SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 125
Offentligt

Udspil

December 2023

Fremtidens almen praksis

–

udvikling og nye rammer

De praktiserende læger er en grundsten i det danske sundhedsvæsen, og Dan-

ske Regioner ønsker, at almen praksis bliver styrket og rustet til den kommende

omstilling med flere ældre og flere nære sundhedstilbud. Vi skal sørge for, at

borgerne har nem og hurtig adgang til lægehjælp af høj kvalitet, uanset hvor i

landet de bor.

Den praktiserende læge skal både være ”gatekeeper” til sundhedsvæsenet

patientens tovholder, herunder særligt når patienten er i kontakt med flere

dele af sundhedsvæsenet: hospital, praksissektor og kommunens sundhedstil-

bud. Den praktiserende læge skal tage sig af den samlede population knyttet til

klinikken og prioritere sin tid, så alle grupper

–

også de, der ikke selv er tilstræk-

keligt opsøgende

–

får adgang til lægeydelser efter behov. I den funktion skal

lægerne bakkes op af det øvrige sundhedsvæsen, herunder regioner, hospita-

ler, praktiserende speciallæger og kommuner.

Danske Regioner bakker op om den nuværende grundmodel, hvor almen me-

dicinske ydelser overvejende leveres af praktiserende læger, der driver klinik-

ker som selvstændige virksomheder. Det er dog en forudsætning for en sådan

model, at kapaciteten udbygges, så alle borgere får adgang til en praksislæge i

nærområdet, og på sigt også en reel mulighed for frit lægevalg.

I den forbindelse støtter vi en udvikling, hvor flere læger går sammen om at

drive større lægehuse med ansat personale og flere faggrupper, der kan aflaste

lægen og på visse områder levere selvstændige ydelser. Det sidste er formentlig

en forudsætning for at øge kapaciteten i almen praksis tilstrækkeligt til at

dække fremtidens behov.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

Det er samtidig en forudsætning, at rammerne for styringen af almen praksis

ændres, så den nuværende monopolsituation brydes. Regionernes ret til at de-

finere opgaverne i almen praksis samt retten til at definere krav til f.eks. kvalitet

og tilgængelighed skal tydeliggøres. Det skal være tydeligt, at myndighederne

definerer og udbyder en opgave, og at ingen har monopol på at varetage den

opgave. I konsekvens af dette er de praktiserende lægers organisation (PLO) at

opfatte som én leverandør blandt flere, og der skal være frihed for regionerne

til at organisere delopgaver af almen medicinsk karakter på anden vis, herunder

ved brug af andre leverandører, så længe en række krav til kompetence, kvalitet

og tilgængelighed m.v. er opfyldt.

Med vedtagelsen af den tidligere regerings sundhedsreform har et bredt flertal

i Folketinget ønsket en dimensionering på 6.500 speciallæger i almen medicin i

2035, hvilket muliggør 5.000 praktiserende læger. Det indebærer, at vi i Dan-

mark kan satse massivt på fuld lægedækning og på opgaveudvikling i almen

praksis. Og dermed vende udviklingen, så borgerne i langt højere grad hjælpes

tidligere og uden at skulle omkring sygehusene.

Regionerne ønsker at tage ansvar for en udvikling, hvor almen praksis styrkes.

Men rammerne er ikke til stede i dag. Lovgivningen skal tilpasses, så regionerne

kan påtage sig en ledende rolle i udviklingen af almen praksis. Den faglige le-

delse af almen praksis som helhed er helt fraværende i dag. Den er i stedet

overladt til de enkelte klinikker. Opgavevaretagelsen og samarbejdet med sy-

gehuse og kommuner er også langt hen ad vejen overladt til de enkelte klinik-

ker. Det betyder også, at den enkelte klinik er overladt til sig selv i samspillet

med det øvrige sundhedsvæsen.

For at opnå ambitionerne om en stærk almen praksis, som er en nødvendig

forudsætning for et stærkt, nært sundhedsvæsen, er der behov for en moder-

nisering af rammerne for almen praksis, som omfatter:

•

Patienternes møde med almen praksis,

herunder ét kontaktpunkt til sund-

hedsvæsenet

Styrket faglig ledelse og udvikling af almen praksis

med fokus på, at almen

praksis i højere grad integreres i det samlede sundhedsvæsen

Digitalisering og bedre adgang til data fra almen praksis

–

ligesom i det øv-

rige sundhedsvæsen

Flere regionale redskaber til at organisere det almen medicinske tilbud

udenfor forhandlingsrummet med PLO for bl.a. at sikre lægedækning

Bedre lægedækning og frit lægevalg

–

som en forudsætning for udbygning

af rollen for almen praksis er, at alle borgere har adgang til en praktiserende

læge i nærområdet og på sigt har en reel mulighed for frit lægevalg.

