SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Rejserapport fra Sundhedsudvalgets studietur til Island

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 128
Offentligt

Rejserapport fra Sundhedsudvalgets studietur til Island

Tid:

Sted:

Deltagere:

27.-29. september 2023

Island

Matilde Powers (S), næstformand og delegationsleder,

Flemming Møller Mortensen (S), Christoffer Aagaard Mel-

son (V), Monika Rubin (M), Nanna W. Gotfredsen (M), Lou-

ise Brown (LA), Per Larsen (KF) og Nikoline Erbs Hillers-

Bendtsen (ALT). Ledsaget af udvalgssekretær Jørgen Niel-

sen og udvalgssekretær Ida Holmgaard.

1. Formål

Formålet med studieturen var at få belyst og indhentet viden om den såkaldte

islandske forebyggelsesmodel, hvorved det er lykkes Island at mindske unges

brug af alkohol og rusmidler ved bl.a. at engagere en række aktører rundt om

de unge til at arbejde sammen, herunder familie, skoler, venner og fritidslivet.

Den islandske model har sammen med en række andre tiltag bl.a. betydet, at

islandske unge ikke længere har et af Europas højeste alkoholforbrug, men i

stedet har Europas laveste forbrug. Den islandske model har fokus på de for-

hold, der beskytter unge og skaber rammerne for et godt og sundt børne- og

ungeliv. Der arbejdes f.eks. med at tilbyde unge fællesskaber, hvor alkohol og

rygning fylder mindre, og hvor bl.a. organiserede fritidsaktiviteter fylder mere i

de unges fritidsliv.

Sammenholdt hermed starter danske skoleelever med at drikke alkohol i en

yngre alder end i andre europæiske lande, og Skolebørnsundersøgelsen 2022

fra Statens Institut for Folkesundhed viser nogle bekymrende resultater, her-

under bl.a. at andelen af skoleelever, som drikker alkohol, er steget de seneste

år.

Studieturen skulle også ses i sammenhæng med de politiske forhandlinger om

en forebyggelsesplan målrettet børn og unge, der skal styrke deres sundhed

og trivsel.

Programmet for studieturen er vedlagt som bilag 1.

2. Den Islandske Model

Initiativet til det, der i dag betegnes som den islandske model, blev taget i be-

gyndelsen af 1990erne som et svar på et stigende rusmiddelbrug blandt is-

landske unge.

Side 1 | 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Rejserapport fra Sundhedsudvalgets studietur til Island

Der blev sat gang i en række initiativer i lokalsamfund på tværs af Island, som

i slutningen af 1990-erne blev samlet til den islandske model. Den islandske

model søger overordnet at begrænse brugen af rusmidler blandt unge ved at

styrke faktorer, der omgiver den unge, herunder familie, venner, fritid og sko-

len.

De fleste kommuner og skoler har i dag ansat personale, som deltager i og

organiserer forebyggelsesaktiviteter. Der findes samtidig organisationer med

statslig finansiering til at styrke og forbedre samarbejdet og inddragelsen af

forældre på lokalt niveau og skoleniveau.

Der henvises til bilag 2, som kort beskriver modellen og de 5 principper, som

den islandske model tager udgangspunkt i.

3. Møde med Plantet Youth

Udvalget mødtes med Planet Youth, som er et forskningskonsulentfirma, som

driver et vejledingsprogram i forebyggelse af unges alkohol- og stofmisbrug.

Direktør Magaret Lilja Gudmundsdottir gav udvalget en introduktion til den is-

landske model og dens resultater:

Lovgivning er afgørende for den forebyggende indsats, og strenge regler om

f.eks. salg af og reklamer for alkohol kan påvirke misbrug. Men det er ikke nok

i sig selv. I 1997, da Island var en af de lande i Europa med højst misbrug

blandt børn og unge, var meget af den nuværende islandske lovgivning alle-

rede gældende. Regler om sen udetid stammer fra 1992 og forbud mod rekla-

mer for alkohol og tobak og mod salg til personer under 20 år er fra 1969. Der

var også regler om, at alkohol kun må sælges i statsregulerede butikker, og

høje afgifter på alkohol.

