundheds-
styrelse), Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske lægestuderende,
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-
eningen af Speciallæger, Færøernes landsstyre, Gigtforeningen, Hjernesa-
gen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Jordemo-
derforeningen, KL, Kost og Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening,
25
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815348_0027.png
UDKAST
Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen af Kli-
niske Tandteknikere (LKT), Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og
selvskade (LMS), Ledernes Hovedorganisation, Lægeforeningen, Naalak-
kersuisut (Grønlands landsstyre), Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Pharmadan-
mark, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Orga-
nisation (PTO), Psoriasisforeningen, Psykolognævnet, Radiograf Rådet,
Scleroseforeningen, Sekretariat for den lægelige videreuddannelse Syd,
Sekretariat for lægelige videreuddannelse Øst, Sekretariat for lægers vide-
reuddannelse Nord, SIND
–
Landsforeningen for psykisk sundhed,
Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhed Dan-
mark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universi-
tet, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Tol-
kebureauernes Brancheforening, Udviklingshæmmedes Landsforbund
(ULF), Vaccinationsforum, Yngre Læger, Ældresagen, Aalborg Universi-
tet og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
Negative konsekven-
ser/mindreudgifter (hvis ser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske
konse- Ændret adgang til di- Ingen
kvenser for stat, kommu- sciplinærnævnssager for-
ner og regioner
ventes at påvirke statens
udgifter med -0,4 mio.
kr. årligt.
Muligheden for sekre-
tariatsafgørelser ved pa-
tienterstatningsankesa-
ger forventes at reducere
statens udgifter med 4,2
mio. kr. årligt.
Afviklingen af Det
Rådgivende Praksisud-
valg forventes at medføre
en økonomisk besparelse
på 190.000 kr. årligt.
26
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815348_0028.png
UDKAST
Implementeringskonse- Lovforslaget vil med- Ingen
kvenser for stat, kommu- føre frigivelse af 1,4 ÅV
ner og regioner
dommer-resurser
fra
nævnene. Derudover fri-
gives 1,2 ÅV for sund-
hedsfaglige nævnsmed-
lemmer samt 4,2 ÅV for
øvrige nævnsmedlem-
mer.
Forslaget om afvikling
af Det Rådgivende Prak-
sisudvalg bestående af
medlemmer fra primært
patient- og sundhedsfag-
lige organisationer vil
desuden medføre en fri-
givelse af flere sund-
hedsfaglige
personers
tid, der kan anvendes til
andre sundhedsfaglige
opgaver.
Økonomiske
konse- Ingen
kvenser for erhvervslivet
Ingen
Administrative konse- Lovforslaget vurderes Ingen
kvenser for erhvervslivet at medføre positive ad-
ministrative konsekven-
ser for erhvervslivet, da
tandlæger vil spare tid og
resurser, idet de ikke
længere vil skulle ind-
hente samtykke fra hver
enkelt patient inden
overdragelse af journaler
ved klinikoverdragelse.
Administrative konse- Lovforslaget vurderes Ingen
kvenser for borgerne
at medføre positive kon-
sekvenser for borgerne,
idet det forventes, at for-
slaget om mulighed for
sekretariatsafgørelser
27
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815348_0029.png
UDKAST
ved patienterstatningsan-
kesager vil medføre en
kortere sagsbehandlings-
tid.
Klimamæssige
kvenser
konse- Ingen
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige Ingen
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implemen-
tering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går vi-
dere end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter
Ja
Nej
X
28
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-2
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven), at Styrelsen for Patientkla-
ger, jf. §§ 11 og 12, behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets
sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskre-
vet en anden klageadgang. Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en
klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed eller det forhold, klagen
vedrører, helt eller delvis er omfattet af en klage efter § 2.
Det foreslås i
§ 1, stk. 1, 1. pkt.
at ændre »sundhedsvæsenets« til »behand-
lingssteders«.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2, at Styrelsen for Pati-
entklager i sager efter stk. 1 træffer afgørelse om, hvorvidt den sundheds-
faglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har
handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 2,
ændres »sundhedsvæsenet« til »behandlings-
stedet«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Styrelsen for Patientklager også kan
behandle forløbsklager over behandling foretaget i privat regi, selvom pati-
enten selv har afholdt hele udgiften til behandlingen.