Patienternes møde med almen praksis

Almen praksis er ofte patientens første kontakt til sundhedsvæsnet, og spiller

derfor en vigtig rolle i at forebygge sygdom og forværring af sygdom. Samtidig

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

har de praktiserende læger en vigtig opgave i at sikre sammenhæng i forløbet

for patienter med flere sygdomme og indsatser på tværs af sygehus, kommune

og øvrige behandlere i praksissektoren.

Danske Regioner ønsker, at almen praksis styrkes med udgangspunkt i patien-

ternes behov, herunder:

•

Styrket rolle som tovholder: Flere vil få brug for almen praksis som tov-

holder i takt med at flere får mere komplekse sygdomsbilleder og flere

får forløb på tværs af kommunale indsatser, sygehuse og resten af prak-

sissektoren. Almen praksis skal i højere grad kunne hjælpe patienterne

i det samlede forløb.

Styrket fokus på ældre: I dag oplever mange ældre uhensigtsmæssige

indlæggelsesforløb, som vi i fremtiden ønsker at kunne håndtere i hjem-

met, på plejehjemmet eller på den kommunale akutplads. Det vil inde-

bære, at almen praksis i langt højere grad skal være orienteret mod at

hjælpe de borgere, som ikke selv kan komme til læge, og hvor alterna-

tivet er en sygehusindlæggelse.

Styrket fokus på kronisk syge: Et stigende antal kronisk syge skal opleve,

at de kan få den nødvendige behandling og støtte i almen praksis frem

for at være tilknyttet

–

ofte flere forskellige

–

sygehusafdelinger. Det vil

indebære et tæt samarbejde med sygehusene, men også en teknologisk

udvikling i almen praksis, så flere patienter kan klare mere selv ved

hjemmemålinger mv. Her vil almen praksis have en rolle i forhold til at

følge op på målinger og iværksætte nødvendige ændringer i behand-

lingsplanen.

Styrket fokus på borgere med psykiske problemer: Borgere med psyki-

ske problemer skal i langt højere grad kunne hjælpes hos egen læge.

Almen praksis skal ikke nødvendigvis selv behandle borgere med men-

tale problemer, men almen praksis skal have bedre redskaber til at

hjælpe borgerne til de rette tilbud fx internetpsykiatri, kommunale til-

bud eller gode selvhjælpsprogrammer. Almen praksis skal desuden have

større fokus på somatiske problemstillinger hos borgere fx på botilbud.

Styrket tilgængelighed: Borgerne ønsker større tilgængelighed til sund-

hedsvæsenet. Derfor skal klinikkerne have åbent og være telefonisk til-

gængelige i hele dagtiden og nogle dage på ydertidspunkter. Almen

praksis skal ligesom i det resterende samfund bevæge sig i en retning,

hvor digitale løsninger bliver en mere integreret del af opgaveløsningen.

•

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

Hvis disse ambitioner skal indfries, er der ikke alene brug for bedre rammer i

forhold til udvikling af almen praksis. Der er også brug for nye løsninger, så de

praktiserende læger kan fokusere på de borgere, der har mest brug for det og

aflastes for nogle af de nuværende opgaver og kontakter, som kan håndteres

på anden vis. Derfor ønskes med inspiration fra andre lande ét kontaktpunkt til

sundhedsvæsenet.

Ét kontaktpunkt til sundhedsvæsenet

I dag er den praktiserende læge indgangen for alle henvendelser, hvor borgerne

søger lægehjælp. Det gælder også henvendelser af lettere karakter, hvor man

som borger har brug for råd eller vejledning, men hvor det ikke er vigtigt, at det

er ens egen læge, der står for det. Egen læge skal bruge ressourcerne på dem,

der har mest behov, og vi skal hjælpe med at aflaste, hvor vi kan.

Derfor foreslås det, at der oprettes ét kontaktpunkt til sundhedsvæsenet, hvor

man som borger kan henvende sig, hvis man ikke nødvendigvis har brug for

kontakt med ens egen læge. De patienter, der allerede har et forløb i sundheds-

væsenet, vil ofte være bedre hjulpet hos egen læge. Derfor skal der fortsat være

nem og direkte adgang til praktiserende læge for patienterne.

