SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 148
Offentligt

NOTAT

14-09-2022

EMN-2022-01125

1574916

Robert Ladefoged

Regionernes erfaring med fremskudt visitation og liggende sygetransport

Den nationale Taskforce for et robust og trygt 112-akutsystem offentliggjorde sin af-

rapportering i juni 2022. I Taskforcens anbefaling 15 indgår det, at regionerne finder

det relevant, at der sker en erfaringsopsamling på tværs af regionerne om brugen af

liggende sygetransporter og fremskudt visitation, inden regeringen udmønter de 5-10

nye beredskaber, som indgår i Sundhedsreformen fra maj 2022. Erfaringerne skal un-

derstøtte, at der i udmøntningen tages højde for de nuværende rekrutteringsudfor-

dringer og den strategiske udvikling, som det præhospitale område er inde i.

Sekretariatet i Danske Regioner har på den baggrund anmodet regionerne om at be-

skrive deres erfaringer med fremskudt visitation og strategisk brug af liggende syge-

transporter for at aflaste ambulancerne i forhold til transport af ikke behandlingskræ-

vende liggende patienter. I dette notat opsummeres regionernes erfaringer.

Anvendelse af fremskudt visitation samt styrkelse af visitationen, der skal aflaste am-

bulancerne, er et udviklingsområde i regionerne. Igangsatte tiltag evalueres og tilpas-

ses derfor løbende, og de erfaringer, der præsenteres i det følgende, baserer sig derfor

også på en begrænset periode.

Erfaringer med fremskudt visitation

Tidligere var ambulancer

–

firkantet sagt

–

en transportordning fra skadested til hos-

pital. Samtidig med at antallet af ambulancekørsler vedbliver med at stige, kommer

der flere ældre, et stigende antal kronikere og flere multisyge. Det stiller nye krav til

det præhospitale setup

–

og dets samarbejde med resten af det akutte sundhedsvæ-

sen

–

for at sikre det rette tilbud til patienterne og undgå unødvendige indlæggelser.

Borgere som ringer 1-1-2 har altid brug for hjælp. Men en akut indlæggelse på et hos-

pital er langt fra altid den optimale løsning for patienter, som ikke har brug for akut

specialiseret behandling. På landsplan er det 19 procent af alle sundhedsrelaterede

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem

112-hændelser, der afsluttes i telefonen.

Men der er flere tilfælde, hvor det er svært

at vurdere over telefonen, hvilken hjælp der er brug for, og hvor man derfor af hensyn

til patientsikkerheden risikere overtriage. Regionerne arbejder på at styrke visitatio-

nen bl.a. ved hjælp af video, men det er i mange tilfælde nødvendigt med den direkte

patientkontakt for at kunne nedtriagere de tilfælde, som er svære at vurdere telefo-

nisk.

Regionerne arbejder derfor løbende med at styrke visitationen ude hos borgerne, så

de får den mest relevante hjælp og ambulanceberedskabet og akutmodtagelserne

samtidig aflastes. Regionernes erfaringer er, at mange kan hjælpes i eget hjem

–

måske

med et besøg hos egen læge næste dag eller opfølgning fra et kommunalt akutteam.

På landsplan afsluttes omkring hver sjette patient på skadestedet.

Coronapandemien har været en katalysator for arbejdet. Men set i lyset af den vedva-

rende aktivitetsstigning, den demografiske udvikling med flere ældre og mangel på

sundhedspersonale, er der behov for at fortsætte arbejdet. På den baggrund har task-

forcen for et robust og trygt 112-akutsystem anbefalet, at regionerne fortsætter deres

arbejde med at udvikle brugen af fremskudt visitation med henblik på at undgå unø-

dige indlæggelser.

I regionerne arbejder man både med at indsætte dedikerede enheder til at varetage

fremskudt visitation hos patienten og med at styrke den fremskudte visitation i de

eksisterende ambulancer og akutbiler.

Dedikerede visitationsenheder

De dedikerede enheder består af en paramediciner i en akutbil, der kører ud og vur-

derer patienter, som fra regionens vagtcentral er visiteret til en akut ambulance uden

udrykning (B-kørsel). Bilerne er fuldt medicinsk udstyret, så paramedicineren kan yde

akut behandling af borgeren, hvis det findes nødvendigt. De dedikerede enheder er

ikke et fuldstændig ens koncept på tværs af regionerne. Fx har man Region Sjælland

suppleret udstyret i flere af enhederne med laboratorieudstyr (POCT).

