SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Årsrapport 2022

Socialtilsyn Hovedstaden

Socialtilsyn Hovedstaden

Smallegade 1

2000 Frederiksberg

Maj 2023

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Forord ............................................................................................................................................. 4

Årsrapport 2022 – kort fortalt .......................................................................................................... 6

DEL 1: Socialtilsyn Hovedstadens virke i 2022 ............................................................................... 7

Kapitel 1. Tilsynsopgaven ............................................................................................................... 8

Kvalitetsmodellen ........................................................................................................................ 8

Kapitel 2. Undersøgelse af Socialtilsyn Hovedstadens tilsynspraksis i 2022 ................................. 10

Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden .................................................................... 12

Kapitel 3. Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2022 ................................................................ 16

Tilsyn og tilsynsbesøg ............................................................................................................... 16

Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier ................................................................................ 17

Sanktionssager.......................................................................................................................... 19

Tilbagekaldte godkendelser ....................................................................................................... 21

Ankestyrelsens afgørelser vedrørende Socialtilsyn Hovedstadens virke ................................... 22

Indberetninger om magtanvendelse .......................................................................................... 23

Whistleblows – henvendelser om bekymrende forhold .............................................................. 25

Aktindsigt i Socialtilsyn Hovedstadens sager ............................................................................. 27

Kapitel 4. Tilbudsstrukturen anno 2022 ......................................................................................... 28

Indblik i den aktuelle plejefamiliestruktur ................................................................................... 28

Indblik i den aktuelle tilbudsstruktur ........................................................................................... 29

Kapitel 5. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier .................................................................................. 33

Kvaliteten i plejefamilier ............................................................................................................. 34

Kvaliteten i børne- og ungetilbud ............................................................................................... 38

Kvaliteten i voksentilbud ............................................................................................................ 42

Den økonomiske kvalitet i sociale tilbud .................................................................................... 47

Kapitel 6. Socialtilsyn Hovedstadens økonomi i 2022 ................................................................... 50

Budget og regnskab 2022 ......................................................................................................... 52

DEL 2: Faglige fokusområder i 2022 ............................................................................................. 54

Kapitel 7. Rekrutteringsudfordringer i tilbud og på plejefamilieområdet ......................................... 55

En faldende plejefamilieportefølje .............................................................................................. 56

Kapitel 8. Styrkelse af det økonomiske tilsyn ................................................................................ 67

Formålet med det økonomiske tilsyn ......................................................................................... 67

Kapitel 9. Tilsyn med tilbud, som indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner ............ 70

Sociale tilbud under koncerner og koncernlignende konstruktioner ........................................... 70

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Forord

”Det handler om mennesket” var den vision,

som jeg overtog, da jeg tiltrådte som tilsyns-

chef d. 1. april 2022. Det er en vision, som er

fin, enkel og rigtig, og som vi holder fast i her

i Socialtilsyn Hovedstaden. Fordi det er så

vigtigt, at vi bevarer fokus på, hvad vi egentlig

er sat i verden for i socialtilsynene: At være

med til sikre, at der er gode plejefamilier og

tilbud til gavn for de borgere, der bor i dem.

Hvis vi skal fastholde det fokus, er det helt

essentielt, at vi bevarer en nysgerrig, lyttende

og åben tilgang til vores omverden. Som

myndighed er vi med til at definere, hvad der

er god kvalitet. Og vi har den magt, at vi i sid-

ste ende kan lukke en plejefamilie eller et til-

bud, hvis vurderer, at kvaliteten ikke er god

nok. Den magt og det ansvar kalder på yd-

myghed og ordentlighed og på, at vi hele ti-

den bliver ved med at udvikle os.

I 2022 har vi derfor haft et særligt fokus på di-

alogen. For det første på dialogen i de enkelte

tilsyn med plejefamilier og tilbud. Inspireret af

Socialstyrelsens nye faglige vejledning om so-

cialtilsynenes dialogforpligtelse har vi blandt

andet arbejdet med at ensarte vores sags-

gange omkring dialogen med tilbud og plejefa-

milier i de tilfælde, hvor vi er bekymrede for

kvaliteten. For særligt der, hvor vi er bekym-

rede - og hvor vi måske er i en situation, hvor

plejefamilien eller tilbuddet ikke deler den be-

kymring - er det vigtigt, at vi fortsat er lyttende

og ikke får blinde vinkler, og at vi er så tydelige

og transparente som muligt omkring, hvad vo-

res bekymring bygger på. Du kan læse mere

om vores arbejde med dialogforpligtelsen i

årsrapportens kapitel 2.

I 2022 har vi også haft fokus på den bredere

dialog med kommuner og andre aktører. Vi

ser dialogen som en grundlæggende forud-

sætning for, at vi kan bedrive et kvalificeret til-

syn, og for at vi kontinuerligt kan udvikle os

og følge med den samfundsmæssige og fag-

lige udvikling. Vi har brug for input til, hvordan

vi tilrettelægger vores tilsyn, så vi bruger alles

ressourcer bedst muligt, og så vi øger sand-

synligheden for at rette op på eventuelle kva-

litetsmangler. Derfor prioriterer vi hvert år at

lave en brugerundersøgelse blandt kommu-

ner, plejefamilier og tilbud, ligesom vi hvert år

tilbyder at tage rundt til alle 29 kommuner i

vores dækningsområde og mødes med større

aktører på området for at drøfte aktuelle ten-

denser og udfordringer.

Som det fremgår af denne årsrapport, vurde-

rer vi, at kvaliteten i tilbuddene og plejefamili-

erne i vores portefølje, generelt set er høj.

Det billede, der tegner sig, er at der generelt

arbejdes kvalificeret og metodisk bevidst med

at tilrettelægge indsatser, der imødekommer

borgernes behov. Hæver vi os op i helikopter-

perspektivet og ser på udviklingen på det

specialiserede socialområde i et bredere per-

spektiv, ser vi imidlertid nogle tendenser, der

kan give anledning til bekymring på sigt.

Først og fremmest hører vi fra kommunerne,

at udgifterne til blandt andet botilbud på det

specialiserede socialområde stiger kraftigt i

disse år. Der er mange årsager til denne stig-

ning – blandt andet, at vi som samfund er ble-

vet rigtigt dygtige til at hjælpe f.eks. menne-

sker med handicap. Personer med svære han-

dicap lever (heldigvis) længere, og de fleste vil

nok også mene, at vi formår at give mennesker

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

med handicap eller i udsatte positioner en hø-

jere livskvalitet, end vi som samfund har tilbudt

dem historisk. Men der er også aktører, der

mener, at socialtilsynene bidrager til udgifts-

stigningen på botilbudsområdet.

Socialtilsynene har fået den lovbundne op-

gave at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbud-

dene. I den opgave ligger også, at nogle af de

ting, som kan være påkrævede for at fastholde

eller udvikle kvaliteten i et tilbud, kan koste

penge. Vi ser det i vid udstrækning som en po-

litisk diskussion, hvor vi som samfund skal pri-

oritere, når der er behov for det. Dét, som vi

kan – og som vi skal – gøre i socialtilsynene,

er hele tiden at være bevidste om vores rolle

og om de rammer, vi arbejder inden for. Vores

vurderinger skal altid have afsæt i kvalitetsmo-

dellen og skal altid have øje på betydningen

for borgeren. Når man ser på det meget lave

antal af sanktioner, som vi udsteder i løbet af

et år, så er det for mig en god indikation på, at

vi har et fornuftigt leje. Men vi skal fortsat have

et kritisk blik på vores praksis, og også her er

den åbne dialog med tilbud, plejefamilier, kom-

muner og interesseorganisationer så vigtig.

En anden tendens, der kan udfordre på sigt, er

– som vi skriver om i kapitel 7 – at udbuddet af

plejefamilier falder støt i disse år, og at de so-

ciale tilbud får sværere og sværere ved at re-

kruttere og fastholde kompetent personale.

Denne tendens udfordrer allerede nu de soci-

ale tilbud og risikerer på længere sigt at få en

negativ indflydelse på kvaliteten i tilbuddene.

Det er en tendens, som kan få stor betydning

for samfundets indsats for mennesker med

handicap og i udsatte positioner, og vi ser der-

for frem til de landspolitiske drøftelser og prio-

riteringer i den forbindelse.

De ændringer i lov om socialtilsyn, som trådte

i kraft 1. februar 2022, har naturligvis sat deres

præg på Socialtilsyn Hovedstadens aktiviteter

i løbet af året. Lovændringerne indeholder

blandt andet en række nye krav og muligheder

i det økonomiske tilsyn med sociale tilbud. Det

har dannet afsæt for en udviklingsproces i So-

cialtilsyn Hovedstaden, som har resulteret i en

ny model for budgetgodkendelser, der er ba-

seret på en risikobaseret tilgang og en mere

omfattende brug af de data, vi har om tilbud-

dene. Det kan du læse mere om i kapitel 8.

Lovændringerne omfatter også indførelsen af

specialistfunktioner i landets fem socialtilsyn.

Socialtilsyn Hovedstaden er sammen med So-

cialtilsyn Midt blevet tildelt specialistfunktionen

omkring tilsyn med tilbud, der indgår i koncer-

ner eller koncernlignende konstruktioner. Det

betyder, at vi nu fører tilsyn med alle tilbud,

som indgår i en koncern eller en koncernlig-

nende konstruktion med hovedadresse øst for

Storebælt. Det er en opgave, som vi hilser vel-

kommen, og som vi er optagede af at dygtig-

gøre os i. I 2023 vil vi blandt se på, hvordan vi

i højere grad kan indrette vores tilsyn, så det

imødekommer de særlige forhold, der ofte gør

sig gældende i denne type tilbud. Du kan læse

mere om vores specialistfunktion i kapitel 9.

I 2022 har vi også været optagede af at under-

søge, hvordan vi kan tilrettelægge vores tilsyn

ud fra en mere risikobaseret tilgang. Målet er,

at vi i højere grad kan prioritere vores ressour-

cer, så vi bruger mindre tid på de tilbud og ple-

jefamilier, som har en stabilt høj kvalitet, og at

vi i stedet kan arbejde mere intensivt med de

tilbud og plejefamilier, hvor vi er bekymrede for

kvaliteten. Denne opgave udgør fortsat et vig-

tigt fagligt fokusområde i Socialtilsyn Hoved-

staden i 2023. Vi skal sørge for, at vi har fokus

på det, der er vigtigt, for de mennesker, der bor

i de 727 plejefamilier og de 558 tilbud, vi fører

tilsyn med. For ”det handler om mennesket”.

Dan Theolander Holmgreen

Tilsynschef

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Årsrapport 2022 – kort fortalt

I Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport for 2022 giver vi et indblik i Socialtilsyn Hovedstadens virke

i 2022. Du kan blandt andet se, hvor mange tilsyn og tilsynsbesøg, vi har gennemført, og hvor mange

nye tilbud og plejefamilier, vi har godkendt i 2022. Du kan også se, hvor mange sanktioner, vi har

udstedt, og finde opgørelser over, hvor mange indberetninger om magtanvendelser, henvendelser

om bekymrende forhold (whistleblows) og anmodninger om aktindsigt, vi modtog i 2022. Derudover

har vi i et selvstændigt kapitel beskrevet, hvad den årlige undersøgelse af tilbuddenes, kommuner-

nes og regionernes oplevelse af vores tilsynspraksis har vist. Her sætter vi særlig fokus på socialtil-

synenes dialogforpligtigelse.

I årsrapporten gennemgår vi desuden kvaliteten på henholdsvis plejefamilieområdet, børne- og un-

geområdet og voksenområdet for at give plejefamilier, kommuner og private tilbud input til deres

overvejelser om, hvordan de sikrer en høj kvalitet i tilbuddene og plejefamilierne. Vi afslutter årsrap-

portens første del med et indblik i vores egen økonomi i 2022.

I årsrapportens anden del stiller vi skarpt på nogle af de faglige områder, som vi har været særligt

optagede af i 2022. Det gælder blandt andet vores nye specialistfunktion omkring tilsynet med tilbud,

som indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, samt den styrkelse af det økonomiske

tilsyn, som de nye ændringer i lov om socialtilsyn har skabt mulighed for. Vi har også valgt at dedi-

kere et kapitel til de stadigt voksende rekrutteringsudfordringer, som præger det specialiserede so-

cialområde.

Årsrapporten i tal

•

Alle godkendte tilbud og plejefamilier har modtaget mindst

tilsynsbesøg

Tilsynskonsulenterne har aflagt

2.079

tilsynsbesøg i forbindelse med det drifts-

orienterede tilsyn og behandling af ansøgninger om godkendelse i 2022.

29 pct.

af besøgene i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn var uanmeldte

•

tilbud og plejefamilier er blevet godkendt

tilbud og plejefamilier har fået tilbagekaldt deres godkendelse

tilbud og plejefamilier er ophørt ved egen drift

Der er blevet udstedt

påbud

tilbud og plejefamilier har fået iværksat et skærpet tilsyn

I 2022 har vi modtaget

3.471

indberetninger om magtanvendelse

I 2022 har vi modtaget

488

henvendelser om bekymrende forhold (whistleblows)

I 2022 har vi modtaget

146

anmodninger om aktindsigt

•

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

DEL 1: Socialtilsyn Hovedstadens virke i 2022

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kapitel 1. Tilsynsopgaven

Socialtilsynet varetager opgaven med at god-

kende og føre tilsyn med sociale tilbud og ple-

jefamilier, der huser og behandler samfundets

mest udsatte borgere. Socialtilsynets virke er

reguleret i lov om socialtilsyn, der har til formål

at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i

overensstemmelse med formålet med offent-

lige og private tilbud efter lov om social service

og kapitel 40 i sundhedsloven om behandling

af misbrug af alkohol.

Socialtilsyn Hovedstaden godkender og fører

driftsorienteret tilsyn med følgende tilbudsty-

per:

•

Botilbud til voksne med handicap og

psykiske lidelser

•

Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud

Krisecentre og herberger

Bo- og aflastningstilbud til børn anbragt

på opholdssteder og døgninstitutioner

•

Almene, forstærkede og specialiserede

plejefamilier

Den 1. februar 2022 trådte en række ændrin-

ger i lov om socialtilsyn i kraft. En af ændrin-

gerne er, at tilsynet på små eller komplicerede

områder er blevet samlet i specialistfunktioner

hos enkelte socialtilsyn. Socialtilsyn Hoved-

staden varetager sammen med Socialtilsyn

Midt tilsynet med sociale tilbud, der indgår i

koncerner eller koncernlignende konstruktio-

ner.

Det betyder, at Socialtilsyn Hovedstaden

fører tilsyn med tilbud, som hører under kon-

cerner eller koncernlignende konstruktioner

med hovedadresse i Region Hovedstaden og

Region Sjælland. Læs mere herom i kapitel 9.

Kvalitetsmodellen

Til belysning af kvaliteten i de sociale tilbud og

plejefamilier anvender socialtilsynet en kvali-

tetsmodel bestående af syv temaer. Hvert

tema indeholder et antal kriterier, der er formu-

leret som målresultater, f.eks. ”plejefamilien

understøtter barnets fysiske og mentale sund-

hed og trivsel”. Under hvert kriterium er der en

række kvalitetsindikatorer, der skal bedøm-

mes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til, at

indikatoren i meget høj grad er opfyldt. Kvali-

tetsmodellens kriterier og indikatorer giver mu-

lighed for at gå i dialog med tilbuddene om

kvaliteten i indsatsen over for borgerne på en

systematisk og ensartet måde i hele landet.

Ud over de syv temaer i kvalitetsmodellen,

som hovedsageligt angår den socialfaglige

indsats, fører socialtilsynet også tilsyn med

kvaliteten i tilbuddenes og plejefamiliernes

økonomi.

Socialtilsynene kan påpege udviklingsmulig-

heder for tilbud og plejefamilier i form af kvali-

tative udviklingspunkter og opmærksomheds-

punkter. Udviklingspunkterne er tænkt som et

dialogredskab imellem tilsyn og tilbud og ud-

gør anbefalinger til, hvad tilbuddene kan gøre

Socialtilsynet fører et generelt tilsyn med kva-

liteten i selve tilbuddet eller plejefamilien. Det

personrettede tilsyn med den enkelte borger

udføres af den kommune, der har ansvaret for

borgernes ophold i tilbuddet eller plejefamilien.

Der er fem socialtilsyn, som hver især har an-

svar for at godkende og føre tilsyn med sociale

tilbud og plejefamilier inden for de fem geogra-

fiske regioner i Danmark. Socialtilsyn Hoved-

staden fører tilsyn med tilbud og plejefamilier i

kommunerne i Region Hovedstaden (med

undtagelse af Frederiksberg Kommune), Hol-

bæk Kommune og Region Hovedstaden.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

bedre for at leve op til kvalitetsmodellens stan-

darder. Opmærksomhedspunkterne vedrører

derimod forhold, der efter socialtilsynets opfat-

telse bør forbedres inden det næste tilsynsbe-

søg. Socialtilsynet vil have en særlig opmærk-

somhed på, om tilbuddet eller plejefamilien har

forbedret sin kvalitet inden for disse områder.

Aktive tilbud i Socialtilsyn Hovedstaden

Det fremgår af figur 1, at der var 558 aktive til-

bud og 727 aktive plejefamilier i Socialtilsyn

Hovedstadens portefølje pr. 31. december

2022. Antallet af aktive tilbud er en dynamisk

størrelse, der ændrer sig i takt med, at nye til-

bud og plejefamilier bliver godkendt, mens an-

dre ophører. Det sker også, at tilbud bliver lagt

sammen eller splittet op i flere selvstændige

tilbud. Antallet af aktive tilbud er eksklusive til-

bud og plejefamilier, der på opgørelsestids-

punktet var under godkendelse.

Fra 2015 til 2021 lå antallet af aktive tilbud no-

genlunde stabilt mellem 510 og 520. I forbin-

delse med, at vi fik tildelt specialistfunktionen

vedrørende tilbud, som indgår i koncerner eller

koncernlignende konstruktioner, har vi i 2022

fået overdraget en række tilbud fra de øvrige

socialtilsyn. Omvendt har Socialtilsyn Hoved-

staden overdraget en række tilbud, som knyt-

ter sig til de andre socialtilsyns specialistfunk-

tioner.

Ved udgangen af 2015 var der i alt 520 aktive

tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje,

mens der ved udgangen af 2022 som nævnt

var i alt 558 aktive tilbud. Det svarer til en stig-

ning i antallet af aktive tilbud i porteføljen på

ca. 7 pct. siden 2015.

Antallet af aktive plejefamilier er faldet støt si-

den 2015. Fra 2015 til 2022 har vi fået 229

færre aktive plejefamilier i vores portefølje,

svarende til at fald på ca. 24 pct. siden 2015.

Figur 1. Oversigt over udviklingen i aktive tilbud og plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens porte-

følje ved årets udgang

1.476

1.441

1.410

1.391

1.362

1.333

1.289

1.285

956

932

910

875

852

822

777

727

558

520

509

500

516

510

511

512

2015

2016

2017

2018

Plejefamilier

2019

Tilbud

2020

Alle

2021

2022

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tilbudstyper som er overdraget til andre social-

tilsyn

I forbindelse med indførelsen af specialistfunk-

tioner i socialtilsynene har Socialtilsyn Hoved-

staden pr. 1. juli 2022 overdraget en række til-

bud til de andre socialtilsyn. Det drejer sig om

følgende tilbud:

•

Virksomheder og foreninger, der vare-

tager en arbejdsgiverfunktion under

BPA-ordningen (ti virksomheder er

overdraget til Socialtilsyn Nord)

•

Sikrede institutioner og institutioner

med delvist sikrede pladser (fem tilbud

er overdraget til Socialtilsyn Øst)

Kost- og efterskoler med flere end otte

anbringelsespladser (tre tilbud er over-

draget til Socialtilsyn Syd).

