SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 86
Offentligt

Årlig redegørelse til social- og boligministeren

om Den Sociale Investeringsfonds virksomhed

September 2022 – december 2023

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Af §15a i Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond fremgår, at fonden afgiver en årlig redegørelse om

sin virksomhed til social- og boligministeren. Social- og boligministeren oversender redegørelsen til Folketinget.

Indhold

Indledning

DSI’s investeringer

DSI’s impact

Artikel: Tidligere ung hjemløs: ”Efter kun en uge havde jeg fået skabt et overblik og fik tilbudt en bolig”

Artikel: Sociale effektinvesteringer kan give bedre stressbehandling i flere kommuner

Vision: Der er mange grunde til at turde tænke stort!

Interview med tidligere direktør i Vækstfonden om en social investeringsfond:

Potentialet er stort, men det tager tid

Anbefalinger

Appendix 1: Oversigt over fondens investeringer

Appendix 2: Økonomiske nøgletal

Appendix 3: Oversigt over fondens markedsmodningsaktiviteter

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Indledning

Den 1. marts 2023 blev jeg udpeget som ny bestyrelsesformand for Den Sociale Investeringsfond (DSI).

Jeg takkede glad ja, fordi DSI er etableret med en af tidens vigtigste samfundsopgaver; at skabe bæredygtige vel-

færdsløsninger ved at modne markedet for og udbrede

sociale investeringer,

der kan give mennesker et bedre liv og

samtidig føre til økonomiske gevinster for samfundet.

Med både de store menneskelige og økonomiske gevinster, forventede jeg, at sociale investeringer ville stå højt på

den politiske dagsorden. Behovet for bæredygtige velfærdsløsninger har trods alt aldrig været større. Vi befinder os i

en tid, hvor efterspørgslen på offentlige sundhedsydelser er historisk høj, og hvor kommunerne oplever et markant

budgetpres, der er drevet af blandet andet stigende udgifter til børn, unge og voksne med særlige behov.

Derudover tænkte jeg, at mine erfaringer som udviklingsminister med ansvar for blandt andet Investeringsfonden for

Udviklingslande (IFU) ville være relevante. Her var jeg med til at etablere Verdensmålsfonden, og dermed omstille

dele af den danske udviklingsbistand til en aktiv offentlig investeringsvirksomhed i stor skala ved at engagere seks

pensionskasser og private investorer i investeringer på knap fem mia. kr., der fremmer FN’s verdensmål. Via det ar-

bejde fik vi de offentlige midler gearet, og sikrede, at IFU’s investeringer bidrog til en bæredygtig udvikling. Det var

banebrydende og krævede politisk handlemod.

Med det afsæt takkede jeg fuld af optimisme ja til formandsposten.

Det betaler sig at investere i mennesker

Og der er god grund til optimisme. Som en del af efterårets aftale om fordelingen af SSA-reserven tilføres 23 mio. kr.

til styrkelse af DSI i årene 2025-2027. Derudover modtog vi, i starten af december 2023, den gode nyhed om, at DSI

yderligere vil modtage 28,2 mio. kr. med det formål at igangsætte endnu flere sociale investeringer.

Det betaler sig at investere i mennesker, og derfor skal der lyde et stort tak til både regeringen og de samlede parter,

der stod bag fordelingen af SSA-reserven for at gøre netop det. I DSI opfatter vi midlerne som en stor anerkendelse af

fondens arbejde, og en opmærksomhed på sociale investeringers potentiale fra politisk side.

Jeg glæder mig meget over opmærksomheden, som er med til at skabe det bedst mulige udgangspunkt for en mere

grundlæggende samtale om de politiske ambitioner for sociale investeringer, og hvordan vi bedst udløser det fulde

potentiale for at skabe bæredygtige velfærdsløsninger.

For det er vigtigt, at vi fasholder det det danske momentum for sociale investeringer, som blandt andre DSI har fået

skabt via investeringer, som allerede nu er på vej til at skabe livsforbedringer for cirka 1.300 mennesker og familier, og

som har gjort, at vi er det førende land i Norden, og at andre ser mod os, når det kommer til sociale investeringer.

Livsforbedringerne skaber samtidig økonomiske gevinster for de deltagende kommuner blandt andet ved at hjælpe

hjemløse i egen bolig, ved at forbedre diabetikeres sygdomsmestring, styrke udsatte og anbragte unges uddannel-

sesmuligheder og meget mere. De menneskelige og økonomiske gevinster udløser tilbagebetalinger til DSI, hvoraf de

første 3,5 mio. kr. allerede er investeret på ny.

I DSI oplever vi en stigende interesse for sociale investeringer. Interessen kommer både fra offentlige myndigheder,

der søger nye løsninger i lyset af de store udgiftsstigninger, fra filantropiske investorer, der ser sociale investeringer

som en attraktiv måde at samarbejde med offentlige myndigheder, fra private leverandører og ngo’er, som vil bi-

drage til at udvikle velfærden og fra kommercielle investorer, der ønsker at gøre social bæredygtighed til god forret-

ning og ikke blot markedsføring. Sociale investeringer har potentialet til at bygge bro mellem alle de strømninger.

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Derfor falder de nye midler på et vigtigt tidspunkt, som kan være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel,

som DSI oplever. Den politiske opbakning vi har oplevet i 2023 er afgørende for vores videre arbejde og rejsen mod,

at vi for alvor får etableret sociale investeringer som et redskab til bæredygtige velfærdsløsninger.

Med stor interesse og opbakning til vores arbejde fra både kommuner, civilsamfundsorganisationer og ikke mindst

fra politisk side, har vi i denne redegørelse samlet en række anbefalinger til, hvordan vi kan styrke rammerne for soci-

ale investeringer til at skabe endnu flere livsforbedringer og økonomiske gevinster for samfundet. For at gøre det, er

det væsentligt at:

Ligestille investeringer i velfærd med andre investeringsmarkeder.

Det indebærer at give DSI adgang til at geare

fondens egenkapital. Det vil sige, at der skal være mulighed for at geninvestere dele af det forventede afkast fra de

livsforbedringer fondens investeringer vil skabe. Gearing er et kerneprincip i al investeringsvirksomhed og en øjeblik-

kelig mulighed for at sikre flere penge til velfærd.