Behandlingssteder skal forstås i overensstemmelse med sundhedslovens §
213 c, stk. 1.
Det foreslås videre, at der i
§ 1, stk. 1, 1. pkt.
efter »kapitel 4-9« indsættes
»samt afsnit IV«.
Denne ændring vil medføre, at Styrelsen for Patientklager kan behandle
klager over forhold omfattet af sundhedslovens afsnit IV vedrørende trans-
plantation med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er fo-
reskrevet en anden klageadgang. Efter gældende lovgivning er det alene
29
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der kan behandle klager over forhold
omfattet af sundhedslovens afsnit IV.
Sundhedslovens afsnit IV blev tidligere flyttet fra klage- og erstatningslo-
vens § 1, stk. 1, 1. pkt. til § 2 stk. 4, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed ved
sin oprettelse overtog en række kompetencer fra Sundhedsstyrelsen. Der op-
stod på den baggrund en uhensigtsmæssig retstilstand i form af myndigheds-
sammenfald fsva. transplantation (afsnit IV i sundhedsloven). En klager
havde dermed ikke en reel mulighed for at få en uvildig prøvelse af sin
klage. Dette blev derfor ændret, hvorefter det kun var disciplinærnævnet,
der kunne behandle klager vedr. afsnit IV.
Da klagesagsbehandlingen siden hen er blevet udskilt fra Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed og overdraget til Styrelsen for Patientklager, er der ikke læn-
gere et myndighedssammenfald. Afsnit IV er derfor blevet tilføjet til § 1,
stk. 1, da det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at Styrelsen
for Patientklager bør have kompetence til at behandle klager vedr. sund-
hedslovens afsnit IV om transplantation.
Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Styrelsen for Patientkla-
ger også kan behandle forløbsklager over behandling foretaget i privat regi,
hvor der ikke er ydet offentligt tilskud. Det vil dermed ikke længere kun
være Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der kan behandle klager over
sundhedsfaglig behandling foretaget i privat regi, hvor patienten selv har
afholdt hele udgiften til behandlingen.
Dette medfører, at Styrelsen for Patientklager også vil kunne behandle kla-
ger over sundhedsfaglig behandling på apoteker. Efter de nugældende regler
har Styrelsen for Patientklager ikke kompetence til at behandle klager over
apotekssektoren, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 130 som frem-
sat, s. 30.
Styrelsen for Patientklager kan fortsat ikke tage stilling til institutioner,
hvor den faglige virksomhed udøves af myndighedspersoner i henhold til
serviceloven, herunder f.eks. vurderingen af, om borgeren skal tildeles en
konkret ydelse. Det hører under serviceloven, som er omfattet af klagead-
gangen til Ankestyrelsen. I det omfang der udøves sundhedsfaglig virksom-
hed i form af undersøgelse, behandling m.v., kan styrelsen dog tage stilling
hertil, også selvom ydelsen er hjemlet i serviceloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 3
30
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Det følger af § 1, stk. 3, at Styrelsen for Patientklager i sager omfattet af
stk. 1 om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæ-
ger, kan træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at der
skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten. Styrelsen
for Patientklager kan desuden træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse
af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Det foreslås, at der i
§ 1, stk. 3,
efter »tandlæger,« indsættes: »mægle forlig
mellem parterne og«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Styrelsen for Patientklager også i
forløbsklager kan mægle forlig mellem parterne i sager vedrørende tandlæ-
ger. Det vil dermed ikke længere kun være Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn, der kan mægle forlig i tandklagesager.
Det bemærkes, at det er ydernummerindehaveren, der hæfter ved tilbage-
betaling af honorar. Det er således kun ydernummerindehaveren eller en
person, der har fuldmagt fra ydernummerindehaveren, der kan indgå forlig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.
