Høringssvar
29. november 2023
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Foreningen Far fremsender hermed bemærkninger til høring over udkast til ændring af
administrative forskrifter på det familieretlige område, som følge af barnets lov med tilhørende
følgelov.
Vi betragter de nævnte punkter som særdeles vigtige for overholdelse af grundlæggende
rettigheder for børn og forældre.
Vejledning om forældremyndigheder, bopæl og samvær
Det er først og fremmest naturligvis bemærkelsesværdigt, at ministeriet uden klar oplysning i
høringsskrivelsen, pludseligt foretager ændring af delt bopæl. Det er uvist, hvad begrundelsen er
for dette og hvorfor det ikke er oplyst tydeligt overfor høringsparterne og folketingets politikere.
Man fjerner konkret fra punkt 4.5 i vejledningen: ”Hvis
barnet har delt bopæl, er begge forældre
bopælsforældre og skal således være enige om de beslutninger om overordnede forhold i barnets
daglige liv, som bopælsforælderen normalt selv kan træffe”.
Hvorved den delte bopæl på ingen
måde kan betragtes som ligeværdig.
Forældre med delt bopæl kan allerede i dag kun have én CPR-adresse for barnet, hvorfor de ikke
har reelt delt bopæl med samme rettigheder, sagsbehandling og økonomi. Dette er det helt store
problem i det familieretslige system for forebyggelse og god kvalitet. Der sker nu en yderligere
kraftig forringelse og uden at dette er klart oplyst. Dette i stedet for at tage positivt udgangspunkt
i delt bopæl og lige tid samt samme rettigheder og sagsbehandling for alle børn og forældre.
Ændringen er i modstrid med børn og forældres grundlæggende rettigheder, da alle ikke er lige for
loven som udgangspunkt.
I forhold til ændringerne i Vejledning om forældremyndigheder, bopæl og samvær relateret til
ophold i henhold til Serviceloven, henvises derudover i sin helhed til åbent brev sendt til
Socialministeren og Folketinget Socialudvalg samt høringssvar om krisecentre af Foreningen Far.
Der er tale om dybt alvorlige og væsentlige forhold, som bryder med børn og forældres
grundlæggende rettigheder.
https://mailchi.mp/foreningenfar/bent-brev-om-barnets-lov-og-krisecentre
https://mailchi.mp/foreningenfar/hringssvar-om-krisecentre
Det er fortsat problematisk at man i Vejledning om forældremyndighed, bopæl og samvær tager
udgangspunkt i vold. Loven skal som udgangspunkt gælde helt almindelige børn og forældre, og
hvis der er grundlag for det, omhandle vurderinger med hensyn til vold og alle andre forhold. Det
er dog ikke det primære udgangspunkt for børn og forældre som helhed i Danmark.
Foreningen Far • Fruebjergvej 3 • 2100 København Ø •
www.foreningenfar.dk
• cvr.
29439001