SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 149
Offentligt

Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Rapportering pr. 3. kvartal 2023 til Folketingets Sundhedsudvalg

Indhold

Indhold .....................................................................................................................................................................................................2

Indledning ........................................................................................................................................................................................3

Baggrund .........................................................................................................................................................................................3

2.1

2.2

Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle ...........................................................................................4

Effektiviseringskrav .................................................................................................................................................................4

Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn .............................................................................................................6

3.1

3.2

3.3

3.4

Status på fremdrift og ibrugtagning ......................................................................................................................................6

Status på realisering af effektiviseringskrav ..........................................................................................................................8

Status på regionernes evalueringer af afsluttede projekter ................................................................................................9

Status på kapacitet .................................................................................................................................................................9

Aktuelle temaer ...............................................................................................................................................................................9

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.7.1

Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalerne .....................................................................................................................9

Håndtering af budgetoverskridelser ................................................................................................................................... 10

Reviderede rammer for Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn med projekterne .................................................... 10

Etablering af advisory boards i regionerne ........................................................................................................................ 10

Status på igangværende projekter ..................................................................................................................................... 10

Sundhedsfond ...................................................................................................................................................................... 12

Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne ............................................................................................ 12

Beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland .................................................................................................. 13

Side 2

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

1. Indledning

Med de 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier er der afsat en samlet ramme på 57,2 mia. kr. (23-pl) til investeringer i nye

og moderniserede sygehuse,

jf. dog afsnit 4.2 vedr. Håndtering af budgetoverskridelser.

Regionerne er bygherrer, mens staten

udbetaler støtte og fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier. Ti byggerier er fuldt ibrugtaget og tre er delvist ibrugta-

get. Byggerierne ibrugtages løbende frem mod 2026. De seks igangværende projekter er sat under skærpet tilsyn af Indenrigs-

og Sundhedsministeriet. Regionerne forventer fortsat at kunne realisere de aftalte effektiviseringsgevinster på ca. 2,6 mia. kr.

(23-pl).

2. Baggrund

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal orientere Sundhedsudvalget (kvartalsvist) og Finansudvalget (årligt) om status på de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,

jf. administrationsgrundlag vedr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets kvalitetsfonds-

midler til sygehusinvesteringer.

Samtidig orienteres udvalgene om baggrunden og rammerne for den samlede investering i de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Med mindre andet er angivet, afspejler denne orientering status på byggerierne pr.

ultimo 3. kvartal 2023.

Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et tidssvarende og bæredygtigt sygehus-

væsen kræver strukturændringer og investeringer i nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i

2007 et ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i forhold til en række i økonomiaf-

talen fastlagte principper vedrørende samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.

Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (det såkaldte Erik Juhl-udvalg) vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en antagelse

om, at der som følge af udvikling i teknologi, nye behandlingsformer mv. i perioden 2007-2020 ville ske en vækst på ca. 50 pct.

i antallet af ambulante behandlinger og et modsvarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct., svarende til et årligt fald

på 1,7 pct

Der var ikke tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.

På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt fast i finansloven for 2009. Der blev

fastlagt en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne

med 16,4 mia. kr. Med økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til energiinveste-

ringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den samlede totalramme for projekterne er dermed 57,2 mia. kr. i 23-pl,

jf. dog afsnit 4.2

vedr. Håndtering af budgetoverskridelser.

De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fæl-

les for projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af sygehusdriften, herunder den højt specialiserede akutbe-

handling, på færre matrikler, hvilket er en central forudsætning i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutområdet fra 2007

I regeringens støttetilsagn til de enkelte projekter er der fastsat en økonomisk totalramme. Inden for denne ramme er det regi-

onens ansvar at opføre et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som

fremgår af tilsagnet,

jf. regnskabsinstruksen for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.

Med formuleringen vedr. kapacitet

forstås, at kapaciteten skal svare til det af regionen forventede behov ved ibrugtagning, idet ekspertpanelet understregede, at

det var op til den enkelte region at træffe beslutninger om den konkrete dimensionering af det enkelte byggeri,

jf. Boks 1.

Boks 1

Ekspertpanelet om generelle forudsætninger og regionernes handlerum

”Det er centralt at understrege, at der med de fastlagte økonomiske rammer ikke er tilsigtet en detailstyring af regionernes

projekter. De forudsætninger

om behovsfremskrivning, dimensionering og kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er ikke hver for sig forudsat bindende

for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsramme kan regionen i projekteringsfasen fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige

lokalt

– under iagttagelse af de generelle principper om bl.a. bedre kapacitetsudnyttelse.”

Ekspertpanelet anvendte hhv. ambulante besøg/ambulante behandlinger og senge/sengedage overlappende. For redegø-

relse vedr. ekspertpanelets begrebsanvendelse henvises til svar på SUU alm. del spm. 238, 239 og 736 (2019-20).

