SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Årsrapport

2022

Østerågade 40

5672 Broby

72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

Marts 2023

Oplag: 3.000 stk.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Af tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

Kan byggeri af en motocrossbane begrundes socialfagligt?

- 11 måneder med en

ny lov om socialtilsyn

. . . . . . . . . . . . . . . . 6

Generelle overvejelser om

kvalitet

– set fra Socialtilsyn Syd og fra fire tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Socialpædagogisk opholdssted: Kvalitet er relationer og forventninger . . . . . . . . . . 14

Botilbud: Man skal have interesse for det her ’mærkelige’ felt . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Plejemor: Jeg suger til mig, alt det jeg kan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Plejeforældre: Start med at anerkende et plejebarns forældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Læringsmiljøet

i plejefamilier og tilbud under lup . . . . . . . . . . . . 24

Det

særlige fokus

kan højne den tilsynsfaglige kvalitet . . . . . . . . 27

Faglige klynger

på tilbudsområdet giver mening . . . . . . . . . . . . . 30

Dialogmøder

med plejefamilier blev en succes . . . . . . . . . . . . . . . 32

Er I tilbud bange for socialtilsynet eller for jeres egen skygge?

- Socialtilsyn Syds

årsmøde 2022

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Socialtilsyn Syd er flyttet til

Broby

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Socialtilsyn Syd –

fortalt med tal

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

Socialtilsyn Syd –

indtægter i 2022

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

STS+

– Vi kan mere, end vi skal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Forord

Vi er

landet

godt

tilsynsopgaven

Af tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

I en årsrapport retter man i sagens natur blikket

bagud . Det kan forekomme unødvendigt – og

måske ligefrem hasarderet, hvis man er på vej

fremad i fuld fart . Men enhver, der kører på

motorvej, ved også, at kørslen især i tæt trafik

glider bedst, hvis man regelmæssigt orienterer

sig bagud og tager bestik af det, man ser, i

forhold til den videre kørsel . Tilsvarende er det

at skrive årsrapport både tankevækkende og

givtigt, fordi det ansporer én til at dvæle ved det

særlige i året, der er gået .

Og sagt sådan lidt friskt er det mest særlige for

2022 i Socialtilsyn Syd, at der ikke er taget de

store ryk . Siden 2014 har vi i årsrapport efter

årsrapport berettet om opbygning af både til-

synsfaglighed og organisationen bag . Heroverfor

er denne årsrapport nok i højere grad præget af

at blive udgivet af en konsolideret organisation

– om end og selvfølgelig med et stadigt behov

for at udvikle sig i forhold til de fordringer, vi

står overfor internt, og dem vi møder fra vores

omverden .

For at tage omverdenen først . Der er kommet to

politiske aftaler i 2022, som har relevans for os,

og som har påvirket vores retning . Den ene aftale

Et liv med lige muligheder var den tidligere,

socialdemokratiske regerings bestræbelser på

at sætte både kurs for og fart på en speciale-

planlægning på socialområdet . Den anden var

aftalen Styrket undervisning til anbragte børn og

unge . Artiklerne i årsrapporten om et nyt initiativ

i Socialtilsyn Syd om organisering i faglige

klynger og om, at tilsynskonsulenterne i efteråret

2022 satte læringsmiljøet under lup både på

tilbudsområdet og på plejefamilieområdet, er

afsmitninger fra disse to aftaler . Endelig har vi

(selvfølgelig) også taget bestik af, at Socialtilsyn

Syd siden 1 . juli 2022 har fungeret som spe-

cialtilsyn for kost- og efterskoler, der benyttes

til anbringelser efter serviceloven . I skrivende

stund skal jeg ikke gøre mig kyndig på, hvordan

SVM-regeringen forvalter de nævnte politiske

aftaler . Men det skader nok ikke, at vi i 2022 har

varmet op og haft fokus på specialeplanlægning

og læringsmiljø .

2022 er også brugt på at tage bestik, af hvordan

Socialtilsyn Syd bedst samarbejder med

Socialstyrelsen med afsæt i styrelsens styrkede

mandat for vejledningsfunktionen overfor

socialtilsynene .

Socialstyrelsen har i 2022 etableret en mere fint-

masket projektorganisation med både mødepligt

for socialtilsynene og hyppigere møder mellem

auditkontoret og de fem socialtilsyn i forskellige

fora . Uagtet det lidt større ressourceforbrug er

den foreløbige erfaring herfra, at Socialstyrelsen

gør sig umage med både at dagsordensætte

relevante tilsynsfaglige problemer og med at

afvikle møderne ressourcebevidst og kompetent .

Socialstyrelsen har det seneste års tid – jf .

ovenfor om de relevante tilsynsfaglige problemer

– udgivet to centrale vejledninger til forstå-

else af tilsynsopgaven . Den ene om, hvordan

· Forord

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

socialtilsynene går til opgaven med at understøt-

te kvalitet gennem dialog samtidig med, at man

er tilsynsmyndighed . Den anden om, hvordan

tilsynet laver forskellig tilsynsintensitet baseret

på risikovurderinger af tilbud og plejefamilier .

Netop for at etablere tillid til Socialtilsyn

Syd som myndighed – hvilket er en central

forudsætning for, at plejefamilier og tilbud

overhovedet tør åbne sig for en lærende dialog –

har Socialtilsyn Syd gennem flere år søgt at være

tydelig om egen myndighedsrolle . ”Vi spørger,

før vi skyder,” har jeg lidt bramfrit skrevet i forord

til flere tidligere årsrapporter . Socialstyrelsens

nye vejledning om socialtilsynenes dialogforplig-

telse tilbyder begreber, som bedre understøtter

en dialogbaseret tilgang til tilsynsopgaven .

Socialstyrelsens vejledning om risikobaseret

tilgang er offentliggjort sideløbende med, at

Socialtilsyn Syd i 2022 af egen drift igangsatte et

internt arbejde om en varierende tilsynsintensi-

tet baseret på en organisatorisk kategorisering

af tilbud og plejefamilier . Jeg noterer med

tilfredshed, at den allerede tilrettelagte tilgang

i Socialtilsyn Syd i hovedtræk flugter med

Socialstyrelsens vejledning . Hen over årsskiftet

2022/23 foretages den interne driftsomlægning

sådan, at tilsynspraksis flugter med vejlednin-

gen, og jeg forventer at kunne fortælle mere

herom i årsrapporten for 2023 .

I forordets opsamling af samspillet med omver-

denen kan det også nævnes, at pr . 1 . februar

2022 trådte en justeret lov om socialtilsyn i kraft .

Et særligt fokus var, at socialtilsynene fik ’større

muskler’ i det økonomiske tilsyn – især med

private tilbud . Omhyggelige læsere af tidligere

årsrapporter vil kunne spore en vis betænkelig-

hed fra min side ved billedligt talt at skulle leve

op til at være sådan en ’muskelstærk udsmider’ .

I denne årsrapport giver vi fra Socialtilsyn Syd

en foreløbig melding om, at der i 2022 har været

’ro ved døren’ og dermed ikke rigtig brug for den

nye udsmiderfunktion .

Hermed er det så tid at vende blikket mod,

hvad vi – uagtet at 2022 har været et år uden de

helt store omvæltninger – har fundet værd at

fremhæve i årsrapporten .

Som man kan læse i artikler fra både plejefami-

lie- og tilbudsområdet, har vi med stor iver og

glæde efter år med coronaisolation afviklet dia-

logmøder med både plejefamilier og døgntilbud .

Det er altid både bøvlet, begejstrende og lærerigt

at mødes med plejefamilier og tilbudsfolk uden

at være på tilsynsbesøg . Så herfra en stor tak for

engagement til at møde op og samtale med os

om tilsynspraksis – det vil vi gerne fortælle om og

gentage i de kommende år .

Flere artikler handler om, at tilsynspraksis hele

tiden udvikles . Andre handler om tilbud og ple-

jefamilier, der er i stand til at holde et højt fagligt

niveau gennem flere år . I sidstnævnte forsøger vi

– med fare for at blive skudt i skoene, at vi træder

ud over at være uvildige og have et helt neutralt

tilsyn – til almindelig inspiration og opbyggelig-

hed at indkredse det særlige, som tilsyneladende

kendetegner nogens opgavevaretagelse . Og selv

om det i høj grad peger indad på tilbuddene og

plejefamilierne selv – og ikke på noget særligt,

som Socialtilsyn Syd gør – bliver jeg i godt humør

af at læse om alt det engagement, den samvit-

tighedsfuldhed og vedholdenhed, der stilles op

med overfor udsatte borgere .

Fra de indre linjer kan man også læse, at

Socialtilsyn Syd som led i en national specia-

lisering af tilsynsopgaven pr . 1 . juli 2022 har

overdraget en større gruppe af tilbud til tilsynene

i Region Midtjylland og Hovedstaden og ganske

lidt til Region Sjælland og Nordjylland – og

modsvarende har Socialtilsyn Syd modtaget

nogle få tilbud fra andre socialtilsyn . Endelig er

der også en lille note – og lidt på billedsiden –

som viser, at Socialtilsyn Syd i 2022 har indgået

i en kommunal ’lokalekabale’, hvor vi af hensyn

til kommunekassen er flyttet fra et privat lejemål

i Ringe til en kommunal administrationsbygning

i Broby . Uagtet, at det jo altid kommer ubelejligt

at flytte, giver det anledning til at rydde op og

ud, både i ophobet skrammel og i dårlige vaner .

At lokalerne så også er mere velegnede end de

gamle – og at samarbejdspartnere godt kan finde

til Broby frem for til Ringe – gør, at det også kan

være et om end lille symbol på, at Socialtilsyn

Syd nu er landet godt i tilsynsopgaven .

Rigtig god læselyst

Peter B. Andersen

Tilsynschef

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Ny lov om socialtilsyn

Kan en

motocrossbane

begrundes socialfagligt?

Ny lov om socialtilsyn har intensiveret Socialtilsyn Syds tilsyn

med alt fra større vedligeholdelsesarbejder til private tilbuds

bestyrelsessammensætning. På andre områder er lovens

ånd og bogstav ved at blive kørt i gang i samarbejde med de

øvrige socialtilsyn.

1 . februar 2022 trådte den nye lov om socialtilsyn

i kraft . Den nye lov og en ny bekendtgørelse

har givet de fem socialtilsyn flere beføjelser, en

ny – skærpet – rolle på visse tilsynsområder og

en ny opgavefordeling for en række af de specia-

liserede tilbud . Nedenfor gennemgås, hvordan

nogle af de vigtigste af disse elementer i loven

har ført til ændring af Socialtilsyn Syds praksis,

og hvordan andre er i proces .

De nye beføjelser i loven retter sig primært

mod det økonomiske tilsyn med private sociale

tilbud . Helt overordnet har ændringerne i loven

endnu ikke givet anledning til, at Socialtilsyn

Syd har taget de nye muligheder i brug, f .eks .

afgørelser om skift af revisor eller vurderinger på

Tilbudsportalen om, at et tilbud er ”uforholds-

mæssigt dyrt sammenholdt med tilbuddets

kvalitet” . Socialtilsyn Syd har fra lovens vedta-

gelse givet udtryk for, at man vil være forsigtig i

det skøn, man i forlængelse af de nye beføjelser

skal udøve . Men Socialtilsyn Syd er samtidig gået

aktivt ind i det samarbejde på tværs af social-

tilsynene, der – forhåbentlig – vil give et større

overblik over, hvad der kan ligge til grund for

disse skøn i fremtiden i de enkelte socialtilsyn .

Dette gælder ikke mindst det samarbejde, der

– organiseret af Socialstyrelsen – blandt andet

handler om at udarbejde nationale statistikker

over tilbuds omkostninger, der kan bruges til en

sammenligning af tilbuddenes pris og kvalitet .

Lidt flere detaljer om de enkelte elementer i

loven:

• Godkendelse af større vedligeholdelsesar-

bejder og forbedringer af fysiske rammer i

private tilbud.

Her har Socialtilsyn Syd sammen med de øvrige

socialtilsyn udarbejdet et ansøgningsskema til

de tilbud, der står over for større vedligeholdel-

sesarbejder . Skemaet har i udkastform været

brugt på en håndfuld tilbud . Hovedformålet med

skemaet er at give Socialtilsyn Syd mulighed

for at vurdere, om et vedligeholdelsesarbejde

er ordentligt socialfagligt begrundet, og om

budgettet ser så fornuftigt ud, at tilbuddet ikke

risikerer at knække halsen på at sætte arbejdet i

gang . Altså 1) er den ny motocrossbane til gavn

for borgerne, og 2) sætter tilbuddet en fremtidig

eksistens på spil ved investeringen?

Det økonomiske tilsyn

· Ny lov om socialtilsyn

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

›

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Endnu har Socialtilsyn Syd ikke trukket i hånd-

bremsen i forhold til ansøgninger .

• Vurdering af private tilbuds udgifter til leder-

løn og offentliggørelse på Tilbudsportalen.

