SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Orientering om revideret udkast til lovforslag om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler (Tilpasninger af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse m.v.)

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 122
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 08-12-2023

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPMSP

Sagsnr.: 2207927

Dok. nr.: 2740590

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler

(Justeringer af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne

og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for

apoteksovertagelse m.v.)

§1

I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 2, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

2. Betegnelsen apotek eller betegnelser, hvori apotek indgår, er forbeholdt de enheder, der

er nævnt i § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3. Forbeholdet gælder ligeledes for betegnelser eller stavemåder,

som på dansk eller andre sprog giver anledning til at tro, at der handles på eller med en enhed om-

fattet af § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3.«

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Andre juridiske og fysiske personer kan benytte betegnelsen apotek, herunder betegnel-

ser, hvori apotek indgår, hvis dette ikke strider mod lovens sundhedsmæssige beskyttelsesformål.

Stk. 4.

Retten til at skilte med ord som apoteksvarer, apoteksprodukter og lignende er forbeholdt

de enheder, som er nævnt i § 1, stk. 2.«

Stk. 3. bliver herefter stk. 5.

§ 3

indsættes efter »dyrlæge«: », jf. dog stk. 2-3«.

§ 3

indsættes som

stk. 2-5:

»Stk. 2.

Uanset stk. 1 kan en autoriseret sundhedsperson, som må foretage vaccination, tilbyde

vaccination på en apotekers apoteksenheder uafhængigt af apotekeren.

Stk. 3.

En apoteker kan alene eller i forening med andre apotekere tilbyde vaccinationer, der som

udgangspunkt er omfattet af et offentligt vaccinationsprogram, jf. sundhedslovens § 158, stk. 2, ved

at indgå aftale med en autoriseret sundhedsperson som må foretage vaccination eller med en virk-

somhed, der har en sådan sundhedsperson ansat, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan dog fastsætte nærmere regler om, hvilke vaccinati-

oner et apotek kan tilbyde, jf. stk. 3.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 122: Orientering om revideret udkast til lovforslag om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler (Tilpasninger af den økonomiske styringsmodel for apotekssektoren, flere muligheder for apotekerne og sygehusapotekernes aflastning af det øvrige sundhedsvæsen og nedlæggelse af voldgiftsnævn for apoteksovertagelse m.v.)

Stk. 5.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om apotekeres indretning af lokaler og

apotekers udstyr på en apoteksenhed, der tilbyder vaccination, jf. stk. 3.«

§ 5, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Filialer og veterinærafdelinger som oprettes af apoteker, der alene driver apoteksvirksom-

hed online, må ikke have publikumsadgang.«

§ 11, stk. 1, nr. 15,

indsættes efter »medicinsamtale«: »ved farmaceuter eller farmakonomer«.

§ 12, stk. 1,

indsættes som

nr. 7

»7) At apoteker, som har meddelt Lægemiddelstyrelsen, at de ønsker at fremstille magistrelle læ-

gemidler, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, kan forhandle aktive stoffer og hjælpestoffer til et sygehusapotek og

andre apoteker omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1.

8) At apoteker, som har meddelt Lægemiddelstyrelsen, at de ønsker at fremstille magistrelle læge-

midler, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, kan fremstille magistrelle lægemidler på vegne af et sygehusapotek, jf.

dog § 13, stk. 2, 1. pkt., stk. 3 og 5.«

§ 12

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om apotekernes mulighed for at

udøve øvrige sundhedsydelser, jf. stk. 1, nr. 2, herunder om ydelse af tilskud til udøvelsen af så-

danne sundhedsydelser, jf. § 49.

Stk. 8.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om aktiviteter omfattet af

§ 12, stk. 1, nr. 8.«

§ 18

indsættes som

stk. 4-8:

»Stk. 4.

Den afgående apoteker skal senest på dagen for opslaget af den ledige apoteksbevilling

indsende følgende oplysninger til Lægemiddelstyrelsen:

1) Regnskabsoplysninger vedrørende det indeværende regnskabsår.

2) Regnskabsoplysninger vedrørende de seneste tre forudgående regnskabsår.

3) Oplysninger om antal medarbejdere fordelt på faggrupper.

4) Leje- eller ejendomsforhold vedrørende apoteket og tilknyttede enheders lokaler.

5) En beskrivelse af apoteket med relevante oplysninger om apoteket og tilknyttede enheder.

Stk. 5.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om, at den afgående apoteker skal indsende

yderligere oplysninger end de oplysninger, der er nævnt i stk. 4, såfremt oplysningerne er nødven-

dige for at give et retvisende billede af bevillingens økonomiske forhold.

Stk. 6.

Hvis den afgående apoteker i det indeværende regnskabsår har frasolgt en filial eller en

veterinærafdeling oprettet i henhold til § 5, stk. 1, eller et apoteksudsalg oprettet i henhold til § 6,

stk. 1, skal den afgående apoteker indsende regnskabsdata om den frasolgte filial, veterinærafdeling

eller det frasolgte apoteksudsalg.

Stk. 7.

Den afgående apoteker skal indsende de i stk. 4-6 nævnte oplysninger elektronisk til Læ-

gemiddelstyrelsen.

Stk. 8.

Lægemiddelstyrelsen kan i perioden, hvor apoteksbevillingen er opslået, jf. § 18, stk. 1, ef-

ter anmodning udlevere de oplysninger, der er nævnt i stk. 4-6 til en person, der opfylder en af be-

tingelserne i § 15, stk. 5, nr. 3.«

10.

§ 28, stk. 2

ophæves.

Side 2

11.

§ 40

ændres »vagttjeneste« til: »vagttjeneste, herunder regler om, at der kan ske fravigelse af de

almindelige vagttjenester«.

12.

I § 45, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»En aftale om apotekernes bruttoavance kan indebære, at lægemiddel- og frihandelsavancen op-

gøres adskilt.«

13.

§ 45

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

I aftalen om apotekernes bruttoavance efter stk. 1, kan der lægges forhold og forudsæt-

ninger til grund for den samlede bruttoavanceramme, der, såfremt disse ændres i løbet af aftale-

årene, medfører, at den samlede bruttoavanceramme op- eller nedreguleres.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

14.

Overskriften

til kapitel 10 affattes således:

»Kapitel 10

Sektorafgift, tillægssektorafgift, frihandelsafgift og tilskud«

15.

§ 49 ophæves og i stedet indsættes:

»§

49.

Apotekerne betaler sektorafgift, tillægssektorafgift og frihandelsafgift til staten i overens-

stemmelse med reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler for apotekernes indbeta-

ling af afgifter til staten samt regler for statens udbetaling af tilskud og godtgørelser til apotekerne.

Stk. 3.

Afgifter, der ikke betales rettidigt, tillægges rente på 1,3 procent månedligt for hver påbe-

gyndt måned fra forfaldsdagen at regne.«

16.

§ 50 affattes således:

»§

50.

Apotekerne betaler samlet 192.763.300 kr. årligt i sektorafgift til Lægemiddelstyrelsen. Be-

løbet pris- og lønreguleres delvist, jf. stk. 2. Afgiften fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel

af apotekernes samlede omsætning, opgjort efter § 50 b.

Stk. 2.

Afgiften anvendes til dækning af Lægemiddelstyrelsens udbetalinger af en række tilskud

og godtgørelser, som apotekerne kan modtage i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør

heraf. Tilskud og godtgørelser til påbudte filialer og påbudte apoteksudsalg, til vagtapoteker, til ud-

bringning af medicin, genordination, samt til Pharmakon følger den normale pris- og lønregulering.

Dette indebærer, at det samlede afgiftsbeløb, jf. stk. 1 hvert år korrigeres forholdsmæssigt på bag-

grund af den årlige pris- og lønregulering. Afgiften anvendes endvidere til dækning af Lægemiddel-

styrelsens midlertidige drift af apoteker, jf. apotekerlovens § 19, stk. 1.

Stk. 3.

Afgiften opkræves ved, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig afgift på 1/12 af

beløbet i stk. 1 (inklusive pris- og lønregulering, jf. stk. 2). Afgiften fordeles i forhold til det enkelte

apoteks andel af apotekernes samlede omsætning, opgjort efter § 50 b. Apotekervæsenets seneste

endelige årsopgørelse lægges til grund for beregningen.

Stk. 4.

Når apotekernes endelige regnskaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foreta-

ger Lægemiddelstyrelsen snarest muligt herefter en endelig opgørelse af Lægemiddelstyrelsens udbe-

talinger m.v., jf. stk. 2 i forhold til den foreløbigt opkrævede afgift, jf. stk. 3 og apotekernes omsæt-

ning. Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning

for året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte apotek har betalt for

meget i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales beløbet til det pågæl-

Side 3

dende apotek. Såfremt de foreløbigt opkrævede afgifter overstiger udbetalingerne til tilskud m.v., jf.

stk. 1, tilbagebetales differencen til apotekerne i forhold til det, de har indbetalt i foreløbig afgift.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte, at udbetalingerne af tilskud m.v., jf. stk. 2

nedsættes eller bortfalder for at undgå, at beløbet i stk. 1 (inklusive pris- og lønregulering, jf. stk. 2)

overskrides. Beslutning herom meddeles til Danmarks Apotekerforening.

Stk. 6.

Ved ihændehaverskifte i årets løb opgøres og afregnes sektorafgiften endeligt for den af-

gående apoteker til den foreløbige afgift for den del af året, hvor den afgående apoteker har drevet

apoteket. Den tiltrædende apoteker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag. Såfremt in-

dehaverskiftet sker med udgangen af året, foretager Lægemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af

sektorafgiften, jf. stk. 4.«

17.

§ 50 a affattes således:

»§

50 a.

Apotekerne betaler samlet 10.000.000 kr. årligt i tillægssektorafgift til Lægemiddelstyrel-

sen. Afgiften fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel af den samlede omsætning, opgjort ef-

ter § 50 b.

Stk. 2.

Afgiften anvendes til dækning af Lægemiddelstyrelsens udbetalinger af tilskud til apoteker,

der opfyldet et særligt forsyningsmæssigt behov (tilgængelighedstilskud).

Stk. 3.

Afgiften opkræves ved, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig afgift på 1/12 af

beløbet i stk. 1. Den foreløbige afgift opgøres i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes

samlede omsætning, opgjort efter § 50 b. Apotekervæsenets seneste endelige årsopgørelse lægges til

grund for beregningen.

Stk. 4.

Når apotekernes endelige regnskaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foreta-

ger Lægemiddelstyrelsen snarest muligt herefter en endelig opgørelse af Lægemiddelstyrelsens udbe-

talinger m.v., jf. stk. 2 i forhold til den foreløbigt opkrævede afgift, jf. stk. 3 og apotekernes omsæt-

ning. Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning

for året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte apotek har betalt for

meget i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales beløbet til det pågæl-

dende apotek. Såfremt de foreløbigt opkrævede afgifter overstiger udbetalingerne af tilskud, jf. stk.

2 tilbagebetales differencen til apotekerne i forhold til det, de har indbetalt i foreløbig afgift.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte, at udbetalingerne, jf. stk. 2 nedsættes eller

bortfalder for at undgå, at beløbet i stk. 1 overskrides. Beslutning herom meddeles til Danmarks

Apotekerforening.

Stk. 6.

Apoteker, som i løbet af året har modtaget et tilskud for at varetage et særligt forsynings-

mæssigt behov (tilgængelighedstilskud), får ved den endelige opgørelse, jf. stk. 4, tilbagebetalt den

foreløbigt opkrævede afgift, jf. stk. 3.

Stk. 7.

Ved ihændehaverskifte i årets løb opgøres og afregnes tillægssektorafgiften endeligt for

den afgående apoteker til den foreløbige afgift for den del af året, hvor den afgående apoteker har

ejet apoteket. Den tiltrædende apoteker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag. Såfremt

indehaverskiftet sker med udgangen af året, foretager Lægemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af

tillægssektorafgiften, jf. stk. 4.«

18.

§ 50 b affattes således:

»§

50 b.

Den omsætning, der danner grundlag for beregningen af sektorafgift og tillægssektoraf-

gift, jf. §§ 50 og 50 a, opgøres som apotekets omsætning, eksklusive apotekets omsætning af læge-

midler beregnet til produktionsdyr, rabatudgifter, herunder betalinger til bestyrere af håndkøbsud-

salg og medicinudleveringssteder, og tab på udestående fordringer, opgjort eksklusive moms.

Stk. 2.

For apoteker, der i medfør af § 12, stk. 3, er godkendt til etablering af pakkefunktion med

henblik på samhandel med dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, medregnes

Side 4

omsætningen af lægemidler ved en sådan samhandel ikke ved opgørelsen af omsætningen efter stk.

1. Dog medregnes det gebyr (dosispakningsgebyr), som apotekere med pakkefunktion modtager

herfor i opgørelsen af omsætningen efter stk. 1.

Stk. 3.

Ved forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbrugerne, jf. § 11, stk. 1, nr. 10,

medregnes omsætning af dosisdispenserede lægemidler og det gebyr (dosisekspeditionsgebyr), som

apoteker modtager ved udlevering af dosisdispenserede lægemidler, i opgørelsen af omsætningen

efter stk. 1.

Stk. 4.

For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgiften på

grundlag af den samlede omsætning efter stk. 1-3 for alle apoteker, som apotekeren har bevilling

til.«

19.

§ 50 c affattes således:

»§

50 c.

Apotekerne betaler samlet 5,61 procent årligt af omsætningen på andre varer end læge-

midler (frihandelsvarer) til Lægemiddelstyrelsen. Afgiften indfases trinvist over fem år således, at

der i år 2025 betales en afgift på 5,01 procent, i år 2026 betales en afgift på 5,16 procent., i år 2027

betales en afgift på 5,31 procent, i år 2028 betales en afgift på 5,46 procent og i år 2029 betales en

afgift på 5,61 procent. Afgiften fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes sam-

lede omsætning af frihandelsvarer, opgjort efter § 50 e.

Stk. 2.

Afgiften anvendes til dækning af Lægemiddelstyrelsens udbetaling af godtgørelser til apo-

tekerne for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger og godtgørelser til apotekernes udfø-

relse af medicinsamtaler, jf. regler fastsat i medfør af § 49, stk. 2.

Stk. 3.

Afgiften opkræves ved, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig månedlig afgift på

5,61 procent (2029-niveau) af 1/12 af den årlige omsætning af frihandelsvarer. Den foreløbige afgift

fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede omsætning af frihandelsvarer,

opgjort efter § 50 e. Apotekervæsenets seneste endelige årsopgørelse lægges til grund for beregnin-

gen.

Stk. 4.

Når apotekernes endelige regnskaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foreta-

ger Lægemiddelstyrelsen snarest muligt herefter en endelig opgørelse af Lægemiddelstyrelsens udbe-

talinger m.v., jf. stk. 2 i forhold til den foreløbigt opkrævede afgift, jf. stk. 3 og apotekernes omsæt-

ning af frihandelsvarer. Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende

apoteks omsætning for året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte

apotek har betalt for meget i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales

beløbet til det pågældende apotek. Såfremt den foreløbigt opkrævede afgift overstiger udbetalin-

gerne til tilskud, jf. stk. 2 tilbagebetales differencen til apotekerne i forhold til det, de har indbetalt i

foreløbig afgift.

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte, at udbetalingerne, jf. stk. 2 nedsættes eller

bortfalder for at undgå, at procentsatsen i stk. 1 overskrides. Beslutning herom meddeles til Dan-

marks Apotekerforening.

Stk. 6.

Ved ihændehaverskifte i årets løb opgøres og afregnes frihandelsafgiften endeligt for den

afgående apoteker til den foreløbige afgift for den del af året, hvor den afgående apoteker har dre-

vet apoteket. Den tiltrædende apoteker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag. Såfremt

indehaverskiftet sker med udgangen af året, foretager Lægemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af

frihandelsafgiften, jf. stk. 4.«

20.

§ 50 d affattes således:

»§

50 d.

Apotekerne betaler samlet 1 procent årligt af omsætningen på andre varer end lægemid-

ler (frihandelsvarer), opgjort efter § 50 e.

Side 5

Stk. 2.

Afgiften anvendes til dækning af tilbagereguleringen af den nuværende overskridelse af

apotekernes bruttoavanceramme. Når tilbagereguleringen er afsluttet, meddeles dette til Danmarks

Apotekerforening. Afgiften opkræves herefter ikke længere.

Stk. 3.

Afgiften opkræves ved, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig afgift på 1 procent

af 1/12 af den årlige omsætning af frihandelsvarer. Den foreløbige afgift fordeles i forhold til det

enkelte apoteks andel af apotekernes samlede omsætning af frihandelsvarer, opgjort efter § 50 e.

Apotekervæsenets seneste endelige årsopgørelse lægges til grund for beregningen.

Stk. 4.

Når apotekernes endelige regnskaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foreta-

ger Lægemiddelstyrelsen snarest muligt herefter en endelig opgørelse af Lægemiddelstyrelsens udbe-

talinger m.v., jf. stk. 2 i forhold til den foreløbigt opkrævede afgift, jf. stk. 3 og apotekernes omsæt-

ning af frihandelsvarer. Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende

apoteks omsætning for året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte

apotek har betalt for meget i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales

beløbet til det pågældende apotek.

Stk. 5.

Ved ihændehaverskifte i årets løb opgøres og afregnes afgiften endeligt for den afgående

apoteker til den foreløbige afgift for den del af året, hvor den afgående apoteker ejede apoteket.

Den tiltrædende apoteker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag. Såfremt indehaver-

skiftet sker med udgangen af året, foretager Lægemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af afgiften, jf.

stk. 4.«

21.

§ 50 e affattes således:

»§

50 e.

Den omsætning, der danner grundlag for beregningen af afgiften efter § 50 c og § 50 d

opgøres som apotekets bruttoomsætning af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer), eksklusive

moms.

Stk. 2.

For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes den omsæt-

ning, der er nævnt i stk. 1 på grundlag af den samlede omsætning for de apoteker, som apotekeren

har bevilling til.«

22.

§ 51 affattes således:

»§

51.

Lægemiddelstyrelsen kan, når ganske særlige forhold taler for det, efter ansøgning bevilge en

apoteker, som driver et apotek med et lavt omsætningsgrundlag og som ønsker at ansøge om til-

skud til flytning eller ombygning, afgiftslempelse eller ekstraordinært tilskud for 1 år ad gangen.

Stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kravene til ansøgningen, jf. stk. 1, her-

under regler om, at ansøgningen skal indgives elektronisk.«

23.

§§ 52

ophæves.

§ 55, stk. 1,

ændres »En regions sygehusapotek« til: »Et sygehusapotek«, »regionens egne« æn-

dres til: »offentlige«, og »stk. 2-4.« ændres til: »stk. 2-4, jf. dog stk. 3.«.

25.

§ 55

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Et sygehusapotek kan på vegne af en sygehusafdeling udlevere lægemidler direkte til en

patient, der er i sygehusbehandling.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

26.

§ 55

indsættes som

stk. 7:

Stk. 7.

Lægemiddelstyrelsen fastsætter nærmere regler om et sygehusapoteks udlevering af læge-

midler direkte til en patient efter stk. 6.«

Side 6

27.

Efter § 55 indsættes:

»§ 55 a.

Et sygehusapotek kan forhandle lægemidler, aktive stoffer, hjælpestoffer, mellempro-

dukter og andre varer til andre sygehusapoteker.

Stk. 2.

Et sygehusapotek kan på vegne af andre sygehusapoteker oplagre de produkter, der er

nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Et sygehusapotek kan forhandle aktive stoffer og hjælpestoffer til et apotek, der fremstil-

ler magistrelle lægemidler, jf. § 12, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om sygehusapotekernes

forhandling og lagerhold efter stk. 1 og 2.«

28.

§ 56, stk. 1, nr. 3,

ændres »lov om lægemidler« til: »lov nr. 327 af 26. juni 1975 om lægemidler«.

29.

§ 56, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5. Et sygehusapotek kan indgå kontrakt med et apotek, som har meddelt Lægemiddelstyrel-

sen, at apoteket ønsker at fremstille magistrelle lægemidler, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, om, at apoteket kan

fremstille magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapoteket.«

30.

§ 56, stk. 8

affattes således:

»Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om aktiviteter omfattet af

stk.5.«

31.

§ 56 a, stk. 1

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Sygehusapoteker kan få udført opgaver efter 1. pkt. af andre sygehusapoteker.«

32.

§ 57, stk. 1,

ændres »lov om lægemidler« til: »lov nr. 327 af 26. juni 1975 om lægemidler«.

33.

§ 63

affattes således:

»Stk. 1. De institutioner og organisationer, hvor personer omfattet af § 62, stk. 1, nr. 2, er ansat,

betaler en afgift til dækning af statens pensionsforpligtelse. Afgiften fastsættes til et beløb svarende

til 15 procent af den pensionsgivende løn for en farmaceut i staten med 12 års anciennitet.

Stk. 2. Apotekerne indbetaler til Lægemiddelstyrelsen 201.000.000 kr. årligt i pensionsafgift til

dækning af den del af statens pensionsforpligtelse, der ikke dækkes ind gennem den afgift, der er

nævnt i stk. 1. Afgiften fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede om-

sætning, jf. § 63 a.

Stk. 3. Afgiften, jf. stk. 2 opkræves ved, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig afgift på

1/12 af det beløb, der er nævnt i stk. 2. Den foreløbige afgift opgøres i forhold til det enkelte apo-

teks andel af apotekernes samlede omsætning, jf. § 63 a. Apotekervæsenets seneste endelige årsop-

gørelse lægges til grund for beregningen.

Stk. 4. Når apotekernes endelige regnskaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foreta-

ger Lægemiddelstyrelsen snarest muligt herefter en endelig opgørelse af Lægemiddelstyrelsens beta-

linger m.v., jf. stk. 2 i forhold til den foreløbigt opkrævede afgift, jf. stk. 3 og apotekernes omsæt-

ning. Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning

for året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte apotek har betalt for

meget i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales beløbet til det pågæl-

dende apotek. Såfremt den foreløbigt opkrævede afgift overstiger udbetalingerne til dækning af sta-

tens pensionsforpligtelse, jf. stk. 2, tilbagebetales differencen til apotekerne i forhold til det, de har

indbetalt i foreløbig afgift.

Side 7

Stk.5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte, at betalingerne, jf. stk. 4 nedsættes eller

bortfalder af hensyn til, at beløbet i stk. stk. 2 ikke overskrides. Beslutning herom meddeles til Dan-

marks Apotekerforening.

Stk. 6. Ved ihændehaverskifte i årets løb opgøres og afregnes pensionsafgiften endeligt for den

afgående apoteker til den foreløbige afgift for den del af året, hvor den afgående apoteker ejer apo-

teket. Den nye apoteker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag. Såfremt indehaverskif-

tet sker med udgangen af året, foretager Lægemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af pensionsafgif-

ten, jf. stk. 4.

Stk. 7. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler for apotekernes indbeta-

ling af pensionsafgifter til staten.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

34.

Efter

§ 63

indsættes som nye paragraf:

»§ 63 a.

Den omsætning, der danner grundlag for beregningen af pensionsafgifter, jf. § 63, stk. 2,

opgøres som apotekets omsætning, eksklusive apotekets omsætning af lægemidler beregnet til pro-

duktionsdyr, rabatudgifter, herunder betalinger til bestyrere af håndkøbsudsalg og medicinudleve-

ringssteder, og tab på udestående fordringer, opgjort eksklusive moms.

Stk. 2.

For apoteker, der i medfør af § 12, stk. 3, er godkendt til etablering af pakkefunktion med

henblik på samhandel med dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, medregnes omsætnin-

gen af lægemidler ved en sådan samhandel ikke ved opgørelsen af omsætningen efter stk. 1. Dog

medregnes det gebyr (dosispakningsgebyr), som apotekere med pakkefunktion modtager herfor i

opgørelsen.

Stk. 3.

Ved forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbrugerne, jf. § 11, stk. 1, nr. 10,

medregnes omsætning af dosisdispenserede lægemidler og det gebyr (dosisekspeditionsgebyr), som

apoteker modtager ved udlevering af dosisdispenserede lægemidler, i opgørelse af omsætning efter

stk. 1.

Stk. 4.

For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes pensionsafgif-

ten på grundlag af den samlede omsætning efter stk. 1-3 for alle apoteker, som apotekeren har be-

villing til.«

35.

§ 68

ophæves.

36.

§ 69, stk. 1,

ændres »:« til: »konsulenter, der er nævnt i § 67.«, og

§ 69, stk. 1, nr. 1-5,

ophæves.

37.

§ 72, stk. 1, nr. 1,

ændres »§§ 1-3« til: »§ 1, § 2, stk. 1-2 og 4-5, § 3, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt.«, »§

12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og stk. 2« ændres til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og stk. 3«, og efter »§ 55, stk.

1« indsættes: »og 6«.

38.

§ 72, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 7, stk. 1-5,«: »§ 18, stk. 4-6,«.

§2

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 67, stk. 1,

affattes således:

»§ 67.

Til offentligheden må der ikke vederlagsfrit udleveres lægemidler i reklameøjemed.«

Side 8

§ 67, stk. 2-4,

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 2 og 3.

§ 67, stk. 5,

der bliver til stk. 2, udgår »til mennesker og dyr«.

§ 68, stk. 4,

ændres »§ 67, stk. 4 og 5« til: »§ 67, stk. 2 og 3«.

§ 69, stk. 1,

ændres »§ 67, stk. 4« til: »§ 67, stk. 2«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 12-23 og 33-34 træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for juridiske personer eller fysiske personer, der in-

den lovens ikrafttrædelse har etableret og indrettet en virksomhed med et navn eller betegnelse,

som ville være omfattet af bestemmelserne.

Stk. 4.

Forslag om revision af § 1, nr. 20 fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2045.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af § 67, stk. 5 og 6, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr.

339 af 15. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør

af § 67, stk. 2 og 3, i lov om lægemidler, som affattet ved nærværende lovforslags § 2, nr. 2.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt

eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 9

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justeret økonomimodel for apoteker

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Apotekernes bruttoavance

2.1.1.2. Udligning, afgifter og tilskud

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Apotekernes sundhedsydelser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Vaccination på apotek

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Udlevering af lægemidler uden for sygehusafdelinger og bedre samarbejdsmuligheder for

sygehusapotekerne

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Samarbejdsmuligheder for sygehusapoteker og private produktionsapoteker

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Vederlagsfri udlevering af lægemidler

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Apotekernes åbningstider og vagttjeneste

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Beskyttelse af begrebet »apotek«

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Tilvejebringelse af økonomiske oplysninger m.v. og udlevering til potentielle

apoteksansøgere

2.9.1. Gældende ret

2.9.1.1. Lov om apoteksvirksomhed

2.9.1.2. Databeskyttelsesforordningen

Side 10

2.9.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

2.10. Nedlæggelse af voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.10.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgere

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Side 11

1. Indledning

Apotekssektoren er underlagt en statslig økonomisk styring, idet en del af apotekernes indtjening

er finansieret af det offentlige via medicintilskud, og idet sektoren anses for en del af det nære sund-

hedsvæsen. Styringen sker ved lov og via toårige bruttoavanceaftaler, der indgås mellem Indenrigs-

og Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening.

Apotekerloven blev i 2015 moderniseret med henblik på at øge tilgængeligheden af medicin for

borgerne samt for at forbedre konkurrencen internt i sektoren. Siden moderniseringen er antallet af

receptekspederende enheder steget fra 312 i 2015 til 522 i 2022. I samme periode er apotekernes

indtjening på særligt frihandelsvarer (dvs. andre varer end lægemidler, f.eks. cremer, shampoo mv.)

steget betydeligt.

Det øgede salg af frihandelsvarer har blandt andet medført, at apotekssektorens fortjeneste flere

år i træk har overskredet det beløb, der aftales i bruttoavanceaftalen mellem Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening.

Når avancerammen overskrides, vil aftaleparterne i de følgende år skulle tilbageregulere overskri-

delsen. Dette er inden for de eksisterende rammer for reguleringen af apotekernes økonomi sket

ved at nedsætte apotekernes fortjeneste på lægemidler. Dette har imidlertid medført, at den enkelte

apotekers i endnu større omfang prioriterer salget af frihandelsvarer, hvilket kan medføre en yderli-

gere overskridelse af bruttoavancerammen.

Den samlede avancerammeoverskridelse er siden 2014 akkumuleret til ca. 480,9 mio. kr. ved ud-

gangen af 2020. Foreløbige tal for apotekernes omsætning i 2022 tyder på, at avanceoverskridelsen

er steget yderligere.

Det er ikke muligt at nedsætte apotekernes avance på salg af lægemidler yderligere, hvis det skal

være rentabelt at drive et apotek, hvor der fokuseres på de sundhedsfaglige kerneopgaver frem for

detailsalg af frihandelsvarer.

På den baggrund gennemførte Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerfor-

ening i 2021 en analyse af den økonomiske styring af apotekssektoren. Analysen tyder på, at der i

apotekernes nuværende økonomimodel er en række uhensigtsmæssigheder, herunder at apotekernes

prioritering af den sundhedsfaglige opgave er udfordret, at apotekssektoren tjener mere end aftalt i

de toårige bruttoavanceaftaler med en deraf følgende overskridelse af bruttoavancerammen til følge,

og at reguleringen og mekanismerne i økonomimodellen er uigennemsigtige.

Formålet med lovforslaget er blandt andet at justere apotekernes nuværende økonomimodel, så

ovenstående uhensigtsmæssigheder adresseres. Den justerede model vil fortsat skulle sikre tilgænge-

ligheden af lægemidler i land- og byområder.

Lovforslaget indebærer, at der i apotekerloven skabes hjemmel til, at det i bruttoavanceaftalen

kan aftales, at der kan ske en adskillelse af lægemiddelavancen og frihandelsavancen, således at apo-

tekernes stigende frihandelsavance ikke kan medføre overskridelser af den totale bruttoavancer-

amme.

Lovforslaget indebærer endvidere, at den nuværende akkumulerede overskridelse af bruttoavan-

cerammen tilbagereguleres via en ny afgift på salget af frihandelsvarer.

Side 12

Lovforslaget indebærer herudover, at udligningsordningen i sin nuværende form ophæves pr. 1.

januar 2025, idet den i praksis fungerer som en støtteordning, da mange apoteker, der modtager ud-

ligningstilskud i forvejen har et solidt økonomisk afkast.

Der lægges i stedet for op til, at et apotek, der ligger i et område, hvor der er et særligt forsy-

ningsmæssigt behov, efter en konkret vurdering kan få tildelt et tilgængelighedstilskud. Tilskuddet

finansieres af en ny tillægssektorafgift som opkræves hos apotekerne. Den ophævede udligningsord-

ning forventes at indebære, at færre apoteker fremadrettet vil få tilskud.

Med lovforslaget fastsættes der derudover nærmere regler om de afgifter, der opkræves hos apo-

tekerne, herunder sektorafgift, tillægssektorafgift, frihandelsafgift og pensionsafgift.

Lovforslaget indebærer endvidere, at indenrigs- og sundhedsministeren blandt andet gives be-

myndigelse til løbende og fleksibelt at fastsætte yderligere sundhedsydelser, som apotekerne kan va-

retage og derved aflaste andre dele af sundhedsvæsenet.

Lovforslaget indebærer yderligere, at der foretages en række andre ændringer af apotekerloven,

der har til formål at skabe mere fleksibilitet for patienter og en større tilgængelighed af lægemidler.

Der lægges op til at indføre rammer for autoriserede sundhedspersoners vaccination på apoteker,

og der lægges op til, at apotekerne som udgangspunkt gives mulighed for at tilbyde vaccinationer,

der fremgår af de offentlige vaccinationsprogrammer. Indenrigs- og Sundhedsministeren vil imid-

lertid kunne fastsætte nærmere regler for, hvilke vaccinationer, apotekerne kan foretage.

Der lægges endvidere op til at give sygehusafdelinger adgang til at udlevere vederlagsfrie læge-

midler til sygehuspatienter gennem de offentlige sygehusapoteker, som vil kunne opstille medicin-

bokse, levere lægemidlerne til borgerens hjem og udlevere lægemidlerne gennem et privat apotek.

Sygehusapotekerne vil endvidere få mulighed for at samarbejde mere på tværs af de regionale græn-

ser med henblik på at kunne skabe mere robuste og effektive forsyningskæder for lægemidler og an-

dre varer, der anvendes på sygehusene.

Der lægges herudover op til, at der gives mulighed for, at sygehusapotekerne og private produk-

tionsapoteker kan forhandle hjælpestoffer og aktive stoffer til hinanden, og at produktionsapoteker

kan fremstille magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapotekerne. Hensigten med dette er at

sikre en bedre forsyning og værne mod lægemiddelspild.

Der lægges endvidere op til, at der indføres en bedre beskyttelse af betegnelsen

”apotek”, så nye

virksomheder, der sælger varer, som også kan forhandles på apoteker, ikke må have et navn, der

kan give forbrugere anledning til at tro, at der er tale om et apotek med de deraf følgende kvalitets-

krav, der gælder for den sundhedsfaglige rådgivning.

Der lægges yderligere op til at give Lægemiddelstyrelsen mulighed for i forbindelse med påbud

om vagttjeneste at fravige de almindelige typer af vagttjenester, når særlige hensyn taler for dette

med henblik på at gøre ordningen mere proportional og fleksibel.

For at imødekomme apotekernes rekrutteringsmæssige udfordringer, lægges der endvidere op til,

at varetagelsen af vagtordningen kan deles mellem to apoteker. Der lægges herudover op

Side 13

til at tydeliggøre, at indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte, at Læge-

middelstyrelsen i videre omfang end det er tilfældet i dag får adgang til at dispensere fra reglerne om

apotekernes minimumsåbningstider.

Der lægges endvidere op til, at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med en overtagelse af en apo-

teksbevilling får mulighed for at modtage regnskabsoplysninger vedrørende det pågældende apotek

samt for at udlevere oplysningerne til ansøgere af apoteksbevillingen, så ansøgerne er sikret ensartet

information om apoteksbevillingens økonomiske situation.

Der lægges desuden op til at nedlægge voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse, der kun er an-

vendt i meget få tilfælde.

Endelig lægges der op til, at der foretages mindre ændringer i lov om lægemidler.

Side 14

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justeret økonomimodel for apotekerne

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Apotekernes bruttoavance

Reguleringen af apotekernes avance ved salg af lægemidler og andre varer fremgår af kapitel 8 i

lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, (herefter apotekerloven).

Det følger af apotekerlovens § 44, at sundhedsministeren fastsætter regler om beregningen af

apotekernes priser ved salg til forbrugerne af lægemidler, hvis forhandling er forbeholdt apoteker,

eller som sælges efter recept. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1022 af 28. juni

2023 om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler.

Apotekernes omsætning består af omsætningen fra salg af lægemidler og salg af frihandelsvarer,

herunder medicinsk udstyr, kosttilskud, hygiejneprodukter og plejeprodukter, samt fra varetagelsen

af en række sundhedsydelser, som delvist finansieres gennem tilskud fra staten.

Priser på apoteksforbeholdte lægemidler er i dag fastsat således, at apotekernes fortjeneste består

af en fastkroneavance, et recepturgebyr, hvis der er tale om et receptpligtigt lægemiddel, og endelig

en procentavance, der tillægges apotekets indkøbspris, også kaldet AIP-avancen. Det beløb, der

fremkommer derved lægges oven i den pris, som er indmeldt af indehaveren af markedsføringstilla-

delsen til det konkrete lægemiddel. Det samlede beløb betales af borgeren og den offentlige sygesik-

ring.

Herudover modtager det enkelte apotek fra Lægemiddelstyrelsen 1,5 kr. i receptgodtgørelse pr.

pakning af et solgt receptpligtigt lægemiddel. Receptgodtgørelsen finansieres med en afgift på fri-

handelsvarer og indgår ikke i prisen på lægemidlet, som borgeren og sygesikringen betaler.

Apotekernes økonomi styres i dag overordnet ved, at indenrigs- og sundhedsministeren og apo-

tekernes organisation indgår en bruttoavanceaftale i henhold til apotekerlovens § 45, hvori der fast-

sættes et maksimalt beløb for apotekernes samlede fortjeneste. En bruttoavanceaftale gælder som

udgangspunkt for to år ad gangen. Bruttoavancerammen for 2024 udgør 2.849,5 mio. kr.

Bruttoavancerammen gælder for apotekernes salg af lægemidler og frihandelsvarer, jf. nærmere

Folketingstidende 1983-84, 2. samling, tillæg A, spalte 2553. En bruttoavanceaftale kan ikke inde-

holde flere særskilte rammer for apotekernes fortjeneste på eksempelvis lægemidler og andre varer.

Dette indebærer, at apotekernes salg af frihandelsvarer indgår i den aftalte samlede bruttoavance og

kan medvirke til, at bruttoavancen overskrides.

Efter fast praksis fastsættes der ved aftaleindgåelsen en række forhold og forudsætninger, som

lægges til grund for bruttoavanceaftalen. Der kan f.eks. være tale om udgifter til honoraret for

Schengenattester (pillepas), betaling for dosisdispensering og nettolønstigninger. Såfremt forhol-

dene ændres i løbet af aftaleårene, f.eks. hvis der udstedes færre pillepas eller dosisdispenseres flere

lægemidler end forudsat i aftalen, op- eller nedreguleres bruttoavancerammen i overensstemmelse

hermed.

Efter apotekerlovens § 45, stk. 2, kan det i bruttoavanceaftalen angives, hvilke forudsætninger

der kan medføre, at aftalen tages op til genforhandling i aftaleperioden. Det er imidlertid anført i

lovbemærkningerne, at det alene er helt afgørende ændringer i forudsætningerne for den

Side 15

indgåede aftale, som kan bevirke en genforhandling, jf. Folketingstidende 1983-84, 2. samling, tillæg

A, spalte 2553. Helt afgørende ændringer kan for eksempel være væsentlige valutakursændringer,

væsentlige omlægningsændringer i medicintilskudsordningerne eller større ændringer i reguleringen

af apotekernes økonomi.

Hvis der ikke inden aftaleperiodens udløb er indgået en ny bruttoavanceaftale, kan indenrigs- og

sundhedsministeren i henhold til apotekerlovens § 46, stk. 1, forlænge den gældende aftale, dog hø-

jest med et år. En forlængelse vil navnlig kunne komme på tale, såfremt aftaleforhandlingerne ikke

er afsluttet, eller hvis forhandlingerne er brudt sammen. I sidstnævnte tilfælde skal der være tid til

for Folketinget at fremsætte et særligt lovforslag om bruttoavancens størrelse i henhold til apoteker-

lovens § 46, stk. 2.

Lovforslaget skal fremsættes på et sådant tidspunkt, at en lov kan få virkning fra periodens ud-

løb, jf. nærmere Folketingstidende 1983-84, tillæg A, spalte 2553. Det er således ikke et krav, at in-

denrigs- og sundhedsministeren har anvendt muligheden for at forlænge aftalen med op til et år, jf.

apotekerlovens § 46, stk. 1, før ministeren kan fremsætte et lovforslag om en ny bruttoavancer-

amme for apotekssektoren.

Eftersom det er indenrigs- og sundhedsministeren, som har ressortansvaret for apotekssektoren,

er det også indenrigs- og sundhedsministeren, som efter apotekerlovens § 46 vurderer, hvornår en

forlængelse eller en eventuel fremsættelse af et lovforslag er nødvendig, herunder hvornår forhand-

lingerne må anses for at være brudt endeligt sammen.

Ved fastsættelsen af bruttoavancerammen ved lov, jf. apotekerlovens § 46, stk. 2, er det Folketin-

get, der ved lov beslutter, hvor længe den konkrete bruttoavanceramme skal gælde. Der er ikke i lo-

vens § 46, stk. 2, eller tidligere lovbemærkninger til bestemmelsen, nogen angivelse af, hvor lang en

periode en lov om fastsættelse af apotekernes samlede bruttoavance kan være.

2.1.1.2. Udligning, afgifter og tilskud

Reglerne om apotekernes udligningsordning, afgifter og tilskud fremgår blandt andet af apote-

kerlovens § 49 og bekendtgørelse nr. 995 af 28. juni 2023 om beregning af afgift og ydelse af tilskud

til apotekere mv.

Det følger af apotekerlovens § 49, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for ud-

ligning af apotekernes indtjeningsgrundlag, herunder regler for apotekernes indbetaling af afgifter til

staten og regler for statens udbetaling af tilskud til apotekerne.

I den nævnte bekendtgørelses kapitel 2 er der fastsat nærmere regler for apotekernes udlignings-

ordning, som har til formål at understøtte opretholdelsen af apoteker i tyndt befolkede (land)områ-

der, hvor omsætningsgrundlaget for at drive et apotek typisk lavere.

Det følger således af bekendtgørelsens § 3, at beløbsgrænsen for udligningsordningen udgør

40.213.132 kr. i 2023. Apoteker, hvis omsætning i et kalenderår overstiger den fastsatte beløbs-

grænse, skal betale en omsætningsafgift på 3,6 pct. af differencen mellem beløbsgrænsen og omsæt-

ningen. Apoteker med en omsætning, der i et kalenderår falder under den fastsatte beløbsgrænse,

tildeles et omsætningstilskud på 3,9 pct. af differencen mellem omsætningen og beløbsgrænsen. Til-

skuddet kan maksimalt udgøre 1 mio. kr.

Side 16

Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at omsætningen, der danner grundlag for beregningen

af opkrævning af afgift fra apotekerne og ydelse af tilskud til apotekerne, opgøres som apotekets

omsætning eksklusive moms, fratrukket rabatudgifter. Således består beregningsgrundlaget af om-

sætningen på apoteksforbeholdte lægemidler, opkrævede dosisekspeditionsgebyrer og opkrævede

dosispakningsgebyrer. For så vidt angår apotekere, der har bevilling til at drive flere apoteker, be-

regnes afgifter og tilskud på grundlag af den samlede omsætning for alle apoteker, som apotekeren

har bevilling til.