Sundhedsstyrelsen (2007):

Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen

Side 3

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Kilde:

Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer 2010: Regionernes investerings- og sygehusplaner - Screening og vurdering II

Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv. Totalrammen

er gældende i hele projektperioden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har dog taget til efterretning, at nogle projekter efter

en konkret vurdering har besluttet at reducere budgettet til it, udstyr og apparatur mv. De ændringer, der i øvrigt sker i projek-

terne, er prioriteringer og omdisponeringer foretaget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske totalramme sikrer,

at der også er midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkost-

ningseffektive og innovative løsninger.

2.1 Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle

Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en regnskabs- og en revisionsinstruks.

Administrationsgrundlaget beskriver de overordnede rammer for ministeriets tilsyn samt ansvarsfordelingen mellem ministe-

riet og regionerne. Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder rammerne for

regionernes rapportering til ministeriet.

Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at regionerne skal levere fuldt funktions-

dygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan håndtere fremtidens behandlingsbehov,

jf. også Boks 1.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med projekterne. Formålet med tilsynet

er at sikre, at de enkelte projekter lever op til regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den

økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på regionernes rapporteringer om projek-

terne, der også tilgår regionsrådene. Den statslige opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af øko-

nomisk karakter,

jf. administrationsgrundlaget.

Såfremt rapporteringerne ikke betrygger Indenrigs- og Sundhedsministeriet i, at det enkelte projekt kan leve op til det overord-

nede formål, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Sanktionerne kan være uformelle (fx ved hyppigere møder

med regionen), eller formelle i form af et skærpet tilsyn.

De konkrete rammer for et skærpet tilsyn vil afhænge af udfordringerne i det konkrete projekt, men kan fx indebære jævnlige

møder med ministeriet og særlige rapporteringskrav. Ministeriet vil desuden kunne pålægge regionen at igangsætte en eks-

tern vurdering af projektets styring og handlemuligheder. I særlige tilfælde vil ministeriet kunne pålægge regionen at etablere

en uafhængig rådgivningsfunktion, som har adgang til alt relevant materiale og refererer direkte til direktionen og/eller regi-

onsrådsformanden. De nærmere rammer herfor vil kunne fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter en konkret

vurdering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden mulighed for at sætte udbetaling af kvalitetsfondsmidler i bero og revidere

lånedispensationer. I særlige tilfælde kan regionen eventuelt pålægges at tilbagebetale udbetalte midler.

2.2 Effektiviseringskrav

Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye bygninger understøtter en mere effektiv drift,

jf. Boks

Boks 2

Baggrund om effektiviseringskrav i kvalitetsfondsprojekterne

”Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at finansiere aktivitetsvækst på

sygehusene i takt med, at

gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og

moderne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed

for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og

vedligeholdelse af sygehusene.”

Kilde:

Aftale om regionernes økonomi for 2010.

Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i de endelige støttetilsagn blevet tildelt et konkret ef-

fektiviseringskrav. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på ca. 2,6 mia. kr. (23-pl).

Side 4

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Grundlag for effektiviseringskravene

Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem fire og otte procent af driftsudgifterne for de funktioner, der berøres af byg-

geriet

. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i

kvalitetsfondsprojektet, og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger, som forventes at kunne tilrettelæg-

ges mere effektivt som følge af kvalitetsfondsinvesteringen.

Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to screeningsrapporter fra 2008 og 2010

der bl.a. indeholder en række generelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger. Det gæl-

der fx følgende:

•

Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af enestuer og udvidet driftstid for scannere, am-

bulatorier m.m.

Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk teknologi og fysiske rammer, der under-

støtter bedre patientforløb,

Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af enestuer i nybyggeri,

Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behandlingsformer, fx kikkertkirurgi i stedet for

åben kirurgi,

Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget anvendelse af telemedicin m.m.

Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut behandling på færre enheder og etable-

ring af fælles akutmodtagelser med speciallæger i front,

jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.

Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de nye bygninger dels afspejlede de konkrete

forbedringer, der kunne opnås med nye bygninger, dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forven-

tes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om at frigøre ressourcer ved at understøtte

bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejdsgange og bedre patientforløb

–

ikke om at løse den samme opgave på samme måde

med færre ressourcer.

Ekspertpanelets vurdering af potentialet for en mere effektiv drift afhang i høj grad af den konkrete kontekst for det enkelte

byggeri (fx om der var tale om en tilbygning til et eksisterende hospital eller nybyggeri, om det var somatik eller psykiatri, i hvil-

ket omfang der er mulighed for at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpanelet en konkret vurde-

ring af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af regionernes egne potentialevurderinger,

jf. også svar på SUU

alm. del spm. 150 (2019-20) vedr. regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.

Rammer for realisering af effektiviseringskravet

Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal bidrage til finansiering af ny sygehusaktivitet. Det

er med afviklingen af det generelle produktivitetskrav for sygehusene

ikke forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-

aktivitet skal stige med et beløb svarende til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret

forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv

kan prioritere.

Effektiviseringskravene indebærer ikke en reduktion af de regionale budgetter, og de frigjorte midler indgår ikke i opgørelser af

evt. økonomiske løft i de årlige økonomiaftaler med regionerne,

jf. svar på SUU alm. del spm. 243 (2019-20).

Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller driftsregnskab for det rele-

vante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve inve-

steringen. De konkrete formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i

svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).

https://sum.dk/publikationer-sundhed/2008/november/regionernes-investerings-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering

https://sum.dk/publikationer-sundhed/2010/november/regionernes-investering-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering-

ii.

Ekspertpanelets sammensætning og kommissorium fremgår af screeningsrapporterne.

Produktivitetskravet pålagde i perioden 2002-2018 sygehusene 2 pct. årlig aktivitetsvækst uden direkte økonomisk kompen-

sation. Kravet blev suspenderet med Aftale om regionernes økonomi for 2018 og endeligt afskaffet med aftalen for 2019.

Side 5

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes arbejde med at realisere mulige

effektiviseringer foregår i praksis løbende frem mod fuld ibrugtagning,

jf. status på realisering af effektiviseringskrav nedenfor.

Den budgetmæssige realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt med regionerne i Aftale om regioner-

nes økonomi for 2017. Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte region til ny

sygehusaktivitet. De resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne anvendes til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og

kræft mv. Disse frigjorte midler fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem

mod et niveau på ca. 2,6 mia. kr. (23-pl) årligt i 2025. Med denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at de

regioner, der har fået flest midler fra Kvalitetsfonden, deler gevinsterne med de øvrige regioner. Omfordelingen har hjemmel i

Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (lov nr. 1735 af 27/12/2016).

Rammer for opfølgning på effektiviseringsarbejdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale arbejde med effektiviseringerne, som

skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle

effektiviseringer. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,

jf. særskilt afsnit om Rigsrevisionen nedenfor.

3. Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn

Alle igangværende byggerier rapporterer kvartalsvist til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 14 projekter har anmodet om og

modtaget adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret med Aftale om regionernes økonomi for

2013. Ti projekter er fuldt ibrugtaget, og tre projekter er delvist ibrugtaget,

jf. Tabel 1, Figur 1 og afsnit om fremdrift og ibrug-

tagning nedenfor.

3.1 Status på fremdrift og ibrugtagning

Fremdrift og færdiggørelsesgrad

Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret tidsplan, dels en opgørelse af færdig-

gørelsesgrad for projektet som helhed samt for de enkelte delprojekter. De enkelte projekters færdiggørelsesgrad er dog ikke

illustreret i denne status, da regionerne aktuelt arbejder med at etablere en hensigtsmæssig metode til opgørelse af færdiggø-

relsesgrad for igangværende projekter med forventede væsentlige budgetoverskridelser.

Status på realiseret og forventet ibrugtagning

Følgende byggerier betragtes som fuldt ibrugtaget,

jf. Tabel 1

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Nyt Hospital Herlev

Det Nye Universitetshospital i Aarhus

Regionshospitalet Viborg (ombygning i mindre omfang udestår

–

forventes ibrugtaget ultimo 2024)

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup

Psykiatri i Slagelse

Akutmodtagelse i Slagelse

Kolding Sygehus

Aabenraa Sygehus

Følgende byggerier er delvist ibrugtaget:

Nyt Hospital Bispebjerg

Nyt Hospital Hvidovre

Universitetshospital Køge

Byggerierne er i dette dokument beskrevet med de navne, de har eller havde i anlægsperioden, selvom flere af byggerierne i

færdig tilstand enten anvender et nyt navn (fx Regionshospitalet Gødstrup) eller navnet på det større hospital, de færdige byg-

gerier indgår i (fx Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital).

Side 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Tabel 1

Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for Sundhedsministeriets tilsyn og forventet ibrugtagningsår

Ibrugtaget /

forventet fuld

ibrugtagning

Ved

Aktuel endeligt

status

tilsagn

2027

2022

2026

2024

2020

2021

2024

2018

2020

2021

2018

Projekt

* = Delvist ibrugtaget

^ = Fuldt ibrugtaget

(FAM) = Akuthospital med fælles

akutmodtagelse

Region Hovedstaden

Nyt Hospital Bispebjerg* (FAM)

Nyt Hospital Herlev^ (FAM)

Nyt Hospital Nordsjælland (FAM)

Nyt Hospital Hvidovre* (FAM)

Det Nye Rigshospital^

Ny Retspsykiatri Sct. Hans^

Region Midtjylland

Det Nye Universitetshospital i Aar-

hus (DNU)^ (FAM)

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup

(DNV)^ (FAM)

Regionshospitalet Viborg (RHV)^

(FAM)

Region Nordjylland

Nyt Aalborg Universitetshospital

(NAU) (FAM)

Region Sjælland

Universitetshospital Køge (USK)*

(FAM)

Psykiatri i Slagelse^

Akutmodtagelse i Slagelse^ (FAM)

Region Syddanmark

Kolding Sygehus^ (FAM)

Nyt Odense Universitetshospital

(Nyt OUH) (FAM)

Aabenraa Sygehus^ (FAM)

I alt

Anm.:

Totalramme

totalramme/

Økonomisk

(mio. kr.,

(mio. kr., nyt styrende budget

prognose,

2009-pl)

2023-pl) (mio. kr., 2023-pl)

pct.

