SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 51
Offentligt

24. oktober 2023

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om socialt frikort

Formål

§ 1.

Formålet med denne lov er at give borgere med særlige sociale problemer ret til at få et socialt

frikort, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt.

Udstedelse og kontrol af sociale frikort m.v.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune træffer på baggrund af en ansøgning fra

en borger afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan udstede et socialt frikort til borgere med særlige sociale proble-

mer, som

1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service,

2) hverken har været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har haft en skattepligtig arbejds-

indkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år og

3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv soci-

alpolitik.

Stk. 3.

Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at borgeren kan tjene op til 41.280 kr. (2024-

niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder med dansk CVR-

nummer, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre

indkomstafhængige offentlige ydelser.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang pr. kalenderår kontrollere, om borgere med et

socialt frikort, som kommunen er handlekommune for fortsat opfylder kriterierne for at få udstedt et

socialt frikort, jf. stk. 2. Kommunalbestyrelsen er dog ikke forpligtet til at foretage kontrollen efter 1.

pkt. i det kalenderår, hvor det sociale frikort er udstedt. Hvis en borger ikke længere opfylder kriteri-

erne, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at deaktivere borgerens sociale frikort.

Stk. 5.

Indtægt på baggrund af et socialt frikort indgår ikke i beregningen af borgerens betaling, jf.

§§ 163 og 163 a i lov om social service, for botilbud efter kapitel 20 i lov om social service og

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., eller i beregningen af borgerens betaling, jf. § 188

i barnets lov, for døgnophold og udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.

Stk. 6.

Et socialt frikort erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren, som kommunalbestyrelsen

er forpligtet til at yde efter lovgivningen.

Optjening af ret til betalt ferie ved indtægt med et socialt frikort

§ 3.

Lov om ferie finder ikke anvendelse for indtægt med et socialt frikort, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 2

En borger, der har fået udstedt et socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver

måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med

0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den er

optjent (samtidighedsferie).

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes.

Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til borgerens ønske.

Stk. 4.

Feriebetaling udgør 12,5 pct. af den optjente løn. Feriebetalingen indgår i opgørelsen af

borgerens maksimale indtægt, jf. § 2, stk. 3, på baggrund af et socialt frikort. Feriebetalingen for ikke

afholdt ferie udbetales direkte til borgeren samtidig med udbetalingen af borgerens løn.

Stk. 5.

Borgeren er omfattet af § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14 i lov om ferie.

Stk. 6.

Borgerens arbejdsgiver er omfattet af § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, i lov om ferie.

Stk. 7.

Overskrider borgeren den maksimale indtægt i § 2, stk. 3, vil feriedage, der er optjent fra

det tidspunkt, hvor overskridelsen sker, og feriebetalingen herfor ikke længere være omfattet af stk.

1-6. Optjening, betaling og afholdelse vil derefter ske efter den til enhver tid gældende lov om ferie.

Indberetning af indtægt

§ 4.

Som betingelse for at en indtægt er omfattet af et socialt frikort og dermed af reglerne i denne

lov skal arbejdsgiveren indberette oplysninger om ansættelsen, herunder oplysninger om indtægten

m.v., til en it-løsning, der skal understøtte ordningen.

Klage til Ankestyrelsen

§ 5.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne

i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering

§ 6.

Beløbene i § 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsregule-

ringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar

2025. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse

§ 7.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Borgere, der den 31. december 2024 har et socialt frikort efter lov om forsøg med et socialt

frikort, får videreført deres sociale frikort, så dette kan anvendes i 2025 og frem. Deaktiverede sociale

frikort videreføres, jf. 1. pkt., dog som deaktiverede. Videreførte sociale frikort efter 1. og 2. pkt., er

fra den 1. januar 2025 omfattet af denne lov.

Ændring i anden lovgivning

§ 8.

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 39 i

lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 7, nr. 32,

udgår »forsøg med et«.

Territorialbestemmelse

§ 9.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Behandling af personoplysninger

Konsekvenser for FN’s verdensmål

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

6. Regionale konsekvenser

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

10. Klimamæssige konsekvenser

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

12. Forholdet til EU-retten

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

14. Sammenfattende skema

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

1. Indledning

I 2018 vedtog Folketinget lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med et socialt frikort. Loven trådte i

kraft den 2. januar 2019, og det var dengang hensigten, at forsøgsperioden skulle vare til og med

2020. I 2020 vedtog Folketinget lov nr. 2217 af 29. december 2020 om ændring af lov om forsøg med

et socialt frikort, der forlængede forsøgsperioden til og med 2022. I december 2022 vedtog Folketin-

get lov nr. 1596 af 28. december 2022 om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort, der vide-

reførte forsøgsperioden i første halvår af 2023. Lovforslaget blev hastebehandlet og i den forbindelse

forsynet med en solnedgangsklausul på 6 måneder. I juni 2023 vedtog Folketinget endnu en ændring

af lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lov nr. 751 af 13. juni 2023, der forlængede forsøgsperioden

til og med 2024.

Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort således fungeret som forsøgsordning. Regeringen

ønsker nu at gøre ordningen permanent.

Formålet med det sociale frikort er at understøtte, at de mest udsatte og sårbare borgere i samfundet

gives bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve værdi

herved i hverdagen. Med den gældende forsøgsordning med et socialt frikort får borgere med særlige

sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at

tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit årligt, uden at dette fradrages i forsørgelsesydelser eller

andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Med dette lovforslag permanentgøres ordningen med et

socialt frikort fra den 1. januar 2025.

Hensigten med et socialt frikort er således at fjerne barrierer og motivere de mest udsatte og sårbare

borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet under fleksible vilkår, som er tilpasset den enkelte

borgers præmisser. Borgere med et socialt frikort kan selv finde en arbejdsgiver, og efter aftale med

denne kan de være med til at definere arbejdsmængden, så denne tilpasses den enkelte borgers livs-

omstændigheder. Dette giver borgerne mulighed for at arbejde, når de har lysten og ressourcerne til

det.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. no-

vember 2019 med senere ændringer, at borgere med særlige sociale problemer i forsøgsperioden fra

2019 til og med 2024 har ret til et socialt frikort, såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.

Det er, jf. § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort, kommunalbestyrelsen, der på baggrund

af en ansøgning fra en borger kan træffe afgørelse om at udstede et socialt frikort til vedkommende.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er borgerens opholdskommune, dvs. den

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

kommune, hvor den pågældende har bopæl eller sædvanligvis opholder sig, der skal træffe afgørelse

om frikortet.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at målgruppen for ordningen er

borgere med særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter

afsnit V i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023 (herefter service-

loven). Derudover er det et krav, at borgeren hverken har været under ordinær uddannelse eller har

haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år forud for tilkendel-

sen af et socialt frikort. Dertil skal borgeren opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller

kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023 (her-

efter aktivloven). Dette krav betyder, at borgeren lovligt skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt

9 år inden for de seneste 10 år.

Ifølge bemærkningerne til § 2 i lovforslaget til lov om forsøg med et socialt frikort er borgere med

særlige sociale problemer defineret som personer, der er socialt udsatte (f.eks. på grund af hjemløshed

eller misbrug) eller har psykiske vanskeligheder (f.eks. angst eller depression), jf. Folketingstidende

2017-18, A, L 161 som fremsat, side 9. Personer med handicap (fysisk eller psykisk) indgår således

ikke i definitionen, medmindre de har særlige sociale problemer.

Efter lovens § 2, stk. 3, forstås ved et socialt frikort en mulighed for, at borgeren i perioden 2019-

2022 kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår og i perioden 2023-2024 kan tjene op til

40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,

offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomst-

afhængige offentlige ydelser.