En række nærmere angivne apoteker har efter bekendtgørelsen ikke mulighed for at modtage

omsætningstilskud. Dette skal ses i lyset af, at udligningstilskud er rettet mod de mindre apoteker i

landområderne, hvor det ikke er lige så rentabelt at drive apotek. De konkrete apoteker, der ikke

kan modtage tilskud, er oplistet i bekendtgørelsens bilag 1.

Procentsatserne indebærer, at flere apotekere betaler udligningsudgift, mens færre modtager ud-

ligningstilskud. Udligningsafgiften går dels til dækning af udgifter til udligningstilskud, dels til at fi-

nansiere nogle af sektorgodtgørelserne, herunder til dækning af diverse tilskud.

Det følger af apotekerlovens § 52, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om,

hvilke beløb der indgår i den omsætning, der danner grundlag for beregningen af afgifter og tilskud.

Det følger endvidere af apotekerlovens § 53, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-

sætte regler om beregning og betaling af afgifter og tilskud, herunder regler om, at der i årets løb

skal betales foreløbige afgifter og udbetales foreløbige tilskud.

I bekendtgørelsens kapitel 3 er der fastsat nærmere regler for apotekervæsenets sektorafgifter og

pensionsordning. Det følger af bekendtgørelsen, at apotekerne betaler en afgift på 0,51 pct. af om-

sætningen i sektorafgifter. Sektorafgifterne finansierer de tilskud, der gives til apotekernes vareta-

gelse af en række forpligtelser og til finansiering af en række myndighedsopgaver hos Lægemiddel-

styrelsen, der understøtter apotekervæsenet. Herudover betaler apotekerne 1,31 pct. af omsætnin-

gen til apotekervæsenets pensionsordning.

Der er i bekendtgørelsens kapitel 4 fastsat en række yderigere afgifter, herunder en afgift på apo-

tekernes salg af frihandelsvarer på 5,01 pct., som finansierer tilskud til apotekernes salg af recept-

pligtige lægemiddelpakninger og afholdelse af medicinsamtaler. Afgiftssatsen er foreløbig og den

endelige afgiftssats fastsættes i januar i det efterfølgende kalenderår, så der sikres en overensstem-

melse mellem afgiften og tilskuddene til ekspedition af receptpligtige lægemidler og afholdelse af

medicinsamtaler.

Herudover er der fastsat en række øvrige tilskud og godtgørelser til apotekerne i bekendtgørel-

sens kapitel 5 og 6. Der er blandt andet fastsat de konkrete tilskud på 574.473 kr., der ydes til apote-

ker, som har modtaget et påbud fra Lægemiddelstyrelsen om at opretholde eller at oprette en apo-

teksfilial. Et sådant påbud gælder for fem år ad gangen, og i tilfælde, hvor der ikke efterfølgende gi-

ves en nyt påbud, nedtrappes tilskuddet løbende over de følgende fem år. Der tildeles efter be-

kendtgørelsen et lignende tilskud til påbudte apoteksudsalg på 80.426 kr. årligt.

Bekendtgørelsen fastsætter endvidere størrelsen af tilskud til apoteker, der efter ansøgning eller

påbud varetager en vagttjeneste. Tilskuddene ligger på mellem 419.103 kr. til 2.208.787 kr. af-

hængigt af vagttjenestens omfang. Der er ligeledes fastsat nærmere beløb for tilskud til

Side 17

apoteker, der udbringer lægemidler under vagttjenesten efter ordination fra en læge tilknyttet de re-

gionale akut- og vagtlægefunktioner. Der ydes fra 99,65 kr. til 1.483,14 kr. pr. udbringning af-

hængigt af afstanden fra apoteket.

Herudover udbetales der et årligt tilskud på 69,1 mio. kr. for 2023 til Pharmakon, som er ansvar-

lig for farmakonomuddannelsen. Apotekerne modtager 50 kr. eksklusive moms i tilskud pr. udstedt

Schengenattest, 6 kr. eksklusive moms i tilskud pr. ekspedition af dosisdispenserede lægemidler til

14 dage og 30 kr. eksklusive moms i tilskud pr. borger pr. måned, som apotekerne har indgået en

henstandsordning med. Henstandsordningen er en aftale mellem borgeren og en apoteker om, at

den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler betales i 12 lige store dele.

Endelig udbetales der efter bekendtgørelsen 1,50 kr. i tilskud for hver ekspederede lægemiddel-

pakning, 160 kr. eksklusive moms i tilskud for hver afholdte medicin- eller compliancesamtale,

18,63 kr. eksklusive moms i tilskud for genordination af visse lægemidler og 64 kr. eksklusive moms

i tilskud for ydelse af ”Tjek på Inhalation”. Tilskuddet til ”Tjek på Inhalation” kan efter indenrigs-

og sundhedsministerens nærmere beslutning reguleres af hensyn til iagttagelse af rammen på finans-

lovsbevilling § 16.21.50. Beslutningen meddeles til Danmarks Apotekerforening.

I bekendtgørelsens kapitel 7 er der fastsat nærmere regler for afregningen af afgifterne og tilskud-

dene, som opkræves og udbetales efter bekendtgørelsen. Det følger blandt andet heraf, at afgifter

og tilskud opgøres foreløbigt månedsvist på baggrund af apotekets omsætning i den forløbne del af

året. Den endelige afregning for apotekerne regnskabsår opgøres af Lægemiddelstyrelsen i forbin-

delse med apotekernes indsendelse af apoteksregnskaberne for det pågældende år.

Herefter skal for lidt betalt foreløbig afgift eller for meget modtaget foreløbigt tilskud indbetales

af apotekerne til Lægemiddelstyrelsen og for meget betalt foreløbig afgift eller for lidt modtaget fo-

reløbigt tilskud udbetales til apotekerne af Lægemiddelstyrelsen. I begge tilfælde skal betalingen

falde senest to måneder efter regnskabets modtagelse. Det følger i denne forbindelse, at Lægemid-

delstyrelsen for regnskabsåret 2022 skal lægge en nyere tilskudssats til grund for ekspeditionen af

dosisdispenserede lægemidler.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Som en del af aftalen om apotekernes bruttoavance for 2020 og 2021 har Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening gennemført en analyse af den økonomiske

styring af apotekssektoren.

Analysen viser, at apotekssektoren i Danmark generelt er velfungerende og udgør en vigtig del af

det danske sundhedsvæsen. Med moderniseringen af sektoren i 2015 er tilgængeligheden til læge-

midler blevet øget, der er sket en væsentlig stigning af receptekspederende enheder, der er længere

åbningstider og kortere ventetider. Flere apoteker er nu oprettet på apotekerens eget initiativ (frivil-

lige enheder) eller drives i tilskudsnedtrapning, ligesom tilskud er målrettet apoteker, der opfylder et

forsyningsmæssigt behov.

Analysen viser imidlertid også, at der i apotekernes nuværende økonomimodel er en række uhen-

sigtsmæssigheder, herunder at apotekernes prioritering af den sundhedsfaglige opgave er udfordret,

at apotekssektoren tjener mere end aftalt i de toårige bruttoavanceaftaler med en deraf følgende

overskridelse af bruttoavancerammen til følge, og at reguleringen og mekanismerne i økonomimo-

dellen er uigennemsigtige.

Side 18

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse med til at flytte apotekernes incita-

ment væk fra den sundhedsfaglige kerneopgave, der blandt andet består af rådgivning om og salg af

lægemidler samt sundhedsydelser, til at have større fokus på salg af frihandelsvarer.

Udfordringerne skal ses i lyset af, at rammen for sektorens samlede fortjeneste flere år i træk som

følge af moderniseringen i 2015 er overskredet. Overskridelserne af samlede bruttoavancerammen

er løbende forsøgt tilbagereguleret ved at sænke fastkroneavancen på lægemidler for den efterføl-

gende toårige bruttoavanceperiode. Dette er gjort for, at apotekernes lægemiddelfortjeneste skulle

falde, så apotekernes samlede fortjeneste igen kom under den samlede bruttoavanceramme.

På denne baggrund er fastkroneavancen på lægemidler løbende blevet nedsat fra 10,96 kr. pr.

pakning i 2015 til 5,46 kr. pr. pakning i 2019. Denne regulering blev dog suspenderet i forbindelse

med indgåelsen af aftalen om bruttoavancerammen for 2020 og 2021. Baggrunden herfor var, at

begge parter vurderede, at en yderligere nedsættelse af fastkroneavancen på lægemidler kunne på-

virke økonomien negativt for apoteker, der har et mindre salg af frihandelsvarer, herunder særligt

landapotekerne uden for de større byer. En yderligere nedsættelse af fastkroneavancen ville endvi-

dere nedsætte incitamentet for apotekerne til at fokusere på den sundhedsfaglige opgave yderligere.

Den faldende fastkroneavance på lægemidler har efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfat-

telse endvidere skabt et øget incitament hos apotekerne til salg af frihandelsvarer, som har medført,

at apotekernes samlede fortjeneste fortsat har overskredet bruttoavancerammen på trods af, at fast-

kroneavancen er blevet nedsat. Den stigende frihandelsomsætning skaber med den nuværende øko-

nomiske styremodel en negativ spiral, hvor apotekernes fokus i større og større omfang fjernes fra

den sundhedsfaglige kerneopgave.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at stigningen i frihandelsomsætningen ska-

ber uforudsigelighed om honorarerne for apotekernes sundhedsfaglige kerneopgaver, som løbende

nedsættes. Dette medvirker til at styrke apotekernes fokus på salget af frihandelsvarer.

Den vedvarende overskridelse af den aftalte bruttoavance medvirker endvidere til en stor akku-

muleret rammeoverskridelse, hvor apotekerne har tjent mere end det beløb, der har været aftalt i

bruttoavanceaftalen. Den akkumulerede overskridelse for sektoren udgør således omkring 480,9

mio. kr. ved udgangen af 2020. Foreløbige tal for apotekernes omsætning i 2022 tyder på, at avance-

overskridelserne er steget yderligere.

Det bemærkes, at der ikke er tale om en avanceoverskridelse for den enkelte apoteker, men for

hele apotekssektoren som helhed. Den akkumulerede avanceoverskridelse, giver derfor ikke den en-

kelte apoteker incitament til at omsætte færre frihandelsvarer med henblik på, at sektoren som hel-

hed kan nedbringe den akkumulerede avanceoverskridelse.

På baggrund heraf er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er nødvendigt at

justere den økonomiske styring af apotekerne således, at der skabes hjemmel til, at det i bruttoavan-

ceaftalen kan aftales, at der kan ske adskillelse af lægemiddelavancen og frihandelsavancen. På

denne måde kan apotekernes stigende frihandelsavance ikke medføre en overskridelse af den aftalte

bruttoavanceramme.

Side 19

Som nævnt ovenfor er muligheden for at indgå en bruttoavanceaftale, hvor lægemiddelavancen

og frihandelsavancen adskilles efter ministeriets opfattelse, begrænset af bemærkningerne til apote-

kerlovens bestemmelser om bruttoavanceaftalen fra 1984, hvoraf det blandt andet fremgår, at afta-

len består af den totale bruttoavance bestående af blandt andet lægemiddelsalg og salg af frihandels-

varer, jf. Folketingstidende 1983-84, 2. samling, tillæg A, spalte 2553.

Det er derfor Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er nødvendigt at ændre apote-

kerloven for, at en bruttoavanceaftale kan indeholde en samlet bruttoavanceramme, hvori frihan-

delsavancen ikke kan medføre en overskridelse af den aftalte bruttoavanceramme.

Som beskrevet i pkt. 2.1.1.1. ovenfor er i den aftalte bruttoavanceramme indregnet en række for-

hold og forudsætninger. Hvis disse forhold og forudsætninger for bruttoavancerammen ændrer sig,

medfører dette en automatisk op- eller nedregulering af apotekernes samlede avanceloft. Dette hvi-

ler på en mangeårig praksis, som er baseret på et udgangspunkt om aftalefrihed mellem Indenrigs-

og Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening inden for apotekerlovens rammer ved ind-

gåelsen af bruttoavanceaftaler.

Da apotekernes økonomiske regulering imidlertid på nuværende tidspunkt er meget kompleks, er

det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det bør fremgå direkte af apotekerloven, at en

bruttoavanceaftale kan indeholde forhold og forudsætninger, som hvis de ændrer sig medfører, at

den samlede bruttoavanceramme automatisk op- eller nedreguleres. Dette vil styrke gennemsigtig-

heden af apotekernes økonomimodel yderligere.

Som beskrevet ovenfor har den begrænsede mulighed for at modvirke apotekernes løbende

overskridelse af bruttoavancerammen medført, at apotekssektoren som helhed har opbygget en be-

tydelig akkumuleret avanceoverskridelse.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den akkumulerede avanceoverskridelse

skal tilbagereguleres, dels da overskridelsen er en følge af, at sektoren som helhed har misligholdt

tidligere indgåede bruttoavanceaftaler, dels da overskridelserne vil udgøre ulovlig statsstøtte, så-

fremt de ikke tilbagereguleres.

Der lægges op til, at den nuværende akkumulerede overskridelse tilbagereguleres via en ny afgift

på salget af frihandelsvarer. Der lægges endvidere op til, at denne afgift kan anvendes til at finan-

siere nye sundhedsydelser på apotekerne og til at udbrede eksisterende sundhedsydelser.

Som beskrevet i pkt. 2.1.1. består den økonomiske regulering af apotekssektoren af et særdeles

komplekst system med rammestyring, omfordeling og en række forskellige avance- og afgiftssatser.

Kompleksiteten mellem de forskellige styringselementer forstærkes af en gensidig afhængighed

imellem flere af elementerne. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at antallet af

styringselementer på nuværende tidspunkt komplicerer gennemsigtigheden og styrbarheden af sek-

torens økonomi.

I forbindelse med gennemgangen af den økonomiske styringsmodel, har Indenrigs- og

Sundhedsministeriet konstateret, at en væsentlig årsag til denne ugennemsigtighed er udligningsord-

ningen mellem apoteker. Ordningen var tiltænkt som en intern omfordeling i sektoren, hvor apote-

ker med en stor indtjening på salg af lægemidler yder et økonomisk bidrag til apoteker med et lille

omsætningsgrundlag.

Side 20

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er imidlertid i forbindelse med arbejdet med en justeret øko-

nomisk styring, blevet opmærksom på, at udligningsordningen, som den ser ud i dag, genererer et

markant overskud for hele apotekssektoren.

Udligningsordningen er finansieret ved, at 3,6 procent af den pris, som borgerne betaler for at

købe et lægemiddel, går til ordningen. Gennem lægemidlernes priser betales der af lægemiddelbru-

gere omkring 260 mio. kr. årligt til udligningen mellem apoteker.

Ministeriet kan imidlertid konstatere, at det med de gældende rammer for udligningsordningen

kun er omkring. 80 mio. kr., der årligt går til udligningen mellem apoteker. De øvrige 180 mio. kr.

bliver således hverken omfordelt eller anvendt til at finansiere andre elementer i sektoren, som

f.eks. sundhedsydelser, men forbliver hos den enkelte apoteker som en fortjeneste.

Konkurrencerådet har i dets anbefalinger fra 2022 om at styrke konkurrencen i apotekssektoren

anført, at udligningsordningen nedsætter apotekernes incitament til at konkurrere og ekspandere.

Dette skal ses i lyset af, at apoteker med lav omsætning altid er sikret et vist økonomisk fundament,

og derved har mindre incitament til at ekspandere, da de pågældende apoteker i givet fald kunne mi-

ste deres udligningstilskud helt eller delvist.

Det er på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at den nuværende udlig-

ningsordning - på trods af, at intentionerne bag ordningen om at understøtte apoteker med et lavere

omsætningsgrundlag for at sikre tilgængelighed af lægemidler for borgerne - i praksis fungerer som

en støtteordning. Det er derfor ministeriets opfattelse, at udligningsordningen i sin nuværende form

bør ophæves.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der i stedet bør fastsættes regler om be-

taling af afgifter og tildeling af tilskud, som blandt andet vil sikre, at apoteker i et område med et

forsyningsmæssigt behov efter en konkret vurdering kan få tildelt et tilgængelighedstilskud.

Der lægges op til, at tilgængelighedstilskuddet finansieres af en ny tillægssektorafgift og dermed

finansieres af afgifter hos apoteker med et højere omsætningsgrundlag. En sådan ordning bør sikre,

at der i foretages en konkret vurdering af, om er grundlag for at tildele et tilgængelighedstilskud til

et konkret apotek.

Det er indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der på denne måde sikres en større gen-

nemsigtighed vedrørende tilskuddet. Ved at tilskuddet tildeles efter en konkret vurdering til apote-

ker i områder med et forsyningsmæssigt behov frem for, at der sker en mere automatisk godtgø-

relse til apoteker, imødekommes tillige Konkurrencerådets anbefaling om at justere udligningsord-

ningen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren og apotekernes organisation fremover vil

kunne indgå en bruttoavanceaftale, hvori lægemiddel- og frihandelsavancen opgøres adskilt. Dette

vil indebære, at det i bruttoavanceaftalen kan fastsættes, at fortjeneste på salg af frihandelsvarer ud-

over et vist niveau ikke vil indgå i en samlet opgørelse af apotekernes bruttoavance.

Side 21

Derved vil apotekernes fortjeneste på frihandelsvarer ikke påvirke den samlede bruttoavance el-

ler medvirke til overskridelser af den aftalte bruttoavanceramme. På denne måde vil den aftalte

bruttoavanceramme alene blive overskredet, hvis apotekernes fortjeneste på salg af lægemidler

overskrider den aftale bruttoavanceramme, og sådanne overskridelser vurderes at være langt min-

dre, da lægemiddelsalget historisk set er mere konstant end frihandelssalget.

Det vil også indebære mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren igen vil kunne hæve

fastkroneprisen på lægemidler og derved skabe et større incitament for apotekerne til at prioritere

apotekernes kerneopgaver, herunder forhandling af og rådgivning om lægemidler samt udbuddet af

en række sundhedsydelser. Det forventes, at dette også vil kunne medføre, at det bliver mere renta-

belt at drive et apotek uden for de større byer.

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre den eksisterende aftalestruktur, og det forudsæt-

tes med ændringen, at der stadig, inden for apotekerlovens rammer, gælder aftalefrihed mellem in-

denrigs- og sundhedsministeren og apotekernes brancheorganisation om niveauet for bruttoavan-

cerammen.

Forslaget vil således indebære, at der gives mulighed for, at der i fremtidige bruttoavanceaftaler

mellem indenrigs- og sundhedsministeren og apotekernes brancheorganisation i højere omfang kan

reguleres i forhold til den nuværende akkumulerede avancerammeoverskridelse og eventuelle frem-

tidige overskridelser, herunder skabes plads til at styrke apotekernes incitament til at fokusere på

sundhedsfaglige opgaver.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at der indføres en bestemmelse om, at indenrigs- og sundhedsministeren

og apotekernes brancheorganisation i bruttoavanceaftalen kan angive en række forhold og forud-

sætninger for den aftalte bruttoavanceramme. Der vil f.eks. kunne fastsættes forhold og forudsæt-

ninger om indtægter ved sundhedsfremmende ydelser, udgifter til honorarer til schengenattester

(pillepas), udgifter til kortgebyrer og lønstigninger.

Hvis et konkret forhold eller en konkret forudsætning ved årets udgang henholdsvis over- eller

underskrides, vil det medføre, at bruttoavancerammen, automatisk op- eller nedreguleres.

Den foreslåede ændring er udtryk for en kodificering af praksis, hvorefter indenrigs- og

sundhedsministeren og apotekernes brancheorganisation i tidligere bruttoavanceaftaler - med hen-

visning til aftalefrihed inden for apotekerlovens rammer - har aftalt en række forhold og forudsæt-

ninger for bruttoavancerammen, som automatisk har medført op- eller nedregulering af den sam-

lede bruttoavanceramme.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås herudover, at udligningsordningen i sin nuværende form ophæves, idet den i praksis

fungerer som en støtteordning, da mange apoteker, der modtager udligningstilskud i forvejen har et

solidt økonomisk afkast.

Det foreslås i stedet for, at et apotek, der ligger i et område, hvor der er et særligt forsyningsmæs-

sigt behov efter en konkret vurdering kan få tildelt et tilgængelighedstilskud. Der lægges

Side 22

op til, at tilgængelighedstilskuddet finansieres via en ny tillægssektorafgift, hvor apotekerne betaler

en vis andel af deres omsætning på frihandelsvarer i afgift til Lægemiddelstyrelsen.

Ophævelsen af udligningsordningen i sin nuværende form forventes at ville indebære at visse

apoteker i landområder vil miste deres tilskud. Dette skal dog ses i lyset at, at mange apoteker, der

modtager udligningstilskud i dag, heriblandt apoteker i landområder, i forvejen har et solidt økono-

misk afkast.

Eftersom der stadig gives tilskud til apoteker, der varetager et særligt forsyningsmæssigt behov

og som har lav indtjening, vil det således kun være apoteker, der i forvejen vurderes at have et solidt

økonomisk afkast, som vil miste udligningtilskuddet.

For at det vil være muligt for apotekerne at indrette sig på den ophævede udligningsordning, læg-

ges der op til udligningsordningen ophæves pr. 1. januar 2025.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere at nyaffatte en række bestemmelser vedrørende apotekernes betaling af

afgifter.

Som anført under pkt. 2.1.1.2. betaler apotekerne i dag en sektorafgift på 0,51 pct. af omsætnin-

gen. Eftersom apotekernes omsætning kan variere meget, anser ministeriet det for mere hensigts-

mæssigt, at afgiften fastsættes ud fra et estimat over de forventede betalinger til de tilskud m.v., som

afgiften skal anvendes til dækning af.

Af hensyn til den usikkerhed som estimatet er forbundet med foreslås det, at beløbet fastsættes

lidt højere end de forventede betalinger. Det er herved indgået i ministeriets vurdering, at der ikke

er mulighed for at opkræve yderligere end det anførte beløb. Det foreslåede beløb er samtidig for-

søgt fastsat, så det ikke er unødigt højt, da der i givet fald er risiko for, at det kan påvirke apoteker-

nes likviditet negativt.

Det foreslås, at apotekerne betaler en samlet sektorafgift på 192.763.300 kr. Afgiften vil blive an-

vendt til dækning af Lægemiddelstyrelsens udbetalinger af en række tilskud og godtgørelser, som

apotekerne tildeles i henhold til apotekerloven og regler udstedt i medfør heraf. Afgiften anvendes

endvidere til dækning af Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift af apoteker, jf. apotekerlovens §

19, stk. 1.

For at undgå, at der udbetales tilskud og godtgørelser m.v. for mere end det anførte beløb, kan

indenrigs- og sundhedsministeren beslutte, at udbetalingerne af tilskud og godtgørelser nedsættes

eller bortfalder. Beslutning herom meddeles til Danmarks Apotekerforening. Dette skal ses i lyset

af, at apotekerne ikke kan opkræves mere end det anførte beløb.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 og bemærkningerne hertil.

Som noget nyt foreslås det endvidere, at apotekerne samlet betaler 10.00.000 kr. årligt i tillægs-

sektorafgift til dækning af tilskud til apoteker, der opfylder et særligt forsyningsmæssigt behov (til-

gængelighedstilskud), jf. ovenfor. Afgiften fordeles på apotekerne i forhold til det enkelte apoteks

andel af apotekernes samlede omsætning.

Side 23

Beløbet er fastsat ud fra et estimat over de forventede udbetalinger af tilskud til apoteker, der op-

fylder et særligt forsyningsmæssigt behov. Der vil ikke kunne opkræves yderligere end det fastsatte

beløb.

For at undgå, at der udbetales tilskud for mere end det anførte beløb, kan indenrigs- og

sundhedsministeren beslutte, at udbetalingerne af tilskud nedsættes eller bortfalder. Beslutning

herom meddeles til Danmarks Apotekerforening. Dette skal ses i lyset af, at apotekerne ikke kan

opkræves mere end det anførte beløb.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås derudover, at apotekerne samlet betaler 5,61 procent årligt i frihandelsafgift til Læ-

gemiddelstyrelsen. Afgiften vil blive indfaset trinvist over fem år således, at der i år 2025 betales en

afgift på på 5,01 procent, i år 2026 betales en afgift på 5,16 procent., i år 2027 betales en afgift på

5,31 procent, i år 2028 betales en afgift på 5,46 procent og i år 2029 betales en afgift på 5,61 pro-

cent. Afgiften vil blive fordelt i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede omsæt-

ning af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer).

Afgiften vil skulle anvendes til dækning af Lægemiddelstyrelsens udbetalinger af godtgørelser til

apotekerne for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger og for ydelse af medicinsamtaler.

Den gradvise stigning i frihandelsafgiften over fem år vil skulle finansiere en stigning i recept-

godtgørelsen fra 1,50 kr. til 1,75 kr. med henblik på at styrke incitamentet til at fokusere på den

sundhedsfaglige opgave.

For at undgå at den ovenfor anførte procentsats overskrides, kan indenrigs- og sundhedsministe-

ren beslutte, at udbetalingerne af de nævnte godtgørelser nedsættes eller bortfalder. Beslutning

herom meddeles til Danmarks Apotekerforening. Dette skal ses i lyset af, at apotekerne ikke kan

opkræves mere end det anførte beløb.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og bemærkninger hertil.

Som noget nyt vil der blive opkrævet en afgift på 1 procent af apotekernes omsætning af frihan-

delsvarer til tilbagereguleringen af apotekernes samlede overskridelse af bruttoavancerammen på

omkring 0,5 mia. kr. Det forventes, at dette vil medføre, at overskridelsen tilbagereguleres med

cirka 22 mio. kr. årligt og det forventes, at tilbagereguleringen vil være afsluttet indenfor omkring

20-30 år. Når tilbagereguleringen er afsluttet, vil afgiften ikke længere blive opkrævet. Forslag om

revision af bestemmelsen vil blive fremsat for Folketinget senest i folketingsåret 2045.

Hvis avanceoverskridelsen ikke tilbagereguleres, kan det medføre statsstøtteretlige problemstillin-

ger. Midlerne fra tilbagereguleringen har karakter af en indtægt for staten. Der lægges op til, at mid-

lerne kan anvendes til at finansiere sundhedsydelser hos apotekerne, så apotekerne i højere grad kan

aflaste det nære sundhedsvæsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og bemærkningerne hertil.

Side 24

Det foreslås herudover, at apotekerne betaler en samlet årlig pensionsafgift på 201.000.000 kr. til

dækning af Lægemiddelstyrelsens betalinger til apotekervæsenets pensionsordning. Afgiften fordeles

på apotekerne i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede omsætning.

Som anført under pkt. 2.1.1.2. betaler apotekerne i dag en pensionsafgift på 1,31 pct. af omsæt-

ningen. Eftersom apotekernes omsætning varierer meget, anser ministeriet det for mere hensigts-

mæssigt, at afgiften fastsættes ud fra et estimat over de forventede betalinger til apotekervæsenets

pensionsordning. Det er ikke muligt at opkræve yderligere end det anførte beløb.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte, at betalingerne til apotekervæsenets pensionsord-

ning kan nedsættes eller bortfalde for at undgå, at det anførte beløb overskrides. Beslutning herom

meddeles Danmarks Apotekerforening. Dette skal ses i lyset af, at apotekerne ikke kan opkræves

mere end det anførte beløb.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33-34, og bemærkningerne hertil.

Som nævnt under pkt. 2.1.1. fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren ifølge apotekerlovens §

49 regler for udligning af apotekernes indtjeningsgrundlag, herunder regler for apotekernes indbeta-

ling af afgifter til staten og regler for statens udbetaling af tilskud til apotekerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det imidlertid rigtigst, uden at der herved er taget stil-

ling til, om afgifterne har gebyrkarakter, at afgifterne fastsættes umiddelbart ved lov. Det foreslås

derfor, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse ændres til, at ministeren alene fastsætter

de nærmere regler for apotekernes indbetaling af afgifter til staten samt regler for udbetaling af til-

skud til apotekerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Forslaget forventes at være forbundet med økonomiske konsekvenser for hovedparten af landets

apotekskoncerner. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil imidlertid løbende følge apotekernes øko-

nomi med henblik på at vurdere, om den justerede økonomimodel fører til en uhensigtsmæssig ud-

vikling i sektorens økonomi.

2.2. Apotekernes sundhedsydelser

2.2.1. Gældende ret

Apotekerloven fastsætter, hvilke opgaver, apotekerne har pligt og ret til at udføre. Det følger ek-

sempelvis af apotekerlovens § 11, stk. 1, at apotekerne har pligt til at forhandle receptpligtige læge-

midler, informere om lægemidler, modtage farmaceutstuderende, fremskaffe og forhandle dosisdi-

spenserede lægemidler, yde medicinsamtale til kronikere og til at modtage lægemiddelrester fra bor-

gerne.

Apoteker kan i et vist omfang også selv vælge at udføre en række opgaver, som de efter reglerne

i apotekerlovens § 12, stk. 1, har ret til at udføre, herunder f.eks. salg af ikke-apoteksforbeholdte læ-

gemidler og at modtage lægemiddelrester fra sundhedspersoner.

Sådanne opgaver kan også være afholdelse af sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ak-

tiviteter, som naturligt knytter sig til et apoteks øvrige opgaver, jf. apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 2,

Side 25

herunder dosisdispensering af lægemidler og forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbru-

gerne samt til andre apoteker og sygehusapoteker.

Hvilke sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter et apotek kan udføre, er ikke

udtømmende oplistet i apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 2, men afhænger også af samfundsudviklin-

gen, herunder befolkningens og myndighedernes forventninger til apotekervæsenet.

En række af disse sundhedsfremmende ydelser, herunder afholdelse af medicinsamtaler og ek-

spedition af dosisdispenserede lægemidler finansieres gennem tilskud fra staten, som finansieres af

afgifter fra apotekssektoren.

Tilskuddene fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren i henhold til apotekerlovens §§ 49,

52 og 53. Sundhedsydelserne indgår også i forhandlingerne om apotekernes bruttoavanceramme

mellem indenrigs- og sundhedsministeren og apotekernes brancheorganisation. Dette skal ses i lyset

af, at tilskud til sundhedsydelser vil være uden værdi, hvis den samlede bruttoavanceramme for apo-

tekernes fortjeneste ikke hæves med et tilsvarende beløb.

De forskellige sundhedsydelser, som apotekerne varetager, er som udgangspunkt fastsat i apote-

kerloven, jf. ovenfor. Der er imidlertid også eksempler på, at ydelserne fastsættes i finansloven ved,

at der afsættes en bevilling til et tilskud for varetagelsen af ydelsen, som herefter udmøntes af inden-

rigs- og sundhedsministeren.

Det fremgår af apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 15, at apotekerne er forpligtet til at yde medicin-

samtaler til personer med kronisk sygdom efter regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 924 af 21. juli 2015

om medicinsamtale på apotek.

Med medicinsamtaler får borgere med en kronisk sygdom mulighed for at opnå tryghed, viden

og værktøjer, så borgeren kan følge den behandling, som lægen har ordineret. Apotekerne kan igen-

nem medicinsamtaler hjælpe borgerne med at få etableret gode vaner omkring brug af lægemidler,

så borgerne får det bedste ud af den ordinerede behandling. Med samtalerne aflastes de privatprak-

tiserende læger endvidere, da kronikere i et vist omfang kan hente vejledning og hjælp på apote-

kerne i stedet for.

Medicinsamtalerne skal gennemføres af en farmaceut, jf. bekendtgørelse nr. 924 af 21. juli 2015

om medicinsamtale på apotek. Baggrunden herfor er, at det med forslaget om at indføre medicin-

samtaler på apotekerne blev forudsat, at sådanne samtaler foregik mellem en borger og en farma-

ceut i fortrolighed, væk fra apotekets skranke, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg B, betænkning

over L 35, s. 4.

Apotekernes sundhedsydelser kan udbydes på hovedapoteket og apotekets øvrige enheder, her-

under filialer. Efter moderniseringen af apotekssektoren i 2015 fik apotekerne mulighed for frit at

oprette indtil syv filialer inden for en radius af 75 kilometer fra hovedapoteket, således at apoteke-

ren med hovedapoteket kan have op til i alt otte receptekspederende enheder under bevillingen.

Dette har blandt andet medvirket til, at der siden moderniseringen er blevet oprettet et betydeligt

antal nye apoteksenheder, der har været med til at øge borgernes adgang til lægemidler og rådgiv-

ning herom samt adgangen til de sundhedsydelser, der i dag udbydes på apotek.

Side 26

Ved moderniseringen blev der også skabt grundlag for bevillinger til onlineapoteker, som alene

kan drive apoteksvirksomhed online. Det blev i den forbindelse fastsat, at sådanne apoteker ikke

skal have adgang til at oprette filialer, jf. apotekerlovens § 5, stk. 4.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Apotekerne har en central rolle i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Apotekerne er

tæt på borgeren og personalet har en lang række faglige kompetencer, der kan anvendes til at aflaste

det øvrige sundhedsvæsen i højere grad end det sker i dag.

På denne baggrund aftalte partierne bag

”Aftale

om Sundhedsreform af 20. maj 2022” (Socialde-

mokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-

keparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristende-

mokraterne og Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Bent Bøgsted, Hans

Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech)), at der skulle nedsættes en arbejds-

gruppe, som skulle se nærmere på, hvilke yderligere opgaver, apotekerne med fordel kunne vare-

tage.

Arbejdsgruppen har været nedsat med forankring i Indenrigs- og Sundhedsministeriet med delta-

gelse af Danske Regioner, KL og Danmarks Apotekerforening. Arbejdsgruppen har i sin afrappor-

tering peget på en række sundhedsydelser, som apoteker med fordel kan varetage og dermed aflaste

dele af det øvrige sundhedsvæsen. Arbejdsgruppen har særligt peget på tiltag om dosispakkede læ-

gemidler, mere vejledning til lægemiddelhåndtering, bedre samarbejde i sektorovergange, herunder

vederlagsfri udlevering af lægemidler fra sygehuse på eksempelvis private apoteker, øget substitu-

tion og modernisering af recepten.

Med afrapporteringen er der angivet en række anbefalinger, der skal medvirke til aflastning af det

øvrige sundhedsvæsen på både kort og længere sigt. Dette skal ses i lyset af, at dele af anbefalin-

gerne vil kræve yderligere afdækning, før de vil kunne implementeres. Herudover bemærker ar-

bejdsgruppen i afrapporteringen, at der løbende kan ses på nye områder for sundhedsydelser, som

apotekerne kan varetage med henblik på at aflaste det øvrige sundhedsvæsen i endnu højere grad.

Apotekernes sundhedsydelser fastsættes som udgangspunkt direkte i apotekerlovens bestemmel-

ser om rettigheder og pligter. Enkelte sundhedsydelser, eksempelvis

”Tjek

På Inhalationen”, fast-

sættes med hjemmel i finansloven.

Med den løbende udvikling af apotekernes rolle i det nære sundhedsvæsen er det Indenrigs- og

Sundhedsministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt der indføres en bemyndi-

gelse til indenrigs- og sundhedsministeren om, at ministeren fremover kan fastsætte de nærmere

rammer for apotekernes sundhedsydelser og betaling af tilskud herfor.

En sådan bemyndigelse vil kunne sikre en fremtidig fleksibilitet til løbende at kunne indføre nye

sundhedsydelser på apotekerne. Dette skal ses i sammenhæng med, at indenrigs- og sundhedsmini-

steren allerede i dag indgår bruttoavanceaftaler med apotekernes brancheorganisation, hvor apote-

kernes økonomiske ramme fastsættes, herunder fastsættes det, om apotekerne skal udføre en nær-

mere bestemt sundhedsydelse.

Side 27

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at en sådan bemyndigelse

skal være afbalanceret, så der kun fastsættes nye sundhedsydelser, hvor apotekerne med deres sund-

hedsfaglige kompetencer vil kunne varetage opgaverne til fordel for patientsikkerheden. Samtidig vil

der alene efter bemyndigelsen kunne fastsættes tilskud til sundhedsydelser inden for den økonomi-

ske ramme for sektoren i form af bruttoavanceaftalerne.

Som beskrevet gennemføres medicinsamtaler af farmaceuter på apotekerne. Det kan være farma-

ceuter, som er ansat af apotekeren eller af apotekeren selv, der efter apotekerlovens § 15, stk. 5, nr.

3, skal være uddannet farmaceut.

Arbejdsgruppen for apotekernes sundhedsydelser anbefaler, at apotekerne varetager flere opga-

ver, der understøtter korrekt brug af lægemidler, hvorved apotekerne kan aflaste det øvrige sund-

hedsvæsen. Arbejdsgruppen fremhæver blandt andet, at apotekerne kan varetage telefonisk vejled-

ning om lægemiddelhåndtering til sundheds- og plejepersonale samt pårørende, og at målgruppen

for compliancesamtaler med farmaceuter kan udvides.

I den forbindelse peger arbejdsgruppen på, at der med henblik på at skabe mere fleksibilitet for

apotekernes opgavevaretagelse og for at frigive farmaceutressourcer til andre sundhedsydelser, bør

farmakonomer kunne varetage de almindelige medicinsamtaler, som på nuværende tidspunkt er for-

beholdt farmaceuter. Dette skal også ses i lyset af, at nogle apoteksfilialer alene er bemandet med

farmakonomer, og det vil således øge muligheden for medicinsamtaler, hvis farmakonomerne også

kan udføre medicinsamtaler på disse apoteksfilialer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i arbejdsgruppens vurdering af, at farmakonomernes

nuværende faglige kompetencer også bør anvendes til medicinsamtaler. For at sikre den fortsatte

patientsikkerhed og det høje lægemiddelfaglige niveau ved medicinsamtaler, er det ministeriets op-

fattelse

–

som arbejdsgruppen også har påpeget

–

at farmakonomer bør gennemføre en efteruddan-

nelse, der forbereder dem på at kunne varetage medicinsamtaler fremover.

Det er endvidere Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfattelse, at det på et senere tidspunkt kan

blive relevant, at farmakonomer også kan varetage compliancesamtaler. Dette forudsætter, at farma-

konomer

–

på samme måde som for at kunne varetage medicinsamtaler - bør gennemgå en supple-

rende uddannelse, der sikrer, at farmakonomer vil kunne gennemføre en sådan compliancesamtale

patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Lovforslaget har som anført særligt til formål at skabe de rigtige betingelser for, at apotekssekto-

ren kan omstille sig til igen at fokusere på den sundhedsfaglige kerneopgave bestående af rådgivning

om og udlevering af lægemidler samt udbud af sundhedsydelser med mulighed for at aflaste andre

dele af sundhedsvæsenet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder i den forbindelse, at det gældende forbud mod, at apo-

teker, der udelukkende driver apoteksvirksomhed online, ikke må oprette yderligere receptekspede-

rende enheder, kan være en hindring for at sådanne apoteker drives effektivt. Der kan eksempelvis

være behov for, at der også kan opbevares, ekspederes og sendes lægemidler fra andre adresser end

hovedapoteket.

Side 28

På den baggrund er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at apoteker, der udeluk-

kende driver apoteksvirksomhed online, også skal have mulighed for at oprette receptekspederende

enheder. Da det er forudsat, at sådanne apoteker udelukkende kan drive apoteksvirksomhed online,

må det være en forudsætning, at der ikke er publikumsadgang til sådanne filialer.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i forbindelse med angivelsen af de opgaver, som apotekerne har ret til at ud-

føre indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte regler om apotekernes muligheder for at varetage yderligere sundhedsydelser. Med bemyn-

digelsen fremhæves det endvidere, at indenrigs- og sundhedsministeren i medfør af den foreslåede §

49 vil kunne fastsætte tilskud til finansiering af nye sundhedsydelser.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren løbende og flek-

sibelt vil kunne fastsætte rammerne for nye sundhedsydelser administrativt. Finansieringen heraf

kan indgå i aftalen om apotekernes bruttoavanceaftale, der forhandles mellem indenrigs- og

sundhedsministeren og apotekernes brancheorganisation.

Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes til at fastsætte sundhedsydelser, hvor apotekernes sund-

hedsfaglige kompetencer gennem særligt farmaceuter og farmakonomer kan anvendes. Det vil såle-

des være vigtigt, at fastsættelsen af nye sundhedsydelser har patientsikkerheden i fokus, og at der

alene fastsættes sundhedsydelser, som kan ydes patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt med de faglige

kompetencer, der findes på apotekerne.

Fastsættelsen af nye sundhedsydelser vil som følge af bemyndigelsen ske ved bekendtgørelse.

Rammerne for nye sundhedsydelser vil derfor blive sendt i offentlig høring, hvor faglige selskaber

og interesseorganisationer vil få lejlighed til at udtale sig om en påtænkt sundhedsydelse og supplere

den faglige rådgivning, indenrigs- og sundhedsministeren får fra de sundhedsfaglige styrelser, inden

der vil blive truffet en endelig beslutning om, at apotekerne kan varetage den pågældende sundheds-

ydelse.

Såfremt det ønskes at ændre grundlæggende på, hvilke opgaver, der kan udøves på apotekerne,

vil dette fortsat skulle ske ved lov. Endvidere vil apotekernes varetagelse af en række sundhedsydel-

ser, f.eks. dosisdispensering af lægemidler, kræve tilpasninger i IT-systemer som det Fælles Medicin-

kort eller tilpasninger af behandlerfarmaceuters virksomhedsområde, hvilket kan medføre et behov

for justering af lovgivning. Sådanne ændringer vil ikke kunne foretages med den foreslåede bemyn-

digelse og vil kræve lovændring.

Som et eksempel på mere grundlæggende ændringer af apotekernes sundhedsydelser, der ikke vil

kunne indføres ved bemyndigelse, men som vil skulle ske ved lov, kan der henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 6, hvor det foreslås, at farmakonomer fremover skal kunne varetage de almindelige medicin-

samler med borgere med en kronisk sygdom på samme måde som farmaceuter.

De nærmere rammer for medicinsamtaler vil med forslaget stadig blive fastsat af indenrigs- og

sundhedsministeren. Det forudsættes derfor med forslaget, at adgangen hertil i apotekerlovens § 11,

stk. 1, nr. 15, vil blive anvendt til at fastsætte krav om, at farmakonomer skal gennemføre en nær-

mere anvist efteruddannelse, inden en farmakonom kan gennemføre medicinsamtaler.

