Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 100
Offentligt
2788617_0001.png
Monitorering
af tvang i
psykiatrien
Opgørelse for perioden
1. juli 2022 – 30. juni 2023
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0002.png
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion
............................................................................................................................................................................
4
1.1. Baggrund
1.2. Datagrundlag
2. Sammenfatning og vurdering
.............................................................................................................................
6
2.1. Voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
2.2. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
2.3 Bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang
2.3. Tvangsmedicin
2.4. Udvikling i tvang blandt børn og unge
3. Resultater
..............................................................................................................................................................................
10
3.2 Alle typer tvangsforanstaltninger
3.3 Bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang
3.4 Tvangsmedicinering
3.5 Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
Bilagsfortegnelse
...............................................................................................................................................................32
Monitorering af tvang i psykiatrien
Opgørelse for perioden
1. juli 2022 – 30. juni 2023
© Sundhedsstyrelsen, 2023
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN: 978-87-7014-575-6
Sprog: Dansk
Version: 01
Versionsdato: 14. november 2023
Design og layout: Sundhedsstyrelsen
Foto: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen
Udgivet af Sundhedsstyrelsen
November 2023
Monitorering af tvang i psykiatrien
3
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0003.png
1. Introduktion
Tvang berører nogle af de mest grundlæggende
menneskerettigheder; retten til frihed og respekt for
den fysiske og psykiske integritet. Tvang i psykia-
trien kan ikke helt undgås, men når tvang udøves,
skal det ske så skånsomt som muligt og med størst
mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Udøvelse af tvang skal således altid finde sted un-
der videst muligt hensyn til patientens integritet og
værdighed. Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip
fastlægger, at tvang på en psykiatrisk afdeling ikke
må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for
at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover
skal brugen af tvang stå i rimeligt forhold til det,
som man forsøger at opnå – hvis mindre indgri-
bende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal man
bruge dem.
Sundhedsstyrelsen har et kontinuerligt fokus på,
at brugen af tvang skal reduceres til et minimum
for at sikre patienternes selvbestemmelsesret og
menneskerettigheder, og udgiver halvårligt nær-
værende monitoreringsrapport med udvalgte data
for anvendelse af tvang overfor mennesker med
psykiske lidelser.
Sundhedsstyrelsen vil, i forbindelse med offentlig-
gørelse af rapporten og regionernes data, bede re-
gionerne om at forholde sig til deres anvendelse af
tvang samt hvilke indsatser, regionerne har iværksat
for at nedbringe tvang. Der vil ligeledes være en
systematisk drøftelse af dette på det kommende
møde i Task Force for Psykiatriområdet.
af bæltefikseringer samtidig med at den samlede
brug af tvang skulle reduceres frem mod udgan-
gen af 2020. Siden da har regionerne arbejdet
med at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien, og
Sundhedsstyrelsen har halvårligt offentliggjort en
monitoreringsrapport om anvendelsen af tvang i
psykiatrien. I partnerskabsperiodens afsluttende
rapport, årsrapporten fra 2020, blev det konstate-
ret, at til trods for det store arbejde og regionernes
skærpede fokus på området var den samlede brug
af tvang under partnerskabsperioden steget, og
målene blev altså ikke indfriet.
2
For at understøtte arbejdet med at nedbringe tvang
har Sundhedsstyrelsen i 2021 udgivet
Anbefalinger
for nedbringelse af tvang for mennesker med psyki-
ske lidelser
3
, der tager afsæt i eksisterende forsk-
ning, viden og gode erfaringer med at forebygge og
nedbringe tvang samt peger på, hvor der kan ske
forbedringer i forhold til eksempelvis det tværsek-
torielle samarbejde.
Ambitionerne for det fremadrettede arbejde med
nedbringelse af tvang i psykiatrien er også et fokus i
Sundhedsstyrelsens
Fagligt oplæg til en 10-årsplan:
Bedre mental sundhed og en styrket indsats til men-
nesker med psykiske lidelser
4
. Her er et af de faglige
mål for den samlede indsats, at børn, unge og
voksne med psykiske lidelser udsættes for mindre
tvang og magtanvendelse
5
. Endvidere anbefales en
række tiltag, som kan bidrage til at nedbringe tvang
både før og under indlæggelse.
I
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental
sundhed
6
, fra september 2022, er det blevet aftalt,
at anvendelsen af tvang i psykiatrien skal nedbrin-
ges i løbet af de næste 10 år. I aftalen lægges der
op til, at der skal forhandles et nyt partnerskab med
Danske Regioners Formandskab og evt. regionerne.
Frem til den nye tvangsmonitoreringsmodel og en
ny partnerskabsaftale foreligger, fortsætter den
halvårlige monitorering med enkelte justeringer.
Denne monitoreringsrapport er den femte rap-
port i den mellemliggende periode og omhandler
anvendelsen af tvang i psykiatrien i perioden 1. juli
2022–30. juni 2023. I følgende kapitler angives perio-
den ’2022/2023’.
1.2. Datagrundlag
Sundhedsdatastyrelsen har i samarbejde med
regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet den
nationale model til monitorering af anvendelsen af
tvang, hvor anvendelsen af tvang følges gennem
indikatorer inden for følgende udvalgte områder
7
:
Anvendelse af alle typer af tvang (aggregeret)
Anvendelse af bæltefiksering
Anvendelse af remme
Anvendelse af akut beroligende medicin
med tvang
Anvendelse af fastholdelse
Anvendelse af tvangsmedicinering
Anvendelse af personlig afskærmning over
24 timer
Anvendelse af tvangsindlæggelse
Anvendelse af tvangstilbageholdelse
1.1. Baggrund
Anvendelse af tvang er reguleret i
”Lov om anven-
delse af tvang i psykiatrien” (psykiatriloven)
1
, der giver
hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan ind-
ledes eller fortsættes uden patientens informerede
samtykke (boks 1).
I 2014 indgik det daværende Ministerium for
Sundhed og Forebyggelse en national partner-
skabsaftale med regionerne om at halvere brugen
De enkelte indikatorer og udviklingen over tid, både
nationalt og fordelt på regioner, fremgår af bilag 1
8
.
De bagvedliggende data for den samlede monito-
rering kan downloades på Sundhedsdatastyrelsens
hjemmeside.
Rapporten er baseret på data fra Landspatientre-
gisteret (LPR), Danmarks Statistik og Register over
Tvang i Psykiatrien (TiP). Ved de fleste indikatorer er
der fastlagt en baseline, som er et simpelt gennem-
snit af årene 2011-2013. I de seneste år har Sund-
hedsstyrelsen derudover medtaget andre indika-
torer, hvor der ikke er inkluderet en baseline, men
hvor data sammenlignes med data fra 2011/2012.