Kontaktpunktet skal være en national løsning baseret på en virtuel platform.

Kontaktpunktet skal være tilgængeligt alle dage døgnet rundt med mulighed

for at komme i kontakt med en sundhedsperson, som kan yde rådgivning og

vejlede om behandling, herunder om der er behov for at opsøge egen læge.

Løsningen skal tage en del af presset på almen praksis og evt. på sigt kunne

tænkes sammen med den regionale lægevagt og 1813/1818. Med et centralt

kontaktpunkt frigives ressourcer i almen praksis, som i stedet kan bruges på de

patienter, der har størst behov for tæt opfølgning, støtte og koordination i de-

res samlede behandlingsforløb.

Styrket faglig ledelse og udvikling af almen praksis

Regionerne har de senere år prioriteret almen praksis højt. Og regionerne har

haft stort fokus på, at sygehusene skal være meget mere orienteret mod at un-

derstøtte almen praksis i behandlingen.

Prioriteringen af almen praksis er især sket i overenskomsterne fra 2018 og

2021, hvor der er er indført kvalitetsklynger for praktiserende læger, udbygning

af behandlingsansvaret for KOL- og diabetespatienter samt aftaler om større

ansvar for borgere på plejehjem, akutfunktioner og botilbud. Samlet er der si-

den 2018 afsat 1,1 mia. kr. i realvækst til almen praksis. Det svarer til godt to

pct. vækst om året (eksklusiv medicin) sammenholdt med en vækst på 1,4 pct.

på sygehusene (eksklusiv medicin) i samme periode.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

Herudover har regionerne de senere år prioriteret at understøtte almen praksis

fra sygehusene via hotlines, rådgivning og senest ved at etablere et 72 timers

behandlingsansvar til patienter, der udskrives til kommunal sygepleje.

Grundlaget er dermed skabt for et sundhedsvæsen, hvor blikket

–

også fra sy-

gehusenes side

–

i langt højere grad er rettet mod, at patienterne så vidt muligt

hjælpes tæt på hjemmet i almen praksis. Men skridtet kan ikke tages fuldt ud

inden for de eksisterende rammer.

Der er en lang tradition for en tæt faglig udvikling og dialog omkring sygehu-

sene. Det omfatter også en faglig ledelse forstået som funktioner, der sikrer, at

opgaven defineres, at der tilstræbes faglig læring og datadrevet udvikling på

tværs af sygehusene, og at der i fællesskab sker en forbedring af den samlede

kvalitet i sundhedsvæsenet.

I det arbejde er almen praksis i dag fraværende. Dansk Selskab for Almen Me-

dicin (DSAM) gør et stort arbejde for at udvikle det faglige grundlag for almen

praksis, men det er uklart, hvordan retningslinjerne omsættes i praksis

–

ikke

mindst når det gælder samspillet med det øvrige sundhedsvæsen. Hvert år be-

taler regionerne 320 mio. kr. (ud over honorarer) til indsatser for at fremme

kvalitetsudvikling, efteruddannelse og andre understøttende indsatser i almen

praksis. Disse indsatser foregår imidlertid meget isoleret i almen praksis og

uden stor sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen. Derudover er det ikke

lykkedes at aftale med PLO, at de enkelte praktiserende læger forpligter sig til

at indgå aktivt i arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse, eller at der

er særlige områder eller indsatser, som er obligatoriske for lægerne at arbejde

med. Denne manglende mulighed for at forpligte almen praksis er en ulempe

ved aftalemodellen i dag. En anden ulempe er den måde, de praktiserende læ-

ger honoreres på.

RLTN og PLO nedsatte i 2021 et uafhængigt honorarstrukturråd, som i deres

afrapportering peger på, at der er en række iboende svagheder i det eksiste-

rende system. Rådet anbefaler, at den nuværende honorarstruktur erstattes af

et forenklet og overskueligt honorarsystem, der i højere grad understøtter sam-

arbejde på tværs og fælles populationsansvar. Rådet peger også på, at der skal

ske ændringer i den måde, den faglige kvalitet følges i almen praksis. Der er

brug for en hel anden samarbejdsrelation, som i højere grad skal være baseret

på faglighed fremfor som nu et samarbejde, som alene er fokuseret på enkelt-

ydelser med særskilt honorarafregning.