•

Socialtilsyn Hovedstaden fører således

ikke længere tilsyn med ovenstående til-

budstyper.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kapitel 2. Undersøgelse af Socialtilsyn Hovedstadens til-

synspraksis i 2022

Socialtilsynenes tilsynsforpligtelse indebærer,

at vi dels skal føre kontrol med forholdene i so-

ciale tilbud og plejefamilier, dels at vi skal

indgå i dialog med tilbud og plejefamilier med

henblik på at bidrage til at fastholde og udvikle

kvaliteten i tilbuddene og plejefamilierne. I So-

cialtilsyn Hovedstaden er vi til stadighed opta-

gede af at udvikle vores tilsynspraksis, herun-

der ikke mindst vores tilgang til dialogen med

tilbud og plejefamilier. I den forbindelse er vi

dybt afhængige af at få viden om, hvordan til-

bud, plejefamilier og andre samarbejdspart-

nere oplever samarbejdet og dialogen med os.

Denne viden får vi løbende – blandt andet via

vores årlige møder med kommuner og øvrige

interessenter på området, og via dialogen med

tilbud og plejefamilier i forbindelse med de en-

kelte tilsyn. Socialtilsynenes kontrolfunktion

sætter imidlertid en naturlig begrænsning på

vores muligheder for at få ufiltrerede tilbage-

meldinger om, hvordan tilbud og plejefamilier

oplever samarbejdet og dialogen med os i for-

bindelse med de konkrete tilsyn. Derfor har vi

også brug for at indsamle viden om dette via

andre kanaler. Til det formål gennemfører vi

hvert år en brugerundersøgelse af det for-

gangne års tilsynspraksis. Undersøgelsen

sendes ud til plejefamilier, kommuner/region

samt alle tilbudsledere af både offentlige og

private tilbud.

Formålet med brugerundersøgelsen af vores

tilsynspraksis er at afdække, hvordan de for-

skellige modtagere af tilsynet oplever vores

måde at varetage myndighedsopgaven på. I

dette års undersøgelse har vi ligesom i under-

søgelsen i 2021 haft særligt fokus på vores di-

alogforpligtelse. Derfor angår flere af spørgs-

målene igen i år, hvordan tilbud, plejefamilier

og kommuner oplever vores måde at udmønte

socialtilsynets dialogforpligtelse på. Formålet

er at afdække, om Socialtilsyn Hovedstadens

fokus gennem 2022 på at styrke dialogen med

tilbud og plejefamilier kan spores i svarene.

I undersøgelsen for 2022 bemærker vi positivt

en fortsat stigende svarprocent. Blandt pleje-

familierne er svarprocenten i 2022 på 43 pct.,

og blandt tilbudslederne er den 46 pct. Blandt

kommunerne/regionen har 40 respondenter

gennemført undersøgelsen. 26 af de 29 kom-

muner i Region Hovedstaden er repræsente-

rede i disse besvarelser. Det skal bemærkes,

at flere kommuner har sendt flere end én be-

svarelse, fordi undersøgelsen både er adres-

seret til voksenområdet, børne- og ungeområ-

det og plejefamilieområdet. Det skal desuden

bemærkes, at der er stor variation i, hvilke fag-

grupper i kommunerne der har besvaret spør-

geskemaet (og hvor stor indsigt de har i soci-

altilsynets samarbejde med tilbuddene), hvor-

for validiteten af kommunebesvarelserne er

begrænset.

Den stigende svarprocent ses til trods for, at

en forholdsvis høj andel af vores respondenter

ikke har gennemført hele undersøgelsen. I op-

gørelsen af svarprocenten har vi kun talt de

besvarelser med, hvor hele spørgeskemaun-

dersøgelsen er gennemført.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hoved-

staden

I undersøgelsen har vi spurgt ind til den gene-

relle tilfredshed med kommunikationen og

samarbejdet med Socialtilsyn Hovedstaden i

2022. Figur 2 viser, at den generelle tilfreds-

hed med Socialtilsyn Hovedstaden er høj. Til-

fredsheden viser sig at være faldet lidt blandt

plejefamilier og kommuner, mens den er ste-

get blandt tilbudsledere, når vi sammenligner

svarene fra 2021 med svarene fra 2022.

Figur 2.

Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden i 2021 og 2022

Kommuner Plejefamilier Tilbudsledere

2022

2021

2022

2021

2022

2021

73%

84%

82%

85%

89%

10%

96%

11%

10%

7% 1%

4% 2%

8% 1%

10%

Meget tilfreds/tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds/meget utilfreds

Ved ikke

I undersøgelsen har respondenterne haft mu-

lighed for at udfolde deres svar kvalitativt. Der-

fra har vi opsamlet nogle vigtige opmærksom-

hedspunkter. Blandt andet hæfter vi os ved

beskrivelser af, at tilsynskonsulenterne af

nogle respondenter opleves forskellige i deres

vurderinger. Derudover oplever nogle, at vi

indhenter for meget/ikke relevant materiale i

forbindelse med vores tilsyn, eller at der går

for lang tid, før de modtager deres tilsynsrap-

port. Endelig bemærker enkelte respondenter

oplevelser af, at konkrete medarbejdere har

haft en uhensigtsmæssig tone over for et til-

bud eller en plejefamilie, eller har fremstået

forudindtagede i deres vurderinger. Det er alle

udsagn, som vi forholder os til med henblik på

at udvikle vores tilsynsarbejde.

Dialog og sparring

Socialtilsynets myndighedsfunktion indebærer

en lovfæstet dialogforpligtelse. I 2022 har vi

haft et stærkt fokus på at styrke vores dialog-

kompetencer og på at implementere Audit-

funktionens nye dialogvejledning. I undersø-

gelsen spørger vi ind til, hvordan tilbud, kom-

muner og plejefamilier har oplevet dialogen

med os i 2022.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Figur 3. Tilfredshed med dialogen med tilsynskonsulenterne og økonomikonsulenterne i Socialtil-

syn Hovedstaden

Tilbudsledere

Plejefamilier

Kommuner

Meget tilfreds / tilfreds

79%

Hverken / eller

Utilfreds / meget utilfreds

84%

91%

15%

6% 4%

Figur 4. Tilfredshed med dialogen med ledelsen i Socialtilsyn Hovedstaden

Tilbudsledere

Plejefamilier

Kommuner

Meget tilfreds / tilfreds

72%

67%

82%

Hverken / eller

Utilfreds / meget utilfreds

24%

31%

15%

Vi er glade for at se, at tilfredsheden med dia-

logen med vores tilsynskonsulenter, økonomi-

konsulenter og ledelse generelt er høj.

I lig-

hed med tidligere år kan vi konstatere, at det

kun er en mindre andel af tilbud, plejefamilier

og kommuner, der er i dialog med ledelsen i

socialtilsynet. Når dette forekommer, kan det

være i forbindelse med de løbende kommune-

møder, vi holder, eller det kan være angående

en konkret sag, hvor der efterspørges en be-

stemt type sparring. Endelig kan det være i for-

bindelse med dialogmøder.

De fem socialtilsyn har nu eksisteret i mere

end ni år, og vi oplever, at tilbud og plejefami-

lier i stigende grad gør brug af os som spar-

ringspartner. Det er vores oplevelse, at der på

tilsyn, dialogmøder og i løbende korrespon-

dancer langt hen ad vejen opnås en gensidig

forståelse af, at vi har en fælles opgave i at

sikre kvaliteten af de indsatser, som borgerne

modtager. Denne gensidige forståelse opnås i

langt de fleste tilfælde til trods for, at vores op-

gave blandt andet er at

føre kontrol

med for-

holdene i tilbud og plejefamilier. Det betyder

også, at vores sparring og vejledning må fo-

regå inden for en ramme, der sikrer en vis di-

stance til tilbuddenes og plejefamiliernes be-

slutninger om, hvordan de vil drive deres tilbud

eller organisere deres liv som plejefamilie. In-

den for denne ramme er vi tilfredse med at se,

at 40 pct. af plejefamilierne og 64 pct. af til-

budslederne svarer, at Socialtilsyn Hovedsta-

den har bidraget til at højne kvaliteten i tilbud-

det eller plejefamilien i 2022, og at 55 pct. af

I undersøgelsen har respondenterne mulighed

for at svare ”ikke relevant”. Besvarelser, hvor re-

spondenten har svaret ”ikke relevant”, er fraregnet

i figur 3 og 4.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

kommunerne/regionen oplever dette i enten

høj eller tilfredsstillende grad.

I 2022 har vi i Socialtilsyn Hovedstaden arbej-

det med at kvalificere vores dialog med tilbud

og plejefamilier, hvilket er sket gennem interne

udviklingsprocesser, eksterne oplæg og ved

implementering af tilpassede arbejdsgange.

Blandt andet har vi udviklet en ny metode til

sagsdrøftelser, som har til formål at frem-

bringe alle væsentlige perspektiver og nuan-

cer i en given problemstilling, forud for at der

eksempelvis træffes afgørelse. Derudover har

vi lanceret nye arbejdsgange til håndtering af

sager, hvor vi er bekymrede for kvaliteten i et

tilbud eller en plejefamilie. Disse arbejdsgange

skal sikre en mere ensartet tilgang til sags-

håndteringen i Socialtilsyn Hovedstaden, hvil-

ket vi forventer, vil kunne mærkes af både til-

bud, plejefamilier og kommuner. Endelig har vi

i 2022 udvalgt nogle sager, hvor vi har arbej-

det meget intensivt med dialogprocessen ved

at opstille og planlægge konkrete mål, succes-

kriterier og forbedringstiltag i forbindelse med

eksempelvis forberedelsen af et dialogmøde,

som efterfølgende er blevet evalueret i dialog

med tilbuddet eller plejefamilien. Vi er derfor

stolte over at kunne konstatere, at der er en

positiv udvikling i tilfredsheden med vores

måde at udmønte dialogforpligtelsen på –

også i de komplicerede sager, hvor der har

været afholdt dialogmøder og i nogle tilfælde

er udstedt sanktioner.

I undersøgelsen har vi spurgt til, om kommu-

nen/regionen, tilbuddet eller plejefamilien har

deltaget i dialogmøder i 2022 eller fået vilkår,

påbud eller været underlagt sanktion i 2022.

De respondenter, der har svaret ”ja” til dét, er

blandt andet blevet spurgt til deres oplevelse

af dialogen på dialogmødet.

Figur 5. Oplevelse af om dialogen på dialogmødet var konstruktiv og udviklingsorienteret

Tilbudsledere

Plejefamilier

Kommuner

42%

52%

44%

I høj grad

I tilfredsstillende grad

42%

24%

44%

I ringe grad

Slet ikke

17%

24%

13%

Figur 6. Oplevelse af om dialogmødet bidrog til øget fælles forståelse af udviklingspotentialerne i

tilbuddet/plejefamilien

Plejefamilier

Tilbudsledere

Kommuner

19%

41%

45%

56%

I høj grad

I tilfredsstillende grad

41%

35%

14%

20%

25%

I ringe grad

Slet ikke

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Vi kan konstatere, at hovedparten af de re-

spondenter, som har besvaret denne del af

undersøgelsen, oplever, at socialtilsynet i høj

eller tilfredsstillende grad understøtter en kon-

struktiv og udviklingsorienteret dialog i dialog-

møderne. Vi kan ligeledes konstatere, at sær-

ligt tilbudsledere og plejefamilier oplever, at di-

alogmøderne bidrager til øget fælles forstå-

else af udviklingspotentialerne i tilbuddet eller

plejefamilien.

I undersøgelsen for året 2021 stillede vi ensly-

dende spørgsmål (med mindre variationer), og

vi hæfter os ved, at der samlet set er sket en

positiv udvikling i tilfredsheden med dialogen

på og udbyttet af dialogmøderne fra 2021 til

2022. Denne udvikling er vi stolte af, fordi sva-

rene i de fleste tilfælde relaterer sig til kom-

plekse sager, hvor der er afholdt dialogmøder,

hvor vi har påpeget væsentlige udviklingspo-

tentialer, eller hvor der har været udstedt

sanktioner. Netop i disse sager er det helt af-

gørende, at dialogen mellem socialtilsynet og

tilbuddet, plejefamilien og/eller kommunen er

konstruktiv og understøttende for udvikling af

kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien. Samti-

dig er grundlaget for besvarelserne mere re-

præsentativt i 2022 sammenlignet med 2021,

fordi langt flere af respondenterne har deltaget

i dialogmøder i 2022 sammenlignet med 2021.

Den vigtigste kilde til viden om, hvordan det er

at bo i eller modtage støtte fra et tilbud eller en

plejefamilie, er de borgere, der bor der og

modtager støtte derfra. Derfor bestræber vi os

hele tiden på at kvalificere vores metoder til

borgerinddragelse. I undersøgelsen til tilbud

og plejefamilier spørger vi derfor ind til, i hvor

høj grad tilbud og plejefamilier oplever, at vi er

lykkedes med at inddrage børn, unge og

voksne borgere i tilsynet i 2022. 79 pct. af ple-

jefamilierne og 91 pct. af tilbudslederne sva-

rer, at vi er lykkedes i høj eller tilfredsstillende

grad. Kun en mindre andel svarer, at vi er lyk-

kedes i ringe grad eller slet ikke.

Når vi vælger at spørge konkret til, hvordan vi

lykkedes

med at inddrage børn, unge og

voksne i tilsynet, er det ud fra en erkendelse

af, at vi selv kan have én opfattelse af, hvor

godt vi er lykkedes, mens de tilbud og plejefa-

milier, der kender borgerne, er langt bedre i

stand til at vurdere, om der reelt er sket en ind-

dragelse. Derfor er vi glade for at se, at så

mange rent faktisk oplever, at vi lykkes, og vi

vil samtidig arbejde videre for, at det lykkes i

endnu højere grad.

Nogle af årsagerne til, at det ikke lykkes at ind-

drage børn, unge eller voksne under et tilsyn

kan være, at de ikke ønsker at tale med soci-

altilsynet. For mange borgere opleves social-

tilsynet som en fjern myndighed, fordi vi i de

fleste tilfælde kun aflægger et enkelt årligt til-

synsbesøg. Derfor har både tilbud, plejefami-

lier og vi en vigtig opgave i at få formidlet,

hvem socialtilsynet er. Til det formål benytter

vi os blandt andet af pjecer, breve og video,

som kan forberede borgerne på vores besøg

og forklare, hvad formålet med tilsynet er.

Disse materialer kan findes på vores hjemme-

side.

Inddragelse af borgerperspektivet i tilsynet

Socialtilsyn Hovedstadens kerneopgave er at

sikre, at borgere i udsatte positioner modtager

støtte fra tilbud og plejefamilier, der har til-

strækkelig høj kvalitet. Den vurdering foreta-

ges på baggrund af forskellige oplysninger,

som trianguleres og perspektiveres, inden der

laves en score eller en kvalitetsbedømmelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kapitel 3. Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2022

I dette kapitel kan du få et indblik i, hvor mange

tilsyn, Socialtilsyn Hovedstaden har gennem-

ført i forbindelse med den løbende tilsynsfor-

pligtelse, og hvor mange nye tilbud og plejefa-

milier, vi har godkendt i 2022. Du kan også se,

hvor mange sanktioner, vi har udstedt, og

finde en opgørelse over, hvor mange indberet-

ninger om magtanvendelser, henvendelser

om bekymrende forhold (whistleblows) og an-

modninger om aktindsigt, vi har modtaget.

den enkelte plejefamilie eller i det enkelte til-

bud fastlægges ud fra en faglig vurdering af

forskellige risikofaktorer samt på tilbudsområ-

det blandt andet af tilbuddets størrelse, orga-

nisering og kompleksitet.

Socialtilsyn Hovedstaden har i 2022 foretaget

1.414 tilsyn. Hovedparten af tilsynene i 2022

var driftsorienterede tilsyn, mens der blev fo-

retaget 78 tilsyn i forbindelse med godkendel-

ser. Herudover blev der gennemført 43 admi-

nistrative tilsyn, hvor der ikke blev foretaget et

fysisk besøg. Administrative tilsyn anvendes

eksempelvis, hvis et tilbud vælger at ophøre af

egen drift, eller i forbindelse med et økonomisk

tilsyn, hvor det ikke (altid) er nødvendigt at af-

lægge et fysisk besøg.

Tabel 1 viser, at Socialtilsyn Hovedstaden har

gennemført 2.079 besøg i forbindelse med det

driftsorienterede tilsyn samt behandling af an-

søgninger om godkendelse af tilbud og pleje-

familier i 2022. Det er på niveau med antallet

af tilsynsbesøg i 2021, hvor der i alt blev gen-

nemført 2.083 tilsynsbesøg.

1.942 af tilsynsbesøgene i 2022 blev aflagt i

forbindelse med det driftsorienterede tilsyn.

Derudover blev der aflagt 137 tilsynsbesøg i

forbindelse med ansøgninger om ny-godken-

delse.

Tilsyn og tilsynsbesøg

Socialtilsynet har en løbende tilsynsforplig-

telse for at sikre, at godkendte tilbud og pleje-

familier til stadighed har den fornødne kvalitet.

I forbindelse med det løbende tilsyn skal soci-

altilsynet aflægge minimum ét fysisk besøg

om året i et tilbud eller en plejefamilie. Hvis et

tilbud har flere geografisk spredte afdelinger,

skal socialtilsynet aflægge et besøg i hver af-

deling.

Socialtilsynet skelner mellem tilsyn og tilsyns-

besøg, hvor tilsynet udgør en løbende og sam-

let proces, der kan bestå af ét eller flere til-

synsbesøg eller af andre tilsynsaktiviteter så

som dialogmøder eller administrativ opfølg-

ning på forskellige forhold. Derfor vil det sam-

lede antal tilsynsbesøg altid være højere end

det samlede antal tilsyn. Antallet af besøg i

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 1. Antal tilsynsbesøg afholdt i 2022 fordelt på tilbudstype og tilsynstype

Plejefamilier

Driftsorienteret tilsyn

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

603 (75 %)

206 (25 %)

154 (71 %)

63 (29 %)

614 (67 %)

302 (33 %)

1.371 (71%)

571 (29 %)

Børne- og

ungetilbud

Voksentilbud

Tilsynsbesøg

i alt

Behandling af ansøgninger om godkendelse

Tilsynsbesøg – godkendelse

Tilsynsbesøg i alt

112

921

225

933

137

2.079

Det fremgår af tabel 1, at 1.371 af de tilsyns-

besøg, som blev aflagt i forbindelse med det

driftsorienterede tilsyn i 2022, var anmeldte,

mens 571 af besøgene var uanmeldte. Det

svarer til, at ca. 29 pct. af besøgene var uan-

meldte.

