Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 96
Offentligt
Fra:
[email protected] <[email protected]>
Sendt:
24. januar 2024 14:45
Til:
Emne:
Joannahusets negative konsekvenser
Prioritet:
Høj
Att: Socialudvalget
Til rette vedkommende:
2023 har været et hårdt og opslidende år for en del familier, hvis børn har, været- eller er i berøring
med Joannahuset, Danmarks første krisecenter for børn
et eksperiment/forsøgsordning.
Vi er en stadig voksende gruppe af familier, som nu står frem for at belyse de negative konsekvenser,
som Joannahuset har påført vores børn og den enorme skade Joannahusets metoder har påført os
familier.
Gruppen af familier, hvoraf nogle er med i Zetlands veldokumenterede artikelserie bestående af 4
artikler (se link nederst på siden), tillader os at skrive til Udvalget med henvisning til e-mail af 6.
januar 2024 kl. 10:58 til Socialudvalget afsendt af Jette Wilhelmsen (stifter af Joannahuset).
Af e-mailen
fremgår det: ”Vi
vil ud over status på Joannahusets arbejde gerne vende den kritik, der
aktuelt bliver rejst af Joannahuset rådgivning og retshjælp gennem medier. Det er en kritik, som vi har
været bekendt med, og som vi har været optaget af de sidste 3 �½ år også inden, vi åbnede. Vi synes,
det er en meget vigtig debat, som vi håber, vi kan være med til at udfolde, kvalificere
og nuancere.”
Dette er en meget vigtig debat, hvorfor vi som forældregruppe, i sagens natur også ønsker at bidrage
til at udfolde, uddybe, kvalificere og netop nuancere denne vigtige debat særligt henset til den
forestående evaluering af Joannahuset.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at familiegruppen er meget kritiske overfor Joannahusets metoder
og tilgang til børn og unge, som er i konflikt eller uenige med deres forældre om sengetider, pligter
osv.
Forældregruppen har oplevet et Joannahus, som går unuanceret til værks og ikke skelner mellem
børnenes forskellige behov og motiv(er), når de træder ind ad døren i Joannahuset.
Det er forældregruppens oplevelse, at Joannahuset eskalerer konflikter/uenigheder og graver grøfter
mellem forældre og barn, som i værste tilfælde medfører uhensigtsmæssige konsekvenser for
familierne.
Dette er også veldokumenteret i Zetlands artikelserie, hvor kommunerne bl.a. også tager bladet fra
munden og beretter om uhensigtsmæssige anbringelser af børn, hvor kommunerne føler sig presset af
Joannahuset til at træffe beslutninger, som ikke er funderet i faglighed. Et pres vi i forældregruppen
kender alt for godt og bedst kan beskrives som en udmattelseskamp ført af Joannahuset.
Slutteligt fremgår det af e-mail af 6. januar 2024 kl. 10:58 til Socialudvalget sendt afsendt af Jette
Wilhelmsen: ”Vi
ved, at kritikken også udspringer af en gruppe forældre, som forholder sig meget
kritiske overfor Joannahuset og forståeligt nok oplever, at det kan svært at deres børn kan opsøge
hjælp i et krisecenter som Joannahuset
vi forventer, at debatten fortsætter ind i det nye år i andre
medier.”
Det er veldokumenteret i Zetlands artikelserie, at denne kritik ikke blot kan reduceres til en gruppe
forældre. Tværtimod rettes kritikken både af forældre, kommuner og fagfolk inden for ungeområdet.
Derudover kan forældregruppen anbefale at I følger debatten til artiklerne både på Zetland.dk, men
også diverse medier, hvoraf det med tydelighed fremgår, at dette ikke blot kan reduceres til en gruppe
forældre.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 96: Henvendelse af 24/1-24 fra Karina Dan, Amer Majid og Forældregruppen om "Joannahusets negative konsekvenser"
2814970_0002.png
Som Jette Wilhelmsen rigtig nok forudså/forventede fortsatte debatten i det nye år i andre medier.
Vi i Forældregruppen vil afholde os fra forventninger og forudsigelser for det nye år, men håber, at
Udvalget vil invitere os til en samtale i den nærmeste fremtid i håbet om at fremme dialogen og
udfolde, uddybe, kvalificere og nuancere denne vigtige debat fra et forældreperspektiv. Dette håb skal
også ses i lyset af den forestående evaluering af Joannahuset således, at denne kan udarbejdes på
baggrund af et mere nuanceret billede af Joannahusets metoder og derved bidrage bedst muligt til
samfundets fælles interesse.
Udvalget er meget velkomne til at kontakte os, hvis ovenstående skulle give anledning til spørgsmål.
Forældregruppe ser meget frem til en god og konstruktiv dialog med Udvalget.
Med venlig hilsen
Karina Dan, Amer Majid og Forældregruppen
PS: Da det er et følsomt emne for barn og forældre, er der ønsket mest mulig anonymitet for gruppen.
For nogle forældre har det taget lang tid at turde stå frem og række ud og vi kan være bekymrede for
om vi kun er toppen af isbjerget.
Relevante link findes nedenfor:
SOU Almdel Bilag 77 Fra Joannahuset (ft.dk)
Afsnit 1: “Det føltes som en kidnapning.” Nu
fortæller familier den mørke historie om krisecenteret,
hvor børn altid har ret (zetland.dk)
Afsnit 2: 14-årige
Ida gik fra at hygge i Joannahuset til at ville anbringes. “Hvordan endte mit liv sådan
her?” (zetland.dk)
Afsnit 3: Først råbte unge op. Nu kalder kommuner Joannahusets metoder for “direkte skadelige”
(zetland.dk)
Afsnit 4: Joannahusets stifter tager sit livsværk i forsvar. “Det gør et kæmpestort indtryk på mig”
(zetland.dk)
Krisecenter for børn og unge får kritik, men stifter er ikke overrasket: 'Det er et nybrud' | Indland |
DR