Staten fremmer brugen af sociale investeringer ved at bruge sociale investeringer i politiske aftaler og være re-

sultatbetaler.

Statslige investeringer kan give større skala, som vil styrke kommuner og regioners engagement i soci-

ale investeringer. En vigtig rolle for staten er desuden at være resultatbetaler, som kan bidrage til at løse høste-så-

problematikker og fremme investeringsviljen og –evnen i kommunerne.

Give private investorer reel mulighed for at tage medansvar.

DSI har dialog med flere private investorer, der ønsker

at gøre social bæredygtighed til god forretning og bidrage til samfundsudviklingen. For at kunne indgå investerings-

samarbejder med private investorer såsom pensionskasser skal DSI, ligesom øvrige politisk etablerede fonde, fritages

fra finansiel lovgivning, der har til formål at beskytte konventionelle investorer.

Løses disse tre ting, er mulighederne for at skabe bæredygtig velfærd med sociale investeringer mange.

DSI sætter i denne årlige redegørelse billeder på den samfundsforandring, som sociale investeringer allerede har bi-

draget til og præsenterer vores vision for, hvordan sociale investeringer kan skabe bæredygtige velfærdsløsninger i

meget større skala.

Jeg håber den vil inspirere og invitere til politisk samtale om, hvordan vi skaber rammerne for at indløse potentialet

ved sociale investeringer.

God læselyst.

Ulla Tørnæs

Bestyrelsesformand

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

DSI’s investeringer

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

DSI’s impact

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Investeringer, der forbedrer liv.

Artikel:

Tidligere ung hjemløs: ”Efter kun en uge havde jeg fået

skabt et overblik og fik tilbudt en bolig”

På få dage vendte livet op og ned for en ung mand i Aarhus. Han blev hjemløs og droppede ud af sit studie. Efter et

forløb med mange forskellige sagsbehandlere blev han tilknyttet den sociale effektinvestering Hjem, Job og Helhed,

der med sin helhedsorienterede tilgang blev vendepunktet for ham.

I denne artikel fortæller en ung mand om sit tidligere liv som hjemløs i Aarhus og vejen frem til i dag, hvor han er under

uddannelse og har fast bolig. Artiklen bygger på nye interviews, men også en

podcast,

hvor han fortæller om sin hi-

storie. Både i podcasten og i denne artikel har manden valgt at være anonym, men bliver her kaldt for Kristian.

På kun få dage væltede det hele. Det blev et farvel til den uddannelse han ellers var nået så langt med, og samtidig

meddelte hans kammerat, som han delte lejlighed med, at kæresten skulle flytte ind, og han derfor blev nødt til at

finde et andet sted at bo:

”Jeg stod uden penge og skulle til at flytte. Derfor tog jeg kontakt til Akutbolig i Aarhus, hvor jeg blev henvist til Unge-

indsatsen, som er et forsorgshjem for unge i Aarhus. Før det kørte alt helt normalt, og jeg havde ikke rigtig haft nogle

udfordringer på den front. Det ramte nærmest på en gang, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre,” fortæller Kristian.

Han går fra at være under uddannelse med fast bolig til at få en plads på et forsorgshjem. Samtidig starter et forløb i

kommunen med mange forskellige sagsbehandlere, som skulle vise sig ikke at være det rigtige for ham:

”Det var uoverskueligt, fordi det var fire forskellige personer jeg havde kontakt til, men vi talte om de samme ting. De

havde forskellige måder at løse tingene på. Derfor blev de ofte uenige, så trak tiden bare ud. Det blev alt for meget for

mig, så der var mange uger, hvor jeg slet ikke snakkede med nogle af dem.”

Efter noget tid uden fremskridt i hans forløb foreslog den virksomhedskonsulent, som han var tilknyttet, at han skulle

tage kontakt til Hjem, Job og Helhed, som var startet i Aarhus Kommune. Det blev et vendepunkt for Kristian.

Det handler om mere end blot en bolig

Aarhus er en af de byer i Danmark, der de senere år har haft flest unge hjemløse, og derfor har kommunen søgt nye

veje for at håndtere den komplekse problemstilling.

En af dem er projektet Hjem, Job og Helhed, der startede som en social effektinvestering, og som har fokus på at

hjælpe unge ud af hjemløshed ved at bruge Housing First-metoden. I forløbet er der fokus på at give de unge en hel-

hedsorienteret indsats, der tager højde for deres individuelle behov. Det vil sige, at de kan få hjælp til alt fra deres bo-

ligsituation, økonomi, beskæftigelse eller uddannelse. Samtidig er hjælpen samlet, så de kun er i kontakt med én med-

arbejder. En tilgang, der skulle blive afgørende for Kristians situation, da det for ham handlede om meget mere end

blot at finde en bolig:

”Økonomisk havde jeg ikke et overblik, og samtidig kunne jeg ikke overskue at flytte i en ny bolig, fordi jeg ikke havde

så meget. Da jeg boede på forsorgshjem havde jeg kun mit tøj. Hvis jeg skulle til at flytte i lejlighed, så kunne jeg ikke

købe nye møbler eller betale indskud. Jeg så det bare som en masse udfordringer,” fortæller han.

Mette Mondrup Pedersen, der er projektleder i Hjem, Job og Helhed, og som blev Kristians kontaktperson i forløbet,

genkender billedet af, at det for mange unge hjemløse handler om meget mere end blot at finde tag over hovedet:

”Hjemløshed blandt unge kan komme i mange former, hvor fællesnævneren er, at de unge befinder sig i en ustabil

situation, som gør det svært at komme videre. De unge i projektet er derfor en sammensat gruppe, som kalder på en

helhedsorienteret indsats, der er kvalificeret til at imødekomme deres specifikke behov.”

