Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 56
Offentligt
Frederiksberg C./Rønne, den 30. november 2023
Til
Folke nget, a . Socialudvalget
Chris ansborg, 1240 København K
Bekymringer vedr. aftale af 30. november 2023 om forbedret familieretligt system
Kære Folketingets Socialudvalg
Der er i dag den 30. november 2023 offentliggjort en aftale på det familieretslige område, som
skal styrke barnets ret til begge forældre, men som ved nærlæsning giver udsigt til forværringer
danske børn og unge fra samlivsramte familier, og dermed desværre en potentiel forøgelse af
sager om forældrefremmedgørelsen i det familieretslige system.
Det er positivt, at der bevilges penge til parrådgivning til forebyggelse af skilsmisser, ligesom det er
positivt at de mange flotte ord fra tidligere aftaler om "barnets trivsel" eller "barnets bedste" ikke
overraskende gentages. Men der er desværre udsigt til, at flere elementer i aftalen vil forstærke
eller bevare fremmedgørelsen, så børn afskæres fra en del af deres familie:
KONFLIKTSCREENINGEN bevares op til møder om samvær, og vil således forsat kunne være
anledning til at afskære eller mindske kontakten mellem barnet og en af forældrene.
BØRNESAMTALER kommer der flere af, selv om det ofte er en stor belastning for børn at blive sat i
en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene. Aftalen påstår at ville "skærme børnene mod
forældrenes konflikter", men med børnesamtalerne gør man præcist det modsatte.
BØRNESAGKYNDIGE UNDERSØGELSER skal ikke længere foretages af selvstændige psykologer,
men af psykologer, der er ansat under juristerne i Familieretshusets ledelse. Det kan sænke
kvaliteten på de børnesagkyndige samtaler, give mindre transparens, og samtidig lægger det op til
flere statslige ansatte stik imod intentionerne i udkast til Finanslov 2024.
MERE VENTETID for børn og forældre bliver nok også resultatet, selv om der tilsyneladende
demonstreres en vilje til hurtig sagsbehandling. Afgørelse om midlertidigt samvær vil ofte komme
til at vare 4 måneder, mens de fleste tilsvarende sager i et land som Belgien, de er afgjort efter en
måned. Selv det såkaldte kontaktbevarende samvær skal barnet vente længere på. Aftalen siger:
"For at styrke forældrenes retssikkerhed udvides fristen for, at der skal træffes en midlertidig
afgørelse om kontaktbevarende samvær, fra tre uger til fire uger for at sikre rimelige frister for
partshøring." Må vi spørge, hvem er det til gavn for, barnet eller den forælder, som udøver
samværschikane og eller forældrefremmedgørelse? Og må vi retorisk spørge, hvilke hensyn tages
der her til den helt åbenlyse psykiske belastning, det er for et barn at blive adskilt fra dets
biologiske søskende og den angst som følger? Dette åbenlyse problem tager aftalen sig ikke af.
UNDERSØGELSER, af den ene eller anden grund til at udelukke en af forældrene, får lov til at
trække barnets sag ud. Dog kan det her være positivt, at der afsættes flere penge til overvåget
samvær og tilmed i barnets nærmiljø, som meget pragmatisk hurtigt vil kunne afdække om barnet
udsættes for samværschikane. Her vil det være muligt at hjælpe barnet via konkret indsigt.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 56: Henvendelse af 01/12-23 fra Søren Brønchenburg og Claes Ludvigsen om aftale om forbedret familieretligt system
GENERELT afslører aftalen en manglende forståelse for barnesindet. I næsten alle tilfælde er det
bedst for barnet med hyppig og stabil kontakt med begge forældre. Det trives barnet bedst med.
Men både den nuværende Forældreansvarslov og den nye aftale lægger op til, at barnets kontakt
til begge forældre og biologiske søskende afbrydes hurtigt, pludseligt og længe, som følge af
konflikttilgangen, børnesamtalerne, ventetiderne og undersøgelserne og eller en sagsbehandlers
modvilje imod en af forældrene, og så er skaden ofte sket på barnet og dets nærmeste familie.
BØRNESAMTALERNE OG DET VI IKKE TALER OM. Børnesamtaler kan stille barnet fra en
samlivsramt familie dårligere end et tvangsfjernet barn. Ved børnesamtalerne oplyses børnene
eller de unge ikke om, at hvis deres samværsaftale først er suspenderet eller stoppet, kan barnets
samværsaftale ikke på barnets eller den unges foranledning genoptages. Det er
samværsforælderen alene som skal starte en ny sag, og her vil den ikke konfliktoptrappende
samværsforældre ofte vælge ikke at starte en ny sag, hvorved barnet eller den unge reelt er
tvangsfjernet uden mulighed for at få sin sag om at komme tilbage til nærmeste familie og
biologiske søskende genoptaget. I sager om tvangsfjernelse kan kommunen med jævne
mellemrum af egen drift genoptage barnets sag og beslutte, at barnet og dets familie skal
genoptage dets kontakt. Den mulighed ligger der fortsat ikke i det familieretslige system.
Derfor
lyder indledningen l
aftale af 30. november 2023 på det familieretslige område, om at aftalen
skal styrke barnets ret til begge forældre, hult, da barnet fortsat ikke får denne ret. Det skal ikke
være muligt at give børn og unge fra samlivsramte familier ”pauser” fra dets forældre, jf. udtalelse
fra vicedirektør Jacob Buch i TV2 dokumentar ”Med børnene som våben”, Afsnit 1, 25:35, uden
helt særlige forhold gør sig gældende. Forældreansvarsloven giver ikke ret til at give ”pauser”.
HENSYNET TIL DET ENKELTE BARN, selvom det al d er omdrejningspunktet i disse sager, og det er
sjældent at et barns sag kun skal behandles en gang fra det er 1 år l 18 år, men gerne flere gange
med års mellemrum, skal barnets sag kunne genoptages med barnets udvikling. Her skal barnets
og den unges ret l kontakt l begge forældre og dets biologiske søskende sikres og være
omdrejningspunktet i al sagsbehandling i det familieretslige system. Det gælder både når
kontakten l begge forældre skal sikres, kontakten l biologiske søskende ikke må a rydes, og når
barnet skal skærmes mod reel risiko for dets trivsel eller udviklings af angst og lign, fx pga.
samværschikane og psykisk vold i form af forældrefremmedgørelse og lign.
DET ER MEGET BEKLAGELIGT, at der ikke lægges op til en ordentlig evaluering af
forældrefremmedgørelsen og barnets trivsel i aftalen. Den mangler et afsnit om EVALUERING og
om den STATISTIK, som nogle folketingsmedlemmer tidligere har efterlyst.
Vi håber, at vi med vores bekymringsskrivelse kan sætte fokus på områder, som der må og skal
rettes op på i den lovgivningsproces, som nu følger med aftalen af 30. november 2023.
Venlig hilsen
Søren Brønchenburg, Frederiksberg C.
Claes Ludvigsen, Rønne
2