Socialtilsyn Syd har endnu ikke markeret på

Tilbudsportalen, at en lederløn på et privat

tilbud er uforholdsmæssigt høj . Socialtilsyn Syd

forsøger at indhente erfaringer, blandt andet ved

at udarbejde en statistik over niveauet . Indtil

videre har der været dialog med et par tilbud –

men der er intet, der har resulteret i en vurdering

af, at lederlønnen ’stak af’ .

• Muligheden for at træffe afgørelse om, at et

privat tilbud skal udpege en anden revisor.

Socialtilsyn Syd har – set i bakspejlet – ikke haft

tilsyn med et privat tilbud, hvor man gerne ville

have haft muligheden for at træffe en sådan

afgørelse . Og Socialtilsyn Syd er i 2022 ikke stødt

på tilbud, hvor der har været brug for at tage

denne mulighed i anvendelse . Der har været

fælles drøftelser i netværket af økonomimedar-

bejdere i de fem socialtilsyn af, hvad der skulle

til for at benytte muligheden – hvilket betyder, at

der er et fagligt forum at drøfte enkeltsager i, hvis

de skulle opstå .

• Muligheden for at bemærke i tilsynsrappor-

ten og på Tilbudsportalen, hvis socialtilsynet

vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt

dyrt sammenholdt med dets kvalitet.

Herunder, at private tilbud – til brug for

denne vurdering – skal indberette to nye

nøgletal til socialtilsynet.

Socialtilsyn Syd deltager i et samarbejde med de

øvrige socialtilsyn organiseret af Socialstyrelsen,

blandt andet med det formål at få udarbejdet

nationale statistikker over omkostningerne

for de enkelte sociale tilbud til brug for en

sammenligning af pris og kvalitet på tværs af

tilbuddene . For Socialtilsyn Syd er det vigtigt,

at de nationale statistikker grupperes omkring

tilbudstyper, herunder måske også størrelse og

grad af specialisering .

Socialtilsyn Syd har endnu ikke selv markeret på

Tilbudsportalen, at et konkret tilbud er fundet

uforholdsmæssigt dyrt . Dette skyldes ikke kun

de manglende nationale statistikker, men også at

Socialtilsyn Syd ud fra sine egne statistikker ikke

har fundet belæg for at sige, at enkelte tilbud er

uforholdsmæssigt dyre .

De to nye nøgletal skal indrapporteres til

Socialtilsyn Syd i forbindelse med regnskab

2022 .

Krav til virksomhedsform mm.

Den nye lov om socialtilsyn stiller nye krav

til virksomhedsformen og til bestyrelsernes

sammensætning i private sociale tilbud . Begge

dele giver socialtilsynene nye opgaver .

• Det er ikke længere muligt at oprette et pri-

vat tilbud som personligt ejet virksomhed,

og der er frist 1. januar 2025 for at ændre

virksomhedsform.

Socialtilsyn Syd har været i dialog med de

under 10 tilbud, der ved lovens ikrafttrædelse

var personligt ejede . To har allerede ændret

virksomhedsform, og resten kender fristen .

Socialtilsyn Syd godkender ikke nye tilbud, der

oprettes som personligt ejede .

• Visse private tilbud skal oplyse ejerforhold.

Der er oprettet nye felter på Tilbudsportalen til

formålet .

• Visse personer må ikke udgøre et flertal i en

bestyrelse for et privat tilbud.

• Tilbuddets medarbejdere skal have mindst

én repræsentant i bestyrelsen.

• Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal

være uafhængige af tilbuddets leder.

I forbindelse med indhentelse af oplysninger

til brug for indikator 8 .c i kvalitetsmodellen har

Socialtilsyn Syd i brev den 21 . marts 2022 oplyst

om ændringerne og om tilbuddenes frist for

implementering .

· Ny lov om socialtilsyn

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn Syd har derudover – i forbindelse

med tilbuddenes orientering om indtræden af

nye medlemmer i bestyrelsen – påset, at der var

overensstemmelse med den nye bestemmelse

om flertallets uafhængighed af leder .

• Socialtilsynet kan i forbindelse med, at der

træffes afgørelse om, at et tilbud skal lukke,

samtidig træffe afgørelse om, at tilbuddets

leder i en periode på fem år ikke må være

leder eller bestyrelsesmedlem i sociale

tilbud.

Bestemmelsen har endnu ikke været anvendt af

Socialtilsyn Syd .

Apropos private tilbuds bestyrelser

Indikator 8 .c i kvalitetsmodellen handler om, at socialtilsynet skal vurdere om

et tilbud har en aktiv og kompetent bestyrelse . Til brug for denne vurdering gør

Socialtilsyn Syd følgende:

• Indhenter bestyrelsesreferater årligt.

• Indhenter bestyrelsesmedlemmers CV med henblik på vurdering af økonomi-

ske, organisatoriske og faglige kompetencer.

• Følger op på tilbud, der har kvalitetsmangler vedr. 8.c. Hvis f.eks. et tilbud

ikke har fremsendt bestyrelsesreferater, vurderes bestyrelsen i vidt omfang

inaktiv. Her anmoder Socialtilsyn Syd typisk om f.eks. årshjul og redegørelse

for kommende års aktiviteter.

Skærpet tilsyn uden påbud

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om skærpet

tilsyn, ”hvis konkrete forhold (…) skaber

bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis

socialtilsynet ud fra en samlet vurdering (…) fin-

der, at tilbuddet ikke længere har den fornødne

kvalitet .”

Socialtilsyn Syd har ikke fundet anledning til at

tage denne mulighed i brug i 2022 .

Specialistfunktioner i de fem socialtilsyn

En række tilbud flyttede pr . 1 . juli 2022 socialtil-

syn i forlængelse af ny lov og ny bekendtgørelse .

Socialtilsyn Syd sagde farvel til i alt 114 tilbud,

der indgår i koncerner eller koncernlignende

konstruktioner . 89 af disse blev overdraget til

Socialtilsyn Midt, og 25 af disse blev overdraget

til Socialtilsyn Hovedstaden .

Socialtilsyn Syd fik til gengæld opgaven med

at føre tilsyn med fem kostskoler, der tidligere

›

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Disse tilbud kom til og disse tilbud gik

Gik fra Socialtilsyn Syd:

89 koncerner og koncernlignende tilbud

til Socialtilsyn Midt

25 koncerner og koncernlignende tilbud

til Socialtilsyn Hovedstaden

1 sikret institution til Socialtilsyn Øst

2 BPA-virksomheder til Socialtilsyn Nord

Kom til Socialtilsyn Syd:

5 kostskoler

1 skibsprojekt

· Ny lov om socialtilsyn

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

har ligget under andre socialtilsyn (pladser på

efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler

med kostafdelinger, når skolen har flere end otte

pladser til anbringelse) . Hertil kommer opgaven

med at føre tilsyn med pladser på skibsprojekter,

hvor Socialtilsyn Syd overtog et enkelt .

Socialtilsyn Syd tager denne omrokering til efter-

retning og er i fuld gang med den specialisering

ift . tilsyn med kostskoler og skibsprojekter, der

var hensigten med de nye bestemmelser (se

artiklen om de nye specialistfunktioner s . 27) .

Indholdet i de to indikatorer fører ikke til en prak-

sisændring hos Socialtilsyn Syd, der til stadighed

har fokus på alle typer af ansatte medarbejdere

uanset det formelle ansættelsesforhold .

Afrapportering

Tillægstakster til tilbud

Socialtilsyn Syd har endnu ikke gjort brug

af at pålægge tilbud tillægstakster ud fra en

ressourcebetragtning . I begyndelsen af 2022

skrev Socialtilsyn Syd ud til alle tilbud med

mindst to afdelinger og gjorde opmærksom

på de nye muligheder i loven og orienterede

samtidig om, at socialtilsynet i 2022 ville lave en

opgørelse over ressourceforbruget i forbindelse

med tilsynet . Tilsynskonsulenterne har i løbet

af året derfor registreret, hvor meget tid der er

brugt på forberedelse, tilsynsbesøg, befordring

og afrapportering for alle tilbud med to eller flere

afdelinger .

På baggrund af denne tidsregistrering

lægger Socialtilsyn Syd sig i begyndelsen af

2023 fast på, hvordan der kan opkræves en

tillægstakst for de tilbud, der har været ’særligt

ressourcekrævende’ .

Tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen gentog

denne intention på Socialtilsyn Syds årsmøde for

sociale tilbud, men han understregede samtidig,

at: ”tillægstaksterne er uvedkommende for de

fleste tilbud, hvor arbejdets omfang kan rummes

indenfor grundtaksten . Men på f .eks . tilbud med

mange afdelinger er det kun rimeligt, at disse

betaler en tillægstakst for det merarbejde, som

reelt udføres .”

Frem til 1 . februar 2022, hvor den nye lov om

socialtilsyn trådte i kraft, fik tilbud et besøgsno-

tat og plejefamilier en kvitteringsskrivelse, når

de havde haft tilsynsbesøg af Socialtilsyn Syd .

Fra 1 . februar 2022 får både tilbud og plejefami-

lier – som loven nu byder – en tilsynsrapport .

Socialtilsyn Syd har valgt at bibeholde sin praksis

med at udsende tilsynsrapporter for tilbud på

afdelingsniveau . Alle tilsynsrapporter indeholder

oplysninger om typen af tilsyn, om besøgets

særlige fokus (hvis der har været et sådant) og

temavurderingerne for alle kvalitetsmodellens

syv temaer . Tilbud og plejefamilier har mulighed

for at kommentere det faktuelle indhold i

tilsynsrapporten .

Socialstyrelsens rolle styrkes

Socialstyrelsen har med den nye lov om

socialtilsyn fået styrket sin rolle, og dette har

udmøntet sig i et nyt organisatorisk setup, der

blev iværksat 1 . april 2022 efter en præsentation

i styregruppen for socialtilsynene, hvor KL og de

fem tilsynskommuner deltog .

Væsentlige elementer i den nye model er en

chefgruppe med de fem socialtilsynschefer og en

række udviklings- og implementeringsgrupper,

der på forskellige måder arbejder fagligt med at

udvikle den tilsynsmæssige praksis .

Socialtilsyn Syd hilser den nye – og endnu

meget grønne – samarbejdsmodel velkommen .

Samarbejdet har sat fokus på socialtilsynenes

dialogforpligtelse og på en nærmere ind-

kredsning af det risikobaserede tilsyn . Efter

Socialtilsyn Syds mening er det en fornuftig

prioritering – som også kan omfatte tilgangen

til kvalitetsmodellen og afrapporteringen fra

tilsynsbesøgene .

Nye indikatorer om brug af vikarer

Socialtilsyn Syd har noteret sig den nye indikator

9 .d ift . tilbuds brug af ikke-fastansatte medarbej-

dere – og den justerede 10 .b om det samme .

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kvalitet

Generelle

overvejelser

om kvalitet

– set fra

Socialtilsyn Syd

og fra fire tilbud

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Som i alle årene efter tilblivelsen af de fem

socialtilsyn skal socialtilsynene også i årsrap-

porten for 2022 komme med deres ”generelle

overvejelser om kvaliteten i de tilbud, der er

omfattet af socialtilsynet, herunder den faglige

og organisatoriske udvikling i tilbuddene” .

Helt generelt – og når Socialtilsyn Syd henholder

sig til de kvalitetsmodelbeskrivelser og tilsyns-

rapporter, der er udarbejdet i det forgangne

år – har langt de fleste tilbud og plejefamilier i

2022 haft en tilstrækkelig god kvalitet . De nye

værktøjer og beføjelser, som Socialtilsyn Syd og

de øvrige socialtilsyn har fået med den nye lov

om socialtilsyn, der trådte i kraft 1 . februar 2022,

har ikke rokket ved dette billede .

Som også tidligere beskrevet gøres det opdrag,

socialtilsynene har fået om at komme med

generelle overvejelser om kvaliteten i tilbud og

plejefamilier, hvert år til genstand for drøftelse i

Socialtilsyn Syd . Socialtilsyn Syd har i forbindel-

se med denne årsrapport valgt at gå i dialog med

nogle tilbud for at indkredse, hvordan tilbud og

plejefamilier selv opfatter begrebet kvalitet . Og

for samtidig at få nogle bud på, hvad hemmelig-

heden er bag, at nogle tilbud og plejefamilier år

efter år formår at opretholde god kvalitet .

Socialtilsyn Syd har derfor besøgt to plejefamili-

er og to tilbud – et offentligt og et fondsejet – for

at få deres egen vurdering af, hvad god kvalitet

er, og få deres egen beskrivelse af, hvordan de

arbejder med at fastholde kvaliteten .

Der er selvfølgelig store forskelle i de fire tilbuds

svar – alene fordi tilbuddene er meget forskelli-

ge . Men der er også forbavsende mange ligheder .