13.092

17.729

20.587

3.004

2.290

3.907

1.470

1.855

566

10.837

6.451

3.222

1.164

4.191

5.493

4.083

1.110

300

8.621

912

6.444

1.264

42.234

4.068

3.101

5.290

1.991

2.512

766

14.675

8.736

4.363

1.576

5.675

7.438

5.529

1.503

406

11.673

1.235

8.726

1.712

57.190

4.609

3.101

7.608

1.991

2.512

766

14.675

8.736

4.363

1.576

7.131

7.713

5.804

1.503

406

12.113

1.235

9.166

1.712

62.394

Status for

ministeriets tilsyn

14 Skærpet tilsyn

Byggeri afsluttet, anlægs-

9 regnskab udestår

49 Skærpet tilsyn

38 Skærpet tilsyn

Anlægsregnskab afsluttet,

14-17 verserende tvister

Byggeri afsluttet, anlægs-

4 regnskab udestår

Byggeri afsluttet, anlægs-

0 regnskab udestår

Byggeri afsluttet, anlægs-

0 regnskab udestår

0 Kvartalsvis rapportering

2019

2022

2020

2019

2020

2018

30 Skærpet tilsyn

2026

2020

5 Skærpet tilsyn

Anlægsregnskab og evt.

21 tvister afsluttet

Anlægsregnskab og evt.

0 tvister afsluttet

Anlægsregnskab afsluttet,

0 verserende tvister

6 Skærpet tilsyn

Anlægsregnskab og evt.

1 tvister afsluttet

2026

2015

2013

2021

2014

2013

2017

2026

2020

2016

2020

Kilde:

1: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb på 60 mio. kr. (09-pl) til

sikring, som er finansieret af Region Sjælland.

Kolonnen ”Totalramme/nyt styrende budget”

angiver enten totalramme eller nyt styrende budget, afhængigt af

hvad der er relevant for det pågældende projekt. 2: Den økonomiske prognose angiver den forventede afvigelse fra den oprindelige totalramme i pct. Et positivt tal

angiver forventet merforbrug. For projekter, hvor regnskabet er afsluttet, viser kolonnen det endelige resultat. 3: De angivne årstal vedr. forventet fuld

ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx ombygning eller etablering

af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet. På denne baggrund vil det ikke

være retvisende at opgøre projekternes forsinkelse ved at sammenholde det forventede ibrugtagningsår ved endeligt tilsagn med den aktuelle forventning. 4: Alt

væsentligt nybyggeri er ibrugtaget, og der udestår kun mindre leverancer, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig risiko for den samlede overholdelse af budget

og øvrige tilsagnsvilkår.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.

Opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår

Der er forsinkelser på en række projekter ift. forventningen ved regionernes ansøgninger om endeligt støttetilsagn. Det er dog

ikke et tilsagnsvilkår, at byggerierne ibrugtages i det år, der var forudsat ved endeligt tilsagn.

Det gælder samtidig for en række af projekterne, at de forskellige leverancer i tidsplanen er forskudt ift. den oprindelige plan,

så den oprindelige og den aktuelle tidsplan ikke umiddelbart kan sammenlignes. Det gælder fx for en række projekter, at min-

dre leverancer falder ét eller flere år efter, at projektets væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget. Dermed vil det ikke være

retvisende at opgøre projekternes forsinkelse som forskellen i forventet ibrugtagningsår hhv. ved endeligt tilsagn og nu.

Side 7

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Den forventede ibrugtagningstakt for byggerierne fremgår af Figur 1 nedenfor.

Figur 1

Ibrugtagning af kvalitetsfondsprojekter: Aktuel status og forventning i kommende år

Køge

Aalborg

Nordsjælland

Odense

Hvidovre

Bispebjerg

Køge

Aalborg

Nordsjælland

Odense

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Bispebjerg

Køge

Hvidovre

Delvist

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2023

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2024

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2025

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2026

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2027

Aktuel status

Anm.:

Kilde:

De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i

form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af

tilsagnskravet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.

3.2 Status på realisering af effektiviseringskrav

Regionerne skal som led i etableringen af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier realisere varige effektiviseringsgevinster

for i alt 2,6 mia. kr. (23-pl),

jf. pkt. 2.2 ovenfor.

Regionerne har i den forbindelse planlagt i alt 194 konkrete effektiviseringstil-

tag. De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i regionerne.

Regionerne forventede pr. ultimo 2022 at have gennemført effektiviseringstiltag og dermed realiseret gevinster for i alt ca. 1,8

mia. kr.,

jf. årlig rapportering for 2022 til FIU og SUU vedr. kvalitetsfondsprojekter.

Det svarer til 60,6 pct. af det samlede forud-

satte krav til effektiviseringer.

Organisatoriske effektiviseringstiltag i form af tiltag vedrørende eksempelvis logistik/IT eller optimerede patientforløb udgør

størstedelen af regionernes indmeldte effektiviseringstiltag målt på både antallet af tiltag og det samlede økonomiske potenti-

ale.

