Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2758569_0001.png
Dødshjælp
Det Etiske Råds kommende stillingtagen
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0002.png
2
Hvorfor dødshjælp nu?
26. maj 2023
Borgerforslaget ’Legalisering af aktiv dødshjælp’ opnår 50.000 støttere.
Dette betyder, at forslaget dermed vil blive fremsat som
beslutningsforslag i Folketinget.
29. Juni 2023
Det Etiske Råd modtager en henvendelse fra Folketingets
Sundhedsudvalg, som opfordrer Det Etiske Råd til at afgive en udtalelse
om aktiv dødshjælp, som kan indgå som en del af grundlaget for
Folketingets drøftelser af og stillingtagen til borgerforslaget.
Det Etiske Råd har takket ja til opgaven og udgiver sine anbefalinger den
4. oktober.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0003.png
3
Det Etiske Råd og dødshjælp
1996
Dødshjælp? En redegørelse
2003
Eutanasi – lovliggørelse af drab på begæring
2012
Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af
aktiv dødshjælp
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0004.png
4
Hvorfor dødshjælp nu, internationalt?
Før 1997
Schweiz (siden 1942, men i praksis fra 1980'erne),
Ved udgangen af 2022
Nederlandene (2002), Belgien (2002), Luxembourg (2009), Colombia (2014),
Canada (2016), Østrig (2021), New Zealand (2021), Spanien (2021) og
Australien (2022).
USA: Californien, Colorado, District of Columbia, Hawaii, Montana, Maine,
New Jersey, New Mexico, Oregon, Vermont og Washington.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0005.png
5
Hvad har Det Etiske Råd foretaget sig?
En gennemgang af de
væsentligste etiske
argumenter for og imod
dødshjælp
En fremstilling af de væsentligste træk
ved to forskellige modeller for
dødshjælp, sådan som de er gennemført
i henholdsvis Oregon og Nederlandene.
MÅL
At bringe de etiske argumenter i forbindelse med
konkrete erfaringer i form af statistiske opgørelser og
videnskabelige studier, med henblik på at give et
samlet
billede af dødshjælp som etisk
problemstilling, sådan som den ser ud i lyset af mere
praktiske erfaringer.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0006.png
6
Hvad har Det Etiske Råd foretaget sig?
Gæster
Kathrine Lilleør, Sognepræst
Mette Asbjørn Neergaard, Klinisk professor, Overlæge, Ph.D.
Ditte Guldbrand Christensen,
Ikke død endnu
Flemming Schollart,
Ret til at dø
Klaus Peder Klausen, Overlæge,
Lægeforeningen
Thomas Søbirk Petersen, Professor RUC
Ole Hartling, tidl. Overlæge
Marianne Dees, MD, PhD
Theo A. Boer, Professor, Health Care Ethics
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0007.png
7
To modeller: Oregon og Nederlandene
Er der et krav om alder?
Ja, minimum 18 år
Nej, men særlige regler for
alderen 0-12 (Groningen-
protokollen) og særlige regler for
12-18-årige (modne
mindreårige)
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0008.png
8
Hovedindsigt
Modellen gør forskellen!
1.
Dødshjælp udgør ikke et ensartet fænomen, men findes i forskellige varianter.
Derfor er det afgørende at være opmærksom på, at hvis man legaliserer
dødshjælp,
så er det frem for alt modellen der afgør konsekvenserne.
Man kan ikke svare på hvad konsekvensen af at legalisere dødshjælp vil være,
uden at man præciserer hvilken model det er man taler om. I Nederlandene,
som tillader eutanasi og ikke har noget krav om terminal sygdom, er antallet
af personer som afgår ved døden gennem dødshjælp 10 gange så stor som i
Oregon, der kun tillader assisteret selvmord og stiller krav om terminal
sygdom.
2.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0009.png
9
5 fundamentale spørgsmål for enhver legalisering
1. spørgsmål
Sondringen mellem eutanasi og assisteret selvmord
2. spørgsmål
Sondringen mellem de der er ved at dø og de der ikke er ved at dø
3. spørgsmål
Sondringen mellem somatisk lidelse og psykisk lidelse
4. spørgsmål
Lægers medvirken i dødshjælp
5. spørgsmål
Dødshjælp og de mulige konsekvenser for vurderingen af livskvalitet
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0010.png
10
5 fundamentale spørgsmål for enhver legalisering
1. spørgsmål
Sondringen mellem eutanasi og assisteret selvmord
Ønsker man at legalisere dødshjælp vil det kræve en stillingtagen til hvilken form for dødshjælp der skal være tale om. Der er
to måder hvorpå dette kan finde sted. Ved assisteret selvmord ordinerer en læge et dødeligt middel til en patient, som
derefter selvadministrerer midlet. Ved eutanasi er der tale om en anden person, ofte en læge, som anvender det dødelige
middel og dermed ender med at give den dødelige dosis.
2. spørgsmål
Sondringen mellem de der er ved at dø og de der ikke er ved at dø
Ønsker man at legalisere dødshjælp vil det kræve en stillingtagen til hvem der først og fremmest skal have adgang hertil.
Internationalt er der to grundlæggende kriterier at vælge mellem. Enten skal adgangen baseres på en kendt, terminal
prognose, således at man skal have en overskuelig levetid tilbage, eller også skal adgangen baseres på en tilstand af stor eller
ubærlig lidelse. Udfordringen er, at de som vil være de mest oplagte kandidater til at modtage dødshjælp, er personer som i
egen bedømmelse har udsigt til et
forfærdelig liv,
og ikke de, som i egen bedømmelse har udsigt til en
forfærdelig død.
Den model for dødshjælp, som måske vil forekomme nogle mindre uproblematisk at indføre, er også den som vil tilfredsstille
efterspørgslen, bredt forstået, mindst. Den model for dødshjælp, som vil tilfredsstille efterspørgslen mest, er også den type
dødshjælp, som det måske vil forekomme langt flere, for problematisk at indføre.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0011.png
11
5 fundamentale spørgsmål for enhver legalisering
3. spørgsmål
Sondringen mellem somatisk lidelse og psykisk lidelse
Ønsker man at legalisere dødshjælp vil det kræve en stillingtagen til om det alene er på grundlag af en somatisk diagnose man
kan få adgang hertil, eller om også personer med en psykiatrisk diagnose kan få adgang.
En betydelig forskel er, at fysiske smerter ofte er konstaterbare, og netop som følge deraf i mange situationer vil kunne lindres,
mens psykisk lidelse generelt er dårligere forstået rent medicinsk, og derfor tilbyder langt mindre sikre prognoser, samtidig
med at spørgsmålet om nytten af videre behandling er langt vanskeligere at afgøre. Endelig kan selve den psykiske lidelse
influere på beslutningskompetencen, således at der kan sås tvivl om et informeret samtykke.
4. spørgsmål
Lægers medvirken i dødshjælp
Ønsker man at legalisere dødshjælp vil det kræve en stillingtagen til om det er læger som skal assistere personer med et
selvmord eller udøve eutanasi. Læger medvirker i en række modeller, enten ved at assistere patienter i selvmord eller ved selv
at udøve eutanasi. I det omfang der skal træffes beslutning om hvorvidt en given person lever op til fastsatte kriterier for at få
adgang til et tilbud om dødshjælp, vil der være tale om en vurdering. Som forholdene er nu, er det en vurdering det som oftest
forventes at en læge foretager. I alle de lande og delstater hvor dødshjælp under en eller anden form finder sted, er det en
lægelig vurdering, der afgør om en person kan få hjælp til at dø.
5. spørgsmål
Dødshjælp og de mulige konsekvenser for vurderingen af livskvalitet
Dødshjælp handler i udgangspunktet om at respektere lidende personers selvbestemmelse. For at få hjælp til at dø, skal en
person demonstrere overfor en vurderende person, at man har en tilstrækkelig lav livskvalitet, som berettiger til dødshjælp,
altså der er en tilstrækkelig stor lidelse, som en fremskyndelse af døden vil afhjælpe. Hvad er risikoen for, at selve eksistensen
af et tilbud om dødshjælp afgørende vil forandre vores forestillinger om alderdom, dødens komme, livskvalitet og hvad det vil
sige at tage hensyn til andre?
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0012.png
12
Det Etiske Råds anbefalinger
Rådets medlemmer har forholdt sig til
Oregon-modellen
og
den nederlandske model.
Oregon-modellen
er først og fremmest karakteriseret ved kun at tillade assisteret
selvmord og ved at begrænse adgangen til patienter med en terminal sygdom.
Den nederlandske model
er først og fremmest karakteriseret ved både at tillade
assisteret selvmord og eutanasi og ved at have en mere åben adgang for patienter, som
er i en tilstand af ubærlig lidelse. Dette inkluderer dermed også mindreårige, personer
med somatiske og psykiske lidelser, samt personer der har afgivet forhåndsdirektiver.
Der er
ikke nogen
medlemmer af Det Etiske Råd, som finder Oregon-modellen eller
den nederlandske model tilstrækkelig klar i sine afgrænsninger, retfærdig i dens
begrundelser for adgang eller forsvarlig med hensyn til kontrolmekanismer.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0013.png
13
Det Etiske Råds anbefalinger
I forbindelse med anbefalingerne ønsker et samlet Etisk Råd at gøre opmærksom på tre
overordnede forhold:
1.
Uanset stillingtagen til
dødshjælp,
så hænger spørgsmålet sammen med, om det er muligt at modtage den rette
livshjælp.
Rådet ønsker at fremhæve, at der fortsat kan gøres meget mere for at sikre den rette hjælp til personer med særlige behov i
form af psykisk sygdom, funktionsnedsættelser, ensomme liv og vanskelige levevilkår i det hele taget.
Patienter bør ikke for enhver pris holdes i live ved at give livsforlængende behandling i situationer, hvor patienten er
uafvendeligt døende. Behandlingsmuligheder skal ikke benyttes til at holde patienter i live ud over grænsen for hvad der er
meningsfuldt, hvilket den nuværende lovgivning heller ikke lægger op til. For nogle patienter vil en sådan forlængelse af livet
blot føre til en oplevelse af forøget lidelse og udvide den periode, hvor dødshjælp kan udgøre et alternativ til livet.
Særligt to forhold angående de eksisterende muligheder for at lindre, spiller ind i debatten om dødshjælp: en manglende
adgang
til en tilstrækkelig palliativ indsats og en manglende
viden
om adgangen til en sådan palliativ indsats. Skal debatten
om dødshjælp føres på et oplyst grundlag, bør langt flere kende til muligheden for at frabede sig behandling og for at
modtage lindrende pleje og omsorg samt smertebehandling til døden indtræder.
2.
3.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0014.png
14
Anbefaling 1
Følgende medlemmer af Det Etiske Råd er af den overbevisning, at det i princippet er umuligt at
etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp, og anbefaler derfor at man
ikke
legaliserer
dødshjælp i Danmark:
Leif Vestergaard Pedersen
Merete Nordentoft
Berit Andersen
Svend Brinkmann
Grethe Christensen
Ida Donkin
Christian Gamborg
Anette Hygum
Henrik Nannestad Jørgensen
Knud Kristensen
Jacob Giehm Mikkelsen
Lise Müller
Christine Nellemann
Mie Oehlenschläger
Rasmus Willig
Mikkel Wold
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0015.png
15
Anbefaling 2
Et medlem af Det Etiske Råd,
Birgitte Arent Eiriksson,
er af den overbevisning, at det i
princippet
kan være muligt at etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp
og
anbefaler derfor, at man igangsætter en grundig udredning med henblik på at undersøge
behovet for dødshjælp i Danmark, og om der kan etableres en ordning, som kan fungere
forsvarligt under hensyntagen til både grundlæggende samfundsværdier mv. og
selvbestemmelsesretten for personer, der ifølge dem selv lever et liv i ubærlig lidelse og
ønsker en værdig afslutning.
En sådan udredning bør tillige have fokus på at belyse utilsigtede følgevirkninger i
forhold til specifikke danske værdimæssige, sundhedsfaglige, juridiske, politiske og
økonomiske forhold
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0016.png
DET ETISKE RÅD
[email protected]
www.etiskraad.dk
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0017.png
17
Det Etiske Råds anbefalinger
16 medlemmer af Det Etiske Råd er af den overbevisning, at det i princippet er umuligt at etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp, og
anbefaler derfor at man ikke legaliserer dødshjælp i Danmark.
Medlemmerne anerkender, at der findes situationer for et ukendt antal personer, hvor ønsket om at fremskynde sin egen død, og ønsket om
at hjælpe et andet menneske ind i døden, er forståeligt, men vil samtidig påpege, at selv mennesker med et langvarigt dødsønske, oplever
stunder med ambivalens. De finder dog ikke, at der kan udvikles en lovgivning, som vil kunne fungere på forsvarlig vis. Det eneste som vil
kunne beskytte livet hos og agtelsen for de, som er mest sårbare i samfundet, vil være et undtagelsesløst forbud.
Medlemmerne påpeger, at dødshjælp risikerer at medføre uacceptable ændringer af grundlæggende normer for samfund, sundhedsvæsen
og menneskesyn. Selve eksistensen af et tilbud om dødshjælp vil afgørende forandre vores forestillinger om alderdom, dødens komme,
livskvalitet og hvad det vil sige at tage hensyn til andre. Hvis først dødshjælp bliver en
mulighed,
så er der for stor risiko for, at det bliver til en
forventning
rettet mod særlige grupper i samfundet. En institutionalisering af dødshjælp risikerer derfor at true princippet om, at vi har
samme krav på respekt og værdighed uafhængigt af hvor meget vi lider og hvor høj livskvaliteten vurderes til at være. Hvis vi tilbyder
dødshjælp, så siges det, direkte eller indirekte, at nogle liv ikke er værd at leve.