Dette gør sig for eksempel gældende for antal
personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt
bæltefiksering.
En ændring af psykiatriloven i juni 2015 medførte, at
det blev obligatorisk at indberette al tvang for børn
og unge fra og med 15 år uanset værges samtykke
9
.
Grundet denne ændring i registreringspraksis kom-
menteres der derfor på udviklingen i anvendelsen
af tvang blandt børn og unge siden 2015/2016 og
ikke siden 2011-2013.
Boks 1
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Psykiatriloven giver hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke. Tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen må dog kun
finde sted, såfremt patienten er sindssyg (psykotisk) eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og det
vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende af hensyn til patientens helbred eller for
at afværge nærliggende fare for patienten selv eller andre. Tvang kan i henhold til psykiatrilovens
§ 1, stk. 2 udelukkende finde sted i forbindelse med indlæggelse og behandling på psykiatrisk eller
børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på offentlige sygehuse.
Psykiatriloven regulerer en række tvangsforanstaltninger, men det følger af mindstemiddelsprin-
cippet, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige
medvirken, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 1.
Der er to vejledninger, der knytter sig til psykiatriloven, hhv. vejledning nr. 9257 om anvendelse af
tvang m.v. i psykiatrien af 19. marts 2023 og vejledning nr. 9256 om registrering af tvang m.v. i psykia-
trien af 19. marts 2023.
Fordi tvangsanvendelse er så indgribende, er der retssikkerhedsgarantier knyttet til beslutninger om
tvangsanvendelse. Bl.a. skal patienter, der udsættes for tvang, have beskikket en patientrådgiver,
tvangen skal protokolføres og indberettes, og patienten har mulighed for at klage over tvangsind-
grebet og skal modtage en eftersamtale.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om anvendelse
af tvang i psykiatrien mv.: LBK nr. 936 af 2. september 2019 (Psykiatriloven).
Link: https:/
/www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/936
1
Monitorering af tvang i psykiatrien, årsrapport 2020
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for nedbringelse af tvang for
mennesker med psykiske lidelser.
4
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan.
5
Her menes tvang i henhold til psykiatriloven og magtanvendelse
i henhold til serviceloven.
6
Psykiatriaftale_2022_FinalVersion.pdf (sum.dk).
2
3
Sundhedsstyrelsen kommenterer ikke på indikatorer om remme
og personlig skærmning over 24 timer, men data kan findes i bilag
1 og 5.
8
Data opgjort pr. 100.000 er afrundet til nærmeste hele tal.
9
Data før 1. juni 2015 inkluderer ikke tilfælde af tvangslignende foran-
staltninger med forældresamtykke (magtanvendelse). Sådanne foran-
staltninger iværksat mod den mindreåriges vilje, men med informeret
samtykke fra forældremyndighedens indehaver, er i den nye psykia-
trilov fra 2015 lovpligtige at registrere, mens dette ikke var tilfældet i
den tidligere psykiatrilov. Disse registreres nu som magtanvendelse.
tidligere psykiatrilov. Disse registreres nu som magtanvendelse.
7
4
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
5
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0004.png
2. Sammenfatning og vurdering
Monitoreringen for perioden 1. juli 2022 – 30. juni
2023 viser, at der i alt var 6.028 mennesker (børn,
unge og voksne), som blev udsat for tvang i psy-
kiatrien, og at det fortsat er forskelligt, hvor meget
tvang, der bliver anvendt på tværs af regionerne.
I indeværende kapitel sammenfatter og vurderer
Sundhedsstyrelsen udviklingen dels for voksne og
dels for børn og unge, der er blevet udsat for tvang.
2.2. Tvangsindlæggelse og
tvangstilbageholdelse
I 2022/2023 er 3.118 voksne blevet tvangsindlagt,
og 2.342 voksne er blevet tvangstilbageholdt.
I 2011-2013 blev 2.871 voksne tvangsindlagt og 2.344
voksne tvangstilbageholdt, og antallet af voksne
der tvangsindlægges og tvangstilbageholdes er
således stort set uændret på landsplan (se bilag 5).
Det seneste år er både tvangsindlæggelser og
tvangstilbageholdelser blandt voksne stort set
uændret. I Region Sjælland og Region Midtjylland
ses siden 2021/2022 en marginal nedbringelse
i antal voksne, der tvangsindlægges pr. 100.000
borgere. Der ses regionale forskelle ved særligt
anvendelsen af tvangstilbageholdelser, hvor Region
Hovedstaden ligger højere end de øvrige regioner
med 72 voksne pr. 100.000 borgere, der er ble-
vet tvangstilbageholdt i 2022/2023, hvilket er en
stigning fra 65 pr. 100.000 borgere i 2021/2022. I
Region Midtjylland er 35 voksne pr. 100.000 borgere
tvangstilbageholdt i 2022/2023.
Hvis man ser på det samlede antal tvangsindlæg-
gelser, er det steget markant siden 2011/2012,
hvor der nationalt var 3.413 tvangsindlæggelser,
mens tallet i 2022/2023 var 5.168. Det svarer til en
stigning på ca. 50%. Samtidig er andelen af tvangs-
indlæggelser på farlighedsindikation
10
steget siden
2011/2012. I 2011/2012 udgjorde andelen af patien-
ter, der indlægges på farlighedsindikation, 58% af
alle tvangsindlæggelser, hvorimod de i dag udgør
68%. Når antallet af voksne, der tvangsindlægges,
er uændret, mens antallet af tvangsindlæggelser er
steget, indikerer det, at der er sket en stigning i hvor
mange gange, den enkelte person bliver tvangs-
indlagt. Forebyggelsespotentialet vurderes at være
større efter første tvangsindlæggelse, og det er
vigtigt, at der er et tæt samarbejde om at forebyg-
ge gentagne tvangsindlæggelser mellem borger/
patient, de pårørende og de relevante regionale
og kommunale fagpersoner. Samtidig indikerer
stigningen i andelen af tvangsindlæggelser, som
forekommer på farlighedsindikation, at patienterne
er meget syge, når de indlægges i psykiatrien, og
det understøtter ligeledes, at der er et uindfriet po-
tentiale for en bedre opsporing, forebyggelse eller
behandling af den psykiske lidelse.
Der er generelt behov for et større fokus både
nationalt og lokalt på at forebygge tvangsindlæg-
gelser og at udbrede gode erfaringer med bl.a.
styrket tværsektorielt samarbejde. Ligeledes er der
et behov for mere viden om forløbet forud for en
tvangsindlæggelse med henblik på i højere grad at
forebygge tvangsindlæggelser og øge kvaliteten i
den samlede indsats på tværs af sektorer. Nedbrin-
gelsen af tvangsindlæggelser har også betydning
for anvendelsen af tvang under indlæggelse, da
der er større risiko for at blive udsat for tvang under
indlæggelse for patienter, der er indlagt med tvang,
sammenlignet med patienter, der er indlagt frivilligt.
ste fald ses i Region Nordjylland. Region Hoved-
staden og Region Sjælland har det laveste antal
registrerede personer, der er blevet bæltefikseret
(hhv. 15 og 12 pr. 100.000 borgere) i 2022/2023.