Side 8

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Figur 2

Regionernes forventede realisering af driftsgevinster pr. ultimo 2022 (mio. kr., 23-pl)

3000

2500

2000

1500

1000

500

2012

Kilde:

Regionerne

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

3.3 Status på regionernes evalueringer af afsluttede projekter

Regionerne skal udarbejde en evalueringsrapport ved ibrugtagning af de enkelte kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, som

beskriver projektets resultater i forhold til at skabe muligheder for effektiviseringer samt bedre kapacitetsudnyttelse og bedre

patientforløb mv. De årlige rapporteringer til Folketinget (Finansudvalget og Sundhedsudvalget) pr. 4. kvartal indeholder en

opsamling af hovedpointer fra de evalueringer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget. Evalueringerne fra de

enkelte projekter er tilgængelige på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside

3.4 Status på kapacitet

Det er et tilsagnsvilkår, at de nye sygehuse dimensioneres til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra ekspertpanelets side

forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere

fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.,

jf. Boks 1.

Siden

endeligt tilsagn er det samlede planlagte antal nybyggede senge i kvalitetsfondsprojekterne reduceret. Justeringerne af det

planlagte antal senge svarer generelt til regionernes forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt en større reduktion i

antallet af sengedage end tidligere forudsat. Regionerne kvitterer løbende for, at den planlagte kapacitet forventes at være

tilstrækkelig.

4. Aktuelle temaer

4.1 Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalerne

Det fremgik af Aftale om regionernes økonomi for 2023 (ØA23), at

”Regeringen noterer sig, at flere regioner oplever ekstraordinære udfordringer med kvalitetsfondsprojekter som følge

af den aktuelle situation. Ekstraordinære udfordringer i konkrete

projekter kan tages op med Sundhedsministeriet”.

Den tidligere regering gav i forlængelse heraf ikke tilsagn om konkrete løsninger.

Det fremgik videre af Aftale om regionernes økonomi for 2024 (ØA24), at

”Regionerne har for konkrete projekter budgetudfordringer

herunder afledt af prisstigninger og leveranceudfordringer

som følge af bl.a. covid-19 og krigen i Ukraine samt konkrete styringsudfordringer. I forlængelse af økonomiaftalen for

2023 har regeringen håndteret budgetoverskridelser på flere igangværende projekter. Regeringen og Danske Regioner

er i forlængelse heraf enige om, at regionerne fremover vil styrke styringen yderligere og tage ansvar for at sikre

realiseringen af projekterne inden for fastlagte investeringsrammer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil samtidig

https://sum.dk/sundhed/sundhedsvaesenet/sygehusvaesenet/sygehusbyggerier/evalueringer-af-sygehusbyggerierne

Side 9

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

etablere en mulighed for yderligere tilsynsskærpelser med kvalitetsfondsprojekterne, så der er mulighed for at skærpe

kravene til rådgivningen af regionernes øverste administrative og politiske niveau med henblik på at sikre yderligere

information for at varetage rollen som bygherrer, som regionerne vil inddrage i styringen af de tilbageværende

byggerier.”

4.2 Håndtering af budgetoverskridelser

Fem af de seks igangværende kvalitetsfondsprojekter (Køge, Odense, Bispebjerg, Nordsjælland og Aalborg) har økonomiske

udfordringer, der har indebåret behov for statslig håndtering,

jf. uddrag af ØA23 ovenfor.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

var i den forbindelse i dialog med projekterne om afklaring af udfordringerne, etablering af konsoliderede budgetter og tidspla-

ner. Indenrigs- og sundhedsministeren meddelte herefter i marts og juli 2023 de berørte regioner,

•

At regeringen tager de forventede udfordringer på de pågældende projekter til efterretning, og

•

At tilsagnsrammen for de pågældende projekter er uændret, men at det accepteres, at regionerne arbejder med nye

styrende budgetter svarende til de forventede slutregnskaber, der blev indmeldt til Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet.

Af brevene til regionerne fremgår desuden en række øvrige forudsætninger for accepten af de nye styrende budgetter, bl.a.

•

At regeringen lægger afgørende vægt på, at regionen fortsat tager de nødvendige forholdsregler for at styre kvalitets-

fondsprojekterne inden for aftalte rammer. Herunder gælder det, at projekterne ikke kan indløse optioner eller på

anden måde udvides ift. gældende planer uden særskilt aftale med Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet,

•

At regionerne får mulighed for at ansøge om lånefinansiering af overskridelserne, og

•

At overskridelserne holdes uden for den regionale ramme til øvrigt anlæg ved at forhøje anlægsrammen til kvalitets-

fondsprojekterne og dermed den samlede regionale anlægsramme.

Ud over de fem projekter, der har fået nye styrende budgetter, er der også forventede og realiserede budgetoverskridelser på

en række øvrige projekter,

jf. Tabel 1.

Disse overskridelser håndteres af regionerne inden for gældende budgetrammer.