Regionerne ønsker at tage ansvar for at lede den faglige udvikling af det sam-

lede sundhedsvæsen, herunder almen praksis. De praktiserende læger er dyg-

tige til at optimere driften af egen klinik, men den koordinerende faglige ledelse

på tværs er fraværende. Der er brug for en fælles, faglig dialog om, hvordan

opgaverne koordineres og løses bedst, og der er brug for at binde sektorerne

sammen ved at sikre større koordination og samarbejde mellem sygehusene og

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

de praktiserende læger. Det kræver store forandringer, da det forudsætter en

ledelse af det sammenhængende sundhedsvæsen, men også en ændret styring,

dialog og kulturændring på alle niveauer. Det ændrer ikke ved, at de fleste prak-

tiserende læger også i fremtiden kommer til at arbejde som selvstændige er-

hvervsdrivende med ansvar for driften af egen klinik og ansvar for at udføre de

opgaver, som der er brug for i et mere integreret sundhedsvæsen.

Det vil også kræve store forandringer i regionernes nuværende tilgang til almen

praksis. Først og fremmest vil det kræve forandringer i de regionernes og hos-

pitalernes ledelser, hvor der både skal ske en generel opprioritering af det nære

sundhedsvæsen, herunder almen praksis, og et ændret fokus, hvor indholdet

og sammensætningen af opgaverne i almen praksis skal fylde mere end fokus

på økonomistyring. Derudover skal data i langt højere grad anvendes som be-

slutningsgrundlag for ledelse og opfølgning. Det vil også kræve forandring på

sygehusene, hvor det fremadrettet skal være en kerneopgave at understøtte

og samarbejde med almen praksis. Denne bevægelse er allerede i gang, men

bør intensiveres meget mere og indgå som en væsentlig ledelsesopgave

–

både

på afdelings- og direktionsniveau. I almen praksis vil en styrket regional faglig

ledelse kræve en ændret tilgang og villighed til at indgå i dialog og samarbejde

med regionen og sygehusene for at varetage det fælles populationsansvar.

Kort sagt skal sygehuse og almen praksis fremover i langt højere grad være fæl-

les om ansvaret for patienterne. Ansvaret for at lede og udvikle samarbejdet

om kvalitet og det fælles ansvar for patienterne skal placeres entydigt i regio-

nen. Det kunne fx være en lægefaglig direktør med særligt ansvar for almen

praksis, som får ansvar for at drive udviklingen, kvalitetssikre og sikre samar-

bejdet og dialogen mellem sygehusene og de praktiserende læger. Ledelsesop-

gaven indebærer ikke indblanding i det konkrete driftsansvar for klinikkerne.

Det er en bredere funktion, der kan udstikke retning, overordnet prioritere i

opgaver, tilrettelægge og implementere forløbsprogrammer og følge op på util-

sigtede og uhensigtsmæssige variationer i klinikkernes tilbud til patienterne.

Derfor forudsætter det samtidigt et ændret styrings-setup, jf. nedenfor.

Digitalisering og bedre adgang til data fra almen praksis

Det danske sundhedsvæsen er gennemdigitaliseret med gode data og en fælles

forståelse af, at der er brug for flere teknologiske løsninger for at sikre den gode

patientbehandling også i fremtiden. Der er et godt tværoffentligt samarbejde

om at udvikle fællesoffentlige løsninger og nationale løsninger i sundhedsvæ-

senet. En række af de løsninger omfatter også almen praksis.

Men på nuværende tidspunkt er der ikke sammenhæng mellem løsninger ud-

viklet til hhv. sygehuse og almen praksis. De løsninger der er udviklet i almen

praksis, er helt afkoblet fra andre løsninger, og det har ikke været muligt at

indgå i en fælles systemudvikling. Det store fokus på løsninger til sygehuse skyl-

des bl.a., at det ligger under regionernes direkte ledelse, hvorimod systemud-

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

vikling, data og anvendelsen af data fra almen praksis er henlagt til overens-

komsten. Det betyder, at der ikke er fyldestgørende data for patienternes sam-

lede løb i sundhedsvæsnet, ligesom der heller ikke er data vedr. patienttilfreds-

hed.

