Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 57
Offentligt
Kære Socialudvalg,
Mit navn er Nicolai, og jeg er en far på 31 år, med en opvækst som
skilsmissebarn i 1990'erne. 
Jeg har oplevet juridiske familieretskampe mellem mine forældre, gennem 10 år.
I dag står jeg desværre i en tilsvarende situation som forælder til min 2-årige
søn, Louie.
Moren til min søn udøver
forældrefremmedgørelse
af mig og har gjort det
siden vores søns fødsel. 
Det sker ved:
– at mor afvise alle former for aftalesamtale og samarbejde.
– at mors respons på min input er at konkludere, at vi ikke er enige, og at det
øger
konfliktniveau.
– at mor henviser til familieretshuset, fremfor at aftale en indbyrdes løsning.
– at mor afvise tilbud om konfliktmægling fra Familieretshusets
børnesagkyndige.
– at mor holder kontakten mellem vores søn og jeg minimal ved ovenstående.
Jeg har til dato set min søn 4 timer pr. ugen i gennemsnit og endnu ikke haft
ham til overnatning i de 2 år, som er gået.
Min søn stortrives generelt, er altid glad ved samvær og enormt tryg ved mig,
men det vil mor ikke annerkende, tale om eller se – f.eks. i form af billede og
video som jeg har foreslået at dele.
Min oplevelse er, at mor (bopælsforældre m. fuld forældremyndighed) tydeligt
fremmedgører mig ved at lukke al dialog ned så snart jeg tilkendegiver mit syn
eller min holdning til forhold vedrørende vores søn. Muligheden i min situation
bliver således: Jeg kan kun indrette mig efter mors præmis, som ikke er til
forhandling. Giver jeg min mening tilkende, konkluderer hun at vi er uenige og
at samarbejde ikke er muligt. Dertil tilskriver hun samarbejdet som konliktfyldt,
hvilket giver mig “minus point”.
Det er en strategi som er nøje beskrevet på hjemmesiden, Mors Manual. 
Der er ingen vold, misbrug eller forsømmelse i sagen, men mor har gjort sig
skyldig i socialbedrageri ifm. bopælsforhold mellem hende og jeg. Det bragte
jeg frem i lyset hos Familieretshuset, da uenighed om fælles
forældremyndighed gjorde, at min andel af forældremyndigheden skulle afgøres
ved et spørgsmål om fælles bopæl. Vi har boet fælles i hendes lejemål i ca. 1 år
forinden, hvor jeg havde min hverdag, rutine og ejendele, dog uden registreret
folkeregisteradresse. Dét gjorde, at jeg ikke fik andel i forældremyndigheden.
Samtidig forværrede min inddragelse af bopælsforholdet forholdet mellem os,
da mor blev kontaktet af kommunen med henblik på socialbedrageri. Dette var
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 57: Henvendelse af 6/12-23 fra Nicolai A.D., Aarhus om "Forældrefremmedgørelse – input til lovbestemmelse"
ikke min hensigt, men mor har fremmedgjort mig siden.
For mig – både som førstegangsforælder og far til min søn – er det
hjerteskærende og psykisk tærende at opleve, at min søns liv, opvækst og
kendskab til sin far på lovlig vis må og kan begrænses så grundlæggende af én
forældres uvilje. 
Jeg opfordrer af hele mit liv, min krop og mit hjerte Socialudvalget og
Folketinget til at forholde sig til dette og lovbehandle
forældrefremmedgørelse for
de danskere (mødre og fædre), der står i en
situation, som måtte ligne min. Det er umenneskeligt at stå i, uden hensyn til
mit barns ret til begge forældre.
Jeg tigger og beder Socialudvalget og Folketinget om en hensigtsmæssig
lovbestemmelse for forældrefremmedgørelse.
Tak fordi du/I læser mine ord.
Med venlig hilsen,
Nicolai A.D.