SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 111: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 111
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - Bilag 111

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og

unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, som ændret

ved lov nr. 907 af 21. juni 2022, § 48 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 22

i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 36 indsættes:

»Kapitel 36 a

Lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og sympto-

mer på psykisk lidelse

§ 126 a.

Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri udredning og behand-

ling til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk li-

delse. Udredning og behandling efter 1. pkt. skal tilbydes i sammenhæng

med anden relevant hjælp efter denne lov eller anden relevant lovgivning.

Stk. 2.

Regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen rådgivning, sparring og

vejledning i relation til tilbuddet efter stk. 1.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med social-

og boligministeren og børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere

regler for tilbuddet efter stk. 1.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om

regionsrådets forpligtelser efter stk. 2.«

Efter § 247 indsættes:

»Lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og sympto-

mer på psykisk lidelse

§ 247 a.

Bopælskommunen afholder udgifter til udredning og behandling

efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt.«

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 111: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)

UDKAST

Efter § 263 indsættes i

kapitel 80:

»§ 263 a.

Bopælskommunen afholder udgifter til befordring i forbindelse

med udredning og behandling efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri udredning og behandling

samt anden relevant hjælp til børn og unge med psykisk mistrivsel og symp-

tomer på psykisk lidelse.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Sundhedsloven

2.1.1.2. Barnets lov og folkeskoleloven

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1 En ny sundhedsfaglig opgave i kommunerne med fokus på tværsek-

toriel og tværfaglig sammenhæng

2.1.3.2 Betydning af at det lettilgængelige tilbud forankres i sundhedsloven

som en sundhedsydelse

2.1.3.3 Regionernes rådgivning m.v., bemyndigelsesbestemmelser og an-

svar for udgifter m.v.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Alt for mange børn og unge, der mistrives psykisk, eller har en psykisk li-

delse, bliver hjulpet for sent, og for ofte er hjælpen utilstrækkelig. Psykisk

mistrivsel forringer livskvaliteten og muligheden for at deltage aktivt i et

almindeligt hverdagsliv, både for det enkelte barn og for familien, og kan

have alvorlige konsekvenser langt ind i voksenlivet.

Regeringen ønsker at styrke indsatsen i forhold til børn og unge med psykisk

mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Regeringen vil derfor gøre det

lettere for børn og unge at blive udredt og behandlet for psykisk mistrivsel

og symptomer på psykisk lidelse.

Med lovforslaget ønsker regeringen at sikre, at alle landets kommuner etab-

lerer et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og

symptomer på psykisk lidelse, og at tilbuddet er af ensartet høj kvalitet.

Lovforslaget følger op på Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental

sundhed fra 27. september 2022 indgået af Socialdemokratiet, Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-

keparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal

Alliance, Alternativet og Frie Grønne, hvor aftalepartierne blev enige om at

etablere et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk

mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Etablering af et lettilgængeligt

tilbud i kommunerne til denne målgruppe var en højt prioriteret anbefaling

i Sundhedsstyrelsens og Social- og Boligstyrelsens faglige oplæg til en 10-

årsplan for bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med

psykiske lidelser.

Et lettilgængeligt tilbud i kommunerne skal sikre, at børn og unge med psy-

kisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse hurtigt får mulighed for

udredning og lettere behandling uden for børne- og ungdomspsykiatrien.

Tilbuddet skal således styrke den tidlige indsats, så børn og unge i målgrup-

pen for tilbuddet får den rette hjælp, inden de får så svære psykiske lidelser,

UDKAST

at der er behov for udredning og behandling i børne- og ungdomspsyki-

atrien.

Med lovforslaget foreslås ændringer af sundhedsloven. Det foreslås at ind-

sætte et nyt kapitel 36 a, der forpligter kommunalbestyrelsen til at etablere

det lettilgængelige tilbud. Kapitlet forpligter også kommunalbestyrelsen til,

at udredning og behandling skal tilbydes i sammenhæng med anden relevant

hjælp efter sundhedsloven eller anden relevant lovgivning.

Det lettilgængelige tilbud vil indeholde en overvejende sundhedsfaglig be-

handlingsindsats. Tilbuddet skal samtidig understøtte en koordineret, hel-

hedsorienteret indsats på tværs af sektorer og fagområder, og tilbuddet skal

kunne sende barnet eller den unge videre til anden relevant hjælp parallelt

med eller i stedet for behandlingsindsatsen i tilbuddet. Anden relevant hjælp

vil udgøres af eksisterende kommunale forpligtelser og indsatser, herunder

den individuelle helhedsorienterede vurdering knyttet hertil, samt af tilbud

og støtte forankret i civilsamfundsorganisationer. Tilbuddet vil også kunne

henvise direkte videre til børne- og ungdomspsykiatrien.

Med lovforslaget foreslås også, at regionsrådet skal bidrage med rådgivning,

sparring og vejledning i relation til tilbuddet, idet hospitalspsykiatrien i re-

gionerne har kompetencer, der kan understøtte opbygningen af et lettilgæn-

geligt tilbud af høj kvalitet.

Endelig foreslås med lovforslaget at indsætte bemyndigelsesbestemmelser i

sundhedsloven, således at der kan fastsættes nærmere regler for tilbuddet i

en bekendtgørelse.

Med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed blev afta-

lepartierne også enige om, at de nationale faglige rammer for tilbuddet

skulle beskrives nærmere af et efterfølgende fagligt arbejde. Sundhedssty-

relsen, Social- og Boligstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

har på den baggrund udarbejdet nationale faglige rammer for tilbuddet. I den

forbindelse har der været nedsat en arbejdsgruppe, der har skullet bistå med

rådgivning til brug for beskrivelsen af de nationale faglige rammer. Arbejds-

gruppen har bestået af en række relevante faglige selskaber, patient-, pårø-

rende- og handicaporganisationer, KL og Danske Regioner.

Reglerne for tilbuddet i en bekendtgørelse og i en vejledning vil tage afsæt

i de nationale faglige rammer. De nationale faglige rammer har navnet ”Fag-

lig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk

mistrivsel”.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal udredning og behandling til børn og unge med psykisk

mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, regionernes forpligtelser,

og bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler for tilbuddet.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Sundhedsloven

Det fremgår af § 118 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17.

juni 2023, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud

om sundhedsydelser efter lovens afsnit IX. De kommunale sundhedsydelser

fastsættes i de følgende bestemmelser i §§ 119-142 i afsnit IX.

Afsnittet omfatter bl.a. sundhedslovens § 119 om forebyggelse og sund-

hedsfremme. Det fremgår af sundhedslovens § 119, stk. 1, at kommunalbe-

styrelsen har ansvaret for at skabe rammerne for en sund levevis ved vare-

tagelsen af sine opgaver. Det følger af stk. 2, at kommunalbestyrelsen etab-

lerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Det følger af

stk. 3, at kommunalbestyrelsen etablerer patientrettet forebyggelse og sund-

hedsfremmende indsatser i kommunen.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2004-5 (2. samling),

tillæg A, side 3226-3228, at kommunernes opgaver på det forebyggende og

sundhedsfremmende område omfatter dels en indsats i forhold til kommu-

nens indbyggere med henblik på at forebygge sygdom og ulykker (borger-

rettet forebyggelse), dels en indsats med henblik på at forebygge, at sygdom

udvikler sig yderligere og om at begrænse eller udskyde dens eventuelle

komplikationer (patientrettet forebyggelse). Af bemærkningerne fremgår

det også, at den patientrettede forebyggelse skal omfatte indsatsen i forhold

til kronisk syge personer, hvorunder psykiske lidelser nævnes som eksem-

pel. Det fremhæves også i bemærkningerne, at kommunerne er nær på bor-

gerne og har en særligt god adgang til f.eks. børn og ældre, hvilket er en

væsentlig ressource i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.

Kommunerne har under sundhedslovens § 119 gode muligheder for at an-

lægge en helhedsbetragtning på forebyggelsesopgaven og tænke sundheds-

indsatsen sammen med andre sektorer i kommunen, og det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-5, 2. samling,

UDKAST

tillæg A, side 3226-3228, at det er væsentligt, at tilrettelæggelsen af indsat-

sen tager hensyn til koordination af forebyggelse på tværs af sundhedspleje,

hjemmesygepleje, praksissektor og sygehus og ved integration i kommu-

nens mange sektorer, som skole, fritids- og ældretilbud.

Det følger imidlertid ikke af sundhedslovens § 119, at kommunerne har for-

pligtelse til at tilbyde specifikke indsatser og tilbud.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 63, stk. 2, §§ 120-126, og af be-

kendtgørelse nr. 1344 af 3. december 2010 om forebyggende sundhedsydel-

ser for børn og unge, at kommuner og regioner skal tilrettelægge forebyg-

gende sundhedsydelser, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund

opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Af

sundhedslovens § 120, stk. 2 og ifølge bemærkningerne bag bestemmelsen,

jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 3228, fremgår det,

at kommunerne således skal yde dels en generel sundhedsfremmende ind-

sats og sygdomsforebyggende indsats, dels en individorienteret indsats, der

retter sig mod alle børn, og endelig en særlig indsats, der specielt retter sig

mod børn med særlige behov/de svagest stillede børn og unge.

For så vidt angår regionsrådenes rådgivning m.v. i forhold til kommunernes

indsatser fremgår det af sundhedslovens § 119, stk. 4, at regionsrådet tilby-

der patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v.

samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1-3, hvor-

efter kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe rammer for en sund

levevis og at etablere forebyggelse og sundhedsfremmende tilbud til bor-

gerne. Der er i praksis for den enkelte sundhedsperson en individuel forplig-

telse til at udføre arbejdet fagligt forsvarligt, hvilket vil indebære at søge

hjælp/rådgivning, hvis der er behov herfor. Rådgivning fra f.eks. læger (på

sygehuse eller i almen praksis) til f.eks. sygeplejersker og andre sundheds-

faglige faggrupper (i kommunerne) er allerede en del af sundhedsvæsenets

praksis.

Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 203, stk. 1, at regionsrådet og

kommunalbestyrelserne i regionen samarbejder om indsatsen på sundheds-

området og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de

tilgrænsende sektorer. Til dette formål følger det af sundhedslovens § 203,

stk. 2, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen opretter sund-

hedsklynger omkring hvert akutsygehus, og at dette gælder for både det so-

matiske og det psykiatriske område. Til samme formål følger det af sund-

hedslovens § 204, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne nedsætter et

UDKAST

sundhedssamarbejdsudvalg. Der er således med nuværende retstilstand re-

gionale og kommunale forpligtelser til at indgå i formelle, overordnede sam-

arbejdsstrukturer.

For så vidt angår indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om kommunernes indsatser efter sundhedslovens

afsnit IX om kommunale sundhedsydelser, fremgår det af lovens § 118 b, at

indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for kommunal-

bestyrelser og regionsråd om indsatser, herunder om kvalitetskrav til og til-

rettelæggelse af indsatserne i henhold til sundhedsydelserne i sundhedslo-

vens afsnit IX. Med hjemmel i § 118 b er udstedt bekendtgørelse nr. 1227

af 1. oktober 2023 om kvalitetsstandarder, hvorefter indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte kvalitetsstandarder for de kommunale og

regionale myndigheder, som varetager indsatserne i sundhedslovens afsnit

IX om kommunale sundhedsydelser. Kvalitetsstandarder er forpligtende

kvalitetskrav og kvalitetsanbefalinger, som Sundhedsstyrelsen udarbejder.

2.1.1.2. Barnets lov og folkeskoleloven

Anden eksisterende lovgivning end sundhedsloven vil ligeledes være rele-

vant for det lettilgængelige tilbud, idet udredning og behandling i det lettil-

gængelige tilbud vil skulle tilbydes i tæt sammenhæng med anden relevant

hjælp, og idet tilbuddet generelt vil skulle understøtte det tværsektorielle og

tværfaglige samarbejde om barnet eller den unge.

Det kan f.eks. være indsatser hjemlet i barnets lov nr. 721 af 13. juni 2023

og folkeskoleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023. I det

følgende beskrives udvalgte formålsbestemmelser i barnets lov og folkesko-

leloven, mens der henvises til lovforslagets bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser for udvalgte bestemmelser om indsatser m.v. efter

barnets lov og folkeskoleloven.

På det sociale område danner barnets lov rammen om de regler, som regu-

lerer hjælp og støtte til børn og unge, der har et særligt behov for støtte.

Målgruppen herfor er børn, der har behov for hjælp og støtte ud over al-

menområdet – uanset om støttebehovet har afsæt i sociale problemer, en

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre sociale udfordringer.

Det følger således af barnets lov § 1, at formålet med loven er

1) at tilbyde børn og unge og deres familier rådgivning, hjælp og støtte for

at forebygge sociale problemer samt

2) at tilgodese særlige behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer hos et barn eller en ung.

UDKAST

Det følger desuden af barnets lov § 2, stk. 1, at hjælp og støtte efter barnets

lov skal iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har be-

hov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring,

personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som de-

res jævnaldrende. Hjælp og støtte kan også iværksættes med henblik på at

lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge

eller familien.

Det følger videre af barnets lov § 2, stk. 2, at hjælp og støtte, i det omfang

det vil være relevant for det enkelte barn eller den enkelte unge, skal tilret-

telægges med henblik på at sikre

1) barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbyg-

ning af kompetencer, herunder til at indgå i sociale relationer og netværk,

2) at fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel,

3) at understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gen-

nemføre en uddannelse,

4) at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv, og

5) at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder

nære og stabile relationer til voksne, herunder ved at understøtte barnets

eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk.

Endelig følger efter barnets lov § 2, stk. 3, at det er et grundlæggende prin-

cip for den hjælp og støtte, som gives efter barnets lov, at indsatsen skal

være sammenhængende og skal sættes i værk så tidligt som muligt. Dette

indebærer, at støtten skal ydes på et så tidligt tidspunkt som muligt ud fra

en opfattelse af, at den tidlige indsats i en del tilfælde kan standse et uhen-

sigtsmæssigt udviklingsforløb. Det er et mål at opfange problemer så tid-

ligt, at de så vidt muligt kan afhjælpes i familien og barnets eget miljø. En

tidlig og helhedsorienteret indsats forudsætter ofte, at der arbejdes tværfag-

ligt mellem forskellige forvaltninger, sektorer og faggrupper, for at den

nødvendige viden er til stede, inden der træffes beslutning om, hvilken

hjælp og støtte der vil skulle iværksættes.

Bestemmelserne i §§ 1 og 2 i barnets lov skal ses i sammenhæng med § 5 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023, hvorefter det følger, at kommu-

nalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold

til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgiv-

ning, herunder også rådgivning og vejledning. Det følger ligeledes af § 5 i

UDKAST

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommu-

nalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos

en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Af folkeskolelovens formålsparagraf i § 1 følger det, at folkeskolen skal for-

berede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfri-

hed, ligeværd og demokrati.

Det følger af folkeskolelovens § 18, stk. 2, at skolens leder skal sikre, at det

undervisende personale planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle

elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens

faglige og sociale fællesskaber. Folkeskolen skal således tilgodese alle ele-

vers læring og trivsel, herunder tilbyde den fornødne støtte og specialunder-

visning.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

For ofte bliver børn og unge, der mistrives psykisk, eller har en psykisk li-

delse, hjulpet for sent, eller oplever at få utilstrækkelig hjælp. Kommunerne

har i dag ikke en lovbunden forpligtelse til at etablere et specifikt tilbud til

behandling af børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psy-

kisk lidelse, på trods af at kommunerne på mange måder er tætte på borgerne

i forhold til skole, familierettede indsatser m.v., og på trods af at kommu-

nerne varetager en række andre sundhedsopgaver med et forebyggende sigte

til børn og unge.

Flere kommuner tilbyder dog i et vist omfang allerede forskellige lettere

behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel. Der er imidlertid

stor grad af variation i, hvorvidt kommunerne har et sådant tilbud, samt va-

riation i kvaliteten af behandlingen, hvormed adgang til behandling afhæn-

ger af, hvilken kommune man som borger bor i, ligesom kvaliteten i be-

handlingen vil være forskellig på tværs af landet.

Endvidere er der i dag forvirring for både borgere, medarbejdere og fagper-

soner om, hvor man skal rette henvendelse for at få den rette hjælp, når der

er tale om et barn eller en ung med psykisk mistrivsel og symptomer på

psykisk lidelse. Ligesom der er en generel oplevelse af, at der ikke i tilstræk-

kelig grad tilbydes indsatser på tværs af ressortområder og for ofte ikke er

sammenhæng imellem indsatser forankret i forskellige forvaltninger og lov-

givninger m.v.

UDKAST

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at det lettilgængelige tilbud af-

talt i Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed bør fast-

sættes med hjemmel i sundhedslovens afsnit IX ved at indsætte en bestem-

melse om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde børn og unge med psykisk

mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse udredning og behandling, og at

udredning og behandling skal tilbydes i sammenhæng med anden relevant

hjælp efter sundhedsloven eller anden relevant lovgivning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at der i dag er hjemmel i sund-

hedslovens § 119, og med relevant fortolkningsbidrag i § 120, til, at kom-

munerne kan etablere tilbuddet, men at kommunerne med eksisterende lov-

givning ikke er forpligtede til at etablere et specifikt tilbud af ensartet kva-

litet til behandling af børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer

på psykisk lidelse.

I Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed blev aftalepar-

tierne enige om, at det lettilgængelige tilbud skulle understøtte det tværsek-

torielle og tværfaglige samarbejde. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fin-

der det derfor relevant at tydeliggøre, at kommunerne skal sikre, at udred-

ning og behandling i tilbuddet finder sted i sammenhæng med anden rele-

vant hjælp, når dette vurderes relevant ud fra en konkret, individuel vurde-

ring.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det nødvendigt at tydeliggøre, at

regionerne er forpligtede til at understøtte specifikt det nye lettilgængelige

tilbud, til trods for reglerne om regionernes rådgivning m.v. i forhold til

kommunernes opgaver, jf. sundhedslovens § 119, stk. 4, og til trods for reg-

lerne om regionale og kommunale forpligtelser til samarbejde, jf. sundheds-

lovens §§ 203-204. Det skyldes, at et hensigtsmæssigt samarbejde mellem

kommunerne og den regionale børne- og ungdomspsykiatri er en forudsæt-

ning for at implementere et kommunalt lettilgængeligt tilbud af høj kvalitet

og med sparring og rådgivning fra børne- og ungdomspsykiatrien.

I Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed blev aftalepar-

tierne også enige om, at det lettilgængelige tilbud skulle være af ensartet høj

kvalitet. Derfor finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet det nødvendigt, at

indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler for tilbuddet. Med

sundhedslovens § 118 b og den tilhørende bekendtgørelse om kvalitetsstan-

darder er der hjemmel til at fastsætte forpligtende anbefalinger og krav til

kommunale sundhedsydelser i form af kvalitetsstandarder. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet vurderer det imidlertid ikke relevant, at der skal udar-

bejdes kvalitetsstandarder for det lettilgængelige tilbud, men vurderer det

UDKAST

derimod mere relevant at fastsætte nærmere regler for tilbuddet i form af en

bekendtgørelse og en vejledning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det også nødvendigt at tydelig-

gøre, at indenrigs- og sundhedsministeren har bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler specifikt for det lettilgængelige tilbud, herunder bl.a. for

hvad tilbuddet skal indeholde, og hvordan tilbuddet skal tilrettelægges. Der-

til kommer også, at i Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental

sundhed var aftalepartierne enige om, at tilbuddet skal understøtte det tvær-

sektorielle og tværfaglige samarbejde. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

finder det på den baggrund nødvendigt, at børne- og undervisningsministe-

ren og social- og boligministeren også inddrages i at fastsætte nærmere reg-

ler for tilbuddet, hvilket ikke er et krav i § 118 b. Derfor vurderer Indenrigs-

og Sundhedsministeriet det samlet set nødvendigt at give indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndigelse til efter forhandling med børne- og un-

dervisningsministeren og social- og boligministeren at fastsætte nærmere

regler for tilbuddet.