De dedikerede enheder har vist lovende resultater i forhold til forebyggelse af unød-

vendige indlæggelser og bedre visitation. Således visiteres en væsentlig andel af pati-

enterne til egen omsorg (afsluttes på stedet), egen transport eller siddende eller lig-

gende sygetransport. Evalueringen af et pilotprojekt i Region Hovedstaden har vist, at

kun 20 procent blev visiteret til ambulance. Dermed frigives flere ambulancer til de

opgaver, der er livs- eller førlighedstruende.

1-1-2 hændelser, der afsluttes pr. telefon er 1-1-2 hændelser som får en E/F respons. Ande-

len beregnes som antal 1-1-2 hændelser, der afsluttes pr. telefon ud af alle 1-1-2 hændelser. I

2020 og første halvår af 2021 drejede det sig om 19 procent af 112-hændelserne. På lands-

plan er der sket en mindre stigning fra 2019 (og 2018), hvor det drejede sig om 18 procent.

Jf.

Præhospitalsdatabasen - sundhed.dk

årsrapporten fra 2020.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem

Det er vigtigt at være opmærksom på, at erfaringerne tyder på, at dedikerede visitati-

onsenheder kræver enten vis befolkningstæthed eller en tværsektoriel samarbejds-

flade for at være effektive i et samlet driftsperspektiv. I den forbindelse er det rele-

vant at nævne, at Region Sjælland i forbindelse med etableringen af ny lægevagt har

gennemført forsøg med visitationsenheder i et samarbejde med akutmodtagelser,

praktiserende- og vagtlæge, det præhospitale og

eHospitalet - Region Sjælland (regi-

onsjaelland.dk).

Tilsvarende er der i de øvrige regioner en række initiativer i gang i

forhold til at udvikle det præhospitales rolle i det sammenhængende og nære sund-

hedsvæsen.

Fremskudt visitation i de eksisterende ambulancer og akutbiler

Der er i løbet af Corona pandemien opnået gode erfaringer med at bruge såvel eksi-

sterende ambulancer som akutbiler med paramedicinere til fremskudt visitation. For

eksempel har Region Nordjylland lavet en sundhedsøkonomisk evaluering af deres

brug af eksisterende akutbiler med paramedicinere til fremskudt visitation. Evaluerin-

gen viser, at der er et besparelsespotentiale, og at det ikke medførte en øget risiko for

akutte indlæggelser, når patienten afsluttes på stedet sammenlignet med vanlig prak-

sis, hvor en ambulance disponeres.

Der arbejdes også i regionerne på at styrke den lægefaglige understøttelse af det

præhospitale personales visitation ude hos borgerne. For eksempel arbejder Region

Syddanmark på, at ambulancepersonalet skal konferere med akutmodtagelserne om

at finde bedre løsninger, når ambulancen kommer ud til patienter, der ikke oplagt skal

indlægges.

Erfaringer med strategisk brug af liggende sygetransport til at aflaste ambulancebe-

redskabet

Regionerne og deres eksterne leverandører oplever i dag mangel på ambulanceperso-

nale. I efteråret 2021 var der på landsplan lidt over 200 vakante stillinger som ambu-

lancebehandlere eller paramedicinere. Det viste en opgørelse i forbindelse med et Fol-

ketingsspørgsmål.

Selvom regionerne har øget deres optag af elever, må der også de

kommende år forventes mangel på ambulancepersonale;

ikke mindst set i lyset af den

vedvarende aktivitetsstigning i antallet af 112 opkald. Således steg antallet af opkald

med knap 14 procent fra 1. kvartal i 2018 til 1. kvartal i 2022.

I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet har regionerne indhentet data internt og hos

de eksterne leverandører, som primært varetager ambulancedriften i regionerne. Der gøres

opmærksom på, at opgørelserne ikke er sket på samme dato, og at der ikke er data med fra to

mindre eksterne leverandører (jf. besvarelsen af spørgsmål nr.116 (Alm. del)).

Der er i lovgivningen fastsat krav til ambulancernes bemanding i form af uddannet ambulan-

cepersonale (minimum en ambulancebehandler og en ambulanceassistent). Uddannet ambu-

lancepersonale er en begrænset ressource, da ambulancepersonale stort set kun anvendes i

ambulanceberedskab og regionernes akutlægebiler, og det er kun i begrænset omfang muligt

at rekruttere (tidligere) ambulancepersonale fra andre brancher. Uddannelsen varer 4 år og 7

måneder inklusiv 1 års grundforløb.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem

Manglen på uddannet ambulancepersonale gør det vanskeligt at bemande eksiste-

rende ambulancer og ikke mindst indsætte ekstra ambulancer. Som et af flere svar på

de tiltagende kapacitetsudfordringer på ambulancesiden har regionerne opjusteret

antallet af liggende sygetransporter for at forøge kapaciteten på transport af lig-

gende patienter. For eksempel har Region Hovedstaden implementeret liggende sy-

getransporter om natten.

