Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 141
Offentligt
Ny analyse: Økonomi er grund til, at patienter ikke henter deres recepter
En ny analyse viser, at 13 procent af de adspurgte patienter i en
spørgeskemaundersøgelse har undladt at hente receptpligtig medicin i det forgangne
år. Analysen er gennemført i regi af en arbejdsgruppe under Alliancen mod Social
Ulighed i Sundhed blandt medlemmerne af fem patientforeninger.
Økonomi spiller en væsentlig rolle, når patienter ikke henter deres medicin. Det viser
en ny analyse, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som 1.450 patienter har
svaret på.
13 procent af de adspurgte har svaret, at de i løbet af det seneste år har undladt at
hente medicin til sig selv eller pårørende. Og af dem har 42 procent svaret, at det
skyldtes, at de ikke havde råd. Og det bekymrer Klaus Lunding, formand for Danske
Patienter:
“Vi ved, der er en sammenhæng mellem sygdom og indkomst. De med de laveste
indkomster, er ofte dem, der har de mest komplekse sygdomsbilleder og et stort
medicinforbrug. Det her risikerer at gå ud over patientsikkerheden, hvis de ender med
at fravælge medicinen.”
I starten af et nyt tilskudsår skal patienten betale det fulde beløb for lægemidlet op til
en grænse på 1.045 kr. (2023-grænser gældende for personer over 18 år). Herefter
opnår patienten tilskud til den købte medicin, som i første omgang er på 50 procent af
lægemidlets pris.
Det system giver problemer for mange. De patienter, der angiver ikke at have
afhentet receptpligtig medicin på apoteket af økonomiske årsager, er blevet spurgt
om, det skyldes, at der er startet et nyt tilskudsår. Det svarer 59 procent af de
adspurgte ja til.
”Undersøgelsen bekræfter det billede, som vi oplever på apotekerne. Der er jævnligt
folk, som må gå fra apoteket uden deres nødvendige receptpligtige medicin, fordi
deres egenbetaling stiger ved starten af et nyt tilskudsår,” siger Jesper Gulev Larsen,
der er formand for Danmarks Apotekerforening.
For at løse problemet har arbejdsgruppen under Alliancen mod Social Ulighed i
Sundhed foreslået, at der indføres en abonnementsordning i medicintilskudssystemet,
der indebærer, at patienter betaler det samme beløb hver måned for medicinen. Det
vil betyde, at den maksimale årlige egenbetaling på 4.170 kr. fordeles på
acontobetalinger på 348 kr. om måneden.
“Især
borgere med stram økonomi har brug for en forudsigelighed, så man måske kan
undgå at komme i situationer, hvor man pludselig bliver overrasket over en meget høj
udgift, man ikke kan klare,” siger Klaus Lunding.
Han bakkes op af Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif:
“Medicintilskudssystemet
er skabt for, at alle skal have råd til deres medicin
altid.
Derfor har vi været med til at skubbe på for, at regeringen indfører en reel
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 141: Henvendelse af 19/12-23 fra 12 organisationer fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed om et servicetjek af medicintilskudssystemet
abonnementsordning på medicin. Det giver økonomisk forudsigelighed og tryghed for
de mest socialt udsatte med store udgifter til medicin, og det giver mere lighed i
sundhed. Og i parentes bemærket i forhold til de offentlige finanser: Det koster ikke
regeringen én krone i øgede udgifter til tilskudsmedicin. Så lad os nu få ordnet den på
samme tid teknisk lille og menneskeligt store fejl i et ellers godt tænkt
tilskudssystem,”
siger
Henrik Vestergaard.
Arbejdsgruppen under Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed har i 2021 henvendt sig
til den tidligere sundhedsminister med forslaget. Nu er en ny henvendelse på vej til
indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Arbejdsgruppen under Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed består af
12
organisationer: 3F, Danmarks Apotekerforening, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Diabetesforeningen, Farmakonomforeningen, IGL, Kræftens
Bekæmpelse, Lif, Lægeforeningen, PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen samt
Ældre Sagen.