Alle siger på hver deres måde, at det er helt

afgørende, at de kan ’tåle’ at være meget tæt på

de mennesker, de arbejder med . En plejemor

siger, at hvis hun ikke er ærlig, kærlig og oprigtig,

så bliver hun hurtigt sparket til hjørne af sine ple-

jebørn . En ansat på et botilbud for voksne med

døvblindhed, hjerneskade/udviklingshæmning

og andre udfordringer fortæller, hvordan hun og

kollegerne skal kunne være i den tætte fysiske

kontakt og hele tiden være nærværende og

opfange beboernes behov . Hvis man ikke synes,

det er spændende, skal man ikke være der .

Faglig nysgerrighed er en anden ting, tilbuddene

selv nævner igen og igen . Nysgerrighed i situa-

tionen: Hvorfor kører mit plejebarn mon maden

ud over kanten af tallerkenen? Nysgerrighed

ift . nye metoder og deres implementering . Og

nysgerrighed ift . behov, man kan se, vil opstå,

når en målgruppe ældes .

Tydelighed er en tredje fællesnævner . Hvad er

det for plejebørn eller borgere, vi er bedst til?

Hvad magter vi – og hvilke plejebørn eller borge-

re må vi sige farvel til, fordi det er bedst for alle

parter? Men også tydelighed over for rådgivere .

Er handleplansmålene realistiske? Hvilken ’vare’

er det, de køber hos os?

I forskellige varianter dukker udtrykket ’en

positiv tilgang’ op; hvad enten det handler om

at affinde sig med de kommunale kurser, der nu

en gang bliver udbudt, eller om at passe på sine

medarbejdere, sine kolleger eller sig selv .

. . . Og så måske det allervigtigste . Flere af tilbud-

dene sagde lidt beskedent: ”Det her er, hvad der

virker for os . Det er ikke sikkert, andre tilbud kan

bruge det til noget .”

Det, tænker Socialtilsyn Syd, kan andre tilbud nu

godt .

Faglig nysgerrighed, tydelighed, nærvær og

en positiv tilgang

Spørgsmålene, de fire sociale tilbud har fået

stillet, er meget enkle: Hvordan arbejder I med

jeres kvalitet? Hvordan vedligeholder I kvaliteten

og sørger for, at I bliver ved med at have et højt

niveau af kvalitet?

De fire tilbud er ikke valgt, fordi de er de bedste

målt på kvalitetsmodellens indikatorer, kriterier

og temaer, hverken ud fra et øjebliksbillede eller

ved at granske deres tilsynsrapporter fem år til-

bage . Der er mange andre tilbud, der på samme

måde leverer kvalitet . De er alene valgt, fordi det

altid er relevant at høre, hvordan andre – gode

– plejefamilier og tilbud arbejder . Hvad de selv

lægger vægt på, og hvad de mener, årsagen er til,

at det lykkes for dem at levere kvalitet så stabilt .

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Socialpædagogisk

opholdssted:

Kvalitet er relationer

og forventninger

Morsbøl Kollegiet fungerer som en udvidet familie. Kvaliteten i arbejdet

med de unge ligger i relationen. Samtidig har tilbuddet en meget

bevidst holdning til målgruppen og til de resultater, som den enkelte

unge, rådgiveren, familien og opholdsstedet sammen skal arbejde

henimod.

Forleden fik en af de ansatte kørt sin lille

hundehvalp ihjel . Som det mest naturlige tog

en anden medarbejder med tre af de unge fra

opholdsstedet ud til hende med blomster – ud

fra den tankegang, at de unge på Morsbøl

Kollegiet skal kunne mærke, at de ansatte er

ganske almindelige mennesker, der også oplever

sorg og tab .

Personalet på tilbuddet kender hinanden – og

hinandens familier – godt . Mange af de ansatte

bor i nærområdet og har været opmærksomme

på opholdsstedet – f .eks . som rådgivere – før de

har ringet og budt sig til . I det daglige føler de

et lige så stort ansvar for, at tingene fungerer på

Morsbøl Kollegiet, som at de fungerer i deres

eget hjem .

Et godt arbejdsmiljø med nærværende og

stabile medarbejdere er selvfølgelig en kvalitet

i sig selv . Men grunden til, at Morsbøl Kollegiet

leverer kvalitet år efter år, er, at den gode

kultur ikke stopper ved medarbejderne . Den

opmærksomhed, glæde og forventning til en

god omgangstone, de ansatte har, smitter af på

de unge . På Morsbøl Kollegiet siger alle ”tak for

mad” og ”tak for turen”, man tager skoene af, når

man kommer ind, og der er ikke snak i krogene .

Eller rettere: Når der indimellem er nogen, der

taler grimt, bliver det stoppet med det samme .

- I og med, at vi giver noget af os selv, er det

nemmere at stille krav og have forventninger til

de unge . Vi er ikke bare på arbejde, og når de kan

mærke, at vi tør blive i relationen, kan vi også

bedre gøre opmærksom på de ting, der udfordrer

hos de unge, siger Lotte Junker, der har været på

Morsbøl Kollegiet i seks år, og som er uddannet

socialrådgiver .

Ikke en universel opskrift

Den gode omgangstone udarter sig ikke til

rygklapperi kollegerne imellem . Der er plads

til at være uenige – men på en ordentlig måde .

Og fordi de kender hinanden så godt, kan de

tage meget af det i opløbet, der kunne udvikle

sig . De kan spørge: ”Skal jeg ikke lige tage over

her?” hvis en kollega er ved at male sig selv op i

et hjørne i en situation med en ung . Der er tid og

plads til at læsse af, til at passe på hinanden og

til at tale højt om det, der indimellem går galt .

Kan den familiære omgangsform være en

hindring for den professionelle tilgang til de

unge? På Morsbøl Kollegiet mener man nej .

Eller rettere: Den særlige måde, kulturen og

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

professionalismen væver sig ind og ud af

hinanden på, virker på Morsbøl Kollegiet – uden

at hverken leder eller de ansatte forsøger at gøre

det til en universel opskrift.

Det professionelle starter ved visitationen og

den bevidste holdning til, hvilke unge Morsbøl

Kollegiet kan hjælpe. Nemlig unge, der trods

deres ofte meget store udfordringer er med på,

at der skal ske en forandring, og som er med på,

at Morsbøl Kollegiet stiller krav. Indimellem er

opholdsstedet nødt til at sige farvel til en ung på

den konto, men det er sjældent. Til gengæld har

Morsbøl Kollegiet ofte samtaler med rådgiverne

om, hvordan kommunens handleplansmål hæn-

ger sammen med det arbejde med delmål, som

Morsbøl Kollegiet omhyggeligt dokumenterer.

- Langt hen ad vejen leverer vi den vare, som

kommunerne efterspørger. Men vi må heller

ikke sætte barren for højt. Vi har nogle gode

samtaler med rådgiverne, men der er ingen

tvivl om, at deres mål ofte er højere end det, vi

vurderer realistisk. Vi bidrager med vores input

til rådgivernes perspektiv. Det er også en del af at

være ordentlig, siger Dorthe Christensen.

På den måde kan et handleplansmål om egen

bolig og et selvstændigt voksenliv nogle gange

veksles til et mål om et flexjob og et liv, hvor en

ung er glad og ikke havner i det forkerte selskab.

- Vi prøver at ruste dem til det, de kommer ud

til. Vi kan godt lave en ’fiktiv’ hyggejul med dem,

mens de bor her. Men mange af dem kommer jo

til at sidde alene juleaften, når de flytter ud – så

det er bedre at hjælpe dem til at lære at hygge

sig alene juleaften, siger socialpædagog Bente

Holm, der har været på Morsbøl Kollegiet i fem

år.

Morsbøl Kollegiet er et lille fondsejet tilbud med

en aktiv bestyrelse. Og en leder, der gerne vil

faglig udvikling og kompetenceløft, men som

samtidig er klar over, at der er ”en elregning og

nogle træpiller, der skal betales.” Fremfor at

sende nogle få på kursus ud af huset, inviteres

kursusholdere indenfor, for det er næsten lige

så billigt. Så kan de unge også komme med til

førstehjælp og brandbekæmpelse, så alle får en

god oplevelse. Når medarbejderne har ønsker

om videreuddannelse, har leder og medarbejder

en åben samtale om, hvordan de kan få det til

at hænge sammen: Noget tilskud fra Morsbøl

Kollegiet, noget bruttolønsordning, noget af

den ansattes egen lomme. Noget fritid og noget

arbejdstid.

Den ’familiære’ forhandling om økonomi og tid

lægges åbent frem – også for de unge, fordi det

ruster dem til en fornuftig tilgang til deres eget liv

og deres egne penge.

”

Familiær forhandling om økonomi

I og med, at vi giver noget

af os selv, er det nemmere

at stille krav og have

forventninger til de unge.

Vi er ikke bare på arbejde,

og når de kan mærke, at

vi tør blive i relationen,

kan vi også bedre gøre

opmærksom på de ting, der

udfordrer hos de unge.

Lotte Junker, pædagog

Det hører også med til billedet, at nogle unge

kommer fra Morsbøl Kollegiet med en større

klarhed over, at de kan hjælpes bedre i et andet

tilbud. For opholdsstedet er det også kvalitet.

Ligesom det er kvalitet aldrig at være bleg for at

ringe til en rådgiver, når en situation spidser til,

og der er brug for rådgiverens input og sparring.

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Botilbud:

Man skal have interesse

for det her mærkelige felt

Kvaliteten ligger i medarbejdernes nysgerrighed, tålmodighed og

nærvær over for borgerne, i en organisatorisk fleksibilitet, der tager det

psykiske arbejdsmiljø alvorligt, og i en konstant fokusering på faglig

udvikling.

Nogle gange stopper en nyansat pædagog efter

få uger på Æblehaven. Mødet med målgruppen

bliver simpelthen for voldsomt. Andre gange går

det modsat. En pædagogstuderende sværger, at

praktiktiden på Æblehaven bare skal overstås.

Alligevel bliver hun hængende, fordi målgruppen

er kommet ind under huden.

Begge eksempler viser, at ikke alle har dét, der

skal til for at holde af arbejdet med mennesker,

der er så udfordrede som Æblehavens beboere.

Ikke alene har de medfødt eller erhvervet

døvblindhed eller blindhed. De har også enten

udviklingshæmning eller en medfødt eller

erhvervet hjerneskade, og de kan desuden

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

”

Mange kan komme med en forventning om at kunne

udvikle borgerne. Men hos os handler det om at

vedligeholde borgernes ressourcer og livskvalitet.

Afdelingsleder, Pia Annette Staugaard

have andre komplekse handicaps eller psykiske

lidelser som autisme, angst og manier.

Både ledelse og medarbejdere på Æblehaven

er derfor meget opmærksomme på, hvilke

personlige og faglige kompetencer ansøgere til et

job på tilbuddet har.

Pædagog Anita Bødskov, der har arbejdet 20 år

på Æblehaven, siger: ”De skal have interesse for,

at det her ’mærkelige’ felt kan være spændende.

At den kommunikative kontakt med borgerne er

anderledes. De skal kunne være i at have meget

fysisk kontakt og at hjælpe med personlig pleje.

De skal være tålmodige – ting tager tid. De skal

være nærværende og kunne kommunikere på

helt andre måder, end de er vant til.”

Afdelingsleder Pia Annette Staugaard med 13

års erfaring på Æblehaven tilføjer: ”Mange kan

komme med en forventning om at kunne udvikle

borgerne. Men hos os handler det om at vedlige-

holde borgernes ressourcer og livskvalitet.”

For at lodde ansøgernes overskud og overblik,

bliver de i ansættelsessamtalen præsenteret for

cases fra praksis med indbyggede udfordringer.

Hvad ville de f.eks. gøre, hvis de er optaget af

én borger og samtidig står med en anden foran

sig, der ikke er i stand til at behovsudsætte? Alle

nyansatte får desuden otte oplæringsvagter, hvor

de går sammen med det faste personale. Det er

her, nye medarbejdere indimellem selv kommer

og siger, at det så alligevel ikke går.

borgere, der har meget anderledes måder at

udtrykke deres behov på. Æblehaven benytter

bl.a. Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse,

der hjælper til at vurdere borgernes reelle alder

på forskellige områder og hjælper til at få øje på

deres stærke sider.

At levere fornøden kvalitet og blive ved med det

handler dermed om – som tilbud, som leder og

som medarbejdere – at være i balance med en

målgruppe, der er totalt afhængig af Æblehavens

kvalitet for at leve et så værdigt liv som muligt.

Hvad enten det består i hver dag at guides til

at ligge i sin foretrukne stilling på en sofa og –

måske – finde tilfredsstillelse i den vante lugt i

fællesstuen, eller det består i at sidde på gulvet

og rive karton i stykker, som giver genkendelig-

hed og tryghed i hverdagen.