I forhold til teknologiske og digitale løsninger, er det forståeligt, at det på nu-

værende tidspunkt skal forhandles med PLO, fordi udgifterne principielt tilfal-

der den enkelte klinik med tilpasning i lægens IT-systemer og efterfølgende be-

taling for drift. Ved seneste overenskomst blev det dog aftalt, at udviklingen af

flere centrale løsninger og en del af driften blev finansieret i overenskomsten,

så klinikkerne ikke skal betale den fulde pris. Og tidligere har staten også finan-

sieret udvikling af løsninger. Dermed er vi allerede på vej i en retning, hvor de

enkelte klinikker har behov for hjælp udefra til at drive den digitale udvikling.

Men omvendt kan det fulde skridt ikke tages inden for de nuværende rammer,

så udvikling og drift sker som led i det samlede sundhedsvæsen.

Samtidig er det afgørende for den faglige ledelse af almen praksis at få mere

information om de ydelser, der leveres bl.a. for at kunne skabe et ordentligt

beslutningsgrundlag om udvikling, planlægning og opfølgning. Data skal bruges

til at følge lægernes aktivitet og gå i dialog om udviklingsmuligheder og dialog

om variation i aktivitet, men de skal også bruges til kontrolformål ift. udbetalte

honorarer, jf. formanden for Honorarstrukturrådet Leif Vestergaards anbefalin-

ger

–

se boks nedenfor. Den nuværende afregningsmæssige kontrol bør derfor

suppleres af en opfølgning på, om overenskomsten reelt overholdes, fx om ser-

vice og faglighed er i orden. Det kræver et helt andet datagrundlag, end hvad

der er til rådighed i dag.

Derfor er der brug for nationalt at tage stilling til, hvordan der sikres de rette

data til udviklingen af sundhedsvæsenet, herunder også de data regionen skal

anvende til udvikling af almen praksis. Samtidig er der behov for, at borgerne

men også regionerne som de ansvarlige på området får et systematisk indblik i

data vedr. service og patientsammensætning.

Anbefalinger til Sundhedsstrukturkommissionen, Leif Vestergaard, juni 2023

•

En fortsat kontrol af antallet af de udbetalte honorarer

–

men i mindre om-

fang fordi antallet af honorarer bliver færre

Som noget nyt en ledelsesmæssig kontrol hvor information til patienterne,

åbningstider, service i øvrigt indgår

Som noget nyt en faglig kontrol, hvor lægens patienters brug af vagtlægesy-

stem, laboratorier, akutte indlæggelser, resultater i kliniske databaser mv.

En forpligtelse på regionen til at levere relevante oplysninger til den enkelte

praksis

–

f.eks. brugbare epikriser til tiden.

Kontrollen bygger på analyse, dialog og hjælp, og eventuelt sanktion.

Regionen bør have faglige kompetencer (f.eks. i hver sundhedsklynge) der

kan være i ledelsesmæssig dialog med de praktiserende læger i området og

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

have samme adgang til praktiserende lægers data som til f.eks. hospitals-

data

Forbedrede regionale redskaber til at organisere de almenmedicinske tilbud

Almen praksis er i dag reguleret i aftalen mellem Regionernes Lønnings- og

Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation, hvor den ønskede udvikling

i opgaver understøttes med specifikke ydelser og honorarer.

Den nuværende aftalemodel svækker mulighederne for at udvikle og omstille

almen praksis. Det har betydet, at almen praksis ikke følger med udviklingen i

samfundet og udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Og det har åbnet op for,

at andre aktører fx forsikringsselskaber og store private leverandører af sund-

hedsydelser i stedet sætter dagsordenen for udviklingen af de almen medicin-

ske tilbud til borgeren.

Effektiviseringer og innovative løsninger skal udmøntes i form af bedre tilgæn-

gelighed og større patientkapacitet, men aktuelt er det svært, uden at PLO stil-

ler store økonomiske modkrav, når sådanne tiltag søges forhandlet. Samtidig

har regionerne ikke andre muligheder for at løse opgaven.

Generelt har tilgangen fra PLO’s

side været, at

opgaveudvikling alene kan ske,

hvis der aftales nye takster eller mere økonomi. Modsat fx de praktiserende

speciallæger er der ikke på almen praksisområdet villighed til at gå ind i diskus-

sioner om effektiviseringer, eller hvordan der inden for den økonomiske ramme

sikres mest mulig sundhed for pengene. PLO er

–

helt legitimt

–

en forening,

der varetager medlemmernes interesser og som ikke tager hensyn til sundheds-

væsenets samlede behov. Men sundhedsvæsenets udvikling kan ikke være sty-

ret af rene standsinteresser, og derfor bør forhandlingsområdet indskrænkes

til at gælde den økonomiske honorering, hvorimod det må være op til myndig-

hederne

–

i dette tilfælde regionerne

–

at definere kravene til opgaveløsningen,

herunder den sammenhæng, der skal være til det øvrige sundhedsvæsen.