4.3 Reviderede rammer for regionernes rapportering og ministeriets tilsyn med projekterne

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i august 2023 udsendt en revideret version af regnskabsinstruksen for kvalitetsfonds-

projekterne. Ud over en række ændringer af mere teknisk karakter indeholder det aktuelle udkast til revideret regnskabsin-

struks også mere principielle ændringer, herunder særligt ift. nye sanktionsmuligheder over for regionerne.

Sanktionsmulighederne er justeret som følger:

•

Der har hidtil været mulighed

for både at sætte projekter under hhv. ”tættere opfølgning” og ”skærpet tilsyn". Kate‐

gorien tættere opfølgning er fjernet, idet den i praksis har været lig med skærpet tilsyn.

•

Udvidelse af rammerne for skærpet tilsyn med følgende sætning:

”I

særlige tilfælde vil ministeriet kunne pålægge regi-

onen at etablere en uafhængig rådgivningsfunktion, som har adgang til alt relevant materiale og refererer direkte til

direktionen og/eller regionsrådsformanden. De nærmere rammer herfor vil kunne fastsættes af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet efter en konkret vurdering.”.

Denne ændring ligger i forlængelse af økonomiaftalen for 2024,

jf.

pkt. 4.1 ovenfor.

Desuden er der foretaget ændringer, som har til formål at understøtte gennemsigtig rapportering vedr. budgetoverskridelser.

4.4 Etablering af advisory boards i regionerne

I forbindelse med konsolideringen af de styringsmæssige rammer for Nyt Aalborg Universitetshospital hen over foråret og

sommeren 2022 valgte Region Nordjylland at etablere et eksternt advisory board med direkte reference til regionsdirektøren.

Inspireret af denne ordning, og parallelt med drøftelserne om etablering af en ny sanktionsmulighed i økonomiaftalen for

2024,

jf. pkt. 4.1 ovenfor,

har Region Hovedstaden etableret et advisory board for større sygehusbyggerier.

4.5 Status på igangværende projekter

Nyt Aalborg Universitetshospital har væsentlige økonomiske og byggetekniske udfordringer. Projektet blev sat under

skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i september 2020. I forlængelse heraf fik ministeriet og regionen

udarbejdet en ekstern gennemgang af projektet mhp. at afdække udfordringer og handlemuligheder for projektet,

som blev afsluttet i januar 2021. Det skærpede tilsyn indebærer månedlig rapportering til regionsrådet og ministeriet

og en løbende dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder kvartalsvise møder. Regionen har

Side 10

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

siden foråret 2022 gennemført en konsolidering af projektets tidsplaner, budget og risikostyring samt reorganiseret

projektet og styrket bemandingen på centrale poster. Som følge af stillestående vand i byggeperioden i dele af brugs-

vandsinstallationen er der risiko for tæring. Regionen har på den baggrund besluttet, at udskiftning af vandrør skal

igangsættes. Opgaven finansieres i første omgang af projektets risikopulje, men der fremsættes erstatningskrav over-

for projektets entreprenør. Der er desuden konstateret synlige fugtophobninger i facademurværket på basebygnin-

ger. Der er afholdt syn- og skønsforretning, men det er endnu ikke endeligt afklaret, hvad det vil koste af udbedre de

konstruktionsmæssige fejl, og hvor ansvaret kan placeres. Der er derfor heller overblik over de økonomiske konse-

kvenser af problemet. Regionen vurderer, at arbejdet med udbedring ikke vil have indflydelse på de indvendige arbej-

der. Regionen forventer en budgetoverskridelse på 30 pct. ift. oprindelig totalramme. Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet har den 1. juli 2023 accepteret, at regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Indenrigs-

og Sundhedsministeriet er i dialog med regionen om håndtering af udfordringerne.

Nyt Hospital Nordsjælland har væsentlige økonomiske udfordringer. Projektet har været under skærpet tilsyn i Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet siden november 2020. Det skærpede tilsyn indebærer en intensiveret dialog med mini-

steriet om regionens styring af projektet, herunder kvartalsvise møder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte

14. juni 2021 regionen, at det accepteres, at regionen arbejder med et nyt styrende budget, der afspejlede den for-

ventede budgetoverskridelse på daværende tidspunkt, svarende til 17 pct. Ministeriet og regionen fik i forlængelse

heraf en gennemført en ekstern gennemgang af projektet, som blev afsluttet i marts 2022. Regionens forventer aktu-

elt en budgetoverskridelse på 49 pct. ift. oprindelig totalramme, hvilket ifølge regionen i væsentligt omfang skyldes

ekstraordinære udfordringer som følge af den aktuelle situation,

jf. pkt. 4.1 om Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaf-

talerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 1. juli 2023 accepteret, at regionen arbejder med et fornyet sty-

rende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Som led i det skærpede tilsyn har ministeriet aktuelt fokus på at fremme øget gen-

nemsigtighed om status på regionens kvalitetsfondsprojekter, både i de ordinære kvartalsrapporter og med etablering

af ekstraordinær rapportering i regi af det skærpede tilsyn. Statsrevisorerne har 6. november 2023 afgivet beretning

nr. 4/2023 om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland,

jf. pkt. 4.7 nedenfor.