Regionernes opgaver ind i det lettilgængelige tilbud er ligeledes beskrevet i

de nationale faglige rammer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer

det derfor hensigtsmæssigt, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndi-

ges til at fastsætte nærmere regler for regionrådenes rådgivning, sparring og

vejledning i relation til kommunernes tilbud.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1 En ny sundhedsfaglig opgave i kommunerne med fokus på tværsek-

toriel og tværfaglig sammenhæng

Det foreslås, at der i sundhedsloven indsættes et nyt kapitel 36 a med be-

stemmelsen § 126 a, der vil forpligte kommunalbestyrelsen til at tilbyde ve-

derlagsfri udredning og behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel

og symptomer på psykisk lidelse. Derudover forpligtes kommunalbestyrel-

sen til at tilbyde udredning og behandling i sammenhæng med anden rele-

vant hjælp efter sundhedsloven eller anden relevant lovgivning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunerne forpligtes til at tilbyde

udredning og behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel og symp-

tomer på psykisk lidelse. Der vil være tale om en ny kommunal forpligtelse

til at etablere et specifikt tilbud efter sundhedsloven til behandling af børn

og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse. Behand-

lingsindsatsen i tilbuddet vil så vidt muligt baseres på evidensbaserede me-

UDKAST

toder i form af manualbaserede behandlingsforløb rettet mod en vifte af for-

skellige symptomer. En nærmere definition af udredning og behandling er

udfoldet i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Nærmere

regler om tilbuddets indhold vil desuden fremgå af en bekendtgørelse og en

vejledning, der vil bero på de nationale faglige rammer.

Tilbuddet vil også skulle fungere som den primære indgang i kommunerne

til udredning og lettere behandling af psykisk mistrivsel og symptomer på

psykisk lidelse hos børn og unge, således at det bliver let og gennemskueligt

for både børn, unge, forældre og fagpersoner, hvor man kan finde hjælp, når

der er tale om et barn eller en ung med psykisk mistrivsel og symptomer på

psykisk lidelse. Desuden vil tilbuddet sikre, at der er en ensartet adgang til

lettere behandling af høj kvalitet, uanset hvor man som barn eller ung bor i

landet.

Målgruppen for tilbuddet vil være børn og unge med psykisk mistrivsel og

symptomer på psykisk lidelse. Psykisk mistrivsel kan f.eks. komme til ud-

tryk ved nedsat livstilfredshed, følelse af ensomhed, samt oplevelse af fæ-

nomener som stress, tristhed, nedsat energi, uro og koncentrationsbesvær,

bekymringer, forstyrrede tanker om krop og mad, adfærdsforstyrrelser, selv-

skade, tvangstanker og -handlinger, fysisk utilpashed eller dårlig søvn. Hos

nogle vil den psykiske mistrivsel påvirke funktionsniveau og livskvalitet i

betydelig grad, mens der for andre vil være tale om udfordringer af begræn-

set betydning og varighed. Tilbagevendende eller vedvarende psykisk mis-

trivsel kan i nogle tilfælde være udtryk for en mere langvarig og indgribende

problemstilling eller en begyndende psykisk lidelse.

Psykiske lidelser defineres som lidelser, der relaterer sig til en forstyrrelse

af den enkeltes tanker, følelsesmæssige regulering eller adfærd, og som of-

test medfører nedsat funktionsniveau i dagligdagen, skaber ubehag og redu-

cerer livskvaliteten hos den enkelte og som kan forhindre den enkelte i at

deltage aktivt i samfundet på lige fod med andre.

En nærmere afgrænsning af målgruppen vil blive beskrevet i bekendtgørel-

sen, som vil bero på de nationale faglige rammer.

I de nationale faglige rammer fremgår det, at tilbuddet som udgangspunkt

målrettes børn og unge fra børnehaveklasse (5-6 år) og til og med det 17. år.

Det bemærkes, at ikke alle børn og unge, som oplever psykisk mistrivsel,

vil have behov for behandlingsindsatsen i det lettilgængelige tilbud. Nogle

UDKAST

vil have behov for en tidlig indsats i nærmiljøet, andre vil have behov for

udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien, mens der endelig

vil være en andel, som ikke har behov for en indsats, men hvor der er tale

om almindelige, forbigående psykiske reaktioner på livsomstændigheder.

Det er derfor en væsentlig forudsætning, at der i tilbuddet er de fornødne

kompetencer til at kunne vurdere, om barnets eller den unge vil profitere af

tilbuddets indsatser, eller om barnet eller den unge skal hjælpes på anden

vis.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at kommunerne skal sikre, at til-

buddets indsatser skal tilbydes i tæt sammenhæng med anden relevant

hjælp. Det betyder bl.a., at tilbuddet skal understøtte det tværsektorielle og

tværfaglige samarbejde, herunder at kommunerne sikrer et hensigtsmæssigt

samarbejde og koordination i forhold til kommunernes øvrige indsatser og

forpligtelser på andre fagområder, i forhold til den regionale børne- og ung-

domspsykiatri og i forhold til civilsamfundet.

Det forhold, at tilbuddets indsatser skal tilbydes i tæt sammenhæng med an-

den relevant hjælp, betyder bl.a., at tilbuddet systematisk skal understøtte et

koordineret og sammenhængende behandlingsforløb for barnet eller den

unge, og at det systematisk skal vurderes, om det er relevant, at barnet eller

den unge skal hjælpes videre til yderligere vurdering af barnets behov for

anden relevant hjælp. Der er her tale om kommunale forpligtelser og kom-

munale indsatser, herunder også indsatser og forpligtelser uden for sund-

hedsområdet, ligesom indsatser og støtte forankret i civilsamfundet vil være

relevante at medtænke. Kommunerne vil skulle have en særlig opmærksom-

hed på et hensigtsmæssigt samarbejde og koordination i forhold til skolernes

forpligtelser over for elever og forældre, kommunernes pædagogiske-psy-

kologiske rådgivning og med hjælp og støtte i det sociale system.

Det vil sige, at kommunerne skal sikre, at når et barn eller en ung henvender

sig i det lettilgængelige tilbud, og det vurderes, at barnet eller den unge ikke

er i målgruppen for det lettilgængelige tilbuds behandlingsindsats, men der-

imod kunne være i målgruppen for anden hjælp eller støtte, f.eks. socialfag-

lig eller pædagogisk, så skal tilbuddet inddrage de relevante enheder og

sende barnet eller den unge videre hertil med henblik på videre vurdering

og evt. iværksættelse af en indsats m.v. hos de øvrige relevante enheder i

kommunen.

Det vil også sige, at kommunerne skal sikre, at et barn eller en ung, der er i

målgruppen for det lettilgængelige tilbud, men som parallelt med tilbuddets

behandlingsindsats vurderes at kunne have gavn af øvrig hjælp eller støtte,

UDKAST

hjælpes videre til yderligere vurdering heraf i andet regi. Af de nationale

faglige rammer for tilbuddet fremgår det yderligere, at medarbejdere i til-

buddet koordinerer og sikrer sammenhæng for barnet eller den unge, herun-

der koordinerer med eventuelle parallelle indsatser i fx skolen eller barnets

familie, hvis det er relevant og familiens ønske.

Det bemærkes, at visitationen til anden relevant hjælp efter sundhedsloven

og anden relevant lovgivning ikke vil finde sted i det lettilgængelige tilbud,

men derimod fortsat vil finde sted hos den relevante myndighed, som det

enkelte barn eller ung hjælpes videre til, og som medarbejderne i det lettil-

gængelige tilbud skal have en velkoordineret kontakt med. Medarbejderne i

det lettilgængelige tilbud vil således ikke have kompetence til selv at vur-

dere og iværksætte anden relevant hjælp efter sundhedsloven eller efter an-

den relevant lovgivning, ligesom det enkelte barn eller ung ikke vil have

rettigheder til hjælp efter anden lovgivning på anden vis end efter gældende

retstilstand.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social-, Bolig- og Ældreministeriet og

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at det allerede ved nuværende

retstilstand er en kommunal forpligtelse at sikre en helhedsorienteret indsats

for børn og unge med behov for særlig støtte, og i den forbindelse skal kom-

munalbestyrelsen være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en

anden myndighed eller efter anden lovgivning. Dvs. at kommunalbestyrel-

sen allerede i dag skal vejlede om og eventuelt sørge for, at der iværksættes

anden relevant hjælp på tværs af ressortområderne. Det lettilgængelige til-

bud skal være med til at sikre, at børn og unge i målgruppen også i praksis

tilbydes en koordineret indsats med en opmærksomhed på eventuel iværk-

sættelse af indsatser på tværs af ressortområder, ligesom der på andre res-

sortområder skal være opmærksomhed på at hjælpe børn og unge med psy-

kisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse videre til tilbuddet, når bar-

net eller den unge vurderes potentielt at kunne have behov for behandlings-

indsatsen.

2.1.3.2 Betydning af at det lettilgængelige tilbud forankres i sundhedsloven

som en sundhedsydelse

Opgaverne i det lettilgængelige tilbud vil være at betragte som sundheds-

faglig behandling, bl.a. ud fra den betragtning, at opgaver i det lettilgænge-

lige tilbud vil omfatte undersøgelse, behandling, forebyggelse og sundheds-

fremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedslovens § 5. Opgaverne

i det lettilgængelige tilbud vil dog også være kendetegnet ved en høj grad af

tværfaglighed og sammenhæng til anden relevant hjælp, jf. bemærkningerne

i pkt. 2.1.3.1.

UDKAST

Det betyder, at sundhedslovens almindelige regler om sundhedsfaglig be-

handling og de i medfør heraf nærmere fastsatte regler også finder anven-

delse i forbindelse med det lettilgængelige tilbud.

Derudover betyder det, at medarbejdere i det lettilgængelige tilbud vil være

at betragte som sundhedspersoner, når de er autoriserede i henhold til særlig

lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, samt når de handler på

autoriserede sundhedspersoners ansvar, jf. sundhedslovens § 6.