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i

første kvartal af 2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt sociale

frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere

opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren

herom og deaktivere borgerens sociale frikort.

Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg med et socialt frikort, at indtægt på baggrund af et socialt

frikort ikke skal indgå i beregningen af borgerens betaling for botilbud efter kapitel 20 i serviceloven,

jf. § 163 i serviceloven, og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 1877 af 27. september 2021 (herefter almenboligloven), jf. § 163 a i serviceloven.

Et socialt frikort har således ikke betydning for borgerens ret til anden hjælp, som det også fremgår

af bemærkningerne til § 2 i lovforslaget til lov om forsøg med et socialt frikort, og et socialt frikort

erstatter ikke øvrig støtte og tilbud til borgeren, hvilket fremgår af lovens § 2, stk. 6.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det fremgår af § 2, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt frikort, at beløbet på 10.000 kr. i stk. 2 nr.

2, og beløbet på 40.000 kr. i stk. 3 reguleres den 1. januar 2024 med satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et

socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere

tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansæt-

telse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).

Efter § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, skal arbejdsgiveren med et rimeligt varsel

meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til bor-

gerens ønske.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt frikort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af

den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie

direkte til borgeren.

Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgere med et socialt frikort fra

den 1. september 2020 er omfattet af ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14 i lov om ferie, jf. lov

nr. 60 af 30. januar 2018 (herefter ferieloven).

Det fremgår af § 6, stk. 2, i ferieloven, at ferie holdes med 5 dage om ugen og på samme måde, som

arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt. Arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et for-

holdsmæssigt antal. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved ar-

bejdstids ophør den sidste feriedag. Efter § 6, stk. 3, i ferieloven kan ferie ikke holdes på det ugentlige

fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssigt eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller er-

statningsdage herfor.

Det fremgår af § 12, stk. 1, i ferieloven, at er en lønmodtager syg, når ferien begynder, har lønmod-

tageren ikke pligt til at begynde ferien. Efter § 12, stk. 2, i ferieloven, at en lønmodtager, som bliver

syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter i alt 5 sygedage under

ferie i samme ferie år. En lønmodtager, som ikke har været ansat hos arbejdsgiveren i hele ferieåret,

har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Feriedage, som en lønmod-

tager ikke har optjent i ferieåret efter § 5, stk. 2 og 5, fradrages i de sygedage, der ikke gives erstat-

ningsferie for efter 1. og 2. pkt. Efter ferielovens § 12, stk. 3, betaler lønmodtageren den lægelige

dokumentation, jf. stk. 2. Efter ferielovens § 12, stk. 4, fremgår det, at ved opgørelsen af erstatnings-

ferie efter stk. 1 og 2 ses bort fra sygedage forud for den dag, hvor lønmodtageren giver arbejdsgive-

ren meddelelse om sygdommen, medmindre manglende meddelelse ikke kan bebrejdes lønmodtage-

ren. Efter ferielovens § 12, stk. 5, fremgår det, at en lønmodtager omfattet af stk. 1 eller 2, som bliver

rask, før den planlagte ferieperiode er ovre, har ret til i forlængelse af sin raskmelding at holde den

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

resterende del af den planlagte ferieperiode, såfremt lønmodtageren ved sin raskmelding giver besked

herom.

Det fremgår af § 13 i ferieloven, at en lønmodtager, der deltager i en strejke eller lockout, når ferien

begynder, ikke kan begynde ferien. Arbejdsgiveren skal fastsætte ny ferie, når konflikten er ophørt,

med et varsel på mindst 1 måned for hovedferie og 14 dage for øvrig ferie.

Det fremgår af § 14, stk. 1, i ferieloven, at en lønmodtager har ikke pligt til at holde ferie i en periode,

hvor lønmodtageren på grund af andre særlige forhold end nævnt i §§ 12 og 13 er afskåret fra at holde

ferie. Efter § 14, stk. 2, i ferieloven fremfår det, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om, hvilke særlige forhold der kan afskære en lønmodtager fra at holde ferie.

Det fremgår af § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgerens arbejdsgiver fra den 1.

september 2020 er omfattet af ferielovens § 46, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3.

Det fremgår § 46, stk. 1, 1. pkt., i ferieloven, at med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods påkrav

uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriebetaling. Tilsvarende vil selskaber m.v. (juridiske

personer) efter ferielovens § 46, stk. 4, kunne pålægges strafansvar efter straffelovens kapitel 5. Fe-

rielovens § 46 er blevet ændret ved § 1 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, hvorved daværende § 46, stk. 3,

blev til § 46, stk. 4. Henvisningen til § 46, stk. 3, i § 3, stk. 7, i lov om forsøg med et socialt frikort

blev ved lovændringen ikke konsekvensrettet.

Det fremgår af § 3, stk. 9, i lov om forsøg med socialt frikort, at overskrider borgeren indtægtsgrænsen

i § 2, stk. 3, vil feriedage, der er optjent fra det tidspunkt, hvor overskridelsen sker og feriebetalingen

herfor, ikke længere være omfattet af denne bestemmelse. Optjening, betaling og afholdelse vil der-

efter ske efter den til enhver tid gældende ferielov.

Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med et socialt frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort

skal indberettes af virksomheden til kommunen via it-løsningen Socialtfrikort.dk.

Det fremgår af § 5 i lov om forsøg med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsens afgørelser om

afslag efter denne lov og afgørelser om deaktivering, jf. § 2, stk. 4, 2. pkt., kan påklages til Ankesty-

relsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1109 af 24. august 2023 (herefter retssikkerhedsloven).

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at loven ophæves den 1. januar 2025.

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Siden 2019 har ordningen med et socialt frikort været en forsøgsordning. Hensigten har været, at det

på baggrund af erfaringer fra forsøgsperioden og evaluering af ordningen skulle vurderes, om det

sociale frikort skulle gøres til en permanent ordning.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det har i løbet af forsøgsperioden vist sig, at det sociale frikort er en stor succes til gavn for både

borgere, virksomheder og kommuner, og at ordningen har vundet stor udbredelse og bred opbakning

generelt.

I perioden januar 2019 til og med september 2023 er 10.206 borgere visiteret til et socialt frikort. Af

disse havde ca. 9.500 borgere et aktivt socialt frikort ved udgangen af september 2023, mens resten

havde fået deaktiveret deres sociale frikort som følge af f.eks. kommunernes kontrol af, om borgerne

fortsat opfyldte kriterierne for ordningen. Ydermere har knap 4.600 borgere frem til september 2023

anvendt deres sociale frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser.

Ordningen har således vundet stor udbredelse i løbet af forsøgsperioden, og tendensen er stigende.

I 2020 foretog Ankestyrelsen en evaluering af ordningen, der viser, at arbejde via det sociale frikort

kan skabe synergieffekter, hvor borgernes generelle sundhedstilstand, herunder fysisk og psykisk

trivsel og sociale forhold, forbedres gennem beskæftigelsen, hvilket alt i alt fører til en øget livskva-

litet for de mest udsatte borgere. Ydermere viser evalueringen, at samarbejdet mellem virksomheder,

offentlige myndigheder m.v., og de borgere, der har anvendt deres sociale frikort, generelt er velfun-

gerende. Arbejdsgiverne oplever desuden en stor værdi ved at se udsatte borgere udvikle sig via be-

skæftigelse og ved, at der via frikortet skabes øget kontakt mellem en marginaliseret samfundsgruppe

og virksomheder, offentlige myndigheder m.v.

Social- og Boligstyrelsen (tidligere Socialstyrelsen) foretog yderligere en evaluering af ordningen i

2022, der tegner det samme billede af, at brugen af det sociale frikort har positiv betydning for bor-

gerne. Evalueringen viser blandt andet, at blandt borgere, der har anvendt deres sociale frikort, er

andelen, der er i beskæftigelse, steget fra 1 til 9 pct. fra visitationstidspunktet til halvandet år efter.