Til nr. 4
Det følger af § 1, stk. 7, at patienter, der tager imod et tilbud om dialog
efter stk. 5 eller 6, tilbydes en uvildig bisidder. Styrelsen for Patientklager
og regionsrådet skal oplyse patienten om muligheden for at lade sig ledsage
af en uvildig bisidder i forbindelse med tilbuddet om dialog. Indenrigs- og
sundhedsministeren indgår aftale med en eller flere private institutioner om
administration og drift af bisidderordningen.
Aftaleindgåelsen skal ske med baggrund i et offentligt opslag og for en
nærmere bestemt årrække ad gangen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, L 95 som fremsat, side 9.
Det foreslås, at »eller flere private institutioner« ændres til:
»privat insti-
tution«.
Efter den foreslåede ændring vil det kun være muligt for indenrigs- og
sundhedsministeren at indgå aftale med én privat institution. Det forudsæt-
tes med den foreslåede lovændring, at indenrigs- og sundhedsministeren
indgår aftale med Danske Patienter om varetagelse af bisidderfunktionen.
31
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Såfremt en anden institution vurderes at være bedre egnet, vil der være
mulighed for at indgå aftale med en anden institution.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 5
Det foreslås, at indsætte et nyt stykke efter § 1, stk. 7:
»Stk.
8.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmel-
ser om varetagelsen af bisidderordningen samt budget.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.
Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
via bekendtgørelse kan fastsætte relevante bestemmelser om varetagelsen af
bisidderordningen, og kan fastsætte nærmere regler om budget.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 6
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autorise-
rede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer
autoriseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens ka-
pitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige
lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Det følger videre af be-
stemmelsen, at nævnet ikke kan behandle en klage, hvis den sundhedsfag-
lige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmin-
dre Styrelsen for Patientklager i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik
af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
Det foreslås, at
§ 2, stk. 1,
affattes således, at
Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn, jf. §§ 13-16, kan behandle klager fra patienter over autoriserede
sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autori-
seret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel
4-7 og 9 samt afsnit IV,
når klagen vurderes at indeholde skærpende om-
stændigheder.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudover behandle
klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf.
§1,
har udtalt kritik af behand-
lingssteders sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundheds-
lovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
32
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
kan herudover behandle klager, hvor behandlingsstedet er ophørt.
Sund-
hedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager, hvor der i den øv-
rige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
Den foreslåede ændring vil betyde, at klager ikke længere frit kan vælge
mellem en forløbsklage og en disciplinærnævnsklage. En klage vil som ud-
gangspunkt kun kunne behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,
såfremt klagen vurderes at indeholde skærpende omstændigheder. Det vil
være op til klageren at vælge mellem de to sagstyper i disse tilfælde. Styrel-
sen for Patientklager giver konkret vejledning til klageren om valg af sags-
type.
Det er en forudsætning for, at en klage kan behandles af Sundhedsvæse-
nets Disciplinærnævn, at ansvaret for den sundhedsfaglige behandling kan
placeres hos en eller flere konkrete sundhedspersoner.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil fortsat kunne behandle klager,
hvor Styrelsen for Patientklager har udtalt kritik af behandlingssteders sund-
hedsfaglige virksomhed.
I den situation, hvor et behandlingssted er ophørt, kan klagen kun behand-
les af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Et behandlingssted anses som
ophørt, hvis det ikke længere er muligt at stile en afgørelse til den samme
behandlingsansvarlige enhed, som har foretaget den behandling, der er kla-
get over.
Hvis der er sket overdragelse af en enkeltmandsvirksomhed, beror vurde-
ringen af, om behandlingsstedet er ophørt på, om behandlingsstedet fortsat
leverer de samme sundhedsydelser, om sundhedsydelserne gives af de
samme personer, om ledelsen er den samme, om den behandlingsansvarlige
enhed har samme adresse, og om virksomheden har samme navn. Styrelsen
for Patientklager vil altid foretage en konkret vurdering, hvor de forskellige
momenter ikke nødvendigvis tillægges samme vægt.