Side 29

Kravet om efteruddannelse skal sikre, at den pågældende farmakonom får en faglig overbygning

på sin uddannelse, så medicinsamtalerne fortsat gennemføres med et højt fokus på patientsikkerhe-

den og borgerens situation som kroniker.

Den foreslåede ordning vil også medføre, at farmakonomer på et senere tidspunkt efter inden-

rigs- og sundhedsministerens beslutning eventuelt vil kunne varetage compliancesamtaler. Det for-

udsættes i den forbindelse, at ministeren i givet fald vil fastsætte lignende regler om, at en farmako-

nom skal have gennemført en supplerende uddannelse, der gør farmakonomen i stand til at gen-

nemføre compliancesamtaler patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil i givet fald sende en bekendtgørelse om at lade farmakono-

mer varetage compliancesamtaler samt rammerne for den supplerende uddannelse i offentlig hø-

ring, så faglige organisationer får mulighed for at fremsætte bemærkninger til bekendtgørelsen.

Såfremt der på et senere tidspunkt sker ændringer i farmakonomernes grunduddannelse, vil in-

denrigs- og sundhedsministeren med den foreslåede ordning kunne fastsætte, at der ikke kræves ef-

teruddannelser for at varetage medicin- og compliancesamtaler. Dette forudsætter, at farmakono-

merne på grunduddannelsen får den fornødne faglighed til at kunne varetage samtalerne patientsik-

kerhedsmæssigt forsvarligt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 8, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede ordning vil apoteker, der udelukkende driver apoteksvirksomhed online, få

mulighed for at oprette filialer på samme måde som de almindelige fysiske apoteker. Da onlineapo-

teker kun må drive apoteksvirksomhed online, vil det dog være en forudsætning, at der ikke er pub-

likumsadgang til sådanne filialer.

De øvrige krav til filialer i apotekerloven og regler fastsat i medfør heraf vil gælde tilsvarende for

onlineapotekernes filialer. Dette vil blandt andet indebære, at filialerne kun kan oprettes inden for

en radius af 75 kilometer fra hovedapoteket. Afstandsbegrænsningen vil således fortsat have til for-

mål at sikre, at en apoteker kan varetage sine opgaver på et ledelsesmæssigt og fagligt forsvarligt ni-

veau, jf. apotekerlovens § 31, stk. 1. Afstanden vil således kunne tilbagelægges inden for en rimelig

tid set i forhold til omfanget af apotekerens samlede arbejdsopgaver.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.3. Vaccination på apotek

2.3.1. Gældende ret

Efter apotekerlovens § 3 gælder der et forbud mod, at apoteker udøver virksomhed som læge,

tandlæge eller dyrlæge. Bestemmelsen er senest affattet ved lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteks-

virksomhed. Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af § 4, i lov nr. 107 af 31. marts

1932 om apotekervæsenet. Det fremgår af bemærkningerne til det lovforslag, hvor bestemmelsen

blev foreslået, at bestemmelsen har til formål at forebygge mod eventuelt misbrug, jf. Rigsdagsti-

dende 1931-32, tillæg A, spalte 3512.

Bestemmelsen indebærer, at en apoteker ikke kan ordinere de lægemidler, som den pågældende

apoteker herefter kan sælge, og at en læge ikke skal kunne sælge lægemidler, som den pågældende

læge har ordineret. Dermed beskytter bestemmelsen imod, at en apoteker

–

eller læge

–

Side 30

misbruger lægemidler med henblik på berigelse gennem uhensigtsmæssig overordination og efter-

følgende salg af lægemidlet.

Hensynet til uvildigheden ved ordinationen og ved salget af lægemidler og adskillelsen mellem

læger og apotekere er løbende blevet videreført i apotekerloven som et fundament for apotekssek-

toren.

Ligesom en apotekers bevilling til at drive apotek er af personlig karakter, så er forbuddet mod,

at en apoteker udøver virksomhed som læge, tandlæge eller dyrlæge også af personlig karakter for

apotekeren.

Efter apotekerlovens § 31, stk. 1, er det således apotekeren, der leder driften af apoteket og som

er ansvarlig for, at apoteket drives forsvarligt og i overensstemmelse med gældende ret, herunder at

der ikke udøves læge-, tandlæge- eller dyrlægevirksomhed på apoteket i strid med apotekerlovens §

Da apoteksvirksomhed på denne baggrund drives under et personligt ansvar, er samtlige apote-

ker drevet som enkeltmandsvirksomheder. Dette indebærer også, at de aktiviteter, som personalet

udøver på et apotek, er en del af den pågældende apotekers personlige ansvar. Forbuddet i apote-

kerlovens § 3 er derfor både af personlig karakter for apotekeren selv, men gælder også for alle de

enheder der drives af apotekeren samt for apotekerens personale.

Dette medfører eksempelvis, at en apoteker ikke kan indgå som ansvarlig deltager eller ejer af en

virksomhed eller forening, som udøver eller er involveret i læge-, dyrlæge- eller tandlægevirksom-

hed, da apotekeren herigennem vil kunne have instruktionsbeføjelser i strid med hensynene bag

apotekerlovens § 3. Tilsvarende vil en apoteker heller ikke direkte eller indirekte kunne være hverv-

giver for en læge, tandlæge eller dyrlæge.

Det medfører, at en apoteker eksempelvis ikke kan ansætte en læge med henblik på, at lægen vac-

cinerer på apoteket, da lægen herved vil være underlagt apotekerens instruktionsbeføjelse. Et sådant

ansættelses- eller samarbejdsforhold, vil potentielt kunne medføre misbrug gennem et økonomisk

incitament til at ordinere yderligere lægemidler, der herefter sælges på apoteket.

Apotekerlovens § 3 er ikke til hinder for, at en apoteker samarbejder med en læge på forskellig

vis. Samarbejdet skal dog tage afsæt i andet end lægelig virksomhed, således at samarbejdet ikke in-

debærer, at apotekeren kan anses for at have en instruktionsbeføjelse overfor lægen. En læge og en

apoteker vil eksempelvis kunne indgå en aftale om, at lægen benytter apotekerens medarbejdere

som medhjælp eller apotekets lokaler til lægens vaccinationsvirksomhed.

Det er i denne forbindelse afgørende, at apotekeren ikke har helt eller delvist ejerskab i lægens

virksomhed, at der ikke er nogen former for økonomisk interesse, returkommission eller lignende

mellem den ansvarlige, delegerende læge og apotekeren og særligt, at apotekeren på ingen måde har

instruktionsbeføjelser overfor hverken lægen eller dennes eventuelle medhjælp indenfor rammen af

lægens delegation.

Side 31

Hvis lægen som led i et samarbejde med en apoteker vil tilbyde borgere vacciner som led i de of-

fentlige vaccinationsprogrammer, der er centralt styret og kan være regionalt forankret, som for ek-

sempel sæsonvaccinationsprogrammet aktuelt er, vil det således også være lægen, der skal byde på

eventuelle regionale udbud om vaccination.

Apotekeren og lægen aftaler i givet fald, hvilket honorar apoteket skal modtage for eksempelvis

at udlåne medarbejdere og lokaler samt at modtage og opbevare vaccinerne på lægens ansvar. Apo-

tekerne skal bogføre et sådant honorar i apotekets regnskaber, jf. bekendtgørelse nr. 863 af 23. au-

gust 2019 om apoteker og apotekerkæders aflæggelse af regnskab.

I de tilfælde, hvor vaccinationen ikke er omfattet af et offentligt vaccinationsprogram, har apote-

ket samme rolle. I de fleste tilfælde vil lægen købe vaccinen via det apotek, som lægen samarbejder

med. Dette sker ved, at lægen anviser vaccinen på recept til anvendelse i lægens praksis. Apotekets

rolle er at ekspedere recepten og udlevere vaccinerne til lægen eller dennes medhjælp i forbindelse

med vaccinationen på apoteket. Der er dog ikke noget til hinder for, at lægen køber vaccinen fra et

andet apotek end det, som lægen ellers samarbejder med.

Hvis lægen køber vacciner på et apotek, skal den pågældende apoteker bogføre lægens køb af

vacciner, der skal anvendes i lægens praksis på almindelig vis, og lægen opkræver en samlet ydelse

fra borgeren. Apoteket og lægen kan aftale, hvilket honorar apoteket skal modtage for at udlåne

medarbejdere og lokaler. Apotekerne skal bogføre et sådant honorar i apotekets regnskaber, jf. nær-

mere bekendtgørelse nr. 863 af 23. august 2019 om apoteker og apotekerkæders aflæggelse af regn-

skab.

Apoteker, der indgår et samarbejde med en læge om eksempelvis vaccination i apotekets lokaler,

skal fortsat overholde de regler, der gælder for indretning af apoteker og apoteksenheder fastsat af

Lægemiddelstyrelsen i bekendtgørelse nr. 662 af 30. maj 2023 om apoteker og sygehusapotekers

driftsforhold.

Det bemærkes, at apotekerlovens § 3 ikke er til hinder for, at apotekeren som led i samarbejdet

med lægen overlader en del af sit personale til lægen med henblik på, at dette personale på samme

måde som lægens medhjælp kan vaccinere borgere på apoteket. Det forudsætter dog, at samarbejdet

indeholder en tydelig stillingtagen til, hvornår det konkrete personale virker som apoteksansatte un-

der apotekerens instruktionsbeføjelse, og hvornår personalet er medhjælp under lægens instrukti-

onsbeføjelse. Denne opdeling af instruktionsbeføjelsen skal også være tydelig for den person, som

udlånes fra apoteket til lægen.

2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Forbuddet mod, at apoteker udøver lægeforbeholdt virksomhed i apotekerlovens § 3 er i det væ-

sentlige uændret siden 1932. Dermed er bestemmelsen med til at sikre den uvildighed, der følger af

opdelingen mellem læger, dyrlæger og tandlæger samt apotekere i Danmark, idet det ikke må være

den person, som ordinerer et lægemiddel, som tjener penge på at sælge lægemidlet.

Siden 1932 har der været en væsentlig samfundsudvikling i forhold til vaccination af befolknin-

gen. I dag er der større vaccinationsprogrammer, hvor det er vigtigt for immuniteten i befolknin-

gen, at så store dele af en risikogruppe som muligt

–

eller hele befolkningen

–

lader sig vaccinere

inden for en given tidsperiode. Af samme årsag er disse vaccinationer gratis for borgere i målgrup-

pen.

Side 32

Som eksempel på udviklingen blev der i 1951 indført et offentligt børnevaccinationsprogram,

som siden da er blevet udvidet væsentligt, og som i dag omfatter vaccinationer til forebyggelse af ni

alvorlige infektionssygdomme. Tilsvarende har sundhedsvæsenet i de seneste år hver år uden egen-

betaling tilbudt en influenzavaccination til personer med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb

ved influenza. Det seneste eksempel er vaccination til at forebygge COVID-19, som under pande-

mien samlet set har været tilbudt til alle personer i Danmark fra fem år, da der for at beskytte perso-

ner med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med sygdommen var et behov for, at befolknin-

gen bredt set blev vaccineret.

For så vidt angår vaccinationsprogrammer mod influenza og COVID-19 har det været særdeles

vigtigt for tilslutningen, at vaccinationstilbuddene har været let tilgængelige for målgrupperne i kraft

af en stor kapacitet, fleksible åbningstider og nærhed. Derfor har vaccination for disse sygdomme

været tilbudt både i regionale vaccinationscentre, hos almen praksis og på apoteker gennem en an-

svarlig læge.

Særligt i forhold til de offentlige vaccinationsprogrammer er vaccination på apoteker efter Inden-

rigs- og Sundhedsministeriets opfattelse hensigtsmæssig. Det skal ses i lyset af, at apotekerne i for-

vejen er udbredt i Danmark af hensyn til tilgængeligheden af lægemidler, og at mange borgere, her-

under mange af de borgere, der er i målgruppen for offentlige vaccinationsprogrammer, i forvejen

har kontakt til det lokale apotek. Hertil kommer ofte fleksible åbningstider og gode adgangsforhold.

Det er også muligt for læger i dag at vaccinere på et apotek. Forudsætningen herfor er, som be-

skrevet ovenfor i pkt. 2.3.1., at apotekeren ikke har nogen egentlig rolle i lægens vaccination, hvilket

opleves som en hindring for udbredelsen af offentlige vaccinationsprogrammer på apoteker.

For at udnytte potentialet i apotekernes tilgængelighed, der kan medvirke til at gøre det lettere

for borgere at blive vaccineret, og derved øge tilslutningen til offentlige vaccinationsprogrammer, er

det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at apoteker skal kunne have en selvstændig rolle

ved de offentlige vaccinationsprogrammer.

Det er ministeriets opfattelse, at det derfor bør være muligt for apoteker at , tilbyde vaccination,

uden at det er strid med apotekerlovens § 3. En sådan selvstændig rolle for apotekerne skal være et

supplement til de eksisterende muligheder. Udenfor de offentlige vaccinationsprogrammer, skal

apoteker derfor fortsat skulle samarbejde med læger om vaccination efter de gældende regler.

En ændring af apotekerlovens § 3, der gør det lettere for apotekerne at tilbyde vaccination, må

dog ikke give anledning til misbrug, medføre tvivl om den grundlæggende opdeling mellem læger og

apoteker i Danmark eller fjerne behandlingsansvaret fra den ansvarlige læge.

Det er derfor efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse vigtigt, at autoriserede sund-

hedspersoner fortsat skal være behandlingsansvarlige ved vaccination på et apotek efter den almin-

delige sundhedslovgivning, også selvom vaccinationen tilbydes af apotekeren.

For at modvirke misbrug og værne om opdelingen mellem læger og apotekere, jf. apotekerlovens

§ 3, er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at apotekernes eget tilbud om vaccination

bør afgrænses til målgrupperne for de offentlige vaccinationsprogrammer. I programmerne er der

således allerede foretaget en afgrænsning af den relevante målgruppe for vaccinationerne

Side 33

som led i den sundhedsfaglige beslutning om at etablere et offentligt vaccinationsprogram, hvor de

generelle fordele og ulemper ved den pågældende vaccination er foretaget.

Der kan imidlertid være offentlige vaccinationsprogrammer, hvor andre hensyn end hensynet til

tilgængelighed vejer tungere i afvejningen af, om en vaccine skal kunne tilbydes på apoteker. . Dette

gør sig eksempelvis gældende for børnevaccinationsprogrammet, som det er organiseret i dag, hvor

vaccinationerne foretages i sammenhæng med børneundersøgelserne

Det er derfor Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at indenrigs- og sundhedsministeren

administrativt bør kunne beslutte, at visse vacciner i et offentligt vaccinationsprogram ikke skal

kunne tilbydes af apoteker.

Selve udførelsen af vaccinationen hører under den ansvarlige sundhedspersons faglige virksom-

hedsområde, som reguleres i anden lovgivning end apotekerloven, herunder særligt lov om autorisa-

tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24.

januar 2023.

Det er imidlertid ministeriets opfattelse, at eftersom det er Lægemiddelstyrelsen, der i dag fast-

sætter regler om rammerne for apotekernes indretning og udstyr af lokaler, hvorfra der drives apo-

teksvirksomhed, er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at Lægemiddelstyrelsen skal

kunne fastsætte regler om indretning af lokaler og udstyr samt andre praktiske forhold, der knytter

sig til et tilbud om vaccination fra en apoteker.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en undtagelse til apotekerlovens forbud mod, at apoteker udøver læge-,

tandlæge- eller dyrlægefaglig virksomhed.

Med undtagelsen vil apotekere fremover alene eller i forening kunne indgå en aftale med en auto-

riseret sundhedsperson, som må foretage vaccinationer eller med virksomheder, der har en sådan

sundhedsperson ansat, med henblik på, at apotekeren på apoteket tilbyder vaccinationer, der er om-

fattet af offentlige vaccinationsprogrammer.

Forslaget vil endvidere præcisere den eksisterende afgrænsede mulighed for, at en læge efter af-

tale med en apoteker kan tilbyde vaccination på det pågældende apotek.

Forslaget vil indebære, at en apoteker som noget nyt vil få mulighed for også selv at tilbyde vac-

cinationer på apoteket. Apotekerne vil således få mulighed for at indgå en aftale med eller ansætte

en autoriseret sundhedsperson, der er berettiget til at inden for sit virksomhedsområde at ordinere

en vaccine og foretage vaccination.

Med den foreslåede ordning vil apotekerne også kunne indtræde i en sammenslutning med andre

apoteker, der i fællesskab kan ansætte en ansvarlig autoriseret sundhedsperson, som kan ordinere en

vaccine og foretage vaccination.

Med den foreslåede ordning vil det fortsat være den autoriserede sundhedsperson, der har det

sundhedsfaglige ansvar for vaccinationen, og det vil fortsat være den autoriserede sundhedsperson

eller dennes medhjælp, der på apoteket skal foretage selve vaccinationen.

Side 34

Som en følge af, at det i dag alene er læger, der har vaccination som virksomhedsområde, vil det

alene kunne være en læge, der er ansvarlig for vaccinationen på et apotek. Såfremt andre autorise-

rede sundhedspersoner får vaccination som deres virksomhedsområde, vil den foreslåede ordning

tillige omfatte dem.

I forbindelse med vaccination på apoteket vil den autoriserede sundhedsperson kunne anvende

medhjælp, eksempelvis apotekspersonale, efter de almindelige regler om sundhedspersoners anven-

delse af medhjælp. I denne forbindelse skal den autoriserede sundhedsperson blandt andet sikre, at

der sker den fornødne oplæring og instruktion af den pågældende medhjælp.

Den foreslåede ordning vil fortsat sikre opdelingen mellem særligt læger og apoteker, hvorefter

det ikke må være den samme person, der ernærer sig på salg af lægemidler, som samtidig kan ordi-

nere lægemidler.

Apotekerlovens § 3 vil således med den foreslåede ordning stadig have til hensigt generelt at

værne mod misbrug hos læger og apoteker. Dette skal særligt ses i lyset af, at apotekere med lov-

forslaget alene får mulighed for at tilbyde vaccination til allerede, afgrænsede målgrupper, som er

omfattet af et offentligt vaccinationsprogram.

Den foreslåede ordning vil ikke ændre ved, at en læge fortsat vil kunne indgå aftale med en apo-

teker om, at lægen anvender apotekets lokaler til vaccinationer, som ikke er omfattet af de offentlige

vaccinationsprogrammer, som apotekerne kan vaccinere i henhold til, hvor det er lægen og ikke

apotekeren, der tilbyder vaccinationen.

Lægen vil tillige fortsat kunne anvende apotekspersonale som medhjælp. Dette forudsætter som

hidtil, at apotekeren ikke har nogen indflydelse på lægens og dennes medhjælps tilrettelæggelse af

vaccinationen. Apotekeren og lægen kan frit aftale lægens vederlag for anvendelse af apotekets loka-

ler eller apotekerens personale.

Det foreslås endvidere, at indenrigs- og sundhedsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte,

hvilke offentlige vaccinationsprogrammer, som apotekerne kan vaccinere i henhold til.

Forslaget vil indebære, at ministeren kan inddrage apotekerne i de offentlige vaccinationspro-

grammer på samme måde som andre aktører, herunder praktiserende læger og private vaccinations-

virksomheder.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at udelukke apotekernes tilbud om vaccination

efter bestemte vaccinationsprogrammer på apoteker, hvis det sundhedsfagligt ikke vil være relevant

at vaccinere mod en konkret sygdom på et apotek, selvom der skulle være tale om et offentligt vac-

cinationsprogram.

Det forudsættes, at indenrigs- og sundhedsministeren ved anvendelsen af bemyndigelsen vil und-

tage børnevaccinationsprogrammet, som det er struktureret i dag, fra ordningen, idet bønevaccinati-

onsprogrammet har nær sammenhæng med børneundersøgelserne hos barnets praktiserende læge.

Endelig får Lægemiddelstyrelsen med forslaget mulighed for at fastsætte nærmere regler om apo-

tekernes indretning af lokaler og udstyr i forhold til vaccination på apoteket, så Lægemiddelstyrelsen

Side 35

kan fastsætte regler, der har til hensigt at sikre, at varetagelsen af vaccinationer ikke påvirker apote-

kets almindelige drift.

Lægemiddelstyrelsen vil med bemyndigelsen også kunne fastsætte regler om apotekernes opbeva-

ring og håndtering af vacciner, herunder eventuelt regler om adskillelse af vacciner fra apotekets øv-

rige lægemidler, og krav om indkøb fra almindelige lægemiddelgrossister, regionale sygehusapoteker

eller Statens Serum Institut afhængigt af, hvordan de konkrete vacciner til de forskellige vaccinati-

onsprogrammer distribueres.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

2.4. Udlevering af lægemidler uden for sygehusafdelinger og bedre samarbejdsmuligheder

for sygehusapotekerne

2.4.1. Gældende ret

Efter apotekerlovens § 55, stk. 1, kan en regions sygehusapotek eller sygehusapoteksfilial levere

lægemidler og andre varer til regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v.,

jf. sundhedslovens § 74, stk. 2, og § 75, stk. 2-4.

En regions sygehusapotek eller sygehusapoteksfilial må således som hovedregel kun levere læge-

midler og andre varer til regionens egne sygehuse og behandlende institutioner. Der findes enkelte

undtagelser hertil, jf. apotekerlovens § 55, stk. 2-4. Det følger eksempelvis af apotekerlovens § 55,

stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan tillade et af regionernes sygehusapoteker at levere

radioaktive lægemidler til sygehuse og institutioner omfattet af stk. 1, som ikke tilhører sygehusapo-

tekets ejer.

Offentlige sygehusapoteker kan således ikke udlevere lægemidler direkte til patienter, der er i sy-

gehusbehandling, og kan derfor ikke fungere som distributionsled mellem sygehusafdelingen og pa-

tienten.

Efter apotekerlovens § 56, stk. 5, kan de lægemidler og andre varer, der er nævnt i apotekerlo-

vens § 56, stk. 1 og 2 forhandles til andre sygehusapoteker.

Efter apotekerlovens § 56, stk. 8, kan et sygehusapotek til brug for de lægemidler, der fremstilles

efter apotekerlovens § 55, stk. 1, sælge udportionerede mængder af aktive stoffer, hjælpestoffer og

emballage til andre sygehusapoteker.

Der er ikke hjemmel til, at et sygehusapotek kan forhandle andre produkter end dem, som er

omfattet af apotekerlovens § 56, stk. 5 og 8, til andre sygehusapoteker. Det betyder, at et sygehus-

apotek kun må indkøbe lægemidler og andre varer til eget brug og derved ikke kan forhandle med

andre sygehusapoteker, medmindre én af de to nævnte undtagelser i apotekerloven er opfyldt.

Efter apotekerlovens § 56 a kan sygehusapotekerne udføre opgaver, herunder analyseopgaver af

for eksempel råvarer, for offentlige virksomheder, eksempelvis andre sygehusapoteker. Det er imid-

lertid en betingelse, at der betales for ydelsen. Prisen for ydelsen skal mindst dække omkostningerne

ved at udføre den enkelte opgave. Sygehusapoteket kan dog i særlige tilfælde med Lægemiddelsty-

relsens godkendelse undlade at opkræve betaling, jf. apotekerlovens § 56 a, stk. 3. Dette kan for ek-

sempel være i forbindelse med varetagelse af mindre opgaver for nødhjælpsorganisationer i kata-

strofesituationer, eller i en situation, hvor det vil være urimeligt at opkræve betaling.

Side 36

2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Sygehusapotekerne er en vigtig aktør i det danske sygehusvæsen, og det er derfor Indenrigs- og

Sundhedsministeriets opfattelse, at sygehusapotekerne i højere grad end i dag bør understøtte et

sammenhængende og effektivt sygehusvæsen til gavn for patienterne, lægemiddelforsyningen og

samfundsøkonomien.

I dag er sygehusapotekernes muligheder for samarbejde på tværs af regionerne relativt begræn-

sede, hvilket efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke er hensigtsmæssigt, da det ska-

ber unødvendige barrierer, der samtidig medfører øgede offentlige udgifter. Det er derfor Inden-

rigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det vil være til gavn for lægemiddelforsyningen og en

mere effektiv udnyttelse af sygehusapotekernes ressourcer, hvis sygehusapotekerne får bedre mulig-

heder for samarbejde på tværs.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor været i dialog med regionerne ved Sygehusapote-

kerne i Danmark og Amgros I/S om nye muligheder for samarbejde på tværs af sygehusapotekerne

og de offentlige sygehuse. Regionerne har blandt andet foreslået, at der skabes bedre muligheder

for, at sygehusapotekerne kan levere lægemidler og andre varer til et sygehus, der ligger udenfor den

region, hvor sygehusapoteket er placeret.

Derudover har regionerne udtrykt ønske om, at der skabes mulighed for, at sygehusapotekerne i

højere grad end i dag får mulighed for at forhandle og lagerføre blandt andet lægemidler og andre

varer med for hinanden.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at bedre mulighed for samhandel vil kunne

sikre en mere rationel udnyttelse af sygehusapotekernes indkøb, en større forsyningssikkerhed og

mindre spild af lægemidler. Forslaget vil endvidere kunne give sygehusapotekerne bedre mulighed

for at foretage billigere indkøb og udnytte ressourcerne bedre hos det enkelte sygehusapotek.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse vil det kunne bidrage til en bedre udnyttelse

af sygehusapotekernes lagerkapacitet, såfremt et sygehusapotek har mulighed for at lagerføre på

vegne af andre sygehusapoteker, da sygehusapotekerne har forskellig lagerkapacitet til rådighed.

Derudover kan der i særlige situationer være behov for, at et sygehusapotek øger sit lagerhold for

eksempel på grund af forsyningsudfordringer, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at sygehusapote-

kerne kan udnytte hinandens lagerkapacitet.

Det bemærkes, at Lægemiddelstyrelsen kan påbyde virksomheder mv. at sprede deres lægemidler

i beredskabssituationer, hvor der er opstået en forsyningsmæssig nødsituation for lægemidler, i

medfør af reglerne om det statslige lægemiddelberedskab, jf. bekendtgørelse nr. 305 af 27. februar

2021 om lægemiddelberedskabet.

Udover bedre muligheder for samarbejde på tværs af sygehusapotekerne, har Indenrigs- og

Sundhedsministeriet og regionerne drøftet sygehusapotekernes muligheder for at bistå en sygehus-

afdeling med medicinudlevering til patienterne, således at sundhedspersonalet kan få frigivet res-

sourcer til andre sundhedsfaglige opgaver. I dag er det ikke muligt for et sygehusapotek på vegne af

en sygehusafdeling at udlevere lægemidler direkte til patienterne, der er i sygehusbehandling.

Side 37

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse bør lovgivningen på dette område ændres,

således at et sygehusapotek kan fungere som distributionsled mellem en sygehusafdeling og en pati-

ent. Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse vil dette kunne understøtte et mere effek-

tivt system for medicinudlevering til gavn for patienterne, og som endvidere kan nedsætte det sund-

hedsfaglige personales tidsforbrug.

Den direkte udlevering af lægemidler fra sygehusapoteket til patienten vil for eksempel kunne

anvendes til patienter, der er i et stabilt behandlingsforløb på sygehuset, og som blot skal afhente

deres sygehuslægemidler uden, at patienterne er til kontrol på sygehuset. Patienterne vil således

nemmere og hurtigere kunne få udleveret lægemidler, som patienterne i forvejen skal have udleveret

på et sygehus. Det sundhedsfaglige personale på sygehusafdelingen vil opleve færre afbrydelser og

vil kunne bruge deres tid på andre sundhedsfaglige opgaver.

For at patienter, der er i sygehusbehandling, får endnu nemmere adgang til lægemidler, er det In-

denrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der bør kunne indgås aftale mellem det offentlige

sygehusapotek og private apoteker om, at sygehusapotekerne kan levere lægemidlerne til det private

apotek, hvor patienten herefter vil kunne afhente lægemidlerne vederlagsfrit.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger vægt på, at der skal være tale om udlevering til patien-

ter, som i forvejen indgår i et behandlingsforløb på sygehuse. En ordning om udlevering af læge-

midler direkte fra et sygehusapotek til patienten, vil derfor ikke omfatte patienter, der normalt skal

afhente lægemidler på de private apoteker. Patienter i ambulant behandling, der normalt indkøber

deres lægemidler på private apoteker, vil stadig skulle indkøbe lægemidler på de private apoteker.

Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de retlige rammer i apotekerlo-

ven for sygehusapotekernes samarbejde med hinanden og samarbejdet mellem sygehusafdelingerne

og de private apoteker bør ændres, således at de i højere grad understøtter et mere sammenhæn-

gende og effektivt sygehusvæsen til gavn for de patienter, der er i et behandlingsforløb på et syge-

hus og som modtager lægemidler direkte derfra.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at et sygehusapotek skal kunne levere lægemidler, aktive stoffer,

hjælpestoffer mellemprodukter og andre varer til ethvert offentligt sygehus og tilknyttede behand-

lingsinstitutioner m.v., jf. sundhedslovens § 74, stk. 2, og § 75, stk. 2-4, i Danmark.

Forslaget vil indebære, at et sygehusapotek vil kunne levere lægemidler til et offentligt sygehus i

en anden region. Leveranceadgangen vil således ikke længere være afgrænset til regionens offentlige

sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner. Et sygehusapotek vil fortsat ikke kunne levere læ-

gemidler til private sygehuse.

Det foreslås, at den udvidede adgang til at levere lægemidler til et offentligt sygehus i en anden

region ikke skal gælde for levering af radioaktive lægemidler, som forsat vil være begrænset af, at in-

denrigs- og sundhedsministeren tillader ét af regionernes sygehusapoteker at levere radioaktive læ-

gemidler til sygehuse og institutioner omfattet af apotekerlovens § 55, stk. 1, som ikke tilhører syge-

husapotekets ejer, jf. den gældende § 55, stk. 3 i apotekerloven.

Side 38

Baggrunden herfor er, at det efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er hensigtsmæs-

sigt, at det fortsat alene er ét sygehusapotek, i dag Isotop Agenturet, Region Hovedstaden, der efter

tilladelse fra indenrigs- og sundhedsministeren kan levere radioaktive lægemidler til alle offentlige

sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner. Dette skal blandt andet ses i lyset af disse læge-

midlers særlige karakter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24 og bemærkningerne hertil.

Det forslås derudover, at et sygehusapotek på vegne af en sygehusafdeling skal kunne udlevere

lægemidler direkte til en patient, der er i sygehusbehandling, for eksempel igennem et privat apotek.

Det vil indebære, at et sygehusapotek vil kunne fungere som distributionsled mellem en sygehus-

afdeling og en patient. Den foreslåede hjemmel vil alene give mulighed for, at et sygehusapotek kan

indgå en saftale med en sygehusafdeling om, at sygehusapoteket kan udlevere lægemidler til en pati-

ent, der er i sygehusbehandling, på vegne af en sygehusafdeling.

En sådan aftale kan bestå af en samarbejdsaftale eller af andre dokumenter som viser, at der er

indgået aftale mellem sygehusafdelingen og sygehusapoteket om, at sygehusapoteket kan udlevere

lægemidler direkte til afdelingens patienter på vegne af afdelingen.

Sygehusafdelingen vil fortsat have det fulde behandlingsansvar og informationspligten over for

patienten. Det er den behandlende læge, der i samarbejde med patienten, beslutter, hvilken udleve-

ringsmetode, der egner sig bedst til patientens situation. Udleveringen vil eksempelvis kunne ske

ved personligt fremmøde på sygehuset ved, at patienten afhenter lægemidlerne i en medicinboks på

sygehuset, på et privat apotek, eller via leverance til patientens bopæl.

Med den foreslåede ordning vil udlevering af lægemidler kunne ske til patienter, som indgår i et

behandlingsforløb på sygehuse. Patienter, der normalt vil skulle afhente lægemidler på de private

apoteker, vil derfor ikke kunne få leveret lægemidler vederlagsfrit af regionerne. Tilsvarende vil

gælde patienter i ambulant behandling, der normalt køber deres lægemidler på private apoteker.

Det foreslås desuden, at Lægemiddelstyrelsen efter den foreslåede § 55, stk. 6 vil kunne fastsætte

nærmere regler om et sygehusapoteks udlevering af lægemidler direkte til en patient.

Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at forslaget ikke vil have økono-

misk betydning for de private apoteker, idet der er tale om lægemidler, som alternativt ville blive

udleveret af sygehusafdelingen, idet sygehusapoteket i medfør af forslaget alene vil få hjemmel til at

udlevere lægemidler til patienter, der er i sygehusbehandling.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at et sygehusapotek skal kunne forhandle lægemidler, aktive stoffer, hjæl-

pestoffer, mellemprodukter, og andre varer til andre sygehusapoteker.

Dette vil indebære, at sygehusapotekerne vil kunne købe og sælge lægemidler, mellemprodukter,

aktive stoffer, hjælpestoffer og andre varer af hinanden. Produkterne vil skulle sælges til markeds-

pris.

Side 39

Ved lægemidler forstås både markedsførte og godkendte lægemidler efter § 7 i lov om lægemid-

ler, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023 (herefter lægemiddelloven), og lægemidler, som

et sygehusapotek fremstiller, jf. apotekerlovens § 56, stk. 1 og 2. Ved mellemprodukter forstås en

sammenblanding af aktive stoffer og hjælpestoffer bestemt til videre forarbejdning til et lægemiddel,

jf. lægemiddellovens § 2, nr. 2.

Ved aktive stoffer forstås ethvert stof eller enhver blanding af stoffer, der påtænkes anvendt i

fremstillingen af et lægemiddel, og som ved at indgå i produktionen bliver en aktiv bestanddel af

lægemidlet, der skal udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning med henblik

på at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicinsk diagnose, jf.

lægemiddellovens § 2, nr. 3.

Ved hjælpestoffer forstås enhver bestanddel af et lægemiddel bortset fra det aktive stof og em-

balleringsmaterialerne, jf. lægemiddellovens § 2, nr. 4

Ved andre varer forstås varer, der anvendes i sundheds-og sygeplejen på sygehuse, som sygehus-

apotekerne køber til brug for udførslen af sygehusapotekets opgaver. Dette kan for eksempel være

parenteral ernæring og andre råvarer, der bruges til lægemiddelfremstillingen, som ikke er aktive

stoffer eller hjælpestoffer. Dette vil for eksempel kunne være emballage eller produkter som er nød-

vendige i forbindelse med administration af lægemidler.

Derudover foreslås det, at et sygehusapotek kan lagerholde lægemidler, aktive stoffer, hjælpestof-

fer, andre råvarer, mellemprodukter og andre varer på vegne af andre sygehusapoteker.

Endeligt foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler for sygehusapotekernes samhandel vedrørende produkter omfattet af den foreslåede § 55 a,

stk. 1, i apotekerloven og lagerhold på vegne af hinanden, jf. den foreslåede § 55 a, stk. 2, i apote-

kerloven.

Hensynet bag bemyndigelsen til indenrigs- og sundhedsministeren er at sikre mulighed for, at der

kan fastsættes tekniske regler, som nærmere sikrer patientsikkerheden og god distributionspraksis

med henblik på sikring af lægemidlernes kvalitet.

Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren på den baggrund vil ændre bekendtgørelse

nr. 1541 af 18. december 2019 om distribution af lægemidler, således at bekendtgørelsen også vil

gælde for forhandling og lagerhold af lægemidler, som vil kunne finde sted mellem sygehusapote-

kerne i medfør af den foreslåede § 55 a, stk. 1 og 2, i apotekerloven.

Det forventes, at reglerne blandt andet vil regulere krav til et sygehusapoteks lagerhold på vegne

af et andet sygehusapotek, krav om kvalitetssikringssystem, modtagelse og levering, lokaler og ud-

styr samt reklamationer og tilbagekaldelser.

Det bemærkes, at såfremt et sygehusapotek forhandler aktiver stoffer til et andet sygehusapotek

til brug for fremstilling af markedsførte lægemidler, herunder såkaldte SAD-lægemidler, vil bekendt-

gørelse nr. 1360 af 18. december 2012 om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stoffer til

fremstilling af lægemidler og lægemiddellovens 3 b finde anvendelse. Dette vil blandt andet inde-

bære, at sygehusapoteket skal have en API-registrering, jf. lægemiddellovens § 50 a.

Side 40

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27, og bemærkningerne hertil.

2.5. Samarbejdsmuligheder for sygehusapoteker og private produktionsapoteker

2.5.1. Gældende ret

Et apotek har alene hjemmel til at varetage de opgaver, der er nævnt i apotekerlovens §§ 11-12 b.

Ligeledes har et sygehusapotek alene hjemmel til at varetage de opgaver, der er nævnt i apotekerlo-

vens kapitel 11.

Det følger af apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 1, at bevilling til at drive apotek indebærer ret til

fremstilling af magistrelle lægemidler, jf. dog § 13, stk. 2-4. Apoteker, som ønsker at fremstille magi-

strelle lægemidler, skal give Lægemiddelstyrelsen meddelelse herom.

Det fremgår endvidere af apotekerlovens § 13, stk. 2, 1. pkt., at apoteker ikke må fremstille og

forhandle magistrelle lægemidler, der kan erstattes af lægemidler, for hvilke der er udstedt markeds-

føringstilladelse

Det fremgår af apotekerlovens § 13, stk. 3, at hvis Lægemiddelstyrelsen af sikkerhedsmæssige

grunde har afslået at udstede en markedsføringstilladelse eller har tilbagekaldt en markedsføringstil-

ladelse til et lægemiddel, må apotekerne ikke fremstille og forhandle et magistrelt lægemiddel med

samme aktive indholdsstoffer. I henhold til apotekerlovens § 13, stk. 5, kan Lægemiddelstyrelsen i

særlige tilfælde efter ansøgning fra en læge tillade, at et apotek fremstiller og forhandler et lægemid-

del, der er omfattet af stk. 2 og 3.

Det fremgår af apotekerlovens § 56, stk. 1, nr. 1, at sygehusapoteker kan fremstille magistrelle

lægemidler.

Der er ikke hjemmel til, at et privat produktionsapotek må fremstille magistrelle lægemidler på

vegne af sygehusapoteker, og der er ligeledes ikke hjemmel til, at et sygehusapotek kan lade produk-

tionsapoteker fremstille magistrelle lægemidler på et sygehusapoteks vegne.

Det fremgår af apotekerlovens § 56, stk. 6, at et sygehusapotek kan forhandle magistrelle læge-

midler og SAD-lægemidler til apoteker, medmindre tilsvarende lægemidler fremstilles og markeds-

føres af andre end sygehusapoteker.

Der er ikke hjemmel til, at et produktionsapotek kan forhandle aktive stoffer og hjælpestoffer til

andre private produktionsapoteker og sygehusapoteker. Der er heller ikke hjemmel til, at et syge-

husapotek kan forhandle aktive stoffer og hjælpestoffer til et produktionsapotek.

2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Sygehusapotekernes muligheder for samarbejde med produktionsapotekerne er relativt begræn-

sede, hvilket efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse i nogle tilfælde ikke er hensigts-

mæssigt, da det kan skabe unødvendige barrierer, der kan skabe forsyningsmæssige udfordringer og

lægemiddelspild.

Det er derfor Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det vil være til gavn for lægemid-

delforsyningen og begrænse medicinspild, hvis der skabes mulighed for et bredere samarbejde mel-

lem sygehusapotekerne og de private produktionsapoteker.

Side 41

I dag er der ikke hjemmel til, at et produktionsapotek sælger hjælpestoffer og aktive stoffer til et

sygehusapotek, da der i så fald vil være tale om engrosforhandling af lægemidler, hvilket apoteker

ikke har hjemmel til.

Derudover kan det være sværere for det enkelte produktionsapotek at indkøbe aktive stoffer og

hjælpestoffer i tilstrækkelig kvalitet i de mængder, der er behov for på det enkelte produktionsapo-

tek. Produkterne kan nogle gange kun købes i meget store mængder, som det enkelte produktions-

apotek ikke har behov for, hvilket kan medføre lægemiddelspild.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at bedre mulighed for samhandel af visse

produkter mellem produktionsapotekerne og sygehusapotekerne og andre produktionsapoteker vil

kunne sikre en mere rationel udnyttelse af apotekernes indkøb, en større forsyningssikkerhed og

mindre medicinspild.

Forslaget om sygehusapotekernes mulighed for at kunne indgå kontrakt med et produktionsapo-

tek om, at apoteket fremstiller magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapoteket, vil endvidere

kunne sikre en bedre forsyning af magistrelle lægemidler til patienterne på sygehusene, såfremt sy-

gehusapoteket pga. f.eks. produktionsudfordringer eller forsyningsproblemer, vil kunne få et pro-

duktionsapotek til at fremstille/producere magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapoteket.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at produktionsapotekerne får hjemmel til at fremstille magistrelle

lægemidler på vegne af sygehusapotekerne, og at sygehusapotekerne får hjemmel til at kunne lade

produktionsapotekerne fremstille magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapotekerne. Dette dog

med de begrænsninger som følger af apotekerlovens § 13, stk. 2, 1. pkt., stk. 2, 3 og 5.

De private produktionsapoteker er allerede i dag, jf. apotekerlovens § 13, stk. 2 og 3, omfattet af

begrænsninger, når apoteket fremstiller egne magistrelle lægemidler. Efter Indenrigs- og Sundheds-

ministeriets opfattelse bør de samme begrænsninger gælde, når produktionsapotekerne vil fremstille

magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapotekerne.

Forslaget vil medføre, at et produktionsapotek og et sygehusapotek vil kunne indgå en kontrakt

om, at produktionsapoteket kan fremstille magistrelle lægemidler på vegne af et sygehusapotek,

medmindre der findes et markedsført alternativ eller medmindre Lægemiddelstyrelsen af sikker-

hedsmæssige grunde har afslået at udstede en markedsføringstilladelse. Det samme vil gælde, hvis

Lægemiddelstyrelsen har tilbagekaldt markedsføringstilladelsen til et lægemiddel med samme aktive

indholdsstoffer, der vil skulle indgå i det magistrelle lægemiddel.