Danske Regioner foreslår derfor, at der via lovgivningen fastlægges rammevil-

kår, som gør, at regionerne kan udvikle det samlede sundhedsvæsen bedre end

i dag.

Det kræver et opgør med PLO’s monopol på at levere almenmedicinske

ydelser og en modernisering af den nuværende aftalemodel, som beskrives

kortfattet nedenfor.

Kontrakter bør erstatte overenskomsten

Nye opgaver, den rette prioritering af opgaver og nye løsninger på tilgængelig-

hed forudsætter bedre styringsmuligheder for regionerne, så der er sikkerhed

for, hvordan opgaven løses, og sikkerhed for at aktiviteten i almen praksis pas-

ser ift. patienternes behov og samspillet med resten sundhedsvæsnet.

Derfor foreslås det, at der ikke fremover aftales en overenskomst med PLO som

i dag, hvor alle opgaver, takster, samspil med resten af sundhedsvæsenet mv.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

reguleres i overenskomsten. I stedet bør alle, der ønsker at arbejde som prak-

tiserende læge, indgå en kontrakt med regionen og på forhånd acceptere en

række basisopgaver (’common trunk’) og en række krav i forhold til kvalitet,

data, tilgængelighed mv.

Disse krav bør ikke være til forhandling.

I dag er der meget stor variation i behandlingen i almen praksis. Ikke alle leverer

samtaleterapi, ikke alle laver gynækologiske undersøgelser, og nogle læger har

mere udstyr end andre, og kan dermed lave flere undersøgelser end andre. Det

er meget op til den enkelte klinik, hvordan de prioriterer opgaveløsningen. En

basiskontrakt (’common trunk’) skal reducere den store variation.

I tillæg til en basiskontrakt skal regionerne have mulighed for at åbne op for

indgåelse af tillægskontrakter/plus-kontrakter med henblik på at skabe den

nødvendig fleksibilitet og tilpasse til lokale og geografiske behov. Dermed ska-

bes en differentieret og fleksibel model for opgaveløsning.

Ligesom i dag er der nogle opgaver, som kun et udvalg af læger varetager. Det

er fx plejehjemslæger eller botilbudslæger. Det kan være nogle af de opgaver,

der lægges ind i en tillægskontrakt. Der kan også være andre opgaver, hvor ud-

valgte læger dækker opgaverne i et område.

Tillægskontrakter kan også anvendes til at udvikle opgaveløsningen i almen

praksis. Det kan fx være at afprøve nyt udstyr eller nye behandlingsformer, som

ikke er klar til national udrulning fra starten. Her kan udvalgte klinikker indgå i

en særlig kontrakt for at afprøve det, hvorefter det vurderes, hvorvidt det skal

indgå i basiskontrakten.

Det forudsættes stadig, at økonomi, takster mv. aftales centralt. Til gengæld

skal regionerne have mulighed for at kunne få opgaverne leveret af andre leve-

randører, hvis der ikke kan nås til enighed med PLO om takster, eller hvis der

ikke kan findes praktiserende læger, som vil arbejde under de angivne vilkår i

kontrakterne. Regionen skal også i sidste ende have mulighed for selv at levere

opgaven.

For at minimere kompleksiteten foreslås det, at der alene er 1-2 øvrige kon-

trakttyper til de læger, som ønsker at påtage sig et større ansvar, og som har

volumen, kompetence, personale og udstyr til det. Herudover kan der være en

kontrakt for afprøvning af nye løsninger. Dette er på linje med Honorarstruk-

turrådets anbefalinger om, at der i et fremtidigt honorarsystem skal være mu-

lighed for at honorere læger, der udfører ydelser, der fx kræver særligt appara-

tur og/eller kompetencer samt afprøver nye indsatser/deltager i udviklingstil-

tag.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

Kontrakterne vil desuden kunne danne grundlag for den faglig dialog om opga-

veløsning mellem regionen og den enkelte læge, herunder hvilke betingelser

der arbejdes under, og om lægen leverer på de fastlagte mål vedr. fx tilgænge-

lighed og opgavevaretagelse.