Nyt Hospital Bispebjerg har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden juli 2023. Det skær-

pede tilsyn indebærer en intensiveret dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder kvartalsvise

møder. Regionen forventer en budgetoverskridelse på 14 pct. plus et beløb til reserver, som efter Region Hovedsta-

dens ønske indtil videre er fortroligt. Vurderingen er dog forbundet med meget stor usikkerhed. Den forventede bud-

getoverskridelse er dels begrundet i begrundet i ekstraordinære udfordringer som følge af den aktuelle situation,

jf.

pkt. 4.1 om ØA23 og ØA24,

dels den konkrete situation med projektets totalentreprenør, Rizzani de Echer (RdE). Re-

gion Hovedstaden indgik i maj 2023 en forligsaftale med RdE for at sikre fremdrift i projektet. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet har den 1. juli 2023 accepteret, at regionen arbejder med et fornyet styrende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Efterfølgende har det vist sig, at RdE-koncernen har alvorlige økonomiske udfordringer, og virksomheden har den 7.

august 2023 igangsat en rekonstruktionsproces mhp. tilførsel af ny kapital. RdE har som følge heraf udfordringer med

at betale underentreprenører og -leverandører, hvilket påvirker fremdriften på byggepladsen, hvor der mangler både

materialer og mandskab. Som led i det skærpede tilsyn har ministeriet aktuelt fokus på at understøtte fremdrift i pro-

jektet samt at fremme øget gennemsigtighed om status på regionens kvalitetsfondsprojekter, både i de ordinære

kvartalsrapporter og med etablering af ekstraordinær rapportering i regi af det skærpede tilsyn.

Nyt Hospital Hvidovre er under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det skærpede tilsyn indebærer en

intensiveret dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder kvartalsvise møder. Regionen forven-

ter fuld ibrugtagning i løbet af 4. kvartal 2024 samt en budgetoverskridelse i størrelsesordenen 38 pct. ift. oprindelig

totalramme. Vurderingen er dog forbundet med meget stor usikkerhed, fordi de fulde økonomiske konsekvenser af

en vandskade i marts 2023 endnu ikke er afklaret. Region Hovedstaden har siden marts 2023 arbejdet på at udbedre

skaderne og har iværksat en juridisk proces ift. afklaring af det økonomiske ansvar. Region Hovedstaden har vurderet,

at det ikke er nødvendigt med et nyt styrende budget, dels fordi projektet har indgået alle væsentlige kontrakter, dels

fordi Region Hovedstaden forventer at håndtere de økonomiske udfordringer inden for eksisterende budgetrammer.

Som led i det skærpede tilsyn har ministeriet aktuelt fokus på at fremme øget gennemsigtighed om status på regio-

nens kvalitetsfondsprojekter, både i de ordinære kvartalsrapporter og med etablering af ekstraordinær rapportering i

regi af det skærpede tilsyn.

Side 11

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Odense Universitetshospital (Nyt OUH) har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden

marts 2023. Det skærpede tilsyn indebærer en intensiveret dialog med ministeriet om regionens styring af projektet,

herunder kvartalsvise møder. Regionen leverer desuden udvidet rapportering til ministeriet om bl.a. fremdrift og akti-

vitet på byggepladsen og status på økonomiske reserver. Regionen forventer en budgetoverskridelse på 6 pct., pri-

mært begrundet i ekstraordinære udfordringer som følge af den aktuelle situation,

jf. pkt. 4.1 om ØA23 og ØA24.

In-

denrigs- og Sundhedsministeriet har den 28. marts 2023 accepteret, at regionen arbejder med et nyt styrende bud-

get,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Region Syddanmark konstaterer fortsat manglende fremdrift i projektet og har som følge

heraf i maj 2023 sendt dagbodsvarsel til totalentreprenørkonsortiet, OHPT. Det er endnu usikkert, hvilken betydning

forsinkelserne får for den samlede tidsplan.

Universitetshospital Køge har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden marts 2023. Det

skærpede tilsyn indebærer en løbende dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder kvartals-

vise møder. Regionen forventer en budgetoverskridelse på 5 pct., primært begrundet i ekstraordinære udfordringer

som følge af den aktuelle situation,

jf. pkt. 4.1 om ØA23 og ØA24.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 28.

marts 2023 accepteret, at regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

4.6 Sundhedsfond

Det fremgår både af regeringsgrundlaget og af

økonomiaftalen for 2024, at ”Regeringen

vil fremlægge forslag til en sundheds-

fond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering, som reducerer arbejdskraftsudfordringen

og sikrer danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling.”

Det fremgår desuden af Aftale om regionernes økonomi for 2024, at

”Indfasningen af en ny sundhedsfond vil skulle

ses i tæt

sammenhæng med udfasningen af kvalitetsfondsbyggerierne.”.