Herudover vil produktionsapoteket på vegne af sygehusapoteket, efter tilladelse fra Lægemiddel-

styrelsen og efter ansøgning fra en læge, i særlige tilfælde kunne fremstille og forhandle et magistrelt

lægemiddel, der er omfattet af apotekerlovens § 13, stk. 2 og 3.

Den foreslåede ordning er afgrænset til magistrelle lægemidler, som sygehusapotekerne kan frem-

stille, jf. apotekerlovens § 56, stk. 1, nr. 1. Det betyder, at den foreslåede ordning ikke indebærer, at

et produktionsapotek vil kunne fremstille markedsførte SAD-lægemidler, jf. apotekerlovens § 56,

stk. 1, nr. 2, på vegne af et sygehusapotek. Dette skal ses i lyset af, at det ikke er lovligt at fremstille

markedsførte lægemidler.

Side 42

Den foreslåede ordning vil ikke medføre, at sygehusapotekerne kan fremstille magistrelle læge-

midler på vegne af et produktionsapotek.

Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for

sygehusapotekernes og produktionsapotekernes aktiviteter, herunder kontraktforhold, når et pro-

duktionsapotek vil fremstille magistrelle lægemidler på vegne af et sygehusapotek. Hensynet bag be-

myndigelsen til indenrigs- og sundhedsministeren er at sikre, at der er mulighed for, at der kan fast-

sættes tekniske regler, som vil sikre patientsikkerheden og lægemidlernes kvalitet.

Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren på den baggrund vil ændre bekendtgørelse

nr. 1358 af 18. december 2012 med senere ændringer om fremstilling og indførsel af lægemidler og

mellemprodukter, således at relevante bestemmelser i bekendtgørelsen også vil finde anvendelse for

produktionsapotekernes magistrelle fremstilling af lægemidler på vegne af sygehusapotekerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 28, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at et produktionsapotek kan forhandle aktive stoffer og hjælpestoffer til

andre produktionsapoteker og sygehusapoteker, samt at sygehusapotekerne vil kunne forhandle ak-

tive stoffer og hjælpestoffer til produktionsapotekerne.

Dette vil indebære, at der kan ske samhandel af hjælpestoffer og aktive stoffer mellem et produk-

tionsapotek og et sygehusapotek og mellem et produktionsapotek og et andet produktionsapotek.

Produkterne vil skulle sælges til markedspris.

Ved hjælpestoffer forstås enhver bestanddel af et lægemiddel bortset fra det aktive stof og em-

balleringsmaterialerne, jf. lægemiddellovens § 2, nr. 4.

Ved aktive stoffer forstås ethvert stof eller enhver blanding af stoffer, der påtænkes anvendt i

fremstillingen af et lægemiddel, og som ved at indgå i produktionen bliver en aktiv bestanddel af

lægemidlet, der skal udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning med henblik

på at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicinsk diagnose, jf.

lægemiddellovens § 2, nr. 3.

Hovedformålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en bedre forsyning i tilfælde af forsy-

ningsmangel og mindre lægemiddelspild, da den foreslåede bestemmelse vil kunne give sygehusapo-

tekerne og produktionsapotekerne mulighed for samhandel vedrørende hjælpestoffer og aktive

stoffer.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med lovforslagets foreslåede § 12, stk. 1, nr. 8, og § 56,

stk. 5, i apotekerloven, hvor det foreslås, at et produktionsapotek vil kunne fremstille magistrelle

lægemidler på vegne af et sygehusapotek. Til brug for denne fremstilling vil sygehusapoteket såle-

des, jf. den foreslåede § 55 a, stk. 3, kunne forhandle hjælpestoffer og aktive stoffer til produktions-

apoteket til brug for den magistrelle fremstilling.

Det bemærkes, at såfremt et produktionsapotek forhandler aktiver stoffer til et sygehusapotek til

brug for fremstilling af markedsførte lægemidler, vil bekendtgørelse nr. 1360 af 18. december 2012

om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler samt kapitel

Side 43

3 b i lægemiddelloven finde anvendelse. Dette vil blandt andet indebære, at produktionsapoteket

skal have en API-registrering, jf. lægemiddellovens § 50 a.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 27, og bemærkningerne hertil.

2.6. Vederlagsfri udlevering af lægemidler

2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 67, stk. 1, i lægemiddelloven, at der til offentligheden ikke vederlagsfrit må udle-

veres lægemidler til mennesker og dyr, jf. dog stk. 2-4. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at

kommunalbestyrelsen vederlagsfrit kan udlevere rygestoplægemidler til offentligheden, hvis udleve-

ringen ikke sker i reklameøjemed. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at Lægemiddelstyrelsen kan

give tilladelse til vederlagsfri udlevering af lægemidler til mennesker og dyr til offentligheden, hvis

udleveringen ikke sker i reklameøjemed.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at såfremt udlevering ikke sker i reklameøjemed, kan kom-

muner og civilsamfundsorganisationer vederlagsfrit udlevere lægemidler omfattet af lægemiddello-

vens § 39, stk. 3, nr. 11, og lægemidler omfattet af regler udstedt i medfør af lægemiddellovens § 39,

stk. 5.

Lægemiddellovens § 67 indebærer ikke ret til f.eks. at kunne indkøbe, lagerholde, forestå eller fo-

retage den fysiske udlevering af lægemidlerne. Sådanne aktiviteter kræver en tilladelse efter lægemid-

dellovens § 39, stk. 1, medmindre aktiviteten er omfattet af en af undtagelserne i lovens § 39, stk. 3.

Dette betyder eksempelvis, at arbejdspladser ikke må have f.eks. hovedpinepiller liggende til udleve-

ring til medarbejderne, da en sådan udlevering kræver tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Hovedformålet bag lægemiddellovens § 67, stk. 1-4, er blandet andet at sikre, at der ikke skabes

et unødvendigt merforbrug/overforbrug af lægemidler. Forbuddet mod udlevering i reklameøje-

med skal sikre, at borgernes lægemiddelforbrug ikke bliver påvirket af denne form for markedsfø-

ring/reklame.

For så vidt angår veterinærlægemidler fremgår det af artikel 119, stk. 8, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler, at veterinærlæge-

midler ikke må uddeles i reklameøjemed, undtagen som prøver i små mængder.

2.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

er Vederlagsfri udlevering af lægemidler er som udgangspunkt ikke muligt ud fra et reklameper-

spektiv, men at det er muligt at ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse, hvis udleveringen ikke

sker i reklameøjemed.

Der er i lægemiddellovens § 67 enkelte undtagelser til forbuddet, f.eks. kommunernes vederlags-

fri udlevering af rygestoplægemidler, hvor hensynet bl.a. har været, at kommuner og Lægemiddel-

styrelsen administrativt blev lettet, idet kommunerne ikke længere behøvede at indsende ansøgnin-

ger til Lægemiddelstyrelsen, som samtidig ikke skulle behandle ansøgningerne.

Lægemiddelstyrelsen har igennem tiden givet en række tilladelser til vederlagsfri udlevering af læ-

gemidler, jf. lægemiddellovens § 67, stk. 3. Eksempelvis har styrelsen givet flere kommuner og Røde

Kors tilladelse til, at de vederlagsfrit kan udlevere lægemidler til brug for behandling af asylansøgere

på asylcentre.

Side 44

Lægemiddelstyrelsen har også givet enkelte kommuner tilladelse til at kunne udlevere gratis præ-

vention til unge i forbindelse med et konkret projekt, hvor kommunerne på baggrund af uden-

landsk erfaring ønskede at undersøge, om vederlagsfri udlevering af prævention kunne mindske an-

tallet af uønskede graviditeter hos unge i kommunen, så de kunne blive fastholdt i uddannelse. Flere

regioner har også fået tilladelse til, via apoteker, at udlevere pakninger med lægemidler til behand-

ling af patienter, der var inficeret med MRSA, og til deres familier, samt til vederlagsfri udlevering

via apoteker af lægemidler til udrensning inden koloskopi-undersøgelser.

Ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse til vederlagsfri udlevering af lægemidler har Læge-

middelstyrelsen blandet andet lagt vægt på, om udleveringen skete i reklameøjemed, idet styrelsen i

sådanne tilfælde ikke kan give tilladelse. Såfremt udleveringen sker i reklameøjemed, vil udleverin-

gen kunne stimulere et uønsket merforbrug/overforbrug af lægemidler.

Lægemiddelstyrelsen har praksis for at udstede en tidsbegrænset tilladelse, som er gyldig i den pe-

riode, der er ansøgt om tilladelse for eller i højest to år.

I stedet for en tilladelsesordning er det indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er

mere hensigtsmæssigt at ændre lægemiddellovens § 67, således at der ikke er et tilladelseskrav, men

så der indføres en udtrykkelig bestemmelse om, at vederlagsfri udlevering i reklameøjemed ikke er

tilladt. .

Dette vil også harmonere med artikel 88, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af et fællesskabskodeks for humanmedicinske læ-

gemidler (lægemiddeldirektivet), hvoraf det følger, at medlemsstaterne skal forbyde industrien at fo-

retage direkte uddeling af lægemidler til offentligheden i reklameøjemed.

Til brug for overvejelserne om en nyaffattelse af lægemiddellovens § 67, stk. 1-4, har Indenrigs-

og Sundhedsministeriet lagt vægt på, at hensynet bag bestemmelsen er at forhindre udlevering af

lægemidler i reklameøjemed.

Det har endvidere indgået i Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser, at administrationen

af ordningen vil blive lettere for offentlige myndigheder, organisationer, private virksomheder mv.,

idet der ikke længere vil skulle indsendes ansøgninger og genansøgninger til Lægemiddelstyrelsen,

som endvidere ikke vil skulle behandle sådanne ansøgninger.

2.6.3. Den foreslåede ordning

På den baggrund foreslås det, at vederlagsfri udlevering af lægemidler til offentligheden ikke må

ske i reklameøjemed. Dette vil betyde, at det afgørende for, om udleveringen er i strid med den for-

slåede § 67, stk. 1, vil være, om udleveringen sker i reklameøjemed.

Ved reklameøjemed forstås reklame for lægemidler, der omfatter enhver form for opsøgende in-

formationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på (har til formål) at

fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler. Det vil bero på en konkret vurde-

ring af de foreliggende omstændigheder, herunder arten af den udøvede virksomhed (aktivitet) og

budskabets indhold, om der er tale om reklame for lægemidler.

Side 45

Ved vederlagsfri forstås gratis, men efter en konkret vurdering kan en mindre betaling

–

sam-

menlignet med lægemidlets faktiske pris

–

efter omstændighederne også blive anset for vederlagsfri

udlevering, f.eks. hvis betalingen er af symbolsk betydning, og derfor vil kunne anses for en omgå-

else af den foreslåede regel. Det er også kunne anses for vederlagsfri udlevering, hvis eksempelvis

en lægemiddelvirksomhed dækker en patients eller regions omkostninger ved køb af et lægemiddel.

Det bemærkes, at udlevering til offentligheden af (ikke vederlagsfri) receptpligtige lægemidler i

reklameøjemed vil være i strid med lægemiddellovens § 66, stk. 1, nr. 1, da det følger af bestemmel-

sen, at der overfor offentligheden ikke må reklameres for lægemidler, som er receptpligtige. Endvi-

dere kan udlevering af (ikke vederlagsfri) håndkøbslægemidler i reklameøjemed efter en konkret

vurdering være i strid med saglighedskravet i lægemiddellovens § 63, f.eks. hvis en reklame for et

håndkøbslægemiddel indeholder

et tilbud med fokus på en stor rabat som et ”her og nu” tilbud, og

hvis den er egnet til at skabe et unødvendigt merforbrug af lægemidlet.

I vurderingen af om lægemidler udleveres vederlagsfrit i reklameøjemed vil der blandt andet

indgå arten af den udøvede virksomhed (aktivitet), budskabers indhold og andre oplysninger om

formålet med udleveringen. Det kan f.eks. også indgå i vurderingen, om den, der uddeler lægemid-

let, er en virksomhed, organisation eller en person, som har modtaget sponsorater, rabatter, vare-

prøver eller på anden måde modtaget nogen økonomisk fordel fra en lægemiddelproducent eller re-

præsentant for producenten med henblik på at kunne udlevere lægemidlet vederlagsfrit. Det kan li-

geledes indgå i vurderingen, om produktvalget er frit og ikke er afgrænset til en specifik producents

produkter.

Den foreslåede bestemmelse vil blandt andet medføre, at alle offentlige myndigheder og instituti-

oner

–

uden at skulle ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse hertil

–

vil kunne foretage veder-

lagsfri udlevering af lægemidler til offentligheden, såfremt udleveringen ikke sker i reklameøjemed.

Det kan f.eks. være udlevering i behandlingsøjemed eller udlevering med henblik på forebyggelse af

sygdom.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes medføre, at virksomheder

–

uden at skulle ansøge Læ-

gemiddelstyrelsen om tilladelse hertil

–

vil kunne foretage vederlagsfri udlevering af lægemidler til

offentligheden, såfremt udleveringen ikke sker i reklameøjemed. Det samme gælder organisationer,

foreninger m.v.

Det vurderes, at lægemiddelvirksomheders vederlagsfri udlevering af egne lægemidler til offent-

ligheden i langt de fleste tilfælde umiddelbart vil kunne blive anset for reklame. Definitionen af re-

klame for lægemidler fortolkes bredt i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og hovedfor-

målet med reklamereglerne, som er beskyttelse af folkesundheden. En tilknytning til en lægemiddel-

virksomhed indgår som en faktor i vurderingen af, om der er tale om reklame sammen med andre

relevante forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære ret til f.eks. at kunne indkøbe, lagerholde og fore-

stå/foretage den fysiske udlevering af lægemidlerne, som kan udleveres i andet end reklameøjemed

uden at komme i strid med den foreslåede § 67, stk. 1. Sådanne aktiviteter kræver en tilladelse efter

lægemiddellovens § 39, stk. 1, medmindre aktiviteten er omfattet af en af undtagelserne i § 39, stk.

3. Det vil eksempelvis betyde, at arbejdspladser fortsat ikke må have hovedpinetabletter liggende til

udlevering til medarbejderne, da en sådan udlevering kræver tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Side 46

Det bemærkes, at arbejdspladsers tilbud om vederlagsfri vaccination af medarbejdere ikke betrag-

tes som udlevering af lægemidler omfattet af lovforslagets § 2, nr. 1, men derimod som en betalt

sundhedsydelse.

Endelig vil den foreslåede bestemmelse harmonere med lægemiddeldirektivet, hvoraf det følger,

at medlemsstaterne skal forbyde industrien at foretage direkte uddeling af lægemidler til offentlighe-

den i reklameøjemed.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

2.7. Apotekernes åbningstider og vagttjeneste

2.7.1. Gældende ret

Det følger af apotekerlovens § 40, at reglerne om apotekers åbningstider og vagttjeneste fastsæt-

tes af indenrigs- og sundhedsministeren. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1691 af

18. december 2018 om apotekernes åbningstid og vagttjeneste.

Hvad angår apotekernes åbningstider skal bemyndigelsen ifølge lovbemærkningerne anvendes til

at sikre afbalancering af hensynet til den nødvendige og rimelige service for borgerne over for hen-

synet til apotekernes eventuelle udgifter til en reguleret åbningstid og skal ses i lyset af, at der i årene

op til lovens vedtagelse var sket væsentlige indskrænkelser i apotekernes åbningstider, jf. Folketings-

tidende 1984, A, L 109 som fremsat, spalte 2549.

Det følger af § 1, i bekendtgørelsen om apotekernes åbningstid og vagttjeneste, hvor mange ti-

mer de forskellige typer apoteksenheder mindst skal holde åbent ugentligt.

En række nærmere angivne byapoteker i større byer skal holde åbent mindst 47 timer pr. uge for-

delt på ugedagene mandag til lørdag, hvoraf mindst 4 timer skal placeres på lørdage, jf. bekendtgø-

relsens § 1, stk. 2, mens øvrige apoteker og alle apoteksfilialer skal holde åbent mindst 44,5 timer pr.

uge fordelt på ugedagene mandag til lørdag, hvoraf mindst 4 timer skal placeres på lørdage, jf. be-

kendtgørelsens § 1, stk. 4. Apoteksudsalg skal holde åbent minimum 41 timer pr. uge, jf. bekendt-

gørelsens § 1, stk. 5.

Inden for denne ramme - og lov om detailsalg - kan apotekerne selv placere de nærmere åbnings-

tider. Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 7, skal der skiltes med den valgte faste åbningstid.

Ifølge bekendtgørelsens § 6 kan Lægemiddelstyrelsen med baggrund i et apoteks eller en apo-

teksfilials begrænsede aktivitet dispensere fra bekendtgørelsens minimumsåbningstider får så vidt

angår de apoteker og apoteksfilialer, der skal holde åbent mindst 44,5 time pr. uge, jf. bekendtgørel-

sens § 1, stk. 4.

Det følger af bestemmelsen, at begrænset aktivitet måles som en årlig omsætning på under 10

mio. kr. eller færre end 50.000 receptekspeditioner det seneste regnskabsår. Dispensationen medde-

les for to år ad gangen.

Herudover antages den myndighed, der har udstedt en bekendtgørelse i almindelighed at kunne

dispensere fra reglerne heri, selv om bekendtgørelsen ikke indeholder en bestemmelse herom. Det

er imidlertid en forudsætning herfor, at den pågældende dispensation falder indenfor den bemyndi-

gelse i loven, der danner grundlag for bekendtgørelsen.

Side 47

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at apoteker og apoteksfilialer kan varetage vagttjeneste.

Formålet med apotekernes vagttjeneste er at sikre god tilgængelighed af lægemidler til borgerne

uden for apotekernes almindelige åbningstid og at skabe større sammenhæng til de regionale akut-

og vagtlægefunktioner, således at borgerne har let adgang til at påbegynde den relevante lægemid-

delbehandling umiddelbart efter behandlingen er ordineret af en læge.

Lægemiddelstyrelsen indkalder ansøgninger om varetagelse af vagttjeneste og træffer efter indstil-

ling fra regionsrådende bestemmelse om tildeling af vagttjeneste på apoteker og apoteksfilialer. Den

endelige fordeling af vagttjenesten fastsættes af Lægemiddelstyrelsen og afhænger af antallet af an-

søgninger til de enkelte lister og den geografiske fordeling af de indkomne ansøgninger, jf. bekendt-

gørelsens § 2, stk. 3.

Ifølge apotekerlovens § 7, stk. 3 kan Lægemiddelstyrelsen meddele en apoteker påbud om vareta-

gelse af vagttjeneste på et apotek eller en apoteksfilial, hvis helt særlige lægemiddelforsyningsmæs-

sige hensyn taler for det mod at yde apotekeren økonomisk støtte for dette, jf. regler fastsat i med-

før af apotekerlovens § 53, stk. 1.

Bestemmelsen blev indsat ved udvalgsbehandlingen, jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, B,

betænkning over L35, side 2-3. I praksis er bestemmelsen fortolket således, at frivillige filialer ikke

kan pålægges vagttjeneste.

For at sikre, at apotekernes vagtforpligtelse løbende modsvarer indretningen af det regionale

sundhedsvæsen, herunder særligt akut- og vagtlægefunktionen, tildeles vagtforpligtelsen for fem år

ad gangen, jf. bekendtgørelsens § 2.

Der er fire forskellige typer af vagttjenester, som er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lov-

forslaget om justeringen af apotekernes vagttjeneste, jf. nærmere Folketingstidende 2016-2017, A, L

38 som fremsat, side 3 og 10-11. På baggrund heraf følger det af bekendtgørelsens § 3, at apoteker

og apoteksfilialer kan ansøge om at varetage vagttjeneste efter følgende:

1. Liste A vagtapoteker, der skal holde åbent kl. 06.00-00.00 alle årets dage.

2. Liste B vagtapoteker, der skal holde åbent kl. 08.00-21.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-

09.00 samt kl. 18.00-21.00 og søn- og helligdage kl. 10.00-15.00.

3. Liste C vagtapoteker, der skal holde åbent kl. 08.00-19.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-

09.00 samt kl. 16.00-18.00 og søn- og helligdage søn- og helligdage kl. 10.00-13.00.

4. Det nationale døgnvagtsapotek i København, der har åbent hele døgnet alle dage om året.

Det nationale døgnvagtsapotek i København skal kunne rådgive borgere og sundhedspersoner

uden for de øvrige apotekers åbningstid, og skal bistå i særlige situationer for eksempel med epide-

mier, hvor der kan være behov for nødlagre mv.

Vagtapotekerne skal, som de øvrige apoteker, desuden holde åbent inden for den almindelige

ugentlige åbningstid for apotekerne, jf. ovenfor.

For vagtperioden fra 2023 til 2027 er der udover et nationalt døgnvagtsapotek udpeget otte liste

A vagtapoteker, 14 liste B vagtapoteker og 26 liste C vagtapoteker, som er fordelt i hele

Side 48

landet, blandt andet ud fra de behov, som regionernes har angivet sammenholdt med placeringen af

de regionale akut- og vagtlægefunktioner.

Den økonomiske ramme for apotekernes vagttjeneste er fastsat til omkring 34 mio. kr. årligt,

som pristalsreguleres, jf. Folketingstidende 2014-2015, 1. samling, A, L 35 som fremsat. Vagtapote-

kerne modtager i 2021 henholdsvis 1.326.101 kr., 795.660 kr. og 408.881 kr. for varetagelsen af en

liste A, B eller C vagt. Det nationale døgnvagtsapotek modtager et årligt tilskud på 2.154.914 kr. De

konkrete tilskud er fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren i bekendtgørelse nr. 995 af 28. juni

2023 om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. på baggrund af bruttoavanceafta-

len, jf. apotekerlovens § 45.

Udover åbningstiderne stilles der også andre krav til de forskellige typer af vagttjenester. Der skal

således for eksempel være farmaceutbemanding på liste A vagtapotekerne, hvorimod liste B vagt-

apotekerne i forbindelse med ansøgningen kan vælge, hvorvidt de vil drive vagttjenesten med fuld

farmaceutbemanding eller med farmakonombemanding.

Herudover ydes der et yderligere tilskud på 221.017 kr., hvis apoteket har fuld farmaceutbeman-

ding i vagttiden, det vil sige i det tidsrum, hvor borgerne skal betale et særskilt vagtgebyr pr. ekspe-

dition, jf. § 19 i bekendtgørelse nr. 1022 af 28. juni 2023 om beregning af forbrugerpriser m.v. på

lægemidler. På liste C vagtapotekerne kan der være farmakonombemanding.

For at sikre fagligheden skal apoteker med vagttjeneste efter liste A varetage en bagvagtfunktion

for apoteker med vagttjeneste efter liste B uden fuld farmaceutbemanding og apoteker med vagttje-

neste efter liste C.

Med lov nr. 1736 af 27. december 2016 blev det forudsat, at vagttjeneste efter liste A kan søges

af apotekere i byområder med over 50.000 indbyggere. For liste B vagttjenester blev det forudsat, at

vagttjenesten i hovedreglen kan søges af apotekere i byområder med under 50.000 indbyggere. I

forhold til vagttjeneste efter liste C blev det forudsat, at denne som hovedregel kan søges af apote-

kere i byområder med under 20.000 indbyggere, jf. Folketingstidende 2016-2017, A, L 38 som

fremsat, side 11.

Såfremt flere apotekere ansøger om den samme vagttjeneste, lægger Lægemiddelstyrelsen ved til-

delingen af vagttjenesten særligt vægt på apotekets afstand til akutmodtagelse og lægevagt samt af-

stand til trafikknudepunkt eller station og borgernes adgang til apoteket, herunder parkeringsmulig-

heder og handicapadgang.

Såfremt ingen apotekere ansøger om en vagttjeneste, men der er et lægemiddelforsyningsmæssigt

behov herfor, lægger Lægemiddelstyrelsen lægger vægt på de samme kriterier. . De overordnede kri-

terier fremgår af bemærkningerne til lov nr. 580 af 4. maj 2015, jf. Folketingstidende 2014-2015, 1.

samling, A, L 35 som fremsat, side 14, og lov nr. 1736 af 27. december 2016, jf. Folketingstidende

2016-2017, A, L 38 som fremsat, side 4.

2.7.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Lægemiddelstyrelsen modtager jævnligt ansøgninger fra apotekere, der anmoder om dispensation

fra reglerne om apotekernes åbningstider.

Side 49

Som anført ovenfor kan Lægemiddelstyrelsen dispensere fra minimumsåbningstiderne i tilfælde,

hvor ansøgningen vedrører et apotek eller en apoteksfilial, der skal holde åbent 44,5 timer om ugen

og hvor der er begrænset aktivitet.

Udenfor disse tilfælde, er det kun Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der kan tage stilling til en

anmodning om dispensation fra minimumsåbningstiderne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ind-

henter i den forbindelse en faglig udtalelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at Lægemiddel-

styrelsen fremover får kompetence til at dispensere fra minimumsåbningstiderne også vedrørende

apoteksudsalg og vedrørende apoteker, som skal holde åbent minimum 47 timer pr. uge. Det er

endvidere ministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at Lægemiddelstyrelsen kan dispensere i

andre tilfælde end, når et apotek mv. har begrænset aktivitet.

Det er derfor Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det bør tydeliggøres, at indenrigs-

og sundhedsministerens bemyndigelse i henhold til apotekerlovens § 40 til at fastsætte nærmere reg-

ler om apotekernes åbningstider og vagttjeneste også kan omfatte en bemyndigelse til at fastsætte

regler om, at Lægemiddelstyrelsen kan dispensere fra reglerne.

Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte

regler om, at Lægemiddelstyrelsen kan dispensere fra de bestemmelser om apotekernes åbningsti-

der, der på nuværende tidspunkt fremgår af bekendtgørelsens kapitel 1.

Hvad angår vagttjeneste har Lægemiddelstyrelsen siden den nuværende vagttjeneste trådte i kraft

den 1. januar 2018 indkaldt ansøgninger til varetagelse af vagttjeneste for to femårige perioder. Før-

ste gang i 2017 for vagtperioden fra 2018 - 2022 og senest i 2021 for perioden fra 2023 - 2027.

Ved den første ansøgningsperiode modtog Lægemiddelstyrelsen det fornødne antal ansøgninger

fra apotekere, der var interesserede i at varetage vagttjenesten. Dette var imidlertid ikke tilfældet ved

den anden ansøgningsrunde. Lægemiddelstyrelsen har derfor i forbindelse med vagtperioden 2023-

2027 været nødt til at påbyde fem apotekere at varetage vagttjeneste, ligesom Lægemiddelstyrelsen

efterfølgende har været i dialog med regionerne om de typer vagttjenester, regionerne havde indstil-

let, at der var behov for.

Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at den manglende interesse for at varetage vagttjeneste ifølge

apotekerne skyldes, at de har vanskeligt ved at rekruttere farmakonomer, særligt til de lange åb-

ningstider, som varetagelse af vagttjenesten indebærer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den

forbindelse bemærke, at antallet af apoteksenheder siden moderniseringen af apotekssektoren i

2015 er steget væsentligt, ligesom regioner og kommuner i stigende grad ansætter både farmaceuter

og farmakonomer.

Lægemiddelstyrelsen har endvidere oplyst, at det er styrelsens erfaring, at de tre typer af vagtapo-

teker (liste A, B og C) ikke nødvendigvis er dækkende i alle dele af landet, og at der mangler fleksi-

bilitet i lovgivningen, så Lægemiddelstyrelsen kan fravige de tre vagtyper.

Forskellen i åbningstider mellem liste A og liste B på søn- og helligdage giver anledning til pro-

blemer i områder, hvor der er behov for yderligere åbningstider på søn- og helligdage, end en vagt-

tjeneste efter liste B giver mulighed for, men hvor der samtidig ikke er grundlag at drive

Side 50

rationel vagttjeneste efter liste A. Dette skyldes, at A-vagtens åbningstider er 18 timer, mens B-vag-

tens åbningstider er 5 timer.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der er behov for at sikre, at der er en

klar hjemmel til, at det ved bekendtgørelse kan fastsættes, at Lægemiddelstyrelsen kan fravige de ek-

sisterende vagttjenester, når særlige hensyn taler for dette.

For at imødekomme apotekernes rekrutteringsmæssige udfordringer er det desuden Indenrigs- og

Sundhedsministeriets opfattelse, at det ved bekendtgørelse skal fastsættes, at apotekere i samme by-

område kan dele varetagelsen af en vagttjeneste imellem sig.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om

apotekernes åbningstider og vagttjeneste omfatter en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at Læ-

gemiddelstyrelsen efter anmodning kan dispensere fra reglerne om apotekernes åbningstider.

Det foreslås, at rammerne for indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte

regler om apotekernes åbningstider og vagttjenester udvides, således at ministeren har en klar hjem-

mel til at kunne fastsætte regler om, at der kan ske fravigelse af de fastsatte vagttjenester i særlige

tilfælde.

En sådan adgang til fravigelse i særlige tilfælde vil sikre, at både de regionale lægemiddelmæssige

hensyn og hensynet til apotekernes mulighed for rationelt at kunne drive vagttjeneste kan imøde-

kommes.

Det forventes, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat følgende to

”mellem-vagttjenester”,

der

undtagelsesvist kan tildeles eller påbydes en apoteker, når særlige forhold taler herfor efter Læge-

middelstyrelsens konkrete vurdering:

Liste AX vagtapotek, der skal holde åbent kl. 08.00-21.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-21.00

og søn- og helligdage fra kl. 10.00-18.00.

Liste BX vagtapotek, der skal holde åbent kl. 08.00-20.00 alle hverdage, lørdage kl. 08.00-09.00

samt kl. 16.00-18.00 og søn- og helligdage kl. 10.00-14.00.

Vagtapotekerne vil fortsat endvidere skulle overholde de almindelige regler for apotekernes åb-

ningstider, som fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Det er herudover forudsætningen, at indenrigs- og sundhedsministeren med den foreslåede be-

myndigelse i særlige situationer kan fastsætte andre vagttjenester end de fire, nuværende vagttjene-

ster og de to mellem-vagttjenester.

Årsagen til dette er, at det vil kunne vise sig, at vagttjenesterne skal dække et andet tidsrum for at

sikre, at apotekernes vagttjeneste er så proportional som muligt i forhold til behovet.

Ved vurderingen af om en apoteker kan tildeles eller påbydes en mellem-vagttjeneste vil Læge-

middelstyrelsen

–

ligesom ved de øvrige vagttjenester

–

skulle inddrage indbyggertal, kilometeraf-

stand mellem de enkelte vagtapoteker samt den geografiske fordeling af vagtapoteker i

Side 51

den aktuelle og tilstødende region. Derudover vil Lægemiddelstyrelsen kunne lægge vægt på, om

der ved varetagelsen af vagttjenesten i tidligere vagtperioder, allerede er dokumenteret, at apoteket

har en lav aktivitet i vagttjenestens ydertimer, baseret på antallet af receptekspeditioner.

Lægemiddelstyrelsens mulighed for efter apotekerlovens § 7, stk. 3, at påbyde varetagelse af vagt-

tjeneste, hvis helt særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler for det, mod at yde apotekeren

økonomisk støtte, gælder også for de særlige mellem-vagttjenester. Apotekere, der pålægges en mel-

lem-vagttjeneste vil derfor også kunne søge om supplerende økonomisk støtte for de ekstraordi-

nære udgifter, der er forbundet med at varetage påbuddet. Der henvises til § 11, stk. 2, i bekendtgø-

relse nr. 995 af 28. juni 2023 om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v.

Det foreslås derudover, at der skabes en hjemmel til, at de ved bekendtgørelse kan fastsættes, at

apotekere kan dele en vagttjeneste mellem sig, og at tilskuddet til varetagelsen af vagttjeneste i så

tilfælde vil blive fordelt ligeligt mellem apotekerne.

Det er hensigten med forslaget, at muligheden for delt vagttjeneste kan anvendes i følgende tilfælde:

For det første, hvor apoteker i samme byområde selv ansøger om at dele en vagttjeneste mellem sig.

For det andet, hvor der i samme byområde er flere apotekere, men ingen af dem, der har søgt om at

varetage vagttjenesten, og de lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler for, at Lægemiddelstyrelsen

påbyder varetagelse af vagttjeneste i det pågældende byområde (mod at yde økonomisk støtte til de

pågældende apotekere).

Med forslaget vil Lægemiddelstyrelsen således kunne påbyde apotekere i samme byområde at de-

les om at varetage en vagttjeneste. Apotekere, der pålægges at dele en vagttjenesten vil derfor også

(forholdsvist) kunne søge om supplerende økonomisk støtte for de ekstraordinære udgifter, der er

forbundet med at varetage påbuddet. Der henvises til § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 995 af 28.

juni 2023 om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v.

For at sikre, at borgerne altid - også selvom vagttjenesten i et byområde er delt - nemt og hurtigt

kan orientere sig om, hvilket apotek, der har vagttjenesten, er det hensigten med bemyndigelsen, at

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte krav til både apoteker og akutkliniker om, at de på deres respek-

tive hjemmesider, apps, infoskærme mv. skal informere borgerne om, hvilke apoteker der aktuelt

har vagttjenesten.

Det er hensigten med forslaget, at den samlede økonomiske ramme for apotekernes vagttjeneste

fastholdes. For at sikre en dækkende udmøntning af de konkrete mellem-vagttjenester og udmønt-

ningen af den samlede økonomiske ramme for den samlede vagttjeneste, forudsættes det, at inden-

rigs- og sundhedsministeren særskilt inddrager apotekernes brancheorganisation i den forventede

udmøntning, inden den finder sted.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

2.8. Beskyttelse af begrebet

”apotek”

2.8.1. Gældende ret

Det følger af apotekerlovens § 1, stk. 2, at apoteksvirksomhed kun må udøves fra apoteker og

dertil knyttede veterinærafdelinger, apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medicinudle-

veringssteder. Det følger endvidere af lovens § 2, stk. 1, at kun den, der har apotekerbevilling eller

er ansat som leder af et sygehusapotek eller et privat sygehusapotek, er berettiget til at

Side 52

betegne sig som apoteker. Endelig følger det af lovens § 2, stk. 2, at betegnelsen apotek eller beteg-

nelser, hvori apotek indgår, er forbeholdt de enheder, der er nævnt i § 1, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelserne, jf. Folketingstidende 1983-84, 2. samling,

tillæg A, spalte 2521, at det er hensigten, at administrationen af § 2, stk. 2, skal ske på samme libe-

rale måde som den tilsvarende bestemmelse i tidligere gældende apotekerlovs § 6, stk. 4, således der

ikke gribes ind over for brugen af ordet

”apotek”

i sammenhænge, hvor mulighed for forveksling af

lægemiddelhandel ikke foreligger.

I relation til bestemmelsens rækkevidde har Højesteret ved dom af 4. december 2002 i sag

420/2001 (beton-apoteket) udtalt, at § 2, stk. 2, i apotekerloven ikke indeholder et absolut forbud

mod at anvende ordet apotek, når brugen ikke strider mod lovens sundhedsmæssige formål.

Med bestemmelsen i § 2, stk. 2, er der således ikke tiltænkt et forbud mod brugen af betegnelsen

apotek i et navn til en virksomhed, som forhandler varer eller ydelser, der ikke kan forveksles med

lægemiddelhandel.

2.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Lægemiddelstyrelsen har gennem de senere år set en række tilfælde, hvor virksomheder benytter

flere forskellige navne og begreber om produkter, der leder tankerne hen på et apotek og apoteks-

varer til trods for, at der ikke er tale om salg af varer fra apoteker eller dertil knyttede enheder.

Lægemiddelstyrelsen har eksempelvis set betegnelser som eksempelvis

”apotik”

”apobutik”

anvendt ved skiltning for håndkøbslægemidler i såvel detailhandlen som hos engrosforhandlere, li-

gesom styrelsen også har set eksempler på online-detailforhandlere, som har kategoriseret nogle af

deres varer som apoteksvarer, apotekerprodukter eller lignende.

Lægemiddelstyrelsen har endvidere set eksempler på fysiske butikker og online-butikker, der an-

vender udenlandske begreber for apotek, som for eksempel det engelske

”pharmacy”,

i forbindelse

med salg af varer, der også kan sælges på et apotek. Endelig har styrelsen set eksempler på privat-

personer, som har registreret domænenavne, der anvendes til hjemmesider, hvori ordet

”apotek”

indgår, og hvorfra der vejledes om naturlægemidler mv.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at juridiske og

fysiske personer, der ikke er omfattet af apotekerlovens § 1, stk. 2, men som forhandler varer, der

typisk findes på et apotek, kan benytte betegnelser, som kan give den almindelige forbruger anled-

ning til at tro, at der handles på eller med et apotek eller en enhed omfattet af lovens § 1, stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at apotekerne er en del af sund-

hedsvæsenet, og at forbrugere derfor ikke skal være i tvivl om, hvorvidt de handler med et apotek

eller ej. Det gælder særligt i forhold til den sundhedsfaglige rådgivning fra faguddannet apoteksper-

sonale, der findes på et apotek. Det er ministeriets opfattelse, at denne tvivl kan opstå, hvis en juri-

disk eller fysisk person bruger en betegnelse, der på dansk eller andre sprog kan forveksles med

apotek og samtidig sælger varer, der kan fås på et apotek.

Den stigende internethandel bevirker desuden, at det er særligt vigtigt for borgerne at kunne

finde et apoteks hjemmeside uden at blive mødt af hjemmesider, der kan forveksles med et apotek.

Side 53

Herudover skal borgerne ikke, hvis de forsøger at finde et bestemt fysisk apoteks lokation, kunne

vildledes af, at andre butikker bruger navne, som på dansk eller andre sprog kan forveksles med

apotek eller reklamerer med apoteksvarer eller apoteksprodukter.

Det er derfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at sikre be-

skyttelsen af forbrugerne og apotekerne på en sådan måde, at tvivlen om, hvorvidt man handler

med et apotek eller en anden virksomhed mindskes.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i apotekerlovens § 2, stk. 2, således at bestemmelsen ikke

alene omfatter beskyttelse af ordet apotek, men også beskytter betegnelser eller stavemåder, som på

dansk eller andre sprog giver anledning til at tro, at der handles på eller med en enhed omfattet af

lovens § 1, stk. 2.

Det foreslås endvidere at indføre en undtagelse til forbuddet, der i forlængelse af Højesterets

dom af 4. december 2002, tydeligt fastsætterlår, at andre juridiske og fysiske personer kan anvende

de nævnte begreber, hvis det ikke strider mod apotekerlovens sundhedsmæssige beskyttelsesformål.

Med forslaget vil det således blive tydeliggjort, at hensigten med apotekerlovens § 2, er at tjene et

sundhedsmæssigt beskyttelsesformål.

Forslaget vil indebære, at juridiske eller fysiske personer, der ikke er omfattet af lovens § 1, stk. 2,

ikke vil kunne benytte betegnelsen

”apotek”

eller betegnelser og stavemåder, der kan forveksles

med apotek, når disse sælger eller rådgiver om varer eller sundhedsydelser, der også kan forhandles

eller tilbydes på et apotek. Dette gælder både i forbindelse med navngivning, skiltning eller lignende

aktiviteter. Det vil således heller ikke med forslaget længere være tilladt for andre end enheder om-

fattet af lovens § 1, stk. 2, at skilte med eksempelvis »apoteksvarer« eller »apotekerprodukter«.

Som betegnelser, der kan forveksles med apotek, og som vil være omfattet af forslaget, kan

blandt andet nævnes forskellige måder at stave apotek på. Det vil kunne være ord som »Apotik«,

»apotec(h)«, »abotek« eller lignende. Med forslaget vil dele af et ord, hvor »apo« indgår ligeledes

være omfattet af beskyttelsen. Det vil kunne være dele af et ord, der vil være omfattet af reglerne

for eksempel »apobutik« eller »apokiosk«. Derudover vil beskyttelsen også gælde andre sprogs ord

for »apotek«, som for eksempel det engelske »pharmacy« eller »drugstore« eller det tyske ord »apot-

heke«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at apoteker er en del af sundhedsvæsenet, hvis hovedop-

gave er at sælge lægemidler og rådgive sundhedsfagligt herom. Forbrugere og patienter skal på apo-

tekerne kunne få faglig rådgivning om lægemidler og generel sundhed af apotekernes farmakono-

mer og farmaceuter. Derfor skal det også være tydeligt for forbrugere og patienter, når disse hand-

ler med eller på et apotek.

Med den foreslåede ændring af apotekerlovens § 2 vil risikoen for forveksling med et apotek

blive mindre, idet beskyttelsen af betegnelsen udvides til også at omfatte betegnelser eller stavemå-

der, som giver anledning til at tro, at der handles på eller med en enhed omfattet af lovens § 1, stk.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Side 54

Den foreslåede ordning har ikke tilbagevirkende kraft, og den vil derfor ikke berøre allerede eksi-

sterende juridiske eller fysiske personer, der før lovens ikrafttræden eksempelvis måtte have etable-

ret og indrettet en virksomhed med et navn eller betegnelse, som ville være omfattet af den foreslå-

ede beskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

2.9. Tilvejebringelse af økonomiske oplysninger m.v. og udlevering til potentielle apoteks-

ansøgere

2.9.1. Gældende ret

2.9.1.1. Lov om apoteksvirksomhed

Det følger af apotekerlovens § 18, at ledige apoteksbevillinger opslås af Lægemiddelstyrelsen på

Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Efter Lægemiddelstyrelsens praksis vil det blandt andet fremgå

af opslaget, hvornår en bevilling til et apotek er ledig, hvilket postnummer apoteket ligger i, om

apoteket får tilskud fra staten, og om der er nogen distribuerende enheder under apoteket.

Efter Lægemiddelstyrelsens praksis vil det endvidere fremgå af opslaget, at potentielle ansøgere

til apoteksbevillingen kan henvende sig til Lægemiddelstyrelsen eller den afgående apoteker med

henblik på at få udleveret økonomiske oplysninger og øvrige oplysninger om apoteket.