Hvis der er sket overdragelse af et aktie- eller et anpartsselskab, fortsætter
selskabet stadig som den samme juridiske person, og en afgørelse kan derfor
stiles til den samme behandlingsansvarlige enhed. Klagen behandles derfor
som udgangspunkt af Styrelsen for Patientklager.
Hvis behandlingsstedet har været drevet som enkeltmandsvirksomhed el-
ler interessentskab, og det er opløst ved konkurs eller opløst på anden måde,
kan afgørelsen ikke længere stiles til den behandlingsansvarlige enhed,
hvorfor klagen kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
33
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
I de tilfælde, hvor behandlingsstedet har været drevet som et aktie- eller
anpartsselskab, og dette er under konkursbehandling, kan afgørelsen stiles
til konkurs- eller likvidationsboet, som træder i stedet for den behandlings-
ansvarlige enhed.
Såfremt konkurs- eller likvidationsboet er afsluttet, inden Styrelsen for Pa-
tientklager har truffet afgørelse, kan afgørelsen ikke længere stiles til den
behandlende enhed, hvorfor klagen herefter kun kan behandles af Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn. Dette gælder dog ikke, hvis boet har overdraget
virksomhedens aktiver til en anden juridisk person, som efter en vurdering
af de ovenfor beskrevne momenter må anses for at være den samme behand-
lingsansvarlige enhed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 7
Det foreslås, at indsætte et nyt stykke efter § 2, stk. 1, således at stk. 2
indeholder en bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere retningslinjer for, hvornår en klage vurderes at indeholde
skærpende omstændigheder efter den foreslåede § 2, stk. 1, så klagen kan
behandles direkte af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Den foreslåede ændring vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
via bekendtgørelse kan fastsætte retningslinjer for, hvornår en klage vurde-
res at indeholde skærpende omstændigheder, så klagen kan behandles di-
rekte af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det forventes, at retningslinjerne vil være i overensstemmelse med krite-
rierne ved Styrelsen for Patientklagers indledningsvise screening af kla-
gerne, hvorefter klager, der rejser begrundet mistanke om aktuel, overhæn-
gende fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden, oversendes til Sty-
relsen for Patientsikkerhed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 8
Det foreslås, at
overskriften
før § 12 a ophæves. Dette som følge af at § 12
a ophæves, jf. nedenfor.
Til nr. 9
34
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
§ 12 a i klage- og erstatningsloven indeholder regler om Det Rådgivende
Praksisudvalg. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at
§ 12 a
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Det Rådgivende Praksisudvalg
nedlægges.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 10
Det følger af den gældende bestemmelse i klage- og erstatningslovens §
58 a, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsministeren kan bemyndige Ankenæv-
net for Patienterstatningens formand eller 1 næstformand til at træffe afgø-
relse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.
Det foreslås, at
§ 58 a, stk. 7,
affattes således: Sekretariatet for Ankenæv-
net for Patienterstatningen træffer på vegne af ankenævnet afgørelse i sager,
der ikke skønnes at frembyde tvivl. Vurderingen af, om en afgørelse frem-
byder tvivl, foretages af sekretariatet.
Den foreslåede ændring vil indebære, at sekretariatet får mulighed for at
træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor afgørelsen efter sekretariatets
vurdering ikke giver anledning til tvivl.
Den foreslåede ændring kræver, at § 10 i bekendtgørelse om forretnings-
orden for Ankenævnet for Patienterstatningen ændres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 2
Efter § 25, stk. 4, 1. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) kan Styrelsen for Patient-
sikkerhed fastsætte regler om overdragelse og opbevaring af patientjourna-
ler i forbindelse med, at en anden autoriseret sundhedsperson overtager be-
handlingen af en patient eller en autoriseret sundhedsperson ophører med
eller overdrager sin virksomhed.
35
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Det følger af § 25, stk. 4, 2. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed på dette
område bemyndiges til at fastsætte regler, der fraviger de almindelige be-
stemmelser om patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysnin-
ger.
Det følger endvidere af § 25, stk. 4, 3. pkt., at sådanne fravigelser ikke kan
omfatte klinikoverdragelser mellem tandlæger.