Danske Regioner ønsker generelt at implementere Honorarstrukturrådets an-

befalinger til ny honorarmodel. Ny honorarmodel er forenelig med dette for-

slag til ny styringsmodel. Jf. Leif Vestergaards citat ovenfor er det på visse punk-

ter en forudsætning, at der sker ændret styring, for at honorarmodellen kan

implementeres efter hensigten. Rådet anbefaler netop en opdeling af hen-

holdsvis den faglige udvikling / definition af opgaven og den honorarmæssige

udvikling for så vidt angå økonomisk vækst og takster.

Opsigelsesmuligheder og sanktionering

På nuværende tidspunkt er det meget vanskeligt for regionen at afbryde sam-

arbejdet med en praktiserende læge. Det kan kun ske ved enighed i det parite-

tisk sammensatte Landssamarbejdsudvalg, og her er der præcedens for, at kun

grov misligholdelse af overenskomsten kan begrunde en opsigelse. Der er der-

for behov for at præcisere regionens beføjelser og myndighedsforpligtelse i for-

hold til sanktioner ved misligholdelser af overenskomsten. Det vil betyde, at det

nuværende overenskomstnedsatte samarbejdsudvalgs- og landssamarbejds-

udvalgssystem skal gentænkes.

Danske Regioner foreslår at visse dele af den nuværende centrale overens-

komst lovgivningsmæssigt flyttes til at være et regionalt kompetenceområde.

Det gælder særligt ift. sanktionering og opsigelse af samarbejde med læger,

som ikke opfylder de aftaler, der er indgået om opgaver, service og kvalitet.

Lægernes retssikkerhed i den forbindelse skal opretholdes, fx ved vejledning

om domstolsprøvelse eller ved centralt at fastlægge vilkår ved sanktioner, der

vedrører opsigelse af ydernummeret.

Bedre lægedækning og frit lægevalg

Forudsætningen for at udbygge opgaver og tilgængelighed i almen praksis

er, at alle får adgang til en læge

–

uanset hvor man bor. Den forventede

vækst i antallet af uddannede almen medicinske speciallæger vil gøre det

muligt at sikre lægedækning i alle geografiske områder i landet. Det bør

være udgangspunktet, at lægedækning skal sikres i hele landet, før der ud-

møntes kapacitet målrettet fx frit lægevalg, bedre tilgængelighed og nye op-

gaver.

Regionerne ønsker at tage alle de redskaber i brug, som kan rekruttere læger

til områder med lægemangel, herunder også fx at fastfryse kapacitet i nogle

områder i en periode for at ”skubbe” eller ”vente på” på at ledig kapacitet

besættes.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

Med målet om 5.000 praktiserende læger i år 2035 vil det være muligt at

sikre lægedækning og lægevalg i hele landet og udbygge kapaciteten til at

løse flere opgaver i almen praksis. 5.000 praktiserende læger svarer til et

gennemsnitligt patienttal på 1.200 per kapacitet.

Danske Regioner ønsker at kapaciteten differentieres, så der i områder med

mange unge og generelt sunde borgere er et højere patienttal (normtal) end

i områder med mange ældre borgere og/eller borgere med svækket helbred.

Honorarsystemet skal naturligvis tage højde for de differentierede patient-

tal, så indtjeningen er mindst den samme i områder med lavere normtal og

mere syge patienter. Rekrutteringshensyn kan endda føre til kombinationen

af færre patienter og højere indtjening i lægedækningstruede områder.

Det er afgørende, at udbygningen af kapaciteten i almen praksis med flere

læger starter med at dække de lægedækningstruede områder først. Da læ-

gedækningen er svagest i områder med mange ældre borgere og borgere

med dårligere sundhedstilstand, vil det være oplagt, at der i disse områder

er et lavere normtal, der gør det muligt for den praktiserende læge at bruge

mere tid på de svage patienter og mere tid på opsøgende og forebyggende

indsatser. Det forudsætter dog en mere entydig styring, så lavere normtal

ikke omsættes i flere lukkedage og kortere åbningstid, jf. ovenfor. På sigt

bør flere læger bidrage til et reelt mere frit lægevalg for patienten i alle dele

af landet, ved at flere praksis har åbent for tilgang.