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Ifølge hende kan det behov imødekommes ved hjælp af en social effektinvestering, da det giver mulighed for social-

faglig innovation, som er med til at skabe nye og effektive løsninger:

”Når man arbejder i et projekt som Hjem, Job og Helhed, er man ikke underlagt de samme rammer, som hvis det fore-

gik i et klassisk kommunalt regi. For eksempel kan vi tilbyde de unge, at de kan ringe til os uden for normale åbningsti-

der, hvis de har brug for hjælp. Det har haft en kæmpe betydning for nogle af dem. Det er et eksempel på, at der bli-

ver taget højde for deres individuelle støttebehov, som er afgørende for at kunne tilbyde dem en bæredygtig løsning,”

siger Mette Mondrup Pedersen.

Mødet med Mette og Hjem, Job og Helhed blev et vendepunkt for Kristian;

”Det var så meget nemmere, fordi alle mine udfordringer og sager skulle løses med den samme person. Det gjorde

det lettere at holde dialogen,” fortæller han og uddyber:

”Efter kun en uge havde vi fået skabt et overblik, og jeg havde fået tilbudt et sted at bo. Det gav mig motivationen til

at finde ud af, hvad jeg gerne ville. Det betød, at jeg kunne lægge en plan, hvor jeg kunne se, hvordan det hele skulle

udvikle sig. Sådan var det ikke før. Der var meget, jeg selv skulle tage hånd om, og det var meget svært at overskue.”

På kun få måneder væltede det hele for Kristian. Han blev hjemløs og droppede ud af sit studie.

I dag, knap to år efter, er han i gang med en videregående uddannelse, han har et studiejob og bor fortsat i sin egen

lejlighed.

Om Hjem, Job og Helhed

Hjem, Job og Helhed er et investeringsprojekt lavet i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond, Hjem til Alle

Alliancen og Bikubenfonden, der hjælper unge under 30 år, som er hjemløse eller er i risiko for at blive hjemløse.

Indsatsen er forankret i principperne i Housing First-tilgangen, som er en helhedsorienteret støtteindsats, og be-

står af tre sammenhængendende komponenter:

•

Bolig: En betalelig bolig i et miljø, der giver de unge adgang til fællesskaber

Støtte: Intensiv, individuelt tilrettelagt og fleksibel social støtte inspireret af

CTI-metoden

Fællesskab: En fællesskabsindsats forankret i lokalmiljøet

Indsatsen har været i gang siden december 2021 og bliver afsluttet februar 2027.

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Investeringer, der skaber bedre og bæredygtige velfærdsløsninger.

Artikel:

Sociale effektinvesteringer kan give bedre stressbehand-

ling i flere kommuner

Den sociale effektinvestering Åben og Rolig i Rudersdal Kommune hjalp Lone Nielsen igennem et længere stressfor-

løb, som blandt andet havde resulteret i en langvarig sygemelding. Efter det succesfulde forløb har kommunen nu

valgt at videreføre det de næste tre år.

Tilbage i marts 2023 valgte Rudersdal Kommune at forlænge det stressforebyggende program Åben og Rolig, som

startede i kommunen som en social effektinvestering i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI) tilbage i

januar 2022. Nu videreføres forløbet uden finansiel hjælp fra investorer som DSI.

Åben og Rolig er et gruppeforløb med cirka 14 deltagere, der strækker sig over ni uger med én ugentlig mødegang,

og som består af en kombination af oplæg, meditation og samtale.

Forlængelsen af forløbet faldt parallelt med en evaluering af tilbuddet, som viste høj tilfredshed blandt tidligere delta-

gere og rigtig gode resultater. Blandt andet oplevede 60 procent af deltagerene, at de ikke længere led af alvorlig

stress 12 måneder efter kurset var afsluttet.

Én af dem er Lone Nielsen, der inden forløbet var alvorligt ramt af stress, og på grund af det langtidssygemeldt.

”De ugentlige sessioner i forløbet kombineret med app’en har lært mig at håndtere stress på en sund måde. Det har

de timer hos en psykolog, som jeg havde før jeg kom på Åben og Rolig ikke lært mig, så jeg kan kun anbefale forlø-

bet,” siger Lone Nielsen i en

pressemeddelelse

på Rudersdal Kommunes hjemmeside.

Den sociale effektinvestering har haft som mål at etablere tilbuddet uden finansiel risiko for kommunen. Rudersdal

Kommune har derfor det første år kun skulle betale for indsatsen, hvis borgeren var tilfreds med forløbet, og hvis der

var et signifikant fald i stress hos den enkelte op til et år efter kurset. Og nu efter blot ét år med den sociale effektinve-

stering har kommunen valgt at videreføre tiltaget de næste tre år.

Sociale investeringer kan spille en central rolle i stressbehandlingen

Andelen af voksne danskere, der scorer højt på den internationale validerede PSS-stressskala er steget fra 21 pro-

cent i 2013 til 29 procent i 2021. Det er en udvikling, som Christian Gaden Jensen, der er direktør i Fonden Mental

Sundhed, som står bag programmet Åben og Rolig, mener vi skal tage meget seriøst:

”Stress er et alvorligt samfundsproblem, og vi ser at flere og flere danskere får sygdommen. Alligevel er der mange

kommuner, der stadig ikke tilbyder et behandlingsforløb. Det er et samfundsproblem, der skal løses,” siger han.

På trods af den negative udvikling i antallet af stressramte danskere, findes der ikke øremærkede midler i kommuner-

nes budget, når det kommer til stressbehandling.

Samtidig forventes det, at kommunen har den såkaldte forebyggende opgave, men da de ikke modtager midler spe-

cifikt inden for forebyggelse af mental sundhed, ender det med frivillige tilbud eller lokale løsninger, som er det muli-

ges kunst inden for et meget begrænset budget.

Det er udfordringer, som sociale effektinvesteringer kan være med til at løse, mener Christian Gaden Jensen, der pe-

ger på sociale effektinvesteringer som et vigtigt værktøj i kommunerne, når det kommer til at udbrede bedre stressbe-

handling, da den risikovillige kapital giver kommunerne et større økonomisk spillerum til at investere i kvalitet:

”Der

er stor forskel på kommunerne. For nogle kommuner er et årsværk til en psykolog ikke det store problem at fi-

nansiere, mens det for andre kan have rigtig stor betydning. Derfor er den kapital man får fra investoren via en social

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

effektinvestering ret afgørende for at løfte kvaliteten af behandlingen for mange, og for hovedet at komme i gang,”

siger Christian Gaden Jensen.