Det foreslås, at
§ 25, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan
fastsætte regler om, at der ikke skal indhentes samtykke fra hver enkelt pa-
tient, før journalen kan overdrages fra en tandlægeklinik til den overtagende
tandlægeklinik.
Den foreslåede ændring kræver ændring af journalføringsbekendtgørelsen
og vejledning om journalføring på det tandfaglige område.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2025.
Dette er af hensyn til, at Styrelsen for Patientklager skal have tid til at im-
plementere ordningen på en hensigtsmæssig måde.
Med
stk. 3,
foreslås det, at lovens § 1, nr. 1-3 og 6 alene gælder for klager
indgivet efter lovens ikrafttræden. For klager indgivet før lovens ikrafttræ-
den finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Med
stk. 1,
foreslås det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven som udgangspunkt ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
36
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
UDKAST
Det skyldes, at hverken autorisationsloven eller klage- og erstatningsloven
som udgangspunkt gælder for Færøerne eller Grønland.
Efter § 64 i klage- og erstatningsloven, gælder loven ikke for Færøerne og
Grønland, men kan for Færøerne sættes i kraft ved kongelig anordning med
de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Efter § 97 i autorisationsloven, gælder loven ikke for Færøerne og Grøn-
land, men kan for Færøerne sættes i kraft ved kongelig anordning med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Med
stk. 2,
foreslås det, at lovforslagets §§ 1 og 2 ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at de foreslåede ændringer af klage-
og erstatningsloven i lovforslagets § 1 og de foreslåede ændringer af autori-
sationsloven i lovforslagets § 2 kan sættes helt eller delvis i kraft for Færø-
erne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås med
stk. 2, 2. pkt.,
at bestemmelserne kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
37
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815348_0039.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af
4. januar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr.
1011 af 17. juni 2023, foretages følgende æn-
dringer:
§ 1.
Styrelsen for Patientklager, jf. §§ 11 og
12, behandler klager fra patienter over sundheds-
væsenets sundhedsfaglige virksomhed og for-
hold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med
undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lov-
givning er foreskrevet en anden klageadgang.
Styrelsen for Patientklager kan ikke behandle en
klage efter 1. pkt., hvis den faglige virksomhed
eller det forhold, klagen vedrører, helt eller del-
vis er omfattet af en klage efter § 2.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientklager træffer i sa-
ger efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sund-
hedsfaglige virksomhed har været kritisabel, el-
ler om sundhedsvæsenet har handlet i strid med
sundhedslovens kapitel 4-9.
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.
ændres »sundhedsvæse-
nets« til: »behandlingssteders«, og efter »kapitel
4-9« indsættes: »samt afsnit IV«.
2.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »sundhedsvæsenet« til
»behandlingsstedet«.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientklager kan i sager
omfattet af stk. 1 om sundhedsfaglig virksom-
hed, der udøves af praktiserende tandlæger,
træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er
mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis
tilbagebetaling af honoraret til patienten. Styrel-
sen for Patientklager kan desuden træffe afgø-
relse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet
eller betaling for omgørelsen.
3.
I
§ 1, stk. 3,
efter »tandlæger,« indsættes:
»mægle forlig mellem parterne og«.
38
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815348_0040.png
UDKAST
Stk. 4-6. ---
4.
I
§ 1, stk. 7, 3. pkt.,
ændres »eller flere private
institutioner« til: »privat institution«.
Stk. 7.
Patienter, der tager imod et tilbud om
dialog efter stk. 5 eller 6, tilbydes en uvildig bi-
sidder. Styrelsen for Patientklager og regionsrå-
det skal oplyse patienten om muligheden for at
lade sig ledsage af en uvildig bisidder i forbin-
delse med tilbuddet om dialog. Indenrigs- og
sundhedsministeren indgår aftale med en eller
flere private institutioner om administration og
drift af bisidderordningen.
5.
I
§ 1
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter nærmere bestemmelser om varetagelsen af
bisidderordningen samt budget.«
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 9-11.