Planlægningen af, om et besøg skal være an-

meldt eller uanmeldt, sker altid ud fra en kon-

kret risikobaseret vurdering af forholdene i det

enkelte tilbud og den enkelte plejefamilie. Der-

for vil forholdet mellem anmeldte og uan-

meldte besøg variere fra år til år. Alle tilbud og

plejefamilier skal dog besøges uanmeldt fra tid

til anden.

modtaget en ansøgning om godkendelse, på-

går der efterfølgende en sagsbehandlingspro-

ces, hvor socialtilsynet skal foretage en vurde-

ring af, om tilbuddet eller plejefamilien kan

leve op til kvalitetskravene i lov om socialtil-

syn.

I tabel 2 fremgår antallet af ansøgninger om

godkendelse, som Socialtilsyn Hovedstaden

færdigbehandlede i 2022. En sagsbehandling

af en ansøgning om godkendelse følger ikke

nødvendigvis kalenderåret, og derfor kan der i

tallene indgå ansøgninger, som er modtaget i

2021, og som først er færdigbehandlet i 2022.

Tabel 2 viser, at Socialtilsyn Hovedstaden fær-

digbehandlede 104 ansøgninger om godken-

delse i 2022. Det er lidt færre end i 2021, hvor

vi færdigbehandlede 121 ansøgninger om

godkendelse.

I 2022 godkendte vi 19 nye tilbud og 32 nye

plejefamilier. Heraf blev to af tilbuddene og én

af plejefamilierne godkendt med vilkår.

Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier

Personer eller selskaber, der ønsker at etab-

lere et socialt tilbud, skal godkendes af social-

tilsynet, inden tilbuddet kan indskrive borgere

og indgå i den kommunale forsyning. Det

samme gælder for familier, der ønsker at blive

plejefamilie. Når Socialtilsyn Hovedstaden har

Opgørelsen af andel anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg omfatter kun tilsynsbesøg, som er aflagt i forbin-

delse med det driftsorienterede tilsyn. Det skyldes, at der i forbindelse med behandling af ansøgninger om

godkendelse altid aflægges anmeldte tilsynsbesøg. I denne årsrapport afviger opgørelsesmetoden dermed

fra den opgørelsesmetode, der er anvendt i Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport fra 2021 og foregående år

samt i Auditfunktionens årsrapporter, idet der her indgår tilsynsbesøg, som er aflagt i forbindelse med be-

handling af ansøgninger om godkendelse, i beregningen af andel anmeldte og uanmeldte besøg.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Vi har i 2022 godkendt lidt flere tilbud end i

2021, hvor vi godkendte 12 nye tilbud. Fire til-

bud fik i 2022 afslag på godkendelse, mens et

tilbud trak sin ansøgning tilbage under god-

kendelsesprocessen. Det lave antal afslag på

godkendelse er udtryk for en generelt høj kva-

litet i tilbuddenes ansøgninger.

I 2022 har vi godkendt væsentligt færre nye

plejefamilier set i forhold til 2021, hvor vi god-

kendte 52 nye plejefamilier. Ni familier fik i

2022 afslag på godkendelse, og 39 familier

trak deres ansøgning tilbage under godken-

delsesprocessen.

Tabel 2. Færdigbehandlede ansøgninger om godkendelse i 2022

God-

kendt

Plejefamilier

Børne- og ungetil-

bud

Voksentilbud

I alt

Godkendt

med vilkår

Afslag på god-

kendelse

Ansøgning

trukket tilbage

Ansøgnin-

ger i alt

104

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for

behandling af ansøgninger om godkendelse

var i 2022 på 22 uger for tilbud og 23 uger for

plejefamilier. Sagsbehandlingstiden for både

tilbud og plejefamilier er dermed faldet mar-

kant set i forhold til 2021, hvor sagsbehand-

lingstiden var 28 uger for tilbud og 29 uger for

plejefamilier.

En af årsagerne til, at sagsbehandlingstiden

for godkendelse af plejefamilier var væsentligt

længere i 2021, er at situationen med Corona

medførte, at planlagte grundkurser for plejefa-

milier ikke kunne gennemføres, hvorfor god-

kendelsesprocesserne trak ud. Derudover har

vi i 2022 generelt haft fokus på at nedbringe

sagsbehandlingstiden for behandling af an-

søgninger om godkendelse på både plejefami-

lie- og tilbudsområdet. I 2022 har vi afholdt otte

grundkurser for familier, der ønskede at blive

plejefamilie.

I 2022 har Socialtilsyn Hovedstaden yderligere

behandlet 91 ansøgninger fra tilbud, der har

ønsket en såkaldt væsentlig ændring af deres

eksisterende godkendelse. Det er på niveau

med antallet i 2021, hvor vi behandlede 88 an-

søgninger. Over årene har vi generelt oplevet

en stigende tendens til, at eksisterende soci-

ale tilbud ønsker en ændring i deres godken-

delsesramme, f.eks. i deres målgruppe, i antal

pladser eller i de fysiske rammer.

På plejefamilieområdet har vi i 2022 behandlet

124 ansøgninger om væsentlig ændring, hvil-

ket er lidt flere end i 2021, hvor vi behandlede

ca. 100 ansøgninger. På plejefamilieområdet

drejer ansøgninger om væsentlige ændringer

sig typisk om, at plejefamilierne ønsker en æn-

dring af deres godkendelsesramme eller af de-

res plejefamilietype (almen, forstærket eller

specialiseret plejefamilie). Ansøgningerne kan

også dreje sig om, at plejefamilierne er flyttet i

ny bolig eller har været igennem en skilsmisse

eller lignende familiemæssige forandringer.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Sanktionssager

Socialtilsynet kan i forbindelse med et tilsyn

udstede påbud, som tilbuddet eller plejefami-

lien skal imødekomme inden for en given tids-

frist for at opretholde sin godkendelse. Påbud

drejer sig typisk om enkeltstående forhold, der

påvirker tilbuddets kvalitet væsentligt inden for

ét eller flere temaer i kvalitetsmodellen. Hvis

socialtilsynet vurderer, at kvalitetsmanglerne

er mange eller særligt bekymrende for borger-

nes udvikling, sikkerhed eller trivsel, kan soci-

altilsynet i en periode iværksætte et skærpet

tilsyn med en række påbud. Et skærpet tilsyn

kan iværksættes i en periode på op til højst

seks måneder ad gangen.

Socialtilsynet kan kun udstede påbud eller

iværksætte skærpet tilsyn efter forudgående

dialog med tilbuddet, og kun når kvalitets-

manglerne har en karakter, der kan betyde til-

bagekaldelse af godkendelsen, hvis påbuddet

eller påbuddene ikke opfyldes.

Dialogredskabet er et vigtigt element i social-

tilsynets arbejde. Via dialogmøder og i forbin-

delse med høringsprocessen har Socialtilsyn

Hovedstaden flere gange oplevet, at påtænkte

afgørelser om skærpet tilsyn eller påbud blev

annulleret, fordi tilbuddet eller plejefamilien tog

initiativ til at forbedre forholdene med det

samme og derfor gjorde påbuddene unødven-

dige.

Påbud og skærpet tilsyn

I 2022 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt

25 påbud. Det er væsentligt færre end i 2021,

hvor vi udstedte 42 påbud. 23 af påbuddene i

2022 er udstedt på tilbudsområdet, mens to er

udstedt på plejefamilieområdet. Faldet i det

samlede antal påbud fra 2021 til 2022 er sket

på plejefamilieområdet og på børne- og unge-

området.

Antallet af påbud varierer naturligt fra år til år

afhængigt af alvorligheden af konstaterede

kvalitetsmangler. Det er ikke et mål i sig selv

at sanktionere på et givent niveau. Det er der-

imod et mål at understøtte kvalitetsudviklingen

i tilbud og plejefamilier. Det sker oftest bedst

gennem dialog. I 2022 har vi haft et særligt fo-

kus på vores dialogforpligtelse over for tilbud

og plejefamilier. Som vi beskriver i kapitel 2,

har vi som led heri iværksat forskellige tiltag –

blandt andet i forbindelse med dialogmøder

med tilbud og plejefamilier. Det er vores vur-

dering, at disse tiltag i enkelte tilfælde har bi-

draget til at forebygge, at det blev nødvendigt

at udstede et påbud over for tilbuddet eller ple-

jefamilien.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 3. Afgørelser om påbud og skærpet tilsyn i 2022 fordelt på tilbudstype

Påbud i alt

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Skærpet tilsyn i alt

20 ud af de 25 påbud i 2022 er udstedt i for-

bindelse med et skærpet tilsyn. De 20 påbud

fordeler sig på i alt ni tilbud. Det vil sige, at flere

af de tilbud, som blev sat under skærpet tilsyn

i 2022, modtog flere påbud i forbindelse med

det skærpede tilsyn.

I 2022 har Socialtilsyn Hovedstaden iværksat

ti skærpede tilsyn. Det er næsten dobbelt så

mange som i 2021 og i 2020. Alle de skær-

pede tilsyn i 2022 er iværksat på tilbudsområ-

det og fordeler sig på ti forskellige tilbud.

Med ændringerne i lov om socialtilsyn, som

trådte i kraft 1. februar 2022, fik socialtilsynene

mulighed for at træffe afgørelse om at udstede

skærpet tilsyn uden medfølgende påbud. I

2022 har vi gjort brug af denne mulighed i et

enkelt tilfælde.

Samlet set er der truffet afgørelse om påbud

og/eller skærpet tilsyn vedrørende i alt 13 til-

bud og to plejefamilier i 2022. Det svarer til, at

der er udstedt en sanktion til ca. 2 pct. af til-

buddene og ca. 0,3 pct. af plejefamilierne i So-

cialtilsyn Hovedstadens portefølje i 2022.

Årsager til påbud og skærpet tilsyn

Tabel 4 viser baggrunden for de 25 påbud,

som blev udstedt i 2022. Påbuddene fordeler

sig mellem flere af temaerne i kvalitetsmodel-

len. I 2022 er der ikke udstedt nogen påbud

inden for temaerne

Uddannelse og beskæfti-

gelse

Selvstændighed og sociale relatio-

ner.

Der er givet flest påbud inden for tema-

erne

Organisation og ledelse

samt

Kompeten-

cer.

Påbuddene inden for disse temaer om-

handler blandt andet ledelsesmæssig kompe-

tence, stabilitet og synlighed samt faglig kvali-

tet i medarbejdergruppen og overensstem-

melse mellem medarbejdernes kompetencer

og borgernes behov. Der er desuden givet fire

påbud, som relaterer sig til tilbuddenes øko-

nomi, herunder tilbuddenes forpligtelse til at

fremsende retvisende økonomiske oplysnin-

ger til socialtilsynet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 4. Baggrunden for påbud udstedt i 2022

Påbud i alt

Målgruppe metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

I alt

Ser vi alene på de påbud, som er udstedt i

forbindelse med et skærpet tilsyn, er otte ud

af de 20 påbud givet inden for temaet

Organi-

sation og ledelse.

Derudover er fire af påbud-

dene givet inden for temaet

Kompetencer

tre er givet inden for temaet

Økonomi.

De re-

sterende fem påbud fordeler sig på temaerne

Fysiske rammer, Målgruppe, metoder og re-

sultater

samt

Sundhed og trivsel.

Tilbagekaldte godkendelser

Socialtilsyn Hovedstaden kan træffe afgørelse

om at tilbagekalde et tilbuds godkendelse, hvis

tilbuddet eller plejefamilien ikke længere opfyl-

der betingelserne for godkendelse. Forud for

tilbagekaldelsen af en godkendelse pågår ofte

en længere proces, hvor tilbuddet får mulighed

for at rette op på de forhold, der ligger til grund

for socialtilsynets vurdering af tilbuddets eller

plejefamiliens kvalitetsmangler. Det skyldes,

at tilbagekaldelsen af en godkendelse kan

have alvorlige menneskelige og økonomiske

konsekvenser for borgerne i tilbuddet og for

plejefamilien eller tilbuddets driftsherre. Derfor

er tilbagekaldelse af godkendelsen kun en

sanktion, der anvendes i tilfælde, hvor social-

tilsynet vurderer, at kvalitetsmanglerne er al-

vorlige, og hvor der ikke er en forventning om,

at tilbuddet eller plejefamilien kan eller vil ud-

bedre dem.

I 2022 har Socialtilsyn Hovedstaden tilbage-

kaldt to godkendelser på plejefamilieområdet

og én godkendelse på tilbudsområdet. Hver-

ken de to plejefamilier eller tilbuddet har valgt

at påklage afgørelserne.

Tabel 5. Tilbagekaldte godkendelser i 2022 fordelt på tilbudstype

Tilbagekaldte godkendelser i alt

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Afgørelser om at tilbagekalde godkendelsen

træffes ofte på baggrund af flere kvalitets-

mangler i tilbuddet eller plejefamilien. Derfor

vil antallet af temaer, der ligger til grund for til-

bagekaldelsen, overstige antallet af tilbage-

kaldte godkendelser. De afgørelser om at til-

bagekalde godkendelsen, som vi har truffet i

2022, er primært begrundet i utilstrækkelig le-

delsesmæssig og faglig kvalitet.

I flere sager på både tilbudsområdet og pleje-

familieområdet oplever vi, at tilbuddet eller

plejefamilien på baggrund af dialogen med

socialtilsynet og vurderingerne af de påkræ-

vede ændringer i kvaliteten selv beslutter at

ophøre. I sådanne sager bliver det således

ikke nødvendigt for socialtilsynet at træffe

den formelle afgørelse om at tilbagekalde

godkendelsen.

Tilbud eller plejefamilier, der ophører af egen

drift

I 2022 er 89 tilbud og plejefamilier af egen drift

ophørt med at eksistere. Det er på niveau med

antallet de foregående år. På plejefamilieom-

rådet har vi set mindre udsving i antallet af ple-

jefamilier, som har valgt at ophøre af egen

drift. I 2020 valgte 69 plejefamilier at ophøre,

mens antallet i 2021 var 82 og i 2022 var 71.

Tabel 6. Tilbud og plejefamilier ophørt af egen drift i 2022

Ophørte tilbud i alt

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Ankestyrelsens afgørelser vedrørende Social-

tilsyn Hovedstadens virke

I 2022 har Ankestyrelsen færdigbehandlet 12

klager over afgørelser, der er truffet af Social-

tilsyn Hovedstaden. Heraf stadfæstede Anke-

styrelsen ni af afgørelserne. Det høje antal af

stadfæstelser vidner om, at der generelt er høj

kvalitet i de afgørelser, Socialtilsyn Hovedsta-

den træffer.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 7. Ankestyrelsens afgørelser i 2022 fordelt på årsager til klage

Stad-

fæstet

Tilbagekaldelse af godkendelsen

Afslag på væsentlig ændring af god-

kendelsesgrundlaget

Indskrænkelse af godkendelsesramme

Afslag på godkendelse

Afslag på ekstraordinær disposition

Afslag på vedtægtsændring

Ret til aktindsigt

I alt

Delvist

stadfæstet

Hjem-

vist

Ændret

/ophævet

Klage truk-

ket tilbage

Indberetninger om magtanvendelse

Som led i funktionen som tilsynsmyndighed

modtager socialtilsynet løbende indberetnin-

ger om magtanvendelser eller andre indgreb i

borgernes selvbestemmelsesret. Socialtilsy-

net giver ikke en tilbagemelding på den en-

kelte indberetning om magtanvendelse, men

vurderer generelt, om indberetningerne giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser i re-

lation til det konkrete tilbud.

Tabel 8 viser antallet af indberetninger om

magtanvendelse i 2020, 2021 og 2022. Det

fremgår af tabellen, at Socialtilsyn Hovedsta-

den modtog 3.471 indberetninger i 2022. Fra

2020 til 2022 er det samlede antal magtanven-

delser steget 37 pct. Stigningen skyldes, at an-

tallet af indberetninger på voksensområdet er

mere end fordoblet i perioden.

Den 1. januar 2020 trådte en række ændringer

i reglerne om magtanvendelse og andre ind-

greb i selvbestemmelsesretten i kraft. Med

ændringerne blev tilbuddene forpligtede til at

indberette forhåndsgodkendte magtanvendel-

ser som f.eks. brug af stofseler og trygheds-

skabende velfærdsteknologier. Som vi be-

skrev i årsrapporten for 2021, har det for nogle

tilbud ført til en stor stigning i antallet af indbe-

retninger om magtanvendelse. Vi vurderer, at

årsagen til, at vi først har set en stigning i an-

tallet af indberetninger af denne type magtan-

vendelser i 2021 og 2022, er at tilbuddene har

brugt tid på at omstille sig til den ændrede

praksis.

Derudover vurderer vi, at magtanvendelses-

statistikken på både børne- og voksenområdet

afspejler, at der i forbindelse med indførelsen

af specialistfunktioner i de fem socialtilsyn er

overdraget tilbud imellem socialtilsynene. I So-

cialtilsyn Hovedstaden har vi fået overdraget

55 tilbud fra andre socialtilsyn. Heraf er 33

voksentilbud. Vi har desuden afgivet otte

børne- og ungetilbud til andre socialtilsyn,

hvoraf de fem er sikrede døgninstitutioner eller

tilbud med delvist sikrede pladser, hvor der ty-

pisk foretages et højt antal magtanvendelser i

form af eksempelvis person- og rumundersø-

gelser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 8. Indberetninger om magtanvendelse i 2020, 2021 og 2022

2020

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Plejefamilier

I alt

1.687

849

2.540

2021

1.642

1.389

3.041

2022

1.459

2.000

3.471

Det fremgår af tabel 9, at de 3.471 indberet-

ninger om magtanvendelse i 2022 fordeler sig

på i alt 210 plejefamilier og tilbud. Ser vi alene

på tilbudsområdet, fordeler magtanvendel-

I 2022 har Socialtilsyn Hovedstaden modtaget

12 indberetninger om magtanvendelse på ple-

jefamilieområdet. De 12 indberetninger forde-

ler sig på 11 plejefamilier. Sammenholdt med

Socialtilsyn Hovedstadens plejefamilieporte-

følje på 727 plejefamilier, er der tale om et me-

get lavt antal magtanvendelser. Særligt set i

forhold til, at de 42 af plejefamilierne er speci-

serne sig på 199 tilbud. I en stor del af tilbud-

dene i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje

(ca. 64 pct.) er der således ikke foretaget no-

gen indberetninger om magtanvendelse i

2022.

aliserede plejefamilier, som har pligt til at regi-

strere og indberette magtanvendelser ifølge

lov om voksenansvar. Vi vurderer, at der er et

mørketal på området, og at der foretages

magtanvendelser i alle kategorier af plejefami-

lier, som ikke indberettes. Socialtilsyn Hoved-

staden har løbende fokus på at vejlede pleje-

familier om deres forpligtelse til at indberette

magtanvendelser samt om deres begrænsede

lovhjemmel til at foretage magtanvendelser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 9. Antal tilbud og plejefamilier, som indberetningerne om magtanvendelse fordeler sig på i

2022

Tilbud i alt

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Plejefamilier

I alt

Mens der for størstedelen af tilbuddenes ved-

kommende (57 pct. på børneområdet og 75

pct. på voksenområdet) er indberettet mellem

en og ti magtanvendelser i løbet af 2022, står

en mindre del af tilbuddene for en meget stor

andel af indberetningerne om magtanven-

delse. 4 pct. af tilbuddene på børneområdet

(svarende til tre tilbud) og 5 pct. af tilbuddene

på voksenområdet (svarende til seks tilbud)

har foretaget flere end 100 indberetninger om

magtanvendelse i 2022.

