Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-01-2024
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: jra
Sagsnr.:2023 - 7166
Dok. nr.: 67618
./.
Til Sundhedsudvalgets orientering fremsendes hermed Statens Serum Instituts
risikovurdering af 6. december 2023 om TBE (tick-borne encephalitis/ flåtbåren
centraleuropæisk hjernebetændelse), som SSI offentliggør den 18. januar 2024. TBE
er en alvorlig virussygdom, der i sjældne tilfælde overføres til mennesker med flåter.
Risikovurderingen er udarbejdet på anmodning fra Sundhedsstyrelsen efter
meldinger i sommeren 2023 om en mulig øget udbredelse af TBE i Danmark.
Det fremgår blandt andet af risikovurderingen, at overordnet set anses der at være
en meget lille sandsynlighed for den enkelte person for at blive smittet med TBE i
Danmark og derpå også udvikle TBE-hjernebetændelse, både på nuværende
tidspunkt og de kommende fem år, selv om der forventes såvel en stigning i antallet
af patienter med TBE som en øget geografisk udbredelse.
Det fremgår videre, at sygdomsbelastningen for TBE-virus vurderes at være meget lav
til lav for alle områder af Danmark, også i de næste fem smittesæsoner.
Statens Serum Institut vurderer derfor samlet set, at risikoen for TBE er så lav, at
vaccination normalt ikke vil være relevant
–
heller ikke for børn og personale i f.eks.
skovbørnehaver. Vaccination mod TBE er tilgængelig i Danmark mod egenbetaling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde