Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 99
Offentligt
2816206_0001.png
Fakta om international adoption i Danmark
januar 2024
Indhold
Fakta om international adoption i Danmark
........
1
Hvad er international adoption?
......................
1
Hvordan formidles international adoption i
Danmark?
.........................................................
1
Hvordan bliver man godkendt til adoptant?
....
1
Matchning og samarbejde mellem
Ankestyrelsen og DIA
........................................
2
Opfølgningsrapportering
..................................
2
Hvilke lande har DIA senest samarbejdet med?
..........................................................................
2
Hvad er Subsidiaritetsprincippet?
....................
2
Hvad siger FN’s børnekonvention? (1989)
........
2
Hvad siger Haag Konventionen (1993)?............ 3
Status fra andre vestlige lande
.........................
3
Argumentationer i sagen om Sydafrika
................
4
Perspektivering til Holland
................................
4
Forskelsbehandling af børn
..............................
4
Familiens rettigheder - national versus
international adoption
......................................
4
”Handel med børn”
..........................................
4
Når kritikere glemmer artikel 20 og 21 i FN’s
børnekonvention
..............................................
4
Fejlen ligger i det danske system – ikke
Sydafrika
...........................................................
5
Ansvarsforvirring
...............................................
5
Nedlukning af adoption fra Sydafrika er
uproportionalt
..................................................
5
Afgiverlandes reaktioner vedr. standsning af
international adoption
......................................
5
Historiske adoptionssager
....................................
5
Undersøgelse af ulovlige internationale
adoptioner
........................................................
5
Alternativer til international adoption
.................
6
Hvad er national adoption?
..............................
6
Hvad er surrogacy?
...........................................
6
Fakta om international adoption i
Danmark
Hvad er international adoption?
International fremmedadoption er adoption af et
barn, der har bopæl i et andet land, og hvor
ansøgerne ikke har en sådan tilknytning – f.eks.
familierelation til barnet eller dets forældre.
Hvordan formidles international adoption i
Danmark?
Formidlingen af udenlandske børn til danske
adoptionsansøgere sker via en privat
organisation, som er autoriseret af social- og
indenrigsministeren. Det drejer sig om Danish
International Adoption, DIA.
Hvordan bliver man godkendt til
adoptant?
Adoptionssamrådet i Familieretshuset træffer
afgørelse om, hvorvidt personer kan godkendes
som adoptanter (national og international).
Foruden en ansøgning om godkendelse skal alle
adoptanter igennem 4 faser:
Fase 1:
Vurdering af adoptanters alder, evt.
samliv, helbred, strafforhold, boligforhold og
økonomi
Fase 2:
Adoptionsforberedende kursus med
fokus på barnets rejse, tilknytning, svigt,
kulturel identitet, racisme m.m.
Fase 3:
Individuel vurdering ved
Familieretshuset gennem samtaler og
hjemmebesøg med fokus på adoptanters
ressourcer, evt. sårbarheder mhb. på at afklare
kvaliteten af adoptantens tilknytning og støtte
barnet i at skabe en tilknytning. Afdække
adoptanters indsigt i og forståelse for
adoptivbarnets særlige reaktioner, adfærd,
følelser og behov.
Fase 4:
Ved godkendelse som adoptant af
Familieretshuset kan adoptanter tilføjes enten
venteliste hos Danish International Adoption
(ved international adoption) eller
Adoptionsnævnet (ved national adoption). Pr. 1.
februar 2022 har det været muligt at være
skrevet op til både national og international
adoption.
Dertil foreligger obligatorisk rådgivning
umiddelbart før og efter hjemtagelse af et barn.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 99: Henvendelse af 25/1-24 fra Bevar international adoption om anmodning om foretræde om adoption
2816206_0002.png
Fakta om international adoption i Danmark
januar 2024
Matchning og samarbejde mellem
Ankestyrelsen og DIA
Når et konkret barn skal vurderes i forhold til en
adoptant, vurderer DIA i første omgang om
barnet ligger inden for adoptantens
godkendelsesramme. Er dette tilfældet, sender
DIA alle oplysninger om barnet sammen med
oplysninger om adoptant til Ankestyrelsen.
Vurderer Ankestyrelsen, at adoptionsforløbet kan
fortsætte, underretter Ankestyrelsen DIA om
dette, og DIA sender matchningsforslaget til
adoptant.
Er DIA i tvivl om, hvorvidt barnet ligger inden for
adoptantens godkendelsesramme, eller vurderer,
at barnet ligger uden for ansøgerens
godkendelse, skal sagen forelægges
Adoptionssamrådet i Statsforvaltningen.
en lang og grundig dokumentation for, at de
lokale myndigheder har afsøgt alle muligheder
for at få barnet placeret hos biologiske
familiemedlemmer eller bortadopteret til andre i
det pågældende land. I sagerne foreligger
således underskrevne dokumenter fra i nogle
tilfælde de biologiske forældre,
familiemedlemmer og eftersøgningsdokumenter,
domstolsafgørelser mv., som alle dokumenterer
den langvarige indsats de lokale myndigheder
har iværksat for at afsøge mulighederne for at
placere barnet i hjemlandet. §17C omfatter
ligeledes en række lægefaglige vurderinger,
politiudtalelser mv.
Siden 2015 har Ankestyrelsen kontrolleret hver
adoptionssag ved godkendelse af §17C, hvor
ingen af sagerne fra Sydafrika er blevet afvist.
Tilsvarende fremgår følgende af Ankestyrelsens
akkreditering så sent som 28. april 2023:
” Efter
en samlet stillingtagen til DIA’s formidling fra
Sydafrika, er det Ankestyrelsens opfattelse, at
adoptioner fra Sydafrika generelt bliver
gennemført på en lovlig, etisk og faglig forsvarlig
måde. […] Ankestyrelsen har dog fortsat visse
bekymringspunkter i relation til DIA’s ansættelse
af en lokal repræsentant i Sydafrika, som
styrelsen mener det er nødvendigt med en
nærmere afklaring af”.
Opfølgningsrapportering
Ved adoptionen forpligter adoptanter sig til i en
at medvirke til opfølgning om barnet til dets
fødeland, herunder med beskrivelse af barnets
trivsel, tilknytning i sin adoptivfamilie og billeder.
Antallet og frekvensen af rapporterne afhænger
af kravene fra afgiverlandet.
Hvilke lande har DIA senest samarbejdet
med?
Danmark har senest samarbejdet med
Sydafrika, Thailand og Filippinerne, Tjekkiet og
Indien. Alle er Haag konventionslande på nær
Taiwan, som grundet ét-Kina-politikken ikke må
være en del af Haag. Landet har dog på egen
hånd etableret og implementeret konventionens
principper i sin egen lovgivning. Læs desuden
Hollands begrundelse for fortsat samarbejde pr.
2022 med netop Sydafrika, Taiwan, Thailand og
Filippinerne (uddybet i dokumentet ”Information
country/area analysis”).
Alle ovenstående lande lever op til
subsidiaritetsprincippet. Se desuden Sydafrikas
egen ”Childrens act, 2005” artikel 16 vedr.
international adoption.
Hvad siger FN’s børnekonvention? (1989)
Artikel 20 og 21
i FN's børnekonvention
beskriver international adoption, som en
rettighed for et barn, hvis alle muligheder for
national placering er blevet tilstrækkelig
afdækket.
Ifølge FN’s børnekonvention skal lande, der
anerkender/tillader adoption jvt. artikel 21 leve
op til fem punkter, heriblandt sikre, ”at barnet
kun kan godkendes af kompetente myndigheder,
der i overensstemmelse med den gældende ret
og praksis...”. ”… anerkende, ”at international
adoption kan overvejes som en alternativ måde
at drage omsorg for et barn på, hvis barnet ikke
kan anbringes i pleje eller i adoption hos en
familie, eller der ikke på anden passende måde
kan drages omsorg for barnet i dets hjemland”.
”… tage alle passende forholdsregler for at sikre,
at anbringelsen ikke fører til upassende
økonomisk gevinst for dem, der har medvirket
ved adoptionen”.
Artikel 7
omhandler barnets "… ret til at opnå et
statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at
kende og blive passet af sine forældre". Artikel
20 & 21 omhandler derimod barnets ret, hvis
Hvad er Subsidiaritetsprincippet?
Et barn skal hjælpes så nær på sin familie og sit
hjemland som muligt. En bortadoption fra
hjemlandet skal derfor altid være den absolut
sidste mulighed for at sikre barnet en familie og
trygge, sociale rammer.
I udstedelsen af §17C, som er frigivelsen af
barnet fra afgiverlandet, foreligger således også
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 99: Henvendelse af 25/1-24 fra Bevar international adoption om anmodning om foretræde om adoption
2816206_0003.png
Fakta om international adoption i Danmark
januar 2024
biologisk familie, pleje eller adoption i
hjemlandet ikke er en mulighed.
Artikel 8
Hvis et barn ulovligt berøves en del af
eller hele sin identitet, skal deltagerstaterne yde
passende bistand og beskyttelse med henblik på
hurtigt at genoprette barnets identitet
Bemærk, at adoptionsmodstandere ofte
refererer til artikel 7 og 8 i konventionen uden
samtidig at henvise til artikel 20 og 21 og uden
skelen til nyere adoptioner, hvor der hverken
foreligger mistanke eller dokumentation på
berøvelse af børns identitet, og hvor kontrol- og
godkendelsesprocedurerne er blevet væsentligt
forbedret og udbygget.
IKA sees reasons to continue the adoption
relationship with South Africa."
Sverige:
I 2021 konkluderede Sverige, at det
nuværende adoptionssystem er effektivt ift. til at
beskytte børns rettigheder og interesser - med
enkelte anbefalinger til forbedringer.
Finland:
Finlands forhold til international
adoption startede senere, hvilket gav landet
fordelen af bedre regler. Ifølge Social- og
Sundhedsministeriet har "omfattende
adoptionsaktiviteter altid været reguleret ved lov
i Finland.
Frankrig:
I begyndelsen af 2022 vedtog den
franske regering et forslag til reform af
adoptionen. Siden da skal internationale
adoptioner involvere en organisation, der er
autoriseret af det franske adoptionsagentur.
Schweiz:
Inden udgangen af 2024 vil en
ekspertgruppe fremlægge en mere detaljeret
vurdering af situationen med henblik på en
revision af loven om internationale adoptioner.
Norge:
Et udvalg, der skal undersøge
internationale adoptioner, blev i juni 2023
udvalgt af de norske myndigheder. I januar 2024
anbefaler Barne -, ungdoms - og
familiedirektoratet en standsning af
internationale adoptioner. Men Barne -og
familieminister Kjersti Toppe (Sp) har udtalt, at
hun vil afvente udvalgets rapport før hun
beordrer endelig standsning af alle internationale
adoptioner: ”En midlertidig stans i alle
utenlandsadopsjoner vil være inngripende.
Derfor er det viktig at det blir gjort en grundig
vurdering for grunnlaget for en eventuell stans,
alternative tiltak og hva slags konsekvenser en
eventuell stans vil ha,”.
Foreningene Verdens Barn, InorAdopt og
Adopsjonsforum reagerer på afgørelsen:
”Det er ingen oppslag som dokumenterer
ulovlige adopsjoner fra Filippinene i nyere til.
Tvert imot vi har rapporter på at adopsjoner fra
Thailand er til barnet beste,”. Verdens Barn,
Helge Solberg.
Også Adopsjonsforum peger på at Filippinene får
gode anbefalinger af Haag-sekratariaet.
”Nederland som har gjennomgått en gransking
av samarbeidet med Filippinene finner ingen
ulovligheter der. Nederland har gjenopptatt
samarbeidet med Filippinene etter deres
gransking,”. Adopsjonsforum Sidsel Elie Aas i
Hvad siger Haag Konventionen (1993)?
Adoptionskonventionen giver virkning til artikel
21 i FN's konvention om Barnets rettigheder
(UNCRC) ved at tilføje væsentlige
sikkerhedsforanstaltninger og procedurer til de
brede principper og normer fastsat i UNCRC.
Disse materielle sikkerhedsforanstaltninger har
til formål at sikre, at mellemlande adoptioner
sker i barnets tarv og med respekt for barnets
grundlæggende rettigheder.
Status fra andre vestlige lande
Holland:
Internationale adoptionsaktiviteter
blev suspenderet i landet i februar 2021. I 2022
besluttede Holland at fortsætte driften med
væsentlige ændringer i systemet. Herunder
reviderede Holland alle samarbejdsforbindelser
med oprindelseslandene. Samarbejdet blev
afsluttet med de lande, der ikke kan opfylde de
skærpede kriterier. I dag samarbejder Holland
med Sydafrika, Filippinerne, Ungarn, Taiwan,
Thailand og Lesotho.
“South Africa The HAV, UNCRC and Optional
Protocol have entered into force. Although South
Africa is investing in programmes to prevent out-
of-home placement/distance and improve foster
care, the youth system does not yet provide
adequate protection for all children. The number
of abandoned children is high. This is partly due to
the high level of poverty in the country. This
makes adoption from South Africa still necessary
for children to grow up safely in families. South
Africa adequately applies the principle of
subsidiarity. In the case of abandoned
children/foundlings, the biological family is actively
sought. Procedures are carefully conducted with
review by an independent court. The government
has a central role in the adoption process. The Ca
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 99: Henvendelse af 25/1-24 fra Bevar international adoption om anmodning om foretræde om adoption
2816206_0004.png
Fakta om international adoption i Danmark
januar 2024
Adopsjonsforum.
Argumentationer i sagen om
Sydafrika
Perspektivering til Holland
Holland lukkede international adoption i 2021.
De har undersøgt området grundigt og åbnede
igen for en gruppe lande i december 2022,
heriblandt Sydafrika. Holland understreger
Sydafrikas grundige retspraksis på området.
Som adoptant til international adoption sidder vi
derfor tilbage med følelsen af, at vi som
ufrivillige barnløse også er ofre for en skjult
agenda, som handler om at presse flere
nationale tvangsadoptioner igennem... uanset
kritik.
”Handel med børn”
En anden kritik, som socialministeren så sent
som den 16. januar fremhævede i DR i forhold til
internationale adoptioner, var bekymringen for
”handel med børn”. Når man adopterer fra
Sydafrika, betaler man som adoptant for den
sagsbehandling, der finder sted i Sydafrika og
ved domstolene. Og man betaler for dele af
barnets ophold på børnehjemmet. Det er ikke
anderledes end i Danmark. I Danmark koster
den omfattende sagsbehandling i forbindelse
med et tvangsfjernet barn også penge, ligesom
plejefamilier modtager løn for pleje af barnet.
Forskellen er blot, at vi i Danmark har et
velfærdssystem, hvor staten afholder udgifterne
hertil modsat i andre dele af verdenen.
Tilsvarende kan det undre, at ministeren mener,
at international adoption er handel med børn,
men derimod anerkender købet af en
surrogatmor. Når man anvender en surrogatmor,
er det oftest en fra udlandet, og koster op til 1
mio. kr. Det er et direkte køb af en krop til at
føde sit barn, uden at der eksisterer den samme
regulering eller juridiske beskyttelse af de
involverede parter, som der gør i internationale
adoptioner. Netop det har Børnerådet også
advaret imod. Sidste år kom der 17 børn til
Danmark gennem DIA. Til sammenligning
vurderede DARE, at der kommer 200 børn årligt
til landet via rugemødre i udlandet.
Forskelsbehandling af børn
I en befolkning, hvor 15-20% oplever
fertilitetsproblemer, er der politisk med rette
allerede fokus på barnløshed. Derfor har
regeringen med et bredt flertal i den seneste
finanslov øget muligheden for
fertilitetsbehandling. Tilsvarende har regeringen
anerkendt muligheden for anvendelse af
surrogat – også fra udlandet – og med barnets
lov lagt op til, at der foretages flere
tvangsadoptioner af danske børn, så disse børn
bortadopteres frem for at forblive i det
socialretlige system. Med den ene hånd indfører
man således nye muligheder for selv at få et
barn – et dansk barn – mens man med den
anden lukker ned for internationale adoptioner
og dermed muligheden for at blive forældre for
de børn, der allerede står uden mor eller far.
Familiens rettigheder - national versus
international adoption
I Sydafrika er mange børn enten hittebørn eller
børn, hvor forældrene ved domstolene eller
myndighederne selv har ønsket at bortadoptere
deres børn. Alligevel mener socialministeren, at
national adoption skal forprioriteres. På trods af,
at disse i vidt omfang bygger på
tvangsadoptioner, hvor forældrene ikke selv har
ønsket at afgive deres børn. I en rapport fra
Institut for menneskerettigheder fra 2023 står
der, at "i
Danmark er tærsklen for, hvornår der
kan ske tvangsbortadoption, sat så lavt, at der
efter instituttets opfattelse er risiko for
krænkelser af børns og forældres ret til
familieliv."
Tilsvarende viser en opgørelse fra
Ankestyrelsen, at de i 2021 har hjemvist knap
hver 5. sag om national bortadoption på grund
af omfattende fejl i de kommunale
sagsbehandlinger. Alligevel bremser
myndighederne ikke op og undersøger
lovmæssigheden for de nationale adoptioner.