Størstedelen af indberetningerne om magtan-

vendelse på børne- og ungeområdet er fysiske

magtanvendelser efter § 9, stk. 2 (cirka 700) i

lov om voksenansvar samt person- eller

rumundersøgelser og kropsvisitationer efter §

16, stk. 1, 2, 4 og 5 (cirka 550), der f.eks. er

foretaget på baggrund af en mistanke om, at

barnet eller den unge er i besiddelse af farlige

eller ulovlige effekter.

Størstedelen af indberetningerne om magtan-

vendelse på voksenområdet er forhåndsgod-

kendte magtanvendelser efter § 128 (anven-

delser af stofseler) (ca. 1.000) i lov om social

service og fysiske magtanvendelser efter §

124 d (fastholdelse) (cirka 450). En fysisk

magtanvendelse er, når borgeren fastholdes

eller føres væk, hvis borgeren vurderes at

være til fare for sig selv eller andre.

Socialtilsyn Hovedstaden oplever generelt, at

tilbuddene tilrettelægger den pædagogiske

132

210

indsats, så magtanvendelser så vidt muligt

undgås. For visse tilbud er der dog fortsat be-

hov for en øget opmærksomhed på tilbudde-

nes tilgang og evne til at håndtere konflikter og

tilspidsede situationer.

Socialtilsyn Hovedstaden har fortsat fokus på

arbejdet med at udarbejde magtprofiler for til-

bud, der foretager mange magtanvendelser.

Formålet med magtprofilerne er at visualisere

indberetningerne og udviklingen med henblik

på at kunne identificere tendenser og udvik-

lingspunkter i det enkelte tilbud.

Whistleblows – henvendelser om bekym-

rende forhold

Borgere, pårørende, ansatte og andre kan

anonymt kontakte socialtilsynene med oplys-

ninger om bekymrende forhold i tilbud eller

plejefamilier. Henvendelser om bekymrende

forhold udgør en vigtig kilde til information om

forholdene på tilbuddet eller i den enkelte ple-

jefamilie. Socialtilsynet lægger aldrig henven-

delser om bekymrende forhold ensidigt til

grund for vurderingen af kvaliteten i tilbuddet,

men forsøger gennem tilsynsbesøg og dialog

med tilbuddet at belyse forholdene nærmere.

Ofte fører henvendelser om bekymrende for-

hold til, at socialtilsynet foretager et spontant

anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg. Andre

gange bliver henvendelser om bekymrende

forhold behandlet i forbindelse med et i forve-

jen planlagt tilsyn. Nogle henvendelser om be-

kymrende forhold bliver lukket med henvisning

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

til, at de er grundløse eller uden for socialtilsy-

nets kompetenceområde.

Tabel 10 viser, at Socialtilsyn Hovedstaden

modtog 488 henvendelser om bekymrende

forhold i 2022. Vi har oplevet en støt stigning i

antallet af henvendelser om bekymrende for-

hold siden vores etablering i 2014, hvor vi

modtog 170 henvendelser. Vi vurderer, at stig-

ningen er udtryk for, at kendskabet til ordnin-

gen er øget i takt med socialtilsynenes levetid.

Tabel 10. Antal henvendelser om bekymrende forhold fordelt på tilbudstype i 2020, 2021 og 2022

2020

Plejefamilier

Tilbud

Virksomheder med borgerstyret personlig assistance

Henvendelser uden for socialtilsynets kompetenceområde

I alt

345

367

2021

430

463

2022

470

488

Størstedelen af de henvendelser, som vi mod-

tog i 2022, vedrørte tilbudsområdet, mens få

vedrørte plejefamilieområdet. Vi vurderer, at

det skyldes, at der er færre interessenter på

plejefamilieområdet end på tilbudsområdet, og

at de aktører, som har omgang med et pleje-

barn, f.eks. skole- og sundhedspersonale, for-

mentlig vil fremsende en underretning til an-

bringende kommune ved bekymrende forhold.

Enkelte tilbud tegner sig for en større del af de

indkomne whistleblows. Dette skyldes i nogle

tilfælde, at samme person har ringet ind

mange gange.

Tilsynsopgaven i forbindelse med borgerstyret personlig assistance overgik pr. 1. juli 2022 til Socialtilsyn

Nord.

Whistleblows vedrørende områder, der ikke ligger under socialtilsynets myndighed.

Antallet er inklusive henvendelser, hvor samme henvender har henvendt sig flere gange om samme tilbud

eller plejefamilie

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

I 2022 fordeler de indkomne whistleblows sig

på i alt 176 tilbud og 12 plejefamilier. For langt

de fleste tilbuds vedkommende er der indkom-

met ganske få whistleblows i løbet af året. For

19 pct. af tilbuddenes vedkommende er der

indkommet mellem fire og ti whistleblows i lø-

bet af 2022, mens der for 3 pct. af tilbuddenes

vedkommende er indkommet flere end ti

whistleblows i løbet af året.

Tabel 11. Antal tilbud, som henvendelserne om bekymrende forhold fordeler sig på, i 2020, 2021

og 2022

2020

Plejefamilier

Tilbud

Virksomheder med borgerstyret personlig assistance

I alt

135

143

2021

143

154

2022

176

188

Størstedelen af henvendelserne vedrører be-

kymringer om ledelsens eller de ansattes kom-

petencer og om den pædagogiske indsats i til-

buddet. Kun meget få henvendelser vedrører

mistanke om vold, overgreb eller andre alvor-

lige bekymringer. Dog angik 11 pct. af henven-

delserne bekymring om nedværdigende be-

handling af borgerne.

fordelt på henvendertype og år. Antallet af an-

modninger om aktindsigt har været faldende

de sidste to år. Vi oplever dog generelt stor in-

teresse for at bede om aktindsigt i socialtilsy-

nets virke – i særdeleshed i de sager, hvor vi

træffer afgørelse om at udstede sanktioner el-

ler om at tilbagekalde godkendelsen.

Det fremgår af tabellen, at det primært er jour-

nalister, der søger om aktindsigt i socialtilsy-

nets sager. Vi får dog også mange henvendel-

ser fra ”andre interesserede”. Det kan f.eks.

være advokater eller privatpersoner.

Aktindsigt i Socialtilsyn Hovedstadens sager

Tabel 12 viser antallet af anmodninger om akt-

indsigt i Socialtilsyn Hovedstadens sager

Tabel 12. Antal aktindsigtsanmodninger fordelt på henvendertype i 2020, 2021 og 2022

2020

Journalister

Interesseorganisationer

Tilbud eller plejefamilier

Pårørende til borgere

Andre interesserede

I alt

188

2021

160

2022

146

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kapitel 4. Tilbudsstrukturen anno 2022

I dette kapitel giver vi et indblik i den aktuelle

struktur blandt tilbuddene og plejefamilierne i

Socialtilsyn Hovedstadens portefølje.

50 pct. af plejefamilierne er godkendt som al-

mene plejefamilier, mens 44 pct. er godkendt

som forstærkede plejefamilier og 6 pct. er god-

kendt som specialiserede plejefamilier. Ned-

gangen i antallet af plejefamilier fra 2020 til

2022 er især sket blandt almene plejefamilier.

Fra 2020 til 2022 er antallet af almene plejefa-

milier i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje

faldet 20 pct. I kapitel 7 reflekterer vi over mu-

lige årsager til, at det netop er i antallet af al-

ment godkendte plejefamilier, vi ser et fald.

Indblik i den aktuelle plejefamiliestruktur

Det fremgår af tabel 13, at der var 727 plejefa-

milier i vores portefølje ved udgangen af 2022.

Det er 50 færre plejefamilier end i 2021, sva-

rende til en nedgang i porteføljen på 6 pct. fra

2021 til 2022.

Tabel 13. Antal plejefamilier fordelt efter plejefamilietype

og år

2020

Almen plejefamilie, efter § 66, stk. 1, nr.

Forstærket plejefamilie, efter § 66, stk.

1, nr. 2

Specialiseret plejefamilier, efter § 66,

stk. 1, nr. 3

I alt

459 (56 %)

2021

412 (53 %)

2022

364 (50 %)

315 (38 %)

321 (41 %)

321 (44 %)

48 (6 %)

822

44 (6 %)

777

42 (6%)

727

Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn med ple-

jefamilier, som har bopælsadresse i Region

Hovedstadens kommuner (bortset fra Frede-

riksberg Kommune) samt i Holbæk Kom-

mune

. Der er stor variation i, hvor mange ple-

jefamilier der er i den enkelte kommune. Ge-

nerelt ser vi en tendens til, at der i de kommu-

ner, der ligger tættest på København, er fær-

Plejefamilietyperne stiller forskellige krav til plejefamiliernes kompetencer og omfanget af den støtte, pleje-

familien har brug for. Plejefamilier godkendt som almen plejefamilie er vurderet til at kunne varetage børn

med lette til moderate støttebehov. Forstærkede plejefamilier er vurderet til at kunne varetage børn med mo-

derate til svære støttebehov. Specialiserede plejefamilier er vurderet til at kunne varetage børn med svære

støttebehov.

Enkelte plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje er bosat uden for Region Hovedstaden og Hol-

bæk Kommune. Det skyldes, at der i forbindelse med de ændringer i lov om socialtilsyn, der trådte i kraft den

1. februar 2022, blev indført en karensperiode for tilbud og plejefamilier, som skifter adresse. Ved adresse-

ændringer, der medfører, at et tilbud eller en plejefamilie bliver underlagt et andet socialtilsyn, vil tilbuddet

eller plejefamilien således fortsat tilhøre det socialtilsyn, som det hidtil har været underlagt, i et år efter

adresseændringen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

rest plejefamilier, mens der i de større kommu-

ner nord og vest for København ofte er relativt

mange plejefamilier. Dog tegner Københavns

Kommune sig også for en stor andel af pleje-

familierne i Socialtilsyn Hovedstadens porte-

følje.

Figur 7. Plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje fordelt på beliggenhedskommune

Indblik i den aktuelle tilbudsstruktur

Tabel 14 viser antallet af tilbud fordelt på virk-

somhedstype. Det fremgår, at der i modsæt-

ning til de foregående år er en overvægt af pri-

vate tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens porte-

følje. Fra 2021 til 2022 har vi fået 57 flere pri-

vate tilbud i vores portefølje, hvilket svarer til

en stigning på 23 pct. Den store stigning i an-

tallet af private tilbud skyldes først og frem-

mest, at vi i forbindelse med tildelingen af spe-

cialistfunktionen vedrørende tilsyn med tilbud,

som indgår i koncerner eller koncernlignende

konstruktioner, har fået overdraget 55 private

tilbud fra andre socialtilsyn.

Tabel 14 viser desuden, at der er sket et lille

fald i antallet af kommunale og regionale tilbud

i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje fra 2021

til 2022.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 14. Antal tilbud fordelt efter virksomhedstype og år

2020

Private tilbud

Kommunale tilbud

Regionale tilbud

I alt

240 (47 %)

257 (50 %)

14 (3 %)

511

2021

245 (48 %)

253 (49 %)

14 (3 %)

512

2022

302 (54 %)

244 (44 %)

12 (2 %)

558

De 558 tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens por-

tefølje fordelte sig i 2022 på i alt 62 danske

kommuner. Heraf er de 29 kommuner belig-

gende i Region Hovedstaden. De 29 hoved-

stadskommuner tegner sig for langt den stør-

ste andel af de tilbud, som Socialtilsyn Hoved-

staden fører tilsyn med, mens knap 25 pct. af

tilbuddene er beliggende i kommuner i andre

regioner. Heraf er en stor del beliggende i Hol-

bæk Kommune.

Blandt kommunerne i region Hovedstaden er

der meget stor forskel på, hvor mange tilbud,

der er beliggende i den enkelte kommune.

Mens der i en enkelt kommune er flere end

100 tilbud, er der i ca. halvdelen af kommu-

nerne mellem et og ti tilbud.

Figur 8. Tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje fordelt på beliggenhedskommuner

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 15 grupperer tilbuddene efter antal plad-

ser (størrelse). Omkring halvdelen af tilbud-

dene i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje

har plads til under 20 borgere, mens knap en

tredjedel har mellem 20 og 49 pladser. Tabel-

len viser desuden, at stigningen i antallet af til-

bud i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje

særligt omfatter en stigning i antallet af mindre

tilbud med mellem fem og 14 pladser samt en

stigning i antallet af mellemstore tilbud med

plads til mellem 20 og 49 borgere.

Tabel 15. Antal tilbud fordelt efter antal pladser

2020

Færre end 5 pladser

5-9 pladser

10-14 pladser

15-19 pladser

20-49 pladser

50-99 pladser

100 pladser eller flere

I alt

149

511

2021

157

512

2022

107

171

558

De 558 tilbud i Socialtilsyn Hovedstadens por-

tefølje rummer tilsammen 21.080 pladser.

Ta-

bel 16 viser antallet af pladser fordelt på til-

budstyper og opgjort efter, om der er tale om

private eller offentlige tilbud.

Mens 54 pct. af det samlede antal

tilbud

i So-

cialtilsyn Hovedstaden som nævnt er private

tilbud, er 54 pct. af det samlede antal

pladser

Socialtilsyn Hovedstadens tilbudsportefølje of-

fentlige tilbudspladser. Det skyldes, at der er

flere meget store offentlige tilbud med 50 eller

flere pladser, mens der er er flere mindre pri-

vate tilbud med ni eller færre pladser.

Tabel 16 viser, at der er flere private end of-

fentlige pladser på børne- og ungetilbud, §

107-tilbud, alkoholtilbud og krisecentre, mens

der er markant flere offentlige end private

pladser på ABL-tilbud og misbrugstilbud.

Fra 2020 til 2022 har vi set tæt på en fordob-

ling i antallet af pladser i private misbrugstilbud

efter servicelovens § 101 og §101a samt mere

end en firdobling i antallet af pladser i private

alkoholtilbud efter sundhedslovens § 141.

Denne udvikling skal dog aflæses med forbe-

hold for, at vi har fået overdraget tilbud fra an-

dre socialtilsyn, som tilsyneladende benytter

en anden metode til opgørelse af antallet af

pladser i ambulante tilbud. Det vil vi se nær-

mere på i takt med, at vi gennemfører tilsyn i

de pågældende tilbud.

I opgørelsen af antal pladser tages der forbehold for, at vi har fået overdraget tilbud fra andre socialtilsyn,

som tilsyneladende benytter en anden metode til opgørelse af antallet af pladser i ambulante tilbud.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Blandt de offentlige tilbud har vi kun set mindre

udsving i antallet af pladser fra 2020 til 2022.

Ser vi på udviklingen fra 2020 til 2022 i det

samlede antal pladser i Socialtilsyn Hovedsta-

dens tilbudsportefølje, er der sket en stigning i

det samlede antal pladser i private tilbud på 70

pct., mens der er sket et fald i det samlede an-

tal pladser i offentlige tilbud på 4 pct.

Tabel 16. Antal pladser i 2020, 2021 og 2022 fordelt på tilbudstype og opgjort efter, om der tale om

private eller offentlige tilbud

Private tilbud

Tilbudstype

Børn og unge (§ 66, stk.1, 6-8)

Midlertidige botilbud til voksne

(§ 107)

Almindeligt

længerevarende

botilbud til voksne (§ 108)

Tilbud efter almenboligloven

(ABL) (§ 105, stk. 1, 2 og 3)

Misbrugstilbud (§ 101 og §

101a)

Alkoholtilbud (SUL § 141)

Krisecentre (§ 109)

Herberger (§ 110)

Tilbud efter lejeloven

I alt

2020

1.124

1.481

2021

1.134

1.622

2022

1.267

1.811

2020

734

767

Offentlige tilbud

2021

726

784

2022

619

851

785

863

1.016

1.153

1.118

1.032

195

216

3.030

3.049

3.035

392

628

308

649

139

5.701

427

694

341

714

131

6.121

749

3.355

417

759

9.668

3.678

1.907

429

11.843

3.762

1.840

394

11.818

3.585

1.707

439

11.412

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kapitel 5. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier

Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn fore-

skriver, at socialtilsynenes årsrapport skal in-

deholde et afsnit om socialtilsynets generelle

overvejelser om kvaliteten i de tilbud og pleje-

familier, der er omfattet af socialtilsynet. I So-

cialtilsyn Hovedstaden har vi, ligesom tidligere

år, valgt at belyse kvaliteten i tre selvstændige

afsnit for henholdsvis plejefamilieområdet,

børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Desuden har vi samlet vores overvejelser om

kvaliteten i forhold til det økonomiske tilsyn i et

selvstændigt afsnit i slutningen af kapitlet.

Kvaliteten i tilbud og plejefamilier belyses ved

hjælp af følgende datakilder:

•

Kvantitative bedømmelser inden for

kvalitetsmodellens syv temaer og ud-

valgte indikatorer.

Kvalitative interviews med ledere, til-

synskonsulenter, jurister og økonomer i

Socialtilsyn Hovedstaden.

•

Stikprøver af kvalitative vurderinger i til-

synsrapporterne i relation til udvalgte

temaer eller indikatorer.

De kvantitative bedømmelser fremstilles ved

hjælp af gennemsnitsbedømmelser for de syv

temaer i kvalitetsmodellen. Gennemsnittet er

baseret på scorerne på de indikatorer, der hø-

rer under de enkelte temaer. Gennemsnits-

scoren for temaet

Uddannelse og beskæfti-

gelse

er således et gennemsnit af gennem-

snittet for bedømmelserne på alle temaets in-

dikatorer for alle tilbud, der har fået et tilsyn i

2022.

De kvantitative bedømmelser på indikatorni-

veau udgør kun en delmængde af den sam-

lede vurdering af et tilbuds kvalitet, der også

indbefatter de supplerende socialfaglige, juri-

diske og økonomiske vurderinger, der spiller

ind på den samlede vurdering af et tilbuds kva-

litet. I kapitlet om kvaliteten i tilbud og plejefa-

milier ledsages gennemsnitsbedømmelserne

derfor af mere kvalitative vurderinger, der er

indhentet via interviews med medarbejderne i

Socialtilsyn Hovedstaden.

•

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kvaliteten i plejefamilier

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på ple-

jefamilieområdet. Socialtilsyn Hovedstaden

havde 727 plejefamilier i opgaveporteføljen

ved udgangen af 2022. Det er disse plejefami-

lier – samt de plejefamilier, der eventuelt er op-

hørt eller har skiftet socialtilsyn i 2022 – der er

genstand for overvejelserne om kvaliteten her-

under.

Tabel 17 viser gennemsnitsbedømmelserne

på plejefamilieområdet fordelt på de syv te-

maer i kvalitetsmodellen. Gennemsnitsbe-

dømmelserne indikerer, at der generelt er høj

kvalitet på plejefamilieområdet.

Tabel 17. Gennemsnitsbedømmelser på plejefamilieområdet i 2020, 2021 og 2022 fordelt på de

syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og be-

skæftigelse

Selvstændighed

og relationer

Målgrupper, metoder

og resultater

Sundhed

og trivsel

Familiestruktur og

familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

2022

2021

2020

4,2

4,0

3,9

4,1

4,0

3,9

4,4

4,6

4,5

4,4

4,3

4,4

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Det fremgår af tabellen, at gennemsnitsbe-

dømmelsen var 4 eller højere inden for alle syv

temaer i kvalitetsmodellen på plejefamilieom-

rådet i 2022. Sammenholdt med gennemsnits-

scorerne i 2021 er gennemsnittet steget svagt

inden for tre af de syv temaer.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer generelt, at

kvaliteten er høj blandt plejefamilierne i vores

portefølje. Langt de fleste plejefamilier har de

kompetencer, der er nødvendige for at drage

omsorg for børnene og deres særlige behov.