Om den sociale effektinvestering i Rudersdal Kommune

Den Sociale Investeringsfond har investeret i behandling af stressramte borgere i Rudersdal Kommune i samar-

bejde med Fonden Mental Sundhed. Investeringen bygger på indsatsen Åben og Rolig, som er et gruppebase-

ret stressbehandlingsforløb udviklet i samarbejde med Københavns Universitet og Harvard University, der giver

deltagerne viden, professionel støtte, værktøjer og strategier til at arbejde med stress og mental sundhed gen-

nem evidensbaserede metoder.

Foruden den konkrete indsats i Rudersdal, har DSI investeret i behandlingsprogrammet via et lån til Fonden

Mental Sundhed med det formål, at udbrede og udvikle stressbehandlingstilbuddet Åben og Rolig.

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Vision: Der er mange grunde til at turde tænke stort!

En kilde til for alvor at skabe bæredygtige velfærdsløsninger med sociale effektinvesteringer, er at tænke stort. Skala

vil ikke kun gøre det mere økonomisk effektivt, men også have en masse andre positive sideeffekter som muligheden

for nye partnerskaber, være en kilde til at løse ”høste-så-problematikker”, bedre mulighed for vidensbasering og ikke

mindst grundlaget for at hjælpe endnu flere mennesker til et godt liv.

Så lad os prøve at give et eksempel på, hvordan et stort, nationalt program kunne se ud.

Flere og flere børn og unge mistrives og har alvorlige psykiske udfordringer. Og et stigende antal børn og unge får en

psykiatrisk diagnose. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at ca. 15 procent af alle børn og unge under 18 år bliver diag-

nosticeret med en psykiatrisk lidelse. Der er tale om en markant stigning de senere år. Tal fra Landspatientregistret

viser, at børn og unge i årene 2012 til og med 2021 har fået stillet en psykiatrisk diagnose sammenlagt 113.000

gange, hvilket er en stigning på ca. 37 procent over de seneste ti år.

Som en del af den politiske aftale om 10-årsplanen for psykiatri skal der derfor udvikles et kommunalt behandlingstil-

bud til børn og unge uden for den regionale børne- og ungdomspsykiatri for at sikre en rettidig hjælp af høj kvalitet. At

flere børn og unge gribes og hjælpes på et tidligere tidspunkt forventes også at aflaste en presset regional børne- og

ungdomspsykiatri. Tilbuddet skal så vidt muligt baseres på evidensbaserede metoder, fremme et tværsektorielt og

tværfagligt samarbejde og ske med kobling til lokale civilsamfundstilbud.

Der er i alt afsat 250 mio. kr. årligt fra 2024 og frem til implementeringen af tilbuddet, hvilket er en god start, men for-

mentlig ikke tilstrækkeligt til at indfri alle disse ambitioner i det lettilgængelige tilbud. Her kunne sociale investeringer

være en kilde til dels at få mere værdi ud af de allerede afsætte midler, dels tilføre flere midler. Et nationalt investe-

ringsprogram til bekæmpelse af psykisk mistrivsel blandt børn og unge ville være et nybrud – og meget mere end blot

en mulig finansieringskilde.

Programmets formål skulle være at accelerere udbredelsen af virksomme indsatser med fokus på fx angst og de-

pression hos børn og unge og sikre den nødvendige kompetenceudvikling i kommunerne. Formålet opnås ved at

”låne” kommunerne kapitalen til at sætte indsatserne i gang. Investeringstankegangen er velegnet til at understøtte

kvalitet, ambition og acceleration i udviklingen af kommunernes tilbud. Investeringerne vil bidrage til at sætte klare

mål, systematisk monitorering og evaluering på tværs af kommuner, forvaltninger i kommunen og sektorer, som vil

styrke kommunernes incitament til at videreføre tilbuddet. Samtidig er sociale effektinvesteringer et virksomt redskab

i organiseringen af partnerskaber på tværs af aktører, fx kommuner, regioner og civilsamfund, da tilgangen indehol-

der en tydelig ansvarsfordeling og sætter klare succeskriterier.

Et nationalt investeringsprogram vil samtidig kunne løse en strukturel barriere for at mindske psykisk mistrivsel. Som

en del af programmet skal der derfor afsættes statslige midler til at betale for en del af de gevinster, som ikke falder i

kommunens budgetter – primært i regionen via børne- og ungdomspsykiatrien. Et sådant tiltag ville væsentligt styrke

kommunernes incitament til at lave den nødvendige investering og dermed imødekomme udfordringen ved, at den

myndighed, der betaler udgifterne for en indsats, ikke nødvendigvis selv høster alle de økonomiske gevinster ved ind-

satsens succes – nemlig ’høste-så-problematikken’.

Og eftersom der alene betales for indsatser, der skaber en dokumenterbar forskel, vil alle midler per definition blive

vekslet til effekt. Den helt afgørende styrke ved investeringstankegangen er derfor, at der betales for den effekt, som

man politisk ønsker at opnå frem for aktiviteterne, som sættes i gang.

Det vil være oplagt at etablere programmet som et bredere partnerskab af filantropiske fonde og andre investorer.

Dermed er et nationalt investeringsprogram kilde til, at flere kan tage et medansvar for at løse et afgørende sam-

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

fundsproblem og en måde at målrette og øge effekten af den filantropiske kapital, som i disse år i stigende grad tilfø-

res velfærdsområderne. Investeringstankegangen betyder endeligt, at penge jo kan reinvesteres i at styrke udviklin-

gen af tilbuddet i nye kommuner og dermed bidrage til at hjælpe endnu flere børn og unge på sigt.

Så hvis der er politisk mod til at etablere et nationalt investeringsprogram, så vil man både bidrage til at løse en af de

væsentligste udfordringer lige nu – den stigende psykiske mistrivsel for børn og unge – og være med til at drive mar-

kedet for sociale investeringer frem. Det vil være visionært og en ny måde at tænke på. Det har man gjort internatio-

nalt, så det vil man helt sikkert også kunne lykkes med i Danmark.