Alligevel er der dage, som for medarbejderne

kan være ekstra krævende. Hvor høje følelses-

mæssige krav fra en borger, der måske samtidig

udviser grænseoverskridende adfærd, rammer

hårdt, fordi medarbejderen har været tæt på

den pågældende borger over længere tid. Dette

registreres det i Safetynet, så Æblehavens

arbejdsmiljørepræsentant kan se, om der er

behov for en ny pædagogisk tilgang eller nye

hjælpemidler til en konkret borger.

- Det har vi vedvarende fokus på. Vi taler hele

tiden om, hvordan vi har det, og hvordan vi

handler i pressede situationer. Også i MUS-

samtalerne. Jeg er meget opmærksom på, hvor-

når noget er dråben, der får bægeret til at flyde

over. Og vores arbejdsgange er meget fleksible.

Hvis man møder ind og siger, at man er nødt til at

have en pause fra det, man egentlig skulle have

I balance med målgruppen

De, der bliver, indgår i en medarbejdergruppe,

der bestræber sig på at se bag om adfærden hos

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

lavet, så er vi opmærksomme på at tage hensyn

til det, siger leder Pia Annette Staugaard.

Rammer til at nørde igennem

Æblehaven hører organisatorisk under

Autismecenter Syddanmark i Region

Syddanmark. Her er der blevet udviklet seks

kerneværdier, som også Æblehaven skal arbejde

efter. Samtidig opsøger Æblehaven viden i

de nationale faglige fællesskaber, der er for

sociale tilbud, som arbejder med døvblinde. Alt

dette giver kvalitet. Det betyder også noget, at

tilbuddet organisatorisk og fagligt er indrettet,

så medarbejdernes

drive

bliver værdsat. Når

to medarbejdere har været på KRAP-kursus og

foreslår en ny måde at implementere KRAP-

skemaerne i praksis, modtages det med tak. Når

en medarbejder har fundet en demenskonferen-

ce, hun synes, er relevant, fordi Æblehavens bor-

gere bliver ældre og ældre, vurderes den faglige

relevans altid. Når forflytningsvejlederen tager

efteruddannelse, fordi han kan se, at flere og

flere borgere vil få behov for hjælp til at ’forflytte

sig’, bliver det bakket op. Når to medarbejdere

bruger tiiiimer med lukkede øjne for at udvikle

taktiltegnet for at se fjernsyn til en borger med

en synsrest, får de rammer til at nørde igennem.

Der er én ting, som Æblehaven ikke er herre over.

Det viste sig tydeligt under og efter coronakrisen,

og som mange andre sociale tilbud også oplever:

Rekrutteringsproblemer. Æblehaven slog for

nylig en stilling op, hvor der kun kom få ansøge-

re. Tidligere kom der mange, mange flere.

- Det vil selvfølgelig ikke være særlig rart, hvis

rekrutteringsproblemerne bliver så store, at det

går ud over borgerne. Det ville jeg blive rigtigt

ked af, siger Pia Annette Staugaard, mens de tre

medarbejdere nikker rundt om bordet.

Indtil videre er det ikke situationen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Plejemor:

Jeg suger til mig,

alt det jeg kan

Hvad enten et plejebarn gør noget tilsyneladende provokerende, eller en

kommune udbyder et kursus, der ikke virker særligt relevant, går Anette

Emilie Mohr til det på samme måde: Med åbenhed og nysgerrighed. Og

så danser hun hver morgen i sit køkken.

Man skal kunne være i det .

Så enkelt kan man sammenfatte den livsfilosofi,

den 60-årige Anette Emilie Mohr lever efter i sin

dagligdag som plejemor . At møde et plejebarns

vredesudbrud uden fordømmelse men med ægte

interesse for, hvad der ligger bag lige netop dette

vredesudbrud . At kunne tolerere den manglende

feedback fra kommunen på en grundig og vel-

overvejet statusbeskrivelse og nå til at tænke, at

kommunen gør sit bedste og ikke har ressourcer

til mere . At kunne acceptere og endda forstå, at

nogle bekendtskaber falder fra, når man siger ja

til endnu et plejebarn .

Den 60-årige plejemor, der bor i den lille landsby

Ødis udenfor Vamdrup, åbnede for mange år

siden sit hjem for andre børn end sine egenfødte .

Først feriebørn gennem Red Barnet, siden

plejebørn i aflastning og døgnpleje . I dag har hun

tre børn og unge boende . Et tidligere plejebarn

på 24 år, et plejebarn på 16 år og et barn, der er

ved at overgå fra aflastning til døgnpleje .

Anette Emilie Mohr nyder sit liv som plejemor .

Hun leverer uden store armsving år efter år den

fornødne kvalitet – og lidt til – fra et ganske

almindeligt parcelhus med hund, katte og kanin .

Det vigtigste for hende i arbejdet med plejebør-

nene – ud over at læse alt det, hun kan få fingre

i af god faglitteratur – er at åbne sit sind . Se, at

børnene gør det så godt, som de kan . Møde dem

dér, hvor de er, og anerkende, at de har det, som

de har det .

Et eksempel: Et plejebarn spiser kun det,

der ligger inde midt på tallerkenen men øser

alligevel mere og mere op, så maden køres ud

over kanten . Meget ender i skraldespanden, også

barnets yndlingsmad . Anette Emilie Mohr er ikke

meget for madspild . Alligevel holder hun sine

følelser indenbords og nøjes med at observere,

indtil hun kan mærke, at barnet og hun har

fået oparbejdet den nødvendige tillid til, at hun

nysgerrigt og åbent kan spørge hvorfor .

At kunne være i det handler derfor også om at

vide, hvornår man skal handle – og hvornår man

ikke skal .

- Vi ved jo næsten altid, hvornår vi kan starte

et skænderi . Vil man have en konflikt, eller vil

man hellere sidde roligt og spise, spørger Anette

Emilie Mohr retorisk .

Gider ikke brokke sig

Samme positive sind, nysgerrighed og manglen-

de fordømmelse er Anette Emilie Mohrs tilgang

til forældre og de kommuner, hun har børn

fra . Tag nu de obligatoriske kurser . Det er ikke

altid, de lige er inden for skiven i forhold til de

udfordringer, Anette Emilie Mohrs plejebørn har .

- Men jeg kommer til de kurser, der er . Suger til

mig, alt det jeg kan . For det kan jo være, jeg får et

barn senere hen med den udfordring . Eller kan

genkende noget fra et barn, jeg tidligere har haft .

Og kommunerne udbyder jo de her kurser efter

den bedste mening og ud fra, hvem de kan få til

at holde oplæg . Det er aldrig skidt at komme på

kursus, siger hun .

Den erfarne plejemor kan da godt blive

skuffet, når hun ikke får en tilbagemelding på en

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

statusbeskrivelse, hun har gjort sig umage med .

Hun kan også godt ’øffe’ over, at hun gerne ville

have mere i vederlag . Men hun har for længe

siden besluttet, at hun ikke gider sidde og brokke

sig . Hun vidste, hvad hun gik ind til, da hun blev

plejefamilie, og vil hellere lægge energien i at

passe på sine plejebørn .

For Anette Emilie Mohr handler kvalitet også om

at være tilfreds med sit arbejde . Ligesom det

handler om kvalitet at sørge for at få klarhed

over aftaler og forventninger mellem hende og

de anbringende kommuner . F .eks . fra starten at

få styr på, hvilke beslutninger hun selv må tage

uden at skulle ringe til kommunen . Hvis hun er

i tvivl, skriver hun, og hvis de ikke svarer, ringer

hun . Ligesom hun rykker kommunen, hvis de på

grund af sagsbehandlerskift aflyser statusmøder .

Det handler om at gå til kommunen med respekt

og forvente, at respekten er gensidig .

… Og så danser Anette Emilie Mohr hver morgen

i sit køkken . 10-15 minutter med høj musik og de

store armsving, der ikke er så mange af, når hun

skal beskrive sin indsats som plejemor . Dansen

og armene op over hovedet giver ilt til hjernen,

og det er næsten umuligt ikke at blive i godt

humør, siger hun .

På falderebet har Anette Emilie Mohr et ønske til

Socialtilsyn Syd: Kunne socialtilsynet ikke sørge

for, at alle plejefamilierne hvert år kom på en

slags opfriskningskursus? Det ville være en god

ide, ”så vi kan bevare kvaliteten i vores arbejde

med børnene .”

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Plejeforældre:

Start med at anerkende

plejebarnets forældre

Ægteparret Iwers har fundet deres egen opskrift på, hvordan de bedst

leverer kvalitet for de unge, de har boende. ’Usynlig skak’ er en af

ingredienserne.

Ægteparret Connie Havgård Iwers og Knud

Martin Frederik Iwers står solidt plantet i deres

rolle som plejefamilie . Når de ser tilbage på deres

udvikling, kan de se, at det kvalitetsprodukt, de

leverer i dag, har været mange år undervejs . 27

et halvt år, for at være helt nøjagtig .

- Vi startede som eftermiddagsfamilie for et par

børn . Først efter to år blev vi døgnplejefamilie .

Nogle af vores nye kolleger brækker halsen på

at få for store opgaver ind fra en start, hvor de

ikke ved, hvad deres familie kan magte . Nu er

vores egne børn for længst flyttet hjemmefra .

Det betyder, at vi har ro i maven, fordi vores ple-

jebørn ikke længere skal sidde med nogle børn,

de sammenligner sig selv med, siger Connie

Havgård Iwers .

I dag kan plejeforældrene koncentrere sig

fuldt og helt om deres fire plejebørn, og de

er så erfarne, at de uden at blinke sætter

nogle rammer op, som de ved, gør plejebørnene

trygge . Der skal kun plejebørn med, når de tager i

sommerhus! Ikke noget med at blande egne børn

og deres ny familier ind i det . Kun plejebørn, når

de holder julehygge den 23 . december! Så kan

plejebørnene komme og gå i stuen, som de nu

kan rumme det hele . Ingen fotografer indendørs

på den rummelige gård i Sønderballe Hoved

tæt ved Haderslev! Plejebørnene skal ikke være

utrygge ved, om deres billeder havner på de

sociale medier – så hellere fryse med anstand

ude i haven, mens der tages billeder .

det at være plejefamilie . Connie fører ordet,

mens Knud går lidt til og fra . Tømrer- og

snedkerforretningen skal stadig passes . For dem

begge er der tre-fire punkter, der gør, at 24 ud

af de 25 plejebørn, der har været gennem deres

hænder, er kommet fra plejeforældrene med det,

de havde brug for .

For det første starter Connie og Knud Iwers altid

med at anerkende et plejebarns forældre . Altid .

- Når et barn mærker, at vi anerkender deres

forældre og siger til dem, at deres mor og far

er søde, og bare har brug for hjælp til at passe

dem, så falder børnene til ro . Alle, der har sat

børn i verden, vil jo deres børn . Selvfølgelig har

vi stået i en situation, hvor vi har tænkt, hvordan

forældrene kunne gøre noget så uretfærdigt .

Men når vi fastholder, at det er afmagt – ikke ond

vilje – så klarer vi det, siger Connie Iwers .

Hun og hendes mand fastholder også altid

over for børnene, at de er plejeforældre, og at

plejebørnene har deres egne forældre . Det kan

man lige så godt sige ligeud, så de kan vænne sig

til det – for det skal der nok være nogle andre,

der vil minde børnene om .

For det andet skal man som plejeforældre altid

være ærlig, kærlig og oprigtig . Det er i hvert

fald den måde, der virker for plejeforældrene i

Sønderballe Hoved . For hvis ikke de er ærlige,

mærker et plejebarn det lynhurtigt og sparker

plejeforældrene til hjørne .

- Den dag, jeg ikke kan indfri det, så stopper jeg

som plejemor, siger Connie Iwers nøgternt .

Spiller usynlig skak

63-årige Connie Havgård Iwers og 69-årige Knud

Martin Frederik Iwers er enige om tilgangen til

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

For det tredje spiller ægteparret noget, de med

et smil kalder ’usynlig skak’, når de overvejer,

hvordan de skal tackle en given situation – det

være sig med et plejebarn, en rådgiver eller en

forælder . De sætter sig og snakker situationen

igennem strategisk . Hvis de nu ’trækker’ sådan

eller sådan, hvad gør den anden part så? På den

måde finder de nogle veje frem, der holder –

uanset hvor kringlede de kan se ud .

vi kommer en anden vej end den direkte, siger

Connie Iwers .

- Det er derfor, handleplansmålene burde skrives

med blyant, så de kan rettes til løbende, kommer

det stilfærdigt fra ægtemanden .

For det fjerde bruger plejeforældrene rigtigt

mange kræfter på at få et nyt plejebarn godt

integreret i plejefamilien for at sikre sig, at de

ikke overser noget ved indskrivningen – heller

ikke i de faglige mål for opgaven . De bruger også

mange ressourcer på at opbygge en relation til

det nye plejebarn . Ressourcer, der altid viser sig

at være godt givet ud .

Begge plejeforældre er tilfredse med forholdet til

’deres’ kommuner og føler, de bliver anerkendt

som professionelle . Deres input bliver hørt i

kommunerne, og de tropper altid op på de

kommunale kurser, uanset kursets indhold .

