Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 148
Offentligt
2805477_0001.png
NOTAT
Status på anbefalinger fra Taskforce for et
robust og trygt 112 akutsystem
20-11-2023
EMN-2021-01196
Baggrund
Regeringen aftalte med Danske Regioner i december 2021 at nedsætte
’Taskforce
for et robust og trygt 112 akutsystem’. Taskforcen fik til opgave at
komme med konkrete løsninger for at styrke robustheden og trygheden i
sundhedsberedskabets håndtering af opkald via 112 på tværs af landet.
Taskforcens arbejde skal ses i lyset af, at flere og flere borgere ringede 112 i
sommeren 2021 i takt med, at samfundsaktiviteten steg efter endnu en corona-
nedlukning. Denne stigning medførte flere spidsbelastningssituationer på
regionernes vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering, AMK) og såkaldte
overløbsopkald.
1670818
Hvad er et overløbsopkald?
Når man som borger ringer 112, besvares opkaldet i en af landets tre 112-
alarmcentraler (hvoraf de to drives af Rigspolitiet og den tredje af
Hovedstadens Beredskab). Hvis opkaldet drejer sig om sygdom og
tilskadekomst, kobler medarbejderen på alarmcentralen regionens vagtcentral
ind på samtalen med henblik på, at en sundhedsfaglig visitator overtager
opkaldet. Når der er mange opkald om sygdom eller tilskadekomst på samme
tid, kan der opstå uforudsete spidsbelastninger, hvor der ikke er en ledig
sundhedsfaglig visitator, der kan overtage opkaldet. Som standard forsøger
medarbejderen på alarmcentralen to gange at koble regionens vagtcentral ind
på samtalen. Hvis opkaldet hverken overtages af regionens vagtcentral i første
eller andet forsøg, sender medarbejderen på alarmcentralen en elektronisk
melding til regionens vagtcentral om, at der ikke er opnået telefonisk kontakt
(meldingen lyder
”ingen kontakt til AMK”).
Herefter fortsætter samarbejdet
elektronisk mellem alarmcentralen og regionens vagtcentral om at sikre hjælp
til borgeren. En sådan situation kaldes i fagtermer for et overløbsopkald.
Taskforcen fremlagde i juni 2022 atten anbefalinger til, hvordan robustheden i
112-akutsystemet kunne styrkes. Anbefalingerne drejede sig om følgende
temaer:
1
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
2805477_0002.png
Hvordan håndteres overløbsopkald, så der sikres tryghed for borgerne?
Hvordan sikres den rette robusthed i regionernes håndtering af
sundhedsrelaterede 112-opkald?
Hvordan kan samarbejdet mellem regionernes vagtcentraler og de tre
112-alarmcentraler understøttes bedst muligt?
Hvordan kan regionerne samarbejde om at styrke robustheden og
udnytte den samlede kapacitet bedst muligt?
Hvordan kan regionerne udvikle kvaliteten af håndteringen af 112-
opkald?
Hvordan sikres det, at den præhospitale kapacitet bruges optimalt?
Det fremgik af afrapporteringen, at der i 2023 vil blive gjort status på
taskforcens anbefalinger og iværksatte tiltag. På den baggrund beskrives i dette
notat status for anbefalingerne under de seks temaer.
Indledning
Alle regioner har haft stort fokus på at nedbringe det ekstraordinært høje antal
overløbsopkald i sommeren 2021, og iværksatte i den forbindelse hver især en
række konkrete tiltag for at øge deres kapacitet til at besvare 112-opkald. I tråd
med taskforcens anbefalinger har alle regioner nu desuden en bufferfunktion,
som kan inddrages til at håndtere uventede spidsbelastninger i antallet af
opkald.