Der var derfor brug for en mere langtidsbaseret tænkning og strategi baseret

på en forståelse af risikofaktorer for misbrug, og at beskyttende faktorer er

nøglen. Den primære forebyggelse, før misbruget starter, skulle styrkes og for-

skere, politikere, forældre, omsorgspersoner og andre, der arbejder med og

for børn og unge, skulle gå sammen i en fælles indsats. Som eksempler på

initiativer kan nævnes forældrevagt/patruljering (på naboniveau), tilskud til at

deltage i strukturerede ungdomsaktiviteter (fællesskabsniveau) og mediekam-

pagner (nationalt niveau).

Der er et før og et efter den islandske model:

- Været fuld inden for de seneste 30 dage: Før: 42 pct. og efter 5 pct.

- Ryger dagligt: Før: 23 pct. og efter 1 pct.

- Har prøvet cannabis: Før: 17 pct. og efter 7 pct.

- Har brugt tid med forældre i weekenden: Før 37 pct. og efter 74 pct.

- Har deltaget 4 eller flere gange i sport i løbet af en uge: Før: 25 pct.

og efter 41 pct.

Side 2 | 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Rejserapport fra Sundhedsudvalgets studietur til Island

Der henvises desuden til bilag 3, som er en oversigt over udviklingen i 15.-16-

åriges misbrug fra 1998 til 2022 i Island, som viser en meget markant og po-

sitiv udvikling.

4. Besøg til Gardabær Kommune

Udvalget besøgte Gardabær Kommune, som er en kommune med knap

20.000 indbyggere i Reykjavik. Borgmester Almar Gudmundsson gav udvalget

indblik i kommunens forbyggelsesindsats og anvendelsen af ”motivationstil-

skud” og udbyttet heraf.

Kommunens grundlæggende opskrift på forebyggelsesindsatsen over for børn

og unge indeholder vejledninger og initiativer, som bygger på, at børn og unge

har selvtillid og er robuste, aktive og sunde. Kommunen har en stærk social

kapital, gode faciliteter og stærke rollemodeller. Kommunen har fokus på såvel

forebyggelse, som opsporing af misbrug og indsatser over for unge, der mis-

bruger stoffer.

Borgmester Almar Gudmundsson fremviste en oversigt (bilag 3) baseret på

den islandske model, som viser udviklingen af misbrug (alkohol, rygning og

cannabis) i 10. klasser i Island i årene 1998-2022. Oversigten viser et markant

fald i misbruget fra 1998 og frem til i dag.

Fritidsydelsen (tilskud) til børn i Gardabær Kommune fra alderen i alderen 5-

18 år er på 55.000 isl.kr. årligt (ca. 2.800 dkr.) Fritidsydelsen udgør ca. 0,80

pct. af skatteopkrævningen i Gardabær Kommune. Formålet med tilskuddet er

at forebygge brugen af narkotika og alkohol og at sikre børn og unge fysisk,

psykisk og socialt velvære. Modellen bygger på en forudsætning om, at klub-

berne har gode og kvalificerede tilbud, herunder bl.a. uddannede trænere og

vejledere. Tilskuddet kan anvendes til at få adgang til sport, svømning og an-

dre fritidsaktiviteter som spejder og kultur. Tilskudsmodellen fungerer i et sam-

arbejde mellem skoler, forældre, klubber, politi og sundhedsvæsen. De fleste

tilskudsmidler bruges på klubber i Gardabær Kommune (78 pct.), hvor Stjarnen

er klar størst bidragsmodtager med 63 pct.

Borgmester Almar Gudmundsson fremviste til baggrund en oversigt (bilag 4)

over, hvor stor en andel af børn og unge, som har brugt tilskuddet i Gardabær

Kommune fordelt på alder de seneste 5 år. Oversigten viser, at op til 80-90

pct. brugte tilskuddet i alderen 7-12 år, hvorefter andelen falder frem mod det

18. år, hvor under 50 pct. brugte tilskuddet.

I tillæg til ovenstående orienterede elitetræner Arnar Gudjonsson i idrætsfor-

eningen Stjarnen om foreningsarbejdet og pointerede herunder, at foreningens

trænere og vejledere, som arbejder med børn og unge er veluddannede og

hel- eller deltidsansatte i Stjarnen.