- Vi gider ikke brokke os . Hvis der var noget at

brokke sig over, så var vi ikke plejeforældre, siger

de samstemmende .

Skrives med blyant

Samme overvejelser gør plejeforældrene sig

også, når de forholder sig til plejebørnenes

handleplansmål, som de i øvrigt er blevet gjort

bekendt med, fordi de altid får en ordentlig

overlevering fra den anbringende kommune .

Plejeforældrene hænger sig ikke i, hvordan den

lige vej frem mod at indfri et handleplansmål

ser ud . For hvad nu hvis plejebarnet lægger al

sin energi et andet sted? Så hjælper det jo ikke

at blive ved med at tæske rundt i, at handle-

plansmålet er, at den unge lærer at gå på e-Boks .

- Den facon har kommunerne købt, når de køber

en plads hos mig, og jeg lægger ikke skjul på

det . Men vi kommer alligevel altid i mål, selvom

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Læringsmiljøet

i plejefamilier og tilbud

under lup

Socialtilsyn Syd har i 2022 taget forskud på en planlagt ny

indikator til vurdering af, hvordan plejefamilier og tilbud

understøtter børns og unges læring i relation til dagtilbud,

skolegang eller uddannelse.

Anbragte børn og unges skolegang er kommet i

stadigt stigende fokus de senere år . I 2022 har det

udmøntet sig dels i en politisk aftale om at styrke

undervisningen for anbragte og udsatte børn

og dels i, at Socialstyrelsen har arbejdet med at

formulere en ny indikator i tema 1 (Uddannelse

og beskæftigelse) rettet mod at vurdere lærings-

miljøet i plejefamilier og sociale tilbud .

Socialtilsyn Syd har i 2022 brugt dette afsæt til

at gennemføre en stikprøve på en række sociale

tilbud og plejefamilier for at vurdere disses

pædagogiske indsats for at styrke børnenes

og de unges skolegang og læring . Erfaringerne

fra stikprøven vil blive brugt, når Socialtilsyn

Syd i de kommende år – også i kraft af den nye

indikator — vil skærpe og videreudvikle dette

tilsynsmæssige fokus .

At Socialtilsyn Syd med den nye lov om

socialtilsyn fra 1 . februar 2022 har fået ansvaret

for at føre det sociale tilsyn med samtlige af

landets kostskoler, efterskoler og frie fagskoler

med anbragte børn og unge, giver Socialtilsyn

Syd endnu et incitament til en specialisering af

tilsynspraksis ift . denne del af kvalitetsmodellen .

om tilbuddenes indsats for at støtte børnenes

og de unges skolegang og læring . Svarene viste,

at tilbuddene på hver deres måde og ud fra hver

deres målgruppe arbejder bevidst på at skabe

både struktur, døgnrytme og motivation, så

børnene og de unge kommer i skole og får lyst til

at lære .

”Dette indgår som en fast del af den indsatsplan,

som er udarbejdet sammen med den unge .

Det er en del af vores opgave med de unge

at gøre dem klar til at bo selv og herved også

passe deres uddannelse eller skole . Det drøftes

løbende på p-møder og med den unge, hvordan

de støttes bedst i at fastholde deres tilknytning

til skole og uddannelse . ( . . .) Vi arbejder meget

med den unges motivation,” siger et tilbud .

”Det vigtigste er, at der er en fast rytme, fra de

står op, til de er i skolen . Samt at de unge og vi

kender deres dag i skolen,” siger et andet tilbud .

”Der er tæt kontakt med lærere, psykologer og

sagsbehandlere . . . Vi forsøger at bruge læring i

dagligdagsopgaver ( . . .) hvor det kan puttes ind,”

siger et tredje .

At understøtte skolegang og læring kan – viser

de alsidige svar – antage mange former lige fra

at understøtte børnenes og de unges hygiejne

til at afsætte tid hver dag i sommerferien til at

læse med dem . Mange af tilbuddene prioriterer

Sociale tilbud vægter skolegang

I oktober og november 2022 gennemførte

tilsynskonsulenter fra Socialtilsyn Syd i

forbindelse med anmeldte tilsynsbesøg på ni

forskellige børne- ungetilbud et mindre interview

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

›

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

”

Det afhænger af plejebørnenes alder. Med de store

skal vi gøre det realistisk. Hvis de drømmer om at blive

ingeniør, skal vi ikke skyde det ned men se, hvad der

kan lade sig gøre, og tale om, hvordan vejen er derhen.

Plejeforælder

desuden daglig kontakt mellem tilbuddets

pædagoger og skolens lærere samt fokus på

lektielæsning . Tilbuddene oplyser herudover,

at mange af børnene og de unge starter med

minuspoint, fordi de har mange skift i både

døgntilbud og skole samt lange perioder med

skolevægring i bagagen . Og så vurderer et par

af tilbuddene i øvrigt, at skolens indsats efter

deres vurdering ikke altid hjælper . ”Lærerne

mener ikke, at børnene skal presses,” siger et

tilbud, mens et andet tilbud fortæller: ”Vores

oplevelse er, at specialklasselever nogle gange

får for høje karakterer for opgaver, der ikke er

løst godt . Dette hjælper dem ikke, men er en

bjørnetjeneste .”

”Vi øver med dem, at skoletasken er deres

ansvar; så er vi fælles om at hjælpe dem med

det, indtil de er store nok . Nu kan vi se ved de

store, at det har virket ., De laver strukturer for sig

selv, som vi har øvet med dem undervejs,” siger

et tredje sæt plejeforældre .

Også kontakten til skolen og opmærksomhed på

lektielæsning og skolemæssig læring er noget af

det, der fylder i de 12 plejefamilier . ”Vi skrev til

læreren, som ikke var opmærksom på hendes

udfordring . Men det er læreren blevet nu og vil

få vores plejebarn i et ekstra matematikforløb,”

som en plejeforælder siger . ”Familien køber

opgavebøger, til når de er på camping”,

skriver en tilsynskonsulent under besøget i en

plejefamilie .

Mange af de 12 plejeforældre omtaler vigtig-

heden af at tale med plejebørnene om deres

drømme for fremtiden .

Som en plejeforælder siger: ”Det afhænger af

plejebørnenes alder . Med de store skal vi gøre

det realistisk . Hvis de drømmer om at blive

ingeniør, skal vi ikke skyde det ned men se, hvad

der kan lade sig gøre, og tale om, hvordan vejen

er derhen .”

Rutiner i plejefamilien er understøttelse

12 plejefamilier fik i oktober og november 2022

et tilsynsbesøg, hvor tilsynskonsulenten – ud

over det øvrige tilsynsfokus – havde medbragt

en interviewguide om, hvordan plejefamilierne

understøtter plejebørnenes læring . Ingen af de

plejebørn, der var omfattet af spørgeskemaet,

havde problemer med skolefravær . Mange af

plejefamilierne fortalte, hvordan de prioriterer

en hverdag med meget struktur, fokus på

plejebørnenes nattesøvn og på at hjælpe dem til

en god start på dagen .

”Nattesøvn er helt fast . Dette er der arbejdet

meget med,” fortæller en plejemor .

”Vi guider F gennem morgenen, de morgener,

hvor han ikke gider afsted . Vi får ham op, spiser

morgenmad, snakker lidt om dagens program .

Og når så han først er i gang, så vil han gerne

afsted,” hedder det i et andet interview .

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Det

særlige fokus

kan højne

den tilsynsfaglige kvalitet

Socialtilsyn Syd har med den nye lov om socialtilsyn fået til opgave at

føre et specialiseret tilsyn med henholdsvis kostskoler og skibsprojekter.

Den opgave tages meget alvorligt.

I 2022 er der en række sociale tilbud, der har

holdt flyttedag tilsynsmæssigt . Socialtilsyn Syd

har med reformen af lov om socialtilsyn afgivet

tilsynet med de koncernlignende tilbud, der

ligger i Region Syddanmark, og har til gengæld

fået opgaven med at føre tilsyn med alle

opholdssteder, der har skibsprojekter tilknyttet,

og efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler

med kostafdelinger, når skolen har flere end otte

pladser til anbringelse .

2022 er blandt andet gået med at læse sig ind på

det særlige ved kostskoler og skibsprojekter: At

mange af kostskolerne f .eks . både har anbragte

børn og dagbørn, ligesom nogle har efterskoler

og kollegier tilknyttet . Og at skibsprojekter

faktisk er en svær størrelse lovgivningsmæssigt,

og at der herudover er en masse krav fra

Søfartsstyrelsen at forholde sig til . Med til opga-

ven hører det derfor at være meget præcis med,

hvad socialtilsynets opgave omfatter – og hvad

›

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

den ikke omfatter . De første tilsynsbesøg er også

overstået, og med de erfaringer i baghånden

giver den nye systematik allerede god mening .

For eksempel førte Socialtilsyn Syd tidligere kun

tilsyn med en enkelt kostskole – mod seks i dag .

- De unge, der anbringes på kostskoler, tilhører

en højt specialiseret målgruppe, fordi de kan

stille op til lidt mere skole end mange andre

anbragte . Kostskolerne har derfor et særligt

fokus på læringsmiljøet . Som anbringelsestilbud

er de en meget lille del af viften af tilbud, og de

ville let drukne i andre anbringelsestyper . Derfor

er det godt, kostskolerne nu kommer under

samme tilsyn . Det hører vi også kostskolerne selv

give udtryk for, siger tilsynskonsulent Dorthe

Vinggaard Jespersen .

Som uddannet folkeskolelærer med erfaring

med specialundervisning har Dorthe Vinggaard

Jespersen særlige forudsætninger for at løfte

den nye tilsynsopgave . Det samme har tilsyns-

konsulent – og tidligere leder af stor specialskole

– Kent Bagge Mikkelsen, der har ansvaret for at

få den nye tilsynsopgave ift . skibsprojekter på

skinner .

- Det giver en mere systematiseret måde at

tænke tilsynsfaglighed på, når man får ansvaret

for alle tilbud af den samme type, siger han .

Socialtilsyn Syd fik i 2021 – altså før lovens ikraft-

træden – tilsynet med et enkelt skibsprojekt og

fik med lovens vedtagelse et mere . Så

alle

skibs-

projekter er en overkommelig størrelse – der er

nemlig kun de to . Til gengæld er der en del at

læse op på, når man overtager det tilsynsfaglige

ansvar for flydende tilbud, der tilbringer mange

måneder til havs – det ene tilbud ovenikøbet i

Middelhavet .

For Kent Bagge Mikkelsen har der især været to

elementer, der adskiller sig, når der føres tilsyn

med et skibsprojekt .

Det ene er, at selvom man som tilsynskonsulent

selvfølgelig skal følge kvalitetsmodellen, så

giver modellen kun mening, hvis man tænker

skibsprojektets særegenhed ind . F .eks . at en

kahyt på tre gange to meter ikke ligner et hjem .

Ligesom der er nogle andre betingelser for ens

privatliv, hvis der kun er en glasfibervæg mellem

to kahytter . Og hvad betyder det for fællesskabet

og for muligheden for at trække sig tilbage, at

der på et skib i høj søgang er opgaver, der bare

SKAL løses?

Det andet er, hvordan man fører uanmeldte

tilsynsbesøg på sejlskibe, der tilbringer meget

tid på havet . Her har Kent Bagge Mikkelsen

både tænkt nyt og meget praktisk og fået et

tracking-værktøj,

så han altid vil kunne se, hvor

skibene er, og hvilke ruter de har planlagt .

- Det skal i fremtiden være en del af automatik-

ken, at jeg får adgang til at kunne

tracke

skibs-

projekterne . Ud fra det vil vi som organisation

kunne planlægge, hvor et uanmeldt tilsynsbesøg

mest hensigtsmæssigt kan udføres . For i fremti-

den er det ikke kun skibsprojekternes landbaser

men også deres skibe til søs, der skal have

uanmeldt besøg, siger Kent Bagge Mikkelsen .

Fået trackingudstyr

Udveksler erfaringer

Da Dorthe Vinggaard Jespersen overtog tilsynet

med de seks kostskoler, besluttede hun, at

hendes første besøg hos dem alle skulle være

uanmeldt, så hun kunne få et ’råt’ øjebliksbillede

af dagligdagen, bygningerne og eleverne . Hun

brugte samtidig ressourcer i starten på at fortæl-

le tilbuddene om Socialtilsyn Syds måde både at

føre tilsyn og at afrapportere på .

- I overleveringsfasen har det også været

værdifuldt at mødes med det socialtilsyn, der

tidligere har haft flest kostskoler i sin portefølje

og udveksle erfaringer med dem om opgaven,

siger Dorthe Vinggaard Jespersen og tilføjer:

- Jeg synes, det giver god mening tilsynsfagligt

at samle opgaven . Man bliver klogere af at

have tilsyn med flere tilbud af samme slags, og

det særlige fokus kan højne den tilsynsfaglige

kvalitet .