Og i langt de fleste plejefamilier understøtter

plejefamiliens familiestruktur og -dynamik bar-

nets trivsel og behov.

Når vi taler med plejebørnene, er det fortsat

vores indtryk, at de generelt føler sig hørt og

anerkendt, og at deres plejefamilier generelt er

i stand til at tilbyde dem stabile rammer og en

tryg og forudsigelig hverdag.

Mens vi i 2021 iværksatte skærpet tilsyn over

for en enkelt plejefamilie, har vi i 2022 ikke

iværksat skærpede tilsyn på plejefamilieområ-

det.

Temaerne

Selvstændighed og relationer

samt

Målgrupper, metoder og resultater

er fortsat

de temaer, hvor plejefamilierne gennemsnitligt

bedømmes lavest. Socialtilsyn Hovedstaden

vurderer dog, at der særligt inden for temaet

Målgrupper, metoder og resultater

generelt er

sket en positiv udvikling i plejefamiliernes kva-

litet.

Plejefamiliens arbejde med mål for barnets triv-

sel og udvikling

Når vi skal vurdere kvaliteten i plejefamilierne

inden for temaet

Målgrupper, metoder og re-

sultater

ser vi overordnet på, om plejefamilien

imødekommer barnets behov og bidrager til,

at de mål, der er opstillet i handleplanen for

barnets udvikling og trivsel, opnås. Temaets

indikatorer omhandler dels plejefamiliens

kendskab til de mål, der er opstillet i handle-

planen, dels plejefamiliens evne til at redegøre

for, hvordan de arbejder med at opfylde disse

mål.

Vi har i tidligere årsrapporter beskrevet en ten-

dens til, at mange plejefamilier ikke har kend-

skab til de mål, der er opstillet i barnets hand-

leplan – enten fordi de ikke har modtaget en

handleplan fra kommunen; fordi handleplanen

ikke er blevet fulgt op som foreskrevet i loven;

eller fordi de ikke har orienteret sig tilstrække-

ligt i handleplanen. Vi har derfor igennem en

længere periode haft et stærkt fokus på netop

dette tema i tilsynsarbejdet på plejefamilieom-

rådet. Og vi kan se, at plejefamilierne generelt

er blevet mere opmærksomme på at arbejde

systematisk med målene i barnets handleplan.

Plejefamilierne har i højere grad kendskab til

målene for barnets anbringelse, og de er ge-

nerelt blevet mere bevidste om, hvordan de i

det daglige samvær med barnet kan arbejde

med at indfri de enkelte mål for barnets trivsel

og udvikling.

Match mellem barnets behov og plejefamiliens

kompetencer

Det har naturligvis betydning for plejefamiliens

forudsætninger for at understøtte barnets triv-

sel og udvikling, at barnets behov matcher ple-

jefamiliens kompetencer og godkendelses-

ramme. Vi kan se, at gruppen af børn og unge,

som kommunerne visiterer til anbringelse i en

plejefamilie, i stigende grad er præget af me-

get komplekse problemstillinger. Vi ser gene-

relt flere børn med somatiske eller psykiatriske

lidelser – eller en kombination af disse – og

ofte er børnenes problemstillinger så kom-

plekse og børnenes støttebehov så omfat-

tende, at de ikke matcher godkendelsesram-

men for en almen plejefamilie.

En anden markant udvikling på plejefamilie-

området er, at vi ser et stigende antal børn

med ikke-binære kønsidentiteter. Det stiller

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

nye krav til plejefamiliernes evne til at støtte

børnene i deres identitetsudvikling.

I Socialtilsyn Hovedstaden ser vi generelt en

tendens til, at flere plejefamilier får tildelt ple-

jeopgaver, som ikke matcher deres godken-

delsesramme. Og vi ser desværre ofte, at

dette resulterer i sammenbrud i anbringelsen,

fordi barnet ikke trives i plejefamilien, eller

fordi plejeopgaven bliver for krævende for ple-

jefamilien. Denne udvikling skyldes formentlig

først og fremmest førnævnte tendens til en

øget belastningsgrad og et øget støttebehov

hos de børn og unge, som visiteres til plejefa-

milieanbringelse, kombineret med et begræn-

set antal ledige pladser i forstærkede og spe-

cialiserede plejefamilier. Vi kan dog også kon-

statere, at en lille andel af plejefamilierne for-

sømmer deres forpligtelse til at deltage i kur-

ser og generelt ikke opsøger ny viden om de-

res målgrupper.

En del plejefamilier giver over for os udtryk for,

at de føler sig meget alene med deres pleje-

opgaver, og de efterspørger generelt tættere

støtte fra de anbringende kommuner. Vi kan i

den forbindelse se relativt store forskelle på

tværs af kommunerne, hvad angår omfanget

af tilbud om sparring, supervision og kurser,

som relaterer sig til de specifikke problemstil-

linger, som plejefamilierne arbejder med. Vi

kan samtidig se en tendens til, at den yngre

generation af plejefamilier har flere forventnin-

ger til kommunerne med hensyn til plejeopga-

vens karakter og omfanget af sparring og

støtte, end de lidt ældre plejefamilier. Ofte er

de yngre plejefamilier relativt afklarede med,

hvilke vilkår de ønsker at arbejde under – og

de siger ofte fra over for kommunen, hvis de

oplever, at aftaler om plejeopgaven ikke over-

holdes.

I dialogen med kommunerne om nye plejeop-

gaver er det generelt vores anbefaling, at ple-

jefamilierne gør sig umage med, at spørge

omhyggeligt ind til barnets vanskeligheder og

støttebehov samt til barnets familie, så de ved

mest muligt om, hvad plejeopgaven indebæ-

rer. Det er også væsentligt, at plejefamilierne

er opmærksomme på at få udspecificeret, hvil-

ken form for støtte den anbringende kommune

kan tilbyde plejefamilien, herunder omfang og

hyppighed af sparring, supervision og kurser.

Og så er det naturligvis vigtigt, at plejefamili-

erne tager sig tid til at overveje, om de på bag-

grund af deres viden om barnet og om vilkå-

rene for plejeopgaven vurderer, at de er det

rette match til barnet.

Skolegang og læringsmiljø i plejefamilierne

Udfordringer omkring børn og unges skole-

gang er noget, der i tiltagende grad fylder i ple-

jefamilierne. Det skyldes formentlig blandt an-

det den føromtalte tendens til en stigende

kompleksitet og en øget belastningsgrad hos

de børn og unge, som anbringes i plejefami-

lier. Vi ser oftere børn og unge, som har en

ustabil skolegang, eller som helt er ophørt

med at komme i skole, fordi deres skoletilbud

ikke matcher deres behov.

Når vi ser på spredningen i scorer af kvalitets-

modellens indikator 1.a, som angiver om bar-

net er i dagtilbud, grundskoletilbud, uddannel-

sestilbud eller beskæftigelse, kan vi se, at om-

trent 84 pct. af plejefamilierne har fået scoren

4 eller 5. En score på 4 eller 5 indikerer, at ple-

jebarnet generelt har en stabil tilknytning til

dagtilbud, skole mv.

16 pct. af plejefamilierne har fået en score på

mellem 1 og 3. Heraf vurderer vi, at ca. 9 pct.

dækker over plejefamilier, som ikke aktuelt har

et barn i pleje, og som derfor har fået scoren 1

i indikator 1.a. Det efterlader dog ca. 7 pct. ple-

jefamilier med et barn i pleje, som har fået en

score mellem 1 og 3. En score på mellem 1 og

3 indikerer generelt, at plejebarnet har en

ustabil eller manglende tilknytning til dagtilbud,

skole mv.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Når plejebørnene har en ustabil skolegang el-

ler helt ophører med at komme i skole, udfor-

drer det plejefamilierne. De står pludselig med

en væsentligt mere krævende opgave – både

fordi barnets trivsel påvirkes negativt af den

vanskelige skolesituation, og fordi plejefami-

lien skal dække flere timer med barnet i hjem-

met. Fra plejefamilierne hører vi, at det er en

svær situation, som de ofte føler sig magtes-

løse i, og som de ikke altid oplever at få til-

strækkelig hjælp til at løse fra den anbrin-

gende kommune. Det kan blandt andet dreje

sig om, at de savner sparring fra kommunen

om, hvordan de skal håndtere situationen med

plejebarnet. Men det kan også handle om, at

plejefamilierne oplever, at processen omkring

at få vurderet barnets støttebehov og få barnet

visiteret til et relevant skoletilbud trækker ud.

Der er generelt en høj kvalitet i plejefamilierne,

når det drejer sig om at understøtte børnenes

tilknytning til dagtilbud og skole. Det er som

nævnt vores indtryk, at langt hovedparten af

de børn og unge, som er anbragt i plejefami-

lier, har et relevant dag- eller skoletilbud, og at

plejefamilierne gør en stor indsats for at sikre,

at børnene har et stabilt fremmøde. Det er

også vores vurdering, at plejefamilierne gene-

relt er opmærksomme på at skabe et stimule-

rende læringsmiljø for børnene i hjemmet. I de

fleste plejefamilier ser vi, at plejefamilierne føl-

ger rigtig godt med i og støtter op om børnenes

trivsel i dagtilbuddet eller skolen – eksempel-

vis via daglige samtaler med barnet om, hvad

der er sket i dagtilbuddet eller skolen, og hvad

barnet er optaget af lige nu. I langt de fleste

plejefamilier med børn i skolealderen ser vi

også, at der er etableret gode rutiner omkring

børnenes lektielæsning, og at der er indrettet

gode arbejdspladser til formålet. Det er desu-

den vores indtryk, at plejefamilierne generelt

indgår konstruktivt og relevant i samarbejdet

med børnenes skole eller dagtilbud, og at de

gør en stor indsats for at understøtte børnenes

venskaber både i og uden for dagtilbuddet el-

ler skolen via for eksempel legeaftaler og fri-

tidsaktiviteter.

Pr. 1. februar 2023 er der indført en ny indika-

tor i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet

(indikator 1.c). Indikatoren skal bidrage til et

øget fokus på, om plejefamiliernes indsats un-

derstøtter børnenes læring i relation til deres

dagtilbud, skole eller uddannelse. Tilsynskon-

sulenterne har hidtil belyst dette emne i deres

vurdering af kvalitetsmodellens kriterium 1,

som omhandler plejefamiliens indsats for at

støtte barnet i at udnytte sit fulde potentiale i

forhold til skolegang, uddannelse og beskæfti-

gelse. Vi ser dog frem til at den nye indikator

kan hjælpe os til at blive endnu mere målret-

tede i vores vurdering af anbragte børn og un-

ges læringsmiljø i relation til deres dagtilbud,

skole eller uddannelse. I 2023 vil vi følge bru-

gen af den nye indikator på plejefamilieområ-

det med henblik på at sikre en ensartet vurde-

ring af læringsmiljøet i plejefamilierne.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kvaliteten i børne- og ungetilbud

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på

børne- og ungeområdet. Ved udgangen af

2022 havde Socialtilsyn Hovedstaden 120 til-

bud i opgaveporteføljen på børne- og ungeom-

rådet. Det er disse tilbud - samt de tilbud, der

eventuelt er ophørt eller har skiftet socialtilsyn

i 2022 – der er genstand for overvejelserne om

kvaliteten herunder.

Tabel 18 viser gennemsnitsbedømmelserne

på børne- og ungeområdet fordelt på de syv

temaer i kvalitetsmodellen.

Tabel 18. Gennemsnitsbedømmelser på børne- og ungeområdet i 2020, 2021 og 2022 fordelt på

de syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og be-

skæftigelse

Selvstændighed

og relationer

Målgrupper, metoder

og resultater

Sundhed

og trivsel

Organisation og

ledelse

Kompetencer

Fysiske rammer

2022

2021

2020

4,4

4,3

4,5

4,4

4,5

4,3

4,5

4,4

4,3

4,5

4,4

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Gennemsnitsbedømmelserne i tabel 18 indi-

kerer en generelt meget høj kvalitet blandt

børne- og ungetilbuddene inden for kvalitets-

modellens indikatorer. Det er dog vigtigt at

holde sig for øje, at indikatorbedømmelserne

ikke beskriver det fulde billede af kvaliteten i

det enkelte tilbud, men altid suppleres af indi-

viduelle socialfaglige, juridiske og økonomiske

vurderinger under hensyn til tilbuddets karak-

ter og målgruppe.

Det fremgår af tabellen, at gennemsnittet for

alle temaerne i kvalitetsmodellen lå omkring

eller lidt under 4,5 i 2022. Sammenholdt med

2021 er gennemsnittet steget svagt inden for

fem ud af syv temaer. Den mest markante stig-

ning ses inden for temaet

Målgrupper, meto-

der og resultater.

Gennemsnitsbedømmelserne på børne- og

ungeområdet har generelt været stigende i de

år, socialtilsynet har eksisteret. Tabel 19 viser

andelen af tilbud på børne- og ungeområdet,

der får en samlet gennemsnitsscore på tværs

af alle indikatorer, som ligger henholdsvis un-

der 3 i gennemsnit, mellem 3 og 3,9 i gennem-

snit, mellem 4 og 4,5 i gennemsnit og over 4,5

i gennemsnit. Tabellen viser, at andelen af til-

bud med en gennemsnitsscore under 3 har lig-

get relativt stabilt på mellem 1 og 3 pct. i peri-

oden 2018 til 2022, mens andelen af tilbud

med en gennemsnitsscore på mellem 3 og 3,9

lå på et lavere niveau i 2022 end i de fire fore-

gående år. Knap halvdelen af alle børne- og

ungetilbud i Socialtilsyn Hovedstadens porte-

følje havde i 2022 en gennemsnitsscore på 4,5

eller derover. Det samme gjorde sig gældende

i 2020, mens vi i 2021 så en lidt lavere andel

tilbud med en gennemsnitsscore over 4,5.

Generelt er variationerne i gennemsnitsscorer

formentlig udtryk for, at mængden af sankti-

onssager varierer over tid. I 2020 udstedte vi

relativt få sanktioner på børne- og ungeområ-

det, mens vi i 2021 udstedte et højt antal sank-

tioner. I 2022 har vi udstedt meget få sanktio-

ner på børne- og ungeområdet.

Når et tilbud får en sanktion – eksempelvis et

skærpet tilsyn – vil det typisk være et udtryk

for kvalitetsmangler, der strækker sig over

flere af temaerne i kvalitetsmodellen, og det

resulterer dermed i et gennemsnit, der samlet

set er lavere for tilbuddet.

Tabel 19. Variationer i gennemsnitsscore på tværs af alle børne- og ungetilbud i 2018-2022

2018

Under 3 i gennemsnit

Mellem 3 og 3,9 i gennemsnit

Mellem 4 og 4,5 i gennemsnit

Over 4,5 i gennemsnit

14%

49%

36%

2019

16%

41%

40%

2020

13%

37%

49%

2021

13%

45%

39%

2022

10%

41%

48%

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer overord-

net, at der er en høj kvalitet i tilbuddene på

børne- og ungeområdet. Børnene og de unge

trives i vid udstrækning målt ud fra kvalitets-

modellens indikatorer, og tilbuddene anvender

generelt metoder og faglige tilgange, der mat-

cher børnenes og de unges behov. Ligesom

Andelene summer ikke 100 på grund af afrunding.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

det er tilfældet på voksenområdet, er tilbud-

dene på børne- og ungeområdet dog i sti-

gende omfang udfordrede af rekrutteringsvan-

skeligheder. Læs mere herom i kapitel 7.

Som vi har beskrevet i de seneste årsrappor-

ter, var tilbuddene på børne- og ungeområdet

i sagens natur prægede af situationen med

Corona i 2020 og 2021. Vi vurderer, at tilbud-

dene generelt har været langt mindre udfor-

drede af situationen med Corona i 2022, og at

de i vidt omfang er vendt tilbage til en normal

hverdag. Mange af tilbuddene havde i starten

af året fortsat fokus på smitteforebyggelse,

men de smitteforebyggende tiltag medfører

ikke længere begrænsninger for børnenes og

de unges muligheder for et aktivt og socialt fri-

tidsliv eller for deres kontakt til familie og net-

værk. Generelt har vi dog set, at tilbuddene

også i 2022 har været prægede af et højt sy-

gefravær blandt medarbejderne.

Målgrupper og visitation til børne- og ungetilbud

Vi har i de seneste års årsrapporter skrevet, at

vi ser udfordringer på børne- og ungeområdet

inden for temaet

Målgrupper, metoder og re-

sultater.

Særligt har vi sat fokus på den proble-

matik, at en del tilbud har en meget bred mål-

gruppe. En bred målgruppe gør det vanskeligt

for tilbuddene at sikre tilstrækkelig faglig vi-

den, og udgør dermed en væsentlig risikopa-

rameter for et tilbud. Vi vurderer dog, at tilbud-

dene på børne- og ungeområdet i stigende

grad er blevet opmærksomme på denne pro-

blematik, og at en del tilbud har arbejdet med

at justere og afgrænse deres målgrupper. Til

trods herfor ser vi fortsat, at der i nogle tilbud

mangler overensstemmelse mellem de mål-

grupper, som tilbuddet er godkendt til, og de

børn og unge, som tilbuddet har indskrevet.

Og vi ser desværre også ofte sammenbrud i

anbringelser i disse tilbud – hvilket formentlig

blandt andet skyldes, at tilbuddene ikke har til-

strækkelig viden og kompetencer eller rele-

vante metoder til at imødekomme det enkelte

barns eller den enkelte unges behov. Vi anbe-

faler derfor, at tilbuddene er opmærksomme

på at sikre, at deres oplysninger om målgrup-

per og metoder på Tilbudsportalen er i over-

ensstemmelse med de faktiske kompetencer,

der er til stede i medarbejdergruppen, og med

den pædagogiske og behandlingsmæssige

praksis, der reelt finder sted i tilbuddet.

Vi opfordrer desuden tilbuddene til at være op-

mærksomme på, hvordan der tages afsked

med børnene eller de unge i forbindelse med

skift eller sammenbrud i anbringelser. Lige så

vigtigt, som det er, at barnet eller den unge får

en god modtagelse på sit nye anbringelses-

sted, mindst lige så vigtigt er det, at der tages

en ordentlig afsked, og at det formidles tydeligt

til barnet eller den unge, at skiftet i anbringel-

sessted ikke sker, fordi der er noget i vejen

med barnet eller den unge, men fordi der har

været et uhensigtsmæssigt match imellem

barnet eller den unge og det valgte tilbud.

Faglige tilgange, metoder og dokumentation af

resultater

Når vi vurderer tilbuddenes arbejde med fag-

lige tilgange og metoder, ser vi blandt andet

på, om metoderne og de faglige tilgange rent

faktisk er afspejlet i tilbuddenes praksis. Ge-

nerelt har børne- og ungetilbuddene en høj

kvalitet, hvad angår arbejdet med faglige til-

gange og metoder. De fleste tilbud tilbyder ud-

dannelse til deres medarbejdere i tilbuddets

metoder, og mange tager løbende nye rele-

vante metoder i brug. Vi ser dog en tendens til,

at en del tilbud ikke helt lykkes med det vigtige

implementeringsarbejde, som er en forudsæt-

ning for, at nye metoder og faglige tilgange

rent faktisk omsættes til konkrete handlinger i

den pædagogiske og behandlingsmæssige

praksis. Det kan blandt andet skyldes en høj

personalegennemstrømning i tilbuddet, men

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

det kan også skyldes, at tilbuddet ikke arbej-

der tilstrækkeligt bevidst med implementerin-

gen. Vi anbefaler derfor, at tilbuddene er op-

mærksomme på, at uddannelse i nye faglige

metoder ikke kan stå alene, men altid bør kom-

bineres med en strategi for, hvordan meto-

derne skal omsættes til pædagogisk praksis.