I de nationale faglige rammer og i bekendtgørelsen udfoldes, hvilke fag-

grupper og kompetencer det vil være hensigtsmæssigt at have i det lettil-

gængelige tilbud. Her fremgår det, at screening og behandling i det nye til-

bud primært bør varetages af autoriserede psykologer eller psykologer på

vej mod autorisation. Andre faggrupper, eksempelvis sygeplejersker, soci-

alrådgivere eller pædagoger med relevant efteruddannelse og erfaring med

at arbejde terapeutisk med børn og unge, kan gennemføre screening og be-

handling i tilbuddet efter en konkret vurdering af kompetencer og erfaring

og med kontinuerlig adgang til psykologfaglig sparring og under psykolog-

faglig ledelse.

Foretages den sundhedsfaglige behandling af psykologer, der er ansat på

tilbuddet, vil psykologen i denne situation kunne betragtes som sundheds-

person i overensstemmelse med sundhedslovens § 6.

Autoriserede psykologer i det lettilgængelige tilbud vil være omfattet af

pligt til at føre journal efter §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 567 af 19. maj

2017 om autoriserede psykologers pligt til at føre ordnede optegnelser. For

autoriserede psykologer, der er ansat i sundhedsvæsenet, skal oplysninger,

jf. ovennævnte bekendtgørelses §§ 3 og 4, om den psykologiske behandling

m.v. indgå i den patientjournal, som oprettes efter § 3 i bekendtgørelse nr.

1225 af 8. juni 2021 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler

(journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse m.v.).

Det lettilgængelige tilbud i kommunerne vil desuden være omfattet af Sty-

relsen for Patientsikkerheds organisatoriske tilsyn med behandlingssteder,

jf. sundhedslovens § 213, stk. 1, og stk. 2.

Den behandling, der foretages på det lettilgængelige tilbud vil desuden

skulle ske i overensstemmelse med de grundlæggende regler om patienters

retstilling i sundhedslovens afsnit III, herunder bl.a. regler om informeret

UDKAST

samtykke til behandling og regler om videregivelse af oplysninger. Det be-

tyder bl.a., at sundhedslovens § 17 finder anvendelse. Det indebærer, at et

barn eller en ung, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til

behandling i tilbuddet, ligesom forældremyndighedens indehaver skal have

information, jf. sundhedslovens § 16, og inddrages i den mindreåriges stil-

lingtagen.

Det bør også fremhæves, at de almindelige bestemmelser i sundhedslovens

kapitel 9 om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplys-

ninger m.v. vil finde anvendelse for det lettilgængelige tilbud. Sundheds-

personer i det lettilgængelige tilbud vil med patientens samtykke kunne vi-

deregive oplysninger til andre sundhedspersoner om helbredsforhold og an-

dre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten, jf.

sundhedslovens § 41, stk. 1, dog også med de undtagelser, der gælder efter

sundhedslovens kapitel 9. At kunne videregive oplysninger til andre sund-

hedspersoner vurderes bl.a. at være en forudsætning for, at børn og unge kan

henvises videre fra det lettilgængelige tilbud til børne- og ungdomspsyki-

atrien, samt en forudsætning for, at bl.a. barnets eller den unges alment prak-

tiserende læge kan inddrages, hvis der vurderes at være behov herfor. Når

der skal videregives oplysninger om det enkelte barn eller ung, som kan

indgå i vurderingen af, om der er behov for hjælp og støtte efter anden lov-

givning eller som led i orientering af skole eller andre i barnets eller den

unges kontekst, vil dette imidlertid forudsætte et samtykke, jf. sundhedslo-

vens § 43, dog også med de i § 43, stk. 2, anførte undtagelser.

At det lettilgængelige tilbud er at betragte som sundhedsfaglig behandling

betyder endvidere, at sundhedslovens § 195 finder anvendelse, hvoraf det

følger, at det påhviler bl.a. kommunalbestyrelser og autoriserede sundheds-

personer at give oplysning om virksomheden til de centrale sundhedsmyn-

digheder m.fl. Af sundhedslovens § 195, stk. 3, følger det, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der

skal gives til de centrale sundhedsmyndigheder. Ligeledes vil sundhedslo-

vens § 196, stk. 2, kunne finde anvendelse, således at indenrigs- og

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning af oplys-

ninger til kliniske kvalitetsdatabaser. Med sundhedslovens § 195, stk. 3, og

§ 196, stk. 2, som hjemmel er der således mulighed for, at indenrigs- og

sundhedsministeren kan udstede bekendtgørelse om, hvilke oplysninger det

lettilgængelige tilbud vil skulle indberette til f.eks. et nationalt register, som

en offentlig myndighed er dataansvarlig for. Formålet hermed ville bl.a.

være at sikre mulighed for udvikling af det lettilgængelige tilbuds kvalitet

UDKAST

og resultater, ligesom formålet bl.a. ville være at understøtte forskning i år-

sager til børns og unges psykiske mistrivsel samt effekter af forskellige ty-

per behandling.

Endelig betyder det forhold, at behandlingen i det lettilgængelige tilbud vil

være at betragte som sundhedsfaglig, at Sundhedsstyrelsen vejleder om ud-

førelsen af sundhedsfaglige opgaver i tilbuddet, jf. sundhedslovens § 214.

Idet der er tale om en kommunal sundhedsydelse, jf. sundhedslovens afsnit

IX, er der ikke tale om en sygehusydelse, og det lettilgængelige tilbud er

dermed ikke omfattet af rettighedskataloget i sundhedslovens afsnit VI om

sygehusydelser. Det betyder bl.a., at barnet eller den unge ikke har ret til

udredning inden for 1 måned efter henvisning, jf. sundhedslovens § 82 b.

Det betyder endvidere, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet ikke har

mulighed for at indgå overenskomst med eller på anden måde benytte pri-

vate institutioner som led i sygehusvæsenets opgaver, som ellers er en mu-

lighed for regionsrådet, jf. sundhedslovens § 75, stk. 2.

2.1.3.3 Regionernes rådgivning m.v., bemyndigelsesbestemmelser og an-

svar for udgifter m.v.

Det foreslås i § 126 a, stk. 2, at regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen

rådgivning, sparring og vejledning i relation til tilbuddet efter stk. 1.

Forslaget vil medføre, at regionerne får en forpligtelse til at understøtte ud-

viklingen og driften af det lettilgængelige tilbud i kommunerne i den enkelte

region.

Børne- og ungdomspsykiatrien har i høj grad kompetencer, der kan under-

støtte, at kommunerne tilrettelægger og implementerer et lettilgængeligt til-

bud af høj kvalitet. Regionernes opgaver i relation til det lettilgængelige til-

bud vil således bl.a. bestå i, at regionerne indgår i den overordnede samar-

bejdsstruktur omkring kommunernes lettilgængelige tilbud i forhold til at

understøtte indholdet i tilbuddet.

Regionernes opgaver vil også bestå i, at den regionale børne- og ungdoms-

psykiatri skal stå til rådighed med faglig rådgivning om konkrete behand-

lingsforløb, når det efterspørges fra det lettilgængelige tilbud. Formålet her-

med er at sikre, at børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på

psykisk lidelse modtager en faglig og dækkende udredning og evt. behand-

ling i det lettilgængelige tilbud. Børn og unge med svære psykiske lidelser

UDKAST

vil skulle henvises til videre udredning og behandling i børne- og ungdoms-

psykiatrien. Derfor vil det også være oplagt, at det lettilgængelige tilbud får

en henvisningsret til børne- og ungdomspsykiatrien, ligesom der i dag er en

aftalebaseret henvisningsret fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning til

børne- og ungdomspsykiatrien. Det vil ikke kunne være et kriterium for hen-

visning fra det lettilgængelige tilbud til børne- og ungdomspsykiatrien, at

der foreligger en Pædagogisk-Psykologisk Vurdering (PPV).

Regionerne vil således skulle bistå kommunerne i arbejdet med det lettil-

gængelige tilbud. Regionernes opgaver ind i det lettilgængelige tilbud er li-

geledes beskrevet i de nationale faglige rammer.

Det foreslås i § 126 a, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren efter for-

handling med social- og boligministeren og børne- og undervisningsmini-

steren fastsætter nærmere regler for tilbuddet efter stk. 1.

Forslaget skal gøre det muligt at fastsætte regler for tilbuddet i en bekendt-

gørelse. Reglerne skal tage afsæt i de nationale faglige rammer for tilbuddet,

som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, Social- og Boligstyrelsen og Sty-

relsen for Undervisning og Kvalitet med inddragelse af en række relevante

aktører.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der kan fastsættes

regler om indholdet i det lettilgængelige tilbud, så det bliver af ensartet høj

kvalitet, samt at der er fleksibilitet til at tilpasse de nærmere regler gennem

en bekendtgørelse og en vejledning i takt med, at der indsamles erfaringer

og evalueringer af tilbuddets implementering og drift, også ud fra en be-

tragtning om at der er tale om et helt nyt tilbud.

Det er forventningen, at der i en bekendtgørelse bl.a. vil kunne blive fastsat

nærmere regler om f.eks. tilbuddets målgruppe, metoder og indsatser, kom-

petencer hos personalegruppen og tværsektorielt og tværfagligt samarbejde

og koordinering, herunder regler for koordinering med og videresendelse til

anden relevant hjælp, der tilbydes efter anden lovgivning. Der henvises til

lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1.

Det foreslås i § 126 a, stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om regionsrådets forpligtelser efter stk. 2.

Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler for regionsrådenes rådgivning, sparring og vejledning i re-

lation til kommunernes tilbud, jf. stk. 2. De nærmere regler vil blive fastsat

UDKAST

i en bekendtgørelse og i en vejledning. Formålet er, ligesom med det fore-

slåede stk. 3, at sikre ensartet høj kvalitet på tværs af tilbuddene, hvortil det

er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at regionernes rådgivning

m.v. spiller en vigtig rolle.

For så vidt angår begge de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, jf. det

foreslåede stk. 3 og stk. 4, vil formålet også være at sikre fleksibilitet til at

justere i de nærmere regler i en bekendtgørelse og i en vejledning, i takt med

at der opnås erfaringer fra implementeringen og driften af tilbuddet.