Derudover er 2 pct. overgået til SU og 10 pct. til fleksjob. For borgere, der ikke har anvendt deres

frikort, er andelen, der er i beskæftigelse steget fra 1 til 4 pct., 2 pct. modtager SU, og cirka 7 pct. er

i fleksjob halvandet år efter visitation.

For nogle borgere fungerer det sociale frikort således som trædesten til beskæftigelse, uddannelse

eller fleksjob, mens det for de allermest udsatte potentielt kan hjælpe dem til at tjene penge på andre

måder end ved f.eks. at skulle låne eller gøre tjenester.

Det sociale frikort er på den måde med til at give nogle af de mest udsatte borgere en fod ind på

arbejdsmarkedet på deres egne præmisser

På den baggrund er det Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at ordningen med et socialt

frikort med fordel kan gøres permanent fra den 1. januar 2025.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Permanentgørelse af ordningen vil gøre det muligt at skabe tryghed og kontinuitet for borgere med et

socialt frikort, virksomheder, offentlige myndigheder m.v., der anvender eller ønsker at anvende ord-

ningen, samt kommuner og civilsamfundsorganisationer, idet der skabes vished om ordningens frem-

tid. Ydermere forventes det at bidrage til yderligere udbredelse af brugen af ordningen blandt borgere

og virksomheder, offentlige myndigheder m.v., samt sikre stærkere implementering af ordningen i

landets kommuner.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ordningen med et socialt frikort permanentgøres ved en ny hovedlov. Forslaget vil

medføre, at borgere med særlige sociale problemer, som opfylder betingelserne efter loven, også vil

kunne visiteres til og anvende et socialt frikort fra den 1. januar 2025 og frem.

Forslaget vil desuden medføre, at borgere, der ved udgangen af den 31. december 2024 har et socialt

frikort, automatisk vil få videreført deres sociale frikort, så de vil kunne anvende dette i 2025 og frem.

For så vidt angår deaktiverede sociale frikort vil disse blive videreført som deaktiverede. Dette vil

fortsat give borgere, der ved udgangen af den 31. december 2024 har et deaktiveret socialt frikort,

mulighed for at få dette genaktiveret, såfremt de på et senere tidspunkt igen opfylder kriterierne for

at få udstedt et socialt frikort og ansøger sin handlekommune herom.

Det foreslås yderligere, at målgruppen for ordningen med et socialt frikort vil forblive uændret i for-

hold til i forsøgsperioden. For at være i målgruppen for ordningen vil borgeren fortsat skulle opfylde

nedenstående tre kriterier.

Det første kriterier for at være i målgruppen vil omfatte personer, der er socialt udsatte, f.eks. pga.

hjemløshed eller misbrug, eller som har psykiske vanskeligheder, f.eks. angst eller depression, og

som på baggrund af dette opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i

serviceloven.

Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne over 18 år, herunder f.eks. almene tilbud, tidligt

forebyggende indsatser, personlig hjælp, omsorg og pleje, social stofmisbrugsbehandling, beskyttet

beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud og botilbud.

Målgruppen omfatter både personer, der modtager indsatser efter servicelovens afsnit V, og personer,

som af forskellige årsager ikke har fået eller taget imod kommunens tilbud efter serviceloven.

Borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er ikke i målgruppen for det sociale frikort,

medmindre de samtidig har særlige sociale problemer. Dermed vil borgere, der alene modtager eller

er berettigede til at modtage hjælp efter servicelovens afsnit V som følge af en fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse, f.eks. muskelsvind, synsbesvær eller demens, fortsat ikke kunne få et socialt

frikort.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det andet kriterie, som borgeren vil skulle opfylde for at være i målgruppen for ordningen, vil lige-

ledes fortsat omfatte personer, der er langt fra beskæftigelse og uddannelse ved hverken at have været

under ordinær SU-berettiget uddannelse eller haft skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr.

(2024-niveau) inden for det seneste år.

At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse defineres i lovforslaget som at have været

indskrevet på en SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har deltaget i undervisningen eller ej.

Det sidste kriterie for at være i målgruppen for et socialt frikort foreslås fortsat at være, at man vil

skulle opfylde det til enhver tid gældende opholdskrav i § 11 i aktivloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1031 af 22. juni 2023, for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp. Retten til uddannelseshjælp eller

kontanthjælp er betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for

de seneste 10 år.

Som følge af forslaget vil udsatte borgere med sociale frikort kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-

niveau) skattefrit om året. Indtægt inden for det skattefri beløb vil ikke skulle fradrages i forsørgel-

sesydelser eller andre sociale ydelser. Det foreslås således, at udbetalinger indtil 41.280 kr. (2024-

niveau) årligt til personer med et socialt frikort vil være skattefritaget og fritaget for fradrag i forsør-

gelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, forudsat at udbetalingerne er omfat-

tet af de i loven fastsatte krav om beskæftigelsens karakter, indberetning af indtægt, herunder løn og

feriebetaling, m.v.

I forlængelse heraf foreslås det, at et socialt frikort, som hidtil, vil kunne anvendes i forbindelse med

ordinært og ustøttet arbejde, hvor hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen med et socialt frikort

ydes økonomisk støtte fra kommunen eller øvrige myndigheder, og hvor der som hovedregel gælder

de samme ansættelsesretlige regler som i et hvert andet ansættelsesforhold. Det foreslås desuden, at

et socialt frikort som hidtil ikke vil kunne anvendes i forbindelse med arbejde for privatpersoner og

indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Kun virksomheder, som har et dansk CVR-nummer,

offentlige myndigheder m.v. vil kunne udbetale vederlag i henhold til den foreslåede ordning.

Personer, der ønsker at få et socialt frikort, vil skulle ansøge deres handlekommune herom. Det vil

være op til den enkelte kommune at tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen foregår, herunder

om borgeren skal udfylde et ansøgningsskema, kan ansøge via mundtlig tilkendegivelse eller lig-

nende.

Det foreslås således, at det bliver handlekommunen, der vil skulle behandle ansøgninger og visitere

borgere til ordningen med et socialt frikort. Kommunerne vil i den forbindelse skulle oprette sociale

frikort til borgerne via en it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen.

Det foreslås endvidere, at handlekommunen vil skulle foretage kontrol af alle borgere med et socialt

frikort mindst én gang pr. kalenderår. Dog foreslås det, at kommunerne ikke skal være forpligtede til

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

at foretage kontrol i året for visitation. Kontrollen vil have til formål at sikre, at borgerne fortsat

opfylder kriterierne for at få udstedt et socialt frikort. Forslaget har til formål at sikre, at borgere med

sociale frikort fortsat er i målgruppen.

Det anbefales, at kontrollen gennemføres på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende

for kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumentation. For så vidt angår

opfølgningen på kriterierne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kunne gennem-

føres administrativt via relevante registre. Kommunen kan efter reglerne i § 11 a i retssikkerhedsloven

indhente visse typer af oplysninger til brug for kontrollen uden borgerens samtykke.

Det vil være op til kommunen selv at tilrettelægge, hvornår og hvor ofte kontrollen skal foretages,

sådan alle borgere, der har et socialt frikort, bliver kontrolleret mindst én gang pr. kalenderår. Kom-

munalbestyrelsen vil dog ikke være forpligtet til at foretage kontrol af borgeren i det år, hvor borgeren

er blevet visiteret til ordningen.

Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle træffe afgørelse om at deaktivere sociale frikort

for borgere, som ikke længere opfylder kriterierne for at få udstedt et socialt frikort. Kommunen vil

som følge heraf skulle deaktivere borgerens sociale frikort via den særskilte it-løsning.

