SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

M [email protected]

W sum.dk

Til høringsparterne på vedlagte høringsliste

Dato: 22-01-2024

Enhed: Sundhedsjura

Sagsbeh.: Emma Midjord

Koordineret med:

Sagsnr.: 2023 - 656

Dok. nr.: 38087

Høring over udkast til forslag om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager,

afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og

afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender hermed vedlagte udkast til forslag om

ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af

patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved

patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og

afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker) i høring.

Der blev på baggrund af den politiske aftale om en sundhedsreform fra maj 2022

nedsat en arbejdsgruppe, der havde til opgave at afdække patientklagesystemet.

Lovforslaget har bl.a. til formål at implementere arbejdsgruppens anbefalinger,

herunder at gøre patientklagesystemet mere gennemskueligt og tilgængeligt.

Lovforslaget udmønter en del af arbejdsgruppens anbefalinger. Lovforslaget

indeholder derudover forslag til forenklinger på klage- og erstatningsområdet, og

afbureaukratisering af regulering ved ejerskifte i tandlægeklinikker.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget har følgende hovedindhold:

1. Ændring af adgang til disciplinærnævnssager

Efter den nuværende ordning, kan en klager som udgangspunkt selv vælge

at klage over en eller flere sundhedspersoner (disciplinærnævnsklage) eller

over et eller flere behandlingssteder (forløbsklage). Det foreslås, at alle

klager som udgangspunkt skal starte som forløbsklager. Hvis der gives kritik i

en sag, så skal den fortsat kunne behandles som en disciplinærnævnssag.

Ændring af bisidderordning

Patienter, der skal til dialogsamtale med regionen i forbindelse med en

klagesag, skal tilbydes en uvildig bisidder. Det følger af klage- og

erstatningsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren indgår aftale med en

eller flere private institutioner om administration og drift af

bisidderordningen. Aftaleindgåelsen skal ifølge lovbemærkningerne ske med

baggrund i et offentligt opslag og for en nærmere bestemt årrække ad

gangen.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 165: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at indenrigs- og

sundhedsministeren kan indgå aftale med én privat institution om

administration og drift af bisidderordningen uden at der skal foretages

gentagne opslag/udbud.

Det foreslås desuden, at det i lovbemærkningerne forudsættes, at der indgås

aftale med Danske Patienter, således at foreningen får til opgave at drive

bisidderordningen permanent. Dette er en anbefaling fra arbejdsgruppen

om afdækning af patientklagesystemet.

Danske Patienter har drevet bisidderordningen siden 2013, hvor det blev

indført som en prøveordning. Her udviklede Danske Patienter ordningen

med støtte fra det daværende sundhedsministerium. Bisidderordningen blev

etableret ved lov i 2017. Herefter har Danske Patienter vundet ordningen

ved hvert udbud. For at sikre kontinuitet i den vigtige ordning, som

bisidderordningen er, vurderer ISM, at det er vigtigt, at Danske Patienter kan

drive ordningen permanent. Dette vil desuden skabe en større stabilitet,

hvilket vil være til gavn for patienterne.

Forslaget er ikke til hinder for, at der i fremtiden kan indgås aftale med en

anden institution, såfremt der kommer en stærkere aktør på banen eller

Danske Patienter ikke længere ønsker at drive ordningen.

Afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker

Efter de nuværende regler skal der ved klinikoverdragelser mellem

tandlæger indhentes samtykke fra patienterne for at kunne overdrage

patientjournalerne. Dette er en særregel, indsat under Folketingets

behandling af L 204 (Folketingstidende 2020-21) ved et ændringsforslag

fremsat af DF og SF, for tandlæger, der ikke gælder andre faggrupper.

Særreglen foreslås ophævet (autorisationslovens § 25, stk. 4, 3. pkt.) Det har

nemlig, som også forventet af ministeriet, og som anført af den daværende

sundhedsminister under folketingsbehandlingen, vist sig uhensigtsmæssigt

tungt at administrere for tandlægerne. Vedtages ændringen, gælder ”sige-

fra-ordningen”,

som blev indført i 2006, og reglerne vil igen være ens for alle

grupper af autoriserede sundhedspersoner.

Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

Det Rådgivende Praksisudvalg har til opgave at rådgive Styrelsen for

Patientklager om deres afgørelser i forløbsklagesager og om læringen af

sagerne, jf. klage- og erstatningslovens § 12 a. Det foreslås at afvikle dette

udvalg, da de ikke er fremkommet med anbefalinger siden oprettelsen af

Styrelsen for Patientklager i 2018. Det vurderes på baggrund heraf, at der

ikke længere er et behov for Det Rådgivende Praksisudvalg, da udvalget har

udlevet sit virke.

Det skal hertil bemærkes, at der med de tiltag, der iværksættes på baggrund

af anbefalingerne i afrapporteringen vedr. afdækning af

patientklagesystemet, er sikret et fortsat stort fokus på læring fra Styrelsen

for Patientklagers afgørelser. Styrelsen for Patientklager skal i højere grad

offentliggøre afgørelser, der rummer et læringsperspektiv, og styrelsens

praksissammenfatninger skal prioriteres. Endvidere anbefales det, at

ledelsen på behandlingssteder fastlægger lokale retningslinjer for håndtering

af afgørelser fra patientklagesager.

Side 2

Derudover bidrager pkt. 1 (ændring af adgang til disciplinærnævnsklager) til

en større læring i sundhedsvæsenet. Det skyldes, at sagsbehandlingstiden er

kortere, hvorfor der vil være hurtigere vej fra fejl til læring. Forløbsklager

giver desuden bedre mulighed for læring, relateret til procedurer,

arbejdsgange, ledelse og organisering end ved disciplinærnævnsklagerne.

Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager

Efter de nuværende regler er det alene Ankenævnet for Patienterstatningen

og formanden for nævnet, der kan træffe afgørelser i erstatningsankesager,

jf. klage- og erstatningslovens § 58 a. Det foreslås, at sekretariat for

Ankenævnet for Patienterstatningen, i stedet for formanden for nævnet,

skal have mulighed for på vegne af ankenævnet at træffe afgørelse i

erstatningsankesager, hvor afgørelsen efter sekretariatets vurdering ikke

frembyder tvivl. Dette vil medføre en kortere sagsbehandlingstid samt

reducere nævnsudgifterne.

Anmodning om bemærkninger

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle

bemærkninger til udkastet

senest den 19. februar 2024.

Bemærkninger bedes

fremsendt til ministeriets kontor Sundhedsjura og Lovkvalitet på

[email protected]

med

kopi til

[email protected].

Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til fuldmægtig Emma Midjord på tlf.

20 40 78 18 eller mail

[email protected].

Der vedlægges en fortegnelse over hørte myndigheder og organisation m.v.

Med venlig hilsen

Emma Midjord

Side 3