Forud for opslaget henvender Lægemiddelstyrelsen sig til den afgående apoteker og orienterer

den pågældende apoteker om, hvilke økonomiske informationer fra de seneste 3 regnskabsår, der

efter Lægemiddelstyrelsens opfattelse er relevante at udlevere til eventuelle ansøgere. Den afgående

apoteker bliver spurgt om apotekeren vil meddele samtykke til, at Lægemiddelstyrelsen udleverer de

relevante økonomiske oplysninger.

Eftersom apotekere for hvert kalenderår skal indsende regnskabet til Lægemiddelstyrelsen i med-

før af bekendtgørelse nr. 863 af 23. august 2019 om apotekeres og apotekerkæders aflæggelse af

regnskab og bekendtgørelse nr. 1222 af 22. november 2017 om apotekernes indsendelse af regn-

skabsoplysninger, er Lægemiddelstyrelsen i besiddelse af oplysningerne.

Såfremt en person, der opfylder apotekerlovens § 15, stk. 5, nr. 3, henvender sig vedrørende

regnskabsoplysninger i ansøgningsperioden, og den afgående apoteker har meddelt samtykke til ud-

levering heraf, udleverer Lægemiddelstyrelsen regnskabsoplysningerne fra de seneste 3 regnskabsår.

Det følger af apotekerlovens § 15, stk. 5, nr. 3, at apotekerbevilling kun kan meddeles til en per-

son, der har bestået dansk farmaceutisk kandidateksamen eller en tilsvarende udenlandsk eksamen

eller som af Lægemiddelstyrelsens har fået meddelt tilladelse til beskæftigelse på apotek i henhold til

apotekerlovens § 36, stk. 2.

Lægemiddelstyrelsen gør modtageren af oplysningerne opmærksom på, at oplysningerne er for-

trolige, og at oplysningerne derfor er undergivet tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 6, så-

ledes at modtageren af oplysningerne gøres opmærksom på, at modtageren ikke må videregive op-

lysningerne.

Hvis den afgående apoteker selv ønsker at udlevere økonomiske oplysninger, beder Lægemiddel-

styrelsen om en kopi af oplysningerne, så styrelsen er bekendt med, hvilke oplysninger

Side 55

apoteksansøgerne får til rådighed forud for en eventuel indgivelse af en ansøgning om en apoteker-

bevilling.

2.9.1.2. Databeskyttelsesforordningen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (herefter: databeskyttelsesforordningen)

finder anvendelse, når offentlige myndigheder behandler oplysninger om fysiske personer.

Fysiske personer omfatter også enkeltmandsvirksomheder, da en enkeltmandsvirksomhed er ju-

ridisk identisk med ejeren. Da samtlige apoteker drives som enkeltmandsvirksomheder, finder data-

beskyttelsesforordning således anvendelse, når offentlige myndigheder behandler data om apoteker.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsætter de generelle betingelser for, hvornår behand-

ling af personoplysninger er lovlig.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 6,

stk. 1, at behandling af personoplysninger er lovlig, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudø-

velse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Behandlingen af personoplysninger skal til enhver tid foregå i overensstemmelse med princip-

perne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, hvilket blandt andet indebærer, at personoplysnin-

gerne skal indsamles til udtrykkeligt angivne formål og være begrænset til det, der er nødvendigt i

forhold til de formål, hvortil de behandles.

Lægemiddelstyrelsen skal således altid foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er hjemmel

til at behandle de konkrete oplysninger, og at det kun er de relevante, nødvendige og tilstrækkelige

oplysninger, der behandles.

2.9.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor, afhænger det af den afgående apotekers samtykke eller den afgående

apotekers ønske om selv at udlevere de omhandlede oplysninger, hvorvidt en person, der opfylder

en af betingelserne i apotekerlovens § 15, stk. 5, nr. 3, kan få adgang til relevante økonomiske oplys-

ninger mv. om den ledige apotekerbevilling.

Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at et apotek med eventuelle tilhørende enheder

er en enkeltmandsvirksomhed, som er identisk med ejeren, og at økonomiske oplysninger derfor er

en personoplysning omfattet af databeskyttelsesforordningen. Behandling af sådanne oplysninger

kræver et behandlingsgrundlag som eksempelvis lovhjemmel eller samtykke fra den, som oplysnin-

gerne vedrører. Lægemiddelstyrelsen må således ikke behandle, herunder videregive, sådanne oplys-

ninger uden et behandlingsgrundlag.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er det uhensigtsmæssigt, at en eventuel ansø-

ger til en apoteksbevilling alene kan få udleveret relevante økonomiske oplysninger og andre oplys-

ninger om apoteket, hvis den afgående apoteker samtykker hertil eller selv ønsker at udlevere oplys-

ningerne. En potentiel ansøger bør kunne henvende sig i fortrolighed til Lægemiddelstyrelsen for at

få de omhandlede oplysninger.

Side 56

Det er derfor Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er nødvendigt, at Lægemid-

delstyrelsen har mulighed for at udlevere de omhandlede oplysninger til eventuelle ansøgere til en

apoteksbevilling. Dette vil sikre, at alle ansøgere bliver behandlet lige og i fortrolighed.

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse er det desuden vigtigt for eventuelle ansø-

gere at være bekendt med de omhandlede oplysninger, da oplysningerne er væsentlige i relation til

vurderingen af, hvorvidt man ønsker at søge den ledige apotekerbevilling.

I den forbindelse bemærkes, at det også af hensyn til forsyningssikkerheden er vigtigt, at der

kommer relevante ansøgere til de ledige apoteksbevillinger. Det kan således ikke udelukkes, at en

uhensigtsmæssig proces herom kan medføre, at relevante og kompetente ansøgere afholder sig fra

at ansøge.

2.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre apotekerlovens § 18 således, at der indsættes en bestemmelse om, at den

afgående apoteker senest på dagen for opslaget af den ledige apoteksbevilling til Lægemiddelstyrel-

sen skal indsende regnskabsoplysninger for det indeværende regnskabsår og de seneste tre forudgå-

ende regnskabsår.

Forslaget vil indebære, at den afgående apoteker skal indsende regnskabsoplysningerne til Læge-

middelstyrelsen, herunder skal den afgående apoteker udarbejde et regnskab for det indeværende

regnskabsår frem til opslaget af apoteksbevillingen. Baggrunden for, at det foreslås, at den afgående

apoteker pålægges at indsende oplysninger om de seneste 3 regnskabsår til Lægemiddelstyrelsen til

trods for, at Lægemiddelstyrelsen er i besiddelse af oplysningerne, er, at den afgående apoteker der-

med også er ansvarlig for, at oplysningerne er korrekte og retvisende.

Det foreslås desuden, at den afgående apoteker skal indsende oplysninger til Lægemiddelstyrel-

sen om antal medarbejdere på apoteket fordelt på faggrupper samt oplysninger om leje- og ejen-

domsforhold vedrørende apoteket og tilknyttede enheders lokaler.

Det foreslås også, at den afgående apoteker skal indsende en beskrivelse af apoteket indehol-

dende øvrige relevante oplysninger om apoteket. Ved øvrige oplysninger forstås oplysninger om le-

delsen på apoteket, herunder souschef og ledelsesgruppe, opgavefordeling, samarbejdspartnere,

sundhedsydelser, inventar og indretning, herunder handicapadgang.

Forslaget skal ses i lyset af, at personer, der har ret til at søge apoteksbevilling, har en væsentlig

interesse i at vide, hvor mange medarbejdere der er på apoteket. Endvidere er oplysninger om de

nutidige leje- og ejendomsforhold også af væsentlig betydning for en tiltrædende apoteker.

Det forslås endvidere, at den afgående apoteker skal indsende regnskabsoplysninger om eventu-

elt frasolgte filialer og apoteksudsalg, som er solgt i det indeværende regnskabsår. Baggrunden for

dette er, at apoteksfilialer og apoteksudsalg kan udgøre en stor del af et apoteks samlede omsæt-

ning. Det er derfor relevant for en eventuel ansøger at vide, hvor stor en omsætning de frasolgte

enheder havde.

Side 57

Foruden de nævnte oplysninger, foreslås det herudover, at Lægemiddelstyrelsen vil blive bemyn-

diget til at fastsætte regler om, at der til Lægemiddelstyrelsen skal indgives yderligere økonomiske

oplysninger om apoteksbevillingen.

Det foreslås desuden, at Lægemiddelstyrelsen kan udlevere ovennævnte oplysninger i hele perio-

den, hvor en apoteksbevilling er opslået som ledig, til personer, der opfylder en af betingelserne i

apotekerlovens § 15, stk. 5, nr. 3, hvis de pågældende personer anmoder Lægemiddelstyrelsen

herom.

Forslaget vil indebære, at der fremover sikres en ensartet og lige proces omkring udleveringen af

relevante økonomiske oplysninger mv. i forbindelse med ledige apoteksbevillinger. Lægemiddelsty-

relse vil på denne måde kunne sikre, at alle personer, der opfylder apotekerlovens § 15, stk. 5, nr. 3,

får udleveret de samme relevante informationer om apoteket, og at dette sker i fortrolighed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

2.10. Nedlæggelse af voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse

2.10.1. Gældende ret

Det følger af apotekerlovens § 28, stk. 2, og § 68, at et voldgiftsnævn, træffer afgørelse i sager om

apoteksovertagelse, hvor den fratrædende apoteker eller dennes bo

–

og den tiltrædende apoteker er

uenige om vilkårene for apoteksovertagelsen. Øvrige tvister mellem den fratrædende og den tiltræ-

dende apoteker er ikke omfattet af voldgiftsnævnets kompetence.

Ifølge apotekerlovens § 68, stk. 2 består nævnet af 3 uvildige medlemmer, der beskikkes for fire

år ad gangen af sundhedsministeren.

Medmindre den fratrædende og den tiltrædende apoteker aftaler andet, er voldgiftsnævnet den

første instans til at behandle sådanne sager, da det følger af apotekerlovens § 28, stk. 3, at spørgsmål

om vilkårene for apoteksovertagelse ikke kan indbringes for domstolene, før voldgiftsnævnet har

truffet afgørelse.

Nævnet sammensættes af indenrigs- og sundhedsministeren, der skal bestå af 3 uvildige medlem-

mer, der beskikkes for fire år ad gangen. Formanden for nævnet skal opfylde de betingelser, der er

for udnævnelsen af en dommer. Ministeren kan også fastsætte en forretningsorden for nævnet.

Voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse blev oprindeligt indført med lov om apoteksvæsenet af

11. juni 1954. Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at formålet med voldgiftnævnet og dets for-

rang for domstolene er, at sikre en større ensartethed ved afgørelser om uoverensstemmelser mel-

lem den fratrædende apoteker og den tiltrædende apoteker, jf. Rigsdagstidende 1952-53, 1. samling,

tillæg A, spalte 3304.

De gældende regler for voldgiftsnævenet blev senest affattet ved lov nr. 279 af 6. juni 1984. Det

blev i denne forbindelse bemærket i det fremsatte lovforslag, at nævnet under den foregående lov

om apoteksvæsenet fra 1954 kun havde været aktivt ganske få gange, jf. nærmere Folketingstidende

1983-84, 2. samling, tillæg A, spalte 2543-2544.

2.10.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Side 58

Voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse blev oprettet i 1954 med det formål at sikre en større

ensartethed ved afgørelse af tvister om vilkår ved apoteksovertagelser. Det blev imidlertid allerede i

forbindelse med udarbejdelsen af den seneste hovedlov af apotekerloven fra 1984 konstateret, at

nævnet kun behandlede ganske få sager.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan konstatere, at nævnet fortsat har et meget begrænset an-

vendelsesområde, således har ministeriet, der sekretariatsbetjener nævnet, alene kunnet identificere

to sager, der har været forelagt for voldgiftsnævnet, siden 2002.

Det lave antal sager har endvidere medført, at der ikke fast er udpeget medlemmer til nævnet.

Der var således ingen medlemmer af nævnet, da den seneste sag fra 2017 blev indbragt for sekreta-

riatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet nedsatte herefter nævnet til behandling af den konkrete

tvist, som imidlertid ikke blev afgjort af nævnet, da sagen blev forligt.

På baggrund af det meget begrænsede antal sager, besluttede Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

da de seneste medlemmers periode udløb ved udgangen af 2020, at der ikke skulle udpeges nye

medlemmer til nævnet, og at der først ville blive udpeget medlemmer, når der blev indbragt en ny

sag for nævnet. Der er ikke siden 2020 indbragt en ny sag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at voldgiftsnævnet for

apoteksovertagelse ikke opfylder det formål, som nævnet blev oprettet for at varetage, henset til det

særdeles antal begrænsede sager, der forelægges nævnet. Det er derfor ministeriets vurdering, at tvi-

ster om vilkårene ved apoteksovertagelse lige så godt kan behandles efter de almindelige regler for

den civile retspleje.

2.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at voldgiftsnævnet for apoteksovertagelser nedlægges.

Forslaget vil indebære, at eventuelle tvister mellem en fratrædende og tiltrædende apoteker om

vilkårene for apoteksovertagelsen vil skulle afgøres efter de almindelige regler for den civile rets-

pleje, eksempelvis ved at tvisten indbringes for domstolene.

Da der på nuværende tidspunkt hverken er udpeget medlemmer til voldgiftsnævnet eller til In-

denrigs- og Sundhedsministeriet anmeldt sager til behandling i nævnet, foreslås det, at nævnet ned-

lægges pr. 1. juli 2024.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, 35 og 36 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med den foreslåede økonomimodel for apotekerne fastholdes den nuværende økonomiske

ramme for apotekssektoren, og økonomimodellen har derfor ikke negative økonomiske konsekven-

ser for det offentlige.

Med lovforslaget gives der adgang til at de regionale sygehusapoteker kan samarbejde på tværs af

de regionale grænser. Dette forventes at medføre positive økonomiske konsekvenser for regio-

nerne, da sygehusapotekerne får bedre mulighed for i fællesskab at udnytte deres indkøbte lægemid-

ler endnu mere rationelt og med et mindre spild. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at

kvantificere de positive konsekvenser for regionerne nærmere.

Side 59

Lovforslaget medfører en mindre administrativ lettelse hos offentlige myndigheder og organer

og en mindre administrativ lettelse hos Lægemiddelstyrelsen, idet der ikke længere skal indsendes

ansøgninger til Lægemiddelstyrelsen, idet styrelsen ikke længere skal behandle ansøgninger om di-

spensation fra forbuddet om vederlagsfri udlevering af lægemidler til mennesker og dyr.

Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den justerede økonomimodel for apotekssektoren vil medføre, at en akkumuleret avanceover-

skridelse som ved udgangen af 2020 var på ca. 480,9 mio. kr. løbende vil skulle tilbagereguleres.

Da der har været tale om en sektorspecifik overskridelses af avancerammeaftaler og da tilbagere-

guleringen som udgangspunktet vil kunne anvendes til finansiering af nye sundhedsydelser på apo-

tekerne gennem tilskud, vurderes det imidlertid, at der ikke er tale om negative økonomiske konse-

kvenser ved den løbende tilbageregulering.

De øgede muligheder for regionalt samarbejde mellem offentlige sygehusapoteker vurderes ikke

at indebære økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da forsyningen til de offentlige sygehuse

allerede sker gennem de offentlige sygehusapoteker.

Lovforslaget vil i forhold til vederlagsfri udlevering af lægemidler medføre en mindre administra-

tiv lettelse hos private virksomheder, idet der ikke længere kan indsendes ansøgninger til Lægemid-

delstyrelsen.

Forslaget om udvidet adgang til vederlagsfri udlevering af lægemidler fra sygehusafdelinger inde-

bærer ikke økonomiske konsekvenser for de private apoteker, da forslaget alene omfatter patienter,

der i sygehusbehandling og som allerede i dag får lægemidler, der bliver udleveret vederlagsfrit på

de enkelte sygehusafdelinger.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering

ikke er relevante for nærværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget indebærer ikke negative administrative konsekvenser for borgere.

Lovforslagets forslag om en bemyndigelse til at kunne indføre yderligere sundhedsydelser på

apotekerne vil indebære positive konsekvenser for borgernes adgang til sådanne sundhedsydelser.

Forslaget om en udvidet adgang til vederlagsfri udlevering af lægemidler fra sygehuse, skaber

samtidig mere fleksibilitet for sygehuspatienter, der fremover ikke tvinges til at afhente deres læge-

midler fra sygehusafdelingen, men i stedet kan få dem leveret til deres hjem, en medicinboks eller et

nærliggende apotek.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Side 60

Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Reguleringen af apotekervæsenet er et nationalt anliggende. Reguleringen af vederlagsfri udleve-

ring af lægemidler giver anledning til en række EU-retlige overvejelser.

Det følger af artikel 88, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. no-

vember 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (lægemiddel-

direktivet) med senere ændringer, at medlemsstaterne skal forbyde industrien at foretage direkte ud-

deling af lægemidler til offentligheden i reklameøjemed. Det fremgår af pkt. 46 i præamblen til læge-

middeldirektivet, at gratis uddeling af vareprøver (lægemidler) til offentligheden bør forbydes.

Det er således Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at artikel 88, stk. 6, må fortolkes

således, at der med uddeling af lægemidler til offentligheden i reklameøjemed forstås vederlagsfri

udlevering af lægemidler til offentligheden.

Det følger af lægemiddeldirektivets artikel 86, stk. 1, at reklame for lægemidler er defineret som

enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der

tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler. Definitionen af re-

klame for lægemidler er implementeret i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 849 af 29. april 2021 om re-

klame m.v. for lægemidler til mennesker, som ændret ved bekendtgørelse nr. 134 af 25. januar 2022.

Den foreslåede § 67 er en implementering af artikel 88, stk. 6, i lægemiddeldirektivet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vurderet, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-

retten, og at der ikke er behov for notifikation.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Er udkast til lovforslaget har i perioden fra 6. juli 2023 til 17. august 2023 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:3F, Advokatrådet, Akademikerne, Amgros I/S,

Danish.Care, Danmarks Apotekerforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv,

Dansk Farmaceutisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Handicap Forbund, Dansk

Industri (DI), Dansk IT

–

Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab

(DASAMS), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi

(DSFK), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd (DSR),

Danske Diakonhjem, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner,

Danske Seniorer, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd

(DCH), Det grønlandske sundhedsdepartement, Diabetesforeningen, Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation (FH), Faglige Seniorer, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet TÆNK, Forenin-

gen af Danske Online Apoteker, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder

–

Sundhed Dan-

mark, Foreningen af Speciallæger (FAS), Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM),

Gigtforeningen, Hjerteforeningen, IGL - Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Læge-

midler, KL, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), MED-

COM, Medicoindustrien, Nomeco A/S, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),

Patientforeningen, Pharmadanmark, Pharmakon, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Region

Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regi-

onernes Lønnings- og Takstnævn, SUFO - Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende

Side 61

FOrebyggende hjemmebesøg, Tjellesen Max Jenne A/S, VaccinationsForum, Yngre Læger og Æl-

dre Sagen..

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Adgang til, at regionale sygehusapo-

konsekvenser

teker kan samarbejde på tværs af re-

for stat, regio-

gionale grænser forventes at medføre

ner og kommu- positive økonomiske konsekvenser,

ner

da sygehusapotekerne får bedre mu-

lighed for i fællesskab at udnytte de-

res indkøbte lægemidler endnu mere

rationelt og med et mindre spild.

Lovforslaget medfører endvidere en

mindre administrativ lettelse hos of-

fentlige myndigheder og organer og

en mindre administrativ lettelse hos

Lægemiddelstyrelsen, idet der ikke

længere skal indsendes ansøgninger

til Lægemiddelstyrelsen, som samti-

dig ikke skal behandle sådanne an-

søgninger.

Implemente-

ringskonse-

kvenser for

stat, regioner

og kommuner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Ingen.

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen.

Lovforslaget vil i forhold til veder-

lagsfri udlevering af lægemidler med-

føre en mindre administrativ lettelse

hos private virksomheder, idet der

ikke længere skal indsendes ansøg-

ninger til Lægemiddelstyrelsen.

Ingen.

Administrative

konsekvenser

for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Bemyndigelsen til Indenrigs- og

sundhedsministeren til at kunne ind-

føre yderligere sundhedsydelser på

apotekerne vil indebære positive

Ingen.

Side 62

konsekvenser for borgernes adgang

til sådanne sundhedsydelser.

Den udvidede adgang til vederlagsfri

udlevering af lægemidler fra syge-

huse, skaber mere fleksibilitet for sy-

gehuspatienter, der fremover ikke

behøver at afhente deres lægemidler

fra sygehusafdelingen, men i stedet

kan få dem leveret til deres hjem, en

medicinboks eller et nærved liggende

apotek.

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen.

Apoteksvæsenet er som udgangspunkt et nationalt anliggende.

Forslaget om rammerne for vederlagsfri udlevering af lægemidler har EU-ret-

lige aspekter. Det følger af artikel 88, stk. 6, i lægemiddeldirektivet, at med-

lemsstaterne skal forbyde industrien at foretage direkte uddeling af lægemidler

til offentligheden i reklameøjemed. Det fremgår af pkt. 46 i præamblen til læ-

gemiddeldirektivet, at gratis uddeling af vareprøver (lægemidler) til offentlighe-

den bør forbydes.

Det følger af lægemiddeldirektivets artikel 86, stk. 1, at reklame for lægemidler

er defineret som enhver form for opsøgende informationsvirksomhed, kun-

desøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering,

udlevering, salg eller forbrug af lægemidler. Definitionen af reklame for læge-

midler er implementeret i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 849 af 29. april 2021

om reklame m.v. for lægemidler til mennesker, som ændret ved bekendtgørelse

nr. 134 af 25. januar 2022.

Den foreslåede § 67 er en implementering af artikel 88, stk. 6, i lægemiddeldi-

rektivet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstem-

melse med EU-retten, og at der ikke er behov for notifikation.

Nej

Er i strid

med de fem

principper for

implementering

af erhvervsret-

tet EU-regule-

ring

Side 63

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det følger af apotekerlovens § 2, stk. 2, at betegnelsen apotek eller betegnelser, hvori apotek ind-

går, er forbeholdt de enheder, der er nævnt i lovens § 1, stk. 2. Det er således kun apoteker og dertil

knyttede veterinærafdelinger, apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medicinudleverings-

steder, der må anvende ordet apotek.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.8.1.

Det foreslås at nyaffatte apotekerlovens

§ 2, stk. 2,

hvorefter betegnelsen apotek eller betegnel-

ser, hvori apotek indgår, er forbeholdt de enheder, der er nævnt i § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3. Forbehol-

det gælder ligeledes for betegnelser eller stavemåder, som på dansk eller andre sprog giver anledning

til at tro, at der handles på eller med en enhed omfattet af § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3.

Forslaget om en nyaffattelse af § 2, stk. 2, vil medføre, at forbuddet om at anvende betegnelsen

apotek eller betegnelser, hvori apotek indgår, også vil gælde for betegnelser og stavemåder, der på

andre sprog end dansk kan give en forbruger anledning til at tro, at der er tale om et apotek.

Med den foreslåede formulering vil det således ikke længere være muligt for andre virksomheder

end apoteker at anvende eksempelvis det engelske

”pharmacy”

eller

”drugstore”

eller det tyske

”apotheke”.

For at undgå, at virksomheder, der ikke forhandler de samme varer som apoteker, om-

fattes af forbuddet, vil den foreslåede formulering henvise til et nyt stk. 3, som undtager virksomhe-

der, der ikke beskæftiger sig med sundhed.

Det foreslås således at indsætte et nyt

stk. 3

i apotekerlovens § 2, hvorefter andre juridiske og fy-

siske personer kan benytte betegnelsen apotek eller betegnelser, hvori apotek indgår, hvis dette ikke

strider imod lovens sundhedsmæssige beskyttelsesformål.

Forslaget om at indsætte dette nye stk. 3 vil medføre, at juridiske eller fysiske personer, der ikke

er omfattet af lovens § 1, stk. 2, ikke må benytte betegnelsen

”apotek”

eller betegnelser og stavemå-

der, der kan forveksles med apotek, når disse sælger- eller rådgiver om varer eller sundhedsydelser,

der også kan forhandles eller ydes på et apotek. Dette gælder i forbindelse med navngivning, skilt-

ning og lignende.

Ved varer, foruden lægemidler, som også kan forhandles på et apotek, henvises til positivlisten i

bilag 1, i bekendtgørelsen om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold, som blandt andet omfat-

ter kosttilskud, medicinsk udstyr, hygiejneartikler og plejeprodukter.

Det foreslåede stk. 3 får ikke virkning for allerede eksisterende juridiske eller fysiske personer,

der før lovens ikrafttræden eksempelvis har etableret en virksomhed med et navn eller lignende,

som ville være omfattet af ovennævnte forbud. Forslaget vil heller ikke berøre juridiske eller fysiske

personer uden for området for apoteksvirksomhed. Det vil således forsat være muligt for eksempel

en restaurant, en bar, en IT-virksomhed eller en betonvirksomhed at benytte ordet apotek i sit

navn.

Side 64

Endeligt foreslås det, at der indsættes et nyt

stk. 4,

i lovens § 2, hvorefter retten til at skilte med

ord som apoteksvarer, apoteksprodukter og lignende er forbeholdt de enheder, der er nævnt i lo-

vens § 1, stk. 2.

Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at det alene er apoteker og apoteksenheder, som må skilte med

apoteksvarer, apoteksprodukter og lignende ord.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 og 4

Det følger af apotekerlovens § 3, at en apoteker ikke må udøve virksomhed som læge, tandlæge

eller dyrlæge. Bestemmelsen er senest affattet ved lov nr. 279 af 6. juni 1984, hvor bestemmelsen

blev videreført fra lov nr. 209 af 11. juni 1954 om apoteksvæsenet, hvor bestemmelsen var blevet

videreført fra lov nr. 107 af 31. marts 1932 om apoteksvæsenet. Det konkrete forbud har således

eksisteret uændret i reguleringen af apotekssektoren siden 1932.

Ifølge bemærkningerne til lovforslag nr. LXXXII, jf. Rigsdagstidende 1931-32, tillæg A, spalte

3512, hvor det gældende forbud først blev fremsat, har bestemmelsen haft til formål at forebygge

misbrug. Det følger imidlertid ikke nærmere af bemærkningerne eller bestemmelsens ordlyd, hvor-

dan forbuddet skal fortolkes, og hvad der udgør virksomhed som læge, tandlæge eller dyrlæge.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2022 på baggrund af en forespørgsel fra Lægemiddelsty-

relsen foretaget en principiel fortolkning af den gældende bestemmelse. Fortolkningen danner

grundlag for den nuværende anvendelse af bestemmelsen. Dette med henblik på at klarlægge retstil-

standen for apoteker, der vil ansætte en læge, tandlæge eller dyrlæge med henblik på udøvelse af de-

res virksomhed under apotekeren.

Den nuværende og historiske ordlyd af forbuddet i apotekerlovens § 3 hænger sammen med den

overordnede struktur for udleveringen af lægemidler i Danmark, hvorefter den, der ordinerer et læ-

gemiddel, ikke må have et økonomisk incitament for den konkrete ordination. Forbuddet fortolkes

derfor generelt og restriktivt.

En apotekerbevilling er samtidig personlig og derfor er apotekerens rettigheder og pligter, der

følger af apotekerloven, personligt forankret hos den konkrete person, der har modtaget apoteker-

bevillingen. Dette ses blandt andet ved, at alle apoteker drives som enkeltmandsvirksomheder. Det

personlige ejerskab og ansvar medfører endvidere, at apotekeren er personlig ansvarlig for sine apo-

teksenheder og for enhedernes personale. Forbuddet i apotekerlovens § 3 er derfor af personlig ka-

rakter for apotekerne og af organisatorisk karakter for de enheder, som apotekerne er ansvarlig for.

Dette indebærer, at en apoteker som udgangspunkt ikke kan indgå som ansvarlig deltager eller

ejer af en virksomhed som udøver læge-, dyrlæge eller tandlægevirksomhed, da apotekeren herigen-

nem vil kunne have en instruktionsbeføjelse i strid med hensynene bag forbuddet.

Apotekerlovens § 3 indeholder ikke i sin nuværende eller historiske form en nærmere afgræns-

ning af, hvad der skal anses for virksomhed som læge, tandlæge eller dyrlæge. Der findes imidlertid i

den øvrige sundhedslovgivning, særligt lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-

faglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, og i lov om dyrlæger, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1523 af 26. oktober 2020, specialregler, der fastsætter læger, tandlæger

Side 65

og dyrlægers beskyttede virksomhedsområder. Afgrænsningen af virksomhedsområdet efter apote-

kerlovens § 3 må derfor ud fra principperne om lex specialis og lex posterior findes i anden lovgiv-

ning.

Det betyder, at en apoteker ikke må ansætte en læge, tandlæge eller dyrlæge til eksempelvis at fo-

retage bedøvelse, anvende receptpligtige lægemidler til behandling, foretage operative indgreb, fore-

tage diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber

–

medmindre det følger af en direkte undtagelse herfor.

Forbuddet medfører også, at en apoteker ikke må ansætte en læge, indgå i en forening med en

læge eller indgå en kontrakt med en læge om foretagelse af vaccinationer på et apotek.

En læge må imidlertid gerne efter aftale med apotekeren anvende et lokale på et apotek med hen-

blik på her at udøve sin virksomhed, herunder vaccination. Det afgørende for forbuddet er, at apo-

tekeren ikke har ejerskab i lægens virksomhed, at der ikke er nogen former for økonomisk interesse,

returkommission eller lignende mellem den ansvarlige, delegerende læge og apotekeren og desuden,

at apotekeren ikke har instruktionsbeføjelse overfor lægen eller lægens eventuelle medhjælp.

Det foreslås, at der i apotekerlovens

§ 3

indsættes et »jf. dog stk. 2-3.«.

Med den foreslåede tilføjelse i apotekerlovens § 3, stk. 1, vil der blive indført en henvisning til en

række modifikationer af bestemmelsen, hvorefter apoteker i et vist omfang får mulighed for at del-

tage i udøvelsen af lægevirksomhed.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

stk. 2,

hvor det præciseres, at uanset § 3, stk. 1, kan

en autoriseret sundhedsperson, som må foretage vaccinationer, foretage vaccination på en apote-

kers apoteksenheder uafhængigt af apotekeren.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at de nuværende rammer for autoriserede sundhedspersoners

mulighed for at tilbyde vaccination på apoteksenheder uden for apotekerens instruktionsbeføjelse

vil fremgå klarere af apotekerloven. Det nye stykke 2 vil således indebære, at den ovenfor nævnte

fortolkning af apotekerlovens § 3 fremgår klarere af lovteksten. Tilføjelsen af det nye stykke vil der-

ved ikke indebære ændringer i måden, hvorpå læger i dag kan anvende apotekslokaler eller apoteks-

personale som medhjælp i forbindelse med en læges vaccinationsvirksomhed, både under og uden-

for offentlige vaccinationsprogrammer.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

stk. 3

i § 3, hvorefter en apoteker alene eller i for-

ening med andre apotekere kan tilbyde vaccination mod sygdomme omfattet af et offentligt vacci-

nationsprogram, jf. sundhedslovens § 158, stk. 2, ved at indgå aftale med en autoriseret sundheds-

person som må foretage vaccination eller med en virksomhed, der har en sådan sundhedsperson

ansat, jf. dog stk. 4.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at apotekerne fremover i et mere selvstændigt omfang vil

kunne deltage i offentlige vaccinationsprogrammer, jf. sundhedsloven § 158, stk. 2. Med udbredel-

sen af apoteker i hele landet vil apotekerne kunne lette adgangen og dermed øge tilslutningen til de

enkelte vaccinationsprogrammer.

Side 66

Med bestemmelsen vil apotekerne i større omfang få en fri organiseringsret, hvorefter en apote-

ker alene eller i forening med andre apotekere kan oprette eller indgå i en virksomhed, der har til

formål at vaccinere, hvor der er en autoriseret sundhedsperson med ret til og ansvar for vaccination

tilknyttet. Den autoriserede sundhedsperson vil efter de almindelige medhjælpsregler på eget ansvar

kunne benytte apotekspersonale som medhjælp efter tilstrækkelig instruktion.

Et apotek vil også kunne indgå en aftale med en virksomhed, som har en autoriseret sundheds-

person tilknyttet, som kan vaccinere efter sundhedslovens § 158, stk. 2, eksempelvis en virksom-

hedsansvarlig læge, med henblik på, at virksomheden tilbyder vaccination under de offentlige vacci-

nationsprogrammer på apotekets enheder. Ved virksomhed forstås tilsvarende foreninger, selskaber

og andre organiseringsformer for juridiske personer.

Med den foreslåede ordning vil en apoteker ligeledes kunne indtræde i ejerskabet af en sådan

virksomhed. Det vil imidlertid fortsat være i strid med apotekerlovens § 3, stk. 1, hvis virksomhe-

den udøver lægeforbeholdt virksomhed uden for de offentlige vaccinationsprogrammer, der er om-

fattet af den foreslåede § 3, stk. 3.

Apotekerne vil herefter selvstændigt for eksempel kunne deltage i de regionale vaccinationsud-

rulninger, som foregår efter de offentlige vaccinationsprogrammer, hvis apoteket har en ansvarlig

sundhedsperson tilknyttet. I givet fald vil apoteket skulle søge eller byde på samme vilkår som andre

private vaccinationsvirksomheder.

Forslaget vil ikke ændre på det sundhedsfaglige ansvar, der gælder i forbindelse med behandlin-

ger, herunder vaccination. Det vil således stadig være den autoriserede sundhedsperson, der vil

skulle ordinere den enkelte vaccine og være ansvarlig for, at vaccinationen sker korrekt. Den fore-

slåede ændring vil således alene medføre ændringer i måden, hvorpå apotekerne kan organisere sig

med en læge med henblik på at tilbyde vaccination på apoteket.

Den foreslåede bestemmelse henviser til en autoriseret sundhedsperson med ret til at udøve vac-

cination, herunder ordinere lægemidler. Det vil betyde, at bestemmelsen også vil finde anvendelse,

hvis det på et senere tidspunkt fastsættes, at andre sundhedspersoner end læger selvstændigt skal

kunne udøve vaccination under offentlige vaccinationsprogrammer.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt

stk. 4

i § 3, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke sygdomme der på et apotek kan tilbydes vac-

cination imod, jf. stk. 2.

Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte

regler om, hvilke sygdomme der på et apotek kan tilbydes vaccination imod, jf. stk. 3.

Det tilsigtes med bemyndigelsen, at indenrigs- og sundhedsministeren administrativt vil kunne

beslutte, hvilke offentlige vaccinationsprogrammer, der på apotekerne skal kunne vaccineres i hen-

hold til. Der vil således kunne være konkrete vaccinationsprogrammer, hvor det ikke på nuværende

tidspunkt vurderes hensigtsmæssigt, at apotekerne deltager i vaccinationsindsatsen, eksempelvis i

børnevaccinationsprogrammet eller dele heraf.

Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren ved planlægningen af de offentlige vaccinati-

onsprogrammer i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og regionerne løbende vil skulle

Side 67

forholde sig til, hvilke vaccinationsprogrammer, apotekerne skal kunne deltage i. Det forudsættes i

denne forbindelse, at indenrigs- og sundhedsministeren vil anvende bemyndigelsen til at undtage

børnevaccinationsprogrammet, som det er indrettet i dag.

Det foreslås desuden at indsætte et nyt

stk. 5

hvorefter Lægemiddelstyrelsen bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om et apoteks ydelse af vaccination, hvis apotekeren indgår aftale om vac-

cination på apoteket, jf. stk. 2 eller 4.

Med den foreslåede bemyndigelse forventes det, at Lægemiddelstyrelsen vil fastsætte de nærmere

faglige rammer for vaccination på apoteker, herunder hvor apotekerne kan indkøbe vacciner, hvor-

dan vaccinerne skal håndteres og opbevares i forhold til øvrige lægemidler og medicinsk udstyr på

apoteket og hvordan apoteket skal indrettes for at sikre, at vaccination sker sundhedsmæssigt for-

svarligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af apotekerlovens § 5, stk. 4, at adgangen for en apoteker til frit at oprette, flytte eller

nedlægge apoteksfilialer inden for en radius af 75 kilometer fra hovedapoteket, jf. § 5, stk. 1, ikke

finder anvendelse for apotekere, der alene driver apoteksvirksomhed online.

Det foreslås, at

§ 5, stk. 4,

nyaffattes, så filialer og veterinærafdelinger der oprettes af apoteker,

som udelukkende driver apoteksvirksomhed online, ikke må have publikumsadgang.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at apoteker med bevilling til udelukkende at drive apo-

teksvirksomhed online på en samme måde som almindelige apoteker vil få mulighed for at oprette

indtil syv filialer inden for en afstand af 75 kilometer fra hovedapoteket.

I lyset af, at onlineapoteker udelukkende må drive apotek online, vil den foreslåede formulering

medføre, at der ikke må være publikumsadgang til filialerne, som det også er tilfældet for hovedapo-

teket. Med den foreslåede ændring vil de øvrige regler, der gælder for frivilligt oprettede filialer i

apotekerloven og forskrifter udstedt i medfør af loven på samme måde gælde for filialer oprettet af

onlineapoteker.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 15, at en bevilling til at drive apotek indebærer pligt

til, at apotekeren yder medicinsamtale til personer med kronisk sygdom efter nærmere regler fastsat

af indenrigs- og sundhedsministeren.

De nærmere regler for udøvelsen af medicinsamtaler er fastsat i bekendtgørelse nr. 924 af 21. juli

2015 om medicinsamtale på apotek. Det følger heraf, at medicinsamtaler alene udøves af farmaceu-

ter eller af apotekeren selv, der også er farmaceut. Afgrænsningen heraf fremgår af bemærkningerne

til det ændringsforslag, hvor rammerne for medicinsamtaler blev foreslået indført i apotekerloven,

jf. Folketingstidende 2014-15, 1. samling, B, betænkning over L 35, side 4.

Side 68

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger

Det foreslås, at det i

§ 11, stk. 1, nr. 15,

indsættes, at medicinsamtaler skal ske ved farmaceuter

eller farmakonomer.

Den foreslåede ændring vil medføre, at farmakonomer fremover også vil kunne tilbyde medicin-

samtaler til personer med kronisk sygdom på samme måde som farmaceuter i dag kan gennemføre

medicinsamtaler.

Rammerne for medicinsamtaler ved farmaceuter er fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren

ved bekendtgørelse. Det forudsættes med ændringen, at indenrigs- og sundhedsministeren vil fast-

sætte tilsvarende regler for farmakonomers afholdelse af medicinsamtaler.

For at sikre, at medicinsamtaler kan afholdes af farmakonomer på samme faglige grundlag som

de afholdes af farmaceuter, forventes det, at indenrigs- og sundhedsministeren vil anvende bemyn-

digelsen til at fastsætte uddannelseskriterier, som den enkelte farmakonom skal opfylde, førend far-

makonomen kan afholde medicinsamtaler med kronikere. Det forventes, at der med forslaget vil

blive udarbejdet et fagligt udkast til sådanne kriterier af Indenrigs- og Sundhedsministeriets faglige

styrelser, herunder i relation til, om tillægsuddannelsen kan gennemføres online.

Forslaget vil også indebære, at farmakonomer på et senere tidspunkt, hvis indenrigs- og

sundhedsministerens beslutter det, vil kunne afholde compliancesamtaler. Det forudsættes i den

forbindelse, at ministeren også vil fastsætte lignende regler om, at en farmakonom skal have gen-

nemført en supplerende uddannelse, der gør farmakonomen i stand til at gennemføre en complian-

cesamtale patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Med forslaget vil indenrigs- og sundhedsministeren skulle sende en senere beslutning om at lade

farmakonomer kunne afholde compliancesamtaler samt rammerne for den supplerende uddannelse

i offentlig høring, så faglige organisationer får mulighed for at fremsætte deres bemærkninger til be-

slutningen.

Såfremt der på et senere tidspunkt sker ændringer i farmakonomernes grunduddannelse, vil in-

denrigs- og sundhedsministeren med den foreslåede ændring kunne fastsætte, at der ikke kræves ef-

teruddannelser for, at farmakonomer kan afholde medicin- og compliancesamtaler. Dette forudsæt-

ter, at grunduddannelsen vil give farmakonomerne den nødvendige faglighed til at kunne afholde

samtalerne patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Til nr. 7

Det følger blandet andet af apotekerlovens § 11, at bevilling til at drive et apotek indebærer pligt

til at forhandle apoteksforbeholdte lægemidler, ikke-apoteksforbeholdte lægemidler og forhandling

og fremskaffelse af magistrelle lægemidler.

Det følger af apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 1, at bevillingen til at drive apotek indebærer ret til

fremstilling af magistrelle lægemidler, jf. dog § 13, stk. 2-4. Apoteker, som ønsker at fremstille magi-

strelle lægemidler, skal give Lægemiddelstyrelsen meddelelse herom, jf. § 12, stk. 1, nr. 1.

Side 69

Apotekerloven regulerer udtømmende, hvilke opgaver og aktiviteter apoteker kan udføre og va-

retage. Der er således på nuværende tidspunkt ikke regler, som giver mulighed for, at et apotek må

fremstille magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapoteker.

Der er heller ikke på nuværende tidspunkt regler, som giver mulighed for, at produktionsapote-

ker må forhandle hjælpestoffer og aktive stoffer til sygehusapoteker og andre produktionsapoteker.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at der i apotekerlovens § 12, stk. 1, indsættes et nyt

nr. 7,

hvorefter apoteker, som

har meddelt Lægemiddelstyrelsen, at de ønsker at fremstille magistrelle lægemidler, jf. § 12, stk. 1,

nr. 1, kan forhandle aktive stoffer og hjælpestoffer til et sygehusapotek og andre apoteker omfattet

af § 12, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede nr. 7 vil indebære, at et privat produktionsapotek omfattet af apotekerlovens §

12, stk. 1, nr. 1, vil kunne forhandle aktive stoffer og hjælpestoffer til andre produktionsapoteker og

sygehusapoteker. Produkterne vil skulle sælges til markedspris.