§ 2.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§
13-16, behandler klager fra patienter over autori-
serede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed, herunder personer autoriseret til speci-
fikke opgaver, og forhold omfattet af sundheds-
lovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV med und-
tagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgiv-
ning er foreskrevet en anden klageadgang. Næv-
net kan ikke behandle en klage, hvis den sund-
hedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er om-
fattet af en klage efter § 1, medmindre Styrelsen
for Patientklager i anledning af klagen efter § 1
har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundheds-
faglige virksomhed.
Stk. 2.
---
6.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»Stk.
1.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,
jf. §§ 13-16, kan behandle klager fra patienter
over autoriserede sundhedspersoners sundheds-
faglige virksomhed, herunder personer autorise-
ret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af
sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV,
når
Styrelsen for Patientklager, jf. §1, har udtalt
kritik af behandlingssteders sundhedsfaglige
virksomhed og forhold omfattet af sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.
Sundheds-
væsenets Disciplinærnævn kan herudover be-
handle klager, hvor behandlingsstedet er ophørt.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke be-
handle klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.«
7.
I
§ 2
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
39
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815348_0041.png
UDKAST
»
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter retningslinjer for, hvornår en klage vurde-
res at indeholde skærpende omstændigheder efter
stk. 1.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Det Rådgivende Praksisudvalg
§ 12 a.
Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter
Det Rådgivende Praksisudvalg. Styrelsen for Pa-
tientklager forelægger sine afgørelser i klagesa-
ger efter § 1 for Det Rådgivende Praksisudvalg,
som rådgiver Styrelsen for Patientklager om sty-
relsens fremtidige afgørelse af sammenlignelige
sager. Det Rådgivende Praksisudvalg rådgiver
desuden Styrelsen for Patientklager om læringen
af sagerne.
Stk. 2.
Det rådgivende Praksisudvalg sammen-
sættes af repræsentanter for patientorganisatio-
ner m.v., faglige organisationer på sundhedsom-
rådet, regioner og kommuner efter sundhedsmi-
nisterens nærmere bestemmelse. Direktøren for
Styrelsen for Patientklager er formand for prak-
sisudvalget.
Stk. 3.
Formanden indkalder Det Rådgivende
Praksisudvalg til møde efter behov og mindst to
gange årligt. Styrelsen for Patientklager redegør
for Det Rådgivende Praksisudvalgs virksomhed i
sin årsrapport.
§ 58 a.---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan
bemyndige nævnets formand eller 1 næstfor-
mand til at træffe afgørelse i sager, der ikke
skønnes at frembyde tvivl.
8.
Overskriften
før § 12 a ophæves.
9.
§ 12 a
ophæves.
10.
§ 58 a, stk. 7,
affattes således:
»Stk.
7.
Sekretariatet for Ankenævnet for Pati-
enterstatningen træffer på vegne af ankenævnet
afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde
tvivl. Vurderingen af, om en afgørelse frembyder
tvivl, foretages af sekretariatet.«
§2
40
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815348_0042.png
UDKAST
I lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret
ved § 1 i lov nr. 737 af 13. juni 2023 og § 2 i lov
nr. 739 af 13. juni 2023, foretages følgende æn-
dringer:
§ 25. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan end-
videre fastsætte regler om overdragelse og opbe-
varing af patientjournaler i forbindelse med, at
en anden autoriseret sundhedsperson overtager
behandlingen af en patient, eller en autoriseret
sundhedsperson ophører med eller overdrager
sin virksomhed, herunder at journalen for tand-
læger og tandplejere kan overdrages på tværs af
disse faggrupper til videre opbevaring. Styrelsen
for Patientsikkerhed kan herunder fastsætte reg-
ler, der fraviger de almindelige bestemmelser om
indhentelse af patienters samtykke til videregi-
velse af helbredsoplysninger. Fravigelser kan
ikke omfatte klinikoverdragelser mellem tandlæ-
ger.
1.
§ 25, stk. 4, 3. pkt.,
ophæves.
41