5. Velfærdsloven

Side 3 | 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Rejserapport fra Sundhedsudvalgets studietur til Island

Páll Ólafsson, direktør for velfærdsafdelingen i ”Barna- og fjölskyldustofa” (The

National Agency for Children and Families), gav udvalget et oplæg om imple-

menteringen af velværdsloven (The Act on the Intergration of Services in the

Interest of Children´s Prosperity), som trådte i kraft den 1. januar 2022. Loven

har til formål at fremme børns velfærd, og at sikre børn og forældre, som har

behov for det, adgang til passende ydelser og tjenester uden forhindringer.

De ansvarlige parter og myndigheder skal overvåge børns og forældres vel-

færd, vurdere behovet for ydelser, og reagere effektivt på børns og forældres

behov, så snart det er nødvendigt. De skal samarbejde og rådføre sig indbyr-

des for at levere kontinuerlige og integrerede ydelser til børn og forældre.

En helt central nøglerolle i velfærdsloven har koordinatoren, som skal være til

stede, hvor et barn i henhold til barnets alder vil søge hjælp, dvs. vil i praksis

oftest sige på skolen. Koordinatoren skal kunne give barnet information og

hjælp på et grundlæggende niveau og kunne tilrettelægge opfølgning af ydel-

ser, hvis der er behov for mere målrettet eller specialiseret bistand. Sådanne

vil blive varetaget af en støttegruppe, som er ledet af en sagsbehandler, som

laver en støtteplan i samarbejde med barnet og familien og sørger for regel-

mæssigt at evaluere de pågældende ydelser.

Páll Ólafsson oplyste, at det vil tage en årrække fuldt ud at få realiseret effek-

tiviteten af de ændringer, som er gennemført med velfærdsloven, nemlig indtil

de børn, der har modtaget ydelser efter lovgivningen, bliver voksne. Det står

dog klart, at lovgivningen er omkostningseffektiv og endda vil give et afkast på

niveau med de mest rentable investeringer, som den islandske regering har

foretaget.

6. Besøg til Studlar, behandlingscenter

Udvalget besøgte Studlar, som er et behandlingscenter for teenagere, hvor

udvalget blev modtaget af forstander Ulfur Einarsson m.fl. og fik en orientering

om centerets opbygning og arbejde og fik en rundvisning.

Studlar har tre enheder, herunder en behandlingsenhed med mulighed for op-

hold på 8-12 uger. Denne enhed, som har seks stuer, er til en kortvarig be-

handling og vurdering af de pågældende beboeres stofmisbrug, adfærdspro-

blemer og kriminalitet. Enhedens fokus er på en positiv udvikling af beboerne

i forhold til uddannelse, beskæftigelse, sport, kunst og håndværk. Enheden er

målrettet børn og unge, som har en historik med bl.a. problematisk/voldelig

adfærd, indlæringsvanskeligheder, neurologiske lidelser, ADHD/ADD, autisme

og dysfunktionel social baggrund. Enheden benytter sig bl.a. af programmer

om motiverende samtale og vredeshåndtering med fokus på at opnå adfærds-

ændringer.

Side 4 | 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Rejserapport fra Sundhedsudvalgets studietur til Island

Beredskabsenheden (krisecenteret), er en lukket enhed, som giver mulighed

for kortidsophold på op til 14 dage i henhold til retskendelse, og som skal med-

virke til stoppe uacceptabel og skadelig adfærd.

I 2018 åbnede Studlar en enhed for unge, der har gennemført ophold på be-

handlingsenheden, jf. ovenfor. Enheden har dog kun plads til 3 personer med

muligt ophold, indtil personen fylder 20 år. Enheden giver individuel støtte efter

den unges behov og udarbejder en behandlingsplan for den unge. Hvis der er

brug for behandling efter opholdet på Studlar, kan man søge om et længere-

varende ophold på 2 institutioner hhv. i Nordisland og øst for Reykjavik.

7. Besøg til SAMFOK

Udvalget besøgte SAMFOK, som er en forening for forældre i Reykjavík grund-

skoler, hvor formand Ragnheidur Davidsdottir orienterede udvalget om forenin-

gen og dens arbejde.