Det foreslås at indsætte et nyt § 247 a, hvorefter bopælskommunen afholder

udgifter til udredning og behandling efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget vil medføre, at det er bopælskommunen, der afholder udgifter til

udredning og behandling i det lettilgængelige tilbud efter § 126 a, stk. 1, 1.

pkt. Dette omfatter udgifter til udredning og behandling i tilbuddet. Det om-

fatter også udgifter til de regler om udredning og behandling i tilbuddet efter

§ 126 a, stk. 2-4, som vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Udgifter til anden relevant hjælp, som tilbydes efter § 126 a, stk. 1, 2. pkt.,

afholdes efter bestemmelserne vedrørende betaling i den relevante lovgiv-

ning, f.eks. barnets lov, retssikkerhedsloven og folkeskoleloven. Eksiste-

rende regler, som regulerer betaling for hjælp og støtte efter anden lovgiv-

ning består således uændret.

Efter § 9 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven er forældremyndighedsindehaverens

handlekommune som udgangspunkt også handlekommune for et barn eller

en ung under 18 år. I særlige tilfælde kan barnet eller den unge dog have

selvstændig handlekommune efter retssikkerhedslovens bestemmelser. Det

vil være barnets/den unges handlekommune, der skal afdække eller under-

søge barnets eller den unges forhold og træffe afgørelse om nødvendige so-

ciale indsatser efter barnets lov. Handlekommunen vil også have pligt til

løbende at følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling efter § 95

i barnets lov. Dette er særligt relevant i forhold til børn og unge anbragt uden

for hjemmet i en anden kommune end forældremyndighedsindehaverens

handlekommune og dermed har bopælskommune i en anden kommune end

den, der er barnets eller den unges handlekommune.

Det foreslås at indsætte et nyt § 263 a, hvorefter bopælskommunen afholder

udgifter til befordring i forbindelse med udredning og behandling efter §

126 a, stk. 1, 1. pkt.

UDKAST

Forslaget vil medføre, at det er bopælskommunen, der afholder udgifter til

befordring i forbindelse med udredning og behandling i det lettilgængelige

tilbud. Dette vil f.eks. være aktuelt, hvis flere kommuner med en lille popu-

lation etablerer et fælles lettilgængeligt tilbud. Bestemmelsen omfatter ud-

gifter til befordring i forbindelse med barnet eller den unges udredning og

behandling i tilbuddet. Det omfatter også udgifter til de regler om udredning

og behandling i tilbuddet efter § 126 a, stk. 2-4, som vil blive fastsat i en

bekendtgørelse.

Udgifter til befordring i forbindelse med anden relevant hjælp, som tilbydes

efter § 126 a, stk. 1, 2. pkt., afholdes efter bestemmelserne vedrørende be-

taling og befordring i den relevante lovgivning, f.eks. barnets lov, retssik-

kerhedsloven og folkeskoleloven. Eksisterende regler, som regulerer beta-

ling for befordring, hjælp og støtte efter anden lovgivning består således

uændret.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige ligestillingsmæssige konse-

kvenser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra 27. sep-

tember 2022 er der afsat 100 mio. kr. i 2023, 257,5 mio. kr. i 2024 og 250,0

mio. kr. varigt fra 2025 til det lettilgængelige tilbud i kommunerne. Det er

en forudsætning, at udgifterne til tilbuddet holder sig inden for den afsatte

økonomiske ramme.

Lovforslaget vil indebære, at regeringen vil skulle indgå en aftale med Kom-

munernes Landsforening og Danske Regioner om fordeling af den økono-

miske ramme for de afsatte midler i 2024 og frem på baggrund af de natio-

nale faglige rammer. Det blev med

Aftale om kommunernes økonomi for

2024

fra maj 2023 aftalt, at de 100 mio. kr., der blev afsat i 2023 til det

lettilgængelige tilbud, skulle udmøntes til kommunerne med henblik på, at

kommunerne kunne påbegynde opbygningen af tilbuddet.

De økonomiske udgifter forventes overvejende at gå til drift.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer på baggrund af de nationale fag-

lige rammer, at de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget som udgangs-

punkt kan forventes at holde sig inden for den afsatte økonomiske ramme.

UDKAST

Det indgår i overvejelserne om etablering af det lettilgængelige tilbud, hvor-

vidt der vil være afledte økonomiske konsekvenser af tilbuddet på andre

områder, herunder f.eks. hvis flere børn og unge hjælpes videre til vurdering

af og eventuel iværksættelse af en socialfaglig eller pædagogisk indsats. In-

denrigs- og Sundhedsministeriet vurderer det imidlertid ikke muligt at kvan-

tificere eventuelle afledte økonomiske konsekvenser, bl.a. idet der er stor

usikkerhed forbundet med antagelser om, hvor mange børn og unge der vil

modtage behandling i tilbuddet, og hvor mange der vil blive hjulpet videre

til anden relevant hjælp.

Dertil forventes lovforslaget også på sigt at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, idet flere børn og unge vil få en behandlingsindsats

efter sundhedsloven eller anden relevant hjælp tidligt, så udviklingen af psy-

kisk mistrivsel forebygges. Heri kan der f.eks. være et potentiale i, at børn

og unge kan gennemføre uddannelse og beskæftigelse og dermed ikke være

afhængige af offentlige overførselsindkomster. De potentielle positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser kan imidlertid ikke kvantificeres med sik-

kerhed.

Implementeringskonsekvenserne af lovforslaget for kommunerne forventes

at være af et vist omfang, og det må forventes, at det vil tage tid at imple-

mentere og tilpasse tilbuddet. Alle kommuner vil skulle forholde sig til,

hvordan tilbuddet skal implementeres lokalt, med afsæt i lovforslaget, og

med afsæt i en bekendtgørelse og en vejledning, som vil bero på de nationale

faglige rammer. Det gælder særligt for kommunerne, som får en ny opgave,

og hvor implementeringen bl.a. vil betyde omlægning af arbejdsgange, op-

bygning og rekruttering af nye kompetencer, samt i opstartsfasen en ny op-

gave i at udbrede kendskabet til tilbuddet. Lovforslaget medfører dog som

udgangspunkt ikke, at det er nødvendigt at oprette nye administrative enhe-

der.

Det vil være nødvendigt, at alle kommuner med et begrænset befolknings-

grundlag vurderer, om deres befolkningsgrundlag er tilstrækkeligt til at

etablere det lettilgængelige tilbud på egen hånd, eller om det vil give bedre

faglig mening at løse opgaven i samarbejde med andre kommuner ved at

etablere et tværkommunalt tilbud. Her bør et tungtvejende hensyn være at

sikre et tilbud af høj kvalitet med de fornødne kompetencer.

Lovforslaget kan således forventes at medføre større implementeringskon-

sekvenser for kommuner, der ikke kan etablere sit eget lettilgængelige til-

bud, om end der også må forventes at være positive implementeringskonse-

kvenser ved at etablere tværkommunale tilbud.

UDKAST

Lovforslaget forventes derudover at have implementeringskonsekvenser i

mindre grad for regionerne, som vil skulle understøtte tilbuddet med rådgiv-

ning, sparring m.v.

For regionerne og kommunerne vil der være en fælles opgave i at etablere

et formaliseret samarbejde mellem kommunernes lettilgængelige tilbud og

den regionale børne- og ungdomspsykiatri, herunder bl.a. i forhold til hånd-

teringen af henvisninger fra det lettilgængelige tilbud til børne- og ung-

domspsykiatrien.

Opgaverne for både kommuner og regioner vil blive udfoldet i en bekendt-

gørelse og en vejledning til det lettilgængelige tilbud.

Lovforslaget, samt en kommende bekendtgørelse og vejledning, vil imidler-

tid også efterlade en betydelig grad af frihed til, at kommunerne og regio-

nerne selv og i samarbejde med hinanden kan beslutte, hvordan tilbuddet

bedst organiseres og implementeres lokalt. Endvidere bør det understreges,

at tilbuddet i høj grad forventes at kunne trække på eksisterende kompeten-

cer i kommunerne, bl.a. idet at tilbuddet forventes at have en tæt sammen-

hæng til f.eks. Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, børne-, familie- og so-

cialforvaltninger og den kommunale ungeindsats. Ligeledes vil mange af de

indsatser, som tilbuddet vil kunne koordineres tæt med eller som tilbuddet

vil kunne hjælpe videre til, være eksisterende indsatser i kommunerne, ci-

vilsamfundsorganisationer m.v.

Lovforslaget forventes også at have positive implementeringskonsekvenser

for det offentlige. Det forventes, at tilbuddets funktion som den primære

indgang til udredning og lettere behandling af psykisk mistrivsel og symp-

tomer på psykisk lidelse vil forenkle arbejdsgangene i kommunerne. Det

bidrager dermed til en mere overskuelig og mere enkel offentlig sektor med

én lettilgængelig indgang ift. psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk

lidelse.

Endvidere forventes tilbuddet at bidrage til bedre sammenhæng i de kom-

munale tilbud på tværs af bl.a. sundheds-, skole- og socialområderne. Når

tilbuddet med tiden er blevet implementeret, og kendskabet til det udbredt,

forventes omlægningen af arbejdsgange bl.a. at reducere unødvendig tid

brugt på at sende børn, unge og deres familier forgæves videre til andre sek-

torer eller tilbud i kommunen etc.

Ligeledes forventes omlægningen at reducere omfanget af børn og unge, der

bliver henvist til en række indsatser uden virkning for det enkelte barn eller

ung, fordi tilbuddet betyder, at der er én indgang for udredning af psykisk

UDKAST

mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, og barnet eller den unge sikres

en dækkende udredning fra begyndelsen, som er en forudsætning for den

rette hjælp.

Lovforslaget vurderes at være digitaliseringsklar. Indenrigs- og sundheds-

ministeren vil med § 126 a, stk. 3, blive bemyndiget til at fastsætte regler

om bl.a. digital understøttelse i tilbuddet, som vil tage afsæt i de nationale

faglige rammer. Dette er beskrevet nærmere i bemærkningerne til lovforsla-

gets enkelte bestemmelser.

Det fremgår af aftaleteksten til Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og

mental sundhed fra 27. september 2022, at tilbuddet skal understøtte det

tværsektorielle og tværfaglige samarbejde, herunder med fokus på smidi-

gere deling af nødvendige oplysninger.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at lovgivningen skal

understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomhe-

der.

Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med princip 5 om tryg og

sikker datahåndtering, bl.a. idet registrering og deling af oplysninger vil

være omfattet af bestemmelserne i sundhedslovens kapitel 9 om tavsheds-

pligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v., jf. lov-

forslagets pkt. 2.1.3.2, samt af bestemmelserne i sundhedslovens afsnit XIV

om kvalitetsudvikling, it, forskning, indberetning og patientsikkerhed.

Endelig er lovforslaget i overensstemmelse med princip 6, da lovforslaget

ikke forudsætter ny digital infrastruktur. Der er en veludviklet digital infra-

struktur på sundhedsområdet, som sikrer, at der kan udveksles data sikkert

mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet. Tilbuddet forventes at

kunne blive tilkoblet eksisterende offentlig infrastruktur, herunder f.eks. Di-

gital Post, MitID, samt eksisterende journalføringssystemer. Dertil forven-

tes det at blive et krav, at tilbuddet tilkobles Den Nationale Henvisningsfor-

midling, så der kan modtages og sendes henvisninger mellem sundhedsmyn-

digheder, ligesom det forventes at blive et krav, at det i tilbuddet er muligt

at sende og modtage korrespondancemeddelelser til den alment praktise-

rende læge.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at der kan være udfordringer

for smidig deling af oplysninger med myndigheder, der ikke er tilkoblet

UDKAST

sundhedsområdets digitale infrastruktur. Eventuelle udfordringer vil blive

søgt håndteret frem mod implementeringen af tilbuddet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at de øvrige principper for di-

gitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes videre, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant

for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksæt-

teres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og inno-

vation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at medføre positive administrative konsekvenser for

borgerne. Det beror på, at det med lovforslaget bliver lettere at finde den

relevante indgang i kommunen, når et barn eller en ung skal have hjælp til

udredning og lettere behandlingstilbud af psykisk mistrivsel og symptomer

på psykisk lidelse.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

UDKAST

Økonomiske

Det forventes, at der på sigt kan være Med Aftale om en 10-årsplan for

konsekvenser for potentielle positive samfundsøkono- psykiatrien og mental sundhed fra

stat, kommuner miske konsekvenser i kraft af at fore- 27. september 2022 er der afsat 100

og regioner

bygge udvikling af psykisk mistrivsel, mio. kr. i 2023, 257,5 mio. kr. i 2024

f.eks. positive konsekvenser ift. over- og 250,0 mio. kr. varigt fra 2025 til

førselsindkomster.

det lettilgængelige tilbud i kommu-

nerne.

Regeringen vil indgå en aftale med

Kommunernes Landsforening og

Danske Regioner om fordeling af

den økonomiske ramme for de af-

satte midler i 2024 og frem på bag-

grund af de nationale faglige ram-

mer.

Implemente-

Lovforslagets implementeringskonse- Lovforslagets implementeringskon-

ringskonsekven- kvenser forventes at være positive i sekvenser for kommunerne forventes

ser for stat, kom- forhold til at forenkle arbejdsgangene at være af et vist omfang og vil bl.a.

muner og regio- i kommunerne ved at fungere som pri- betyde omlægning af arbejdsgange,

ner

mær indgang til udredning og behand- opbygning og rekruttering af nye

ling af psykisk mistrivsel og sympto- kompetencer, samt udbredelse af

mer på psykisk lidelse, samt ved at bi- kendskab til tilbuddet.

drage til bedre sammenhæng i de

kommunale tilbud på tværs af bl.a. Lovforslagets implementeringskon-

sundheds-, skole- og socialområderne. sekvenser for regionerne vurderes at

være af et mindre omfang.

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative Lovforslaget vurderes at medføre po-

konsekvenser for sitive konsekvenser, da det bliver let-

borgerne

tere for borgerne at finde den relevante

indgang i kommunen for at få hjælp til

udredning og behandling af psykisk

Ingen

UDKAST

mistrivsel og symptomer på psykisk

lidelse.

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af sundhedslovens afsnit IX, at kommunerne er ansvarlige for en

række sundhedsydelser. Der er ikke fastsat regler i sundhedsloven om, at

kommunerne er forpligtede til at tilbyde specifikke indsatser og tilbud til

børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, da

dette er et nyt tilbud, som skal etableres som følge af Aftale om 10-årsplan

for psykiatrien og mental sundhed fra september 2022.

For en nærmere beskrivelse af sundhedslovens afsnit IX henvises til pkt.

2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i sundhedsloven efter kapitel 36 indsættes et

kapitel 36

og at der i kapitel 36 a indsættes

§ 126 a.

Det foreslås i § 126 a,

stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen tilbyder veder-

lagsfri udredning og behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel og

symptomer på psykisk lidelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæssigt at indsætte

bestemmelsen i et selvstændigt kapitel i

afsnit IX

om kommunale sundheds-

ydelser for at understrege vigtigheden af det lettilgængelige tilbud, samt for

at understrege, at der er tale om en ny, konkret kommunal opgave.

Forslaget vil medføre, at kommunerne forpligtes til at tilbyde udredning og

behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psy-

kisk lidelse. Formålet er at sikre, at alle børn og unge med psykisk mistrivsel

og symptomer på psykisk lidelse kan få en lettilgængelig udredning og be-

handling af ensartet høj kvalitet,

I den foreslåede kapiteloverskrift til kapitel 36 a forstås ved ”lettilgængeligt

tilbud”, at tilbuddet skal opleves lettilgængeligt af børn, unge, deres familier

og fagprofessionelle, som er i kontakt med børn og unge. De skal have kend-

skab til tilbuddets formål, målgrupper, indhold, åbningstider, henvendelses-

form m.v. Derfor skal kommunerne sørge for dette. Derudover er det en

UDKAST

forudsætning, at børn, unge og deres forældre kan henvende sig uden hen-

visning, samt at der i tilbuddet er fokus på relativt korte ventetider og på

hurtig afklaring af barnets eller den unges vanskeligheder og behov.

Med ”vederlagsfri” i § 126 a, stk. 1, 1. pkt., forstås, at borgere skal tilbydes

udredning og behandling efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt., uden at skulle afholde

udgifter hertil.

Med ”udredning” forstås som minimum en relativt systematisk samtale, der

omfatter en vurdering eller afklaring af barnets eller den unges vanskelighe-

der eller symptomer samt en faglig vurdering af eventuelt behandlingsbe-

hov. I dette ligger også, at der foretages en vurdering af, om sværhedsgraden

af barnets eller den unges vanskeligheder matcher tilbuddets behandlings-

indsats, om der er behov for mere specialiseret hjælp og dermed en henvis-

ning til videre udredning og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien,

eller om der er behov for at hjælpe videre til andre relevante kommunale

eller civilsamfundsbaserede indsatser. I vurderingen kan det også konklude-

res, at der ikke skal tilbydes en indsats, hvis der f.eks. er tale om en almin-

delig forbigående reaktion på en livsbegivenhed, som vil gå over af sig selv.

Det bemærkes, at udredning ikke i det lettilgængelige tilbud vil være ensbe-

tydende med omfattende undersøgelser, da det er muligt at tilbyde behand-

ling af høj kvalitet til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer

på psykisk lidelse efter en relativt hurtig afklaring. Det bemærkes også, at

udredning i det lettilgængelige tilbud vil ses som et led i behandling efter

sundhedslovens § 5, hvorefter undersøgelse er en forudsætning for at iværk-

sætte eller undlade at iværksætte sygdomsbehandling.

Med ”behandling” forstås en behandlingsindsats af psykisk mistrivsel og/el-

ler symptomer på psykisk lidelse. En behandlingsindsats i det lettilgænge-

lige tilbud skal så vidt muligt udgøres af evidensbaserede metoder og ma-

nualbaseret behandling og skal kunne rumme et bredt spektrum af proble-

matikker og forskellige symptomer. Manualerne vil være fleksible, og be-

handlingen vil skulle tilpasses det enkelte barn eller unges behov. Sådanne

manualbaserede behandlingsindsatser er allerede udbredte. Behandlingen

bør inkludere barnets eller den unges forældre eller andre omsorgspersoner,

om end dette beror på en individuel vurdering.

Formålet med behandlingen i tilbuddet er at løfte barnets/den unges funkti-

onsniveau i hverdagen, at forebygge fortsat udvikling af psykisk mistrivsel

og at reducere eller helt fjerne mistrivslen. Definitionen af behandling vil

blive beskrevet nærmere i bekendtgørelsen, der vil bero på de nationale fag-

lige rammer.

UDKAST

Det foreslås i § 126 a,

stk. 1, 2. pkt.,

at udredning og behandling efter 1. pkt.

skal tilbydes i sammenhæng med anden relevant hjælp efter sundhedsloven

eller anden relevant lovgivning.

Forslaget vil medføre, at kommunerne skal sikre, at det lettilgængelige til-

buds indsatser skal tilbydes i tæt sammenhæng med anden relevant hjælp

efter sundhedsloven eller anden relevant lovgivning. Det betyder, bl.a., at

tilbuddet systematisk skal understøtte et koordineret og sammenhængende

behandlingsforløb for barnet eller den unge, og at det systematisk skal vur-

deres, om det er relevant, at barnet eller den unge skal hjælpes videre til

yderligere vurdering af barnets behov for anden relevant hjælp.

Med anden relevant hjælp er der tale om eksisterende kommunale forplig-

telser og kommunale indsatser, herunder også indsatser og forpligtelser

uden for sundhedsområdet, samt indsatser og støtte forankret i civilsamfun-

det. Det betyder således, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at hjælpe

børn og unge videre til andre forvaltningsområder, hvor der vil kunne træf-

fes afgørelse om anden relevant hjælp efter den relevante lovgivning.

Det vil sige, at kommunerne skal sikre, at når et barn eller en ung henvender

sig i det lettilgængelige tilbud, og det vurderes, at barnet eller den unge ikke

er i målgruppen for det lettilgængelige tilbuds behandlingsindsats, men der-

imod kunne være i målgruppen for anden hjælp eller støtte, f.eks. socialfag-

lig eller pædagogisk, så skal tilbuddet inddrage de relevante enheder og

sende barnet eller den unge videre hertil med henblik på videre vurdering

og evt. iværksættelse af en indsats m.v. hos de øvrige relevante enheder i

kommunen.

Det vil også sige, at kommunerne skal sikre, at et barn eller en ung, der er i

målgruppen for det lettilgængelige tilbud, men som parallelt med tilbuddets

behandlingsindsats vurderes at kunne have gavn af øvrig hjælp eller støtte,

hjælpes videre til yderligere vurdering heraf i andet regi. Af de nationale

faglige rammer for tilbuddet fremgår det yderligere, at medarbejdere i til-

buddet koordinerer og sikrer sammenhæng for barnet eller den unge, herun-

der koordinerer med eventuelle parallelle indsatser i fx skolen eller barnets

familie, hvis det er relevant og familiens ønske.

Kommunerne skal hertil sikre i alle tilfælde, at de børn og unge, der modta-

ger en behandlingsindsats i tilbuddet, får en koordineret, helhedsorienteret

indsats, hvor barnet, den unge og dennes forældre tages i hånden og følges

UDKAST

videre til anden relevant hjælp, ligesom det systematisk vurderes, om det er

relevant at inddrage barnets eller den unges skole, familie og kontekst i øv-

rigt i barnets eller den unges udfordringer og behandling.

Når et barn eller en ung hjælpes videre til andre forvaltningsområder i kom-

munen, vil det være vigtigt, at den information, som allerede er indsamlet i

det lettilgængelige tilbud, følger med barnet. Udredning i andet regi skal

således ikke starte forfra, hvis barnet allerede har gennemgået en eller flere

dele af samtalerne i det lettilgængelige tilbud, inden kommunen bliver op-

mærksom på barnets behov for hjælp i andet regi - enten sideløbende eller

samtidigt med behandlingsindsatsen i tilbuddet. Det vil fx betyde, at hvis

barnet eller den unge hjælpes videre til det sociale system, skal kommunal-

bestyrelsen vurdere de allerede indsamlede oplysninger for at afgøre, om

disse kan udgøre en screening efter barnets lov § 18 og danne baggrund for

en vurdering af, om der skal igangsættes en afdækning efter barnets lov §

19 eller en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20. Dette skal de

eksisterende samarbejdsstrukturer i den enkelte kommune understøtte.

Det bemærkes i den forbindelse, at når der skal videregives oplysninger om

det enkelte barn eller ung, som kan indgå i vurderingen af, om der er behov

for hjælp og støtte efter anden lovgivning eller som led i orientering af skole

eller andre i barnets eller den unges kontekst, vil dette forudsætte et sam-

tykke, jf. sundhedslovens § 43, dog også med de i § 43, stk. 2, anførte und-

tagelser. Det bemærkes, at videregivelse af oplysninger mellem forvaltnin-

ger allerede er almindelige praksis i kommunerne. Der fastsættes derfor ikke

særlige regler om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyndighe-

der med dette lovforslag.

Tilbuddet skal således indgå i rækken af kommunale tilbud på tværs af fag-

områder, og der skal være en gensidig opmærksomhed på de forskellige om-

råders ressortansvar, forpligtelser, indsatser og tilbud. Det er centralt, at det

lettilgængelige tilbud indgår i kommunernes faste samarbejdsstruktur, så

der sikres koordinering og faglig sparring for det enkelte barn eller ung på

tværs af sundheds-, social-, og skoleområderne.

De eksisterende indsatser, der bl.a. vil kunne være relevante at koordinere

med og at hjælpe videre til med henblik på evt. iværksættelse i stedet for

eller parallelt med behandlingsindsatsen i det lettilgængelige tilbud, vil

f.eks. være hjemlet i barnets lov og folkeskoleloven, samt tilbud og støtte

forankret i civilsamfundet. Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1. for en

gennemgang af udvalgte formålsbestemmelser i barnets lov og folkeskole-

UDKAST

loven. I det følgende beskrives udvalgte bestemmelser om indsatser og til-

bud efter barnets lov og folkeskoleloven, som det i det lettilgængelige tilbud

efter en konkret og individuel vurdering vil kunne blive relevant at hjælpe

videre til. Der er alene tale om eksempler og ikke en udtømmende liste.

Med hensyn til hjælp og støtte i det sociale system og med bl.a. fokus på

barnet eller den unges familie, kan der tilbydes hjælp og støtte efter bar-

nets lov, alt efter barnet eller den unges behov, og hvor fremskreden pro-

blemstillingen er. Efter barnets lov § 28 skal kommunalbestyrelsen sørge

for, at børn og unge har mulighed for at få gratis rådgivning, som skal

kunne gives som et anonymt og åbent tilbud, og kommunen skal i rådgiv-

ningen være opmærksom på, om barnet eller den unge har behov for anden

form for hjælp efter barnets lov eller anden lovgivning. Efter barnets lov §

29 skal kommunalbestyrelsen som led i det tidlige forebyggende arbejde

tilbyde gratis, anonym og åben familieorienteret rådgivning til løsning af

vanskeligheder i familien. Efter barnets lov § 30 skal kommunalbestyrel-

sen tilbyde en eller flere tidligt forebyggende indsatser til barnet, den unge

eller familien. Det kan være i form af konsulentbistand, herunder familie-

rettede indsatser, netværks- eller samtalegrupper, rådgivning om familie-

planlægning eller andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns,

en ungs eller familiens vanskeligheder.

Endeligt skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om en eller flere af de

støttende indsatser efter barnets lov § 32, når det må anses for at være af

væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for

støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet. Støttende indsatser kan være ophold i dagtil-

bud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el. lign, praktisk, pædago-

gisk eller anden støtte i hjemmet, udpegning af en fast kontaktperson for

barnet eller den unge eller for hele familien, formidling af praktiktilbud

hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse

udbetaling af godtgørelse til den unge, familiebehandling eller behandling

af barnet eller den unge, familieanbringelse i form af et døgnophold for

både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre

medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefami-

lie, i en specialiseret plejefamilie, på et børne- og ungehjem, jf. barnets lov

§ 43, eller i et botilbud, jf. § 107 i lov om social service, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1089 af 16. august 2023, støtteophold i en almen plejefamilie, i en

forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, i en netværkspleje-

familie eller på et børne- og ungehjem, jf. barnets lov § 43 eller anden

hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pæ-

dagogisk støtte.

UDKAST

Medarbejdere i det lettilgængelige tilbud vil desuden have skærpet under-

retningspligt, jf. § 133 i barnets lov. Den skærpede underretningspligt inde-

bærer blandt andet, at man har pligt til at reagere, hvis man har formodning

om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte eller har været udsat

for et overgreb.

Med hensyn til indsatser og støtte i barnets eller den unges skolemiljø skal

det lettilgængelige tilbud i samråd med barnet og forældre inddrage skolen,

hvis mistrivslen vurderes at have baggrund i mobning eller manglende støtte

til at indgå i sociale relationer i klassen. Efter folkeskoleloven vil der efter

nærmere vurdering hos relevant myndighed eksempelvis kunne tilbydes

supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter folkeskolelovens §

3 a, hvoraf det følger, at børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan

understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal

tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis der er be-

hov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at

overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis udvikling

kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal tilbydes specialundervisning

og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller

som støtte i den almindelige klasse i mindst 9 ugentlige undervisningstimer.

Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, jf.

folkeskolelovens § 3, stk. 2, skal eleven indstilles til en pædagogisk-psyko-

logisk vurdering. Indstilling afgives af skolens leder til pædagogisk-psyko-

logisk rådgivning, eventuelt på initiativ af den kommunale sundhedstjene-

ste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske

funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at antage, at eleven

har behov for specialpædagogisk bistand. Skolens leder kan dog også efter

samråd med eleven og forældrene indstille eleven til en pædagogisk-psyko-

logisk rådgivning, selv om eleven ikke kan anses for at have behov for spe-

cialpædagogisk bistand, jf. § 15 i bekendtgørelse om folkeskolens special-

undervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk-psykologisk

rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene, jf. folkeskolelovens

§ 12, stk. 2.

Endelig kan det for børn og unge på ungdomsuddannelserne eksempelvis

være relevant at være opmærksom på uddannelsernes forskellige vejled-

UDKAST

ningstilbud, kontaktlærere og mentorer på erhvervsskolerne, samt special-

pædagogisk støtte (SPS) til elever, der har en psykisk lidelse, derunder ek-

sempelvis angst eller depression.

For så vidt angår implementering af bestemmelsen vil forslaget medføre, at

alle kommuner vil skulle forholde sig til, hvor tilbuddet skal implementeres

lokalt, med afsæt i lovforslaget, og med afsæt i bekendtgørelsen og vejled-

ningen, som vil bero på de nationale faglige rammer. Kommunerne har al-

lerede i dag en række forskellige indsatser og støtte til børn og unge med

psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, men der er på tværs af

kommuner stor variation i, i hvilken grad og med hvilken kvalitet børn og

unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse modtager

hjælp hertil. Det må på den baggrund forventes, at kommunerne i et vist

omfang allerede har indsatser, kompetencer og arbejdsgange, der kan an-

vendes i tilbuddet. Det bemærkes samtidig, at implementeringen af tilbuddet

vil medføre omlægning af arbejdsgange, opbygning og rekruttering af nye

kompetencer og en opgave i at udbrede kendskabet til tilbuddet.

Kommuner og regioner kan rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen og få

konkret rådgivning om tvivlsspørgsmål i forbindelse med implementering

af det lettilgængelige tilbud.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt.

2.1.3.1.

For så vidt angår regionernes understøttelse af det lettilgængelige tilbud,

følger det ved gældende retstilstand af sundhedslovens § 119, stk. 4, at re-

gionerne skal yde rådgivning m.v. i forhold til kommunernes opgaver efter

§ 119 stk. 1-3, hvorefter kommunalbestyrelsen har ansvaret for at skabe

rammer for en sund levevis og for at etablere forebyggende og sundheds-

fremmende tilbud til borgerne. Ligeledes følger det af sundhedslovens § 203

og § 204, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne samarbejder om ind-

satsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sund-

hedssektoren og de tilgrænsende sektorer, bl.a. ved at oprette sundhedsklyn-

ger og sundhedssamarbejdsudvalg. Der er imidlertid ikke nogen forpligtelse

til, at regionerne skal understøtte specifikt det nye lettilgængelige tilbud.