Samtidig er der over en årrække sket et fald i det
samlede antal bæltefikseringer, og siden 2011-2013
er der sket en væsentlig reduktion i anvendelsen af
de langvarige bæltefikseringer. Antallet af bæltefik-
seringer over 48 timer er mere end halveret, da an-
tallet er faldet fra 777 i 2011-2013 til 313 i 2022/2023.
Siden 2021/2022 ses en stigning i anvendelsen af
bæltefikseringer under 24 timer, særligt de bæltefik-
seringer, der varer 0-2 timer. Et samlet fald i anven-
delsen af bæltefikseringer siden 2011-2013 skal sam-
menholdes med, at der samtidig er sket en samlet
stigning i anvendelsen af akut beroligende medicin
med tvang og fastholdelser siden 2011-2013.
Udviklingen i anvendelsen af bæltefikseringer dæk-
ker generelt over store regionale forskelle, når man
ser på antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere. I
2022/2023 er der fx i Region Hovedstaden registre-
ret 35 bæltefikseringer pr. 100.000 borgere, mens
der i Region Midtjylland er registreret 151. Siden
2021/2022 har både Region Midtjylland, Region
Nordjylland og Region Syddanmark haft en stigning
i antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere, mest
markant i Region Midtjylland, som har registreret 39
flere i 2022/2023 end i 2021/2022. Selvom Region
Midtjylland har flest registrerede bæltefikseringer
pr. 100.000 borgere, er det også den region med
flest af de kortvarige bæltefikseringer (0-2 timer).
Region Hovedstaden og Region Syddanmark har
det største antal af længerevarende bæltefikserin-
ger (>48 timer). Region Sjælland har i det seneste år
haft et markant fald i både de korte og langvarige
bæltefiksering og har registeret 26 bæltefikseringer
pr. 100.000 borgere, og er regionen med færrest
bæltefikseringer pr. 100.00 borgere.
2.1. Voksne berørt af en eller flere
tvangsforanstaltninger
På landsplan er det i løbet af de sidste 10 år ikke
lykkedes at reducere det samlede antal voksne, der
udsættes for en eller flere tvangsforanstaltninger.
Hvor der i gennemsnit var 5.632 voksne i 2011-2013,
som blev udsat for en eller flere tvangsforanstalt-
ninger, var der 5.686 voksne i 2022/2023.
Der ses i 2022/2023 regionale forskelle i hvor
mange voksne, der udsættes for en eller flere typer
tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere.
Region Hovedstaden har i 2022/2023 det relativt
højeste antal voksne, der er blevet udsat for en
eller flere tvangsforanstaltninger med 147 voksne
pr. 100.000 borgere, men er samtidig den region,
der har reduceret antallet mest siden 2011-2013. I
regionen er der dog sket en stigning fra 2021/2022
til 2022/2023 på 10 voksne pr. 100.00 borgere, der
udsættes for en eller flere tvangsforanstaltninger.
Region Midtjylland har det laveste antal (104 pr.
100.000) i 2022/2023. I Region Nordjylland er an-
tallet steget siden 2011-2013, og der er 116 voksne
pr. 100.000, der er blevet udsat for en eller flere
tvangsforanstaltninger i 2022/2023.
I Region Syddanmark er antallet faldet siden 2011-
2013, og antallet af voksne, der udsættes for en eller
flere tvangsforanstaltninger i Region Syddanmark,
er 119 pr. 100.000 borgere i 2022/2023. Slutteligt er
antallet i Region Sjælland stort set uændret siden
2011-2013, og antallet af voksne, der udsættes for
en eller flere tvangsforanstaltninger, er i 2022/2023
109 pr. 100.000 borgere.
2.3 Bæltefikseringer, fastholdelser og akut
beroligende medicin med tvang
På nationalt niveau blev bæltefiksering, fastholdel-
se og akut beroligende medicin med tvang anvendt
19.569 gange i 2022/2023, svarende til en stigning
på ca. 25% sammenlignet med 2011-2013. Udviklin-
gen varierer på tværs af regionerne.
Bæltefikseringer
På landsplan er antallet af personer (børn, unge og
voksne), der er blevet bæltefikseret, faldet fra 2.035
i 2011-2013 til 1.161 i 2022/2023, hvilket svarer til et
fald på ca. 43%. Der er dog sket en stigning i anven-
delsen af bæltefikseringer siden 2021/2022 i Region
Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddan-
mark. Region Hovedstaden har siden 2011/2012 det
største fald i antal personer pr. 100.000 borgere,
hvor der er anvendt bæltefiksering, mens det mind-
Tvangsindlæggelser kan finde sted, hvis et af følgende to indikati-
oner er opfyldt: 1) Helbredindikation og 2) Farlighedsindikation, hvor
patienten er til fare for sig selv eller andre. Ifølge psykiatriloven kan
”Tvangsindlæggelse på farlighedsindikation kan finde sted, såfremt
patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må
ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve
den pågældende med henblik på behandling, fordi den pågælden-
de frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller
andre”. Kilde: Psykiatriloven (retsinformation.dk)
10
6
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
7
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0005.png
Fastholdelser
Nationalt er 1.052 personer (børn, unge og voksne)
blevet fastholdt i 2022/2023. Det er varierende, om
regionerne har nedbragt antal personer, pr. 100.000
borgere, der fastholdes i perioden 2011/2012 til
2022/2023. Region Syddanmark har i 2022/2023
færrest personer, der fastholdes (7 pr. 100.000 bor-
gere), mens antallet er højest i Region Hovedstaden
(24 pr. 100.000 borgere) og Region Nordjylland (27
pr. 100.000 borgere). Udviklingen i antal personer,
der er blevet fastholdt, er stort set uændret siden
2021/2022.
I 2022/2023 var det samlede antal fastholdelser
4.695 svarende til en stigning på ca. 66% siden 2011-
2013, hvor antallet var 2.824. Den samlede stigning
dækker dog over store regionale forskelle. Den
største stigning i anvendelsen af fastholdelser ses i
Region Sjælland, som har haft 160 fastholdelser, pr.
100.000 borgere, i 2022/2023 - en stigning på 121
fastholdelser, pr. 100.000 borgere, siden 2011/2012.