Formålet med opfølgningen er at mindske risikoen for misbrug af ordningen. Samtidigt mindskes

risikoen for forskelsbehandling mellem borgere, hvilket der ellers er risiko for, som følge af at nogle

borgere, der siden visitationen har bevæget sig ud af målgruppen, har og kan anvende et socialt frikort,

mens andre borgere i samme livssituation, som ikke tidligere er blevet visiteret til et socialt frikort,

ikke kan få og anvende et socialt frikort.

Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, på et senere tidspunkt igen opfylder

kriterierne for at få udstedt et socialt frikort, og ansøger sin handlekommune herom, har kommunen

mulighed for at genaktivere borgerens frikort.

Foruden den minimumskontrol, som kommunerne skal foretage, jf. ovenstående, har kommunerne en

generel forpligtigelse til at føre tilsyn med, at borgere ikke er bevilget hjælp og støtte, som de ikke er

berettigede til, dvs. at der ikke sker udbetaling af ydelser, i dette tilfælde mulighed for at optjene

indtægt skattefrit, uden hjemmel. Borgeren har i den forbindelse en forpligtelse efter § 11 i retssik-

kerhedsloven til at oplyse kommunen om ændringer, der kan have betydning for hjælpen i form af

det sociale frikort. Kommunen skal efter § 12, nr. 4 og 5, i retssikkerhedsloven oplyse borgeren om,

hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og muligheden for, at borgeren kan

blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens §

289 a og efter § 12 b i retssikkerhedsloven, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have

betydning for hjælpen. Efter § 12, stk. 1, i retssikkerhedsloven straffes med bøde den, der ved grov

uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at undlade at

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, og derved påfører myndigheden et for-

muetab.

Det foreslås endvidere, at et socialt frikort fortsat ikke må erstatte støtte og tilbud til borgeren, som

kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder vil være forpligtet til at yde efter lovgivningen. Et

socialt frikort skal ses som et supplement til den rådgivning, hjælp og støtte m.v., som kommunalbe-

styrelsen eller andre myndigheder i dag er forpligtet til at yde til borgere med særlige sociale proble-

mer, f.eks. efter reglerne i serviceloven. Ligeledes foreslås det, at borgerens indtægter i forbindelse

med et socialt frikort på samme måde ikke vil kunne indgå i beregningen af borgerens indtægt ved

beregning af egenbetaling efter servicelovens §§ 163 og 163 a, for botilbud efter kapitel 20 i service-

loven og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., eller i beregningen af borgerens betaling,

jf. § 188 i barnets lov, for døgnophold og udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.

Det vil være op til den enkelte kommune at sikre hensigtsmæssig sammenhæng til kommunens øvrige

tilbud til målgruppen samt ud fra lokale forhold og ønsker at etablere et eventuelt samarbejde med

frivillige foreninger, organisationer, virksomheder, offentlige myndigheder m.v. der i forvejen har

kontakt til målgruppen.

Efter den gældende ferielov skal feriebetaling registreres i indkomstregistret (eIndkomst) og afhol-

delsen og udbetalingen af optjent ferie med feriegodtgørelse skal ske efter anmodning til Feriepenge-

info. Eftersom indtægt via et socialt frikort ikke skal indberettes til eIndkomst, er det ikke hensigts-

mæssigt at lade arbejde via ordningen være omfattet af ferieloven. Derfor foreslås der, at borgere med

et socialt frikort ikke skal være omfattet af ferieloven, men at de i stedet skal sikres en tilsvarende ret

til ferie i denne foreslåede lov om socialt frikort. Der skal være samtidighedsferie for borgere med et

socialt frikort, og feriebetalingen skal udbetales direkte til borgeren samtidig med udbetalingen af

borgerens løn uden indberetning til eIndkomst. Feriebetalingen er en del af indtægten på det sociale

frikort og skal medregnes i denne. Såfremt en borger med et socialt frikort overskrider den maksimale

indtægt for det sociale frikort, vil ferie, der er optjent, efter beløbsgrænsen for det sociale frikort er

nået, ikke optjenes efter denne foreslåede lov om socialt frikort, men i stedet efter ferielovens almin-

delige regler. Det betyder, at både indtægt og feriebetaling, der er optjent, efter beløbsgrænsen for det

sociale frikort er nået, typisk vil skulle indberettes til eIndkomst.

Indtægt på baggrund af et socialt frikort vil som hidtil skulle indberettes af arbejdsgiveren til den it-

løsning, der vil skulle understøtte ordningen. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren indberetter borgerens

indtægt til eIndkomst, er ordningen med et socialt frikort ikke anvendt i overensstemmelse med denne

foreslåede lov om socialt frikort, hvormed indtægten ikke vil være skattefritaget og vil kunne blive

fradraget i borgerens forsørgelsesydelser.

Kommunerne vil som hidtil skulle oprette sociale frikort via den samme it-løsning, som arbejdsgive-

ren skal indberette oplysninger til.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Beløbsgrænsen på 41.280 kr. (2024-niveau) vil gælde for hele året. Ved udstedelse af sociale frikort

sent i kalenderåret vil hele beløbet på 41.280 kr. (2024-niveau) således kunne anvendes i de resterende

måneder af året.

Borgere, der har et socialt frikort ved årets udløb, vil pr. 1. januar i det nye år få et nyt socialt frikort

på 41.280 kr. (2024-niveau) til anvendelse i det nye år.

Arbejdsgivere, der overvejer at ansætte en borger med et socialt frikort, vil således forud for ansæt-

telsens ikrafttrædelse skulle sikre sig, at der er et tilstrækkeligt beløb til rådighed under de 41.280 kr.

(2024-niveau). Er dette ikke tilfældet, bør arbejdsgiveren orientere borgeren herom, så vedkommende

er opmærksom på, at potentiel fremtidig indtægt ikke vil være omfattet af et socialt frikort. Borgeren

har imidlertid ansvaret for at holde sig orienteret om restsaldoen på vedkommendes sociale frikort.

It-løsningen vil skulle indrettes således, at der ikke gives mulighed for, at arbejdsgivere eller andre

vil kunne identificere den registrerede borger i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn

til de formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. punkt 3.

Dataansvarlig og databehandler vil skulle træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerheds-

foranstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes,

samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med

loven, jf. punkt 3.

Med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, er det hensigten at fastsætte i bekendtgørelse om

retssikkerhed og administration på det sociale område, at reglerne i retssikkerhedsloven gælder, når

sager behandles og afgøres efter denne foreslåede lov om socialt frikort på samme måde som retssik-

kerhedslovens regler gælder for kommunernes behandling af sager på det sociale område i øvrigt. Da

hele retssikkerhedsloven vil gælde, vil f.eks. også regler om klageadgang, handlekommune og hel-

hedsorienteret sagsbehandling være gældende. Det vil også betyde, at borgere med sociale frikort vil

have pligt til at oplyse deres handlekommune om ændringer, der kan have betydning for deres ret til

at have et socialt frikort, jf. § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Sager og afgørelser om socialt frikort

vil desuden være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om tilbagekal-

delse af begunstigende forvaltningsakter, partshøring m.v.

Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen på 41.280 kr. (2024-niveau) for den årlige skattefri indtægt

via frikortet, og målgruppekriteriet om en maksimal indtægt på 10.320 kr. (2024-niveau) det for-

gangne år, vil skulle reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent

pr. 1. januar hvert år, så værdien af ordningen ikke udhules over tid.