4.7 Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne

Rigsrevisionen har afgivet fem beretninger om kvalitetsfondsprojekterne, hvoraf de tre første er afsluttet:

Beretning I vedr. tilsagnsproces og tilsyn (afgivet 2011, afsluttet 2014)

Beretning II vedr. arbejdet med effektiviseringer (afgivet 2013, afsluttet 2017)

Beretning om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i Gødstrup og Aarhus (afgivet 2017, afsluttet 2020).

Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne (afgivet 2020, ikke afsluttet)

Beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland (afgivet november 2023, ikke afsluttet)

Rigsrevisionen har i januar 2023 afgivet et fortsat notat som opfølgning på Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne

(2020). Rigsrevisionen konkluderer bl.a. i notatet, at ministeriets arbejde med at forbedre tilsynet med regionernes besparel-

seskataloger og gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne er tilfredsstillende,

jf. Boks 3.

Sagen er optaget i Endelig betænk-

ning 2021 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning,

jf. Boks 4.

Side 12

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Boks 3

Uddrag af Rigsrevisionens konklusion i notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringer i sygehusbyggerierne (januar 2023)

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark ikke i tilstrækkelig grad

har beskrevet konsekvenserne af de enkelte emner i de enkelte sygehusbyggeriers besparelseskataloger. Rigsrevisionen finder det desu-

den ikke tilfredsstillende, at Region Hovedstaden, som er den eneste region, der har gennemført ændringer i perioden, ikke i tilstrækkelig

grad har forholdt sig til de driftsøkonomiske konsekvenser, der følger af de gennemførte ændringer i regionens sygehusbyggeri.

Rigsrevisionen finder, at Sundhedsministeriets arbejde med at forbedre tilsynet med regionernes besparelseskataloger og gennemførte

ændringer i sygehusbyggerierne er tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at det forbedrede tilsyn ikke har ført til, at regi-

onernes rapportering lever op til ministeriets krav.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Region Hovedstadens, Region Sjællands og Region Syddanmarks indsats for at forholde sig til konsekvenserne af emner i be-

sparelseskatalogerne og alle regioners indsats for at forholde sig til de konsekvenser, der følger af gennemførte ændringer i

sygehusbyggerierne

•

Sundhedsministeriets tilsyn med regionernes besparelseskataloger og gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne.

Kilde:

Rigsrevisonens notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringer i sygehusbyggerierne (januar 2023).

Boks 4

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning over statsregnskabet for 2021

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark fortsat ikke i tilstrækkelig

grad har beskrevet konsekvenserne af de enkelte emner i sygehusbyggeriers besparelseskatalog, fx konsekvenser for sygehusenes funk-

tion og kapacitet.

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til de driftsøkono-

miske konsekvenser, der følger af de gennemførte ændringer i regionens sygehusbyggeri.

Statsrevisorerne finder, at sundhedsministeren bør tilskynde, at dette arbejde fremskyndes og prioriteres.

Kilde:

Statsrevisorerne: Endelig betænkning over statsregnskabet for 2021. Bemærkning af 16. januar 2023 vedr. beretning nr. 11/2019 om ændringer i

sygehusbyggerierne

Beretningerne og øvrige relevante dokumenter er tilgængelige på

www.rigsrevisionen.dk.

4.7.1

Beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

Statsrevisorerne har den 6. november 2023 afgivet beretning nr. 4/2023 om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

Statsrevisorernes konkluderende bemærkninger er gengivet i boks nedenfor. Indenrigs- og Sundhedsministeren skal afgive

ministerredegørelse senest 7. marts 2024.

Side 13

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 149: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne, 3. kvartal 2023

Boks 5

Statsrevisorernes konkluderende bemærkninger til beretning nr. 4/2023 vedr. byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland på nuværende tidspunkt er fordyret med

2,3 mia. kr. og forsinket med 6 år. Fordyrelsen kan have været medvirkende til, at bygningens funktionalitet og kapacitet er blevet forrin-

get. Selv om en del af budgetoverskridelserne skyldes prisstigninger i byggebranchen i 2021 og 2022, konstaterer Statsrevisorerne, at

Region Hovedstadens budgettering af byggeriet samlet set har været urealistisk og usikker.

Statsrevisorerne kritiserer, at Region Hovedstaden underbudgetterede byggeriet, både da det blev sat i gang 2019, og da regionen udvi-

dede budgettet i 2021. Regionen vurderede i 2022, hvor budgettet igen blev udvidet, at det udvidede budget ikke kunne overholdes. Un-

derbudgetteringen er sket til trods for, at regionens rådgivere allerede i 2019 pegede på, at udgifterne til byggeriet var vurderet for lavt.

De reserver, som regionen havde afsat til byggeriet, var utilstrækkelige.

Statsrevisorerne finder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn med byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland ikke har været helt til-

fredsstillende i perioden 2019-2021. Ministeriet gennemførte i 2. halvår 2019 kun få tilsynsaktiviteter til trods for, at ministeriet var be-

kendt med, at byggeriet var risikofyldt, og at budgettet og reserveniveauet kunne være utilstrækkeligt. Tilsynet er efterfølgende styrket.

Kilde:

Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Rigsrevisionens beretning nr. 4/2023, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 6. november 2023.

Side 14