Når kritikere glemmer artikel 20 og 21 i
FN’s børnekonvention
FN's børnekonvention artikel 20 & 21 beskriver
international adoption, som en rettighed for et
barn, såfrem alle muligheder for national
placering er blevet tilstrækkelig afdækket.
Sydafrika efterlever dette princip. Der refereres
af adoptionsmodstandere ofte til artikel 7 og 8 i
konventionen, der vedrører barnets “…right to
acquire a nationality and as far as possible, the
right to know and be cared for by his or her
parents". Det siger sig selv, at et barn har ret til
sin familie, såfremt dette er muligt, derfor er der
også indsat "as far as possible". Artikel 20 & 21
omhandler barnets ret, såfremt dets biologiske
familie IKKE er en mulighed.
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 99: Henvendelse af 25/1-24 fra Bevar international adoption om anmodning om foretræde om adoption
2816206_0005.png
Fakta om international adoption i Danmark
januar 2024
Fejlen ligger i det danske system – ikke
Sydafrika
Det er fra dansk side (DIA), at fejlene er begået,
ikke Sydafrikansk. Det er ene og alene det
sydafrikanske retssystem der, efter individuel
vurdering og såfremt alle muligheder for
national placering har været forsøgt, kan vælge
at godkende et barn til international adoption.
Hverken DIA eller nogen anden organisation
eller individ, kan købe sig til en sådan
godkendelse.
kritikpunkter (hvor ingen børn har lidt overlast
eller er blevet handlet etc.) og ikke står mål med
evt. forseelse af adoptionssager i Sydafrika.
Ankestyrelsen har ikke haft kritik af den
formidlende NGO i Sydafrika
En undersøgelse lavet af det Hollandske
justitsministerium i 2022 viser, at Sydafrika
lever op til gældende lovgivninger på området
og håndhæver subsidiaritetsprincippet.
Undersøgelsen viser, at procedurer er afviklet
med omhu og med vurderinger af en uafhængig
myndighed. Landet har høje krav til både
retssikkerheden omkring hver enkelt adoption
såvel som kravene til kommende adoptanter.
Netop derfor har Holland også valgt at fortsætte
samarbejdet med Sydafrika.
Vi undrer os over, om der er proportionalitet i
suspensionen i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, idet vi mener, at
Ankestyrelsen her anvender en meget
indgribende foranstaltning, som ikke
umiddelbart står i rimeligt forhold til målet.
Ankestyrelsen og Socialministeriets
manglende supervision
Allerede i 2016 udtrykker Ankestyrelsen
bekymring for DIA økonomiske forhold. I 2018
indføres et skærpet tilsyn. I en
rapport
udarbejdet af Ankestyrelsen i 2019 anbefales det
herudover at udarbejde en årsplan, som skal
sikre at driftstilskud anvendes i
overensstemmelse med formålet. Årsplanen ville
udfærdiges af den formidlende organisation og
tilsynsmyndigheden i fællesskab og godkendes
endeligt af tilsynsmyndigheden.
Nuværende minister har herudover været med
til at sætte det nuværende adoptionssystem
sammen i flere omgange, og har været minister
for området siden 15. december 2022. De børn,
der kunne have glæde af en adoption, betaler
prisen (og for nogen af dem er den høj), og det
samme gør de familier, der har stolet på at det
danske system kunne løfte opgaven ansvarligt.
Afgiverlandes reaktioner vedr. standsning
af international adoption
“Taiwan adheres to the Hague Adoption
Convention and there have been no indications
from other countries that adoptions from Taiwan
had violated international law. When those
agencies are working with international
counterparts, the former must obtain Taiwan
government approval and undergo thorough
assessments by social workers, after which they
must obtain court approval for such adoptions,”.
Chien Hui-jiuan (簡慧娟), direktør for Taiwan's
Social and Family Affairs Administration (SFAA).
Ansvarsforvirring
Ved spørgsmål om ministeren kan afsøge
muligheden for at ankestyrelsen
færdigbehandler alle sager på ventelisten, vil
ministeren højst sandsynligt svare, at det er op
til Ankestyrelsen at vurdere. Når vi har adspurgt
Ankestyrelsen om det samme har de til indtil nu
peget på ministeren og henvist til, at det er en
politisk beslutning.