Som den eneste region har Region Midtjylland
haft en faldende tendens i perioden 2011/2012 til
2022/2023, hvor de er gået fra at have 49 til 42 fast-
holdelser pr. 100.000 borgere. Siden 2021/2022 er
antal gange, der fastholdes, faldet fra 4.951 til 4.695.
Faldet det seneste år ses i tre ud af fem regioner.
Akut beroligende medicin med tvang
På landsplan har i alt 2.347 personer (børn, unge og
voksne) fået akut beroligende medicin i 2022/2023,
hvilket er stort set uændret siden 2021/2022. Siden
2011/2012 ses en mindre stigning i alle regioner
undtagen Region Hovedstaden, i antal personer
pr. 100.000 borgere, der har fået akut beroligende
medicin med tvang.
Der er blevet givet akut beroligende medicin med
tvang 10.152 gange i 2022/2023. Til sammenligning
blev akut beroligende medicin med tvang givet
7.133 gange i 2011-2013, hvilket svarer til en stigning
på ca. 42%. Der ses en stigende tendens i alle regio-
ner i perioden, men det varierer, hvor stor stigningen
er. Stigningen er særlig markant i Region Sjælland,
hvor antallet af gange, der er givet beroligende me-
dicin med tvang, er steget fra 65 til 154 pr. 100.000
borgere siden 2011/2012, svarende til en stigning
på ca. 137%. Siden 2021/2022 er udviklingen aftaget
marginalt på landsplan, hvilket dækker over store
regionale forskelle. Fx har Region Sjælland det se-
neste år reduceret antallet af gange, der gives akut
beroligende med tvang pr. 100.000 borgere fra 233
til 154, mens antallet er steget fra 145 til 163 i Region
Midtjylland og fra 114 til 134 i Region Nordjylland.
En del af den regionale variation i anvendelsen af
særligt bæltefikseringer og fastholdelser kan skyl-
des, at Sundhedsstyrelsens vejledninger til psyki-
atriloven (Vejledning
om anvendelse af tvang m.v. i
psykiatrien
og
Vejledning om registrering af tvang
m.v. i psykiatrien)
blev revideret i 2020. I den forbin-
delse blev bl.a. omstændighederne vedrørende an-
vendelse af fastholdelse præciseret, herunder den
maksimale varighed af en fastholdelse
11
. En mulig
årsag til den store forskel på tværs af regionerne
kan således fx skyldes variation i fortolkning af
vejledningerne og registreringspraksis. Derfor pågår
der løbende et samarbejde mellem Sundhedsda-
tastyrelsen og regionerne om at ensarte fortolkning
og registreringspraksis på tværs af regionerne.
2.3. Tvangsmedicin
I hele landet er 860 personer (børn, unge og voks-
ne) blevet tvangsmedicineret i 2022/2023. Det er en
stigning på i alt 193 personer, der har fået medicin
med tvang, siden 2011-2013, hvor 667 personer blev
tvangsmedicineret, hvilket svarer til en stigning på
ca. 30%. Der ses også en stigning i alle regioner
siden 2011/2012, når man ser på personer, der har
fået tvangsmedicin pr. 100.000 borgere. I 2022/2023
har Region Hovedstaden flest personer pr. 100.000,
der har fået tvangsmedicinering (20 pr. 100.000),
mens Region Sjælland har færrest (11 pr. 100.000).
Antal børn og unge, der tvangsindlægges, er steget
markant siden 2015/2016. I 2022/2023 er 185 børn
og unge blevet tvangsindlagt, mens der var 133 i
2015/2016. Der er særligt de seneste år registreret
flere tvangsindlæggelser blandt børn og unge, og i
dag udgør tvangsindlæggelser ca. halvdelen af den
samlede anvendelse af tvang over for børn og unge
under 18 år.
I 2022/2023 blev i alt 114 børn og unge tvangstilba-
geholdt. I 2015/2016 var antallet 107. Når man ser på
børn og unge pr. 100.000 borgere, der tvangstilba-
geholdes, ses der en variation mellem regionerne.
Region Hovedstaden og Region Sjælland har det
højeste antal børn og unge, der er blevet tvangstil-
bageholdt i 2022/2023 med hhv. 13 og 14 børn og
unge pr. 100.000 borgere, imens Region Midtjylland
har 6 børn og unge pr. 100.000 borgere, der er ble-
vet tvangstilbageholdt.
Det er bekymrende, at anvendelsen af tvang på
børne- og ungeområdet
12
er steget de seneste år.
Særligt bekymrende er stigningen i antal tvangs-
indlæggelser, som i 2022/2023 udgør en væsentlig
andel af tvangsanvendelsen overfor børn og unge.
Det tyder på, at børn og unge ofte er meget syge,
når de indlægges i psykiatrien, og at der derfor er
behov for bedre opsporing, forebyggelse og/eller
behandling af psykiske lidelser hos børn og unge,
der er i risiko for en tvangsindlæggelse.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er centralt at få
mere viden om årsager til den høje anvendelse af
tvang overfor børn og unge, forebyggelse af tvang
overfor børn og unge samt at få viden om, hvilke
konsekvenser det har, at børn og unge i en tidlig
alder udsættes for tvang.
2.4. Udvikling i tvang blandt børn og unge
Den samlede anvendelse af tvang over for børn
og unge under 18 år er særligt steget de seneste
år og i 2022/2023 er i alt 342 børn og unge blevet
udsat for tvang i psykiatrien. I 2019/2020 var der 264
børn og unge, der blev udsat for tvang, hvilket er
en stigning på ca. 29% fra 2019/2020 til 2022/2023.
I årene forinden (siden 2016/2017) var udviklingen
ellers faldende.
Det skal bemærkes, at der generelt er tale om små
tal ift. børn og unge, og at tallene derfor kan være
udtryk for tilfældig variation.
Anvendelsen af tvang overfor børn og unge er dog
varierende på tværs af regionerne. Antal børn og
unge, der er blevet udsat for tvang pr. 100.000 bor-
gere, er i 2022/2023 højest i Region Sjælland (47 pr.
100.000) og Region Hovedstaden (34 pr. 100.000).
Antallet er lavest i Region Nordjylland, hvor 23 børn
og unge pr. 100.000 borgere i 2022/2023 er blevet
udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger.
11
Ift. registrering af bæltefikseringer blev det indført, at man nu
skal indberette alle bæltefikseringer, som foretages i forbin-
delse med tvangsbehandlinger og at der skal registreres en ny
bæltefiksering hver gang en patient har været løsnet af bæltet
i længere end 15 min. Disse ændringer kan være årsag til stig-
ningen i særligt de korte bæltefikseringer på 0-2 timer. Det kan
også betyde, at flere løsnes tidligere og har brug for endnu en
efterfølgende bæltefiksering.
12
Tallene for de enkelte regioner fsva. børn og unge er små.