Ragnheidur Davidsdottir oplyste bl.a., at forældres fælles gåture i nabolaget

(”patruljering”) er en vigtig del af forebyggelsesindsatsen og en hjælp til at be-

skytte unge. Hvis alle forældre tager en tørn, er det en lille, men vigtig opgave,

for den enkelte forældre. Tilstedeværelsen af voksne, hvor unge har samlet

sig, kan have en beroligende og forebyggende virkning. Foreningen ønsker at

medvirke til, at teenagere ikke kommer i problemer, herunder forhindre grup-

pedannelser, når udendørstiden om aftenen er overskredet. God ånd i nabo-

laget har en positiv effekt for alle de børn, der bor der.

8. Besøg til Åslandsskoli

Udvalget besøgte Åslandsskoli, hvor afdelingsleder Kristin Kona Magnusdottir

m.fl. tog imod udvalget og gav et indblik i skolens rolle og opgaver i forebyg-

gelsesindsatsen.

På skolen må man ikke drikke alkohol, ryge eller bruge nikotin eller holde fe-

ster, der involverer alkohol eller rusmidler. Det gælder også lærere, personale

og forældre. Skolen har et forebyggelsesteam, som tilrettelægger undervisnin-

gen i forhold til rygning, alkohol og stoffer, men også i forhold til angstrelate-

rede ting, internettet og seksualundervisning. Der er er særligt ansatte på sko-

len, som eleverne stoler på og kan tale med om disse emner.

8.-10. klasser får besøg af rollemodeller (f.eks. musikere, forfattere eller fod-

boldspillere), som bl.a. taler med eleverne om rygning og alkohol, men også

om andre temaer, som fylder meget hos unge. 9. klasser i hele Island holder

en årlig forebyggelsesdag.

Hvis skolen finder ud af, at en elev er begyndt med at ryge eller drikke alkohol,

tager skolen kontakt til forældrene og holder et møde med dem. Eleven og

forældrene kan evt. blive henvist videre til Bruin (Broen), som er et team, som

Side 5 | 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 128: Rejserapport fra Sundhedsudvalgets studietur til Island

bl.a. består af skoleledere, studievejleder, kommunal psykolog og familie- og

skolerådgivere. Hvis teamets løsningsforslag viser sig ikke at fungere, kan der

blive indsat en særlig mægler, som kan komme i hjemmet og tale med eleven

og forældrene. Kun i særlige tilfælde kan børneværnet blive inddraget, hvis

alvorlige indgreb kan komme på tale som f.eks. at fjerne barnet fra hjemmet.

9. Møde med Velfærdsudvalget

Sundhedsudvalget mødtes under besøget på Island med udvalgets søsterud-

valg i Althinget, Velfærdsudvalget, hvorunder udvalget under uformelle samta-

ler bl.a. fik indblik i de politiske drøftelser og synspunkter i Island omkring den

islandske model.

10. Udvalgets bemærkninger

Selv om Danmark og Island på mange måder ligner hinanden, er der forskelle

i samfundsforhold og kulturer m.m., som gør, at man skal være forsigtig med

alt for håndfaste sammenligninger. Det forekom desuden tydeligt, at selvom

den islandske model er en veldokumenteret og beskrevet metode, så afhæn-

ger dens implementering og succes af lokal forankring og initiativ.

Udvalget finder imidlertid, at det var et godt og udbytterigt studiebesøg, som

gav udvalget en god indsigt i de bemærkelsesværdige resultater på Island.

Studiebesøget kan være med til at perspektivere og inspirere den danske fo-

rebyggelsespolitik, herunder den islandske models betoning af, at lovgivning

ikke kan stå alene, men at der er brug for en helhedsorienteret tilgang med

deltagelse af politikere, myndigheder, institutioner, forældre/familier og civil-

samfund m.fl.

Bilag

Bilag 1: Udvalgets program for studieturen

Bilag 2: Uddrag (side 9-11 fra Kortlægning af den islandske mode,

Statens Institut for Folkesundhed, 2021

Bilag 3: Oversigt over udviklingen i 15.-16-åriges misbrug fra 1998 til

2022

Bilag 4: Oversigt over, hvor stor en andel af børn og unge, som har

brugt tilskuddet til fritidsaktiviteter i Gardabær Kommune

Side 6 | 6