Antallet af 112-opkald, som regionernes vagtcentraler håndterer, er fortsat på
det høje niveau fra sommeren 2021 (målt på såkaldte 112-hændelser
1
). Til
trods for den fortsat høje aktivitet er antallet af overløbsopkald faldet på
landsplan fra 2 procent i sommeren 2021, til nu at ligge omkring 0,5 procent
det sidste halve år (målt på antallet af 112-hændelser som går i overløb). Det
viser, at regionernes indsatser for at skabe øget robusthed i håndteringen af
sundhedsrelaterede 112 opkald samlet set har virket.
Derudover har regionerne investeret i en fælles it-platform, som gør det muligt
for de fem vagtcentraler at se akutberedskaber i andre regioner og udveksle
opgaver for at sikre hurtigst mulig respons til borgerne og en effektiv
1
For at sikre det mest retvisende datagrundlag er antallet af 112-opkald og overløbsopkald
opgjort ud fra antallet af ’112-hændelser’. Den sundhedsfaglige
visitator noterer de
sundhedsfaglige oplysninger fra et 1-1-2 opkald i en såkaldt hændelse. Der kan være flere 112
opkald pr. 112 hændelse. Det sker fx, når flere borgere ringer ind om samme ulykke.
2
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
ressourceudnyttelse på landsplan. Dermed er der også blevet lagt en vigtig
grundsten for, at regionernes vagtcentraler vil blive i stand til effektivt at kunne
hjælpe hinanden med at håndtere 112-opkald i spidsbelastningssituationer i et
nyt 112-system, som Rigspolitiet er i gang med at anskaffe.
Håndteringen af overløbsopkald, så der sikres tryghed for borgerne
Taskforcen havde fokus på at sikre klare procedurer for at håndtere
overløbsopkald, så borgere som ringer 112, får en så tryg oplevelse som muligt,
hvis opkaldet ikke overtages af regionernes vagtcentraler. I tråd med
taskforcens anbefalinger har alle regioner nu procedurer for at sikre, at
vagtcentralen disponerer en ambulance i de tilfælde, hvor medarbejderen på
alarmcentralen melder ”ingen kontakt til AMK”,
og at der ringes tilbage til
borgeren med henblik på at kvalificere responsen.
Taskforcen anbefalede desuden, at de konkrete procedurer for samarbejdet
mellem 112-alarmcentralerne, herunder Hovedstadens Beredskab, og
regionernes vagtcentraler
der skal sikre den rette respons i forbindelse med
overløbsopkald
bliver formaliseret i regi af Koordinationsforummet på 1-1-2-
området. Rigspolitiet har
i forlængelse af arbejdet i taskforcen
revitaliseret
Koordinationsforummet på 1-1-2-området med nyt kommissorium og
udpegning af repræsentanter med beslutningskompetence på strategisk
niveau fra regioner, Hovedstadens Beredskab og Rigspolitiet.
Koordinationsforummet har nedsat en arbejdsgruppe, der er i gang med at
udarbejde oplæg til formaliserede procedurer for kritiske tilfælde af
overløbsopkald, herunder hvilke skriftlige informationer der skal videregives fra
alarmcentralen til regionens vagtcentral for at sikre den rette respons ved
overløbsopkald.
Robusthed i regionernes håndtering af sundhedsrelaterede 112-opkald
Taskforcen anbefalede, at alle regioner skal råde over en bufferfunktion, som
hurtigt kan inddrages, når alle sundhedsfaglige visitatorer er optagede.
I alle regioner er der nu en bufferfunktion, som kan inddrages til at håndtere
uventede spidsbelastninger i antallet af opkald. Regionerne har etableret deres
bufferkapacitet ved at skabe mulighed for at inddrage andre af
vagtcentralernes funktioner, når der er travlhed blandt de sundhedsfaglige
visitatorer, som normalt håndterer 112-opkald. Regionerne vil bl.a. i regi af de
præhospitale direktioner fortsat vidensdele om deres erfaringer med at styrke
robustheden i håndteringen af 112-opkald.