Ændringerne fra år til år, kan være udtryk for tilfældige variatio-
ner, og dermed ikke nødvendigvis en signifikant ændring.
8
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
9
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0006.png
3. Resultater
Nedenstående afsnit beskriver udviklingen i anven-
delsen af tvang i psykiatrien på både nationalt og
regionalt niveau. Afsnittet er fokuseret på udvalgte
indikatorer, der er opgjort i absolutte tal og antal
personer pr. 100.000 borgere, der udsættes for
tvang. Der kommenteres således ikke på alle indi-
katorer, men alle indikatorer fremgår i bilag 1 og 5.
I vurderingen af resultaterne vedrørende antallet af
personer, der udsættes for tvang, kan regionernes
indlæggelsestal også tages i betragtning. Opgørel-
ser pr. indlagte tager højde for udsving i antallet af
indlæggelser. Når antallet af indlæggelser eksem-
pelvis stiger, vil der være flere personer pr. 100.000
borgere i regionen, som kan udsættes for tvang.
Udviklingen i antal indlæggelser fremgår af bilag 1,
tabel 1-2. Indikatorer opgjort på andelen af perso-
ner, der udsættes for tvang, ud af antal indlagte, kan
også ses i bilag 1 .
Nedenfor beskrives udviklingen i antallet af per-
soner, der er blevet berørt af forskellige typer af
tvangsforanstaltninger, samt hvor mange gange
tvangsforanstaltningen er blevet anvendt fra baseli-
ne (2011-2013) til 2022/2023. Ved de indikatorer, hvor
der ikke er inkluderet en baseline, sammenlignes
data fra år 2011/2012. Udviklingen beskrives i abso-
lutte tal og pr. 100.000 borgere. Det skal desuden
bemærkes, at de fem regioner har haft forskellige
udgangspunkter i forhold til anvendelsen af tvang.
3.1 Forbehold
Der skal tages forbehold for, at der i nogle tilfæl-
de er tale om variationer pr. år, som i absolutte
tal udtrykker en stigning eller et fald, men hvor
den observerede ændring vil kunne tilskrives en
tilfældig variation over tidsperioden frem for en
statistisk signifikant ændring over tid. Dette kan især
være et problem, når der er tale om et mindre antal
observationer. Da der ikke er foretaget en statistisk
analyse, skal resultaterne tages med forbehold for,
at det i nogle tilfælde ikke kan vurderes, om der er
tale om en statistisk signifikant ændring over tid.
Der skal desuden tages forbehold for, at ændringer
i demografien og den generelle befolkningstil-
vækst samt en øget sygdomsbyrde kan have en
betydning for både de absolutte tal og antallet pr.
100.000 borgere.
I figur 1 ses den nationale udvikling i antallet af
voksne berørt af en eller flere tvangsforanstalt-
ninger, mens figur 2 viser udviklingen opgjort pr.
100.000 borgere. I opgørelsen inkluderes al tvang,
og der skelnes ikke mellem tvangsformer. Det
betyder, at opgørelsen rummer både patienter, der
skærmes, bæltefikseres, tvangsindlægges mm.
I absolutte tal er 5.686 voksne blevet udsat for en
eller flere tvangsforanstaltninger i 2022/2023, og
der er således ikke sket en væsentlig udvikling
siden 2011-2013, hvor 5.632 voksne blev udsat for en
eller flere former for tvang (figur 1).
Figur 1:
Antal voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
6000
5900
5800
Antal
5700
5600
5500
5400
5300
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Antal voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
3.2 Alle typer
tvangsforanstaltninger
I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i
anvendelsen af alle typer tvangsforanstaltninger,
hvor der ikke skelnes mellem tvangsformer. Først
beskrives antal voksne (hhv. absolut antal og antal
pr. 100.000 borgere), der udsættes for tvangsforan-
staltninger. Efterfølgende beskrives det, hvor mange
børn og unge i absolutte tal og pr. 100.000 borgere,
der har været udsat for tvangsforanstaltninger.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
10
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
11
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0007.png
Figur 2 viser, at der i 2022/2023 er 120 voksne pr.
100.000 borgere, der er blevet berørt af en eller
flere tvangsforanstaltninger. Til sammenligning blev
gennemsnitligt 129 pr. 100.000 borgere berørt af en
eller flere tvangsforanstaltninger i 2011-2013.
Da der ses en betydelig variation fra år til år, kan det
ikke konkluderes, at der er sket en betydelig ud-
vikling over perioden. På tværs af regionerne er der
forskelle både i det antal, som berøres af tvangsfor-
anstaltninger, og i udviklingen over tid. I hele perio-
den er der fx sket et markant fald i Region Hoved-
staden indtil 2021/2022, men det var også Region
Hovedstaden, som i udgangspunktet lå højest. Der
er sket en større stigning i Region Hovedstaden fra
2021/2022 til 2022/2023.
Figur 3 viser, at der i absolutte tal var 342 børn og
unge under 18 år, som blev udsat for en eller flere
tvangsforanstaltninger i 2022/2023, mens der i 2011-
2013 var gennemsnitligt 243 børn og unge, som blev
berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger.
I psykiatriloven skelnes der mellem magtanven-
delse over for børn under 15 år, når forældrene har
samtykket til tvangsforanstaltningen, og tvang over-
for børn under 15 år, når forældrene ikke har givet
samtykke til tvangsforanstaltningen. Ud af de 342
børn og unge, som blev udsat for tvang i 2022/2023
var 141 børn under 15 år (jf. baggrundsoplysningerne
i bilag 5). For 20 af disse børn blev tvangsforanstalt-
ningen udført uden forældresamtykke, og der er
derfor tale om tvang i psykiatrilovens forstand.
Figur 2:
Antal voksne pr.100.000 borgere berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
Figur 3:
Antal børn og unge berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
Antal berørte voskne pr. 100.000 borgere
170
160
150
140
130
120
110
100
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
400
350
300
Antal personer
250
200
150
100
50
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Antal af børn og unge under 18 berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
12
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
13
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0008.png
Figur 4 viser antallet af børn og unge pr. 100.000
borgere, som berøres af en eller flere tvangsforan-
staltninger
14
. Der ses en variation fra år til år, så det
kan ikke konkluderes, at der er sket en betydelig
udvikling over perioden. Det er dog omvendt ikke
lykkedes at nedbringe antallet børn og unge som
berøres af tvangsforanstaltninger i løbet af perioden.
Fra 2021/2022 er tallene nationalt set stort set uæn-
drede, selvom der i Region Sjælland ses en mar-
kant stigning siden da i børn og unge pr. 100.000
borgere, der berøres af en eller flere tvangsforan-
staltninger. Tallene skal dog ses i lyset af, at antallet
generelt er lavt.