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Interview med tidligere direktør i Vækstfonden om en social inve-

steringsfond: Potentialet er stort, men det tager tid

Der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente, når det kommer til at opbygge en statslig investeringsvirksom-

hed på socialområdet, men markedet er umodent. Det vil kræve tålmodighed og politisk vilje, mener tidligere admini-

strerende direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt.

Christian Motzfeldt var administrerende direktør i Vækstfonden fra 2001-2019. I samme periode medfinansierede

fonden, i samarbejde med private investorer, cirka 7.000 virksomheder for mere end 20 milliarder kroner.

Gennem sine 18 år som direktør var Christian Motzfeldt med til at vende fondens investeringsmæssige resultater fra

et underskud til et stort overskud. En vending, som krævede tålmodighed og politisk opbakning.

Her giver han sit bud på, hvad man særligt skal have fokus på, hvis en tilsvarende succes skal lykkes på socialområ-

det.

Hvad var de vigtigste opgaver, da du trådte til som direktør i Vækstfonden?

”Der var lige blevet lavet en ny lov om Vækstfonden, der gav os større mulighed for at bruge vores grundkapital mere

fleksibelt, proaktivt og kommercielt. Derfor var den første opgave at ændre fondens strategi og kultur, så den var i

overensstemmelse med den nye lov. Det betød, at vi havde fokus på at gå fra bløde penge til kommercielle instru-

menter og fra at være indbakkestyret til at være opsøgende i forhold til investeringer. Og så besluttede vi at udvide

det strategiske fokus på at opbygge et samlet stærkt økosystem for iværksættere og finansiering af vækstvirksom-

heder, i stedet for et snævert fokus på at investere i nogle enkelte virksomheder.”

”På det tidspunkt var hele økosystemet for iværksætteri og finansiering af vækstvirksomheder meget umodent;

iværksættere, banker, revisorer, advokater og universiteter. Ja – og ministerier. Vi havde alle en ret beskeden viden

om, hvad der egentlig skulle til for at få hele systemet til at fungere optimalt, for eksempel med hensyn til hensigts-

mæssig governance, kontrakter og regulering. Det handlede derfor om at få bygget en ny kultur op – også in house.

Det indebar, at vi i flere år arbejdede intenst og tæt sammen med alle de vigtige partnere i økosystemet for at finde

de rigtige svar og initiativer. Her kiggede vi til erfaringer fra de bedste i udlandet. For eksempel begyndte vi at lave

formelle partnerskaber med både private investorer og banker, så vi kunne styrke hinandens indsatser og bringe

endnu flere danske iværksættere frem til succes.”

Kan problematikken om et umodent marked overføres til socialområdet?

”360 grader rundt var der umodenhed og manglende forståelse for, hvad der skulle til for at lykkes, så det skulle op-

bygges. Det samme mener jeg gælder for Den Sociale Investeringsfond. Det hele er jomfrueligt, og det skal bygges op

brik for brik. Det handler om at lære af erfaringer fra blandt andet udlandet, få kortlagt hvem der er de vigtigste aktø-

rer i processen og have mange drøftelser om, hvad der er best practice i alle elementer af den samlede værdikæde.

Det er et langt og sejt træk.”

Hvilke potentialer ser du i en statslig investeringsfond på socialområdet?

”Jeg ser et stort potentiale. Både når det kommer til at give flere mennesker bedre livskvalitet, men også økonomisk

og for den generelle udvikling i samfundet. De fordele kan udløses ved en klog og velgennemført strategi. Hvis det

lykkes kan det omsættes til store samfundsøkonomiske gevinster til både kommuner, stat og investorer. Men det er

ikke nemt, og det vil tage tid. Men det er en vigtig rejse.”

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Hvad skal der til for at udløse potentialerne?

”Det vigtige er, at man holder fast i det kommercielle sigte. Der er et socialt formål, men metoden skal være kommer-

ciel, og det er fra operatørerne og investorerne, at det store ryk for alvor skal komme. Derfor ville jeg arbejde på at få

flere private operatører med, og en kerne af fonde, der forstår, hvad det vil sige at være investor på det her område.

At det kan give et økonomisk afkast, men også værdien af et afkast på den visionære side blandt andet i form af de

sociale forbedringer, investeringen giver.”

”Derudover er det vigtigt, at der er den rigtige balance på myndighedssiden om, hvem der får gevinsterne. Det er i

kommunerne, men staten får også tydelige gevinster, men tager lige nu ikke det ansvar, der medfølger. Derfor er det

vigtigt, at staten er med hele vejen rundt for at signalere, at de er interesseret i at høste den gevinst, de får. Kommu-

nerne kan sagtens være med også som myndighed, men at staten også kommer ind med en solid indsats, det synes

jeg er vigtigt.”

Hvilken betydning har det politiske samarbejde?

”Det var meget vigtigt for os i Vækstfonden at være forankret i erhvervsministeriet, som forstod den kommercielle

strategi, og som vidste, at det ville tage tid at få modnet markedet. De bakkede op – også når det var svært. Så den

politiske velvilje har været afgørende.”

”Det er selvfølgelig oplagt at stille spørgsmålet; hvis man laver grønne investeringer, hvorfor skal det så ikke være for-

ankret i klimaministeriet? Det skal det ikke, fordi måden man skal tilgå det på skal være kommerciel. Så kan det godt

være, at målet er grønt, men tilgangen er kommerciel. Derfor skal det forankres et sted, hvor der er det rigtige fokus

og en dybere forståelse.”

Om Vækstfonden

Vækstfonden var en selvstændig offentlige virksomhed, der blev grundlagt i 1992 af den danske regering og

finansierer innovation og vækst i danske virksomheder. Oprindeligt leverede fonden bløde lån til højrisiko-pro-

jekter mod sikkerhed i låntagers virksomhed. I 2001 skiftede strategien mod risikovillig kapital og garanterede

lån på markedsvilkår. Siden 2009 har fonden også tilbudt direkte lån.