Taskforcen anbefalede desuden, at mulighederne for brug af delestillinger
styrkes, og at der i overenskomsterne skabes bedre muligheder for brug af
rådighedsvagter. Ændringer i overenskomster og aftaler aftales mellem
3
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
parterne ved overenskomstforhandlingerne. Danske Regioner har fokus på, at
overenskomsterne, herunder arbejdstidsaftalerne, understøtter, at opgaverne
kan tilrettelægges, så medarbejdernes kompetencer kan anvendes der, hvor
det giver bedst mening i forhold til at sikre et velfungerende og robust
sundhedsvæsen.
Samarbejdet mellem regionernes vagtcentraler og de tre 112-alarmcentraler
Rigspolitiet er i gang med at forberede indkøb af et nyt 112-system. Som det
fremgik af afrapporteringen fra taskforcen, vil et ny 112-system
som omfatter
både den 112-alarmcentral som drives af Hovedstadens Beredskab og
Rigspolitiets to alarmcentraler
forventes at åbne op for nye tekniske
muligheder for at systematisere samarbejdet mellem 112-alarmcentralerne og
regionernes vagtcentraler om håndtering af opkald.
Danske Regioner har i forlængelse af taskforcens anbefalinger været i dialog
med Rigspolitiet, om det vil give mere værdi på tværs af beredskaberne, hvis
Rigspolitiet anskaffer en 112-løsning, hvor 112-alarmcentralerne udbyder
alarmkommunikation til regionernes vagtcentraler
og evt. andre sektorer
i
stil med den måde som Rigspolitiet i dag leverer en
radiokommunikationsløsning med tilslutningspligt (det såkaldt SINE-net). Den
foreslåede løsning vil give vagtcentralernes sundhedsfaglige visitatorer
mulighed for at gennemføre den sundhedsfaglige visitation ved at logge direkte
ind på det nye 112-system og lave konferencekaldet med borgeren i 112-
systemet frem for via regionernes egne telefonisystemer. Det vil samtidig sætte
regionerne i stand til effektivt at kunne hjælpe hinanden med visitation af 112-
opkald i spidsbelastningssituationer.
Rigspolitiet har valgt ikke at gå videre med en fælles
alarmkommunikationsløsning bl.a. af hensynet til at minimere risici for
Rigspolitiets 112-projekt. Derfor er der behov for, at regionerne selv etablerer
tilslutning til den nye 112-løsning. Rigspolitiet har tilbudt at hjælpe regionerne
i dette arbejde, og Rigspolitiet vurderer, at der
med den relevante tilslutning
til de regionale systemer
også i denne løsning vil kunne skabes teknisk
mulighed for at dirigere opkald mellem regionerne, så regionerne kan hjælpe
hinanden med håndtering af 112-opkald ved spidsbelastninger.
Rigspolitiets oprindelige forventning var, at det nye 112-system skulle sættes i
drift i 2025, men tidshorisonten for implementering er på nuværende tidspunkt
under afklaring. Efter implementering af det nye system vil
vagtcentralområdet, herunder regionernes vagtcentraler, have en
efterfølgende periode til at tilkoble sig.
4
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
Samarbejdet mellem regionerne om at styrke robustheden og udnytte den
samlede kapacitet bedst muligt
Regionerne har i forskellige situationer behov for at kunne udveksle
præhospitale opgaver med hinanden. Det har hidtil foregået ved, at man
foretager opkald via telefon eller radionettet SINE. Taskforcen konstaterede, at
samarbejdet vil kunne effektiviseres, hvis det blev IT understøttet og
anbefalede på den baggrund, at der etableres en tværregional arbejdsgruppe,
som skal udarbejde et beslutningsoplæg om at etablere den relevante IT-
understøttelse for, at regionerne kan se beredskaber i andre regioner og
udveksle opgaver for at sikre hurtigst mulig respons til borgerne og en effektiv
ressourceudnyttelse.
Med afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger har regionerne indgået aftale om en
fælles integrationsplatform for elektronisk at kunne udveksle opgaver.