Personer med et socialt frikort antages som udgangspunkt at være arbejdstagere, der udfører arbejde

under instruktion, og de vil derfor være omfattet af de samme rettigheder, som øvrige lønmodtagere

er. Tilsvarende skal en arbejdsgiver, som ansætter en person efter ordningen med et socialt frikort,

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

leve op til de samme lovkrav som ved ansættelse af en person, som ikke er en del af ordningen,

herunder også arbejdsmiljølovgivningen og arbejdsskadelovgivningen.

De regler, som en arbejdsgiver skal overholde, er f.eks. regler om udstedelse af ansættelsesbevis,

hvorefter en lønmodtager har krav på at modtage et ansættelsesbevis senest 1 måned efter ansættel-

sens start, såfremt ansættelsesforholdet har en varighed på 1 måned, og den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid overstiger 8 timer. Desuden skal indbetaling af ATP-bidrag som hovedregel betales, når

den ansatte lønmodtager er fyldt 16 år og arbejder mindst 9 timer om ugen, 18 timer i en 14 dages

periode, 39 timer pr. måned eller som løsarbejder, uanset antallet af timer. Registreringen af ATP skal

indberettes særskilt af arbejdsgiveren via Virk.dk.

Ordningen med et socialt frikort rummer en række risici for misbrug, som det vil være særdeles van-

skeligt for skattemyndighederne og andre myndigheder at kontrollere. Det kan eksempelvis være, at

et socialt frikort anvendes af andre personer, end den person der er visiteret til det pågældende frikort,

eller at arbejdet ikke opfylder lovens krav om, at det skal være ustøttet beskæftigelse. Derudover

rummer ordningen risiko for, at borgere, som siden visitationen har bevæget sig ud af målgruppen og

dermed ikke længere har ret til et socialt frikort, anvender deres sociale frikort. Den foreslåede kontrol

har netop til formål at mindske risikoen herfor, ligesom det er hensigten med den ovenstående beskri-

velse af borgerens oplysningspligt at gøre opmærksom på borgerens forpligtelse efter § 11 i retssik-

kerhedsloven til at oplyse kommunen om ændringer, der kan have betydning for hjælpen i form af

det sociale frikort.

3. Behandling af personoplysninger

De oplysninger, som vil blive behandlet, herunder indsamlet, registreret, sammenkoblet og offentlig-

gjort, i forbindelse med denne foreslåede lov om socialt frikort, er bl.a. personoplysninger. Behand-

ling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmel-

ser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Den særskilte it-løsning, der vil skulle understøtte ordningen, vil skulle håndtere personoplysninger,

herunder oplysninger af fortrolig karakter, og det vil i den forbindelse skulle sikres, at it-løsningen

opfylder gældende krav til databeskyttelse samt fortrolig og forsvarlig behandling af individoplys-

ninger, hvorfor databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven finder anvendelse.

Efter databeskyttelsesforordningen vil det relevante behandlingsgrundlag for almindelige personop-

lysninger kunne være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling er

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

lovlig, hvis den er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

For eventuelle følsomme personoplysninger er udgangspunktet et behandlingsforbud, jf. databeskyt-

telsesforordningens artikel 9, stk. 1, men i dette tilfælde vil personoplysningerne kunne behandles

med hjemmel i artikel 6, stk. 1, litra e, samt artikel 9, stk. 2, litra f, hvorefter behandling er lovlig,

hvis den er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når dom-

stole handler i deres egenskab af domstol.

Det fremgår endvidere af databeskyttelseslovens § 10, at oplysninger som nævnt i databeskyttelses-

forordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at

udføre statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er

nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.

For så vidt angår CPR-numre kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om personnummer

med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer, jf. databeskyttelseslovens § 11,

stk. 1.

I databeskyttelsesforordningens artikel 5 er der fastsat en række grundlæggende principper, der gæl-

der for alle behandlinger af personoplysninger, som omfattes af forordningen. Bestemmelsen fastsæt-

ter således, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i for-

hold til den registrerede. Det fastsættes endvidere, at personoplysninger skal indsamles til udtrykke-

ligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål. Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-

vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (”dataminimering”). Endvidere gælder, at per-

sonoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt

skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles,

straks slettes eller berigtiges (”rigtighed”). Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger skal

opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum

end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles (”opbe-

varingsbegrænsning”). Endelig skal personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig

sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig

behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende

tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (”integritet og fortrolighed”).

Den særskilte it-løsning vil ligeledes skulle leve op til forordningens artikel 32, hvor det fastsættes,

at den dataansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske for-

anstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til risici. Af artikel 32 fremgår ligeledes, at

den dataansvarlige og databehandleren skal sikre, at enhver fysisk person, der udfører arbejde for den

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til personoplysninger, kun behandler disse

efter instruks fra den dataansvarlige.

Dataansvarlig og databehandler vil i forbindelse hermed skulle vurdere, om det er relevant at foretage

en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse. I forordningens artikel 35 er det således fastsat, at

hvis en type behandling, navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af sin karakter, omfang,

sammenhæng og formål, sandsynligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og

frihedsrettigheder, foretager den dataansvarlige forud for behandlingen en analyse af de påtænkte

behandlingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Danmarks indfrielse af FN’s verdensmål om

dels at gennemføre nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle (delmål

1.3) og dels målet om, at enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller

økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i sociale, økonomiske og politiske beslutninger

(delmål 10.2).

5. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Eftersom der er flere socialt udsatte mænd, end der er kvinder, og eftersom Social- og Boligstyrelsens

evaluering af forsøgsordningen med et socialt frikort viser, at der er flere mænd, der er visiteret til et

socialt frikort, end der er kvinder, må det antages, at lovforslaget vil komme flest mænd til gavn.

6. Regionale konsekvenser

Eftersom der er et særligt stort antal socialt udsatte mennesker i København, og eftersom erfaringer

fra forsøgsperioden med et socialt frikort viser, at Københavns Kommune har udstedt det højeste

antal sociale frikort til borgere, må det antages, at lovforslaget vil komme flest mennesker i Køben-

havnsområdet til gavn.

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonsekvenser i form af visitation, afgørelsesvirk-

somhed, kontrol og klagesagsbehandling i kommunerne og Ankestyrelsen.

For så vidt angår visitation, vil borgere skulle visiteres af kommunen til ordningen med et socialt

frikort på baggrund af en konkret individuel vurdering af, om den pågældende er i målgruppen for

ydelser og tilbud til voksne i servicelovens afsnit V på baggrund af særlige sociale problemer, samt

om vedkommende opfylder opholdskravet og hverken har været under ordinær SU-berettiget uddan-

nelse eller har haft en skattepligtig arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det

seneste år, og kommunen vil skulle træffe en afgørelse i sagen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

For så vidt angår kontrol, vil kommunerne skulle foretage en vurdering af, om de borgere med sociale

frikort, som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder kriterierne for at få udstedt et socialt

frikort.

Kommunale sagsbehandlere vil således ved behandling af en borgers ansøgning om et socialt frikort

og ved kontrol af borgerne skulle tjekke borgerens indkomst de forgangne 12 måneder, undersøge

om borgeren har været under uddannelse i samme periode, og om vedkommende opfylder opholds-

kravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven. Dertil skal sagsbehandlerne

vurdere, om vedkommende opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i

serviceloven.

Lovforslaget vurderes i forlængelse heraf at medføre kommunale og statslige merudgifter.

Det forventes, at der i forbindelse med finansloven for finansåret 2024 afsættes 102,3 mio. kr. i peri-

oden 2025-2027 og herefter 34,8 mio. kr. årligt varigt (2024-pl) til permanentgørelsen af det sociale

frikort. Midlerne skal finansiere følgende delelementer.

Til dækning af merudgifter i forbindelse med kommunal visitation, afgørelsesvirksomhed, kontrol og

klagesagsoplysning er afsat en ramme på 16,7 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 5,3 mio. kr.