Forløb:

•

I 2011 etablerede Vækstfonden en separat fondskasse Dansk Vækstkapital - i samarbejde med en

række danske pensionsfonde

I 2016 oprettede Vækstfonden Dansk Landbrugskapital i samarbejde med danske pensionsfonde

I 2016 lancerede Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) en Business Angel Matching

Fund

I 2023 blev Vækstfonden, Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond sammen-

lagt under Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO)

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Anbefalinger

Med redegørelsen håber vi at have vist, at sociale investeringer rummer et stort potentiale til at skabe bæredygtig

velfærdsløsninger, hvor livsforbedringer for den enkelte fører til økonomiske gevinster for samfundet.

Derudover håber vi at have vist, at både offentlige myndigheder, private investorer og civilsamfundsorganisationer

viser interesse i at indgå i partnerskaber om sociale investeringer og tage et fælles ansvar for at videreudvikle vores

velfærd.

Endelig håber vi, at det står klart, at der er gode muligheder for at styrke myndigheder, investorer og civilsamfundsor-

ganisationers engagement i at udbrede sociale investeringer og skabe bæredygtige velfærdsløsninger i væsentligt

større skala end i dag. Med det afsæt anbefaler DSI, at:

Forbedre rammerne for sociale investeringer

DSI er etableret med to formål. For det første skal fonden foretage sociale investeringer, hvor livsforbedringer for den

enkelte fører til økonomiske gevinster for samfundet. For det andet skal fonden modne markedet for sociale investe-

ringer i Danmark og danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Som redegørelsen viser, er der stort momentum i DSI’s arbejde for at modne markedet for sociale investeringer i Dan-

mark. Fonden har investeret hele sin oprindelige investeringsbevilling i 13 investeringer og har en perspektivrig pipe-

line af nye investeringer i samarbejde med offentlige myndigheder, private investorer og civilsamfundsorganisationer.

DSI tilføres betydelige midler i perioden 2024-2027, som gør det muligt at imødekomme dele af den stigende efter-

spørgsel efter sociale investeringer. Der er dog også behov for at forbedre rammevilkårene for sociale investeringer,

hvis DSI reelt skal kunne leve op til fondens formål og skabe grundlag for nye offentlige og private investeringer.

DSI er etableret som en uafhængig forvaltningsenhed under den statslige forvaltning og bør have samme rammebe-

tingelser som sammenlignelige, politisk etablerede fonde som Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og In-

vesteringsfonden for Udviklingslande (IFU). Konkret betyder det, at:

•

DSI bør have adgang til at geare fondens egenkapital,

dvs. geninvestere dele af det forventede afkast fra fon-

dens investeringer. Det er et kerneprincip i al investeringsvirksomhed og vil ligestille investeringer i velfærd med

øvrige investeringsmarkeder. Rammerne for DSI’s gearing og tilsynet hermed skal naturligvis tage højde for, at

markedet for sociale investeringer er under udvikling. Gearing er en øjeblikkelig mulighed for at sikre kapital til

investeringer i fondens pipeline.

DSI bør have hjemmel til at modtage kapitalindskud målrettet bestemte formål.

Det er en nødvendighed for,

at sociale investeringer kan bruges som et redskab i politiske aftaler og en forudsætning for, at DSI kan søsætte

større investeringspartnerskaber på tværs af offentlige myndigheder, private investorer og civilsamfundsorgani-

sationer.

DSI bør fritages FAIF-loven, fordi fondens formål er at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast

og ikke

blot finansielt afkast, hvilket er samme begrundelse, som er lagt til grund for undtagelser til EIFO og IFU. Det vil

gøre det muligt for DSI at indgå investeringssamarbejder med private investorer såsom pensionskasser og øge

investeringerne i velfærd i en samarbejdsform, der gør social bæredygtighed til god forretning under betingelse

af at skabe livsforbedringer for den enkelte og gevinster for den offentlige økonomi.

•

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Fortsætte den statslige efterspørgsel efter sociale investeringer

Sociale investeringer kan løse flere incitamentsproblemer kendt fra øvrig offentlig velfærdsfinansiering. Det gælder

offentlige budgetsiloer, der skaber høste-så-problematikker, hvor virksomme indsatser ikke tilbydes i tilstrækkeligt

omfang, fordi én myndighed betaler for en indsats, der samtidig skaber gevinster hos andre myndigheder, som ikke

bidrager til betalingen. Dermed findes flere eksempler på indsatser med positive business cases for den samlede

samfundsøkonomi, som ikke er rentable at iværksætte for den enkelte myndighed.

Sociale investeringer kan også bruges som alternativ til offentlige puljemidler. Her kan investeringer løse den mang-

lende tilskyndelse til at forankre gode puljefinansierede initiativer, når de udløber, fordi finansieringen har været gratis

for modtagere af midler og en fortsættelse vil opleves som en udgift. Sociale investeringer er økonomisk bæredygtige

og sikrer et incitament til at forankre gode investeringer med egne midler, når investeringer med eksterne investe-

ringsmidler ophører. Det viser internationale erfaringer, ligesom alle kommuner i DSI’s afsluttede eller næsten afslut-

tede investeringer har valgt at forankre indsatserne internt. Det er erfaringer Folketinget skal tage med i politiske afta-

ler fremover. Konkret betyder det, at:

•

Sociale investeringer bør anvendes til at udmønte midler i politiske aftaler.

Folketinget bør løbende overveje

om ønsket forandring kan skabes med sociale investeringer. Når der afsættes midler til sociale investeringer, kan

kapitalen indskydes i DSI, der har opbygget ekspertise til at udvikle og monitorere de enkelte investeringer. DSI’s

investeringsmidler spreder sig desuden som ringe i vandet, fordi fonden er forpligtet til at geninvestere afkast fra

fondens investeringer i nye investeringer. Som en del heraf bør det også overvejes at afsætte midler til at betale

for statslige gevinster ved kommunale- og regionale indsatser, hvis forandringen hæmmes af offentlige budget-

siloer i form af en resultatbetalingsfond. DSI er i gang med en analyse af resultatbetalingsfonde, som forventes

færdig i januar 2024.