Det bemærkes, at såfremt et produktionsapotek vil forhandle aktiver stoffer til et sygehusapotek

til brug for fremstilling af markedsførte lægemidler, vil bekendtgørelse nr. 1360 af 18. december

2012 om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stoffer til fremstilling af lægemidler samt

lægemiddellovens regler i kapitel 3 b finde anvendelse.

Det foreslås endvidere, at der i apotekerlovens § 12, stk. 1, indsættes et nyt

nr. 8,

hvorefter apote-

ker, som har meddelt Lægemiddelstyrelsen, at de ønsker at fremstille magistrelle lægemidler, jf. § 12,

stk. 1, nr. 1, kan fremstille magistrelle lægemidler på vegne af et sygehusapotek, jf. dog § 13, stk. 2,

1. pkt., stk. 3 og 5.

Det vil indebære, at et produktionsapotek og et sygehusapotek vil kunne indgå en kontrakt om,

at produktionsapoteket kan fremstille magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapoteket, medmin-

dre der findes et markedsført alternativ eller Lægemiddelstyrelsen af sikkerhedsmæssige grunde har

afslået at udstede markedsføringstilladelse Tilsvarende vil gælde, hvis Lægemiddelstyrelsen har tilba-

gekaldt markedsføringstilladelsen til et lægemiddel med samme aktive indholdsstoffer, der skal

indgå i det magistrelle lægemiddel.

Endvidere vil produktionsapoteket på vegne af sygehusapoteket efter tilladelse fra Lægemiddel-

styrelsen og efter ansøgning fra en læge, i særlige tilfælde kunne fremstille og forhandle et magistrelt

lægemiddel, der er omfattet af apotekerlovens § 13, stk. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 8

Det følger af apotekerlovens § 12, stk. 1, nr. 2, at en bevilling til at drive apotek indebærer en ret

til at udøve servicevirksomhed og afholde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktivite-

ter, som naturligt knytter sig til et apoteks øvrige opgaver.

Side 70

Herudover er der i apotekerlovens § 11, stk. 1, fastsat en række driftsopgaver, herunder sund-

hedsydelser, som apotekerne er forpligtet til at udøve, eksempelvis tilbud om medicinsamtaler,

modtagelse af medicinrester og udstedelse af Schengen-attester (pillepas).

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at der i apotekerlovens § 12 efter stk. 6 indsættes et nyt

stk. 7,

hvorefter indenrigs-

og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om apotekernes mulighed for at udøve øv-

rige sundhedsydelser og om tilskud til sådanne ydelser efter apotekerlovens § 49.

Forslaget vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren får mulighed for at fastsætte en

række yderligere sundhedsydelser, som apotekerne kan tilbyde. Indenrigs- og sundhedsministeren

vil herudover kunne fastsætte regler om, at der skal ydes tilskud til sådanne ydelser i medfør af den

foreslåede formulering af apotekerlovens § 49, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Den foreslåede bemyndi-

gelse skal ses i sammenhæng med apotekerlovens § 13, stk. 1, hvorefter indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren i særlige tilfælde kan give apoteker tilladelse til at udføre opgaver, som ikke er oplistet i

apotekerlovens §§ 11 og 12.

Det forudsættes, at indenrigs- og sundhedsministeren ved anvendelsen af bemyndigelsen til at

fastsætte sundhedsydelser alene fastsætter ydelser, der naturligt knytter sig til et apoteks øvrige op-

gaver, og at opgaverne har en karakter, der er egnet til at fremme folkesundheden. Der vil med be-

myndigelsen således skulle tages højde for de lægemiddelfaglige kompetencer, som befinder sig på

apoteker, og hvordan kompetencerne kan anvendes til yderligere ydelser. Det forventes, at bestem-

melsen blandt andet vil blive udmøntet med fastsættelsen af en række sundhedsydelser på baggrund

af arbejdsgruppen for apotekernes sundhedsydelser, som blev nedsat på baggrund af aftalen om

sundhedsreformen i 2022.

Med bemyndigelsen vil det eksempelvis kunne fastsættes, at apotekerne kan yde telefonisk råd-

givning til plejepersonale og pårørende, der kan aflaste de alment praktiserende læger, eller der vil

kunne fastsættes fornyede rammer for apotekernes compliancesamtaler.

Endelig forudsættes det, at fastsættelsen af nye sundhedsydelser som det klare udgangspunkt skal

ske i sammenhæng med forhandlingerne om apotekernes bruttoavance mellem indenrigs- og

sundhedsministeren og apotekernes brancheorganisation, så der ved fastsættelsen af nye opgaver,

som apotekerne kan udføre og i den forbindelse ved fastsættelsen af eventuelle tilskud, tages højde

for, hvordan sådanne opgaver vil påvirke apotekernes bruttoavanceramme.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der findes i dag ikke en bemyndigelsesbestemmelse om, at indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte nærmere regler om et produktionsapoteks fremstilling af magistrelle lægemidler på

vegne af et sygehusapotek, da der i dag ikke er hjemmel til denne aktivitet.

Det foreslås, at der i

§ 12

indsættes et nyt

stk. 8,

hvor indenrigs- og sundhedsministeren bemyn-

diges til at kunne fastsætte nærmere regler for et produktionsapoteks aktiviteter, herunder kontrakt-

forhold, når apoteket fremstiller magistrelle lægemidler på vegne af et sygehusapotek.

Side 71

Det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren på den baggrund vil ændre bekendtgørelse

nr. 1358 af 18. december 2012 med senere ændringer om fremstilling og indførsel af lægemidler og

mellemprodukter, således at relevante bestemmelser i bekendtgørelsen også vil gælde for et produk-

tionsapoteks magistrelle fremstilling af lægemidler på vegne af et sygehusapotek i medfør af den fo-

reslåede § 12, stk. 1, nr. 8, og § 56, stk. 5, i apotekerloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8 samt pkt. 2.5 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af apotekerlovens § 18, stk. 1, at ledige apoteksbevillinger opslås af Lægemiddelstyrel-

sen på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Efter Lægemiddelstyrelsens praksis vil det af opslaget

blandt andet fremgå, hvornår bevillingen er ledig, hvilket postnummer den ligger i, om den får til-

skud fra staten og om der er nogen distribuerende enheder under apoteket.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.9.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at der i § 18 indsættes et nyt

stk. 4,

hvorefter den afgående apoteker senest på dagen

for opslaget af den ledige apoteksbevilling pålægges at indsende regnskabsoplysninger til Lægemid-

delstyrelsen fra indeværende regnskabsår, de seneste tre forudgående regnskabsår, oplysninger om

antal medarbejdere fordelt på faggrupper, leje- eller ejendomsforhold vedrørende apoteket og dertil

knyttede lokaler for alle apotekets enheder, samt en beskrivelse af apoteket indeholdende øvrige re-

levante oplysninger om apoteket.

Ved regnskabsoplysninger forstås alle oplysninger, som indgår i apotekets årlige apoteksregnska-

ber. Ved oplysninger om leje- og ejendomsforhold vedrørende apotekets lokaler forstås oplysninger

om huslejeforhøjelser og opsigelse af lejemål, ejendomsskatter, ombygninger og flytning.

Ved en beskrivelse af apoteket indeholdende øvrige relevante oplysninger om apoteket, forstås

oplysninger om ledelsen på apoteket, herunder souschef og ledelsesgruppe for eksempel organisati-

onsdiagram, opgavefordeling, herunder eventuelle teams, samarbejdspartnere, herunder grossist og

leverandører, sundhedsydelser, herunder hvilke ydelser apoteket arbejder med, inventar og indret-

ning, herunder apotekets robotter og handicapadgang.

For at sikre, at den udtømmende oplistning i det foreslåede stk. 4 ikke medfører, at andre vigtige

oplysninger om bevillingens økonomiske forhold ikke skal sendes til Lægemiddelstyrelsen, foreslås

det med et nyt

stk. 5,

at Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om, at der skal indsendes yderli-

gere oplysninger til Lægemiddelstyrelsen, såfremt oplysningerne er nødvendige for at give et retvi-

sende billede af bevillingens økonomiske forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Lægemiddelstyrelsen ved bekendtgørelse kan fast-

sætte, at afgående apotekere skal indsende yderligere oplysninger om bevillingen til Lægemiddelsty-

relsen end de oplysninger, der fremgår af det foreslåede stk. 4.

Det forudsættes med bestemmelsen, at Lægemiddelstyrelsen anvender bemyndigelsen til generelt

at fastsætte, hvilke yderligere oplysninger, der skal indsendes i forbindelse med et bevillingsopslag,

Side 72

såfremt det er nødvendigt for at give et retvisende billede af bevillingens økonomiske forhold.

Det foreslås desuden, at der med et nyt

stk. 6

kræves, at den afgående apoteker også skal ind-

sende regnskabsdata fra eventuelt frasolgte filialer eller apoteksudsalg, som den afgående apoteker

har solgt i det indeværende regnskabsår.

Forslaget om at kræve, at den afgående apoteker skal indsende en række økonomiske data om

apoteket senest ved opslaget af den ledige apoteksbevilling vil give Lægemiddelstyrelsen mulighed

for at oplyse den konkrete bevillings økonomiske situation for alle ansøgere til bevillingen.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

stk. 7,

hvorefter regnskabsoplysningerne og øvrige

oplysninger skal indsættes i en skabelon anvist af Lægemiddelstyrelsen og sendes elektronisk til Læ-

gemiddelstyrelsen.

Med forslaget vil økonomiske oplysninger om en apoteksbevilling, der oplås, skulle indberettes

elektronisk af den afgående apoteker til Lægemiddelstyrelsen. Dette vil være på samme måde som

apotekerne allerede i dag skal indberette regnskabsoplysninger.

Endelig foreslås det, at der indsættes et nyt

stk. 8,

hvorefter Lægemiddelstyrelsen i hele den peri-

ode, hvor apoteksbevillingen er opslået efter anmodning, kan udlevere oplysningerne til personer,

der opfylder en af betingelserne i apotekerlovens § 15, stk. 5, nr. 3.

For at sikre, at oplysningerne kun gives til potentielle ansøgere, foreslås det med det nye stk. 8, at

oplysningerne kun kan udleveres til personer, der opfylder en af betingelserne i apotekerlovens §

15, stk. 5, nr. 3.

Det vil sige, at der skal være tale om person, som har bestået en dansk farmaceutisk kandidatek-

samen eller en tilsvarende udenlandsk eksamen. Det forudsættes med forslaget, at Lægemiddelsty-

relsen materielt vil skulle efterprøve om betingelserne er opfyldt inden de økonomiske oplysninger

udleveres.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter apotekerlovens 28, stk. 2, skal uenighed om vilkårene for apoteksovertagelsen mellem den

tiltrædende og den fratrædende apoteker afgøres ved voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse, jf.

apotekerlovens § 68.

Det følger endvidere af apotekerlovens § 28, stk. 3, at spørgsmål om vilkårene for apoteksoverta-

gelse ikke kan indbringes for domstolene, før der er truffet afgørelse ved voldgift, medmindre par-

terne aftaler, at en tvist kan indbringes for domstolene uden at have være behandlet ved voldgift.

Det foreslås, at

§ 28, stk. 2 og 3,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at tvister mellem den tiltrædende og den fratrædende

apoteker ikke længere skal indbringes for voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse, jf. § 68, og skal

ses i sammenhæng med, at voldgiftsnævnet foreslås ophævet.

Side 73

Som en konsekvens heraf vil tvister for apoteksovertagelse skulle behandles efter de almindelige

regler for den civile retspleje, og sådanne tvister vil fremover kunne indbringes direkte for domsto-

lene.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35 og 36, og bemærkningerne hertil og pkt. 2.10. i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af apotekerlovens § 40, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om apo-

tekers åbningstid og vagttjeneste. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 1691 af

18. december 2018 om apotekernes åbningstid og vagttjeneste. I bekendtgørelsen er der fastsat spe-

cifikke åbningstider for de forskellige vagttjenester.

Bekendtgørelsen indeholder ikke mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen kan fravige de fastsatte

vagttjenester. Dette skal særligt ses i lyset af, at de specifikke tidsrum for vagttjenesterne fremgår af

lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingets behandling af lov nr. 1736 af 27. december

2016, jf. nærmere Folketingstidende 2016-2017, A, L 38 som fremsat, side 3 og 10-11.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.7.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at

§ 40

ændres, så det tilføjes, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

regler om, at der kan ske fravigelse af de almindelige vagttjenester.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det bliver muligt for indenrigs- og sundhedsministeren at

fastsætte regler om, at Lægemiddelstyrelsen kan tildele vagttjeneste efter mellemvarianter, når sær-

lige hensyn taler herfor.

For at sikre forudsigelighed om rammerne for fravigelserne af de almindelige vagttjenester, be-

mærkes det, at det forventes, at indenrigs- og sundhedsministeren i bekendtgørelsen om apoteker-

nes åbningstid og vagttjeneste vil fastsætte to mellemliggende vagtperioder, som Lægemiddelstyrel-

sen vil kunne anvende for at fastsætte en vagttjeneste, der vil være mere proportional med behovet i

lokalområdet, når særlige hensyn taler herfor. Indenrigs- og sundhedsministeren vil imidlertid tillige

med bemyndigelsen kunne fastsætte flere eller færre mellemliggende vagtperioder, hvis det ud fra et

hensyn til lægemiddelforsyningen vurderes mere relevant.

Den foreslåede ændring vil derved gøre det muligt for Lægemiddelstyrelsen at fravige de eksiste-

rende vagttjenester gennem to mellemliggende vagtperioder, når særlige hensyn taler herfor, for

herved at sikre, at de vagttjenester, Lægemiddelstyrelsen tildeler eller påbyder bliver proportionale

med behovet i det pågældende område.

Det er hensigten at både vagttjeneste efter liste A, B og C samt mellemvarianterne vil kunne de-

les af apotekere enten fordi de ansøger om delt vagttjeneste eller fordi Lægemiddelstyrelsen påbyder

apotekerne at deles om vagttjenesten.

Det er hensigten, at apotekerne fortsat alene vil skulle søge om vagttjeneste efter de almindelige

lister (A, B, C og døgnvagt). Hvis en apoteker imidlertid er af den opfattelse, at det pågældendes

Side 74

apotek eller den pågældende filial bør varetage vagttjenesten efter en af mellemvarianterne, kan den

pågældende apoteker eksempelvis fremsende dokumentation for, at apoteket eller filialen ved vare-

tagelsen af en tidligere vagttjeneste har haft et lavt antal receptekspeditioner i vagttjenestens yderti-

mer. Det samme gælder for apotekere, der i fællesskab søger om at dele en vagttjeneste i et byom-

råde.

Det er endvidere hensigten, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse i henhold til

apotekerlovens § 40 også skal omfatte en mulighed for ministeren til at fastsætte nærmere regler

om, at Lægemiddelstyrelsen kan dispensere fra åbningstiderne.

Forslaget om delt vagttjeneste mv. vil kunne imødekomme apotekernes rekrutteringsmæssige ud-

fordringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af apotekerlovens § 45, stk. 1, at størrelsen af de samlede beløb, der udgør apoteker-

nes bruttoavance ved salg af lægemidler og andre varer m. v., herunder reguleringen af disse beløb,

fastsættes ved aftale mellem indenrigs- og sundhedsministeren og apotekernes organisation. Be-

stemmelsen fastsætter de rammer, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren og apotekernes orga-

nisation forhandler en aftale om apotekernes bruttoavance.

I den samlede bruttoavanceramme, som er grundlag for forhandlinger, indregnes apotekernes

fortjeneste ved salg af både lægemidler og frihandelsvarer. Det er således forudsat i bemærknin-

gerne til den gældende § 45, stk. 1, at den samlede ramme for apotekernes indtjening inkluderer

både fortjenesten ved lægemidler og frihandelsavancen, jf. Folketingstidende 1983-84, 2. samling,

tillæg A, spalte 2553.

Denne forudsætning betyder, at indenrigs- og sundhedsministeren og apotekernes brancheorga-

nisation ikke med bruttoavanceaftalen kan aftale særskilte avancerammer for henholdsvis apoteker-

nes salg af lægemidler og frihandelsvarer.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.1.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at der i apotekerlovens § 45, stk. 1, indsættes et nyt

2. pkt.,

hvorefter en aftale om

apotekernes bruttoavance kan indebære, at lægemiddel- og frihandelsavancen opgøres adskilt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren og apotekernes organi-

sation fremover vil kunne indgå en aftale om apotekernes bruttoavanceramme, hvor fortjenesten på

frihandelsvarer helt eller delvist ikke indregnes i den totale bruttoavanceramme, idet frihandelsavan-

cen adskilles fra lægemiddelavancen. Der vil med den foreslåede ændring fortsat kunne indgås en

bruttoavanceaftale, hvor avancen på frihandelsvarer vil indgå i den samlede fastsatte bruttoavancer-

amme.

Med ændringen vil det endvidere, som en del af de enkelte bruttoavanceforhandlinger, kunne af-

tales, at der ikke i den pågældende bruttoavanceaftale skal fastsættes en øvre grænse for apotekernes

salg af frihandelsvarer.

Side 75

Formålet med forslaget er at skabe rammer for, at indenrigs- og sundhedsministeren og apote-

kernes brancheorganisation ved indgåelse af de næste bruttoavanceaftaler får bedre mulighed for at

indgå aftaler, hvor gentagne overskridelser af tidligere bruttoavancerammer tilbagereguleres samti-

dig med, at der skabes større incitament for apotekerne til at fokusere på deres sundhedsfaglige ker-

neopgaver. Hvis den foreslåede ændring ikke gennemføres, vil en tilbageregulering som udgangs-

punkt skulle ske ved at sænke fastkroneavancen på lægemidler. Dette forventes at ville medføre, at

apotekernes fokus i endnu højere grad vedrører salg af frihandelsvarer, hvilket må forventes at

skabe fortsatte avanceoverskridelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Der er etableret en mangeårig praksis, hvorefter den bruttoavanceramme, som aftales mellem in-

denrigs- og sundhedsministeren og apotekernes brancheorganisation efter apotekerlovens § 45, stk.

1, indeholder en række forhold og forudsætninger, som medfører at den samlede bruttoavancer-

amme op- eller nedreguleres i aftaleperioden.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.1.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at der i apotekerlovens § 45 indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter der i en aftale om apo-

tekernes bruttoavance efter stk. 1, i den samlede bruttoavanceramme kan lægges forhold og forud-

sætninger til grund, der såfremt disse forhold og forudsætninger ændres i løbet af aftaleårene med-

fører, at den samlede bruttoavanceramme op- eller nedreguleres.

Med den foreslåede ændring vil den nuværende praksis om at lade forhold og forudsætninger

indgå i bruttoavanceaftalen mellem indenrigs- og sundhedsministeren og apotekernes organisation

klart fremgå af apotekerloven. Det er derfor forventningen, at forhold og forudsætninger vil kunne

indgå i bruttoavanceaftalen, som det hidtil har været tilfældet.

Ved aftaleindgåelsen om apotekernes bruttoavance vil indenrigs- og sundhedsministeren og apo-

tekernes brancheorganisation således kunne aftale, at såfremt visse forhold og forudsætninger, der

var til stede ved aftaleindgåelsen, ændrer sig i løbet af aftaleperioden, vil det medføre en automatisk

op- eller nedregulering af den samlede bruttoavanceramme.

På denne baggrund er det forventningen, at der alene kan indgå forhold og forudsætninger, som

ved aftaletidspunktet ikke vil kunne fastsættes præcist, herunder for eksempel samlet honorering af

udstedelse af Schengenattester (pillepas), udgifter til kortgebyrer og omkostningsbegrundede rabat-

ter på lægemidler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Apotekerlovens kapitel 10 har følgende ordlyd:

”Udligning,

afgift og tilskud”.

Det foreslås at ændre titlen på apotekerlovens

kapitel 10

til:

”Sektorafgift, tillægssektorafgift, fri-

handelsafgift og tilskud”.

Side 76

Ændringen er en konsekvensændring af lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter udligningsordningen

ophæves, og at der nyaffattes en række bestemmelser vedrørende apotekernes indbetaling af afgif-

ter.

Til nr. 15

Det følger af apotekerlovens § 49, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for ud-

ligning af apotekernes indtjeningsgrundlag, og regler om apotekernes indbetaling af afgifter til sta-

ten og for statens udbetaling af tilskud til apotekerne.

Bemyndigelsen i apotekerlovens § 49, er sammen med lignende bemyndigelser i lovens § 52 og §

53, stk. 1, udnyttet ved bekendtgørelse nr. 995 af 28. juni 2023 om beregning af afgift og ydelse af

tilskud til apotekerne m.v. Bekendtgørelsen udstedes efter fast praksis årligt, hvor de gældende be-

løbssatser for det kommende kalenderår angives. Bekendtgørelsen gælder for apotekere, forstået

som personer, der har modtaget en bevilling fra Lægemiddelstyrelsen til at drive et eller flere apote-

ker.

I bekendtgørelsens kapitel 2 er der fastsat nærmere regler for apotekernes udligningsordning.

Det følger således af bekendtgørelsens § 3, at beløbsgrænsen for udligningsordningen udgør

40.213.132 kr. i 2023. Apoteker, hvis omsætning i et kalenderår overstiger den fastsatte beløbs-

grænse, skal betale en omsætningsafgift på 3,6 pct. af differencen mellem beløbsgrænsen og omsæt-

ningen. Tilsvarende tildeles apoteker med en omsætning, der i et kalenderår falder under den fast-

satte beløbsgrænse, et omsætningstilskud på 3,9 pct. af differencen mellem omsætningen og beløbs-

grænsen. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 1 mio. kr.

Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at omsætningen, der danner grundlag for beregningen

af opkrævning af afgift og ydelse af tilskud til apotekerne, opgøres som apotekets omsætning eks-

klusive moms, fratrukket rabatudgifter. Således består beregningsgrundlaget af omsætningen på

apoteksforbeholdte lægemidler, opkrævede dosisekspeditionsgebyrer og opkrævede dosispaknings-

gebyrer. For så vidt angår apotekere, der har bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgifter og

tilskud på grundlag af den samlede omsætning for alle apoteker.

En række nærmere angivne apoteker har efter bekendtgørelsen ikke mulighed for at modtage

omsætningstilskud. Dette skal ses i lyset af, at udligningstilskud er rettet mod de mindre apoteker i

landområderne, hvor det ikke er lige så rentabelt at drive apotek. De konkrete apoteker, der ikke

kan modtage tilskud, er oplistet i bekendtgørelsens bilag 1.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 49,

stk. 1,

at apotekerne betaler sektorafgift,

tillægssektorafgift og frihandelsafgift til staten i overensstemmelse med reglerne i apotekerlovens

kapitel 10.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at der nyaffattes en række bestemmelser vedrørende apotekernes

indbetaling af afgifter.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 49,

stk. 2,

at indenrigs- og sundhedsministe-

ren fastsætter de nærmere regler for apotekernes indbetaling af afgifter til staten og fastsætter regler

for statens udbetaling af tilskud og godtgørelser til apotekerne.

Side 77

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at den eksisterende udligningsordning for apotekssektoren vil

blive ophævet. Der vil herefter ikke længere ske en udligning gennem afgifter fra apoteker, der har

en omsætning over et nærmere fastsat beløb, som finansierer et tilskud til apoteker i landdistrikter,

der omsætter under et tilsvarende grundbeløb.

For at sikre apotekerne i landdistrikter, der opfylder et særligt forsyningsmæssigt behov, forud-

sættes det imidlertid, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om et tilgængelighedstil-

skud til apotekere, der efter Lægemiddelstyrelsens konkrete vurdering opfylder et særligt forsynings-

mæssigt behov.

Tilgængelighedstilskuddet vil som udgangspunkt blive finansieret ved en ny tillægssektorafgift, jf.

lovforslagets § 1, nr. 17. Det forventes, at tildelingen af et nyt tilgængelighedstilskud efter en kon-

kret vurdering frem for en mere automatisk udligningsordning, vil skabe en større gennemsigtighed

i forhold til, hvilke apoteker, der sikrer lægemidlers tilgængelige for borgere i eksempelvis landdi-

strikter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor formålet med

forslaget om at afskaffe udligningsordningen er beskrevet nærmere.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 49,

stk. 3,

at afgifter, der ikke betales rettidigt,

tillægges rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at afgifter der ikke betales rettidigt, vil blive tillagt en rente på

1,3 pct. månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af apotekerlovens gældende § 53, stk. 2,

som af lovtekniske grunde foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af apotekerlovens § 49, § 52 og § 53, stk. 1, en

række bemyndigelser til at fastsætte regler om afgifter for og tilskud til apotekere.

Det følger af bekendtgørelse nr. nr. 995 af 28. juni 2023 om beregning af afgift og ydelse af til-

skud til apotekerne m.v., at apotekerne betaler en sektorafgift på 0,51 procent af omsætningen.

Sektorafgifterne finansierer de tilskud, der gives til apotekernes varetagelse af en række forpligtel-

ser og sundhedsydelser m.v., og en række myndighedsopgaver hos Lægemiddelstyrelsen, der under-

støtter apoteksvæsenet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 og beskrivelsen af gældende ret i lovforslagets

pkt. 2.1.1.2.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50,

stk. 1,

at alle apotekerne betaler en samlet

sektorafgift til Lægemiddelstyrelsen på 192.763.300 kr. årligt. Beløbet pris- og lønreguleres delvist.

Afgiften fordeles på apotekerne i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede om-

sætning, opgjort efter § 50 b.

Side 78

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at apotekerne samlet skal betale en årlig sektorafgift på

192.763.300 kr. Eftersom apotekernes omsætning kan variere meget, anser ministeriet det for hen-

sigtsmæssigt, at afgiften fastsættes ud fra et estimat over de forventede betalinger af tilskud og godt-

gørelser m.v., som afgiften skal anvendes til dækning af.

Af hensyn til den usikkerhed som estimatet er forbundet med er beløbet fastsat lidt højere end

de forventede udgifter. Det er herved indgået i ministeriets vurdering, at der ikke er mulighed for at

opkræve yderligere end det anførte beløb. Beløbet er samtidig forsøgt fastsat, så det ikke er unødigt

højt, da der i givet fald er risiko for, at det kan påvirke apotekernes likviditet negativt.

Tilskud og godtgørelser til påbudte filialer og påbudte apoteksudsalg, til vagtapoteker, til ud-

bringning af medicin, genordination, samt til Pharmakon følger den normale pris- og lønregulering.

Dette indebærer, at det samlede afgiftsbeløb hver år korrigeres forholdsmæssigt på baggrund af den

årlige pris- og lønregulering.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50,

stk. 2,

at afgiften skal anvendes til dæk-

ning af udbetalinger af en række tilskud og godtgørelser, som apotekerne tildeles i henhold til apote-

kerloven og regler udstedt i medfør heraf. Afgiften skal endvidere anvendes til dækning af Læge-

middelstyrelsens omkostninger til midlertidig drift af apoteker, jf. apotekerlovens § 19.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at sektorafgiften skal anvendes til dækning af udbetalinger af en

række tilskud og godtgørelser m.v., som apotekerne tildeles i henhold til apotekerlove og bekendt-

gørelser udstedt i medfør heraf. Afgiften skal således f.eks. anvendes til dækning af udbetalinger af

tilskud til apoteker, der har fået påbud om at oprette eller opretholde en apoteksfilial eller et apo-

teksudsalg samt til dækning af tilskud til apoteker og apoteksfilialer, der har fået påbud om at vare-

tage en vagtordning, jf. apotekerlovens § 7, stk. 3.

Afgiften skal endvidere f.eks. anvendes til dækning af udbetalinger af tilskud til en række af apo-

tekernes sundhedsydelser, herunder apotekernes udarbejdelse af attester i henhold til Schengenkon-

ventionens artikel 75, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 10 samt til dækning af tilskud til apoteker-

nes ekspedition af dosisdispenserede lægemidler m.v.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50,

stk. 3,

at sektorafgiften opkræves ved, at

apotekerne hver måned betaler en foreløbig afgift på 1/12 af beløbet i stk. 1. Den foreløbige afgift

opgøres i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede omsætning. Ved apotekernes

samlede omsætning lægges apotekervæsenets seneste endelige årsopgørelse til grund.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig sektorafgift. Den

foreløbige afgift fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel af den samlede omsætning opgjort i

forhold til apotekervæsenets seneste endelige årsopgørelse. Fastsættelsen af den foreløbige måned-

lige afgift for 2025 vil således ske ud fra de endelige årsopgørelser for 2023.

Side 79

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens

§ 50, stk. 4,

at når apotekernes endelige regn-

skaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foretager Lægemiddelstyrelsen snarest muligt

herefter en endelig opgørelse af udbetalinger af tilskud og godtgørelser m.v. i forhold til de forelø-

bigt opkrævede afgifter samt en endelige opgørelse af apotekernes omsætning.

Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning for

året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte apotek har betalt for meget

i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales beløbet til det pågældende

apotek. Såfremt de foreløbigt opkrævede afgifter overstiger udbetalingerne af tilskud m.v., tilbage-

betales differencen til apotekerne i forhold til det, apotekerne har indbetalt i foreløbig afgift.

Det foreslåede stk. 4 indebærer, at når apotekernes endelige regnskaber foreligger, foretager Læ-

gemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af udbetalinger af tilskud og godtgørelser m.v. i forhold til

de foreløbigt opkrævede afgifter samt en endelige opgørelse af apotekernes omsætning. Såfremt det

enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, efterop-

kræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Apotekerne kan samlet ikke opkræves mere i afgift end det

anførte beløb.

Såfremt det enkelte apotek har betalt for meget i forhold til det pågældende apoteks omsætning

for året, tilbagebetales beløbet til det pågældende apotek. Såfremt de foreløbigt opkrævede afgifter

overstiger udbetalingerne af tilskud m.v., tilbagebetales differencen til apotekerne i forhold til det,

de har indbetalt i foreløbig afgift.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens §

50, stk. 5,

at indenrigs- og sundhedsministe-

ren kan beslutte, at udbetalingerne af tilskud m.v. nedsættes eller bortfalder for at undgå, at det an-

førte beløb overskrides. Beslutning herom meddeles til Danmarks Apotekerforening.

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte, at udbetalin-

gerne af tilskud m.v. nedsættes eller bortfalder for at undgå, at det anførte beløb overskrides. Be-

stemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der ikke kan opkræves mere end det anførte beløb.

Stk. 6.

Ved ihændehaverskifte i årets løb opgøres og afregnes sektorafgiften endeligt for den af-

gående apoteker til den foreløbige afgift for den del af året, hvor apotekeren har drevet apoteket.

Den tiltrædende apoteker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag. Såfremt indehaver-

skiftet sker med udgangen af året, foretager Lægemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af sektoraf-

giften, jf. stk. 4.

Det foreslåede stk. 6 indebærer, at ved ihændehaverskifte af et apotek i løbet af året afregnes sek-

torafgiften endeligt for den afgående apoteker til den foreløbige afgift for den del af året, hvor apo-

tekeren har ejet apoteket. Den tiltrædende apoteker indtræder i den afgående apotekers afgifts-

grundlag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17.

Det foreslås med en ny bestemmelse i apotekerlovens § 50 a,

stk. 1,

at alle apotekere betaler en

samlet tillægssektorafgift til Lægemiddelstyrelsen på 10.000.000 kr. årligt. Afgiften fordeles på apo-

tekerne i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede omsætning.

Side 80

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at der indføres en ny tillægssektorafgift til dækning af udbetalin-

ger af tilskud til apoteker, der varetager et særligt forsyningsmæssigt behov (tilgængelighedstilskud),

jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede apotekerlovs § 49, stk. 2.

Eftersom apotekernes omsætning kan variere meget, anser ministeriet det for mere hensigtsmæs-

sigt, at afgiften fastsættes ud fra et estimat over de forventede udbetalinger af tilskud, som afgiften

skal anvendes til dækning af.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 a,

stk. 2,

at afgiften skal anvendes til dæk-

ning af udbetalinger af tilskud til apoteker, der opfyldet et særligt forsyningsmæssigt behov (tilgæn-

gelighedstilskud).

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at afgiften skal anvendes til dækning af tilskud til apoteker, der

varetager et særligt forsyningsmæssigt behov (tilgængelighedstilskud) efter regler fastsat i medfør

den foreslåede § 49, stk. 2.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 a,

stk. 3,

at tillægssektorafgiften opkræves

ved, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig afgift på 1/12 af det anførte beløb. Den forelø-

bige afgift opgøres i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede omsætning. Ved

apotekernes samlede omsætning lægges apotekervæsenets seneste endelige årsopgørelse til grund.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig tillægssektoraf-

gift. Den foreløbige afgift fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel af den samlede omsætning

opgjort i forhold til apoteksvæsenets seneste endelige årsopgørelse. Fastsættelsen af den foreløbige

månedlige afgift for 2025 vil således ske ud fra de endelige årsopgørelser for 2023.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 a,

stk. 4,

at når apotekernes endelige regn-

skaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foretager Lægemiddelstyrelsen en endelig opgø-

relse af udbetalingerne af tilgængelighedstilskud i forhold til den foreløbigt opkrævede tillægssektor-

afgift.

Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning for

året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte apotek har betalt for meget

i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales beløbet til det pågældende

apotek. Såfremt de foreløbigt opkrævede afgifter overstiger udbetalingerne af tilskud, tilbagebetales

differencen til apotekerne i forhold til det, de har indbetalt i foreløbig afgift.

Det foreslåede stk. 4 indebærer, at der når apotekernes endelige regnskaber foreligger, foretages

der en endelig opgørelse af Lægemiddelstyrelsens udbetalinger af tilskud til apoteker, der varetager

et forsyningsmæssigt behov, i forhold til de foreløbigt opkrævede afgifter samt en endelige opgø-

relse af apotekernes omsætning.

Såfremt det enkelte apotek har betalt for meget i forhold til det pågældende apoteks omsætning

for året, tilbagebetales beløbet til det pågældende apotek. Såfremt de foreløbigt opkrævede afgifter

overstiger udbetalingerne af tilskud, tilbagebetales differencen til apotekerne i forhold til det, de har

Side 81

indbetalt i foreløbig afgift. Såfremt de foreløbigt opkrævede afgifter overstiger udbetalingerne af til-

skud, tilbagebetales differencen til apotekerne i forhold til det, de har indbetalt i foreløbig afgift.

Apotekerne kan samlet ikke opkræves mere i afgift end det anførte beløb.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 a,

stk. 5,

at indenrigs- og sundhedsministe-

ren kan beslutte, at udbetalingerne til tilskud nedsættes eller bortfalder for at undgå, at det anførte

beløb overskrides. Beslutning herom meddeles til Danmarks Apotekerforening.

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte, at betalin-

gerne, jf. stk. 2 nedsættes eller bortfalder for at undgå, at det anførte beløb overskrides. Bestemmel-

sen skal ses i sammenhæng med, at der ikke kan opkræves mere end det beløb, der er anført i stk. 1.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 a,

stk. 6,

at apoteker, som i løbet af året

har modtaget et tilskud for at varetage et forsyningsmæssigt behov (tilgængelighedstilskud), ved den

endelig opgørelse, får tilbagebetalt den foreløbigt opkrævede afgift.

Det foreslåede stk. 6 indebærer, at apoteker, som har modtaget tilskud for at varetage et forsy-

ningsmæssigt behov (tilgængelighedstilskud) ikke skal deltage i finansieringen af tilskuddet og såle-

des bliver friholdt for betalingen heraf.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 a,

stk. 7,

at ved ihændehaverskifte i årets

løb opgøres og afregnes tillægssektorafgiften endeligt for den afgående apoteker til den foreløbige

afgift for den del af året, hvor apotekeren har ejet apoteket. Den tiltrædende apoteker indtræder i

den afgående apotekers afgiftsgrundlag. Såfremt indehaverskiftet sker med udgangen af året, foreta-

ger Lægemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af tillægssektorafgiften, jf. stk. 4.

Det foreslåede stk. 7 indebærer, at ved ihændehaverskifte af et apotek i løbet af året afregnes til-

lægssektorafgiften endeligt for den afgående apoteker til den foreløbige afgift. Den tiltrædende apo-

teker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af apotekerlovens § 49, § 52 og § 53, stk. 1, en

række bemyndigelser til at fastsætte regler om afgifter for og tilskud til apotekere.

Det følger af § 4, i bekendtgørelse nr. 995 af 28. juni 2023, at omsætningen, der danner grundlag

for beregningen af opkrævning af afgift og ydelse af tilskud til apotekerne, opgøres som apotekets

omsætning eksklusive moms, fratrukket rabatudgifter.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at for apoteker, der i medfør af apotekerlovens § 12, stk.

3, er godkendt til etablering af pakkefunktion med henblik på samhandel med dosisdispenserede

lægemidler til andre apoteker, medregnes omsætningen af lægemidler ved sådan samhandel ikke ved

opgørelsen af omsætningen. Dog medregnes det gebyr (dosispakningsgebyr), som apotekere med

pakkefunktion modtager herfor i opgørelse af omsætningen efter stk. 1.

Side 82

Ved forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbrugerne, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1,

nr. 10, medregnes omsætning af dosisdispenserede lægemidler og det gebyr (dosisekspeditionsge-

byr), som apoteker modtager ved udlevering af dosisdispenserede lægemidler, i opgørelse af omsæt-

ning. For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgiften på grund-

lag af den samlede omsætning efter stk. 1-3 for alle apoteker, hvortil apotekeren har bevilling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 og i pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 b,

stk. 1,

at den omsætning, der danner

grundlag for beregningen af sektorafgiften og tillægssektorafgiften, opgøres som apotekets omsæt-

ning, eksklusive apotekets omsætning af lægemidler beregnet til produktionsdyr, rabatudgifter, her-

under betalinger til bestyrere af håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder, og tab på udestående

fordringer, opgjort eksklusive moms.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 b,

stk. 2,

at for apotekere, der i medfør af

apotekerlovens § 12, stk. 3, er godkendt til etablering af pakkefunktion med henblik på samhandel

med dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, medregnes omsætningen af lægemidler ved en

sådan samhandel ikke ved opgørelsen af omsætningen. Dog medregnes det gebyr (dosispakningsge-

byr), som apotekere med pakkefunktion modtager herfor i opgørelsen af omsætningen.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 b,

stk. 3,

at ved forhandling af dosisdi-

spenserede lægemidler til forbrugerne, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 10, medregnes omsætning

af dosisdispenserede lægemidler og det gebyr (dosisekspeditionsgebyr), som apoteker modtager ved

udlevering af dosisdispenserede lægemidler, i opgørelsen af omsætningen.

Det foreslås med bestemmelsens i apotekerlovens § 50 b,

stk. 4,

at for apotekeres, der er meddelt

bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgiften til sektorafgifter på grundlag af den samlede

omsætning for alle apoteker, som apotekeren har bevilling til.

De foreslåede stykker 1-4 indebærer, at omsætningsgrundlaget for sektorafgiften og tillægssektor-

afgiften fastlægges således, at beregningsgrundlaget for sektorafgift og tillægssektorafgift består af

omsætningen på apoteksforbeholdte lægemidler, opkrævede dosisekspeditionsgebyrer og opkræ-

vede dosispakningsgebyrer. For så vidt angår apotekere, der har bevilling til at drive flere apoteker,

beregnes afgifter og tilskud på grundlag af den samlede omsætning for alle apoteker.

Forslaget er en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af apotekerlovens § 49, § 52 og § 53, stk. 1, en

række bemyndigelser til at fastsætte regler om afgifter for og tilskud til apotekere.

Det følger af § 8, i bekendtgørelse nr. 995 af 28. juni 2023 om beregning af afgift og ydelse af til-

skud til apotekerne m.v., at apotekerne betaler en frihandelsafgift på 5,01 procent af omsætningen

af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer).

Side 83

Afgiften anvendes til dækning af Lægemiddelstyrelsens udbetalinger af godtgørelser til apote-

kerne for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger samt godtgørelser for ydelse af medi-

cinsamtaler, som apotekets bruttoomsætning eksklusive moms af andre varer end lægemidler (fri-

handelsvarer).

Det følger af bekendtgørelsens § 7, at den omsætning, der danner grundlag for beregningen af

afgiften opgøres som apotekets bruttoomsætning ekskl. moms af andre varer end lægemidler (fri-

handelsvarer). For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes den i stk.

1 nævnte omsætning på grundlag af den samlede omsætning for de apoteker, hvortil apotekeren har

bevilling.

Det foreslås, at med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 c,

stk. 1,

at alle apotekere betaler en

samlet frihandelsafgift til Lægemiddelstyrelsen på 5,61 procent. Afgiften indfases trinvist over fem

år således, at der i år 2025 betales en afgift på 5,01 procent, i år 2026 betales en afgift på 5,16 pro-

cent., i år 2027 betales en afgift på 5,31 procent, i år 2028 betales en afgift på 5,46 procent og i år

2029 betales en afgift på 5,61 procent. Afgiften fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel af

apotekernes samlede omsætning af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer), opgjort efter § 50

e. Afgiften fordeles på apotekerne i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede

omsætning.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at apotekerne samlet skal betale en årlig frihandelsafgift på 5,61

procent årligt. Afgiften indfases trinvist over 5 år. Der lægges op til en gradvis stigning i frihandels-

afgiften over fem år til finansiering af en gradvis stigning i receptgodtgørelsen fra 1,50 kr. til 1,75 kr.

med henblik på at styrke incitamentet til at fokusere på den sundhedsfaglige opgave.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 c,

stk. 2,

at afgiften skal anvendes til dæk-

ning af Lægemiddelstyrelsens betalinger til godtgørelse af apoteker for ekspedition af receptpligtige

lægemiddelpakninger og udførelse af medicinsamtaler.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at afgiften skal anvendes til dækning af Lægemiddelstyrelsens be-

talinger til godtgørelser af apoteker for ekspedition af receptpligtige lægemiddelpakninger og udfø-

relse af medicinsamtaler.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 c,

stk. 3,

at frihandelsafgiften opkræves

ved, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig afgift på 5,61 (2029-niveau) procent årligt af

1/12 af den årlige omsætning. Den foreløbige afgift opgøres i forhold til det enkelte apoteks andel

af apotekernes samlede omsætning. Ved apotekernes samlede omsætning lægges apotekervæsenets

seneste endelige årsopgørelse til grund.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig frihandelsafgift.