3.3 Bæltefiksering, fastholdelse
og akut beroligende medicin med
tvang
I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i
anvendelsen af bæltefiksering, fastholdelse og akut
beroligende medicin med tvang. Først beskrives
samlet det absolutte antal personer, der udsættes
for disse tvangsforanstaltninger og efterfølgende
antal gange, tvangsforanstaltningerne er anvendt.
Herefter beskrives det for hver af de tre tvangstyper
hhv. hvor mange personer pr. 100.000 borgere, der
udsættes for hver tvangsforanstaltning, og hvor
mange tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere,
der udføres. Bæltefikseringer er desuden opgjort på
varighed og region.
I figur 5 ses den nationale udvikling i antallet af per-
soner berørt af bæltefiksering, fastholdelse og akut
beroligende medicin med tvang. I alt er 1.161 per-
soner blevet bæltefikseret i 2022/2023, hvilket er et
fald på 874 personer sammenlignet med perioden
2011-2013, hvor antallet var 2.035. Nedbringelsen af
bæltefikseringer afspejler det skærpede fokus, der
har været i løbet af partnerskabsperioden. Udviklin-
gen i andelen af personer, der er blevet bæltefikse-
ret ud af antal indlagte fremgår af tabel 4 i bilag 1.
Der ses i samme periode ikke samme fald for
anvendelsen af fastholdelser og akut beroligende
medicin med tvang. Der ses derimod en stigen-
de tendens for personer, der får akut beroligende
medicin med tvang, mens antallet af personer, der
fastholdes, ser nogenlunde konstant ud.
I årene 2011-2013 blev gennemsnitligt 927 personer
fastholdt, mens antallet var 1.052 i 2022/2023. Tallet
dækker dog over, at de samme personer fastholdes
flere gange i dag, end tidligere, jf. figur 6. Gen-
nemsnitligt fik gennemsnitligt 2.043 personer akut
beroligende medicin med tvang i 2011-2013, mens
dette tal i 2022/2023 var 2.347 personer.
Figur 4:
Antal børn og unge pr. 100.000 borgere berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
70
Antal berørte børn pr. 100.000 borgere
60
50
40
30
20
10
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Figur 5:
Antal personer der er blevet bæltefikset, antal personer der er blevet fastholdt
og antal personer, der har fået beroligende medicin med tvang
2.500
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Antal personer
2.000
1.500
1.000
500
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Antal personer der bæltefikseres (Antal berørt)
Antal personer der fastholdes
Antal personer der får beroligende medicin med tvang
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
14
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
15
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0009.png
I figur 6 ses den nationale udvikling i antallet af
bæltefikseringer, antallet af gange der fastholdes
og antallet af gange, der gives akut beroligende
medicin med tvang. I 2011-2013 blev der registre-
ret 5.680 bæltefikseringer. Udviklingen har været
varierende, men der har overordnet været et fald i
bæltefikseringer siden baseline i 2011-2013. Frem
mod 2018/2019 faldt antallet markant, hvorefter det
steg igen i 2020/2021. Der er i 2022/2023 registre-
ret 4.722 bæltefikseringer, hvilket er 510 flere end i
2021/2022.
I 2011-2013 blev der gennemsnitligt registreret 2.824
fastholdelser. I 2022/2023 er antallet af fastholdel-
ser steget til 4.695. Dog ses et fald i anvendelsen af
fastholdelse siden 2020/2021, hvilket dækker over
regionale forskelle. De største ændringer ses hos
Region Sjælland og Region Midtjylland, som har re-
gistreret henholdsvis 283 og 217 færre fastholdelser
i 2022/2023 end i 2021/2022.
Der blev i gennemsnit anvendt akut beroligende
medicin med tvang 7.133 gange i 2011-2013. Antallet
har siden da været varierende men generelt stigen-
de. De seneste par år er udviklingen dog stagneret.
I 2022/2023 er der blevet anvendt akut beroligende
medicin med tvang 10.152 gange.
I figur 7-12 vises henholdsvis antallet af bæltefikse-
ringer, fastholdelser og akut beroligende medicin
med tvang opgjort pr. 100.000 borgere i hhv. hele
landet og pr. region, dels ift. antal personer der ud-
sættes for tvangsforanstaltninger og dels ift. antal
gange tvangsforanstaltningerne udføres.
Figur 7 viser udviklingen i antallet af personer pr.
100.000 borgere, hvor bæltefiksering er anvendt.
Udviklingen er varierende fra 2011/2012 til i dag, og
flere steder fra år til år. Siden 2011/2012 er der nati-
onalt sket et markant fald i alle regioner, hvoraf det
største fald ses i Region Hovedstaden, og det mind-
ste fald ses i Region Nordjylland. Region Sjælland
ligger lavest med 12 personer pr. 100.000 borgere,
der har været udsat for bæltefiksering.
Figur 7:
Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt bæltefiksering
50
45
Figur 6:
Antal gange der bæltefikseres, antal gange der fastholdes, og antal gange der gives akut
beroligende medicin med tvang
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Antal personer per. 100.000 bprgere
40
35
30
25
20
15
10
2011 /
2012
2012 /
2013
2013 /
2014
2014 /
2015
2015 /
2016
2016 /
2017
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
2017 /
2018
2018 /
2019
2019 /
2020
2020 /
2021
2021 /
2022
2022 /
2023
Antal personer
Total antal bæltefikseringer
Total antal gange der gives beroligende medicin med tvang
Total antal gange der fastholdes
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
16
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
17
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0010.png
Figur 8 viser udviklingen i antallet af bæltefikse-
ringer pr. 100.000 borgere. Her ses ikke samme
tydeligt faldende tendens som for antallet af per-
soner, der bæltefikseres. Der er, med undtagelse af
Figur 8:
Antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere
200
180
160
140
Antal pr. 100.000
120
100
80
60
40
20
0
2011 / 2012
2012 /
2013
2013 /
2014
2014 /
2015
2015 /
2016
2016 /
2017
År
Region Hovedstaden, en markant variation fra år til
år. Særligt i Region Midtjylland ses store udsving fra
2011/2012 til 2022/2023.
Figur 9 viser regionernes procentvise fordeling
af bæltefikseringer fordelt på timeintervaller i
2022/2023. På landsplan ses det, at 87% af alle bæl-
tefikseringer havde en varighed på under 24 timer
(n=4.087).
Der er store regionale forskelle i den procentvise
fordeling af varigheden af bæltefikseringerne. Re-
gion Midtjylland har fx en væsentlig højere andel af
korte bæltefikseringer på 0-2 timer end de reste-
rende regioner. Region Hovedstaden og Region
Sjælland har desuden den største andel af længe-
revarende bæltefikseringer > 48 timer, mens Region
Midtjylland og Region Nordjylland har de laveste
andele.
Figur 9:
Andelen af bæltefikseringer fordelt på varighed og region.
100%
7%
90%
7%
15%
3%
3%
4%
7%
16%
8%
11%
29%
35%
23%
27%
2017 /
2018
2018 /
2019
2019 /
2020
2020 /
2021
2021 /
2022
2022 /
2023
7%
80%
16%
70%
60%
Procent %
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
38%
50%
29%
35%
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 20.03.2023og Landspatientsregisteret
10.03.2023, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
40%
29%
40%
29%
30%
24%
20%
42%
22%
23%
28%
10%
20%
10%
12%
0%
Hele landet
Region Hovedstaden Region Midtjylland
0-2 timer
2-8 timer
8-24 timer
Region Nordjylland
24-48 timer
Region Sjælland
Region Syddanmark
> 48 timer
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen.
18
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
19
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0011.png
Antal bæltefikseringer fordelt på varighed og region
fremgår af tabel 14-19 i bilag 1. Tabel 14-19 viser, at
summen af bæltefikseringstimer > 48 timers varig-
hed er faldet markant nationalt. Siden 2011-2013
er summen faldet med 68.735 timer, mens den fra
2021/2022 til 2022/2023 er faldet med 2.495 timer.
Dette fald dækker over store regionale forskelle.
Mest markant er Region Sjælland, som har et fald
på 7.190 timer siden 2021/2022. Ligeledes skiller
Region Midtjylland sig ud med en stigning på 3.163
timer siden 2021/2022.
Figur 10 viser udviklingen i antallet af personer pr.
100.000 borgere, hvor der har været anvendt fast-
holdelse. Nationalt har der ikke været en væsentlig
udvikling og der ses variationer fra år til år i flere
regioner.
Figur 11 viser antal fastholdelser pr. 100.000 borge-
re. Nationalt er der sket en betydelig stigning siden
2011/2012, hvor antallet er steget fra 43 til 80. Der er
særligt fra 2020/2021 variation mellem regionerne.
Region Sjælland havde til 2021/2022 en markant
stigning i antallet af fastholdelser pr. 100.000 borge-
re. I 2022/2023 er antallet dog faldet igen.
Variationerne bør ses i lyset af ændringen i vej-
ledningerne om tvang i 2020 og kan tyde på en
uensartet implementering og registrering på tværs
af regioner.
Figur 11:
Total antal gange der fastholdes pr. 100.000 borgere
Figur 10:
Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der har været anvendt fastholdelse
Antal personer per 100.000 borgere
35
30
25
20
15
10
5
0
2011 /
2012
2012 /
2013
2013 /
2014
2014 /
2015
2015 /
2016
2016 /
2017
2017 /
2018
2018 /
2019
2019 /
2020
2020 /
2021
2021 /
2022
2022 /
2023
250
200
Antal personer per 100.000 borgere
150
100
50
0
2011 /
2012
2012 /
2013
2013 /
2014
2014 /
2015
2015 /
2016
2016 /
2017
År
Hele landet
Region Nordjylland
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
2017 /
2018
2018 /
2019
2019 /
2020
2020 /
2021
2021 /
2022
2022 /
2023
År
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
20
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
21
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0012.png
Figur 12 viser udviklingen i antal personer pr.
100.000 borgere, der har fået akut beroligende me-
dicin med tvang. På nationalt niveau er udviklingen
siden 2011/2012 relativt stagneret. Det dækker dog
over en betydelig regional variation. Særligt i Region
Sjælland er der en stigende tendens gennem hele
perioden, mens Region Hovedstaden ligger højest i
hele perioden.
Figur 13 viser udviklingen i antallet af gange, der
gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000
borgere. På nationalt niveau er der sket en væsent-
lig stigning siden 2011/2012, ligesom der i større
eller mindre grad ses en stigende tendens i alle
regioner i samme periode. I Region Sjælland og
Region Nordjylland ses de største stigninger mel-
lem 2011/2012 og 2022/2023. Region Hovedstaden
ligger højest i hele perioden bortset fra 2021/2022.
Figur 12:
Antal personer pr. 100.000 borgere, der får beroligende medicin med tvang
Figur 13:
Antal gange der gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000 borgere
60
250
Antal personer per 100.000 borgere
2011 /
2012
2012 /
2013
2013 /
2014
2014 /
2015
2015 /
2016
2016 /
2017
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
2017 /
2018
2018 /
2019
2019 /
2020
2020 /
2021
2021 /
2022
2022 /
2023
Antal personer per. 100.000 borgere
50
200
40
150
30
20
100
10
50
0
0
2011 /
2012
2012 /
2013
2013 /
2014
2014 /
2015
2015 /
2016
2016 /
2017
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
2017 /
2018
2018 /
2019
2019 /
2020
2020 /
2021
2021 /
2022
2022 /
2023
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
22
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
23
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0013.png
3.4 Tvangsmedicinering
I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i
anvendelsen af tvangsmedicinering. Først beskrives
det absolutte antal personer, der tvangsmedicine-
res, og efterfølgende antal borgere pr. 100.000, der
tvangsmedicineres.
Figur 14 viser den nationale udvikling i antallet af per-
soner, der tvangsmedicineres. Tvangsmedicinering
omfatter ikke akut beroligende medicin med tvang.
I 2022/2023 blev 860 personer tvangsmedicineret,
hvilket er en stigning siden 2021/2022, hvor 792
personer blev tvangsmedicineret. Til sammenlig-
ning blev gennemsnitligt 667 personer tvangsmedi-
cineret i 2011-2013.
Figur 15 viser udviklingen i antallet af personer pr.
100.000 borgere, hvor der er anvendt tvangsmedi-
cinering. Nationalt ses en svagt stigende tendens til
at flere personer pr. 100.000 borgere får tvangsme-
dicinering fra 2011/2012 til 2022/2023. I de enkelte
regioner er der variation fra år til år. Region Hoved-
staden har i hele perioden det højeste antal perso-
ner pr. 100.000 borgere som tvangsmedicineres.
Figur 15:
Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt tvangsmedicinering
25
Antal personer per. 100.000 borgere
Figur 14:
Antal personer, der tvangsmedicineres
1000
900
800
700
Antal personer
600
500
400
300
200
100
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
20
15
10
5
0
2011 /
2012
2012 /
2013
2013 /
2014
2014 /
2015
2015 /
2016
2016 /
2017
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
2017 /
2018
2018 /
2019
2019 /
2020
2020 /
2021
2021 /
2022
2022 /
2023
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
24
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
25
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0014.png
3.5 Tvangsindlæggelse og
tvangstilbageholdelse
I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i
anvendelsen af tvangsindlæggelser og tvangstil-
bageholdelser. Først beskrives det absolutte antal
personer, der tvangsindlægges og tvangstilbage-
holdes, og efterfølgende beskrives udviklingen pr.
100.000 borgere. Der præsenteres først data for
voksne og dernæst for børn og unge.
Figur 16 viser antallet af voksne, der hhv. tvangs-
indlægges og tvangstilbageholdes for hele landet.
I 2022/2023 blev 3.118 voksne tvangsindlagt. Det
er stort set uændret siden 2011-2013, hvor antallet
var 2.871. Tilsvarende er 2.342 voksne i 2022/2023
blevet tvangstilbageholdt, hvor det i 2011-2013 var
2.344. Fra 2021/2022 til 2022/2023 ses en mindre
stigning i antal voksne, der tvangstilbageholdes,
hvilket kan tilskrives en stigning i Region Hovedsta-
den som dog kommer efter et mindre fald i regio-
nen i 2021/2022.
Figur 17 viser antallet af voksne, der tvangsind-
lægges pr. 100.000 borgere. Nationalt er udvik-
lingen stort set uændret i perioden 2011-2013 til
2022/2023, mens den er varierende på tværs af
regionerne. Eksempelvis ses en stigning i Region
Nordjylland fra 2011-2013 til 2022/2023, mens der
omvendt ses et fald i samme periode i Region
Hovedstaden. Fra 2021/2022 til 2022/2023 ses et
mindre fald i Region Sjælland og en mindre stig-
ning i Region Hovedstaden. I 2022/2023 har Region
Syddanmark flere voksne pr. 100.000 borgere, der
tvangsindlægges, sammenlignet med de resteren-
de regioner.
Figur 17:
Antal voksne pr. 100.000 borgere, der tvangsindlægges
90
80
Figur 16:
Antal voksne der tvangsindlægges, og antal voksne der tvangstilbageholdes
Anral pr. 100.000
70
60
50
40
30
20
10
3500
3000
2500
Antal voksne
2000
1500
1000
500
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Antal voksne der tvangsindlægges
Antal voksne der tvangstilbageholdes
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
26
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
27
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0015.png
Figur 18 viser antallet af voksne, der tvangstilbage-
holdes pr. 100.000 borgere. Der er en svagt fal-
dende tendens i de fleste regioner siden 2011-2013
fraset Region Nordjylland og Region Hovedstaden.
Fra 2021/2022 til 2022/2023 ses en mindre stigning i
Region Hovedstaden.
I figur 19 ses den nationale udvikling i antallet af
børn og unge, der tvangsindlægges og tvangstil-
bageholdes. I 2022/2023 blev 185 børn og unge
tvangsindlagt og 114 blev tvangstilbageholdt. Til
sammenligning var antallet i 2015/2016 hhv. 133 for
tvangsindlæggelser og 107 for tvangstilbageholdel-
ser. Antallet af børn og unge, der er blevet tvangs-
indlagt, er steget mellem 2019/2020 og 2022/2023.
Det skal igen bemærkes, at antallet er relativt lavt,
og derfor er tendensen usikker.
Figur 18:
Antal voksne pr. 100.000 borgere, der tvangstilbageholdes
90
80
Antal pr. 100.000
70
60
50
Antal børn og unge
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
Figur 19:
Antal børn og unge, der tvangsindlægges og antal børn og unge, der tvangstilbageholdes
40
30
20
10
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Antal af børn og unge under 18 der tvangsindlægges
Antal af børn og unge under 18 der tvangstilbageholdes
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023
samt Danmarks Statistik.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik
28
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
29
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0016.png
Figur 20 viser antallet af børn og unge under 18 år
pr. 100.000 borgere, der blev tvangsindlagt i perio-
den. Både nationalt og regionalt ses særligt en stig-
ning de seneste år fraset Region Hovedstaden og
Region Sjælland, hvor der er større udsving fra år til
år. I Region Sjælland steg antallet af børn og unge
under 18 år pr. 100.000 borgere, der blev tvangsind-
lagt fra 16 i 2021/2022 til 26 i 2022/2023.
Figur 21 viser antallet af børn pr. 100.000 borgere,
der tvangstilbageholdes. Det samlede antal er lille,
og der ses udsving inden for den enkelte region fra
år til år. Region Sjælland lå højest i 2022/2023 med
14 børn, der blev tvangstilbageholdt.
Figur 21:
Antal børn der tvangstilbageholdes pr. 100.000 borgere i regionen
Figur 20:
Antal børn og unge under 18 år pr. 100.000 borgere, der tvangsindlægges
30
25
Anral pr. 100.000
20
15
10
5
16
14
Antal pr. 1000.000
12
10
8
6
4
2
0
0
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
2011 til 2013 2014 / 2015 2015 / 2016 2016 / 2017 2017 / 2018 2018 / 2019 2019 / 2020 2020 / 2021 2021 / 2022 2022 / 2023
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 23.10.2023 og Landspatientsregisteret 10.09.2023,
Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
30
Monitorering af tvang i psykiatrien
Monitorering af tvang i psykiatrien
31
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0017.png
Bilagsfortegnelse
Bilag 1:
Monitorering af tvang i psykiatrien – Bilagsrapport.
Her findes tabeller med oversigt over
tvangsmonitoreringen for perioden 1. juli 2022 – 30. juni 2023.
Bilag 2:
Notat vedrørende Sundhedsstyrelsens kommentering af tvangsmonitoreringen i psykia-
trien.
Heri findes ligeledes en vejledning til Sundhedsstyrelsens kommentering.
Bilag 3:
Oversigt over tvangsformer.
Heri ses en oversigt over og beskrivelse af de tvangsformer,
der vedrører den løbende monitorering af tvang i psykiatrien i henhold til psykiatriloven.
Bilag 4:
Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien.
Heri ses en beskrivelse og dokumen-
tation af anvendelsen af indikatorer for tvang.
Bilag 5:
Baggrundstabeller til monitoreringen af tvang i psykiatrien 2022/2023.
Heri ses en samlet
tabeloversigt over al data for monitoreringen i perioden1. juli 2022 – 30. juni 2023
32
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0018.png
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0019.png
Bilagsrapport
Monitorering
af tvang i
psykiatrien
1. juli 2022 – 30. juni 2023
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0020.png
Monitorering af tvang i psykiatrien
Bilagsrapport
Opgørelse for perioden
juli 2022 – 30. juni 2023
© Sundhedsstyrelsen, 2023
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN: 978-87-7014-576-3
Sprog: Dansk
Version: 01
Versionsdato: 14. november 2023
Design og layout: Sundhedsstyrelsen
Foto: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen
Udgivet af Sundhedsstyrelsen
November 2023
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 100: Orientering om offentliggørelse af monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1. juli 2022 til 30. juni 2023
2788617_0021.png