Socialudvalget
Til:
Dato:
Social- og boligministeren
27. februar 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 271
Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt, at adoptionssagerne siden 2015 har været
kontrolleret i forhold til udstedelsen af 17c-erklæringerne, hvor der skal foreligge grundig
dokumentation for, at de lokale myndigheder har afsøgt alle muligheder for at få barnet
placeret hos biologiske familiemedlemmer eller til adoption i hjemlandet, inden det bliver
opgivet til bortadoption? Såfremt det ikke er tilfældet, vil ministeren da redegøre for, hvor
mange af adoptionssagerne, der er blevet afvist med den begrundelse, at man ikke har
kunnet afgive en 17c-erklæring?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 12. marts 2024.
På udvalgets vegne
Nanna W. Gotfredsen
formand
1/1