Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 154
Offentligt
2808111_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 09-01-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2023 - 1858
Dok. nr.: 77300
Forbud mod tre nye euforiserende stoffer
Efter at have modtaget indberetninger om fund i Danmark af stofferne H4-CBD, HHCP
og THCP, som alle er såkaldte syntetiske cannabinoider, har Sundhedsstyrelsen
vurderet de tre stoffer og på grundlag af vurderingen indstillet til Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, at de alle optages på bekendtgørelse om euforiserende stoffer.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse henvist til, at brug af H4-CBD, HHCP og THCP
vurderes at indebære en alvorlig sundhedsrisiko på linje med risikoen ved brug af
stoffet THC, som er det psykoaktive stof i cannabis, og som i lighed med cannabis
allerede er optaget på bekendtgørelsen.
Med Sundhedsstyrelsens indstilling opfyldes de lovgivningsmæssige betingelser for,
at H4-CBD, HHCP og THCP kan optages på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.
På den baggrund udsteder Indenrigs- og Sundhedsministeriet nu en bekendtgørelse
om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Ændringsbekendtgørelsen
betyder, at H4-CBD, HHCP og THCP fremover kun må anvendes i medicinsk og
videnskabeligt øjemed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde