Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 106
Offentligt
2790139_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2023
EU-retskontoret
2023-08801
3063406
Notat til Folketingets Europaudvalg, Folketingets Transportudvalg og
Folketingets Sundhedsudvalg om besvarelse af Kommissionens
åbningsskrivelser nr. 2023/0203>2023/0205 vedrørende manglende
gennemførelse af tre direktiver
Kommissionen har ved brev af 27. september 2023 sendt åbningsskrivelser
nr. 2023/0203>2023/0205 til Danmark vedrørende manglende meddelelse
om gennemførelse af tre direktiver.
Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2023/0203 vedrørende manglende
meddelelse om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2021/1187 af 7. juli 2021 om forenkling af
foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske
transportnet (TEN-T)
Danmark har gennemført direktivet ved bekendtgørelse nr.
975 af 23. juni
2023
om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det
transeuropæiske transportnet.
Åbningsskrivelsen beror på en sagsbehandlingsfejl i forbindelse med
notifikationen, hvor der er sket en fejl i kategoriseringerne.
Regeringen har som svar på Kommissionens åbningsskrivelse meddelt, at
direktivets bestemmelser er gennemført i nationale regler, hvilket
Kommissionen er blevet notificeret herom. Regeringen har modtaget
bekræftelse fra Kommissionen på, at fejlen er berigtiget.
Side 1/3
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 106: Orientering om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelser nr. 2023/0203>2023/0205 vedrørende manglende gennemførelse af tre direktiver
Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2023/0204 vedrørende manglende
meddelelse om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets (EU)
2022/738 af 6. april 2022 om ændring af direktiv 2006/1/EF om
anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad
landevej
Danmark har gennemført direktivet ved lov nr. 757 af 13. juni 2023 om
ændring af lov om godskørsel samt Færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr.
863 om godskørsel af 15. juni 2023.
Åbningsskrivelsen beror på en sagsbehandlingsfejl i forbindelse med
notifikationen, hvor der er sket en fejl i kategoriseringerne.
Regeringen har som svar på Kommissionens åbningsskrivelse meddelt, at
direktivets bestemmelser er gennemført i nationale regler, hvilket
Kommissionen er blevet meddelt, og fejlen er i samarbejde med
Kommissionen blevet berigtiget.
Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2023/0205 om manglende
meddelelse om gennemførelse i dansk ret af Kommissionens delegerede
direktiv (EU) 2022/2100 af 29. juni 2022 om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU for så vidt angår
tilbagetrækning af visse undtagelser vedrørende opvarmede
tobaksvarer
Kommissionen anmoder den danske regering om at meddele de resterende
gennemførelsesforanstaltninger via den sikrede grænseflade for meddelelse
om nationale gennemførelsesforanstaltninger (THEMIS).
Danmark har rettidigt implementeret direktivet ved lov nr. 738 af 13. juni
2023 om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love og
ved bekendtgørelse nr. 780 af 13. juni 2023 om grænseværdier,
sundhedsadvarsler og alderskontrolsystem m.v. af tobaksvarer m.v.
Danmark har ved en beklagelig fejl ikke notificeret Kommissionen om
loven og bekendtgørelsen i THEMIS, men kun i databasen TRIS.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 29. september 2023 efter
modtagelse af åbningsskrivelsen givet meddelelse om gennemførelse af
Side 2/3
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 106: Orientering om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelser nr. 2023/0203>2023/0205 vedrørende manglende gennemførelse af tre direktiver
direktivet til Kommissionen i THEMIS. Det er efterfølgende konstateret, at
underretningen er blevet tilknyttet det forkerte direktiv. Der er foretaget
korrekt underretning den 21. november 2023.
Det er således regeringens opfattelse, at den danske gennemførelse af
direktivet nu er meddelt og at Danmark således har overholdt sine
forpligtelser.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelser
2023/0203>2023/0205 i overensstemmelse med det ovenfor anførte.
nr.
Side 3/3