Styrke den politiske samtale om sociale investeringer.

Som nævnt, så er det afgørende for at udløse potentialet

i sociale investeringer, at der skabes et bredere politisk ejerskab og forståelse af tilgangen. Det handler også om

at forstå hele økosystemet, og hvad der skal til for at bygge et investeringsmarked. Det kunne fx være at etablere

en statslig resultatbetalingsfond; at give garantier via Nationalbanken – som har været anvendt i IFU – eller sti-

mulere ATP til at tage et medansvar for at styrke markedet for sociale investeringer i Danmark. Potentialet er der,

men det kræver en mere sammenhængende og visionær tænkning at gøre det stort.

•

Fondens investeringsområder

Fondens nuværende investeringsområder giver brede muligheder for at anvende sociale investeringer, hvor investe-

ringspotentialet og efterspørgslen er størst. DSI har imidlertid haft vanskeligt ved at opdyrke investeringer inden for

området arbejdsmiljø. Dette til trods for, at fonden har fået lavet et solidt analysegrundlag af relevante investerings-

muligheder og haft omfattende dialog med offentlige myndigheder om investeringsmulighederne uden, at der er re-

sulteret i investeringer. DSI anbefaler dog at fastholde området. DSI anbefaler med det afsæt, at:

•

Fastholde DSI’s fem investeringsområder;

udsatte børn og unge, borgere i risiko for livsstilssygdomme, trivsel,

ind på arbejdsmarkedet og arbejdsmiljø

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Appendix 1: Oversigt over fondens investeringer

Tabel 1 viser DSI’s investeringsportefølje, herunder investeringernes målgrupper og status for investeringernes pro-

gression.

Tabel 1: Oversigt over DSI’s investeringer

Investering

Forebyggelse af stress (lån)

Behandling af voldsramte fa-

milier*

Bekæmpelse af ungdoms-

hjemløshed i Aarhus med

ACT-bostøtte (midlertidigt

forlænget)

Bekæmpelse af ungdoms-

hjemløshed i Aarhus med CTI-

bostøtte (forankret)

Specialiseret hjælp til børn og

unge af forældre med misbrug

baggrund end dansk

Forebyggelse af senkomplika-

tioner af type-2 diabetes

Familiebehandling til udsatte

familier med anden etnisk*

Styrket skolegang for an-

bragte og udsatte børn

Behandling af stress (foran-

kret)

Bekæmpelse af hjemløshed

(forankret)

Forebyggelse af hjemløshed

blandt udsatte unge med

ustabil boligsituation

Helhedsorienteret indsats i

udsatte boligområder**

Kommune og evt. samar-

bejdspartnere

Fonden Mental Sundhed, Velliv

Foreningen

Aarhus Kommune, Rådet for

Sociale Investeringer og Dialog

Mod Vold

Aarhus Kommune, Bikubenfon-

den og Rådet for Sociale Inve-

steringer i

Aarhus Kommune

Aarhus Kommune, Bikubenfon-

den og Rådet for Sociale Inve-

steringer i

Aarhus Kommune

Brøndby Kommune og TUBA

Investeringssum

og DSI’s andel

1,5 mio. kr.

DSI’s andel: 100%

4,7 mio. kr.

DSI’s andel: 50%

16,0 mio. kr.

DSI’s andel:

50%

7,3 mio. kr.

DSI’s andel: 50%

Målgruppe

15 familier

Status (gennemførte

og aktive forløb)

4 familier gennemført

2 familier i indsats

14 unge

30 unge

50 unge

48 unge

3,2 mio. kr. DSI’s

andel: 100%

94 børn og

unge

Steno Diabetes Center Aarhus

og Rådet for Sociale Investerin-

ger

Vejle Kommune og Memox

11,9 mio. kr. DSI’s

andel: 50%

5,5 mio. kr. DSI’s

andel: 100%

18,9 mio. kr. DSI’s

andel: 50%

1,0 mio. kr. DSI’s

andel: 100%

3,6 mio. kr. DSI’s

andel: 100%

3,4 mio. kr. DSI’s

andel: 100%

5,3 mio. kr. DSI’s

andel: 76%

300 borgere

25 familier

24 børn og unge gen-

nemført

20 børn og unge i ind-

sats

17 borgere gennem-

ført den intensive del

58 borgere i indsats

6 familier gennemført

16 familier i indsats

38 børn i indsats

Aarhus Kommune, Lær for Li-

vet, Lauritzen Fonden og Rådet

for Sociale Investeringer

Rudersdal Kommune og Fon-

den Mental Sundhed

Ikast-Brande Kommune

Roskilde Kommune

80 børn

61 borgere

20 borgere

28 unge

61 borgere gennem-

ført

1 borger gennemført

4 borgere i indsats

13 unge gennemført

8 unge i indsats

Helhedsorienteret jobindsats

til psykisk sårbare borgere

Viborg Kommune, Landsbyg-

gefonden, Poul Due Jensens

Fond, SUS, Impactly, Aarhus

Universitet, Bolig Viborg og Bo-

ligselskaber Sct. Jørgen

Holbæk Kommune

180 familier

4,1 mio. kr.

DSI’s andel: 100%

60 borgere

*Antallet af rapporterede personer er ud fra et skøn om en gennemsnitlig familie størrelse på tre personer.

**Antallet af personer er udregnet på baggrund af den gennemsnitlige familiestørrelse i den specifikke målgruppe i Viborg Kommune, svarende til 458

personer.

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Appendix 2: Økonomiske nøgletal

DSI har pr. november 2023 indgået 13 investeringer for i alt 55,6 mio. kr. I investeringerne er der rejst offentlig medfi-

nansiering på 30,8 mio. kr. og privat medfinansiering på 7,0 mio. kr. fra filantropiske fonde.