Den foreløbige afgift fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel af den samlede omsætning op-

gjort i forhold til apoteksvæsenets seneste endelige årsopgørelse. Fastsættelsen af den foreløbige

månedlige afgift for 2025 vil således ske ud fra de endelige årsopgørelser for 2023.

Side 84

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 c,

stk. 4,

at når apotekernes endelige regn-

skaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foretager Lægemiddelstyrelsen snarest muligt

herefter en endelig opgørelse af Lægemiddelstyrelsens udbetalinger i forhold til den foreløbigt op-

krævede afgift og apotekernes omsætning af frihandelsvarer.

Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning for

året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte apotek har betalt for meget

i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales beløbet til det pågældende

apotek. Såfremt den foreløbigt opkrævede afgift overstiger udbetalingerne til tilskud, jf. stk. 2 tilba-

gebetales differencen til apotekerne i forhold til det, de har indbetalt i foreløbig afgift.

Det foreslåede stk. 4 indebærer, at når apotekernes endelige regnskaber for året er indsendt til

Lægemiddelstyrelsen, foretager Lægemiddelstyrelsen snarest muligt herefter en endelig opgørelse af

Lægemiddelstyrelsens udbetalinger i forhold til den foreløbigt opkrævede afgift og apotekernes om-

sætning af frihandelsvarer.

Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning for

året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte apotek har betalt for meget

i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales beløbet til det pågældende

apotek. Såfremt den foreløbigt opkrævede afgift overstiger udbetalingerne til tilskud, jf. stk. 2 tilba-

gebetales differencen til apotekerne i forhold til det, de har indbetalt i foreløbig afgift. Apotekerne

kan samlet ikke betale mere end den anførte procentsats.

Det foreslås med bestemmelsen i § 50 c,

stk. 5,

at indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte,

at de nævnte udbetalinger nedsættes eller bortfalder for at undgå, at den anførte procentsats over-

skrides. Beslutning herom meddeles til Danmarks Apotekerforening.

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren kan beslutte, at de nævnte

udbetalinger nedsættes eller bortfalder for at undgå, at det anførte beløb overskrides. Bestemmelsen

skal ses i sammenhæng med, at der ikke kan opkræves mere end det anførte beløb.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 c,

stk. 6,

at ved ihændehaverskifte i årets

løb opgøres og afregnes frihandelsafgiften endeligt for den afgående apoteker til den foreløbige af-

gift for den del af året, hvor apotekerne har ejet apoteket. Den tiltrædende apoteker indtræder i den

afgående apotekers afgiftsgrundlag. Såfremt indehaverskiftet sker med udgangen af året, foretager

Lægemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af frihandelsafgiften, jf. stk. 4.

Det foreslåede stk. 6 indebærer, at ved ihændehaverskifte af et apotek i løbet af året afregnes fri-

handelsafgiften endeligt for den afgående apoteker til den foreløbige afgift. For den del af året, hvor

apotekeren har ejet apoteket. Den nye apoteker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 d,

stk.

1, at apotekerne betaler 1 procent af

omsætningen på andre varer end lægemidler (frihandelsvarer). Afgiften fordeles i forhold til det en-

kelte apoteks andel af apotekernes samlede omsætning af andre varer end lægemidler (frihandelsva-

rer), opgjort efter § 50 e.

Side 85

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 d,

stk. 2,

at afgiften anvendes til dækning

af tilbagereguleringen af den nuværende overskridelse af apotekernes bruttoavanceramme. Når til-

bagereguleringen er afsluttet, opkræves afgiften ikke længere.

De foreslåede stk. 1 og 2 indebærer, at apotekerne som noget nyt opkræves en afgift på 1 pro-

cent af omsætningen med henblik på at tilbageregulere apotekernes samlede overskridelse af brutto-

avancereammen på omkring 0,5 mia. kr.

Det forventes, at dette vil medføre, at overskridelsen tilbagereguleres med cirka 22 mio. kr. årligt

og det forventes, at tilbagereguleringen vil være afsluttet indenfor omkring 20-30 år. Når tilbagere-

guleringen er afsluttet, opkræves afgiften ikke længere.

Tilbagereguleringen har karakter af en indtægt for staten. Midlerne kan imidlertid anvendes til at

finansiere sundhedsydelser hos apotekerne, så apotekerne i højere grad kan aflaste det nære sund-

hedsvæsen.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 d,

stk. 3,

at afgiften opkræves ved, at apo-

tekerne hver måned betaler en foreløbig afgift på 1 procent af 1/12 af den årlige omsætning af fri-

handelsvarer.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at apotekerne hver måned betaler en foreløbig afgift til tilbagere-

guleringen af overskridelsen af bruttoavancerammen. Den foreløbige afgift fordeles i forhold til det

enkelte apoteks andel af den samlede omsætning af frihandelsvarer opgjort i forhold til apoteksvæ-

senets seneste endelige årsopgørelse. Fastsættelsen af den foreløbige månedlige afgift for 2025 vil

således ske ud fra de endelige årsopgørelser for 2023.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 d,

stk. 4,

at når apotekernes endelige regn-

skaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foretager Lægemiddelstyrelsen snarest muligt

herefter en endelig opgørelse af Lægemiddelstyrelsens udbetalinger m.v., jf. stk. 2 i forhold til den

foreløbigt opkrævede afgift, jf. stk. 3 og apotekernes omsætning af frihandelsvarer.

Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning for

året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte apotek har betalt for meget

i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales beløbet til det pågældende

apotek.

Det foreslåede stk. 4 indebærer, at der ved årets afslutning skal foretages en endelig beregning af

afgiften i forhold de foreløbigt opkrævede afgifter i forhold til apotekernes omsætning. På baggrund

af opgørelsen vil Lægemiddelstyrelsen tilbagebetale for meget indbetalt afgift henholdsvis efterop-

kræve for lidt indbetalt afgift. Apotekerne kan dog samlet ikke opkræves mere end 1 procent af om-

sætningen på frihandelsvarer.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 d,

stk. 5,

at ved ihændehaverskifte i årets

løb opgøres og afregnes afgiften endeligt for den afgående apoteker til den foreløbige afgift for den

del af året, hvor apotekeren har ejet apoteket. Den nye apoteker indtræder i den afgående apotekers

afgiftsgrundlag. Såfremt indehaverskiftet sker med udgangen af året, foretager Lægemiddelstyrelsen

en endelig opgørelse af sektorafgiften, jf. stk. 4.

Side 86

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at ved ihændehaverskifte af et apotek i løbet af året afregnes af-

giften endeligt for den afgående apoteker til den foreløbige afgift for den del af året, hvor apoteke-

ren har ejet apoteket. Den nye apoteker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag.

Til nr. 21

Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af apotekerlovens § 49, § 52 og § 53, stk. 1, en

række bemyndigelser til at fastsætte regler om afgifter for og tilskud til apotekere.

Det følger af § 7, i bekendtgørelse nr. nr. 995 af 28. juni 2023 om beregning af afgift og ydelse af

tilskud til apotekerne m.v., at omsætningen, der danner grundlag for beregningen af frihandelsafgif-

ten, opgøres om apoteks bruttoomsætning, eksklusive moms af andre varer end lægemidler (frihan-

delsvarer). For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes den i stk. 1

nævnte omsætning på grundlag af den samlede omsætning for de apoteker, hvortil apotekeren har

bevilling.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 50 e,

stk. 1 og 2,

at den omsætning, der danner

grundlag for beregningen af frihandelsafgiften, opgøres som apotekets bruttoomsætning, eksklusive

moms, af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer). For apotekere, der er meddelt bevilling til at

drive flere apoteker, beregnes omsætningen på grundlag af den samlede omsætning for de apoteker,

hvortil apotekeren har bevilling.

De foreslåede stk. 1 og 2 indebærer, at omsætningsgrundlaget for frihandelsafgiften opgøres som

apoteks bruttoomsætning, eksklusive moms af andre varer end lægemidler (frihandelsvarer). For

apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes omsætningen på grundlag af

den samlede omsætning for de apoteker, hvortil apotekeren har bevilling.

Forslaget indebærer en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Det følger af apotekerlovens § 51, at når ganske særlige forhold taler derfor, kan Lægemiddelsty-

relsen bevilge en apoteker afgiftslempelse eller tilskud for 1 år ad gangen. Lægemiddelstyrelsen kan

fastsætte regler om indhold af og formkrav til apotekeres ansøgning om afgiftslempelse eller tilskud,

herunder at ansøgning skal ske elektronisk.

Det følger af de specielle bemærkninger (lovforslag L 35, fremsat den 9. oktober 2014) til be-

stemmelsen, at et sådant ekstraordinært tilskud sjældent vil kunne ydes, men det vil dog f.eks. kunne

ydes i situationer, hvor en apoteker løser et særligt forsyningsmæssigt behov, eller hvor det er nød-

vendigt at foretage ombygning eller flytning af apoteket for at kunne drive det på en hensigtsmæssig

og tidssvarende måde. Det vil særligt være apotekere, der driver apoteker med et lavt omsætnings-

grundlag, som vil kunne komme i betragtning hertil.

Lægemiddelstyrelsen har i medfør af apotekerlovens § 51, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 1025

af 29. juni 2016 om ekstraordinære tilskud til apotekere. Det fremgår af bekendtgørelsen, at reglerne

retter sig mod apotekere, som driver apotek med et lavt omsætningsgrundlag og ønsker at ansøge

Side 87

om tilskud til flytning eller ombygning, eller som løser et særligt forsyningsmæssigt behov. Der er

også fastsat krav om, at en apoteker skal anmode om tilskud efter § 51, stk. 1, før den pågældende

investering foretages.

Det foreslås, at der i apotekerlovens § 51,

stk. 1

ændres til, at Lægemiddelstyrelsen når ganske

særlige forhold taler for det, efter ansøgning kan bevilge en apoteker, som driver et apotek med et

lavt omsætningsgrundlag og som ønsker at ansøge om tilskud til flytning eller ombygning, afgifts-

lempelse eller ekstraordinært tilskud for 1 år ad gangen.

Det foreslåede stk. 1 indebærer at mulighederne for at give en apoteker afgiftslempelse eller eks-

traordinært tilskud indskrænkes til alene at kunne ske til apotekere, som driver apotek med et lavt

omsætningsgrundlag og ønsker at ansøge om tilskud til flytning eller ombygning, mens apotekere

ikke kan få ekstraordinært tilskud eller afgiftslempelse efter den foreslåede § 51, stk. 1, med henvis-

ning til, at apoteket løser et særligt forsyningsmæssigt behov.

Derimod vil disse apotekere, der opfylder et forsyningsmæssigt behov eventuelt kunne komme i

betragtning til tilgængelighedstilskuddet fastsat i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der i lovforslagets § 49, stk. 2, for-

udsættes indført et tilgængelighedstilskud rettet til apoteker, der opfylder et forsyningsmæssigt be-

hov, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Det foreslås, at apotekerlovens § 51,

stk. 2

ændres til, at Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nær-

mere regler om kravene til ansøgningen, jf. stk. 1, herunder regler om, at ansøgningen skal indgives

elektronisk.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om indhold af og

formkrav til apotekeres ansøgning om afgiftslempelse eller ekstraordinært tilskud, herunder at an-

søgning skal ske elektronisk. Ud over præciseringen af, at bemyndigelsen vedrører ekstraordinært

tilskud eller afgiftslempelse, er bestemmelsen i det væsentlige formuleret som den nugældende be-

myndigelse.

Lægemiddelstyrelsen forventes i medfør heraf at udstede regler, der beskriver de nærmere mulig-

heder for ekstraordinært tilskud eller afgiftslempelse til apotekere, som driver apotek med et lavt

omsætningsgrundlag og som ønsker at ansøge om tilskud til flytning eller ombygning, samt regler

om formkrav, herunder krav om, at en apoteker skal anmode om ekstraordinært tilskud eller afgifts-

lempelse, før den pågældende investering foretages.

Til nr. 23

Efter apotekerlovens § 52 kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler for hvilke beløb,

der danner grundlag for beregningen af afgift fra og tilskud til apotekerne.

Hertil kan indenrigs- og sundhedsministeren efter apotekerlovens § 53, stk. 1, fastsætte regler om

beregning og betaling af afgifter fra og tilskud til apotekerne, herunder at der i årets løb skal betales

foreløbige afgifter og tilskud.

Endelig følger det af apotekerlovens § 53, stk. 2, at afgifter, der ikke betales rettidigt, tillægges en

rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Side 88

Det foreslås, at

§§ 52

ophæves.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 24

Efter apotekerlovens § 55, stk. 1, kan en regions sygehusapotek eller sygehusapoteksfilial levere

lægemidler og andre varer til regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v.,

jf. sundhedslovens § 74, stk. 2, og § 75, stk. 2-4.

En regions sygehusapotek eller sygehusapoteksfilial må således som hovedregel kun levere læge-

midler og andre varer til sygehuse m.v., der tilhører sygehusapotekets eller sygehusapoteksfilialens

ejer, det vil sige regionen. Der findes enkelte undtagelser hertil, jf. apotekerlovens § 55, stk. 2-4.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at der foretages en række ændringer i apotekerlovens

§ 55, stk. 1,

hvorefter »En re-

gions sygehusapotek« ændres til: »Et sygehusapotek«, »regionens egne« ændres til: »offentlige«, og at

»stk. 2-4.« ændres til: »stk. 2-4, jf. dog stk. 3.«

Ændringerne vil medføre, at et sygehusapotek eller sygehusapoteksfilial vil kunne levere læge-

midler og andre varer til offentlige sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v., jf. sund-

hedslovens 74, stk. 2, og § 75, stk. 2-4, både i og udenfor den region, som ejer sygehusapoteket.

Leveranceadgangen vil således ikke være afgrænset til regionens offentlige sygehuse og tilknyt-

tede behandlingsinstitutioner. Formålet med forslaget er således at udvide sygehusapotekernes leve-

ranceadgang. Med forslaget vil et sygehusapotek fortsat ikke kunne levere til private sygehuse.

Det foreslås, at den udvidede leveranceadgang ikke skal gælde for levering af radioaktive læge-

midler, som forsat vil være begrænset af, at indenrigs- og sundhedsministeren tillader ét af regioner-

nes sygehusapoteker at levere radioaktive lægemidler til sygehuse og institutioner omfattet af § 55,

stk. 1, som ikke tilhører sygehusapotekets ejer, jf. den gældende § 55, stk. 3.

Baggrunden herfor er, at det vurderes hensigtsmæssigt, at det fortsat alene er ét sygehusapotek (i

dag Isotop Agenturet, Region Hovedstaden) der efter tilladelse fra indenrigs- og sundhedsministe-

ren kan levere radioaktive lægemidler til alle offentlige sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutio-

ner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25 og 26

Efter apotekerlovens § 55, stk. 1, kan en regions sygehusapotek eller sygehusapoteksfilial levere

lægemidler og andre varer til regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v.,

jf. sundhedslovens § 74, stk. 2, og § 75, stk. 2-4, som definerer sygehuse og behandlingsinstitutio-

ner. Det betyder, at sygehusapoteket kan levere lægemidler og andre varer til afdelingerne på et sy-

gehus og tilknyttede behandlingsinstitutioner.

Side 89

Efter apotekerlovens § 56 a kan sygehusapoteker for offentlige og private virksomheder og insti-

tutioner udføre opgaver, der naturligt og hensigtsmæssigt knytter sig til et sygehusapoteks virksom-

hed. Det fremgår af bemærkningerne til apotekerlovens § 56 a, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg

A, side 7775, at § 56 a udtømmende regulerer de opgaver, der kan varetages af et sygehusapotek,

herunder eksempelvis fremstilling af magistrelle lægemidler, foretagelse af analyser af råvarer til læ-

gemiddelfremstilling m.m. Udlevering af lægemidler direkte til patienter er ikke en opgave, der knyt-

ter sig naturligt til sygehusapotekets virksomhed, og dermed ikke en opgave som sygehusapoteket

kan varetage i medfør af § 56 a.

Der er således på nuværende tidspunkt ikke regler, som giver sygehusapotekerne adgang til, at et

sygehusapotek kan udlevere lægemidler direkte til patienter, der er i sygehusbehandling, og derved

fungere som distributionsled mellem sygehusafdeling og patienten.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at der i apotekerlovens

§ 55

indsættes et nyt

stk. 5,

der giver mulighed for, at et sy-

gehusapotek på vegne af en sygehusafdeling kan udlevere lægemidler direkte til en patient, der er i

sygehusbehandling.

Det foreslåede nye stk. 5 vil betyde, at et sygehusapotek vil kunne fungere som distributionsled

mellem en sygehusafdeling og patient. Den foreslåede hjemmel vil alene give mulighed for, at et sy-

gehusapotek vil kunne indgå en samarbejdsaftale med en sygehusafdeling om, at sygehusapoteket

kan udlevere lægemidler til en patient på vegne af en sygehusafdeling under ledende overlæges an-

svar. En samarbejdsaftale vil også kunne bestå af andre dokumenter som viser, at der er indgået en

aftale mellem sygehusafdelingen og sygehusapoteket om, at sygehusapoteket kan udlevere lægemid-

ler direkte til afdelingens patienter på vegne af afdelingen.

Sygehusapoteket vil eksempelvis kunne indgå en samarbejdsaftale med en afdeling på ethvert of-

fentligt sygehus. Det betyder eksempelvis, at et sygehusapotek vil kunne udlevere lægemidler til en

patient, som er bosiddende i samme region som sygehusapoteket, og som er under behandling på et

sygehus i en anden region, såfremt der foreligger en samarbejdsaftale eller anden aftale mellem det

pågældende sygehusapotek og den pågældende sygehusafdeling, hvor patienten er i behandling. Et

sygehusapotek vil også kunne indgå en aftale med et sygehus, hvor det i aftalen skal være nærmere

defineret, hvilke afdelinger på sygehuset, som sygehusapoteket vil kunne udlevere lægemidler på

vegne af.

Sygehusafdelingen vil fortsat have det fulde behandlingsansvar og informationspligten over for

patienten. Det er den behandlende læge, der i samarbejde med patienten beslutter, hvilken udleve-

ringsmetode der egner sig bedst til patientens situation. Udleveringsmetoderne vil eksempelvis

kunne ske ved personligt fremmøde på sygehuset, ved at patienten afhenter lægemidlerne i en medi-

cinboks på sygehuset, ved at patienten afhenter lægemidlerne på et privat apotek eller via leverance

til patientens bopæl.

Den direkte udlevering fra sygehusapoteket til patienten vil for eksempel kunne anvendes til pati-

enter, der er i et stabilt behandlingsforløb, der blot skal afhente deres sygehusmedicin uden, at pati-

enterne er til kontrol på klinikken, til patienter der er i et ambulant behandlingsforløb, eller til pati-

enter, der er i behandling på et sygehus beliggende langt fra patientens bopæl.

Side 90

Derudover foreslås det, at der i apotekerlovens § 55 indsættes et nyt

stk. 7,

der bemyndiger Læ-

gemiddelstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om et sygehusapoteks udlevering af lægemidler di-

rekte til en patient efter den foreslåede § 55, stk. 5.

Med det foreslåede nye stk. 7 vil Lægemiddelstyrelsen få bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om sygehusapotekernes håndtering af lægemidlerne i forbindelse med udleveringen til patien-

terne. Hensynet bag bemyndigelsen er, at der derved vil kunne fastsættes regler, som vil sikre pati-

entsikkerheden.

Det forventes, at reglerne blandt andet vil regulere forholdene omkring sygehusapotekets ansvar

for korrekt og sikker opbevaring af lægemidlerne for eksempel i medicinbokse, skriftlige procedu-

rer, herunder om forholdsregler der skal sikre, at lægemidlerne udleveres til de rigtige patienter,

samt mærkning og etikettering af lægemidlerne.

Derudover forventes det, at der vil blive fastsat regler om oplæring af personale, tilsyn med over-

holdelse af de fastsatte regler, og regler om forsendelse af lægemidler. Endvidere forventes der at

blive fastsat regler der blandt andet vil regulere forholdende omkring sygehusapotekets ansvar, hvis

sygehusapoteket benytter et privat apotek til at udlevere et sygehuslægemiddel til en konkret patient

på vegne af sygehusafdelingen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Efter apotekerlovens § 56, stk. 5, kan de i apotekerlovens § 56, stk. 1 og 2, nævnte lægemidler og

andre varer forhandles til andre sygehusapoteker.

Efter apotekerlovens § 56, stk. 8, kan et sygehusapotek til brug for de lægemidler, der fremstilles

efter apotekerlovens § 55, stk. 1, sælge udportionerede mængder af aktive stoffer, hjælpestoffer og

emballage til andre sygehusapotekere.

Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til, at sygehusapotekerne kan forhandle andre pro-

dukter end dem, som er omfattet af apotekerlovens § 56, stk. 5 og stk. 8, til andre sygehusapoteker.

Det betyder, at et sygehusapotek i medfør af gældende regler som udgangspunkt kun må indkøbe

lægemidler og andre varer til eget brug og ikke må forhandle de pågældende varer til andre sygehus-

apoteker, medmindre der er tale om produkter omfattet af én af de to nævnte undtagelser i apote-

kerlovens § 56, stk. 5 eller stk. 8.

Der er på nuværende tidspunkt heller ikke hjemmel til, at sygehusapotekerne kan forhandle hjæl-

pestoffer og aktive stoffer til produktionsapoteker. Der er i dag derfor heller ikke en bemyndigelses-

bestemmelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om sygehusapo-

tekernes forhandling af aktive stoffer til produktionsapoteker.

Det foreslås, at der efter apotekerlovens § 55 indsættes en ny

§ 55 a.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 55 a,

stk. 1,

at et sygehusapotek kan forhandle

lægemidler, aktive stoffer, hjælpestoffer, mellemprodukter og andre varer til andre sygehusapoteker.

Produkterne vil skulle sælges til markedspris.

Side 91

Formålet med bestemmelsen er at regulere sygehusapotekernes mulighed for samhandel af en

række produkter, og sygehusapotekernes mulighed for at lagerholde på vegne af hinanden.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at sygehusapotekerne vil kunne købe og sælge lægemidler, mel-

lemprodukter, aktive stoffer, hjælpestoffer, andre råvarer og andre varer mellem hinanden. Ved læ-

gemidler forstås både markedsførte lægemidler, jf. lægemiddellovens § 7, og lægemidler et sygehus-

apotek fremstiller, jf. apotekerlovens § 56, stk. 1 og 2.

Ved mellemprodukter forstås en sammenblanding af aktive stoffer og hjælpestoffer bestemt til

videre forarbejdning til et lægemiddel, jf. lægemiddellovens § 2, nr. 2.

Ved aktive stoffer forstås ethvert stof eller enhver blanding af stoffer, der påtænkes anvendt i

fremstillingen af et lægemiddel, og som ved at indgå i produktionen bliver en aktiv bestanddel af

lægemidlet, der skal udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning med henblik

på at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicinsk diagnose, jf.

lægemiddellovens § 2, nr. 3.

Ved hjælpestoffer forstås enhver bestanddel af et lægemiddel bortset fra det aktive stof og em-

balleringsmaterialerne som defineret af § 2, nr. 4, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 339

af 15. marts 2023.

Ved andre varer forstås varer, der anvendes i sundheds-og sygeplejen på sygehuse, som sygehus-

apotekerne køber til brug for udførsel af sygehusapotekets opgaver. Dette kan for eksempel være

parenteral ernæring, emballage og produkter som er nødvendige i forbindelse med administration af

lægemidler.

Det bemærkes, at ved fremstillingsaktiviteter, for eksempel udportionering eller analyser, forud-

sættes det, at der er indgået en kontrakt mellem de to sygehusapoteker i medfør af § 28 i bekendtgø-

relse nr. 1358 af 18. december 2012 om fremstilling og indførsel af lægemidler og mellemprodukter,

der fastsætter de nærmere regler for god fremstillingspraksis, såkaldt GMP.

Det bemærkes endvidere, at såfremt et sygehusapotek forhandler aktiver stoffer til et andet syge-

husapotek til brug for fremstilling af markedsførte lægemidler, herunder SAD-lægemidler, vil be-

kendtgørelse nr. 1360 af 18. december 2012 om fremstilling, indførsel og distribution af aktive stof-

fer til fremstilling af lægemidler og lægemiddellovens regler i kapitel 3b finde anvendelse. Det vil

blandt andet betyde, at sygehusapoteket vil skulle have en API-registrering, jf. lægemiddellovens §

50 a.

Sygehusapotekerne vil ved forhandling af lægemidler til et andet sygehusapotek skulle overholde

god distributionspraksis, og der vil i medfør af den foreslåede § 55 a, stk. 4, blive fastsat nærmere

regler herom.

Formålet med forslaget er at sikre en mere rationel udnyttelse af sygehusapotekernes indkøb, en

større forsyningssikkerhed og mindre spild af lægemidler. Forslaget vil endvidere kunne give syge-

husapotekerne bedre mulighed for at foretage billigere indkøb og udnytte ressourcerne bedre hos

det enkle sygehusapotek.

Side 92

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 55 a,

stk. 2,

at et sygehusapotek kan udføre

lagerhold af de i den foreslåede § 55 a, stk. 1, nævnte produkter på vegne af andre sygehusapoteker.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at et sygehusapotek kan lagerholde lægemidler, aktive stoffer,

hjælpestoffer, mellemprodukter og andre varer på vegne af andre sygehusapoteker.

Sygehusapotekerne vil skulle overholde god distributionspraksis, og der vil i medfør af den fore-

slåede § 55 a, stk. 4, blive fastsat nærmere regler for sygehusapotekernes udlægning af lagerhold i

kontrakt med et andet sygehusapotek.

Ved lagerhold af de nævnte produkter mellem sygehusapotekerne, vil der være tale om distribu-

tion, og sygehusapoteket vil derfor ved lagerhold på vegne af et andet sygehusapotek skulle over-

holde EU-reglerne om god distributionspraksis, som beskrevet ovenfor.

Formålet med forslaget er at bidrage til en bedre udnyttelse af sygehusapotekernes ressourcer og

lagerkapacitet. Alle sygehusapoteker har ikke den samme lagerkapacitet til rådighed. Derudover kan

der i særlige situationer være behov for, at et sygehusapotek øger sit lagerhold for eksempel pga.

forsyningsudfordringer, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at sygehusapotekerne kan udnytte hin-

andens lagerkapacitet.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 55 a,

stk. 3,

at et sygehusapotek kan forhandle

aktive stoffer og hjælpestoffer til et apotek, der fremstiller magistrelle lægemidler, jf. apotekerlovens

§ 12, stk. 1, nr. 1.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at sygehusapotekerne vil kunne sælge aktive stoffer og hjælpe-

stoffer til produktionsapoteker. Forhandlingen skal ske til markedspris.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 55,

stk. 4,

at indenrigs- og sundhedsministe-

ren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om sygehusapotekernes forhandling og lagerhold af

produkter omfattet af den foreslåede § 55 a, stk. 1 og 2.

Hensynet bag bemyndigelsen til indenrigs- og sundhedsministeren er at sikre mulighed for, at der

kan fastsættes regler, som nærmere sikrer patientsikkerheden og god distributionspraksis med hen-

blik på sikring af lægemidlernes kvalitet.

Ved forhandling af lægemidler mellem sygehusapotekerne, vil der være tale om distribution, som

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om opret-

telse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (herefter: lægemiddeldirektivet). Sy-

gehusapoteket vil derfor ved distribution heraf skulle overholde EU-reglerne om god distributions-

praksis for lægemidler, såkaldt GDP. Reglerne om god distributionspraksis er blandt andet imple-

menteret i bekendtgørelse nr. 1541 af 18. december 2019 om distribution af lægemidler.

Det forventes på denne baggrund, at indenrigs- og sundhedsministeren vil ændre bekendtgørelse

nr. 1541 af 18. december 2019 om distribution af lægemidler, således at bekendtgørelsen også gøres

gældende for forhandling og lagerhold af lægemidler, som vil kunne finde sted mellem sygehusapo-

tekerne i medfør af den foreslåede § 55 a, stk. 1 og 2, i apotekerloven. Det forventes, at reglerne

blandt andet vil regulere krav til et sygehusapoteks lagerhold på vegne af et andet sygehusapotek,

Side 93

krav om kvalitetssikringssystem, modtagelse og levering, lokaler og udstyr samt reklamationer og

tilbagekaldelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Efter apotekerlovens § 56, stk. 1, nr. 3, kan sygehusapoteker fremstille lægemidler, der inden den

1. januar 1985 er registreret i henhold til § 15 i lov om lægemidler til fremstilling på sygehusapotek.

Henvisningen til § 15 i lov om lægemidler er en henvisning til den tidligere gældende § 15 i lov

nr. 327 af 26. juni 1975 om lægemidler, hvor der var fastsat regler om, hvilket betingelser en farma-

ceutisk specialitet skulle opfylde for at blive registreret.

§ 15 i lov nr. 327 af 26. juni 1975 om lægemidler, blev ikke videreført i lov nr. 1180 af 12. decem-

ber 2005, som ophæver lov nr. 327 af 26. juni 1975. Det betyder, at henvisningen i apotekerlovens §

56, stk. 1, nr. 3, til lægemiddellovens § 15 ikke er korrekt, idet § 15 i den nugældende lov om læge-

midler ikke omhandler registreringsretten for de farmaceutiske specialiteter, i dag kaldet SAD-læge-

midler.

Det foreslås på den baggrund at præcisere

§ 56, stk. 1, nr. 3,

så der i stedet henvises til § 15 i lov

nr. 327 af 26. juni 1975 om lægemidler.

Den foreslåede ændring af apotekerlovens § 56 stk. 1, nr. 3, vil videreføre gældende ret, og er

alene af lovteknisk karakter. Det er således ikke hensigten at ændre den gældende retstilstand.

Til nr. 29

Efter apotekerlovens § 56, stk. 5, kan de i apotekerlovens § 56, stk. 1 og 2, nævnte lægemidler og

andre varer forhandles til andre sygehusapoteker.

Efter apotekerlovens § 56, stk. 1, nr. 1, kan sygehusapoteker fremstille magistrelle lægemidler.

Apotekerloven regulerer udtømmende hvilke opgaver og aktiviteter sygehusapoteker kan udføre

og varetage. Der er således på nuværende tidspunkt ikke regler, som giver mulighed for, at et syge-

husapotek kan lade et produktionsapotek fremstille magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapo-

teket.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.5.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at

§ 56, stk. 5,

nyaffattes, så det fremgår, at et sygehusapotek kan indgå kontrakt

med et apotek, som har meddelt Lægemiddelstyrelsen, at de ønsker at fremstille magistrelle læge-

midler, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, om, at et apotek kan fremstille magistrelle lægemidler på vegne af syge-

husapoteket.«

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 20, hvor det foreslås, at et

sygehusapotek kan forhandle lægemidler, aktive stoffer, hjælpestoffer, andre råvarer, mellempro-

Side 94

dukter og andre varer til andre sygehusapoteker. Sygehusapotekernes mulighed for samhandel ved-

rørende de i apotekerlovens § 56, stk. 1 og 2, nævnte lægemidler vil i stedet være reguleret af den

foreslåede § 55 a, stk. 1.

Den nye affattelse af § 56, stk. 5, vil betyde, at et sygehusapotek vil kunne indgå kontrakt med et

produktionsapotek om, at apoteket vil kunne fremstille magistrelle lægemidler på vegne af sygehus-

apoteket. Det betyder, at der vil skulle indgås en kontrakt mellem sygehusapoteket og et privat pro-

duktionsapotek om fremstilling af magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapoteket. De nærmere

regler for dette kontraktforhold vil blive fastsat i en bekendtgørelse, jf. den foreslåede § 56, stk. 8, i

apotekerloven.

Ved magistrelle lægemidler forstås de lægemidler, som et sygehusapotek kan fremstille, jf. apote-

kerlovens § 56, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 30

Efter apotekerlovens § 56, stk. 8, kan et sygehusapotek til brug for de lægemidler, der fremstilles

efter apotekerlovens § 55, stk. 1, sælge udportionerede mængder af aktive stoffer, hjælpestoffer og

emballage til andre sygehusapotekere.

Der er i dag ikke en bemyndigelsesbestemmelse til at indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om produktionsapotekers fremstilling af magistrelle lægemidler på vegne af

sygehusapoteker, da der i dag ikke er hjemmel til denne aktivitet.

Det foreslås, at

§ 56, stk. 8,

nyaffattes med en bemyndigelse, hvorefter indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om et sygehusapoteks kontraktindgåelse med et apotek om

fremstilling af magistrelle lægemidler på vegne af sygehusapoteket, jf. stk. 5.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 20, hvor det foreslås, at et

sygehusapotek kan forhandle lægemidler, aktive stoffer, hjælpestoffer, andre råvarer, mellempro-

dukter og andre vare til andre sygehusapoteker. Sygehusapotekernes muligheder for samhandel med

aktive stoffer, hjælpestoffer og emballage vil med forslaget i stedet være reguleret af den foreslåede

§ 55 a, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26, og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af

de foreslåede regler for sygehusapotekernes muligheder for samhandel.

Til nr. 31

Efter apotekerlovens § 56 a, stk. 1, kan sygehusapoteker for offentlige og private virksomheder

og institutioner udføre opgaver, der naturligt og hensigtsmæssigt knytter sig til et sygehusapoteks

virksomhed. Sygehusapoteker kan dog ikke forhandle dosisdispenserede lægemidler til private apo-

teker beregnet til navngivne forbrugere, jf. § 11, stk. 1, nr. 11, og § 12, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås, at i

§ 56 a, stk. 1,

indsættes et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter sygehusapoteker

kan få udført opgaver af andre sygehusapoteker.

Side 95

Forslaget vil betyde, at et sygehusapotek kan få udført opgaver af andre sygehusapoteker, der na-

turligt og hensigtsmæssigt knytter sig til sygehusapotekets virksomhed.

Et sygehusapotek vil eksem-

pelvis kunne anmode et andet sygehusapotek at foretage analyse af råvarer til lægemiddelfremstil-

ling, herunder emballage, og af færdigt fremstillede lægemidler.

Der henvises til § 1, nr. 1, i lov nr. 472 af 31. maj 2000 om ændring af lov om lægemidler for en

nærmere uddybning af, hvilke opgaver der er omfattet af § 56 a i apotekerloven.

Med forslaget vil det være en betingelse, at der betales for ydelsen. Prisen for ydelsen vil mindst

skulle dække omkostningerne ved at udføre den enkelte opgave. Varetagelsen af opgaven vil endvi-

dere kunne skulle kunne ske inden for sygehusapotekets eksisterende kapacitet.

Påtager et sygehusapotek sig at udføre en opgave for et andet sygehusapotek, som sygehusapote-

ket kun vil kunne udføre, hvis den var i besiddelse af en virksomhedstilladelse fra Lægemiddelstyrel-

sen efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, kræver sygehusapotekets udførelse af opgaven også Læge-

middelstyrelsens tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1.

Det bemærkes, at sygehusapotekerne i medfør af gældende ret allerede har hjemmel til at an-

mode et andet sygehusapotek om at udføre opgaver omfattet af § 56 a på vegne af denne. Formålet

med lovforslaget § 1, nr. 23, er således alene, at der indsættes en klar og præcis hjemmel til, at et sy-

gehusapotek af andre sygehusapoteker vil kunne få udført opgaver omfattet af apotekerlovens § 56

a, der naturligt og hensigtsmæssigt knytter sig til sygehusapotekets virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Efter apotekerlovens § 57, stk. 1, tillægger indenrigs- og sundhedsministeren registreringsretten

til de lægemidler, der er optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsregister i henhold til § 49, stk. 2, i

lov om lægemidler, og som ifølge registreringen fremstilles på sygehusapotek, til sygehusapoteker-

nes ejere eller en organisation, der repræsenterer disse.

Lægemiddellovens § 49 var en overgangsbestemmelse, jf. lov nr. 327 af 26. juni 1975, hvor det

fremgik, at lægemidler, som var omfattet af § 11, stk. 1, i lov om lægemidler, og som uden at være

registreret og var i handelen den 1. januar 1976, skulle søges optaget i Sundhedsstyrelsens speciali-

tetsregister inden 1. juli 1976.

Det fremgik endvidere af § 49, stk. 2, i den daværende lov om lægemidler, at de nævnte lægemid-

ler skulle optages uden prøvelse og uden betaling af ansøgningsafgift i specialitetsregisteret, såfremt

de var optaget i de ved lovens ikrafttræden gældende udgaver af de officielle monografisamlinger.

Sundhedsstyrelsen kunne i særlige tilfælde tillade, at andre lægemidler kunne optages uden prøvelse

og uden betaling af ansøgningsafgift.

Det fremgår af bemærkningerne til § 49 i den daværende lov om lægemidler, jf. Folketingsti-

dende 1974-75, 2. samling, tillæg A, L 49, spalte 843, at bestemmelsen muliggjorde, at en række læ-

gemidler, som var i handelen på tidspunktet for lovens vedtagelse som ikke-specialiteter, men som

blev omfattet af den nye specialitetsdefinition, inden for et halvt år kunne optages i specialitetsregi-

stret uden prøvelse og uden betaling af ansøgningsafgift. Lægemidler optaget i Sundhedsstyrelsens

Side 96

specialitetsregister blev i 1984 tildelt markedsføringstilladelser i forbindelse med en overgangsord-

ning, jf. § 56 i lov nr. 279 af 6. juni 1984.

Overgangsbestemmelsen § 49 i lov nr. 327 af 26. juni 1975 om lægemidler, blev ikke videreført i

lov nr. 1180 af 12. december 2005, som ophæver lov nr. 327 af 26. juni 1975. Det betyder, at hen-

visningen i apotekerlovens § 57, stk. 1, til lægemiddellovens § 49 ikke er korrekt, idet § 49 i den nu-

gældende lov om lægemidler ikke omhandler lægemidler optaget i Sundhedsstyrelsens specialitetsre-

gister.

Det foreslås på den baggrund, at præcisere i

§ 57, stk. 1,

så det fremgår, at der henvises til § 49,

stk. 2, i lov nr. 327 af 26. juni 1975 om lægemidler.

Den foreslåede ændring af apotekerlovens § 57, stk. 1, vil videreføre gældende ret, og er alene af

lovteknisk karakter. Det er således ikke formålet med lovforslagets § 1, nr. 25, at ændre den gæl-

dende retstilstand.

Til nr. 33

Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af apotekerlovens § 49, § 52 og § 53, stk. 1, en

række bemyndigelser til at fastsætte regler om opkrævning af afgifter hos apotekerne og tildeling af

tilskud til apotekere.

Det følger af § 5, i bekendtgørelse nr. 995 af 28. juni 2023 om beregning af afgift og ydelse af til-

skud til apotekerne m.v., at apotekerne betaler en pensionsafgift på 1,31 pct. omsætningen. Pensi-

onsafgiften anvendes til dækning af Lægemiddelstyrelsens betalinger til apotekervæsenets pensions-

ordning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 og til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63,

stk. 1,

at de institutioner og organisatio-

ner, hvor personer omfattet af § 62, stk. 1, nr. 2, er ansat, betaler en afgift til dækning af statens

pensionsforpligtelse. Afgiften fastsættes til et beløb svarende til 15 pct. af den pensionsgivende løn

for en farmaceut i staten med 12 års anciennitet.

Det foreslåede stk. 1 indebærer en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63,

stk. 2,

at apotekerne til Lægemiddelstyrel-

sen betaler en samlet pensionsafgift på 201.000.000 kr. årligt til dækning af den del af statens pensi-

onsforpligtelse, der ikke dækkes ind gennem den afgift, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1. Afgif-

ten fordeles i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede omsætning, jf. apoteker-

lovens § 63 a.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at der fastsættes et fast beløb på 201.000.000 kr. årligt til dæk-

ning af Lægemiddelstyrelsens betalinger til apotekervæsenets pensionsordning. Eftersom apoteker-

nes omsætning kan variere meget, anser ministeriet det for hensigtsmæssigt, at afgiften fastsættes ud

fra et estimat over de forventede pensionsbetalinger, som afgiften skal anvendes til dækning af.

Side 97

Det forslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63,

stk. 3,

at afgiften opkræves ved, at apote-

kerne hver måned betaler en foreløbig afgift på 1/12 af det nævnte beløb. Den foreløbige afgift op-

gøres i forhold til det enkelte apoteks andel af apotekernes samlede omsætning, som opgjort efter §

63 a. Apotekervæsenets seneste endelige årsopgørelse lægges til grund for beregningen.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63,

stk. 4,

at når apotekernes endelige regn-

skaber for året er indsendt til Lægemiddelstyrelsen, foretager Lægemiddelstyrelsen snarest muligt

herefter en endelig opgørelse af Lægemiddelstyrelsens pensionsbetalinger, jf. bestemmelsens stk. 2 i

forhold til den foreløbigt opkrævede afgift og apotekernes omsætning.

Såfremt det enkelte apotek har betalt for lidt i forhold til det pågældende apoteks omsætning for

året, efteropkræves beløbet af Lægemiddelstyrelsen. Såfremt det enkelte apotek har betalt for meget

i forhold til det pågældende apoteks omsætning for året, tilbagebetales beløbet til det pågældende

apotek. Såfremt den foreløbigt opkrævede afgift overstiger udbetalingerne til dækning af statens

pensionsforpligtelse, jf. stk. 2, tilbagebetales differencen til apotekerne i forhold til det, de har ind-

betalt i foreløbig afgift.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63,

stk. 5,

at Indenrigs- og sundhedsministe-

ren kan beslutte, at pensionsbetalingerne nedsættes eller bortfalder af hensyn til, at det anførte be-

løb ikke overskrides. Beslutning herom meddeles til Danmarks Apotekerforening.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63,

stk. 6,

at ved ihændehaverskifte i årets løb

opgøres og afregnes pensionsafgiften endeligt for den afgående apoteker til det beløb, der er fastsat

som den foreløbige afgift for den del af året, hvor den afgående apoteker ejer apoteket. Den nye

apoteker indtræder i den afgående apotekers afgiftsgrundlag. Såfremt indehaverskiftet sker med ud-

gangen af året, foretager Lægemiddelstyrelsen en endelig opgørelse af sektorafgiften, jf. stk. 4.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63,

stk. 7,

at Indenrigs- og Sundhedsministe-

ren fastsætter de nærmere regler for apotekernes indbetaling af pensionsafgifter til staten.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 og bemærkningerne hertil og pkt. 2.1. i lovforsla-

gets almindelige bemærkningerne.