Formålet med den fælles integrationsplatform er:
At opnå en mere effektiv anvendelse af ambulancer i tyndt befolkede
områder og langs regionsgrænserne.
At skabe forudsætningen for bedre samarbejde om planlagte ture så
det sikres, at ledige ambulancer, der kører på tværs af regionerne,
udnyttes mere effektivt.
At skabe forudsætningen for, at regionerne i fremtiden kan hjælpe
hinanden med visitation af opkald.
Implementeringen er påbegyndt, og alle regioner forventes at være tilkoblet
løsningen i 1. kvartal 2024.
Regionerne har desuden fortsat deres udvidede samarbejde om at bruge
hinandens præhospitale beredskaber med henblik på at udnytte
ambulancer, der er blevet ledige, efter at de har kørt en patient til et sygehus
i en anden region.
Taskforcen anbefalede derudover, at det i forbindelse med planlægningen af
overgangen til et nyt 112-system analyseres, i regi af Danske Regioner, hvordan
der kan arbejdes med fællesregional robusthed i håndteringen af 112 opkald.
Dette arbejde afventer implementering af det nye 112-system.
Udvikling af kvaliteten af håndteringen af 112-opkald
Taskforcen anbefalede, at de tre 112-alarmcentraler hurtigst muligt indfører en
standardiseret elektronisk melding for ”ingen kontakt til AMK”.
Rigspolitiet har
i samarbejde med deres leverandør udviklet en teknisk løsning, som er sat i drift
medio november 2023. Det forventes, at den elektroniske melding vil gøre det
muligt fremadrettet at skabe et mere validt datagrundlag for overløbsopkald
og sætte regionerne i stand til nemmere at følge udviklingen på tværs af
regioner med henblik på at lære af hinandens erfaringer. Som det også fremgik
5
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
af taskforcens afrapportering, har Hovedstadens Beredskabs 112-alarmcentral
allerede indført en standardiseret melding.
Taskforcen anbefalede desuden, at regionerne fortsætter og udbygger deres
kvalitetsudvikling af håndteringen af 112-opkald, herunder de opkald som ikke
besvares af sundhedsfaglige medarbejdere. Status fra regionerne viser, at i det
omfang der indgår medarbejdere uden sundhedsfaglig baggrund i
bufferfunktionen, er der særligt fokus på, at disse medarbejdere oplæres, så de
er klædt godt på til opgaven
for eksempel i forhold til at vejlede om
hjertelungeredning
og at der er klart beskrevne retningslinjer for, hvordan
opkald skal håndteres. Samtidig følges der løbende op, at kvaliteten forbliver
høj for eksempel ved hjælp af audits.
Derudover anbefalede taskforcen, at regionerne fortsat løbende afsøger nye
muligheder for at bruge komplementære data fx om vejret for at kunne
kvalificere vagtplanlægningen i forhold til spidsbelastninger, og at regionerne
udveksler erfaringer i de relevante samarbejdsfora om brugen af data til at
kvalificere vagtplanlægning. Status fra regionerne viser, at der ikke er fundet
nye muligheder for at bruge komplementære data fx om det aktuelle vejr, men
at regionerne fortsat bruger aktivitetsdata og viden om særlige begivenheder
og mærkedage til at kvalificere vagtplanlægningen. Desuden samarbejder
regionerne i regi af de præhospitale direktioner om at opgøre den præhospitale
aktivitet på udvalgte parametre med henblik på fælles læring og
kvalitetsudvikling.
Optimal brug af den præhospitale kapacitet
Set i lyset af presset på det præhospitale område havde taskforcen også fokus
på, hvordan kapaciteten kan bruges optimalt. Taskforcen anbefalede bl.a., at
regionerne fortsætter deres arbejde med at udvikle brugen af fremskudt
visitation med henblik på at undgå unødige indlæggelser, og at regionerne
set
i lyset af udfordringerne med at rekruttere ambulancepersonale
strategisk
bruger liggende sygetransporter med henblik på at aflaste ambulancerne i
forhold til de mindre akutte ture.