I vores vurdering af tilbuddenes arbejde med

faglige tilgange og metoder ser vi også på, om

tilbuddet dokumenterer resultater med ud-

gangspunkt i konkrete, klare mål for børnene

og de unge til løbende brug for egen læring og

forbedring af indsatsen. Vi kan i den forbin-

delse se, at nogle børne- og ungetilbud er ud-

fordrede på deres dokumentationspraksis. Vi

ser blandt andet, at man i nogle tilbud faktisk

bruger mange medarbejderressourcer på at

udarbejde mål for børnenes og de unges ud-

vikling, men at tilbuddene har svært ved at for-

mulere tilstrækkeligt konkrete og målbare mål.

Tilsvarende ser vi også, at tilbuddene bruger

meget tid på at dokumentere deres arbejde

med børnene og de unge, men at dokumenta-

tionsarbejdet har en tendens til at blive meget

beskrivende. Det vil sige, at eksempelvis dag-

bogsnotater bliver en beskrivelse af,

hvad

der

er sket, frem for at være en beskrivelse af,

hvordan medarbejderne har håndteret

det, der

er sket. Det gør det vanskeligt for tilbuddene

at uddrage læring af deres dokumentationsar-

bejde. Vi anbefaler derfor, at tilbuddene arbej-

der med at kvalificere deres dokumentations-

praksis, så den tid, der går med skriftligt ar-

bejde, udnyttes bedst muligt. Et pejlemærke i

dette arbejde kan være at gøre mål og delmål

så enkle og konkrete som muligt, og at gøre

medarbejdernes faglige refleksioner over

egne handlinger til omdrejningspunkt for doku-

mentationen af de pædagogiske indsatser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kvaliteten i voksentilbud

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på vok-

senområdet. Socialtilsyn Hovedstaden havde

ved udgangen af 2022 i alt 438 voksentilbud i

opgaveporteføljen. Det er disse tilbud – samt

tilbud, der eventuelt er ophørt eller har skiftet

socialtilsyn i 2022 – der er genstand for vores

overvejelser om kvaliteten i voksentilbuddene.

Tabel 20 viser gennemsnitsbedømmelserne

på voksenområdet fordelt på de syv temaer i

kvalitetsmodellen.

Tabel 20. Gennemsnitsbedømmelser på voksenområdet i 2020 og 2021 fordelt på de syv temaer i

kvalitetsmodellen

Uddannelse og be-

skæftigelse

Selvstændighed

og relationer

Målgrupper, metoder

og resultater

Sundhed

og trivsel

Organisation og

ledelse

Kompetencer

Fysiske rammer

2022

2021

2020

3,9

4,4

4,1

4,4

4,3

4,4

4,1

4,3

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 20 viser, at gennemsnitsbedømmel-

serne på voksenområdet i 2022 stort set er

uændrede i forhold til 2020 og 2021. Gennem-

snitsbedømmelserne indikerer en generelt høj

kvalitet blandt voksentilbuddene inden for kva-

litetsmodellens indikatorer.

Tabel 21 viser andelen af tilbud på voksenom-

rådet, der fik en samlet gennemsnitsscore på

tværs af alle indikatorer, som ligger henholds-

vis under 3 i gennemsnit, mellem 3 og 3,9 i

gennemsnit, mellem 4 og 4,5 i gennemsnit og

over 4,5 i gennemsnit fra 2018 til 2022. Gene-

relt har andelene inden for de forskellige kate-

gorier været nogenlunde stabile siden 2019.

Dog havde en lidt mindre andel af tilbuddene

en meget høj gennemsnitsscore over 4,5 i

2022.

Generelt kan vi se, at mange af tilbuddene i

vores portefølje har en stabilt høj kvalitet. Vi

ser dog også tilbud, som har en vedvarende

lav kvalitet, og som til trods for iværksættelse

af forskellige udviklingstiltag, ikke lykkes med

at løfte kvaliteten i tilbuddet nævneværdigt.

Tabel 21. Variationer i gennemsnitsscore på tværs af alle voksentilbud i 2018-2022

2018

Under 3 i gennemsnit

Mellem 3 og 3,9 i gennemsnit

Mellem 4 og 4,5 i gennemsnit

Over 4,5 i gennemsnit

29 %

46 %

23 %

2019

25 %

45 %

28 %

2020

21 %

48 %

30 %

2021

22 %

45 %

31 %

2022

23%

47%

27%

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer overord-

net, at borgerne i tilbuddene på voksenområ-

det trives i den ramme, de nu engang er i. Til-

buddene anvender generelt metoder, der er

konfliktnedtrappende, og som passer til bor-

gernes behov. Vi vurderer også generelt, at til-

buddene på voksenområdet er blevet bedre til

at definere, hvilken målgruppe de arbejder

med - og at der er en øget erkendelse i tilbud-

dene af, at der er en relativt lav grænse for,

hvor mange målgrupper et tilbud kan være

specialiseret i at arbejde med. Tilbuddene har

i stigende omfang blik for, at en stor variation

i, hvilke borgere, der indskrives i tilbuddet, ikke

er fordrende for tilbuddets muligheder for at

skabe resultater med borgerne. Den øgede

forståelse for behovet for at afgrænse sin mål-

gruppe er både noget, vi ser i de tilbud, som

arbejder med de specialiserede målgrupper,

og i generalisttilbuddene.

Vi vurderer desuden, at tilbuddene generelt

har fokus på medarbejdernes kompetencer,

og at de bestræber sig på at rekruttere medar-

bejdere med relevante kompetencer i forhold

til tilbuddenes målgrupper, metoder og faglige

tilgange. Desværre oplever tilbuddene i sti-

gende omfang rekrutteringsudfordringer. Det

kan du læse mere om i kapitel 7.

Sideløbende med de stigende rekrutteringsud-

fordringer ser vi også en tendens til, at belast-

ningsgraden og kompleksiteten i borgernes til-

stand generelt er stigende i de socialpsykiatri-

ske tilbud, og at flere borgere får dom til be-

handling. Det udfordrer naturligvis tilbuddene

og stiller store krav til ledelsernes evne til at

formidle tilbuddets faglige tilgang og metoder

og til at sikre tilstrækkelig kompetenceudvik-

ling og faglig supervision til deres medarbej-

dere.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Mange af tilbuddene på voksenområdet var

betydeligt udfordrede af situationen med Co-

rona i 2020 og 2021. Som vi beskrev i vores

årsrapport fra 2021, så vi blandt andet, at vig-

tige pædagogiske indsatser blev sat på pause

periodevist i mange tilbud. Eksempelvis arbej-

det med at etablere sociale fællesskaber på

tværs af borgerne, med at arrangere sociale

aktiviteter ud af huset og med at understøtte

borgernes ret til selvbestemmelse. Vi så dog

også, at en del borgere profiterede af den ro

det førte med sig.

I løbet af 2022, hvor alle Corona-restriktioner

blev ophævet, har mange tilbud fundet tilbage

til en almindelig hverdag og har genoptaget de

pædagogiske aktiviteter omkring borgernes

sociale liv i og uden for tilbuddet. Vi kan dog

konstatere, at nogle tilbud har haft vanskeligt

ved at få genetableret de gode rutiner omkring

aktiviteter med borgerne, og derfor stadig sid-

der lidt fast i en praksis, der blev etableret un-

der Corona-pandemien.

Kvaliteten på misbrugs- og herbergsområdet

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer generelt, at

kvaliteten på misbrugs- og herbergsområdet

er god. Vi har tidligere beskrevet en tendens til

en forbedret kvalitet på misbrugsområdet –

blandt andet som følge af misbrugstilbudde-

nes øgede fokus på behandlernes uddannel-

sesmæssige baggrund og faglighed. Denne

tendens ser vi fortsat. Vi ser samtidig en klar

tendens til, at der hvor kvaliteten er højst, er i

de tilbud, hvor ledelsen har formået at gøre det

tydeligt for medarbejderne, hvad tilbuddets

kerneopgave er – det vil sige, hvad tilbuddet

tilbyder borgerne, og hvad tilbuddet skal opnå

sammen med borgerne. Tilbud, som lykkes

med at tydeliggøre kerneopgaven for medar-

bejderne, lykkes typisk også bedre med at re-

kruttere og fastholde kompetent personale,

end de tilbud, hvor kerneopgaven er uklar for

medarbejderne. Herberger og misbrugstilbud

kan være særligt udfordrede på dette område,

fordi de baserer sig på, at borgerne selv hen-

vender sig. Selvhenvender-princippet betyder,

at tilbuddenes medarbejdere aldrig helt ved,

hvem der træder ind ad døren, og at borgerne

i tilbuddet kan have meget forskellige udfor-

dringer, adfærd og behov for støtte. Det stiller

store krav til tilbudsledernes evne til at defi-

nere og formidle over for medarbejderne, hvad

det er for en kerneopgave, de er ansat til at

løse. Som led heri er det væsentligt, at både

tilbudsledelserne og vi som socialtilsyn har fo-

kus på varigheden af borgernes ophold i her-

berger og misbrugstilbud – som pr. definition

skal være helt midlertidige tilbud. Hvis borgere

i midlertidige tilbud har været indskrevet i en

årrække, bør man overveje, om der er tilstræk-

keligt fokus på, hvad man ønsker at opnå med

borgerens ophold i tilbuddet.

Generelt anbefaler vi tilbuddene at have et

stærkt og vedholdende fokus på at definere og

italesætte deres kerneopgave, så det bliver til-

strækkeligt tydeligt for kommuner og samar-

bejdspartnere, hvad de tilbyder borgerne, og

så det bliver tilsvarende tydeligt for deres med-

arbejdere, hvilken retning de skal arbejde i, og

hvornår de er i mål.

I vores vurdering af kvaliteten i tilbud på mis-

brugsområdet kan vi indimellem blive udfor-

drede af, at lovgivningen og de nationale ret-

ningslinjer omkring social behandling af perso-

ner med et stofmisbrug ikke præciserer, hvil-

ket forhold der bør være mellem den terapeu-

tiske behandlingsindsats og understøttende

pædagogiske indsatser – eksempelvis om-

kring madlavning, fysisk aktivitet og socialt

samvær. Udover at vanskeliggøre opgaven for

medarbejderne i tilbuddet, vanskeliggør denne

uklarhed i lovgivning og retningslinjer også so-

cialtilsynets vurdering af, hvad der er god be-

handlingsmæssig kvalitet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Regler om brug af magt

I 2022 har vi ligesom i de to foregående år haft

fokus på at påse tilbuddenes implementering

af de regler om magtanvendelser og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten, som trådte

i kraft den 1. januar 2020.

Formålet med reglerne om brug af magt over

for voksne er helt overordnet at begrænse bru-

gen af magt til det absolut nødvendige. Brug

af magt må kun ske for at sikre borgerens om-

sorg, værdighed og tryghed eller af hensyn til

andre.

Det er vores indtryk, at langt de fleste

tilbud på voksenområdet har et godt kendskab

til reglerne om magtanvendelse, og at de op-

fylder kravene om at dokumentere og indbe-

rette magtanvendelser i tilbuddet til de rette

myndigheder. Det er også vores indtryk, at til-

buddene har fokus på at forebygge magtan-

vendelser og inddrage borgerne i, hvordan de

bedst muligt kan hjælpe dem.

Vi ser dog fortsat tilbud, som ikke har tilstræk-

keligt kendskab til reglerne om magtanven-

delse. Det kan blandt andet dreje sig om, at

tilbuddet ikke har sat sig godt nok ind i de for-

skelle, der eksisterer i reglerne om magtan-

vendelse afhængigt af tilbuddets målgruppe.

Vi ser også fortsat tilbud, som er udfordrede,

når det kommer til at sikre borgernes ret til

selvbestemmelse. Det kan eksempelvis

handle om, at tilbuddet låser borgernes per-

sonlige ejendele inde (blandt andet mad eller

søde sager) af hensyn til borgernes sundhed.

Vi anbefaler generelt, at tilbuddene forsøger at

løse situationen på en anden måde med pæ-

dagogiske metoder og med udgangspunkt i

den enkelte borgers situation og evne. Magt

og indgreb i selvbestemmelsesretten må al-

drig gå forud for omsorgen og den socialpæ-

dagogiske indsats, hverken i forhold til den en-

kelte borger eller i forhold til gruppen af bor-

gere.

Når et tilbud har foretaget en magtanvendelse

over for en borger i tilbuddet, har de pligt til at

dokumentere og indberette det til de relevante

myndigheder, herunder borgerens handle-

kommune og socialtilsynet. Formålet med at

dokumentere og indberette magtanvendelsen

er dels at understøtte medarbejdernes reflek-

sion over, hvordan fremtidige magtanvendel-

ser kan forebygges, dels at sikre, at der kan

ske en relevant opfølgning på tilbuddets brug

af magt. Med indførelsen af de nye regler om

magtanvendelse er opgaven omkring indbe-

retning af magtanvendelser i en del tilbud vok-

set markant. Særligt i tilbud, som huser bor-

gere med betydelig og varigt nedsat funktions-

evne, hvor brug af fx stofseler kan være nød-

vendig.

Det er fortsat vores vurdering, at en del tilbud

ikke er lykkedes med at etablere en systema-

tisk praksis for indberetning af magtanven-

delse. Det kan både handle om, at man ikke

konsekvent får indberettet alle tilfælde af brug

af magt; at indberetningerne er mangelfulde;

eller at der benyttes forkerte indberetningsske-

maer, så det eksempelvis ikke fremgår, at

magtanvendelsen er forhåndsgodkendt. Vi op-

fordrer derfor tilbuddene til at have fokus på

deres praksis angående indberetning af magt-

anvendelser og andre indgreb i borgernes

selvbestemmelsesret.

Dokumentation af faglige resultater

Vi har tidligere beskrevet en tendens til, at til-

buddene på voksenområdet i de senere år har

styrket deres dokumentationspraksis. Blandt

andet har vi set, at mange tilbud er blevet

Regler om brug af magt – til fagpersoner,

Socialstyrelsen, 2019.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

bedre til at dokumentere resultater med ud-

gangspunkt i den enkelte borgers mål. Mange

tilbud har investeret i systemer, der understøt-

ter arbejdet med at dokumentere resultaterne,

og vi kan se, at det bliver gjort på en mere sy-

stematisk måde end tidligere.

Ligesom det er tilfældet på børne- og ungeom-

rådet ser vi dog også fortsat en del tilbud på

voksenområdet, som er udfordrede på deres

dokumentationspraksis. Udfordringerne drejer

sig ofte om, at medarbejderne har svært ved

at formulere konkrete og målbare mål for ar-

bejdet med borgernes udvikling, og om at de-

res dokumentationsarbejde får karakter af be-

skrivelser af hændelsesforløb frem for reflek-

sioner over egne handlinger. Derved opstår

der en risiko for, at dokumentationsarbejdet

bliver en tidskrævende og ufrugtbar øvelse

frem for at være et redskab, der kan under-

støtte refleksion og udvikling af den pædago-

giske praksis. Vi anbefaler derfor tilbuddene,

at de sætter fokus på, hvordan der arbejdes

med dokumentation – og at de sikrer sig, at

dokumentationsarbejdet tager afsæt i medar-

bejdernes refleksioner over, hvilke faglige til-

gange og metoder, der anvendes i arbejdet

med borgerne, og hvilke resultater de får ud af

det. I den forbindelse opfordrer vi til en op-

mærksomhed på, at tæt og systematisk ledel-

sesopfølgning er en væsentlig forudsætning

for et kvalificeret dokumentationsarbejde.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Den økonomiske kvalitet i sociale tilbud

Socialtilsynet skal ikke blot vurdere de sociale

tilbuds socialfaglige kvalitet, men også deres

økonomiske kvalitet. Der skal dog ikke i disse

vurderinger gives kvalitetsscorer, og kvaliteten

beskrives derfor udelukkende med prosatekst

med afsæt i følgende tre kriterier:

1. Om tilbuddet er økonomisk bæredyg-

tigt.

2. Om tilbuddets økonomi giver mulighed

for den fornødne kvalitet i tilbuddet i for-

hold til prisen og tilbuddets målgruppe.

3. Om der er gennemsigtighed i tilbuddets

økonomi.

Vurderingen af den økonomiske kvalitet i til-

buddet baserer sig på oplysninger i tilbuddets

årsbudget, nøgletal på Tilbudsportalen og de

private tilbuds årsregnskaber og revisionspå-

tegning samt på sammenhængen med den

socialfaglige vurdering af tilbuddets kvalitet.

Det er sjældent den økonomiske bæredygtig-

hed i tilbuddet (kriterium 1), der giver anled-

ning til påtaler fra socialtilsynet. Men mang-

lende gennemsigtighed i de økonomiske for-

hold eller tvivl om, hvorvidt anvendelsen af of-

fentlige midler foregår forsvarligt, er i stigende

omfang årsag til en skærpet dialog med tilbud-

det – og i enkelte tilfælde til sanktioner.

I 2022 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt

fire påbud, som omhandler tilbuddenes øko-

nomiske forhold, herunder nogle i forbindelse

med udstedelse af et skærpet tilsyn. I sådanne

sager skyldes nødvendigheden af en sanktion,

at det ikke igennem dialog med tilbudsledel-

sen er lykkede at tilvejebringe den fornødne

gennemsigtighed. Det kan f.eks. skyldes væ-

sentlige afvigelser imellem oplysninger i bud-

gettet og oplysninger på Tilbudsportalen og de

faktiske forhold. Det kan også skyldes, at til-

buddet indregner omkostninger i budgettet,

som efter vores opfattelse ikke kan indregnes

i tilbudsbudgettet, og som derfor er uvedkom-

mende for tilbuddets drift.

Tendensen ser ud til at fortsætte ind i 2023, og

handler i stigende omfang om manglende gen-

nemsigtighed i de økonomiske forhold og/eller

sammenhængen mellem pris og kvalitet.

Vi indgår gerne i dialog med tilbuddene og

kommunerne om, hvordan vi vurderer tilbud-

denes kvalitet, og hvilke niveauer for god kva-

litet, det er hensigtsmæssigt, at vi navigerer ef-

ter. De årlige kommunemøder mellem tilsynet

og lederne af kommunens udførende enheder

kan være et godt afsæt for denne dialog.

I 2022 har vi været optagede af at styrke det

økonomiske tilsyn med tilbuddene. Det kan du

læse mere om i kapitel 8.

Indsendelse af budgetter og regnskaber

Hvert år skal alle tilbud indsende et budget på

Tilbudsportalen, som socialtilsynet skal god-

kende. Private tilbud skal desuden indsende

årsregnskab og revisionspåtegning til socialtil-

synet til orientering. Som nævnt ovenfor ind-

går oplysningerne i socialtilsynets vurderinger

af den økonomiske kvalitet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Hvert år er der tilbud, der ikke efterlever ind-

beretningsfristen for indsendelse af budgetter

eller regnskaber/nøgletal. Vi indgår i første

omgang i dialog med disse tilbud, men det skal

understreges, at manglende overholdelse af §

12 i lov om socialtilsyn, som vedrører tilbudde-

nes forpligtelse til at levere relevante oplysnin-

ger om tilbuddet til socialtilsynet, kan føre til

sanktioner og i yderste konsekvens tilbagekal-

delse af godkendelsen til at drive tilbud.