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

”

Jeg synes, det giver god mening

tilsynsfagligt at samle opgaven. Man bliver

klogere af at have tilsyn med flere tilbud

af samme slags, og det særlige fokus kan

højne den tilsynsfaglige kvalitet.

Tilsynskonsulent, Dorthe Vinggaard Jespersen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Faglige klynger

på tilbuds-

området giver mening

I 2022 blev tilsynskonsulenterne opdelt i tre klynger: Tilbud for

voksne under psykiatrien m.m., tilbud for voksne med funktions- eller

udviklingshæmning og tilbud på børne- ungeområdet. Opdelingen er

sket med fokus på målgrupper og metoder.

Kodeordet for den nye organisering af tilbuds-

området i Socialtilsyn Syd er øget specialisering .

Ikke fordi tilsynskonsulenterne skal konkurrere

med videnscentre eller højere læreanstalter

om forståelsen af de enkelte målgrupper,

men så Socialtilsyn Syd kan opbygge videns-

miljøer omkring forskellige faglige domæner

og målgrupper og på den måde understøtte

tilsynskonsulenterne bedre i forhold til den

vifte af metoder, der knytter sig til arbejdet med

disse borgere . Den øgede specialisering og den

deraf følgende videreuddannelse vil betyde,

at tilsynskonsulenterne vil kunne finpudse de

tilsynsfaglige redskaber, der knytter sig til de

enkelte målgrupper . Det kan dreje sig om alt

fra måden at kommunikere med borgerne på til

dialogen om kvalitetsudvikling, hvor det f .eks .

bliver mere oplagt at formidle ideer fra et tilbud

til et andet .

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

”

Nu var tiden kommet til

at videreudvikle vores

risikobaserede tilgang,

så tilsynskonsulenterne

kan koncentrere sig

om tilbud, der fagligt

hænger bedre sammen,

og så de både kan udvikle

deres specialefaglighed

og videreuddanne sig

inden for klyngen.

Afdelingsleder i Socialtilsyn Syd

Allan Vestergaard Johansen

Flere samtidige tendenser har ført til, at

Socialtilsyn Syd i 2022 nu organiserer sig efter

vidensmiljøer eller domænefaglighed . F .eks .

det politiske udspil

Et liv med ligeværdige

muligheder – en styrket specialisering for børn,

unge og voksne med handicap eller sociale

problemstillinger.

Men der er også fundet god

inspiration i Socialstyrelsens Faglig vejledning

om det

risikobaserede socialtilsyn,

hvor kravet til

tilsynskonsulenternes faglige kompetencer og

deres evne til at udfordre tilbuddene på eksem-

pelvis deres pædagogiske tilgang fremhæves .

- Vores ”basistilsynsfaglighed” var i orden . Nu er

tiden kommet til at videreudvikle vores risiko-

baserede tilgang, så tilsynskonsulenterne kan

koncentrere sig om tilbud, der fagligt hænger

bedre sammen, og så de både kan udvikle deres

specialefaglighed og videreuddanne sig inden

for klyngen . Hermed får de en højere grad af

viden om, hvad de skal have øje på i deres tilsyn,

siger afdelingsleder på tilbudsområdet, Allan

Vestergaard Johansen .

De tre faglige klynger er henholdsvis klyngen

for børn og unge, klyngen for voksne under

psykiatrien, herunder kvindekrisecentre, herberg

og misbrugscentre, og klyngen for voksne med

funktionshæmning/udviklingshæmning og alle

øvrige tilbud for voksne .

Og så er tilsynsfagligheden jo en dynamisk

størrelse . Socialtilsyn Syd understreger, at social-

tilsynet altid vil kunne støde på ting ’derude’,

der går på tværs af den nye specialisering og

skal håndteres på tværs af denne . Samtidig har

socialtilsynet varslet et rotationsprincip, hvor de

enkelte tilsynskonsulenter på lang sigt kan skifte

klynge, så en eventuel ”hjemmebaneblindhed”

undgås .

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Dialogmøder med

plejefamilier

blev en

succes

Plejefamilierne er glade for, at bolden er givet op til en ny tradition,

hvor Socialtilsyn Syd og plejefamilierne mødes til gensidig

informationsudveksling om aktuelle emner.

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn Syd inviterede hen over efteråret

2022 alle generelt godkendte plejefamilier i

regionen til dialogmøde med socialtilsynet . Fire

ens møder fire forskellige steder i regionen, så

ingen havde for langt at køre . Godt 100 plejefæd-

re og -mødre satte en formiddag af til at møde

frem, og at dømme efter tilkendegivelserne fra

plejefamilierne var der stor tilfredshed med, at

de – endelig – fik mulighed for at få en dialog

med socialtilsynet . Samme tone blev slået an fra

Socialtilsyn Syd, da leder for familieplejeafdelin-

gen Niels Vingum Haugaard i sin velkomst sagde,

at ”I får mulighed for at være nysgerrige på vores

perspektiver, og vi er meget interesserede i at

høre, hvad der rører sig hos jer .”

Allerede i Socialtilsyn Syds status over

tilsynsarbejdet anno 2022 var der stof til dialog .

F .eks . da koordinator Lars Dahlmann fortalte om

intentionerne bag den øgede brug af uanmeldte

tilsynsbesøg . Og tilføjede, at uanmeldte tilsyns-

besøg eller hyppige tilsynsbesøg i den samme

plejefamilie ikke behøver være udtryk for noget

dramatisk – men måske alene skyldes et nyt

plejebarn eller en flytning, som socialtilsynet

godt lige vil følge til dørs .

Mange plejefamilier var meget forstående over

for, at socialtilsynet også kommer uanmeldt .

Flere sagde endda, at det var betryggende, fordi

et uanmeldt besøg giver et mere ’rent’ billede af

hjemmet og plejefamilien . Andre gav udtryk for,

at et tilsynsbesøg ’i utide’ satte gang i en masse

spekulationer og også kunne bryde plejefamili-

ens rutiner totalt .

Koordinator Lars Dahlmann mindede deltagerne

om, at socialtilsynet forventer, at plejefamilien

siger fra over for et uanmeldt tilsynsbesøg, hvis

besøget af den ene eller anden grund falder

meget uheldigt . Hvilket fik endnu en plejeforæl-

der til at udtrykke ros over en tilsynskonsulent

for at være meget lydhør over for et bestemt

plejebarns skrøbelighed om morgenen .

Med andre ord et emne, der kalder på dialog –

præcis som det var hensigten .

Socialtilsyn Syd havde to dagsordensatte emner

herefter . Nemlig en kort orientering om reglerne

for plejefamiliers brug af magt, og en gennem-

gang af Socialtilsyn Syds praksis ved bekymring

om kvaliteten i en plejefamilie, herunder brugen

af sanktioner .

Forståeligt dilemma

Chefjurist i Socialtilsyn Syd Sissel Schmidt,

oplyste om reglerne for brug af magt i

familieplejeanbringelser .

Almene og forstærkede plejefamilier har ikke

mulighed for at benytte det, der i voksenansvars-

loven kaldes magtanvendelser . Indgreb, hvor de

anvender magt, fordeler sig derfor i to bunker:

I den ene kommer de indgreb, som Socialtilsyn

Syd vurderer, er udtryk for omsorg eller pædago-

gik, hvad enten denne omsorg eller pædagogik

er hensigtsmæssig eller ej . I den anden bunke

kommer de indgreb eller handlinger, der ligger

på den forkerte side af straffeloven .

Specialiserede plejefamilier har i visse tilfælde

hjemmel i voksenansvarsloven til henholdsvis

fysisk guidning (§ 6) eller afværgehjælp (§ 8)

og skal indberette disse magtanvendelser .

Herudover gælder de samme regler som i de

almene og de forstærkede plejefamilier .

Både drøftelserne undervejs og de efterfølgende

evalueringer af dialogmødet viste, at emnet

optager plejefamilierne . Eller rettere: At der er

stor usikkerhed blandt de almene og forstærkede

plejefamilier om, hvor grænsen mellem den

(lovlige) omsorg og de (ulovlige) handlinger

går . Sissel Schmidt understregede, at også

Socialtilsyn Syd har skullet finde sine tilsynsfag-

lige ben i spændet mellem omsorg og magt – og

at der nok stadig er behov for at kommunikere

reglerne klarere ud .

- Tag et lille barn, der ikke vil have flyverdragt

på, eller den 16-årige, der er på vej ud ad døren

med bilnøglerne i hånden . Vi som socialtilsyn

er optaget af, om I forsøger at løse situationen

med omsorg men i sidste ende kan blive nødt

til at holde barnet eller den unge for at være

ansvarlige plejeforældre . Eller om I er unødigt

hårde og alt for hurtigt skrider til at bruge ind-

greb, der er pædagogisk uhensigtsmæssige eller

ligefrem ulovlige . Vi forstår det dilemma, I kan

stå i, og vi lover, at vi tilgår sådanne situationer

undersøgende, sagde Sissel Schmidt .

Hun understreger Socialtilsyn Syds bekymring

for, at man som plejefamilie undlader at sætte

magt bag ord i situationer, der er ved at løbe

alvorligt af sporet . Manglende indgriben kan i

sådanne tilfælde tolkes som omsorgssvigt af

Socialtilsyn Syd .

›

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Vi har undersøgelsespligt

På dialogmøderne satte Socialtilsyn Syd

brugen af sanktioner i relief. Koordinator på

plejefamilieområdet Karina Andersen, fortalte,

hvordan Socialtilsyn Syd er det socialtilsyn i

landet, der bruger lov om socialtilsyns mulighed

for sanktioner mod plejefamilier mest aktivt. 27

gange blev det til i 2021, svarende til i 1,8 procent

af alle Socialtilsyn Syds plejefamilier. Samtidig

understregede hun, at antallet af sanktioner

ikke vurderes som højt, og at en afgørelse – til

forskel fra en ”løsrevet” kritisk bemærkning

fra en tilsynskonsulent – øger plejefamiliens

retssikkerhed, fordi afgørelsen kan påklages.

Langt fra alle bekymringer ender med en

sanktion. For at betrygge plejefamilierne i, at

der er systematik i processen fra en bekymring

til en eventuel sanktion, redegjorde Karina

Andersen for Socialtilsyn Syds proces, efter at

socialtilsynet får en bekymring. Problematikken

afdækkes gennem tilsynsbesøg, interviews med

relevante personer og eventuelt observationer

i plejefamilien. Og nok så vigtigt: Plejefamiliens

eget perspektiv på de nye oplysninger, der

ligger til grund for bekymringen, vil altid blive

inddraget.

Processen kan ende med, at socialtilsynet vurde-

rer, at kvaliteten er fornøden – men at der even-

tuelt skal være intensiveret tilsyn i en periode.

Eller at kvaliteten ikke er fornøden, hvorefter en

ny proces indledes med høring, agterskrivelse,

afgørelse med klagevejledning – og eventuelt en

behandling i Ankestyrelsen. Under alle faser kan

processen stoppe, hvis socialtilsynet vurderer, at

der ikke længere er grundlag for vurderingen af

den manglende kvalitet.

”Vurderer I de anmeldelser, der ligger til grund

for jeres bekymring? F.eks. hvis den kommer fra

en far, der beskylder os for noget, der ikke er

hold i,” lød spørgsmålet fra en plejeforælder.

Til det var svaret, at socialtilsynet som myndig-

hed har pligt til at undersøge, når der kommer

en indberetning. Men at Socialtilsyn Syd altid er

opmærksom på kilderne til de nye informationer.

Flere plejefamilier gav udtryk for, at de var

trygge ved Socialtilsyn Syds ageren – herunder

en plejefamilie, der selv havde prøvet at være

’under bekymring’. ”I gør det eneste rigtige.

Triangulering. I gjorde det godt i vores sag,” lød

det.

Helt overordnet var plejefamilierne i evalue-

ringen af dialogmødet ret entydig. Indholdet

på dialogmødet var lige i øjet, og man vil gerne

have mere af det samme i fremtiden. Som en

plejeforælder skrev: ”Længere tid for en gensidig

dialog. Vi er sultne efter kontakt”.

Dialogmøder i 2023 for plejefamilier

I 2023 er der planlagt fire dialogmøder, alle i juni måned.

1. juni i Ringe

2. juni i Aabenraa

12. juni i Middelfart

16. juni i Vejen

Alle dialogmøder starter kl. 9 (med mulighed for morgenmad kl.

8.30). Det formelle program slutter kl. 13, og herefter er der – frem

til 14 – mulighed for at netværke.

Invitationer til dialogmøderne med information om temaer på

mødet sendes ud senere, men reserver allerede nu en af dagene.

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Når Socialtilsyn Syd har en

bekymring

om kvaliteten

Socialtilsyn Syd har i 2022 udarbejdet en

fast praksis for den skriftlige orientering, en

plejefamilie får, når socialtilsynet går i gang med

en undersøgelse af plejefamiliens kvalitet på

baggrund af en bekymring .