Det foreslås, at der med

§ 126 a, stk. 2,

indsættes en bestemmelse, hvorefter

regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen rådgivning, sparring og vejled-

ning i relation til tilbuddet efter stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at regionerne får en forpligtelse til spe-

cifikt at understøtte det lettilgængelige tilbud. Dette har til formål at sikre,

UDKAST

at der er et tæt samarbejde mellem kommunerne og den regionale børne- og

ungdomspsykiatri, som vurderes at være en forudsætning for at implemen-

tere et kommunalt lettilgængeligt tilbud af høj kvalitet.

Regionernes rådgivning, sparring, vejledning m.v. kan f.eks. være rådgiv-

ning fra særligt personalet i børne- og ungdomspsykiatrien, ligesom det kan

være både lægefaglig eller psykologfaglig rådgivning fra andre faggrupper

på sygehusene med særlige kompetencer. Rådgivningen skal understøtte, at

implementeringen af og opgaverne i det lettilgængelige tilbud varetages på

et fagligt sikkert grundlag.

Sundhedsfaglig rådgivning, sparring og vejledning kan således være i rela-

tion til et konkret barn eller ung person. Det gælder både når barnet eller den

unge alene modtager udredning og behandling i det lettilgængelige tilbud,

samt når barnet eller den unge henvises til videre udredning og behandling

i børne- og ungdomspsykiatrien, fordi det vurderes, at barnet eller den unge

kan have svære psykiske lidelser.

Ligeledes kan regionernes rådgivning være i relation til udviklingen af en

hensigtsmæssig samarbejdsmodel mellem kommunerne og regionerne om

det lettilgængelige tilbud.

For så vidt angår indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at

fastsætte forpligtende krav til kommunernes sundhedstilbud efter sundheds-

lovens afsnit IX, følger det af lovens § 118 b, at indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelser og regionsråd

om indsatser, herunder om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne

i henhold til sundhedsydelserne i sundhedslovens afsnit IX. Med hjemmel i

sundhedslovens § 118 b er udstedt bekendtgørelse nr. 1227 af 1. oktober

2023 om kvalitetsstandarder, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte kvalitetsstandarder for de kommunale og regionale myndighe-

der, som varetager indsatserne i sundhedslovens afsnit IX om kommunale

sundhedsydelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.1.

og 2.1.2.

Det foreslås, at der med

§ 126 a, stk. 3,

indsættes en bestemmelse, hvorefter

indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med børne- og under-

visningsministeren og social- og boligministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler for det lettilgængelige tilbud efter § 126 a, stk. 1.

UDKAST

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at der vil skulle udstedes bekendtgørelse

om det lettilgængelige tilbud i kommunerne i overensstemmelse med be-

skrivelsen i disse lovbemærkninger. Der vil således skulle ske en yderligere

regulering af indholdet i tilbuddet.

Bemyndigelsen forventes således anvendt til bl.a. at kunne fastsætte forplig-

tende krav for følgende i relation til det lettilgængelige tilbud:

Tilbuddets målgruppe, faglig udredning, metoder og indsatser, nødvendige

kompetencer hos personalegruppen, krav til koordineret sagsbehandling på

tværs af forvaltningsområder, opfølgning, inddragelse af barnet, den unge

og familien, inddragelse af skole/uddannelse, samarbejde og koordinering

med øvrige fagområder, sektorer, civilsamfund m.v., samarbejde med og

henvisning til den regionale børne- og ungepsykiatri, og organisering. Der

vil også kunne fastsættes regler om journalføring, dokumentation, registre-

ring og deling af data.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, særligt

pkt. 2.1.3.1.

Hensigten med at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse er at sikre, at det

lettilgængelige tilbud er af ensartet høj kvalitet på tværs af kommuner, jf.

Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed fra 27. septem-

ber 2022. Endvidere er hensigten med bemyndigelsesbestemmelsen at sikre,

at det er tydeligt, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med

social- og boligministeren og børne- og undervisningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler for specifikt det lettilgængelige tilbud. Endelig er hen-

sigten at sikre fleksibilitet i forhold til at fastsætte regler om tilbuddet, hvil-

ket der vurderes at være behov for, idet der er tale om et helt nyt kommunalt

tilbud, som skal implementeres og løbende evalueres.

For så vidt angår gældende retstilstand angående indenrigs- og sundhedsmi-

nisterens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om regionsrådets for-

pligtelser i relation til det lettilgængelige tilbud, henvises til lovforslagets

almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.1. og 2.1.2.

Det foreslås, at der i

§ 126 a, stk. 4,

indsættes en bemyndigelsesbestem-

melse, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren kan fastlægge nærmere

regler for regionsrådenes rådgivning, sparring og vejledning i forhold til

kommunernes tilbud efter stk. 2.

Forslaget vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren vil få bemyndi-

gelse til at fastsætte regler om, hvordan regionerne skal yde rådgivning til

UDKAST

og understøtte kommunerne i forbindelse med opbygningen og implemen-

teringen af det lettilgængelige tilbud, samt i forbindelse med udførelsen af

opgaver forankret i tilbuddet. Bekendtgørelse og vejledning, som udstedes

med hjemmel i denne bemyndigelse, vil bl.a. kunne fastsætte forpligtende

krav for følgende i relation til det lettilgængelige tilbud:

Regionernes opgaver i forhold til deltagelse i den overordnede samarbejds-

struktur om det lettilgængelige tilbud, rådgivning og vejledning i forhold til

udvikling og implementering af tilbuddet, rådgivning og vejledning i for-

hold til behandlingsmetoder m.v., rådgivning, sparring og vejledning i for-

hold til konkrete børn og unge i tilbuddet, supervision, samt koordination i

forhold til henvisninger af børn og unge fra det lettilgængelige tilbud til

børne- og ungdomspsykiatrien.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil bekendtgørelsen og vejledningen efter

stk. 3 og stk. 4 træde i kraft samtidig med lovforslaget.

Til nr. 2

Det fremgår af sundhedslovens §§ 247-252, hvilken kommune der har fi-

nansieringsansvaret for kommunale sundhedsydelser efter lovens afsnit IX.

Det foreslås efter § 247 at indsætte overskriften

Lettilgængeligt tilbud til

børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse

herunder at indsætte bestemmelsen

§ 247 a,

hvorefter bopælskommunen af-

holder udgifter til udredning og behandling efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget vil medføre, at det er bopælskommunen, der afholder udgifter til

udredning og behandling efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt. Dette omfatter udgifter

til udredning og behandling i tilbuddet. Det omfatter også udgifter til de

regler om udredning og behandling i tilbuddet efter § 126 a, stk. 2-4, som

vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Udgifter til anden relevant hjælp, som tilbydes efter § 126 a, stk. 1, 2. pkt.,

afholdes efter bestemmelserne vedrørende betaling i den relevante lovgiv-

ning, f.eks. barnets lov, retssikkerhedsloven og folkeskoleloven. Eksiste-

rende regler, som regulerer betaling for hjælp og støtte efter anden lovgiv-

ning består således uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt.

2.1.3.3.

Til nr. 3

UDKAST

Det fremgår af sundhedslovens kapitel 80, hvilken kommune eller region

der afholder udgifter til befordring efter konkrete bestemmelser i sundheds-

loven.

Det foreslås efter § 263 i kapitel 80 at indsætte

§ 263 a,

hvorefter bopæls-

kommunen afholder udgifter til befordring i forbindelse med udredning og

behandling efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt.

Forslaget vil medføre, at det er bopælskommunen, der afholder udgifter til

befordring i forbindelse med udredning og behandling i det lettilgængelige

tilbud. Dette vil f.eks. være aktuelt, hvis flere kommuner med en lille popu-

lation etablerer et fælles lettilgængeligt tilbud. Bestemmelsen omfatter ud-

gifter til befordring af børn og unge i forbindelse med udredning og behand-

ling i tilbuddet. Det omfatter også udgifter til de regler om befordring for-

bundet med børn og unges udredning og behandling i tilbuddet efter § 126

a, stk. 2-4, som vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Udgifter til befordring i forbindelse med anden relevant hjælp, som tilbydes

efter § 126 a, stk. 1, 2. pkt., afholdes efter bestemmelserne vedrørende be-

taling og befordring i den relevante lovgivning, f.eks. barnets lov, retssik-

kerhedsloven og folkeskoleloven. Eksisterende regler, som regulerer beta-

ling for befordring, hjælp og støtte efter anden lovgivning består således

uændret.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt.

2.1.3.3.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger af sundhedslovens § 278, at sundhedslovens afsnit IX om kom-

munale sundhedsydelser ikke gælder for og heller ikke kan sættes i kraft for

Færøerne og Grønland.

UDKAST

Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1011 af 17. juni 2023, fo-

retages følgende ændringer:

Efter kapitel 36 indsættes:

»Kapitel 36 a

Lettilgængeligt tilbud til børn og

unge med psykisk mistrivsel og

symptomer på psykisk lidelse

§ 126 a.

Kommunalbestyrelsen til-

byder vederlagsfri udredning og

behandling til børn og unge med

psykisk mistrivsel og symptomer

på psykisk lidelse. Udredning og

behandling efter 1. pkt. skal tilby-

des i sammenhæng med anden rele-

vant hjælp efter denne lov eller an-

den relevant lovgivning.

Stk. 2.

Regionsrådet tilbyder kom-

munalbestyrelsen rådgivning, spar-

ring og vejledning i relation til til-

buddet efter stk. 1.

Stk. 3.

Indenrigs- og sundhedsmini-

steren kan efter forhandling med

social- og boligministeren og

børne- og undervisningsministeren

fastsætte nærmere regler for tilbud-

det efter stk. 1.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler

om regionsrådets forpligtelser efter

stk. 2.«

UDKAST

Efter § 247 indsættes:

»Lettilgængeligt tilbud til børn og

unge med psykisk mistrivsel og

symptomer på psykisk lidelse

§ 247 a.

Bopælskommunen afhol-

der udgifter til udredning og be-

handling efter § 126 a, stk. 1, 1.

pkt.«

Efter § 263 indsættes i

kapitel 80:

»§ 263 a. Bopælskommunen afhol-

der udgifter til befordring i forbin-

delse med udredning og behandling

efter § 126 a, stk. 1, 1. pkt.«