Disse rådsmedlemmers kendskab til Oregon-modellen og den nederlandske model indikerer, at de to væsentligste spørgsmål om samtykke
og adgang ikke lader sig regulere på betryggende vis. Det vil 1) være umuligt at afgøre med tilstrækkelig sikkerhed hvornår et ønske om
dødshjælp har den fornødne dybde og vedholdenhed. Medlemmerne noterer sig, efter at have konsulteret fagmiljøer, at mange terminale
patienter oplever et meningsskifte i forbindelse med dødshjælp, når den rette hjælp i form af palliativ behandling bliver givet. Disse ændrer
deres syn på hvad et værdigt liv er, efterhånden som de bliver mere syge og ændrer dermed den målestok de bedømmer livet med. Det vil 2)
være umuligt at tilbyde dødshjælp til de medlemmer af patientgrupper der måtte ønske det, uden at personer i samme livssituation påvirkes
og belastes urimeligt. Det vil desuden være for vanskeligt at afgøre hvornår der er tilstrækkeligt gode grunde til at ønske dødshjælp, til at
sundhedsprofessionelle bør stilles over for den slags afgørelser.
Medlemmerne anser dødshjælp for at stå i et modsætningsforhold til den palliative indsats og er derfor imod en lovliggørelse af dødshjælp,
så længe vi som samfund ikke har udtømt mulighederne for at
lindre.
Hvis man i sundhedsvæsenet bliver bedre til ikke at overbehandle
døende patienter og bliver bedre i stand til at tale med patienter om de nødvendige beslutninger at træffe ved livets afslutning, og hvis den
palliative indsats er fuldt udviklet og fungerer tilfredsstillende, så vil det i høj grad være muligt at skabe anstændige rammer for en værdig
død for alvorligt syge mennesker alene ved at have tilstrækkeligt fokus på den palliative omsorg.
SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 5: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp
2758569_0018.png
18
Det Etiske Råds anbefalinger
Et medlem af Det Etiske Råd er af den overbevisning, at det i princippet kan være muligt at etablere en forsvarlig regulering af
dødshjælp og anbefaler derfor, at man igangsætter en grundig udredning med henblik på at undersøge behovet for dødshjælp i
Danmark, og om der kan etableres en ordning, som kan fungere forsvarligt under hensyntagen til både grundlæggende
samfundsværdier mv. og selvbestemmelsesretten for personer, der ifølge dem selv lever et liv i ubærlig lidelse og ønsker en værdig
afslutning. En sådan udredning bør tillige have fokus på at belyse utilsigtede følgevirkninger i forhold til specifikke danske
værdimæssige, sundhedsfaglige, juridiske, politiske og økonomiske forhold.
Medlemmet finder, at spørgsmålet om dødshjælp udgør et reelt dilemma i forhold til et begrænset antal personer, som er
tvunget til at føre liv eller livsafslutninger præget af ubærlig lidelse, som vanskeligt kan nås af de palliative tilbud. Disse personer
er vanskelige at beskrive som samlet gruppe, men kriterier vil kunne blive belyst under den foreslåede udredning.
Medlemmet finder, at de risici, der er til stede ved en lovliggørelse af dødshjælp, i princippet bør kunne identificeres og til en vis
grad minimeres, blandt andet gennem en omhyggeligt udarbejdet screeningsproces, hvor det ud fra både en objektiv og
subjektiv vurdering sikres, at der er tale om en fornuftshabil person med et fast og vedvarende ønske om at afslutte sit liv på
grund af en varig ubærlig lidelse, som ikke kan afhjælpes. Medlemmet anser ikke de to udenlandske modeller, som Det Etiske
Råd har forholdt sig til, for at have opnået en betryggende regulering.
Desuden finder medlemmet, at den nuværende retstilstand også indebærer betænkeligheder, f.eks. når pårørende føler sig
forpligtede til at assistere med at afslutte et liv og dermed - afhængig af omstændighederne - risikerer en kortere eller længere
fængselsstraf, og hvor der samtidig kan sås tvivl om aktualiteten og fastheden af afdødes ønske. Hertil kommer, at personer, der
selv er i stand til at gennemføre et selvmord, kan forværre deres situation ved mislykkede forsøg, ligesom omstændighederne
ofte vil være stærkt belastende for både dem selv, deres pårørende og øvrige omgivelser.