Historiske adoptionssager
Undersøgelse af ulovlige internationale
adoptioner
På baggrund af bl.a. oplysninger fra Danish
Korean Rights Group (DKRG) og den koreanske
Truth and Reconciliation Committee’s beslutning
om at undersøge omfanget af svindel i
adoptionssystemet har Ankestyrelsen besluttet
at iværksætte en undersøgelse af
adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i
1970’erne og 1980’erne. Ankestyrelsen
undersøger ligeledes om adoptionsformidlingen
fra Colombia har været forbundet med området
Armero i Columbia efter naturkatastrofen i 1986.
Nedlukning af adoption fra Sydafrika er
uproportionalt
Af aktindsigten fremgår det, at baggrunden for
suspensionen af Sydafrika beror på tvivl fra
Ankestyrelsens side, om hvorvidt ansættelsen af
en lokalansat i Sydafrika er i overensstemmelse
med DIA's akkrediteringsvilkår.
Ankestyrelsens sanktion over for adoption fra
Sydafrika synes meget vidtrækkende og
uproportional i forhold til de fremsatte
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 99: Henvendelse af 25/1-24 fra Bevar international adoption om anmodning om foretræde om adoption
2816206_0006.png
Fakta om international adoption i Danmark
januar 2024
Illegal formidling af adoption er uacceptabelt, og
ofre for ulovlig adoption har ret til at kende
sandheden. Danmark bør således efterkomme
FN’s udmelding om uvildige undersøgelser af alle
ulovlige internationale adoptioner: “States shall
take all necessary measures to ensure that all
cases of illegal intercountry adoptions are
investigated in a complete, impartial, diligent
and effective manner, even in the absence of a
formal complaint.”.
surrogatmoderen ikke økonomisk, og ofte er hun
en ven af eller i familie med de tiltænkte
forældre. Ved kommercielt surrogatmoderskab
får surrogatmoderen betaling.
Kommercielle surrogatmoderarrangementer kan
indgås i flere andre lande, og arrangementerne
findes i mange forskellige former. I disse
arrangementer er der juridisk set ofte tale om
køb og salg af børn, som dette er defineret i FN’s
Børnekonventions tillægsprotokol om salg af
børn mv. (1) Hvis man bringer et barn til
Danmark, der er født af en surrogatmor i
udlandet, vil man blive mødt med de danske
regler om adoption, men det er ikke strafbart
efter dansk ret at betale en udenlandsk
surrogatmor for at bære et barn.
Tilsvarende er der indgået politisk aftale om at
sikre de danske forældre rettigheder til barnet,
født af en udenlandsk surrogatmor, uden
samtidig at stille nogen krav til moderens
juridiske eller fysiske sikkerhed.
Foreningen DARE vurderede i september 2020,
at der kommer ca. 200 surrogatbørn til Danmark
om året, og at dette tal er stigende.
Alternativer til international
adoption
Hvad er national adoption?
National fremmedadoption er adoption af et
barn, der bor her i landet, og hvor adoptanterne
ikke har en sådan tilknytning til barnet eller dets
forældre – f.eks. i form af familierelationer - at
der er tale om en familieadoption.
I 2020 har Adoptionsnævnet matchet godkendte
adoptanter fra den nationale liste med 40 børn.
24 børn er frigivet til adoption uden deres
forældres samtykke. 16 børn er frigivet med
forældrenes samtykke.
De sidste 4 år er der sket en stigning i antallet af
børn, der er frigivet til adoption uden
forældrenes samtykke.
De danske adoptionssager er dog i vid
udstrækning fejlbehæftede. I nogle af de 11
adoptionssager, som Institut for
Menneskerettigheder har gransket, er har
kommunerne fx set bort fra andre oplysninger,
som peger på alternativer. Jyllands-Posten har
videre dokumenteret, hvordan afgørende
dokumenter i tvangsadoptionssager ikke har
levet op til lovgivningen, ligesom Ankestyrelsen
har konkluderet, at der alene i 2021 var så
alvorlige fejl og mangler i syv kommunale
beslutninger om bortadoption, at sagerne blev
sendt retur til fornyet behandling.
Til sammenligning har Ankestyrelsen ikke afvist
en eneste §17C udstedt i internationale
adoptioner, siden de i 2015 blev pålagt at føre
kontrol med hver enkelt internationale
adoptionssag.
Hvad er surrogacy?
Ved altruistisk surrogatmoderskab kompenseres
6