Frem mod 2035 forventes et samlet afkast på investeringsfondens investeringer på 12 pct. Givet DSI’s rolle som mar-

kedsmodner, og som en statslig fond med fokus på balancen mellem social impact og finansielt afkast, er det DSI’s

vurdering, at afkastet er tilfredsstillende. Figur 1 nedenfor viser DSI’s forventede tilbagebetalinger og afkast ud fra

fondens nettotilbagebetalinger, som er den løbende balance mellem fondens udbetalinger og tilbagebetalinger. DSI

forventer et afkast på ca. 7 mio. kr. i 2035, og at være cash flow positive i 2030. Afkastet er behæftet med usikkerhed,

men er baseret på DSI’s forventning, som løbende justeres på baggrund af resultater og realiserede gevinster.

Overskuddet på investeringerne bliver løbende geninvesteret i nye investeringer. Dette forklarer også, hvordan DSI’s

samlede investeringssum overgår den oprindelige kapitalbevilling inkl. løbende donationer, jf. tabel 2 herunder.

Figur 1: Den Sociale Investeringsfonds forventede afkast i mio. kr.

-10

-20

-30

-40

-50

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Tilbagebetalinger netto (afkast)

25%

-50%

Tilbagebetalinger

Anm.: Beløb til og med november 2023 er realiserede.

Tabel 2: Centrale finansielle nøgletal for DSI’s portefølje

Mio. kr. / Pct

Kapitalbevilling inkl. donationer

Samlet investeringssum

Offentlig og privat medfinansiering

Forventede tilbagebetalinger

Realiserede tilbagebetalinger

Samlet forventet afkast mod 2035

52,7

55,6

37,8

62,2

3,4

12,0%

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Appendix 3: Oversigt over fondens markedsmodningsaktiviteter

DSI modner markedet for sociale effektinvesteringer gennem en bred vifte af aktiviteter, der bidrager til at skabe

større incitament og øge tilgængeligheden for offentlige myndigheder, sociale investorer, civilsamfund og velfærdsle-

verandører til at anvende sociale effektinvesteringer.

DSI driver siden

socialeinvesteringer.nu,

hvor fonden deler egne og formidler andres erfaringer og værktøjer, der skal

gøre det muligt for endnu flere at anvende sociale effektinvesteringer til at skabe bedre velfærd.

Derudover har DSI en række igangværende og afsluttede markedsmodningsaktiviteter med en bred række samar-

bejdspartnere, som er samlet i tabel 3 nedenfor.

Tabel 3: Oversigt over DSI’s markedsmodningsaktiviteter og samarbejdspartnere

Partnerskaber og øvrige samarbejder

Formål

Udvikling af social investering i an-

bragte unges overgang til voksenli-

vet

Samarbejde om muligheder for

social investeringer i idrætsfælles-

skaber

Udvikling af social investering mål-

rettet stressforebyggelse blandt

børn og unge

Udbredelse af sociale investeringer

inden for diabetesområdet

Samarbejdspartnere

Bikubenfonden, VIVE og Social- og

Boligstyrelsen

Dansk Idræftsforbund og EnactLab

Periode og status

Igangsat 2023

Læs

mere

Igangsat 2023

Fonden Mental Sundhed og Region

Nordjylland

Diabetes Prevention Investment

Lab bestående af Steno Diabetes-

centrene, Novo Nordisks ”Cities

Changing Diabetes” og Den Sociale

Kapitalfond

Peer Partnerskabet, der er etableret

af SIND og Det Sociale Netværk

Projekt God Start på Familielivet be-

stående af Østifterne, Familieambu-

latoriet på Amager og Hvidovre

Hospital, Mary Fonden og Dansk

Center for Mindfulness

Holbæk Kommune, Svendborg

Kommune og Guldborgssund Kom-

mune

Mind Your Own Business

Igangsat 2023

Igangsat 2022

Udvikling af social investering mål-

rettet peer indsatser til psykisk sår-

bare

Udvikling af social investering mål-

rettet sårbare gravide familier

Igangsat 2021

Igangsat i 2021 og afsluttet i 2023

Udviklingspartnerskaber med tre

kommuner om udvikling af sociale

investeringer i selvvalgte velfærds-

udfordringer

Udvikling af social investering mål-

rettet iværksætteri for unge drenge i

udsatte positioner

Prototype for social investering mål-

rettet behandling til voldsudsatte fa-

milier

Prototype for social investering mål-

rettet forebyggelse af svær over-

vægt og type-2 diabetes

Igangsat i 2021 og afsluttet i 2022

og udmøntet i én investering i Hol-

bæk Kommune.

Igangsat 2020

Aarhus Kommune, Rådet for Soci-

ale Investeringer i Aarhus Kom-

mune, Dialog mod Vold og Den So-

ciale Kapitalfond

Forebyggelsesalliancen bestående

af Steno Diabetes Copenhagen og

Sjælland, Aarhus Kommune og

Novo Nordisk Fonden

Igangsat i 2020 og afsluttet i 2021

og udmøntet i én investering i Aar-

hus Kommune.

Igangsat i 2020 og afsluttet i 2021

og udmøntet i én investering i Aar-

hus Kommune.

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 86: Orientering om DSI's årlige redegørelse, fra social- og boligministeren

Prototype for social investering mål-

rettet ungdomshjemløshed

Hjem til Alle alliancen bestående af

Bikubenfonden, Ungdommens

Røde Kors, Danmarks Almene Boli-

ger, Høje-Taastrup, Roskilde, Aar-

hus og Københavns Kommune

Igangsat og afsluttet i 2020 og ud-

møntet i fire investeringer i kommu-

nerne Aarhus, Ikast-Brande og Ros-

kilde

Større eksterne analyser

Fokus

Analyse af behovet for statslige out-

comefonde

Analyse af potentialet i sociale inve-

steringer i offentligt arbejdsmiljø

Analyse af private borgeres mulig-

heder for at investere i sociale ef-

fektinvesteringer

Procesevaluering af udvikling af

DSI’s første investeringer

Baselinemåling af markedet for so-

ciale investeringsprogrammer i

Danmark

Konsulent

Implement Consulting

Nationalt Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø

Dalberg Media

Tidspunkt

Igangsat 2023

Igangsat og afsluttet 2022

Læs

analyse

PwC

Oxford Research og Realize

Igangsat 2021 og afsluttet 2023

Foretaget i 2020

Lygten 39

2400 København NV

[email protected]