Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 165
Offentligt
2815343_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Dato: 22-01-2024
Enhed: Sundhedsjura
Sagsbeh.: Emma Midjord
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 656
Dok. nr.: 38087
Høring over udkast til forslag om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for
sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager,
afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedlagte udkast til forslag om
ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af
patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved
patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker) i høring.
Der blev på baggrund af den politiske aftale om en sundhedsreform fra maj 2022
nedsat en arbejdsgruppe, der havde til opgave at afdække patientklagesystemet.
Lovforslaget har bl.a. til formål at implementere arbejdsgruppens anbefalinger,
herunder at gøre patientklagesystemet mere gennemskueligt og tilgængeligt.
Lovforslaget udmønter en del af arbejdsgruppens anbefalinger. Lovforslaget
indeholder derudover forslag til forenklinger på klage- og erstatningsområdet, og
afbureaukratisering af regulering ved ejerskifte i tandlægeklinikker.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget har følgende hovedindhold:
1. Ændring af adgang til disciplinærnævnssager
Efter den nuværende ordning, kan en klager som udgangspunkt selv vælge
at klage over en eller flere sundhedspersoner (disciplinærnævnsklage) eller
over et eller flere behandlingssteder (forløbsklage). Det foreslås, at alle
klager som udgangspunkt skal starte som forløbsklager. Hvis der gives kritik i
en sag, så skal den fortsat kunne behandles som en disciplinærnævnssag.
2.
Ændring af bisidderordning
Patienter, der skal til dialogsamtale med regionen i forbindelse med en
klagesag, skal tilbydes en uvildig bisidder. Det følger af klage- og
erstatningsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren indgår aftale med en
eller flere private institutioner om administration og drift af
bisidderordningen. Aftaleindgåelsen skal ifølge lovbemærkningerne ske med
baggrund i et offentligt opslag og for en nærmere bestemt årrække ad
gangen.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815343_0002.png
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at indenrigs- og
sundhedsministeren kan indgå aftale med én privat institution om
administration og drift af bisidderordningen uden at der skal foretages
gentagne opslag/udbud.
Det foreslås desuden, at det i lovbemærkningerne forudsættes, at der indgås
aftale med Danske Patienter, således at foreningen får til opgave at drive
bisidderordningen permanent. Dette er en anbefaling fra arbejdsgruppen
om afdækning af patientklagesystemet.
Danske Patienter har drevet bisidderordningen siden 2013, hvor det blev
indført som en prøveordning. Her udviklede Danske Patienter ordningen
med støtte fra det daværende sundhedsministerium. Bisidderordningen blev
etableret ved lov i 2017. Herefter har Danske Patienter vundet ordningen
ved hvert udbud. For at sikre kontinuitet i den vigtige ordning, som
bisidderordningen er, vurderer ISM, at det er vigtigt, at Danske Patienter kan
drive ordningen permanent. Dette vil desuden skabe en større stabilitet,
hvilket vil være til gavn for patienterne.
Forslaget er ikke til hinder for, at der i fremtiden kan indgås aftale med en
anden institution, såfremt der kommer en stærkere aktør på banen eller
Danske Patienter ikke længere ønsker at drive ordningen.
3.
Afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker
Efter de nuværende regler skal der ved klinikoverdragelser mellem
tandlæger indhentes samtykke fra patienterne for at kunne overdrage
patientjournalerne. Dette er en særregel, indsat under Folketingets
behandling af L 204 (Folketingstidende 2020-21) ved et ændringsforslag
fremsat af DF og SF, for tandlæger, der ikke gælder andre faggrupper.
Særreglen foreslås ophævet (autorisationslovens § 25, stk. 4, 3. pkt.) Det har
nemlig, som også forventet af ministeriet, og som anført af den daværende
sundhedsminister under folketingsbehandlingen, vist sig uhensigtsmæssigt
tungt at administrere for tandlægerne. Vedtages ændringen, gælder ”sige-
fra-ordningen”,
som blev indført i 2006, og reglerne vil igen være ens for alle
grupper af autoriserede sundhedspersoner.
Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg
Det Rådgivende Praksisudvalg har til opgave at rådgive Styrelsen for
Patientklager om deres afgørelser i forløbsklagesager og om læringen af
sagerne, jf. klage- og erstatningslovens § 12 a. Det foreslås at afvikle dette
udvalg, da de ikke er fremkommet med anbefalinger siden oprettelsen af
Styrelsen for Patientklager i 2018. Det vurderes på baggrund heraf, at der
ikke længere er et behov for Det Rådgivende Praksisudvalg, da udvalget har
udlevet sit virke.
Det skal hertil bemærkes, at der med de tiltag, der iværksættes på baggrund
af anbefalingerne i afrapporteringen vedr. afdækning af
patientklagesystemet, er sikret et fortsat stort fokus på læring fra Styrelsen
for Patientklagers afgørelser. Styrelsen for Patientklager skal i højere grad
offentliggøre afgørelser, der rummer et læringsperspektiv, og styrelsens
praksissammenfatninger skal prioriteres. Endvidere anbefales det, at
ledelsen på behandlingssteder fastlægger lokale retningslinjer for håndtering
af afgørelser fra patientklagesager.
4.
Side 2
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
2815343_0003.png
Derudover bidrager pkt. 1 (ændring af adgang til disciplinærnævnsklager) til
en større læring i sundhedsvæsenet. Det skyldes, at sagsbehandlingstiden er
kortere, hvorfor der vil være hurtigere vej fra fejl til læring. Forløbsklager
giver desuden bedre mulighed for læring, relateret til procedurer,
arbejdsgange, ledelse og organisering end ved disciplinærnævnsklagerne.
5.
Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager
Efter de nuværende regler er det alene Ankenævnet for Patienterstatningen
og formanden for nævnet, der kan træffe afgørelser i erstatningsankesager,
jf. klage- og erstatningslovens § 58 a. Det foreslås, at sekretariat for
Ankenævnet for Patienterstatningen, i stedet for formanden for nævnet,
skal have mulighed for på vegne af ankenævnet at træffe afgørelse i
erstatningsankesager, hvor afgørelsen efter sekretariatets vurdering ikke
frembyder tvivl. Dette vil medføre en kortere sagsbehandlingstid samt
reducere nævnsudgifterne.
Anmodning om bemærkninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle
bemærkninger til udkastet
senest den 19. februar 2024.
Bemærkninger bedes
fremsendt til ministeriets kontor Sundhedsjura og Lovkvalitet på
[email protected]
med
kopi til
[email protected].
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Emma Midjord på tlf.
20 40 78 18 eller mail
[email protected].
Der vedlægges en fortegnelse over hørte myndigheder og organisation m.v.
Med venlig hilsen
Emma Midjord
Side 3