Som del af sundhedsreformen fra maj 2022, havde aftalepartierne i Folketinget
afsat midler til ekstra ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler. I tråd med
taskforcens anbefalinger, aftalte Danske Regioner med regeringen, at der i
udmøntningen af midlerne skulle tages højde for den nuværende vanskelige
rekrutteringssituation samt den strategiske udvikling som det præhospitale
område er inde i med hensyn til at styrke visitationen og undgå unødvendige
akutte indlæggelser. Som fælles referencepunkt udarbejdede Danske Regioner
en erfaringsopsamling om regionernes strategiske brug af liggende
sygetransport og fremskudt præhospital visitation.
6
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
2805477_0007.png
Taskforcen anbefalede, at der i hele landet opbygges gode tværsektorielle
samarbejder om at undgå unødige akutte indlæggelser. Regionerne vurderede,
at dette forudsætter en oprustning og ensretning af kommunernes akutte
tilbud. Den 2. juni 2023 har Folketinget vedtaget en
ændring af sundhedsloven
,
som skaber lovhjemmel for, at Indenrigs- og sundhedsministeren kan stille
forpligtende krav til kommunale sundhedstilbud i en national kvalitetsplan.
Styrket oplysning til borgerne
I alle regionerne har der gennem nogle år været et stigende antal 112 opkald
fra borgerne, som viser sig at kunne afsluttes med et godt råd, henvisning til
egen læge, vagtlæge eller lignende.
Taskforcen anbefalede på den baggrund, at oplysningen til borgerne styrkes
med henblik på at sikre, at det er i de rigtige situationer, der ringes 112.
Taskforcen har i den forbindelse peget på behovet for at undersøge nærmere,
hvem der ringer hvornår og hvorfor med henblik på at kunne målrette indsatser
til bestemte målgrupper.
Region Midtjylland har derfor på vegne af regionernes præhospitale direktioner
gennemført en foranalyse blandt erfarne sundhedsfaglige visitatorer fra alle
regioner med henblik på at identificere særlige målgrupper, som ringer 112 i
situationer, hvor de mere hensigtsmæssigt kunne få rette hjælp på anden vis.
De 5 interviewede sundhedsfaglige visitatorer pegede bl.a. på, at der blandt
folk der har drukket sig fulde i nattelivet, folk der ringer ind med småskader fra
bl.a. sport samt bekymrede forældre, hvor børnene har symptomer på
almindelige sygdomme, der ikke kræver indlæggelse, kan være potentiale for
tiltag, der kan reducere antallet af opkald.
De interviewede sundhedsfaglige visitatorer oplevede desuden, at nogle
borgere ikke forstår, at de skal visiteres til hjælpen, når de ringer 112. Nogle
forventer, at de kan 'bestille en ambulance'. Samtidig oplever de, at borgerne
ringer 112 hurtigere end før og ved mindre alvorlige symptomer og skader, og
at deres evne til selv at håndtere en række almindelige og helt ufarlige
symptomer og skader, er faldende. I afrapporteringen fra taskforcen blev der
peget på behovet for at samarbejde om oplysning på tværs af såvel regioner
som statslige myndigheder. Desuden blev der peget på muligheden for at skabe
alliancer med civilsamfundet i forhold til ”at ringe rigtigt”.
Taskforcen anbefalede, at regionerne arbejder videre med at styrke
sammenhængen mellem AMK-vagtcentralerne og vagtlæge/akuttelefoner. Alle
regioner har etableret mulighed for at omstille opkald fra AMK-vagtcentralen
til lægevagt/akuttelefon og arbejder løbende med at øge synergien mellem
lægevagt/akuttelefon og de præhospitale funktioner.
7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
Bilag 1: Taskforcens anbefalinger
Taskforcen anbefalede:
1. At regionerne per automatik disponerer en ambulance, hvis operatøren
på alarmcentralen melder ”ingen kontakt til AMK”, og at regionerne
ringer tilbage til borgeren med henblik på at kvalificere responsen.