årligt varigt.

Til drift og udbud af it-løsningen er afsat en ramme på 6 mio. kr. i perioden 2025-2027 og herefter 2

mio. kr. årligt varigt.

Til dækning af klagesagsbehandling i Ankestyrelsen er afsat en ramme på 0,3 mio. kr. i perioden

2025-2027 og herefter 0,1 mio. kr. årligt varigt (2024-pl).

Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu er afsat en ramme på 69 mio. kr. i perioden

2025-2027 og herefter 24 mio. kr. årligt varigt. Det sociale frikort har karakter af en skatteudgift og

vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

Til dækning af manglende fradrag i sociale ydelser er afsat en ramme på 8,3 mio. kr. i perioden 2025-

2027 og herefter 2,9 mio. kr. årligt varigt.

Til dækning af formidling og forankring af ordningen er afsat en ramme på 2 mio. kr. i perioden 2025-

2027 og herefter 0,5 mio. kr. årligt varigt.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne.

Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hverken økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for regionerne.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder forventes at ligge inden for de statslige

udgiftslofter.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv prin-

cipper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af det overordnede formål,

der forfølges med lovforslaget, om at lave en ordning med få regler og krav til administration for både

kommuner, erhvervsliv m.v. og borgere.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om digital kommunikation, da det med lov-

forslaget forventes, at borgerens ansøgning om et socialt frikort som udgangspunkt kan ske digitalt,

dog med mulighed for ansøgning gennem f.eks. mundtligt eller skriftlig tilkendegivelse over for kom-

munen. Det forventes samtidig, at kommunernes behandling af borgerens ansøgning kan ske digitalt

via kommunens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sagsbehandlingen kan ske automatisk for

så vidt angår de dele af afgørelsen, der træffes efter objektive kriterier, herunder vurderingen af om

borgeren opfylder indkomst-, uddannelses- og opholdskravet jf. lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2 og 3. I

den forbindelse kan der i nogle tilfælde ske deling af oplysninger på tværs af kommunale forvaltnin-

ger, herunder f.eks. på tværs af social- og beskæftigelsesforvaltninger. Kommunerne forventes der-

med at kunne foretage automatiseret behandling af ansøgninger, dog suppleret af manuel behandling

for så vidt angår kriteriet, om at borgeren skal være i målgruppen for afsnit V i serviceloven, da det

indebærer et fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i overensstemmelse med princip nr. 3 og nr. 4

om automatisk sagsbehandling og genbrug af data.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling henvises til Folketingstidende 2020-

2021, tillæg A, L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at behandlingen af personoplysninger skal følge

gældende lov om behandlinger af personoplysninger og leve op til kravene hertil.

Derudover forventes lovforslaget at være i overensstemmelse med princip nr. 6, da den tekniske un-

derstøttelse af lovforslaget forventes at skulle baseres på allerede eksisterende offentlig infrastruktur,

herunder NemID og MitID.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er efterlevet, idet kommunerne

skal behandle borgerens ansøgning om et socialt frikort med brug af relevante offentlige registre,

herunder eIndkomst m.fl.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Da det er frivilligt at ansætte borgere via ordningen med et socialt frikort, har lovforslaget ingen

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for de virksomheder,

offentlige myndigheder m.v., der vælger at benytte ordningen og dermed ansætter en borger via det

sociale frikort.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en borger med et socialt

frikort er betinget af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver via den særskilte it-

løsning, skal arbejdsgiveren påtage sig de administrative forpligtelser, der er forbundet hermed i lig-

hed med, hvad der har været gældende i den hidtidige forsøgsperiode.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgere.

Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan ansøge om at blive en del af. På baggrund

af borgerens ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den enkelte person er i målgrup-

pen, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at udstede et socialt frikort.

Borgere, der har et socialt frikort den 31. december 2024, får automatisk videreført dette i 2025 og

skal derfor ikke foretage sig noget i forbindelse med ophøret af lov om forsøg med et socialt frikort

og en kommende permanentgørelse af ordningen.

10. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at borgeren opfylder opholdskravet for ret

til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Opholdskravet for ret til

uddannelseshjælp eller kontanthjælp gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-

retten er berettigede til hjælpen.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [20. november til den 19. december 2023] været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, BL

–

Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM

(Børn og Pårørende af Misbrugere; tidligere Landsforeninigen til pårørende for stofmisbrugere), Bru-

gerforeningen for aktive stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Cen-

ter for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog For-

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

ening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advo-

kater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dataetisk Råd,

Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorga-

nisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD

–

For-

eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuristen, Ga-

dens Stemmer, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneskerettighe-

der, Justitia, KABS

–

behandlingscenter for stofbrugere,

KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale

Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekri-

secentre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af nuværende og tidligere

psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af Væresteder (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri,

LOS

–

De private tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde

Kors, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum, So-

cialt Udviklingscenter (SUS), Socialpædagogernes Landsforbund og SUMH (Sammenslutningen af

Unge med Handicap). Herudover har lovforslaget været offentligt tilgængeligt på Høringsportalen.

14. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

De samlede offentlige merudgifter

skønnes at være ca. 122,3 mio. kr. i

perioden 2025-2027 og herefter 34,8

mio. kr. årligt varigt (2023-pl).

Det vurderes, at lovforslaget har im-

plementeringskonsekvenser i form

af visitation, afgørelsesvirksomhed,

kontrol og klagesagsbehandling i

kommunerne og i form af klagesags-

behandling og afgørelsesvirksomhed

i Ankestyrelsen.

Ingen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

For de virksomheder, der vælger at

benytte ordningen og dermed an-

sætte en borger med et socialt frikort,

vil der være visse administrative

konsekvenser forbundet med indbe-

retning af oplysninger om ansættel-

sen.

Borgere, der har et socialt frikort den

31. december 2024, vil automatisk få

videreført dette i 2025 og skal derfor

ikke foretage sig noget i forbindelse

med lovændringen.

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, at formålet med loven er i en forsøgsperiode

i 2019-2024 at give borgere med særlige sociale problemer ret til at modtage et socialt frikort, hvis

betingelserne i § 2 er opfyldt.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, at formålet med denne forslåede lov er at give borgere

med særlige sociale problemer ret til at få et socialt frikort, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt.

Af det foreslåede § 2, stk. 3, fremgår det, at der ved et socialt frikort vil skulle forstås en mulighed

for, at borgeren vil kunne tjene op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært

og ustøttet arbejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v., uden at

indtægten vil skulle fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Forslaget vil medføre, at ordningen med et socialt frikort vil blive gjort permanent ved lovens ikraft-

trædelse den 1. januar 2025 og dermed ikke længere vil være en forsøgsordning. Borgere med særlige

sociale problemer vil dermed kunne visiteres til og anvende et socialt frikort fra den 1. januar 2025

og frem, hvis betingelserne i § 2 er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsen på baggrund

af en ansøgning fra en borger udsteder et socialt frikort.

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at et socialt frikort kan udstedes til

borgere med særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter

afsnit V i serviceloven. Derudover er det et krav, at borgerne hverken har været under ordinær ud-

dannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år

forud for tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet for ret til ud-

dannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven. Det betyder, at borgeren lovligt har opholdt sig

her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov om forsøg med et socialt frikort, at der ved et socialt frikort forstås en

mulighed for, at borgeren kan tjene op til 40.000 kr. (2023-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordi-

nært ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i

forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om forsøg med et socialt frikort, at kommunalbestyrelsen én gang i

første kvartal af 2023 og 2024 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt sociale

frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere

opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren

herom og deaktivere borgerens sociale frikort.