Danske Regioner lægger stor vægt på at sikre sig, at et lavere patienttal kom-

mer patienterne til gavn. Det har regionerne ikke nogen mulighed for at sikre

i dag inden for de nuværende rammer. Ny lovgivning bør derfor tage højde

for, at regionerne skal have bedre muligheder for at arbejde hen mod færre

patienter pr. læge men på en måde, så den ekstra tid kommer patienterne

til gavn.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

Ti forslag til at skabe bedre styring og faglig ledelse af almen

praksis

1. Der skal være flere muligheder for at få løst de almen medicinske opga-

ver. Omdrejningspunktet er de praktiserende læger, men der skal være

alternativer, og det skal være muligt at lave løsninger, der aflaster egen

læge, fx forslaget om ét kontaktpunkt sundhedsvæsnet.

2. Den faglige ledelse af almen praksis skal styrkes markant gennem større

ledelsesmæssigt fokus, bedre adgang til data og et andet perspektiv på

opfølgning og kontrol, i forhold til de ydelser der leveres i almen praksis.

Formålet er sikre større sammenhæng og integration af tilbuddene i

sundhedsvæsenet, og dermed bedre anvendelse af de samlede ressour-

cer.

3. Alle læger skal arbejde under en kontrakt, som kan opsiges af regionen,

hvis den brydes. Kontrakterne skal indeholde en række basiskrav (’com-

mon trunk’) og en række krav i forhold til kvalitet, data, tilgængelighed

mv. Der skal også være mulighed for at indgå en anden kontrakttype for

de læger, som ønsker at påtage sig et større ansvar, og som har volu-

men, kompetence, personale og udstyr til det. Herudover en kontrakt

for afprøvning af nye løsninger, jf. anbefaling fra Honorarstrukturrådet.

Aftalerne vil medføre en variation mellem lægernes tilbud. Honorarer

forudsættes fortsat fastlagt centralt, og der kan tages udgangspunkt i et

antal standardkontrakter med forskellige niveauer af opgaveløsning.

4. Opsigelse af ydernumre og sanktionering af praktiserende læger bør

være en regional kompetence.

5. Regionsklinikker skal kunne etableres uden tidsbegrænsning i henhold

til politisk beslutning i regionsrådet.

6. Regionerne skal have mulighed for at hjemtage en del af tilbuddet. Især

i lægedækningstruede områder skal regionerne have redskaber til at

kunne levere almen medicinske ydelser forankret i regionale enheder

på akuthospitalerne, som har en udadvendt funktion. Enhederne vil

skulle sætte ind med kliniske og patientnære ydelser ift. fx skrøbelige

patienter på akutfunktioner og på plejehjem eller til patienter, som får

behandling i eget hjem. Funktionerne skal også kunne fungere som egen

læge, hvis der er brug for det, hvor patientenerne er tilmeldt.

7. Der er brug for attraktive og udviklende lægehuse, som kan medvirke til

at udvikle sektoren og skabe helt nye løsninger, som senere hen kan

blive en del af det samlede tilbud. Det kan i dag ske via aftaler med PLO,

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 125: Henvendelse af 8/12-23 fra Danske Regioner om udspil til en reform af almen praksis

men det går for langsomt og tilrettelægges i et forhandlingsrum, hvor

prisen for opgaven er central. Der skal være et udviklingsrum udenfor

overenskomstregi som kan aftales enten med private eller som et regi-

onalt tilbud.

8. Digitalisering og systemløsninger skal i langt højere grad samtænkes på

tværs af sektorer bl.a. med henblik på mere sammenhæng, bedre res-

sourceanvendelse og synergi.

9. Bedre adgang til data om organisering og patientbehandling: Praktise-

rende læger, som leverer almen medicinske ydelser, skal offentliggøre

regnskab og levere oplysninger om brug af underleverandører og give

oplysninger om personale. Den praktiserende læge skal desuden være

forpligtet til at aflevere uddrag af patientjournal, hvis regionen anmoder

om dokumentation for ydelser, som er udført i henhold til overens-

komst eller aftale.

10. Bedre adgang til aktivitetsdata: Der skal etableres en infrastruktur, som

opsamler data på CPR-nummer-niveau og på yderniveau, og grunddata

skal gøres tilgængelig for regionerne. Det skal afklares, hvilke data der

er behov for, for at kunne kvalitetsudvikle, kvalitetssikre og følge op. Et

hensyn er, at lægen ikke skal belastes med overflødig registrering. Dette

skal ikke aftales med PLO.