I tabel 22 fremgår det, at 65 pct. af de private

tilbud afleverede 2023-budgettet inden for fri-

sten for private tilbud (1. oktober 2022). 41 pct.

af de offentlige tilbud, inklusive tilbud med

driftsoverenskomst, afleverede 2023-budget-

tet inden for fristen for offentlige tilbud (15. no-

vember 2022). Det fremgår også af tabellen,

at næsten alle private tilbud afleverede 2023-

budgettet inden årets udgang, mens 86 pct. af

de offentlige tilbud afleverede 2023-budgettet

inden årets udgang.

Tabel 22. Andele af 2023-budgetter indsendt til socialtilsynet inden for de oplistede datoer (procent-

andel for 2022-budgetter i parentes)

1-10-2022

Offentlige tilbud samt private til-

bud med driftsoverenskomst

Private tilbud

1 % (1)

65 % (73)

15-11-2022

41 % (46)

96 % (94)

31-12-2022

86 % (97)

98 % (100)

Vi kan se, at mange af de tilbud, som ikke

overholder fristen, indsender budgettet i da-

gene umiddelbart efter fristen. Det skyldes for

mange, at de er udfordrede i forhold til at få

indsendt budgettet korrekt på Tilbudsportalen,

f.eks. fordi de glemmer diverse nødvendige ar-

bejdsgange i systemet, eller fordi der er andre

oplysninger, der blokerer for, at de kan ind-

sende budgettet. I 2022 er mange tilbud desu-

den blevet bedt om at genindsende budgettet,

fordi de havde brugt en forældet budgetskabe-

lon.

Tabel 22 viser, at der er en mindre andel af de

offentlige tilbud end af de private tilbud, som

har afleveret budgettet til tiden i 2022. Dette

skyldes for nogle af de kommunale tilbuds

vedkommende organisatoriske ændringer i

kommunen, som har medført, at kommunen

har bedt om udsættelse af fristen. For andre

skyldes det, at kommunen har vanskeligt ved

at overholde de indberetningsfrister, der gæl-

der for sociale tilbud omfattet af socialtilsyn,

fordi kommunens budgetlægningsproces ikke

tager højde for disse frister.

Socialtilsynet har i forbindelse med godken-

delsen af tilbudsbudgetter for 2023 indført en

ny og meget databaseret tilgang til opgaven –

læs mere herom i kap. 7. Pga. forkerte budget-

skemaer, uoverensstemmelse med oplysnin-

ger på Tilbudsportalen og forskellige organisa-

toriske forhold i tilbuddene har det desværre

ikke været muligt for os at godkende tilbuds-

budgetterne helt i den hastighed, som vi havde

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

ambitioner om. Vi vil i 2023 fortsætte vores im-

plementeringsarbejde i forhold til vores bud-

getgodkendelsesmetode.

Tilsyn med plejefamiliernes økonomi

Plejefamilier er ikke omfattet af de samme for-

melle økonomiske krav, som er nævnt oven

for. Der er dog også en økonomisk dimension

i godkendelsen af og tilsynet med plejefami-

lier, som skal sikre, at plejefamilierne har øko-

nomiske ressourcer til at sikre en stabil anbrin-

gelse for plejebørnene. Hovedparten af pleje-

familierne i Socialtilsyn Hovedstadens porte-

følje har de fornødne økonomiske ressourcer

til at sikre en stabil opvækst for plejebarnet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kapitel 6. Socialtilsyn Hovedstadens økonomi i 2022

Socialtilsynenes samlede omkostninger finan-

sieres dels af tilsynstakster og dels af objektiv

finansiering fra kommunerne. Socialtilsynene

fungerer som takstfinansieret virksomhed. Det

betyder, at vi kun kan opkræve takster og ob-

jektiv finansiering fra kommunerne for de fak-

tiske omkostninger, der anvendes til at vare-

tage tilsynsopgaven. Dette sker ud fra en

takstberegningsmodel, som er fælles på tværs

af socialtilsynene.

Alle tilbud, som er omfattet af Socialtilsyn Ho-

vedstaden, betaler tilsynstakst afhængig af,

hvor mange pladser tilbuddet er godkendt til.

Derudover opkræves en særtakst af nye til-

bud, der søger om at blive godkendt; af alle-

rede godkendte tilbud, der søger om væsentlig

ændring af tilbuddets godkendelse; samt af til-

bud, der underlægges skærpet tilsyn. Social-

tilsyn Hovedstadens takster for 2022 og 2023

fremgår af tabel 23.

Tabel 23. Socialtilsyn Hovedstadens tilsynstakster i 2022 og 2023, løbende priser

Tilsyn med

Skærpet tilsyn

døgntilbud mv.

Tilsynstakster 2022

Takstkategori 1 (1-7 pladser)

Takstkategori 2 (8-24 pladser)

Takstkategori 3 (25-49 pladser)

Takstkategori 4 (50- pladser)

Tilsynstakster 2023

Takstkategori 1 (1-7 pladser)

Takstkategori 2 (8-24 pladser)

Takstkategori 3 (25-49 pladser)

Takstkategori 4 (50- pladser)

35.409

42.491

70.819

106.228

3.541

4.249

7.082

10.623

31.617

37.941

63.234

94.851

8.470

10.164

16.941

25.411

31.919

38.303

63.839

95.758

3.192

3.830

6.384

9.576

30.596

36.715

61.191

91.787

8.210

9.852

16.420

24.629

Ny-godken-

delse

Væsentlig æn-

dring

I december 2021 vedtog Folketinget som

nævnt i forrige kapitler en række ændringer af

lov om socialtilsyn. Ændringerne skulle bi-

drage til en generel styrkelse af socialtilsynet

samt til en styrkelse af det økonomiske tilsyn.

Du kan læse mere om ændringerne i lov om

socialtilsyn i kapitel 8 og 9.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Ændringerne i lov om socialtilsyn trådte i kraft

i løbet af 2022 og har medført en række yder-

ligere opgaver til socialtilsynene. Finansierin-

gen af disse yderligere opgaver sker via til-

synstaksterne. Tilsynstaksten for 2023 er der-

for steget 8 pct. (i faste priser) i forhold til tak-

sten for 2022. Størstedelen af stigningen skyl-

des det øgede tidsforbrug som følge af lovæn-

dringerne. Kommunerne er blevet af kompen-

seret for de øgede udgifter af staten via DUT-

kompensation. Udviklingen i Socialtilsyn Ho-

vedstadens tilsynstakster for tilsyn med døgn-

tilbud mv. fra 2014 til 2023 i faste priser kan

aflæses i figur 9.

Figur 9. Udvikling i Socialtilsyn Hovedstadens tilsynstakst for tilsyn med døgntilbud mv. i perioden

2014 til 2023, faste priser

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2014

2015

2016

2017

8-24 pladser

2018

2019

25-49 pladser

2020

2021

50+ pladser

2022

2023

1-7 pladser

Tilsyn med og godkendelse af plejefamilier fi-

nansieres af objektiv finansiering, hvor de 29

kommuner i Socialtilsyn Hovedstadens om-

råde bidrager afhængigt af kommunens andel

af det samlede antal børn og unge i tilsynsom-

rådet.

Figur 10 viser udviklingen fra 2014 til 2023 i

Socialtilsyn Hovedstadens objektive finansie-

ring i faste priser. Figuren viser en stigning i

den objektive finansiering i 2020, hvilket skyl-

des en lovbestemt indførelse af et nyt koncept

for godkendelse og uddannelse af plejefami-

lier samt overdragelse af opgaver fra kommu-

ner til socialtilsyn. Da der siden 2015 er sket et

fald i antallet af plejefamilier i Socialtilsyn Ho-

vedstadens portefølje, er den samlede objek-

tive finansiering (med undtagelse af 2020)

nedsat år for år. I 2023 opkræver Socialtilsyn

Hovedstaden 17,7 mio. kr. fra kommunerne til

objektiv finansiering.

Faste priser er ekskl. inflation og beregnes i forhold til et udgangsår. Pris- og lønudviklingen har i perioden

ligget på 1,5 - 2,5 pct. Til brug for budgetlægningen for 2023 var pris- og lønudviklingen skønnet til 2,7 pct.

fra 2022 til 2023.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Figur 10. Udviklingen i den objektive finansiering 2014-2023, faste priser

kr.23.000.000

kr.22.000.000

kr.21.000.000

kr.20.000.000

kr.19.000.000

kr.18.000.000

kr.17.000.000

kr.16.000.000

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Budget og regnskab 2022

Socialtilsyn Hovedstadens budget og regn-

skab indeholder socialtilsynets indtægter og

omkostninger inklusiv indirekte omkostninger.

Budgettet godkendes af Kommunalbestyrel-

sen i Frederiksberg Kommune. Budgettet dan-

ner basis for beregningen af socialtilsynets

takster, mens regnskabet viser årets resultat.

Eventuelle forskelle mellem regnskab og

takstbudget reguleres i socialtilsynets takster

senest to år efter. Som det fremgår af tabel 24

viser Socialtilsyn Hovedstadens regnskab for

2022 en afvigelse mellem budget og regnskab

på ca. 1,8 mio. kr. i omkostninger og ca. 2 mio.

kr. i indtægter. Dette skyldes altovervejende,

at vi i forbindelse indførelsen af specialistfunk-

tioner i socialtilsynene fik overdraget en række

nye tilbud. Det betød at vores samlede tilbuds-

portefølje voksede fra 512 tilbud i 2021 til 558

tilbud i 2022. Som følge heraf har vi haft større

omkostninger i 2022 (primært pga. opnorme-

ring af personale) samt større indtægter fra til-

synstakster, end der var budgetteret med.

Socialtilsyn Hovedstadens samlede resultat i

2022 er et lille overskud på 0,25 mio. kr. Over-

skuddet skyldes, at vi har haft færre omkost-

ninger til grundkurser for plejefamilier, som

følge af at færre familier har efterspurgt kur-

serne og der derfor er afholdt færre kurser i

2022, end der var budgetteret med.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 24. Budget 2022 og regnskab 2022 for Socialtilsyn Hovedstaden, 1.000 kr.

Budget 2022

Direkte omkostninger (løn mv.)

Indirekte

omkostninger

(over-

43.325

3.062

-18.938

-27.449

Regnskab

2022

45.157

3.034

-18.932

-29.509

-250

Forskel

1.832

-28

-2.060

-250

head, afskrivninger mv.)

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster

Årets resultat (netto)

Tilkøbsydelser

I 2022 havde Socialtilsyn Hovedstaden ind-

tægter og omkostninger på 1,6 mio. kr. i for-

bindelse med tilkøbsydelser. Tilkøbsydelserne

omfatter primært tilsyn med dagtilbud. Der har

i 2022 været ansat ca. 2,8 årsværk ekstra for

at kunne imødekomme efterspørgslen på til-

købsydelser.

Tabel 25. Tilkøbsydelser 2022, 1000 kr.

Tilkøbsydelser 2022 indtægter, 1000 kr.

Tilsyn med dagtilbud (en kontrakt kan om-

fatte flere tilsyn)

Grundkursus til plejefamilier

Undervisning mv.

I alt tilkøbsydelser

Antal kontrakter

Indtægter

1.420

148

1.605

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

DEL 2: Faglige fokusområder i 2022

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kapitel 7. Rekrutteringsudfordringer i tilbud og på plejefa-

milieområdet

Det specialiserede socialområde er ligesom

de øvrige velfærdsområder i Danmark i sti-

gende grad udfordret af, at der mangler hæn-

der til at løfte velfærdsopgaverne. I dette afsnit

reflekterer vi over vanskelighederne med at

fastholde og rekruttere kvalificerede plejefami-

lier og fagligt kompetent personale til de soci-

ale tilbud på det specialiserede socialområde.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Når der er behov for at anbringe et barn eller

en ung uden for hjemmet, vælger landets kom-

muner i stigende omfang plejefamilier som an-

bringelsessted. I 2020 var knap syv ud af ti an-

bragte børn og unge anbragt i en plejefamilie,

mens det i 2010 kun var omkring halvdelen af

alle anbragte børn og unge, som var anbragt i

en plejefamilie.

Efterspørgslen fra kommu-

nerne efter kvalificerede plejefamilier har med

andre ord været stigende i en længere periode

– og er det fortsat. I mange kommuner arbej-

der man målrettet med at ændre anbringelses-

mønstret i retning af en reduktion af andelen

af institutionsanbringelser og en øget andel

anbringelser i plejefamilier.

En sådan stra-

tegi stiller dog krav til antallet af plejefamilier

og til plejefamiliernes kompetencer.

En faldende plejefamilieportefølje

I vores årsrapport for 2021 satte vi fokus på

det forhold, at der bliver stadigt færre plejefa-

milier i vores portefølje. Som det fremgår af fi-

gur 11 er det en tendens, der er fortsat i 2022.

Figur 11. Antal plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje fra 2015 til 2022

1000

900

800

700

600

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

956

932

910

875

852

822

777

727

Fra 2015 til 2022 har vi set en nedgang i an-

tallet af plejefamilier på 24 pct. Særligt de se-

neste to år, er antallet af plejefamilier faldet

markant. Fra 2020 til 2022 er antallet af pleje-

familier i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje

faldet 12 pct.

Når vi dykker lidt dybere ned i udviklingen på

plejefamilieområdet, kan vi se, at det særligt er

blandt de almene plejefamilier, at der er sket

en nedgang i antallet. Fra 2020 til 2022 er an-

tallet af almene plejefamilier i Socialtilsyn Ho-

vedstadens portefølje faldet ca. 20 pct.

https://www.vive.dk/da/temaer/anbragte-boern-i-danmark/fakta-om-anbringelser/

Kommunernes omlægning til en tidligere forebyggende indsats på børne- og ungeområdet.

Erfaringsop-

samling. VIVE, 2020.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Figur 12. Antal plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstadens portefølje fra 2020 til 2022 fordelt på pleje-

familietyper

500

400

300

315

200

100

2020

Almen plejefamilie

2021

Forstærket plejefamilie

2022

Specialiseret plejefamilier

459

412

364

321

Vi vurderer, at det markante fald i antallet af

netop denne plejefamilietype blandt andet kan

forklares med, at en stor del af de ældre pleje-

familier, som har valgt at gå på pension inden

for de senere år, var godkendt som almene

plejefamilier. Derudover er det typisk de al-

mene plejefamilier, som oplever en mang-

lende efterspørgsel fra kommunerne. Det skyl-

des formentlig en tendens til en øget komplek-

sitet i problemstillinger og en øget belastnings-

grad hos de børn og unge, som visiteres til ple-

jefamilieanbringelse – hvilket betyder, at det

ofte er de forstærkede og specialiserede ple-

jefamilier, der efterspørges fra kommunernes

side. Generelt ser vi, at kommunerne ofte fra-

vælger nygodkendte plejefamilier uden erfa-

ring med plejeopgaver. Det kan betyde, at al-

ment godkendte plejefamilier falder fra uden

nogensinde at have haft en plejeopgave, fordi

der ikke er nogen efterspørgsel fra kommu-

nerne. Set i lyset af, at plejefamilieanbringelse

i stigende grad ses som den foretrukne anbrin-

gelsesform i kommunerne, opfordrer vi kom-

munerne til at være åbne for også at benytte

nygodkendte almene plejefamilier. Det kan

kræve, at kommunerne investerer i de nye ple-

jefamilier i form af ekstra vejledning og støtte,

men kan til gengæld bidrage til et øget udbud

af erfarne og kvalificerede plejefamilier på

længere sigt.

Det sker indimellem, at almene plejefamilier

får tildelt et plejebarn, hvis støttebehov efter

nogen tid viser sig at være større end først an-

taget. I de tilfælde vil vi som regel foretage en

ny vurdering af plejefamilien, hvor vi ser på,

om plejefamilien har udviklet sig til at matche

godkendelsesrammen for en forstærket pleje-

familie.

Færre ønsker at blive godkendt som plejefa-

milie

Siden 2015 er der sket et markant fald i antal-

let af ansøgninger om at blive plejefamilie,

som Socialtilsyn Hovedstaden modtager i lø-

bet af et år. Tendensen til, at færre familier an-

søger om at blive plejefamilie, er yderligere

forstærket de seneste år. Som det fremgår af

figur 13 modtog vi i 2022 ca. halvt så mange

ansøgninger som i 2020.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Figur 13. Antal modtagne ansøgninger fra 2015 til 2022

200

150

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

183

129

139

123

115

Tilsvarende ser vi også en tydelig tendens til,

at vi godkender færre nye plejefamilier år for

år. I 2022 har vi kun godkendt 32 nye plejefa-

milier, hvilket er markant færre end i 2021,

hvor vi godkendte 49 nye plejefamilier.

Figur 14. Antal godkendelser af nye plejefamilier fra 2015 til 2022

120

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

108

En del af forklaringen på den faldende plejefa-

milieportefølje er således, at vi modtager færre

ansøgninger og godkender færre nye plejefa-

milier.

En relativt stor andel af de familier, som ansø-

ger om at blive plejefamilie, trækker deres an-

søgning tilbage undervejs i ansøgningspro-

cessen. Det er vores erfaring, at ca. halvdelen

af de familier, som ansøger om at blive pleje-

familie, ender med at trække deres ansøgning

tilbage. Når familierne trækker deres ansøg-

ninger tilbage, skyldes det ofte, at de i starten

af processen ikke har sat sig grundigt nok ind

i, hvad der kræves af dem for at blive godkendt

og for at fungere som plejefamilie.

Håndtering af rekrutteringsudfordringer på

plejefamilieområdet

Opgaven med at rekruttere nye plejefamilier

ligger hos kommunerne. Som socialtilsyn kan

vi bistå kommunerne med denne opgave –

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

først og fremmest via vores informationsmø-

der for familier, der overvejer at blive plejefa-

milie. På vores informationsmøder og grund-

kurser for kommende plejefamilier oplyser vi

om, hvad der kræves for at blive godkendt som

plejefamilie, og vi har en forventning om, at

man har deltaget i informationsmødet og

grundkurset, inden man søger om at blive ple-

jefamilie. Vi får generelt meget fine evalue-

ringsresultater fra de familier, som deltager på

kurserne. Langt de fleste deltagere svarer, at

de i høj eller meget høj grad oplever kursets

indhold og de anvendte læringsformer som re-

levante og læringsunderstøttende. Vi har dog

i de seneste år set et betydeligt fald i antallet

af familier, der tilmelder sig vores grundkurser,

hvilket har sat en begrænsning på, hvor hyp-

pigt vi kan udbyde kurserne. Det har i nogle

tilfælde medført ventetid for familierne og kan

have betydet, at nogle familier enten er sprun-

get fra eller har indsendt deres ansøgning in-

den deltagelse i grundkurset. Derfor har vi i

slutningen af 2022 indgået et samarbejde med

Socialtilsyn Øst om fælles afholdelse af grund-

kurser med formel opstart den 1. januar 2023.