Plejefamilien får en orientering om, at undersø-

gelsen går i gang, og hvilke oplysninger bekym-

ringen bygger på – f .eks . tilsyn, underretning

eller udtalelser .

Herudover oplyses plejefamilien om, hvor mange

måneder undersøgelsen forventeligt vil strække

sig over, og hvor mange tilsynsbesøg den for-

mentlig vil omfatte . Ligesom der står, hvad

tilsynene kan omfatte ud over interview med

plejefamilien selv – f .eks . observation af samspil

med plejebørnene og indhentelse af oplysninger

fra relevante parter .

Endelig gøres opmærksom på, at Socialtilsyn

Syd – når undersøgelsen er færdig – vil foretage

en vurdering af plejefamiliens kvalitet i forhold til

dens godkendelse .

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Er I bange for

socialtilsynet eller for

jeres

egen skygge?

Socialtilsyn Syds årsmøde 2022 for sociale tilbud bød på en dialog om

(manglende) brug af magtanvendelser, brugen af vikarer, Socialtilsyn

Syds rolle i kvalitetsudvikling på tilbuddene og ordet ’problematisk’.

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Over for en sal summende fyldt med repræ-

sentanter for omkring 100 sociale tilbud bød

tilsynschef i Socialtilsyn Syd Peter Bjerregaard

Andersen, velkommen til en dag med dialog og

refleksion – noget, der i årsmøderegi har været

underskud på siden 2019 .

Herefter gennemgik tilsynschefen et par af de

emner, de seneste års corona-aflyste årsmøder

ikke har kunnet gennemgå, men som har været

beskrevet i årsrapporterne for 2019 og 2020 .

F .eks . den forståelse af begrebet ’magtan-

vendelse’, som Socialtilsyn Syd efterhånden

står tilsynsfagligt stabilt på og gerne vil være

tydelig og åben omkring: At reglerne om

magtanvendelse sætter en ramme for, hvad der

overhovedet skal registreres og indberettes som

magtanvendelse, at overdreven brug af magt

kan være omsorgssvigt, men at manglende eller

tøvende brug af magt også kan være det . ”Vi har

eksempler på tilbud, hvor vi tænker: hvorfor bru-

ger I ikke magtanvendelse kvalificeret? Er I bange

for socialtilsynet eller for jeres egen skygge? Brug

magtanvendelser, men brug dem forstandigt,”

sagde tilsynschefen .

Peter Bjerregaard Andersen gik videre til den

tilsynsfaglige vurdering af tilbuddenes måde at

håndtere folketingsvalget 2019 på i relation til de

borgerrettigheder, svært udfordrede borgere på

sociale tilbud skal støttes i at udleve . ”Langt de

fleste af jer håndterede det samvittighedsfuldt,”

sagde tilsynschefen .

Også kvalitetsmodellen og afrapporteringen,

der blev behandlet grundigt i årsrapporten for

2020, fik ord med på vejen . Herunder at et tilbud

altid kan bede om sin kvalitetsmodelbeskrivelse

– men altså ikke automatisk får den . ”Hvis vi

påbyder jer noget, skal vi nok lade jer det vide,”

lød det fra tilsynschefen . Også ordene ’positiv’

og ’problematisk’ blev kommenteret . ”Jeg ved, at

nogle af jer har stødt jer på ordet ’problematisk’ .

Men vi bruger det, fordi vi gerne vil være så

tydelige som muligt over for jer,” sagde han .

Den efterfølgende dialog med tilbuddene i salen

viste, at ikke alle var uforbeholdent vilde med

Socialtilsyn Syds måde at afrapportere på . Som

en sagde: ”Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke

er ved at dø over ordet ’problematisk . Hvorfor

holder I stædigt fast i det?” Og et andet udsagn:

”Når I nu alligevel producerer en hele rapport,

hvorfor så ikke sende den ud? Det er jo ikke

›

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

sådan, at I sender papiret anbefalet . Jeg har

f .eks . opdaget ændringer i rapporten, som jeg

ikke var opmærksom på via besøgsnotatet” .

Tilsynschefen kvitterede ved at sige, at bemærk-

ningerne gav stof til eftertanke . Eftertanke i

forhold til bl .a . den indsats, som Socialstyrelsen

det kommende års tid sætter i gang, om

hvordan socialtilsynene afrapporterer mest

hensigtsmæssigt fra tilsynsarbejdet . Derefter

kom han med et beroligende budskab om noget

andet, nemlig de planlagte tillægstakster . ”Ro

på . Tillægstaksterne er uvedkommende for de

fleste tilbud, hvor arbejdets omfang kan rummes

indenfor grundtaksten . Men på f .eks . tilbud med

mange afdelinger er det kun rimeligt, at disse

betaler en tillægstakst for det merarbejde, som

reelt udføres .”

det forfængelighed eller faglig ærekærhed at

beskæftige sig med risikoen for om 50 år at blive

genstand for en undskyldning?

Denne ’faglige forfængelighed’ kombineret med

et ønske om allerede nu at sætte lys på, hvad

vi kan ændre frem for blot at vente på at blive

udskammet i fremtiden, var udgangspunktet for

punktet ’Blinde pletter’, der ud over ovenstående

spørgsmål fra Peter Bjerregaard Andersen også

bød på tanker fra historiker og leder af Danmarks

Forsorgsmuseum Sarah Smed og tilbudsleder i

Sønderborg Kommune Steen Boris Hansen .

For Sarah Smed var det vigtigt at understrege,

at den praksis i datiden, der handlede om

vanrøgt, svigt og overgreb, og som har ført til

undskyldninger i nutiden, heller ikke var lovlig på

det givne tidspunkt . Og så kom hun med denne

pointe: At man kan blive suget ind i en kultur og

blive en del af de blinde pletter, selvom man ikke

ønsker det .

Steen Boris Hansen kom i sit oplæg ind på de

40 .000 børn, der har behov for psykiatrien, men

som langt fra alle får det bedre, fordi psykiatrien

ikke magter dem alle . ”Jeg tror, vi bliver bedømt

hårdt om 50 år,” sagde han . Han pegede også

Blinde pletter

Hvordan kan ansatte i den sociale sektor med –

formodentlig – gode intentioner, alligevel 40–50

år efter være ude for, at deres arbejde giver

anledning til en statsministeriel undskyldning?

Kan pilen om nogle årtier pege på Socialtilsyn

Syd eller ansatte på nutidens sociale tilbud, og

vil en statsminister om 50 år stå og undskylde

det, disse mennesker gjorde i 2020’erne? Er

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

”

Nogle gange tror jeg, vi glemmer, hvor

langt vi er kommet. Vi har fået lavet en

kvalitetsmodel. De fleste af os er glade

for tilsynsbesøg, og der ER dialog. Derfor

gælder det også om at italesætte det gode.

Direktør i Landsforeningen for sociale tilbud, Mads Roke Clausen

på, at der er pædagoger, der hellere lader noget

gå galt for en borger end bruger den magt, der

ligger i pædagogrollen . Samtidig sagde han: ”Så

vi skal alle sige tak til psykolog Dorthe Birkelund

for hendes fokus på forråelse .”

Oplæggene blev afløst af gruppedrøftelser, hvis

nedskrevne hovedpointer blev ’kastet op’ på

den store tavle og fik kommentarer fra oplægs-

holderne . Som f .eks . Sarah Smed: ”Vi skal blive

ved med at have et rum, der kan skabe nogle

passende forstyrrelser – ellers ender man med at

blive forkvaklet” . Eller Steen Boris Hansen: ”Jeg

startede som vikar på Sølund i 1986 . Der skylder

jeg nok nogle undskyldninger .”

Syds tilsynspraksis meget, fordi Socialtilsyn Syd

hele tiden har haft fokus på tilbuddenes brug

af vikarer . ”Vi er ikke optaget af de ansættelses-

retlige forhold, men vi skal sikre os, at tingene

fungerer i virkeligheden gennem kompetente og

stabile medarbejdere . Derfor er vi nysgerrige, og

I kan forvente, at vi stiller mange flere spørgsmål

omkring jeres praksis . Hvilke møder er vikarerne

med til, er de med i overlap, er de en løsning eller

en nødløsning,” sagde han .

Distriktsleder Kasper Sauer fra Altid Vikar gav

et indblik i, hvordan et vikarbureau ser på den

gældende markedssituation . ”I den perfekte ver-

den er der ikke brug for os . Men det er ikke det,

vi hører . Vi hører: ’rekrutteringskrise, problemer

med personaleudskiftning og problemer med at

få vagtplanen til at hænge sammen’,” sagde han

og fortalte, at Altid Vikar har cirka 1000 ansatte i

den pædagogiske, psykiatriske og sundhedsfag-

lige verden .

Kasper Sauer var ikke blind for, at der er forbe-

hold over for vikarbureauer . For hvordan kan

de rekruttere, når tilbuddene ikke kan? Kasper

Sauer gav selv en del af svaret: Et vikarbureau

tilbyder fleksibilitet, og fleksibilitet avler

Vikarfokus

Udgangspunktet for at tale om vikarer var nye

og opdaterede indikatorer (9 .d, 10 .a og 10 .b)

i Socialstyrelsens kvalitetsmodel, der trådte i

kraft 1 . februar 2022 . De sætter fokus på brugen

af ikke-fastsatte medarbejdere, deres andel af

medarbejderskaren og deres kompetencer .

Afdelingsleder i Socialtilsyn Syd Allan

Vestergaard Johansen sagde tydeligt, at de nye

indikatorer som sådan ikke ændrer Socialtilsyn

›

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

arbejdsglæde . Og så gav han bolden op til dialog

med de mange tilbud i salen med en bemærk-

ning om, at ”lige nu er vikarer et nødvendigt

supplement for de fleste af jer .”

Salen kvitterede blandet på, at nogen kan lave

forretning på, at andre har svært ved at få vagt-

planerne til at hænge sammen . En syrlig kom-

mentar gik på, at man som områdeleder da godt

kunne tænke sig at have samme millionoverskud

som Altid Vikar . En anden advarede om, at man-

ge vikarer dobbeltjobber, og at selvom ansvaret

ligger hos tilbudslederen, er det svært at vide,

om en vikar kommer lige fra et andet job . Men

der var også en positiv kommentar: ”Når vi bru-

ger et bureau, bruger vi mindre tid . Timeprisen

er måske større, men tiden kan vi spare,” lød det .

En tilbudsleder spurgte socialtilsynet, om der er

en grænse for, hvor meget ansvar man kan give

en vikar . ”Vi er ikke stødt på den grænse endnu,

men vi vil altid være nysgerrige,” lød svaret fra

Allan Vestergaard Johansen .

han til Grundtvigs ord om, at ”der godt kan være

lige værd på borg og i hytte” . Hans forhåbning

er, at hvis tilsynskonsulenterne optræder åbent,

tydeligt og lige værdigt, så opstår der en tillid,

som kan lægge grunden for en kvalitetsudviklen-

de dialog .

Direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud

(LOS), Mads Roke Clausen, sagde i sit oplæg, at

uden de sociale tilsyn ville man se et pres på pris

og kvalitet . Han så årsmødet som starten på en

langvarig dialog om en fælles forståelse af, hvad

kvalitet er, og hvordan tilbuddene kan levere

den . For en organisation som LOS indbefatter

en dialog om kvalitet en samtale om forskelle

socialtilsynene imellem om, hvad der er god

kvalitet, var hans budskab .

Formand for Foreningen af døgn- og dagtilbud

for udsatte børn og unge (FADD), Charlotte Møller

Pedersen, der også er forstander for Dannevirke,

fortalte om en FADD-undersøgelse fra 2021 . 53

af 110 institutioner svarede her blandt andet på,

hvad der for dem gav kvalitet, når socialtilsynet

var på besøg . Særligt to svar var relevante

for årsmødets fokus på dialog . Nemlig 1) at

tilsynskonsulenten har indblik i, erfaring med

og mestrer en åben, nysgerrig og spørgende

samtaleteknik, og 2) at tilsynskonsulenten ser og

italesætter udviklingspotentialer .

Tilsynskonsulent i Socialtilsyn Syd Kirsten

Færing sagde i sit oplæg, at dialogen om

kvalitetsudvikling giver en anden type kontakt,

end når en tilsynskonsulent kun har ’kontrol- og

myndighedskasketten’ på . Dialogen om

kvalitetsudvikling er mere undersøgende og

afdækkende . Men, sagde hun, for hende er der

magt hos begge parter – for tilbuddet har mag-

ten til at kvalitetsudvikle . Så for Kirsten Færing

er tilbud og tilsynskonsulenter ligeværdige i

dialogen . ”Ikke ligestillede, det sidste afhænger

af vores positioner . Og jo mere bekymring, der er

omkring kvaliteten, jo sværere bliver dialogen,

for der er noget på spil for begge parter . Men det

betyder bare, at vi skal være bedre til dialogen,”

sagde hun og tilføjede, at ”dialog er besværlig og

spændende på samme tid .”

