Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 988
Doknr.
801429
Dato
25-01-2024
Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Sydkorea til
Danmark i 1970’erne og 1980’erne
Jeg har tidligere i forbindelse med besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 51 den
6. februar 2023 (alm. del) redegjort for rammerne for Ankestyrelsens
undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og
1980’erne.
Jeg sender vedlagt til udvalgets orientering Ankestyrelsens undersøgelse.
Ankestyrelsen vurderer overordnet, at adoptionsformidlingen fra Sydkorea til
Danmark i 1970’erne og 1980’erne var præget af et ureguleret
formidlingssystem og en uheldig incitamentsstruktur, hvor store pengebeløb
blev overført mellem de danske og sydkoreanske organisationer i forbindelse
med adoptionen.
Rapporten konkluderer derudover, at den mangelfulde regulering af
formidlingssystemet og de sydkoreanske regler om familieregistrering gjorde
det muligt for de sydkoreanske organisationer at ændre den adopteredes
identitet og baggrundshistorie i de officielle sydkoreanske dokumenter og i de
oplysninger, der forelå i den sag, der blev sendt til Danmark om barnet. De
adopterede er dermed ifølge rapporten frataget muligheden for at få kendskab
til egen identitet og historie, men forholdene betyder ikke nødvendigvis, at
bortadoptionen er sket mod de biologiske forældres vilje.
Derudover ydede de danske formidlende organisationer gennem årene
betydelige beløb i støtte til deres sydkoreanske samarbejdsparter. Samtidig
gav de danske organisationer løbende udtryk for et ønske om at opretholde et
højt antal adoptioner af børn med en specifik alders- og helbredsmæssig profil
fra Sydkorea. Dette var medvirkende til at skabe en økonomisk
incitamentsstruktur i samarbejdet, hvilket i et nutidigt perspektiv er
risikoskabende og imod de internationale regler på området. På daværende
tidspunkt blev dette dog betragtet som en del af formidlingsarbejdet af de
danske organisationer og myndigheder.
Ifølge rapporten tyder det tilgængelige materiale på, at de danske
organisationer havde et begrænset kendskab til de praktiske processer i
Sydkorea. Det fremgår af rapporten, at det er usikkert, om de danske
organisationer reelt havde begrænset viden om interne sydkoreanske forhold
eller var i besiddelse af viden, der ikke er afspejlet i det skriftlige materiale.
1