Personalet der bemander liggende sygetransporter skal enten have gennemført et

kursus af minimum 20 dage, eller skal have været ansat i ambulancetjenesten.

Det

betyder, at der ikke er samme adgangsbarriere til arbejdsmarkedet for liggende syge-

transport som til ambulancearbejdsmarkedet, hvor der i lovgivningen er fastsat krav

til ambulancernes bemanding i form af uddannet ambulancepersonale. Ambulance-

behandleruddannelsen varer 4 år og 7 måneder.

Ved at de liggende sygetransporter overtager flere kørsler

–

med ikke behandlings-

krævende liggende patienter

–

fra ambulancerne, frigives flere ambulancer til de op-

gaver, der er livs- eller førlighedstruende. De ekstra enheder til liggende sygetrans-

port medvirker desuden til at sikre, at ikke behandlingskrævende patienter får kor-

tere ventetid til deres liggende transport, og at hospitalerne hurtigere kan få frigivet

sengekapacitet.

Flere regioner har gode erfaringer med at kører med ilt i den liggende sygetransport

under nogle kontrollerede forhold og indikationer. Dette har fx været tilfældet i flere

år i Region Hovedstaden og har været medvirkende til at flytte flere C kørsler til D

kørsler.

Liggende sygetransporter kan som udgangspunkt kun kører med patienter, som ikke

er behandlingskrævende (visiteret til hastegrad D), hvorimod ambulancer kan sendes

til alle hastegrader. Det betyder, at der skal være tilstrækkeligt med D-kørsler i en gi-

ven geografi og tidsrum for at udnytte driftstiden på liggende sygetransporter opti-

malt. På landsplan er 24 procent af alle præhospitale kørsler hastegrad D.

Sideløbende med indsættelsen af ekstra liggende sygetransporter, har man i regio-

nerne arbejdet med at styrke visitationen i vagtcentralen for at understøtte, at der i

højere grad sendes en liggende sygetransport, hvis der ikke vurderes at være behov

for en ambulance. For eksempel er visitationen i Region Hovedstaden styrket ved, at

operatørerne i højere grad drøfter behovet for ambulancekørsel med kolleger, vagt-

leder, bagvagt eller AMK-læge for at mindske usikkerheden om det rette respons.

Det har medført en nedgang i antallet af ambulancekørsler og en stigning i antallet af

kørsler i liggende sygetransport i regionen.

Kurset ’Ikke-behandlingskrævende liggende patientbefordring’ tilbydes i AMU-regi,

hvor der

også tilbydes en bred vifte af kurser, som kan bygge ovenpå dette 20-dages kursus og ruste

personalet inden for liggende patientfordring med yderligere kompetencer. Jf. mulighederne i

AMU-FKB 2720 Redning som kan findes på

Uddannelsesadministration.dk).

Læs mere om

AMU-systemet

–

herunder om godtgørelse og tilskud

–

her:

Arbejdsmarkedsuddannelser |

Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem

Samlet set er erfaringen i regionerne, at indsættelsen af ekstra enheder til liggende

sygetransport som ønsket medvirker til at aflaste ambulancerne fra kørsler med ha-

stegrad D. For at aflaste ambulancerne yderligere, er der forskellige initiativer i gang i

regionerne. For eksempel arbejder Region Syddanmark på, at liggende sygetranspor-

ter

–

med ekstra udstyr og undervisning til mandskabet

–

kan varetage transporter

mellem sygehuse, hvor der kun er tale om basal overvågning. Desuden undersøges

det i Region Midtjylland, om personalet i de liggende sygetransporter kan opkvalifice-

res, så de på patientsikker vis også kan køre med patienter visiteret til hastegrad C.

På kort sigt er de ekstra sygetransporter en nødvendig løsning, som hjælper til at imø-

dekomme udfordringer med rekruttering af personale til ambulanceberedskabet. Det

er dog vigtigt at være opmærksom på, at enhederne ikke har samme fleksibilitet og

dermed driftsmæssig effektivitet, som et ambulanceberedskab, der kan sendes til alle

hastegrader. På længere sigt er det derfor vigtigt at forholde sig til, hvordan liggende

sygetransporter bedst kan indgå i det samlede præhospitale beredskab, og hvilke kom-

petencer det fordrer af personalet i de liggende sygetransporter.