Efter en dialog i grupper kom der en række kom-

mentarer fra salen . Igen var de blandede . ”Vi kan

mærke, at tilsynet det sidste år er blevet mere

dialogbaseret . Men jeres skriftlige materiale er

ikke,” sagde én . En anden: ”Før i tiden havde vi to

konsulenter ude, den ene så vi på, og den anden

Kvalitetsudvikling – værdien af dialog

”I skal ikke se en pistolmunding, når vi kommer

ind ad døren . For det er en anelse svært at sige

noget fornuftigt, når man har en pistol rettet

mod sig .”

Så firkantet rammede tilsynschef Peter

Bjerregaard Andersen årsmødets sidste punkt

ind – nemlig dilemmaet mellem, at socialtilsynet

på den ene side er kontrolmyndighed og på den

anden skal støtte kvalitetsudviklingen på tilbud-

dene gennem dialog . Socialtilsyn Syd har i alle

årene forsøgt at adressere dette dilemma ved at

opbygge en kultur blandt tilsynskonsulenterne,

så man ”spørger først og skyder senere” – altså at

man er åben og nysgerrig og først tager den røde

pen frem, hvis der er grund til det . Sagt på for-

valtningssprog handler det om proportionalitet

og muligheden for en ordentlig høring .

Allerede her kom den første kommentar: ”Du

spurgte tidligere, om vi var bange for vores egen

skygge . Men vi bliver aldrig nogensinde ligestillet

med socialtilsynet . Når først I har skrevet noget

et sted, så når det langt ud .”

Her bemærkede tilsynschefen først, at tilbud-

dene forhåbentlig oplever tilsynsførende, som

rent faktisk spørger nysgerrigt og åbent, før de

haler deres skydevåben frem, og han opfordrede

tilbudslederne til at være åbne og tydelige, hvis

det ikke er den tilgang, de oplever . Derefter tyede

· Kvalitet

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Årsmøde 2022 i streger

Man kan referere et årsmøde i ord . Det gør Socialtilsyn

Syd hvert år i årsrapporten . Men man kan også vælge at få

årsmødet illustreret i streg og tegninger . Derfor inviterede

Socialtilsyn Syd tegner Michael Eriksen til at overvære

årsmøde 2022 og tegne, hvad han så og hørte . Mange

årsmødedeltagerne fulgte med, efterhånden som illustra-

tionen tog form – andre kan se resultatet på disse sider .

skrev . Nu sidder personen foran computeren, og

det er interview, ikke dialog .” En tredje: ”Vores

erfaring fra tilsynsbesøg er, at I også godt selv

ved, at det er et udviklingspunkt .” En fjerde: ”Jeg

vil gerne anerkende jer for den svære opgave

at have magten og at signalere dialog .” Og en

femte: ”Lad dog være med at komme uanmeldt

i en juleferie . Der er det svært for os at komme

med alt det, vi gerne vil vise jer .”

Fra Socialtilsyn Syd kom der et par reaktioner .

Tilsynskonsulent Kirsten Færing fortalte, at der

i hendes optik er stor forskel på de skriftlige

afrapporteringer og møderne ude på tilbuddene

ift . dialogforpligtelsen . ”Men jeg lytter,” tilføjede

hun . Ift . uanmeldte besøg i juleferien sagde

tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen, at det

ville Socialtilsyn Syd blive ved med – det er en

del af tilsynsforpligtelsen . ”Men det er ikke dér,

vi laver dialog om kvalitetsudvikling . Det gør vi

på et anmeldt besøg . Her skal vi måske ramme-

sætte dialogen omkring kvalitetsudviklingen

tydeligere .”

Direktør i LOS Mads Roke Clausen kom ikke med

det sidste ord på årsmødet . Men alligevel kan

hans ord fint afrunde et årsmøde, hvor der var

lagt op til dialog mellem socialtilsyn og sociale

tilbud:

”Nogle gange tror jeg, vi glemmer, hvor langt vi

er kommet . Vi har fået lavet en kvalitetsmodel .

De fleste af os er glade for tilsynsbesøg, og der ER

dialog . Derfor gælder det også om at italesætte

det gode . Vi skal retfærdiggøre modellen, for

ellers kan vi risikere en model, der er billigere .”

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Flytning

Socialtilsyn Syd er

flyttet til

Broby

Den 1 . september flyttede Socialtilsyn Syd ind i

det, der oprindeligt var Broby Kommunes rådhus

på Østerågade i Broby . Flytningen var en del af

en ’lokale-kabale’ i Fåborg Midtfyn Kommune .

Siden kommunalreformen i 2007 havde kommu-

nens familieafdeling holdt til i det gamle rådhus,

men den skulle flytte sammen med resten af

socialforvaltningen i Gislev . Det efterlod et tomt

rådhus – som Socialtilsyn Syd nu har lokaler i .

Flytningen var – som de fleste flytninger – ube-

lejlig . Men når det så er sagt, er der fordele ved

de nye lokaler . En af dem er fine mødefaciliteter,

herunder for tilbud og plejefamilier, der kommer

på besøg i Socialtilsyn Syd . En anden er, at alle

medarbejdere nu ”bor” på samme etage og

tættere, hvilket især knytter tilsynskonsulenter

og stabsfunktioner tættere sammen .

Flytningen giver dog anledning til et hjertesuk .

I Ringe var der rigtig mange hvide flader og

vægge, der på et tidspunkt gav Socialtilsyn Syd

en god ide: Hvad med at købe nogle af de mange

billeder, der bliver produceret på værkstederne

rundt omkring på de sociale tilbud? Og hvad

med at få plejebørn til at tegne tegninger til

socialtilsynet? Og så hænge dem op i forbindelse

med afholdelse af en fernisering?

Ideen blev realiseret, og i dag er Socialtilsyn

Syd i besiddelse af en række skønne billeder og

tegninger – men har kun plads til få af dem på

væggene . Så ferniseringen er lagt i mølposen

– desværre .

· Flytning

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn Syd i tal

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn Syd

– fortalt med tal

Tilbudsporteføljen

Figur 1: Antal

plejefamilier og tilbud

og tilbud i 2022.

2000

1500

1456

1000

Plejefamilier

Tilbud

500

338

Figur 1

viser porteføljen af plejefamilier og tilbud i Socialtilsyn Syd ved udgangen af 2022 .

Nygodkendelser

Figur 2: Antal

nye godkendelser

fordelt på plejefamilier og tilbud i 2022.

100

Plejefamilier

Tilbud

Figur 2

viser, hvor mange plejefamilier og tilbud Socialtilsyn Syd nygodkendte i 2022 .

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tilsynsaktiviteter

Figur 3: Antal

gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilier i 2022.

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

997

Anmeldte

tilsynsbesøg

Uanmeldte

tilsynsbesøg

1551

Figur 3

viser, hvor mange anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilier,

Socialtilsyn Syd udførte i 2022 .

Figur 4: Antal

anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg hos tilbud i 2022.

1000

800

775

600

793

Anmeldte

tilsynsbesøg

400

Uanmeldte

tilsynsbesøg

200

Figur 4

viser, hvor mange anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos tilbud, Socialtilsyn Syd

udførte i 2022 .

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Sanktioner

Påbud

Figur 5: Antal

udstedte påbud

fordelt på plejefamilier og tilbud i 2022.

Plejefamilier

Tilbud

Figur 5

viser antallet af udstedte påbud for plejefamilier og tilbud i 2022 .

Tabel 1:

Baggrunden for iværksatte påbud

i relation til kvalitetsmodellens temaer i 2022.

Type

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/

Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

Total

2022

Tabel 1

viser fordelingen af iværksatte påbud i 2022 i plejefamilier og tilbud i relation til kvalitetsmo-

dellens temaer . Ingen påbud begrundes i temaerne Uddannelse og beskæftigelse, Fysiske rammer og

Selvstændighed og relationer .

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Skærpede tilsyn

Figur 6: Antal

iværksatte skærpede tilsyn

fordelt på plejefamilier og tilbud i 2022.

Plejefamilier

Tilbud

Figur 6

viser udviklingen i antal iværksatte skærpede tilsyn for plejefamilier og sociale tilbud i 2022 .

Tabel 2:

Baggrund for skærpede tilsyn

i relation til kvalitetsmodellens temaer i 2022.

Type

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/

Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

Total

2022

Tabel 2

viser fordelingen af iværksatte skærpede tilsyn i 2022 i plejefamilier og tilbud i relation

til kvalitetsmodellens temaer . Ingen skærpede tilsyn begrundes i Uddannelse og beskæftigel-

se, Fysiske rammer og Selvstændighed og relationer .

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tilbagekaldte godkendelser

Figur 7: Antal

tilbagekaldte godkendelser

fordelt på plejefamilier og tilbud i 2022.

Plejefamilier

Tilbud

Figur 7

viser antal tilbagekaldte godkendelser for plejefamilier og tilbud i 2022 .

Tabel 3:

Baggrunden for tilbagekaldte godkendelser

i relation til kvalitetsmodellens

temaer i 2022.

Type

Uddannelse og beskæftigelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/

Familiestruktur og familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

Total

2022

Tabel 3

viser fordelingen af tilbagekaldte godkendelser i 2022 for plejefamilier og tilbud i relation til

kvalitetsmodellens temaer . Tilbagekaldelserne har kun været begrundet i tre temaer: Sundhed og

trivsel, Organisation og ledelse/Familiestruktur og familiedynamik og Kompetencer .

Skærpet tilsyn uden påbud

Socialtilsyn Syd har ikke fundet anledning til at tage denne sanktionsmulighed i brug i 2022.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Sagsbehandlingstider

Tabel 4:

Sagsbehandlingstider ved behandling af ansøgning om godkendelse for

plejefamilier

i 2022.

Type

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid på fast-track nygodkendelser

80% af alle ansøgninger om nygodkendelse ligger under en sagsbehandlingstid på

2022

11 uger

5 uger

14 uger

Tabel 4

viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgning om godkendelse for plejefamilier .

Tabel 5:

Sagsbehandlingstider ved behandling af ansøgning om godkendelse for tilbud

i 2022.

Type

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

80% af alle ansøgninger om nygodkendelse ligger under en sagsbehandlingstid på

2022

11 uger

13 uger

Tabel 5

viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for ansøgning om godkendelse for tilbud .

Afrapportering

Tabel 6:

Den gennemsnitlige tid opgjort i antal dage fra tilsynsbesøg

til endelig

afrapportering i 2022.

Type

Plejefamlier

Tilbud

2022

3 dage

4 dage

Tabel 6

viser, hvor mange dage der går fra et tilsynsbesøg til den endelige afrapportering for

henholdsvis plejefamilier og tilbud i 2022 .

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn Syd

– indtægter i 2022

Socialtilsyn Syd skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af indtægterne

i det forgangne år. I nedenstående tabel fremgår Socialtilsyn Syds indtægter i

2022.

Indtægter i kr.

Indtægter fra plejefamilieområdet

Indtægter fra tilbudsområdet

Indtægter jf . § 3 i lov om socialtilsyn

Indtægter i alt

30 .664 .000

26 .429 .000

1 .192 .000

58.285.000

Takster i kr.

Grundtakst pr. år

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

≥ 50 pladser

35 .672

42 .806

71 .334

107 .015

Nygodkendelser

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

≥ 50 pladser

24 .664

29 .597

49 .329

73 .993

Væsentlige ændringer af eksisterende godkendelse

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

≥ 50 pladser

8 .910

10 .692

17 .820

26 .730

Skærpet tilsyn pr. md.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

≥ 50 pladser

3 .567

4 .281

7 .133

10 .702

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

STS+

vi kan mere,

end vi skal

STS+ tilbyder at løse opgaver inden for følgende områder:

• Kvalitetsvurdering af dagpleje, børnehaver og

vuggestuer; herunder tilsyn med SEL § 32

• Kvalitetsvurdering af plejehjem,

herunder lovpligtige tilsyn og tilsyn med

hjemmeplejegrupper

• Særlige udredninger i komplekse sager for

tilbud eller myndighedsudøvere

• Kvalitetsvurdering af beskyttet beskæftigelse

samt aktivitets- og samværstilbud (SEL § 103

og § 104)

• Bistand til kommuner, der skal godkende egne

tilbud efter SEL § 103 og § 104

• Seminarer, kurser og ad hoc-opgaver,

herunder oplæg om tilsynsarbejdet til medar-

bejdere, bestyrelser mv .

• Overblik/opsamling ift . kvalitet på egne tilbud

til en driftsherre – kommunal som privat

• Sagkyndige vurderinger i forbindelse med

fondsansøgninger

• Konkret support i forbindelse med indtastning

i Tilbudsportalen

Se også Socialtilsyn Syds hjemmeside under STS+ for yderligere oplysninger

www.socialtilsynsyd.dk

Østerågade 40 · 5672 Broby · 72 53 19 00 · socialtilsynsyd@fmk .dk · www .socialtilsynsyd .dk