2. At de konkrete procedurer for samarbejdet mellem 112-
alarmcentralerne, herunder Hovedstadens Beredskab, og regionernes
AMK-vagtcentraler
der skal sikre den rette respons i forbindelse med
overløbsopkald
bliver formaliseret i regi af Koordinationsforummet
på 1-1-2-området.
3. At alle regioner skal råde over en bufferfunktion, som hurtigt kan
inddrages, når alle sundhedsfaglige visitatorer er optagede. Alle
regioner har eller arbejder på at etablere dette.
4. At mulighederne for brug af delestillinger styrkes, og at der i
overenskomsterne skabes bedre muligheder for brug af
rådighedsvagter.
5. At repræsentanter fra regionerne, Rigspolitiet og Hovedstadens
Beredskab
i regi af Rigspolitiets arbejde omkring nyt 112-system
udarbejder oplæg til, hvordan samarbejdet mellem 112-
alarmcentralerne og AMK-vagtcentralerne om håndtering af opkald
kan styrkes med et nyt 112-system. Det nye system forventes at blive
sat i drift i 2025.
6. At der etableres en tværregional arbejdsgruppe, som skal udarbejde et
beslutningsoplæg om etablering af den relevante IT-understøttelse for,
at regionerne kan se beredskaber i andre regioner og udveksle opgaver
for at sikre hurtigst mulig respons til borgerne og en effektiv
ressourceudnyttelse. Et afgørende formål er at sætte regionerne i stand
til effektivt at kunne hjælpe hinanden med visitation af opkald i det nye
112-system. Det forudsætter at Rigspolitiet, i deres udbud af nyt 112-
system, indtænker muligheden for en tættere integration mellem de
tre alarmcentraler og regionernes fem vagtcentraler.
7. At det i forbindelse med planlægningen af overgangen til et nyt 112-
system analyseres, i regi af Danske Regioner, hvordan der kan arbejdes
med fællesregional robusthed i håndteringen af 112 opkald.
8. At de tre 112-alarmcentraler hurtigst muligt indfører en standardiseret
elektronisk melding for ”ingen kontakt til AMK”. Rigspolitiet arbejder
på at indføre det.
9. At regionerne
med udgangspunkt i den kommende standardiserede
elektronisk melding om ”ingen kontakt til AMK” –
fortsat løbende følger
data
for
overløbshændelser
i
deres
egne
ledelsesinformationssystemer, og at data desuden opgøres på tværs af
regionerne i regi af de præhospitale direktioner med henblik på at lære
8
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
2805477_0009.png
af hinandens erfaringer
2
, samt at regionerne følger udviklingen i
andelen af opkald som besvares af sundhedsfaglige på regionernes
vagtcentraler.
10. At regionerne fortsat løbende afsøger nye muligheder for at bruge
komplementære data fx om vejret for at kunne kvalificere vagtplan-
lægningen i forhold til spidsbelastninger, og at regionerne udveksler
erfaringer i de relevante samarbejdsfora om brugen af data til at
kvalificere vagtplanlægning.
11. At regionerne fortsætter og udbygger deres kvalitetsudvikling af
håndteringen af 112-opkald, herunder de opkald som ikke besvares af
sundhedsfaglige medarbejdere. Samt at regionerne bl.a. i regi af
regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, fortsat udvikler
kvaliteten af visitationen med henblik på at sikre, at borgerne i enhver
situation får den rette hjælp.
12. At overløbsopkald ikke betragtes som utilsigtede hændelser, men at et
reelt mistet 112-opkald skal indrapporteres som en utilsigtet hændelse.
Samtidig anbefaler taskforcen, at regionerne arbejder videre med at
styrke
patientsikkerhedskulturen,
herunder
forbedrer
indrapporteringen af utilsigtede hændelser i et lærings- og
kvalitetsudviklingsøjemed.
13. At regionerne fortsætter deres arbejde med at udvikle brugen af
fremskudt visitation med henblik på at undgå unødige indlæggelser.