Det fremgår af § 2, stk. 5, i lov om forsøg med et socialt frikort, at indtægt på baggrund af et socialt

frikort ikke skal indgå i beregningen af borgerens betaling for botilbud efter kapitel 20 i serviceloven,

jf. § 163 i serviceloven, og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., jf. § 163 a i servicelo-

ven.

Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt frikort, at et socialt frikort ikke erstatter de

kommunale tilbud og indsatser, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune på baggrund af en ansøg-

ning fra en borger vil skulle træffe afgørelse om udstedelse af et socialt frikort.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune på baggrund af en an-

søgning fra borgeren og med afsæt i de foreslåede kriterier vil kunne visitere borgeren til ordningen

og samtidigt oprette et socialt frikort til vedkommende via den it-løsning, der skal understøtte ord-

ningen. Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge, hvordan ansøgningsprocessen fo-

regår, herunder om borgeren vil skulle udfylde et ansøgningsskema, vil kunne ansøge via mundtlig

tilkendegivelse eller lignende.

Det foreslås i

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen vil kunne udstede et socialt frikort til borgere med sær-

lige sociale problemer, som: 1. opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V

i serviceloven, 2. hverken har været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har haft skatteplig-

tig arbejdsindkomst på over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for det seneste år og 3. opfylder opholds-

kravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven.

Forslaget vil medføre, at målgruppen for ordningen med et socialt frikort vil forblive uændret i for-

hold til målgruppen i forsøgsperioden.

Borgere med særlige sociale problemer vil med forslaget skulle defineres som personer, der er socialt

udsatte, f.eks. på grund af hjemløshed eller misbrug, eller som har psykiske vanskeligheder, f.eks.

angst eller depression. Personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse vil ikke indgå i mål-

gruppen for det sociale frikort, medmindre de også har særlige sociale problemer. Borgere, der alene

modtager eller er berettigede til at modtage hjælp efter servicelovens afsnit V som følge af en fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. muskelsvind, synsbesvær eller demens, vil således ikke

kunne få et socialt frikort.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Forslaget vil endvidere medføre, at kommunerne i forbindelse med visitation af borgere til ordningen

vil skulle undersøge, om borgerne har været under ordinær SU-berettiget uddannelse eller har haft

skattepligtig arbejdsindkomst over 10.320 kr. (2024-niveau) inden for de seneste 12 måneder forud

for visitationstidspunktet og dermed tilkendelsen af socialt frikort. For så vidt angår undersøgelsen

af, om borgerne opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven

og opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven, vil der

i forbindelse med visitation til ordningen skulle tages udgangspunkt i borgernes situation på afgørel-

sestidspunktet.

Servicelovens afsnit V vedrører indsatser til voksne, herunder f.eks. almene tilbud, tidligt forebyg-

gende indsatser, personlig hjælp, omsorg og pleje, social stofmisbrugsbehandling, beskyttet beskæf-

tigelse, aktivitets- og samværstilbud og botilbud. Målgruppen vil omfatte både personer, der modta-

ger indsatser efter servicelovens afsnit V, og personer, som af forskellige årsager ikke har fået eller

taget imod kommunens tilbud efter serviceloven.

Ved ordinær SU-berettiget uddannelse vil alene alle SU-berettigede uddannelser skulle medregnes.

At have været under ordinær SU-berettiget uddannelse vil med lovforslaget skulle defineres som at

have været indskrevet på en ordinær SU-berettiget uddannelse, uanset om borgeren har deltaget i

undervisningen eller ej.

I indkomstgrænsen på 10.320 kr. (2024-niveau) vil der skulle medregnes skattepligtig arbejdsind-

komst defineret som A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er

indberettet til indkomstregisteret (eIndkomst), jf. lov om et indkomstregister, jf. lovbekendtgørelse

nr. 284 af 2. marts 2022. Desuden vil der skulle medregnes lønindkomst erhvervet om bord på dansk

skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), som er indberettet til eIndkomst. Indtægt

på baggrund af et socialt frikort vil ikke skulle indgå i opgørelsen.

Det foreslås, at indkomstgrænsen fastsættes til 10.320 kr. i 2024-niveau. Forslaget skal ses i lyset af

lovforslagets § 6, hvor det foreslås, at der vil skulle foretages en regulering af bl.a. indtægtsgrænsen

i det foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2. Dette foreslås, for at ordningen ikke vil blive udhulet over tid.

Endeligt vil målgruppen omfatte personer, der opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp

eller kontanthjælp i § 11 i aktivloven. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er betinget af,

at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år. I bereg-

ningen af opholdstiden indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, med-

mindre særlige grunde fører til et andet resultat, jf. § 11, stk. 3, i aktivloven.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 3,

at der ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at borgeren vil kunne tjene

op til 41.280 kr. (2024-niveau) skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksom-

heder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten vil blive fradraget i

forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Ved indtægter vil skulle forstås løn, rådighedsløn, honorarer, feriebetaling, pensioner, fritvalgsopspa-

ring og søgnehelligdagsgodtgørelse m.v., herunder indtægter, der træder i stedet for løn. Det vil gælde

både ved udbetaling af engangsbeløb og løbende indtægter.

Forslaget vil medføre, at borgere, der har et aktivt socialt frikort, vil kunne tjene op til 41.280 kr.

(2024-niveau) skattefrit pr. kalenderår, uden at indtægten fradrages i deres eventuelle forsørgelses-

ydelser, såfremt det gennemførte arbejde er ordinært og ustøttet, og indtægten er indberettet korrekt

af arbejdsgiveren til den særskilte it-løsning.

Det foreslås desuden, at beløbsgrænsen fastsættes til 41.280 kr. i 2024-niveau, hvormed beløbet vil

tilsvare beløbsgrænsen for forsøgsordningen med et socialt frikort, der satsreguleres den 1. januar

2024, jf. lov om forsøg med et socialt frikort. Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 6, hvori det

foreslås, at der skal foretages en regulering af bl.a. beløbet på 41.280 kr. i det foreslåede § 2, stk. 3.

Dette foreslås, for at ordningen ikke vil blive udhulet over tid.

Arbejdet vil kunne udføres for både private og offentlige virksomheder og myndigheder, organisati-

oner, foreninger m.v., der ellers ville være indberetningspligtige efter skattekontrollovens §§ 7 eller

7 A. Dette vil eksempelvis også være socialøkonomiske virksomheder.

Selve skattefritagelsen foreslås indført ved ændring af ligningsloven, jf. lovforslagets § 9, hvortil der

henvises.

Efter den foreslåede ordning vil udbetalingerne i henhold til ordningen omfatte vederlag til personer

for personligt arbejde for virksomheder med dansk CVR-nummer, offentlige myndigheder m.v. Der

vil således ikke kunne ske skattefri udbetaling af vederlag for arbejde for privatpersoner eller ske

anden skattefri indkomsterhvervelse, f.eks. indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det vil ikke være afgørende, om der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående

tjeneste, men der vil skulle være tale om ordinært og ustøttet arbejde.

For at der er tale om ordinært ustøttet arbejde, vil der som udgangspunkt skulle være tale om lønnet

arbejde, hvor der vil gælde de samme ansættelsesretlige regler som i et hvert andet ansættelsesforhold,

og hvor hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen med et socialt frikort ydes økonomisk støtte fra

kommunen eller øvrige myndigheder. Loven indeholder ikke et krav om en bestemt mindste timeløn.

Aflønning af en person med et socialt frikort vil skulle fastsættes efter aftale mellem arbejdsgiveren

og lønmodtageren. Virksomheder, offentlige myndigheder m.v. vil ved ansættelse af medarbejdere

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

med et socialt frikort skulle overholde gældende overenskomst på området. Arbejde i løntilskudsjob,

beskyttet beskæftigelse, arbejde som led i jobrotation eller arbejde (i lønnede) praktikperioder under

en uddannelse vil ikke kunne betragtes som ordinært og ustøttet arbejde.

Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfattet af 225-timersreglen i aktivloven, skal

opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalender-

måneder for, at hjælpen ikke bliver nedsat. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tage stilling til,

om en borger, der er undtaget fra 225-timersreglen, men som udfører ordinært og ustøttet arbejde

efter ordningen med et socialt frikort, fortsat skal være undtaget fra 225-timersreglen.

Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter via dette, vil ikke alene kunne lægges til

grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der vil skulle foretages en konkret og individuel

vurdering af personens arbejdsevne i forhold til 225-timersreglen og førtidspension.

Det fremgår af vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte, der

modtager hjælp efter aktivlovens § 11, at arbejde udført via socialt frikort tælle kan med i opgørelsen

af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Dokumentation af arbejde vil kunne tilvejebringes ved

opslag på Socialfrikort.dk, hvor indtægter på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af arbejds-

giveren, men vil også kunne dokumenteres på anden måde, f.eks. ved fremvisning af lønsedler.

Det foreslås endvidere, at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke vil skulle fradrages i forsør-

gelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser vil skulle ses bort fra indtægt på baggrund

af et socialt frikort. Der vil tillige skulle ses bort fra indtægt med det sociale frikort ved vurdering af

eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (behovsbestemte enkeltydelser m.v.) efter kapi-

tel 10 i aktivloven. Formålet er at sikre, at det sociale frikort vil supplere den hjælp, borgeren i øvrigt

har ret til.

Med den foreslåede bestemmelse er det således hensigten, at det sociale frikort ikke vil skulle have

betydning for borgerens ret til anden hjælp.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen mindst én gang pr. kalenderår vil skulle kontrol-

lere, om borgere med et socialt frikort, som kommunen er handlekommune for fortsat opfylder krite-

rierne for at få udstedt et socialt frikort, jf. stk. 2. Det foreslås i forlængelse heraf i

2. pkt.,

at kommu-

nalbestyrelsen dog ikke vil være forpligtet til at foretage kontrollen efter 1. pkt. i det kalenderår, hvor

det sociale frikort er udstedt.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen mindst én gang pr. kalenderår vil skulle foretage kon-

trol af, om de borgere, som kommunen er handlekommune for, fortsat opfylder kriterierne for at få

udstedt et socialt frikort. Kommunen vil ikke være forpligtet til at foretage kontrol af borgeren i det

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

kalenderår, hvor kommunen har visiteret borgeren til et socialt frikort. Kommunen vil desuden have

mulighed for at gennemføre kontrol flere gange i løbet af et kalenderår, men vil kun være forpligtet

hertil én gang årligt.

Det foreslås i

stk. 4, 3. pkt.,

at hvis en borger ikke længere opfylder kriterierne, jf. stk. 2, vil kommu-

nalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om at deaktivere borgerens sociale frikort. Kommunalbestyrel-

sen skal endvidere deaktivere borgerens sociale frikort via den særskilte it-løsning.

Forslaget vil således medføre, at borgere vil skulle have deaktiveret deres sociale frikort, hvis det ved

en af kommunens kontroller vurderes, at vedkommende ikke længere opfylder kriterierne for at få

udstedt et socialt frikort. Kommunen vil i så fald skulle træffe afgørelse herom.

Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, på et senere tidspunkt igen opfylder

kriterierne for at få udstedt et socialt frikort, og ansøger sin handlekommune herom, vil kommunen

skulle træffe afgørelse om at genaktivere borgerens frikort, hvis borgeren opfylder betingelserne her-

for. .

Kommunerne vil skulle kontrollere alle de borgere med sociale frikort, som kommunen er handle-

kommune for. Kontrollen vil skulle gennemføres mindst én gang pr. kalenderår pr. borger. Første

kontrol af en borger vil skulle gennemføres senest i kalenderåret efter, at borgeren er blevet visiteret

til ordningen. Det vil være op til kommunen at tilrettelægge, hvornår i løbet af året kommunen vil

skulle foretage kontrollen.

Der vil ikke blive stillet krav til, hvordan kommunerne organiserer og foretager kontrollen. Kontrol-

len vil dog med fordel kunne foretages i forbindelse med kommunernes normale arbejdsgange med

løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydelse m.v.

Det anbefales desuden, at kontrollen vil blive gennemføret på en måde, der vil være mindst muligt

administrativt krævende for kommunerne, og som ikke vil stille store krav til borgerne om dokumen-

tation. For så vidt angår opfølgningen på kriterierne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes

denne at kunne gennemføres administrativt via relevante registre.

Det foreslås i

stk. 5,

at indtægt på baggrund af et socialt frikort ikke vil skulle indgå i beregningen af

borgerens betaling, jf. §§ 163 og 163 a i lov om social service, for botilbud efter kapitel 20 i lov om

social service og udslusningsbolig efter lov om almene boliger m.v., eller i beregningen af borgerens

betaling, jf. § 188 i barnets lov, for døgnophold og udslusningsophold efter kapitel 13 i barnets lov.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hensigten, at borgeren ikke vil blive stillet

dårligere i forhold til betaling for botilbud m.v. som følge af indtægt på baggrund af et socialt frikort.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det bemærkes, at der med lovforslagets § 9 samtidig foreslås skattefritagelse for ydelsen omfattet af

forslaget til denne lov om socialt frikort. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at der heller ikke i indtægten vil kunne ske lønindeholdelse for gæld til det offentlige

m.v., da alene A-indkomst kan anvendes til lønindeholdelse, jf. § 10, stk. 2, 1. pkt., i lov om inddri-

velse af gæld til det offentlige.

Det foreslås i

stk. 6,

at et socialt frikort ikke vil skulle erstatte de kommunale tilbud og indsatser, som

kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde efter lovgivningen.

Formålet med et socialt frikort vil være at supplere den eksisterende sociale eller beskæftigelsesret-

tede indsats, som borgeren er i målgruppen for.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således være hensigten, at kommunalbestyrelsen ikke må

undlade at tilbyde borgeren hjælp efter serviceloven, aktivloven og anden relevant lovgivning, selvom

borgeren har et socialt frikort. Bestemmelsen vil dermed skulle sikre, at borgere, som har et socialt

frikort, ikke vil blive stillet ringere end borgere, der ikke har et socialt frikort.

Hvis en borger med et socialt frikort har opsparet midler gennem sit sociale frikort, vil det følge af de

gældende formueregler, der knytter sig til borgerens respektive forsørgelsesgrundlag, om formuen får

betydning for udmålingen af forsørgelsesydelsen. For de borgere med et socialt frikort, der modtager

hjælp i kontanthjælpssystemet, vil det betyde, at formue over 10.000 kr. (for ægtefæller 20.000 kr.)

indgår i udmålingen af hjælpen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.

Til § 3

Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov om forsøg med et socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et

socialt frikort, optjener 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Ved ansættelse i kortere

tid end 1 måned sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansæt-

telse, dog højst 2,08 dage. Ferien kan afholdes, når den er optjent (samtidighedsferie).

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at arbejdsgiveren med et rimeligt

varsel skal meddele borgeren, hvornår ferien skal holdes. Der skal i videst muligt omfang tages hen-

syn til borgerens ønske.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at feriebetaling udgør 12,5 pct. af

den optjente løn. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales feriebetalingen for ikke afholdt ferie

direkte til borgeren.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 51: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om socialt frikort, fra social- og boligministeren

UDKAST

Det fremgår af § 3, stk. 6, i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgeren fra den 1. september

2020 er omfattet af ferielovens § 6, stk. 2 og 3, og §§ 12-14, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018.