Til nr. 34

Indenrigs- og sundhedsministeren har i medfør af apotekerlovens § 49, § 52 og § 53, stk. 1, en

række bemyndigelser til at fastsætte regler om afgifter for og tilskud til apotekere.

Det følger af § 4, i bekendtgørelse nr. 995 af 28. juni 2023, at omsætningen, der danner grundlag

for beregningen af pensionsafgiften, opgøres som apotekets omsætning af lægemidler beregnet til

produktionsdyr, rabatudgifter, herunder betalinger til bestyrere af håndkøbsudsalg og medicinudle-

veringssteder, jf. kapitel 7 i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler, og

tab på udestående fordringer, opgjort eksklusive moms.

For apoteker, der i medfør af apotekerlovens § 12, stk. 3, er godkendt til etablering af pakkefunk-

tion med henblik på samhandel med dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, medregnes

omsætningen af lægemidler ved sådan samhandel ikke ved opgørelse af omsætningen efter stk. 1.

Dog medregnes det gebyr (dosispakningsgebyr), som apotekere med pakkefunktion modtager her-

for i opgørelse af omsætningen.

Side 98

Ved forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbrugerne, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1,

nr. 10, medregnes omsætning af dosisdispenserede lægemidler og det gebyr (dosisekspeditionsge-

byr), som apoteker modtager ved udlevering af dosisdispenserede lægemidler, i opgørelse af omsæt-

ning efter stk. 1.

For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgiften til Apoteker-

væsenets Pensionsordning og sektorafgifter på grundlag af den samlede omsætning for alle apote-

ker, hvortil apotekeren har bevilling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 og til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.1.2. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63 a,

stk. 1,

at den omsætning, der danner

grundlag for beregningen af pensionsafgiften, opgøres som apotekets omsætning, eksklusive apote-

kets omsætning af lægemidler beregnet til produktionsdyr, rabatudgifter, herunder betalinger til be-

styrere af håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder, og tab på udestående fordringer, opgjort

eksklusive moms.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63 a,

stk. 2,

at for apotekere, der i medfør af

apotekerlovens § 12, stk. 3, er godkendt til etablering af pakkefunktion med henblik på samhandel

med dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, medregnes omsætningen af lægemidler ved en

sådan samhandel ikke ved opgørelsen af omsætningen. Dog medregnes det gebyr (dosispakningsge-

byr), som apotekere med pakkefunktion modtager herfor i opgørelsen af omsætningen.

Det foreslås med bestemmelsen i apotekerlovens § 63 a,

stk. 3,

at ved forhandling af dosisdispen-

serede lægemidler til forbrugerne, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 10, medregnes omsætning af

dosisdispenserede lægemidler og det gebyr (dosisekspeditionsgebyr), som apoteker modtager ved

udlevering af dosisdispenserede lægemidler, i opgørelsen af omsætningen.

Det foreslås med bestemmelsens i apotekerlovens § 63 a,

stk. 4,

at for apotekeres, der er meddelt

bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgiften til sektorafgifter på grundlag af den samlede

omsætning for alle apoteker, som apotekeren har bevilling til.

De foreslåede stykker 1-4 indebærer, at omsætningsgrundlaget for pensionsafgiften fastlægges

således, at omsætningen på apoteksforbeholdte lægemidler, opkrævede dosisekspeditionsgebyrer og

opkrævede dosispakningsgebyrer. For så vidt angår apotekere, der har bevilling til at drive flere apo-

teker, beregnes afgifter og tilskud på grundlag af den samlede omsætning for alle apoteker.

Forslaget indebærer en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 35 og 36

Det følger af apotekerlovens § 68, stk. 1, at voldgiftsnævnet om apotekerovertagelse træffer afgø-

relser i sager om uenighed i vilkårene for apoteksovertagelse, som fremgår af lovens kapitel 5. Det

fremgår videre af bestemmelsen, at nævnet fastsætter fordelingen af en sags omkostninger mellem

parterne.

Side 99

Det fremgår af apotekerlovens § 68, stk. 2, at voldgiftsnævnet består af tre uvildige medlemmer,

der beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for fire år ad gangen. Hertil tiltrædes nævnet af

en repræsentant udvalgt af hver af parterne, og der beskikkes en stedfortræder for hvert medlem

efter samme regler som for beskikkelse af medlemmer.

Endelig følger det af § 68, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte en forret-

ningsorden for nævnet.

Det følger herudover af § 69, stk. 1, at straffelovens § 152 finder anvendelse for medlemmer og

stedfortrædere i voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse, sagkyndige der afgiver erklæringer til næv-

net, repræsentanter for parterne med en sag for nævnet, medhjælpere for personer tidligere nævnte

personer og endelig for forfremmelseskonsulenter i Forfremmelsesrådet, jf. § 67.

Det foreslås, at

§ 68

ophæves.

Det foreslås endvidere, at »:« i

§ 69, stk. 1,

ændres til: »konsulenter, der er nævnt i § 67.« og at §

69, stk. 1,

nr. 1-5,

ophæves.

Forslaget vil indebære, at voldgiftsnævnet for apoteksovertagelse nedlægges. Tvister mellem den

fratrædende og tiltrædende apoteker vil herefter skulle behandles efter de almindelige regler for den

civile retspleje, og vil kunne indbringes direkte for domstolene.

Forslaget vil samtidig medføre en konsekvensrettelse af apotekerlovens § 69, hvorefter der med

forslaget ikke længere vil henvises til at medlemmer, sagkyndige, repræsentanter og medhjælper for

voldgiftsnævnet ikke længere er omfattet straffelovens regler om tavshedspligt.

Med den foreslåede tilpasning vil forfremmelseskonsulenter omfattet af apotekerlovens § 67, der

virker i Forfremmelsesrådet fortsat være underlagt straffelovens regler om tavshedspligt i § 152.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37 og 38

Overtrædelse af reglerne i apotekerloven straffes i udgangspunktet med bøde. Det følger af apo-

tekerlovens § 72, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes

med bøde den, der overtræder de bestemmelser, der er nævnt i § 72, stk. 1, nr. 1.

Det følger endvidere af apotekerlovens § 72, stk. 1, nr. 2, at den der undlader at efterkomme et

påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i en række af lovens bestemmelser, ligeledes straffes

med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås, at apotekerlovens

§ 72, stk. 1, nr. 1,

ændres således, at »§§ 1-3« bliver til: »§ 1, § 2,

stk. 1-2 og 4-5, § 3, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.«, »§ 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og stk. 2« bliver til: »§ 12, stk.

1, nr. 1, 2. pkt., og stk. 3« og endelig at der efter »§ 55, stk. 1«: indsættes » og 6«.

Den foreslåede ændring af § 72, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at det fortsat vil kunne straffes med

bøde, hvis lovens § 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og stk. 2, der bliver stk. 3,

overtrædes.

Side 100

Således vil det kunne straffes med bøde, hvis en anden end en apoteker udøver apoteksvirksom-

hed, eller hvis en apoteker udøver apoteksvirksomhed uden for de fastsatte apoteksenheder i strid

med lovens § 1.

Det vil endvidere kunne straffes med bøde, hvis en person uden apoteksbevilling eller en leder af

et sygehusapotek, betegner sig som apoteker i strid med lovens § 2, stk. 1, eller hvis apoteker og

apoteksfilialer betegnes med et navn, der ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, jf. § 2, stk. 3,

der bliver stk. 4. Apoteker vil forsat kunne straffes for at udøve læge-, tandlæge- eller dyrlægevirk-

somhed, der ikke er omfattet af de nye foreslåede modifikationer til apotekerlovens § 3, stk. 1. En-

delig vil det fortsat kunne straffes med bøde, hvis et apotek ikke opkræver betaling for ydelse af ser-

vicevirksomhed, medmindre der foreligger særlige grunde, jf. lovens § 12, stk. 2, der bliver stk. 5.

Som noget nyt vil den foreslåede bestemmelse medføre, at der også vil kunne straffes med bøde i

de tilfælde, hvor andre juridiske eller fysiske personer anvender ordet apotek eller betegnelser, hvori

ordet apotek indgår, vedrørende en enhed, der ikke er omfattet af lovens § 1, stk. 2. Dette vil gælde

for betegnelser, der på dansk eller andre sprog, giver forbrugeren anledning til at tro at denne hand-

ler på et apotek. Strafbestemmelsen vil ikke gælde, hvis anvendelsen ikke strider mod lovens

sundhedsmæssige beskyttelsesformål, navnlig hvis navnet anvendes af en virksomhed, som ikke be-

skæftiger sig med sundhed. Det vil endvidere blive strafbart at skilte med ord som apoteksvarer,

apoteksprodukter og lignende for alle andre end enheder omfattet af § 1, stk. 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Det vil med den foreslåede bestemmelse endvidere blive strafbart, hvis en apoteker har organise-

ret en vaccination efter den foreslåede § 3, stk. 3, som ikke udføres af en autoriseret sundhedsper-

son eller dennes medhjælp.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Det vil desuden i medfør af den foreslåede ændring af § 71, stk. 1, nr. 1, blive strafbart, hvis et

sygehusapotek på vegne af en sygehusafdeling udleverer et lægemiddel til en patient, der ikke er i

sygehusbehandling, som normalt skal indkøbe lægemidler på de private apoteker. Da sygehusafde-

lingen har ansvaret for udleveringen gennem sygehusapoteker, vil det være afdelingen, der samtidig

vil have strafansvaret.

I praksis vil det være regionerne, der tilrettelægger arbejdet i afdelingen, og det vil derfor være

regionen som juridisk person, der vil kunne blive straffet med bøde, og ikke den enkelte medar-

bejde på afdelingen eller sygehusapoteket.

Det foreslås derudover, at der i apotekerlovens

§ 72, stk. 1, nr. 2,

indsættes »§ 7, stk. 1-5,« efter »§

18, stk. 4-6«.

Den foreslåede ændring af § 72, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at manglende efterlevelse af oplys-

ningspligten i den foreslåede § 18, stk. 4-6, vil kunne straffes med bøde. Hvis en afgående apoteker

således ikke senest på dagen for oplaget af den ledige apoteksbevilling indsender en række regn-

skabsoplysninger til Lægemiddelstyrelsen elektronisk, vil den afgående apoteker kunne straffes med

bøde.

Side 101

Tilsvarende vil gøre sig gældende for økonomiske oplysninger om filialer eller apoteksudsalg, der

er blevet frasolgt inden for det indeværende regnskabsår.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af lægemiddellovens § 67, stk. 1, at der til offentligheden ikke vederlagsfrit må udle-

veres lægemidler til mennesker og dyr, jf. dog stk. 2-4.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.6.1.

Det foreslås, at lægemiddellovens

§ 67, stk. 1,

nyaffattes således, at der til offentligheden ikke ve-

derlagsfrit må udleveres lægemidler i reklameøjemed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der ikke vederlagsfrit må udleveres lægemidler til

offentligheden, hvis det sker i reklameøjemed. Det vil betyde, at det afgørende for, om udleveringen

er i strid med den forslåede § 67, stk. 1, er om udleveringen sker i reklameøjemed.

Dermed vil undtagelserne i stk. 2-4 til den gældende § 67, blive overflødige, og de foreslås der, at

de ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Ved offentligheden forstås enhver, der ikke er læge, tandlæge, farmaceut, sygeplejerske, farmako-

nom, jordemoder, bioanalytiker, klinisk diætist, radiograf, social- og sundhedsassistent eller stude-

rende inden for et af disse fag, jf. § 66, stk. 2, i lov om lægemidler.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1244 af 12. december 2005 om udlevering af lægemiddelprøver i

hvilket omfang, der til de nævnte sundhedspersoner kan ske udlevering af lægemidler til mennesker

i reklameøjemed, og for så vidt angår udlevering af lægemidler til dyr i reklameøjemed følger det af

artikel 119 i forordning 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler (veterinærforordnin-

gen).

Ved lægemidler forstås lægemidler til mennesker, jf. lægemiddellovens § 3, stk. 5, da

”dyr”

ikke

fremgår af ordlyden i den foreslåede § 67, stk. 1. Baggrunden for denne afgrænsning er, at udleve-

ringen af lægemidler til dyr i reklameøjemed er omfattet af veterinærforordningens artikel 119. Det

følger af artikel 119, stk. 8, at veterinærlægemidler ikke må uddeles i reklameøjemed, undtagen som

prøver i små mængder, og det følger af artikel 119, stk. 10, at de i stk. 8 omhandlede prøver skal

være behørigt mærket med angivelse af, at det er prøver, og skal gives direkte til dyrlæger eller andre

personer, der har tilladelse til at uddele sådanne veterinærlægemidler ved sponsorerede arrangemen-

ter, eller af sælgere i forbindelse med deres besøg.

Det følger endvidere af veterinærforordningens artikel 119, stk. 9, at antimikrobielle veterinærlæ-

gemidler ikke må uddeles i reklameøjemed som prøver eller i nogen anden form. Veterinærforord-

ningen finder direkte anvendelse i national ret.

Side 102

Ved reklameøjemed forstås reklame for lægemidler. Reklame for lægemidler er defineret som en-

hver form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der

tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler til mennesker. Defi-

nitionen omfatter dermed alle former for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller

holdningspåvirkning, der har til formål at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af læge-

midler til mennesker.

Det vil bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder arten af den

udøvede virksomhed (aktivitet) og budskabets indhold, om der er tale om reklame for lægemidler.

Vurderingen vil omfatte samtlige relevante omstændigheder i det konkrete tilfælde. Definitionen af

reklame for lægemidler fortolkes bredt i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og hoved-

formålet med reklamereglerne, som er beskyttelse af folkesundheden.

Ved vederlagsfri forstås gratis, men efter en konkret vurdering kan en mindre betaling

–

sam-

menlignet med lægemidlets faktiske pris

–

efter omstændighederne også blive anset for vederlagsfri

udlevering, f.eks. hvis betalingen er af symbolsk betydning, og derfor vil kunne anses for en omgå-

else af den foreslåede regel.

I vurderingen af om lægemidler udleveres vederlagsfrit i reklameøjemed indgår blandt andet. ar-

ten af den udøvede virksomhed (aktivitet), budskabers indhold og andre oplysninger om formålet

med udleveringen. Det kan f.eks. også indgå i vurderingen, om den, der uddeler lægemidlet, er en

virksomhed, organisation eller en person, som har modtaget sponsorater, rabatter, vareprøver eller

på anden måde modtaget nogen økonomisk fordel fra en lægemiddelproducent med henblik på at

kunne udlevere lægemidlet. Det kan i øvrigt også indgå i vurderingen, om produktvalget er frit og

ikke er afgrænset til en specifik producents produkter.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at alle offentlige myndigheder og institutioner

–

uden at skulle ansøge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse hertil

–

vil kunne foretage vederlagsfri ud-

levering af lægemidler til offentligheden såfremt udleveringen ikke sker i reklameøjemed. Det kan

f.eks. være udlevering i behandlingsøjemed eller udlevering med henblik på forebyggelse af sygdom.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes medføre, at virksomheder

–

uden at skulle ansøge Læ-

gemiddelstyrelsen om tilladelse

–

vil kunne foretage vederlagsfri udlevering af lægemidler til offent-

ligheden, såfremt udleveringen ikke sker i reklameøjemed. Det samme gælder organisationer, for-

eninger mv.

Det vurderes, at lægemiddelvirksomheders vederlagsfri uddeling af lægemidler til offentligheden i

langt de fleste tilfælde vil kunne blive anset for reklame, idet definitionen af reklame for lægemidler

er bred og fortolkes bredt i overensstemmelse med ordlyden og hovedformålet med reklamereg-

lerne. En tilknytning til en lægemiddelvirksomhed indgår som en faktor i vurderingen af, om der er

tale om reklame sammen med andre relevante forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære ret til f.eks. at kunne indkøbe, lagerholde og fore-

stå den fysiske udlevering af lægemidlerne, som kan udleveres i andet end reklameøjemed uden at

komme i strid med den foreslåede § 67, stk. 1. Sådanne aktiviteter kræver fortsat en tilladelse efter

lægemiddellovens § 39, stk. 1, medmindre aktiviteten er omfattet af en af undtagelserne i lægemid-

dellovens § 39, stk. 3. Det følger eksempelvis af lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 1, at sygehuse og

Side 103

andre behandlende institutioner må fordele opsplitte og udlevere lægemidler til mennesker og dyr,

som skal bruges i behandlingen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af lægemiddellovens § 67, stk. 2, at kommunalbestyrelsen vederlagsfrit kan udlevere

rygestoplægemidler til offentligheden, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed. Det fremgår af

bestemmelsens stk. 3, at Lægemiddelstyrelsen kan give tilladelse til vederlagsfri udlevering af læge-

midler til mennesker og dyr til offentligheden, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed. Det

fremgår af bestemmelsens stk. 4, at såfremt udlevering ikke sker i reklameøjemed, kan kommuner

og civilsamfundsorganisationer vederlagsfrit udlevere lægemidler omfattet af § 39, stk. 3, nr. 11, og

lægemidler omfattet af regler udstedt i medfør af § 39, stk. 5.

Det foreslås, at lægemiddellovens

§ 67, stk. 2-4,

ophæves.

Baggrunden for forslaget om at ophæve § 67, stk. 2, er, at kommuners mulighed for vederlagsfrit

at udlevere rygestoplægemidler til offentligheden vil være lovlig, hvis udleveringen ikke sker i rekla-

meøjemed, som en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1.

Ligeledes er baggrunden for forslaget om at ophæve § 67, stk. 4, at kommuners og civilsam-

fundsorganisationers mulighed for vederlagsfrit at udlevere lægemidler omfattet af § 39, stk. 3, nr.

11, og lægemidler omfattet af regler udstedt i medfør af § 39, stk. 5, vil være lovlig, hvis udleverin-

gen ikke sker i reklameøjemed, som en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1.

Forslaget vil ikke ændre på, at kommuner fortsat vil skulle have en tilladelse efter lægemiddello-

vens § 39, stk. 1, eller være omfattet af undtagelserne i lovens § 39, stk. 3, hvis kommunen vil ind-

købe, lagerholde og fysisk udlevere rygestoplægemidler. Såfremt kommunerne ikke besidder en tilla-

delse eller er undtaget fra tilladelseskravet, vil kommunerne fortsat efter den foreslåede bestem-

melse kunne afholde borgerens udgifter til rygestoplægemidler, for eksempel ved at et apotek udle-

vere lægemidlet og fakturerer kommunen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Baggrunden for forslaget om at ophæve lægemiddellovens § 67, stk. 3, er, at i medfør af lægemid-

dellovens § 67, stk. 1, er der et forbud mod vederlagsfri udlevering af lægemidler, men Lægemiddel-

styrelsen kan give tilladelse til udleveringen, hvis udleveringen ikke sker i reklameøjemed. Med den

foreslåede ændring af § 67, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, afgrænses bestemmelsen til at omfatte

udlevering i reklameøjemed, og Lægemiddelstyrelsens vil derfor ikke fremadrettet kunne give tilla-

delse til udlevering, der sker i reklameøjemed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af lægemiddellovens § 67, stk. 5, at Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om, i hvil-

ket omfang lægemidler til mennesker og dyr må udleveres vederlagsfrit til de i § 66, stk. 2, nævnte

sundhedspersoner.

Det foreslås, at »til mennesker og dyr« udgår.

Side 104

Det vil betyde, at Lægemiddelstyrelsen fremover vil kunne fastsætte regler om, i hvilket om-

fang lægemidler til mennesker må udleveres vederlagsfrit til de i § 66, stk. 2, nævnte sundhedsperso-

ner.

Bemyndigelsesbestemmelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1244 af 12. december 2005, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 117 af 25. januar 2022 om udlevering af lægemiddelprøver.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at lægemiddelprøver af lægemidler til dyr alene må ud-

leveres i henhold til artikel 119 i forordning 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler.

Veterinærforordningen finder direkte anvendelse i national ret, og det er derfor ikke nødvendigt, at

det i bekendtgørelsen fremgår, at udlevering af lægemiddelprøver skal ske i medfør af artikel 119 i

veterinærforordningen.

Derudover bemærkes det, at dyrlæger ikke er nævnt i lægemiddellovens § 66, stk. 2.

Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt, at lægemiddellovens § 67, stk. 5, afgrænses til læge-

midler til mennesker. Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af retstilstanden.

Det forudsættes, at bekendtgørelse nr. 1244 af 12. december 2005 om lægemiddelprøver vil blive

ændret i overensstemmelse med den foreslåede § 2, nr. 3, således at lægemidler til dyr ikke fremover

vil være omfattet af bekendtgørelsen.

Til § 3

Det foreslås med

§ 3, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Det foreslås endvidere med

§ 3, stk. 2,

at lovforslagets § 1, nr. 12-23 og nr. 33-34 træder i kraft

den 1. januar 2025.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at apotekerne med det senere ikrafttrædelsestidspunkt for dele af

lovforslaget får mulighed for at indrette sig på den ophævede udligningsordning og de justerede af-

gifter m.v.

Det foreslås herudover med

§ 3, stk. 3,

at § 1, nr. 1 og 2, ikke finder anvendelse for juridiske per-

soner eller fysiske personer, der inden ikrafttrædelsen har etableret og indrettet en virksomhed med

et navn eller betegnelse, som ville være omfattet af bestemmelserne.

Herved vil virksomheder, der inden lovens ikrafttræden har indrettet sig efter de gældende regler

om brugen af ord, der knytter sig til apoteker begrebet ikke skulle ændre virksomhedens navn,

selvom navnet ellers ville være omfattet af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Det foreslås med bestemmelsen i

§ 3, stk. 4,

at regler fastsat i medfør af § 67, stk. 5 og 6, i lov om

lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 15. marts 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 67, stk. 2 og 3, i lov om lægemidler.

Side 105

Den foreslåede overgangsregel skyldes forslaget om at ophæve stk. 2-4 i § 67 i lov om lægemid-

ler, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvilket har den konsekvens, at bemyndigelserne i den gældende lovs §

67, stk. 5 og 6, bliver til § 67, stk. 2 og 3.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det følger af apotekerlovens § 80, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den

ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønland-

ske forhold tilsiger.

Det fremgår af lægemiddellovens § 110, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

I overensstemmelse med lovenes nuværende territorialbestemmelser foreslås det med

§ 4,

at lov-

forslaget ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovforslagets § 1 ved kongelig anord-

ning vil kunne sættes i kraft helt eller delvist for Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.

Side 106

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 703 af 26. maj 2023, foretages føl-

gende ændringer:

§ 2.

- - -

Stk. 2.

Betegnelsen apotek eller betegnelser,

hvori apotek indgår, er forbeholdt de enheder,

der er nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 3.

Apoteker og apoteksfilialer skal beteg-

nes med et navn, der er godkendt af Sundheds-

styrelsen.

§ 2, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2. Betegnelsen apotek eller betegnelser,

hvori apotek indgår, er forbeholdt de enheder,

der er nævnt i § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3. Forbe-

holdet gælder ligeledes for betegnelser eller sta-

vemåder, som på dansk eller andre sprog giver

anledning til at tro, at der handles på eller med

en enhed omfattet af § 1, stk. 2, jf. dog stk. 3.«

§ 2

indsættes efter stk. 2 som nye styk-

ker:

»Stk.

Andre juridiske og fysiske personer

kan benytte betegnelsen apotek, herunder be-

tegnelser hvori apotek indgår, hvis dette ikke

strider mod lovens sundhedsmæssige beskyttel-

sesformål.

Stk. 4.

Retten til at skilte med ord som apo-

teksvarer, apoteksprodukter og lignende er for-

beholdt de enheder, som er nævnt i § 1, stk. 2.«

Stk. 3. bliver herefter stk. 5.

§ 3.

Apotekere må ikke udøve virksomhed

som læge, tandlæge eller dyrlæge.

§ 3

indsættes efter »dyrlæge«: », jf. dog

stk. 2-7«.

§ 3

indsættes som

stk. 2-7:

»Stk.

Uanset stk. 1 kan en autoriseret

sundhedsperson, som må foretage vaccination,

tilbyde vaccination på en apotekers apoteksen-

heder uafhængigt af apotekeren.

Stk. 3.

En apoteker kan alene eller i forening

med andre apotekere tilbyde vaccination mod

sygdomme omfattet af et offentligt vaccinati-

onsprogram, jf. sundhedslovens § 158, stk. 2,

ved at indgå aftale med en autoriseret sund-

hedsperson som må foretage vaccination, her-

under med en virksomhed, der har en sådan

sundhedsperson ansat, jf. dog stk. 4.

Side 107

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om, hvilke sygdomme,

der kan tilbydes vaccination mod på et apotek,

jf. stk. 3.

Stk. 7.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte

nærmere regler om apotekeres indretning af lo-

kaler og udstyr på en apoteksenhed, der tilbyder

vaccination, jf. stk. 3 og 5.«

§ 5, stk. 4,

affattes således:

»Stk.

Filialer og veterinærafdelinger som

oprettes af apoteker, der alene driver apoteks-

virksomhed online, må ikke have publikumsad-

gang.«

§ 5.

En apoteker kan inden for en radius af

75 km fra apoteket frit oprette, flytte eller ned-

lægge apoteksfilialer og veterinærafdelinger, jf.

dog stk. 2 og 3 og § 20 a, stk. 1.

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for apo-

tekere, der alene driver apoteksvirksomhed on-

line.

Stk. 5. - -

§ 11.

Bevilling til at drive apotek indebærer

pligt til:

1-14) - - -

15) At yde medicinsamtale til personer med

kronisk sygdom efter nærmere regler fastsat af

sundhedsministeren.

Stk. 2-7.

- - -

§ 12. - - -

Stk. 2-6.

- - -

§ 11, stk. 1, nr. 15,

indsættes efter »medi-

cinsamtale«: »ved farmaceuter eller farmakono-

mer«.

§ 12, stk. 1

indsættes som nr. 7 og 8:

»7) At apoteker, som har meddelt Lægemid-

delstyrelsen, at de ønsker at fremstille magi-

strelle lægemidler, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, kan for-

Side 108

handle aktive stoffer og hjælpestoffer til et syge-

husapotek og andre apoteker omfattet af § 12,

stk. 1, nr. 1.

At apoteker, som har meddelt Lægemid-

delstyrelsen, at de ønsker at fremstille magi-

strelle lægemidler, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, kan

fremstille magistrelle lægemidler på vegne af et

sygehusapotek, jf. dog § 13, stk. 2, 1. pkt., stk. 3

og 5.«

§ 12

indsættes som

stk. 7 og 8:

»Stk.

Indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte regler om apotekernes mulighed

for at udøve øvrige sundhedsydelser, jf. stk. 1,

nr. 2, herunder om ydelse af tilskud til udøvel-

sen af sådanne sundhedsydelser, jf. § 49.

Stk. 8.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om aktiviteter omfattet

af § 12, stk. 1, nr. 8.«

§ 18. - - -

Stk. 2-3. - - -

§ 18

indsættes som

stk. 4-8:

»Stk.

Den afgående apoteker skal senest på

dagen for opslaget af den ledige apoteksbevil-

ling indsende følgende oplysninger til Lægemid-

delstyrelsen:

1) Regnskabsoplysninger fra det indevæ-

rende regnskabsår.

2) Regnskabsoplysninger fra de seneste tre

forudgående regnskabsår.

3) Oplysninger om antal medarbejdere for-

delt på faggrupper.

4) Leje- eller ejendomsforhold vedrørende

apoteket og dertil enheders knyttede lo-

kaler.

5) En beskrivelse af apoteket med rele-

vante oplysninger om apoteket og til-

knyttede enheder.

Side 109

Stk. 5.

Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte

regler om, at der skal indsendes yderligere op-

lysninger end de oplysninger, der er nævnt i stk.

4, såfremt oplysningerne er nødvendige for at

give et retvisende billede af bevillingens økono-

miske forhold.

Stk. 6.

Hvis den afgående apoteker i det in-

deværende regnskabsår har frasolgt en filial op-

rettet i henhold til § 5, stk. 1, eller et apoteksud-

salg oprettet i henhold til § 6, stk. 1, skal den af-

gående apoteker indsende regnskabsdata om

den frasolgte filial eller apoteksudsalg.

Stk. 7.

Den afgående apoteker skal indsende

de i stk. 4-6 nævnte oplysninger elektronisk til

Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 8.

Lægemiddelstyrelsen kan i perioden,

hvor apoteksbevillingen er opslået, jf. § 18, stk.

1, udlevere de i stk. 4 - 6 nævnte oplysninger til

personer, der opfylder betingelsen i lovens § 15,

stk. 5, nr. 3, hvis disse personer anmoder Læge-

middelstyrelsen herom.«

§ 28. - - -

Stk. 2.

Uenighed mellem den tiltrædende og

den fratrædende apoteker om vilkårene for apo-

teksovertagelsen, bortset fra fristen, jf. stk. 1, 2.

pkt., afgøres ved voldgift, jfr. § 68.

Stk. 3.

Spørgsmål om vilkårene for apoteks-

overtagelse kan ikke indbringes for domstolene,

før der er truffet afgørelse ved voldgift. Par-

terne kan dog, når der er opstået en tvist, aftale,

at tvisten kan indbringes for domstolene uden

at have været behandlet ved voldgift.

§ 40.

Sundhedsministeren fastsætter regler

om apotekers åbningstid og apotekers vagttje-

neste.

§ 45.

Størrelsen af de samlede beløb, der ud-

gør apotekernes bruttoavance ved salg af læge-

midler og andre varer m.v. samt regulering af

disse, fastsættes ved aftale mellem sundhedsmi-

nisteren og apotekernes organisation.

10.

§ 28, stk. 2

ophæves.

11.

§ 40

ændres »vagttjeneste« til: »vagttje-

neste, herunder regler om, at der kan ske fravi-

gelse af de almindelige vagttjenester«.

12.

I § 45, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»En aftale om apotekernes bruttoavance kan

indebære, at lægemiddel- og frihandelsavancen

opgøres adskilt.«

Side 110

Stk. 2.

Aftale indgås for 2 år. I aftalen fast-

lægges de forudsætninger, under hvilke aftalen

kan tages op til forhandling i aftaleperioden.

13.

§ 45

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk.

I aftalen om apotekernes brutto-

avance efter stk. 1, kan der lægges forhold og

forudsætninger til grund for den samlede brut-

toavanceramme, der, såfremt disse ændres i lø-

bet af aftaleårene, medfører, at den samlede

bruttoavanceramme op- eller nedreguleres.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

14.

§ 49

affattes således:

»§

49.

Indenrigs- og sundhedsministeren

fastsætter regler for apotekernes indbetaling af

afgifter til staten og regler for statens udbetaling

af tilskud til apotekerne, herunder regler om

hvilke beløb, der indgår i den omsætning, som

danner grundlag for beregningen af afgift og til-

skud, og regler om at der i årets løb skal betales

foreløbige afgifter og tilskud.

Stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte afgifter og tilskud efter stk. 1, som er

indgået i en aftale om apotekernes bruttoavance

efter § 45.

Stk. 3.

Afgifter fastsat i medfør af stk. 1 og 2

eller § 50, der ikke betales rettidigt, tillægges

rente på 1,3 pct. månedlig for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen at regne.«

15.

Efter § 49 indsættes:

»§

50.

§ 50 a

§ 50 b

§ 50 c

§ 50 d

§ 50 e.«

16.

§§ 52

ophæves.

§ 49.

Sundhedsministeren fastsætter regler

for udligning af apotekernes indtjeningsgrund-

lag. Herunder fastsættes regler for apotekernes

indbetaling af afgifter til staten og regler for sta-

tens udbetaling af tilskud til apotekerne.

§ 50.

(Ophævet)

§ 52.

Sundhedsministeren fastsætter regler

om, hvilke beløb der indgår i den omsætning,

der danner grundlag for beregningen af afgift

og tilskud.

§ 53.

Sundhedsministeren kan fastsætte reg-

ler om beregning og betaling af afgifter og til-

skud, herunder om, at der i årets løb skal betales

foreløbige afgifter og tilskud.

Side 111

Stk. 2. Afgifter, der ikke betales rettidigt, til-

lægges rente på 1,3 pct. månedlig for hver påbe-

gyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

§ 55.

En regions sygehusapotek eller syge-

husapoteksfilial kan levere lægemidler og andre

varer til regionens egne sygehuse og tilknyttede

behandlingsinstitutioner m.v., jf. sundhedslo-

vens § 74, stk. 2, og § 75, stk. 2-4.

Stk. 2-5. - - -

§ 55, stk. 1,

ændres »En regions syge-

husapotek« til: »Et sygehusapotek«, »regionens

egne« ændres til: »offentlige«, og »stk. 2-4.« æn-

dres til: »stk. 2-4, jf. dog stk. 3.«.

18.

§ 55

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk.

Et sygehusapotek kan på vegne af en

sygehusafdeling udlevere lægemidler direkte til

en patient, der er i sygehusbehandling.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

19.

§ 55

indsættes som

stk. 7:

Stk. 7.

Lægemiddelstyrelsen fastsætter nær-

mere regler om et sygehusapoteks udlevering af

lægemidler direkte til en patient efter stk. 6.«

20.

Efter

§ 55

indsættes:

»§

55 a.

Et sygehusapotek kan forhandle læ-

gemidler, aktive stoffer, hjælpestoffer, andre rå-

varer, mellemprodukter og andre varer til andre

sygehusapoteker.

Stk. 2.

Et sygehusapotek kan oplagre de i stk.

1 nævnte produkter på vegne af andre sygehus-

apoteker.

Stk. 3.

Et sygehusapotek kan forhandle ak-

tive stoffer og hjælpestoffer til et apotek, der

fremstiller magistrelle lægemidler, jf. § 12, stk. 1,

nr. 1.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om sygehusapoteker-

nes forhandling og lagerhold efter stk. 1 og 2.«

Side 112

§ 56. - - -

1-2) - - -

3) lægemidler, der inden den 1. januar 1985

er registreret i henhold til § 15 i lov om læge-

midler til fremstilling på sygehusapotek,

4-5) - - -

21.

§ 56, stk. 1, nr. 3,

ændres »lov om læge-

midler« til: »lov nr. 327 af 26. juni 1975 om læ-

gemidler.«

Stk. 2-4. - - -

Stk. 5.

De i stk. 1 og 2 nævnte lægemidler og

andre varer kan forhandles til andre sygehus-

apoteker.

22.

§ 56, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Et sygehusapotek kan indgå kontrakt

med et apotek, som har meddelt Lægemiddel-

styrelsen, at apoteket ønsker at fremstille magi-

strelle lægemidler, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, om, at

apoteket kan fremstille magistrelle lægemidler

på vegne af sygehusapoteket.«

Stk. 6-8. - - -

Stk. 8.

Et sygehusapotek kan til brug for de

lægemidler, der fremstilles efter stk. 1, sælge ud-

portionerede mængder af aktive stoffer, hjælpe-

stoffer og emballage til andre sygehus-apote-

kere.

§ 56 a.

Sygehusapoteker kan for offentlige

og private virksomheder og institutioner udføre

opgaver, der naturligt og hensigtsmæssigt knyt-

ter sig til et sygehusapoteks virksomhed. Syge-

husapoteker kan dog ikke forhandle dosisdi-

spenserede lægemidler til private apoteker be-

regnet til navngivne forbrugere, jf. § 11, stk. 1,

nr. 11, og § 12, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2-3. - - -

§ 57.

Sundhedsministeren tillægger registre-

ringsret-ten til de lægemidler, der er optaget i

Sundhedsstyrelsen specialitetsregister i henhold

til § 49, stk. 2, i lov om lægemidler, og som

ifølge registreringen fremstilles på sygehusapo-

tek, til sygehusapotekernes ejere eller en organi-

sation, der repræsenterer disse.

23.

§ 56 a, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som

nyt punktum:

»Sygehusapoteker kan få udført opgaver efter

1. pkt.af andre sygehusapoteker.«

24. I

§ 57, stk. 1,

ændres:

»lov om lægemidler« til: »lov nr. 327 af 26.

juni 1975 om lægemidler.«

Side 113

Stk. 2-3. - - -

§ 68.

Voldgiftsnævnet træffer afgørelser i de

sager, som omhandles i kapitel 5. Nævnet be-

stemmer fordelingen af en sags omkostninger

mellem parterne.

Stk. 2.

Nævnet består af 3 uvildige medlem-

mer, der beskikkes for 4 år ad gangen af

sundhedsministeren. Formanden skal opfylde

betingelserne for udnævnelse til dommer. For

den enkelte sag tiltrædes nævnet af en repræsen-

tant udvalgt af hver af parterne. For hvert med-

lem beskikkes en stedfortræder efter samme

regler som for beskikkelse af medlemmer.

Stk. 3.

Sundhedsministeren kan fastsætte en

forretningsorden for nævnet.

§ 69.

Borgerlig straffelovs § 152 og finder til-

svarende anvendelse på:

1) medlemmer af og stedfortrædere i det i §

68 omhandlede nævn,

2) sagkyndige, der afgiver erklæringer til næv-

net,

3) repræsentanter, der er nævnt i § 68, stk. 2,

4) medhjælpere for de personer, der er nævnt

under nr. 1-3, og

5) konsulenter, der er nævnt i § 67.

Stk. 2. - - -

§ 72.

Medmindre højere straf er forskyldt ef-

ter den øvrige lovgivning, straffes med bøde

den, der:

1) overtræder §§ 1-3, § 3 a, stk. 1, § 5, stk. 3,

§ 6, stk. 2, § 11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, §

12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 12 a, stk. 1-4,

§ 12 c, stk. 1 og 2, § 13, § 14, § 20 a, stk. 1, § 29,

stk. 2, § 31, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 41,

stk. 1 og 2, § 41 a, stk. 1, § 43 a, stk. 1, § 55, stk.

1, § 56, § 56 a, stk. 1 og 2, § 61 a, stk. 1, § 61 b,

§ 61 c eller § 61 e, stk. 1,

2) undlader at efterkomme et påbud eller en

oplysningspligt, der har hjemmel i § 4, stk. 2, §

7, stk. 1-5, § 23, stk. 2, § 28, stk. 1, 2. pkt., § 39,

§ 41, stk. 3, § 47, stk. 2, § 48, § 58, stk. 2, § 61 d,

stk. 1, eller § 65, stk. 3 og 4 og stk. 5, 2. pkt.,

3-4) - - -

Stk. 2-3. - - -

25.

§ 68

ophæves.

26.

§ 69, stk. 1,

ændres »:« til: »konsulenter,

der er nævnt i § 67.«, og

§ 69, stk. 1, nr. 1-5,

op-

hæves.

27.

§ 72, stk. 1, nr. 1,

ændres »§§ 1-3« til: »§

1, § 2, stk. 1-2 og 4-5, § 3, stk. 1, og stk. 2, 2.

pkt.«, »§ 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og stk. 2« æn-

dres til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og stk. 3«, og

efter »§ 55, stk. 1« indsættes

28.

§ 72, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 7,

stk. 1-5,«: »§ 18, stk. 4-6,«.

Side 114

§2

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 339 af 15. marts 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 67.

Til offentligheden må der ikke veder-

lagsfrit udleveres lægemidler til mennesker og

dyr, jf. dog stk. 2-4.

§ 67, stk. 1,

affattes således:

»§

67.

Til offentligheden må der ikke veder-

lagsfrit udleveres lægemidler til mennesker og

dyr i reklameøjemed.«

§ 67, stk. 2-4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan vederlags-

frit udlevere rygestoplægemidler til offentlighe-

den, hvis udleveringen ikke sker i reklameøje-

med.

Stk. 3.

Lægemiddelstyrelsen kan give tilla-

delse til vederlagsfri udlevering af lægemidler til

mennesker og dyr til offentligheden, hvis udle-

veringen ikke sker i reklameøjemed.

Stk. 4.

Såfremt udlevering ikke sker i rekla-

meøjemed, kan kommuner og civilsamfundsor-

ganisationer vederlagsfrit udlevere lægemidler

omfattet af § 39, stk. 3, nr. 11, og lægemidler

omfattet af regler udstedt i medfør af § 39, stk.

Stk. 5.

Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler

om, i hvilket omfang lægemidler til mennesker

og dyr må udleveres vederlagsfrit til de i § 66,

stk. 2, nævnte sundhedspersoner.

Stk. 6.

Sundhedsministeren fastsætter regler

om den virksomhed, der udøves af lægemiddel-

konsulenter.

§ 67, stk. 5,

der bliver til stk. 2, udgår

»til

mennesker og dyr«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 12-23 og 33-34 træder i kraft

den 1. januar 2025.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse

for juridiske personer eller fysiske personer, der

inden ikrafttrædelsen har etableret og indrettet

en virksomhed med et navn eller betegnelse,

som ville være omfattet af bestemmelserne.

Stk. 4.

Forslag om revision af § 1, nr. 20

fremsættes for Folketinget senest i folketings-

året 2045.

Side 115

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af § 67, stk. 5

og 6, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 339 af 15. marts 2023, forbliver i kraft, indtil

de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i

medfør af § 67, stk. 2 og 3, i lov om lægemidler,

som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, men lovens § 1 kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2001/83/EF af 6. november om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske

lægemidler, EF-Tidende 2001, nr. L 311, s. 67, senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2022/642/EU af 12. april 2022 om ændring af direktiv 2001/20/EF og 2001/83/EF for så

vidt angår undtagelser fra visse forpligtelser vedrørende visse humanmedicinske lægemidler, der gø-

res tilgængelige i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland samt i Cypern, Irland og

Malta, EU-Tidende 2022, nr. L 118, s. 4.

Side 116