14. At regionerne
set i lyset af udfordringerne med at rekruttere
ambulancepersonale
strategisk bruger liggende sygetransporter med
henblik på at aflaste ambulancerne i forhold til de mindre akutte ture.
15. At der
i forbindelse med nye beredskaber
tages hensyn til at
understøtte den strategiske udvikling som det præhospitale område er
inde i. Det gælder særligt med hensyn til at styrke visitationen og undgå
unødvendige akutte indlæggelser. Regionerne finder det relevant, at
der sker en erfaringsopsamling på tværs af regionerne om brugen af
liggende sygetransporter og fremskudt visitation, inden regeringen
udmønter de 5-10 nye beredskaber.
16. At der i hele landet opbygges gode tværsektorielle samarbejder om at
undgå unødige akutte indlæggelser. Regionerne vurderer, at dette
forudsætter en oprustning og ensretning af kommunernes akutte
tilbud. I den forbindelse noterer taskforcen sig, at regeringen vil
fremsætte et lovforslag om indførelsen af en national kvalitetsplan for
det nære sundhedsvæsen, som skal sikre indførelsen af kvalitetspakker
med konkrete kvalitetskrav og -anbefalinger til indsatsen, herunder den
lægefaglige rådgivning.
17. At oplysningen til borgerne styrkes med henblik på at sikre, at det er i
de rigtige situationer, der ringes 112. Herunder at de digitale
muligheder for borgerne til selv at vurdere, om der er behov for en akut
sundhedsindsats, bliver mere synlige.
2
Taskforcen har aftalt en fællesregional opgørelsesmetode for overløbsopkald, hvor der
måles på andelen af 112-hændelser, hvor der ikke opnås kontakt til regionens vagtcentral.
Opgørelsen baseres på alarmcentralernes nye kode, når denne implementeres.
9
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
2805477_0010.png
18. At regionerne arbejder videre med at styrke sammenhængen mellem
AMK-vagtcentralerne og vagtlæge/akuttelefoner.
Bilag 2: Udviklingen i antallet af 112-hændelser og andelen af
overløbshændelser 2018-2023
Udvikling i antal 112-hændelser januar 2018 - august 2023
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
okt-18
okt-19
okt-20
okt-21
okt-22
jan-18
jan-19
jan-20
jan-21
jan-22
apr-18
apr-19
apr-20
apr-21
apr-22
jan-23
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Syddanmark
National
Udvikling i andelen af overløbhændelser januar 2018 - august 2023
3,5%
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
jan-18
mar-18
maj-18
jul-18
sep-18
nov-18
jan-19
mar-19
maj-19
jul-19
sep-19
nov-19
jan-20
mar-20
maj-20
jul-20
sep-20
nov-20
jan-21
mar-21
maj-21
jul-21
sep-21
nov-21
jan-22
mar-22
maj-22
jul-22
sep-22
nov-22
jan-23
mar-23
maj-23
jul-23
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Nordjylland
Region Syddanmark
National
10
apr-23
jul-23
jul-18
jul-19
jul-20
jul-21
jul-22
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 148: Orientering om status på anbefalinger fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem
Data i de grafiske fremstillinger er baseret på regionernes opgørelser over
antallet af 112-hændelser og antallet af overløbshændelser, indsamlet af
Danske Regioner i oktober 2023.
Den sundhedsfaglige visitator noterer de sundhedsfaglige oplysninger fra et 1-
1-2 opkald i en såkaldt hændelse. Der kan være flere 1-1-2 opkald pr. 1-1-2
hændelse. Det sker f.eks., når flere borgere ringer ind om samme ulykke.
Region Syddanmarks opgørelse er baseret på registreringer af overløb i
disponeringssystemet. De øvrige regioners opgørelser er baseret på antallet af
elektroniske blanketter med kommentaren ”ingen kontakt til AMK”
(eller
tilsvarende kommentarer).
11