Det betyder, at vi i 2023 kan afholde flere kur-

ser, end det var muligt at afholde i 2022. I 2023

er der planlagt 13 grundkurser, som alle afhol-

des i samarbejde med Socialtilsyn Øst. Det er

vores forhåbning, at den øgede fleksibilitet og

kortere ventetid i forhold til deltagelse i grund-

kurser vil kunne bidrage til flere kvalificerede

ansøgninger fra familier, som ønsker at blive

plejefamilie.

I Socialtilsyn Hovedstaden er vi optagede af at

undersøge, hvad vi som tilsyn kan bidrage

med for at tiltrække nye kvalificerede plejefa-

milier og for at forebygge frafald blandt de god-

kendte plejefamilier. Som led heri har vi igang-

sat en undersøgelse af frafald blandt plejefa-

milier. I undersøgelsen rækker vi ud til de ple-

jefamilier, der er stoppet efter eget ønske i

2020, 2021 og 2022. Vi spørger blandt andet

plejefamilierne om, hvorfor de har valgt at

stoppe, og hvordan vi som socialtilsyn kan un-

derstøtte plejefamilierne bedre under nygod-

kendelser og i det løbende driftstilsyn. Under-

søgelsen er endnu ikke afsluttet, men vi ser

frem til at præsentere vores resultater i årsrap-

porten for 2023.

Vores undersøgelse af frafald blandt plejefa-

milier og tiltagene for at forkorte ventetiden på

deltagelse i plejefamiliekurser afspejler vores

bekymring over den udvikling, vi ser på pleje-

familieområdet. Derfor hilser vi det velkom-

ment, at reformen ”Børnene først”

rummer

initiativer på plejefamilieområdet, som blandt

andet ser på plejefamiliernes vilkår, og på

hvordan nye plejefamilier kan rekrutteres. Vi

håber, at initiativerne vil bidrage til, at flere fa-

milier med lyst og evner til at varetage pleje-

opgaver med børn og unge vælger at ansøge

om godkendelse.

Aftaletekst Børnene Først,

Social- og Ældreministeriet, maj 2021. https://sm.dk/Me-

dia/637563365976554690/Aftaletekst%20B%C3%B8rnene%20F%C3%B8rst_FINAL-udsendt.pdf

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Rekrutteringsudfordringer på tilbudsområdet

Tilbudsområdet er ligesom plejefamilieområ-

det stærkt præget af rekrutteringsudfordringer.

I de seneste år har vi set en tendens til, at til-

buddene på både børne- og ungeområdet og

på voksenområdet får sværere og sværere

ved dels at rekruttere, dels at fastholde kom-

petent personale. Mens det førhen primært var

i tilbuddene til meget plejekrævende børn,

unge og voksne med fysiske funktionsnedsæt-

telser, at man havde svært ved at rekruttere og

fastholde kompetent personale, hører vi nu, at

stort set alle tilbudstyper oplever rekrutterings-

udfordringer. Selv de tilbudstyper, som førhen

havde nemt ved at rekruttere – eksempelvis til-

bud til udsatte unge – har i 2022 været udfor-

drede. Vi kan desuden se, at udfordringerne

med at rekruttere og fastholde personale både

gør sig gældende i de tilbud, som er prægede

af kvalitetsmangler på forskellige parametre,

og i de tilbud, som er karakteriserede ved en

generelt høj faglig kvalitet.

Stigende medarbejdergennemstrømning i til-

buddene

Ser vi på tilbuddenes egne indberetninger af

data vedrørende personalegennemstrømning

i perioden 2019 til 2021, afspejler de tydeligt

de stigende udfordringer med at fastholde per-

sonalet i tilbuddene. Tilbuddene skal i forbin-

delse med indsendelse af årsrapporter indbe-

rette, hvor stor en andel af deres månedsløn-

nede stillinger ved kalenderårets start, som er

blevet genbesat i løbet af året. Fra 2019 til

2021 er den gennemsnitlige personalegen-

nemstrømning på tværs af alle tilbud i Social-

tilsyn Hovedstadens portefølje steget knap 4

procentpoint.

Tabel 26. Gennemsnitlig personalegennemstrømning på tværs af alle tilbud i Socialtilsyn Hoved-

stadens portefølje

2019

Gennemsnitlig

ning

personalegennemstrøm-

15,5%

2020

16,9%

2021

19,2%

Når vi dykker dybere ned i tilbuddenes data,

ser vi desuden, at tendensen til stigende per-

sonalegennemstrømning ikke kun præger de

tilbud, som generelt har en meget høj perso-

naleudskiftning, men også de tilbud, som el-

lers generelt har en lav medarbejderudskift-

ning. Blandt de 25 pct. af tilbuddene i Socialtil-

syn Hovedstadens portefølje, som har den la-

veste personalegennemstrømning, er den

gennemsnitlige personalegennemstrømning

steget knap 6 procentpoint fra 2019 til 2021.

Det ser med andre ord ud til, at det er tale om

en udfordring, som præger hele det sociale

botilbudsområde.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 27. Gennemsnitlig personalegennemstrømning i de 25 pct. af tilbuddene i Socialtilsyn Ho-

vedstadens portefølje, som har den laveste personalegennemstrømning

2019

Gennemsnitlig

ning

personalegennemstrøm-

2020

2,9%

2021

5,6%

Hvad angår de 25 pct. af tilbuddene, som har

den højeste personalegennemstrømning, er

der ligeledes sket en stigning i den gennem-

snitlige personalegennemstrømning fra knap

22 pct. i 2019 til 27 pct. i 2021.

Tabel 28. Gennemsnitlig personalegennemstrømning i de 25 pct. af tilbuddene i Socialtilsyn Ho-

vedstadens portefølje, som har den højeste personalegennemstrømning

2019

Gennemsnitlig

ning

personalegennemstrøm-

21,9%

2020

24%

2021

27%

At 25 pct. af tilbuddene i Socialtilsyn Hoved-

stadens portefølje udskiftede mere end en fjer-

dedel af deres personale i løbet af 2021 er be-

kymrende. Og det er desto mere bekymrende,

at vores indtryk er, at den gennemsnitlige per-

sonalegennemstrømning i tilbuddene er steget

yderligere i 2022. Det betyder, at mange an-

bragte børn, unge og voksne i sociale tilbud

oplever at skulle forholde sig til mange nye an-

sigter i deres hverdag, og at der kan mangle

kontinuitet i de pædagogiske og behandlings-

mæssige indsatser, som de modtager.

Vi kan desuden se en tendens til, at nogle til-

budstyper er særligt udfordrede med hensyn

til at rekruttere og fastholde kompetent perso-

nale. Det gælder først og fremmest tilbud for

svært mentalt og fysiske handicappede børn,

unge og voksne samt tilbud med svært psykisk

syge voksne. Det er både fysisk og mentalt

krævende at være ansat på disse typer af til-

bud, og det er ofte et arbejde, der er præget af

meget lange udviklingsperspektiver. Samtidig

er der tale om højt specialiserede tilbud, som

netop kalder på en højt kvalificeret og specia-

liseret indsats fra medarbejdernes side, så

borgerne kan støttes i at fastholde og udvikle

deres færdigheder. Derfor udgør den aktuelle

mangel på kvalificeret arbejdskraft en særligt

stor udfordring for de højt specialiserede til-

bud.

Kvalitetsvurderinger af tilbuddets daglige

drift

Tilbuddets indsats for at sikre, at personale-

gennemstrømningen i tilbuddet er på et rime-

ligt niveau, er én af de indikatorer (indikator

9.b), som indgår i vores vurdering af, om til-

buddets daglige drift varetages kompetent.

Som det fremgår af tabel 29, har udfordrin-

gerne omkring den øgede personalegennem-

strømning i tilbuddene endnu ikke givet udslag

i en lavere gennemsnitsbedømmelse af indi-

kator 9.b i børne- og ungetilbuddene, når vi

sammenligner gennemsnitsbedømmelserne i

henholdsvis 2021 og 2022. På voksenområdet

ser vi derimod et lille fald i gennemsnitsbe-

dømmelsen af indikator 9.b fra 2021 til 2022.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Både på børne- og ungeområdet og på vok-

senområdet er indikator 9.b desuden den af

kvalitetsmodellens 31 indikatorer, som gen-

nemsnitligt bedømmes lavest. Det afspejler

meget tydeligt, at tilbuddene generelt er udfor-

drede, når det kommer til at sikre et hensigts-

mæssigt niveau for personalegennemstrøm-

ning. Som det fremgår af tabel 30 kan vi des-

uden se, at kvaliteten i de offentlige tilbud,

hvad angår personalegennemstrømning, gen-

nemsnitligt bedømmes en smule lavere end i

de private tilbud.

Tabel 29. Gennemsnitsscorer på udvalgte indikatorer i temaet Organisation og ledelse

Gennemsnit

Voksentilbud Voksentilbud

2021

2022

Indikator 9.a

(Borgerne har i forhold til deres be-

hov tilstrækkelig kontakt til medarbejdere med rele-

vante kompetencer)

Børne- og

ungetilbud

2021

4,3

Børne- og

ungetilbud

2022

4,4

3,9

Indikator 9.b

(Personalegennemstrømningen

på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammen-

lignelige arbejdspladser)

3,8

3,6

4,0

Indikator 9.c

(Sygefraværet blandt medarbej-

derne er ikke på højere niveau end sammenlignelige

arbejdspladser)

3,9

3,8

4,3

Indikator 9.d

(Brugen af ikkefastansatte medar-

bejdere er hensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at

tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en

systematisk pædagogisk indsats)

4,0

4,1

Når vi skal vurdere om et tilbuds daglige drift

varetages kompetent, vurderer vi også om

borgerne i forhold til deres behov har tilstræk-

kelig kontakt til medarbejdere med relevante

kompetencer (9.a) og om sygefraværet i til-

buddet er på niveau med eller højere end sam-

menlignelige arbejdspladser (9.c). En høj per-

sonalegennemstrømning har ofte en afsmit-

tende effekt på tilbuddets sygefravær. Det er

derfor ikke overraskende, at vi i tabel 29 også

ser et lille fald fra 2021 til 2022 i gennemsnits-

bedømmelsen af indikator 9.c på voksenområ-

det. Hvad angår sygefravær ser de offentlige

tilbud også ud til at være lidt mere udfordrede

end de private tilbud.

Indikator 9.d blev tilføjet i kvalitetsmodellen d. 1. februar 2022. Der er derfor ikke foretaget bedømmelser af

indikatoren i 2021.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 30. Gennemsnitsscorer på udvalgte indikatorer i temaet Organisation og ledelse fordelt på

henholdsvis private og offentlige tilbud i 2022

Gennemsnit

Private vok-

sentilbud

Indikator 9.a

(Borgerne har i forhold til deres be-

hov tilstrækkelig kontakt til medarbejdere med rele-

vante kompetencer)

Offentlige

voksentilbud

Private

børne- og

ungetilbud

4,5

Offentlige

børne- og

ungetilbud

4,3

4,0

3,9

Indikator 9.b

(Personalegennemstrømningen

på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammen-

lignelige arbejdspladser)

3,7

3,6

4,1

3,7

Indikator 9.c

(Sygefraværet blandt medarbej-

derne er ikke på højere niveau end sammenlignelige

arbejdspladser)

4,0

3,7

4,4

4,0

Indikator 9.d

(Brugen af ikkefastansatte medar-

bejdere er hensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at

tilbuddet er i stand til at tilrettelægge og udøve en

systematisk pædagogisk indsats)

4,1

3,9

4,3

3,6

Den 1. februar 2022 blev der tilføjet en ny in-

dikator i kvalitetsmodellen, som angår tilbud-

denes brug af ikke-fastansatte medarbejdere

(indikator 9.d). Formålet med indikatoren er at

vurdere, om der sker en bevidst brug af ikke-

fastansatte medarbejdere i tilbuddet, herunder

eksempelvis om tilbuddet har en strategi for in-

troduktion, oplæring og kompetenceudvikling

af ikke-fastansatte medarbejdere; om de ikke-

fastansatte medarbejdere har en stabil tilknyt-

ning til tilbuddet; og om tilbuddet sikrer en hen-

sigtsmæssig prioritering af opgaver og an-

svarsområder i forhold til de ikke-fastansatte

medarbejdere. Indikatoren belyser således

ikke blot forbruget af ikke-fastansatte medar-

bejdere i tilbuddet, men stiller i højere grad

spørgsmål til, om den måde, som tilbuddet la-

der ikke-fastansatte medarbejdere indgå i til-

buddets drift på, er hensigtsmæssig i forhold

til tilbuddets muligheder for at tilrettelægge og

udøve en systematisk pædagogisk indsats.

I 2022 har vi arbejdet med at implementere

den nye indikator i vores tilsynspraksis. Og ge-

nerelt vurderer vi, at indikatoren bidrager til en

mere systematisk belysning af tilbuddenes

brug af ikke-fastansatte medarbejdere. Mens

emnet tidligere har været belyst på kriterieni-

veau, kan vi med den nye indikator rette et

mere fokuseret blik på både forbrug og strategi

for brugen af ikke-fastansatte medarbejdere.

Tabel 29 og 30 viser, at den nye indikator 9.d

gennemsnitligt bedømmes relativt lavt set i for-

hold til gennemsnitsbedømmelserne af kvali-

tetsmodellens øvrige indikatorer, og at særligt

de offentlige tilbud har relativt lave gennem-

snitsbedømmelser af denne indikator. Tilbud-

dene er med andre ord også generelt udfor-

drede på dette område. Det hænger naturlig-

vis tæt sammen med tilbuddenes udfordringer

med rekruttering og fastholdelse. Vi vurderer,

at rekrutteringsudfordringerne på tilbudsområ-

det i disse år forstærkes af en tendens til, at

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

flere inden for det socialpædagogiske felt øn-

sker vikaransættelser frem for fastansættelse.

Kvalitetsvurderinger af medarbejdernes kompe-

tencer

Vi hører fra mange tilbud, at de har særdeles

svært ved at rekruttere pædagogisk uddannet

personale. En del tilbud ser sig derfor nødsa-

gede til at ansætte medarbejdere med en an-

den uddannelsesbaggrund end den ønskede.

Det er en tendens, som også ses på lands-

plan. I Social- og Ældreministeriets velfærds-

politiske analyse fra 2021 om uddannelse

blandt medarbejdere på døgntilbud og anbrin-

gelsessteder fremgår det, at 23 pct. af medar-

bejderne på døgntilbud på voksenområdet og

på anbringelsessteder for børn og unge havde

grundskole eller gymnasiale uddannelser som

højest fuldførte uddannelse. Analysen viser

også, at ca. halvdelen af medarbejderne i til-

buddene har en uddannelse inden for social-

og sundhedsområdet. På voksenområdet gæl-

der det 53 pct. af medarbejderne, mens det på

børne- og ungeområdet gælder 48 pct. af

medarbejderne. Mange af de medarbejdere,

som er uddannet inden for social- og sund-

hedsområdet, har især uddannelser inden for

pædagogisk arbejde med børn og unge.

Når en meget stor andel af et tilbuds personale

ikke har en pædagogisk grunduddannelse,

kan det blive vanskeligt at definere og fast-

holde en fælles pædagogisk retning i arbejdet

og at skabe rum for refleksion over den fælles

kerneopgave. Derved opstår der risiko for, at

kvaliteten i tilbuddene falder, hvilket blandt an-

det kan give sig udslag i en oplevelse af af-

magt og utryghed blandt medarbejdere (og

borgere) i tilbuddet. Det kan også afsted-

komme, at medarbejderne – ofte særligt de

mest kompetente – søger videre til andre til-

bud, som kan tilbyde bedre vilkår og kvalitet i

den socialpædagogiske indsats. Vi ser en ten-

dens til, at uddannede pædagoger ofte stiller

højere krav til tilbuddenes kvalitet og til de

rammer, de skal arbejde under, end ikke-ud-

dannede medarbejdere. Så hvis tilbuddene

ikke kan levere på disse parametre, bliver det

svært at rekruttere de fagligt dygtigste medar-

bejdere.

Som det fremgår af tabel 29 og 31 ser vi endnu

ikke, at rekrutteringsudfordringerne i tilbud-

dene giver sig udslag i faldende gennemsnits-

bedømmelser af de indikatorer i kvalitetsmo-

dellen, som angår medarbejdernes kompeten-

cer (indikator 9.a, 10. a og 10.b). Det skyldes

formentlig, at tilbuddene indtil videre generelt

har formået at kompensere for udfordringerne

med at rekruttere kompetent personale via

brug af kvalificerede vikarer samt via kompe-

tenceudviklings- og uddannelsestiltag. Som

det fremgår af tabel 30 og 32 kan vi dog se en

svag tendens til lidt lavere gennemsnitsbe-

dømmelser af indikator 9.a, og 10.b i de offent-

lige tilbud på børne- og ungeområdet, end i de

private tilbud.

1616

Velfærdspolitisk analyse nr. 34. Uddannelse blandt medarbejdere på døgntilbud og anbringelsessteder.

Social- og Ældreministeriet, maj 2021.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 31. Gennemsnitsscorer på indikatorerne i temaet Kompetencer i henholdsvis 2021 og 2022

Gennemsnit

Voksentilbud Voksentilbud

2021

2022

Indikator 10.a

(Medarbejdergruppen, herunder

Børne- og

ungetilbud

2021

Børne- og

ungetilbud

2022

ikkefastansatte medarbejdere, har samlet set rele-

vant uddannelse, opdateret viden og erfaring med

målgruppen og tilbuddets metoder)

4,1

4,3

4,4

Indikator 10.b

(Det er afspejlet i medarbejder-

nes samspil med borgerne, at medarbejderne, her-

under ikkefastansatte medarbejdere, har relevante

kompetencer)

4,4

4,5

4,6

Tabel 32. Gennemsnitsscorer på indikatorerne i temaet Kompetencer fordelt på henholdsvis pri-

vate og offentlige tilbud i 2022

Gennemsnit

Private vok-

sentilbud

Indikator 10.a

(Medarbejdergruppen, herunder

Offentlige

voksentilbud

Private

børne- og

ungetilbud

Offentlige

børne- og

ungetilbud

ikkefastansatte medarbejdere, har samlet set rele-

vant uddannelse, opdateret viden og erfaring med

målgruppen og tilbuddets metoder)

4,1

4,4

Indikator 10.b

(Det er afspejlet i medarbejder-

nes samspil med borgerne, at medarbejderne, her-

under ikkefastansatte medarbejdere, har relevante

kompetencer)

4,4

4,6

4,5

Faktorer som forebygger personalegennem-

strømning og rekrutteringsvanskeligheder

Når vi ser på de tilbud, som lykkes bedst med

at fastholde og rekruttere kompetent perso-

nale, kan vi se, at det har stor betydning, hvor-

dan ledelsen i tilbuddet prioriterer og agerer.

Først og fremmest kan vi se, at stabilitet på le-

delsesposterne i tilbuddet ofte har en positivt

afsmittende effekt på stabiliteten i personale-

gruppen. Omvendt kan hyppige udskiftninger

på tilbudsleder- og afdelingslederniveau bi-

drage til at øge personalegennemstrømnin-

gen.

I de tilbud, hvor der er en lav personalegen-

nemstrømning, ser vi også typisk en nærvæ-

rende ledelse, som har stor indsigt i målgrup-

pens behov, og som er med ude på gulvet og

viser en klar retning i det pædagogiske ar-

bejde. I forlængelse heraf ser vi – som vi også

var inde på i kapitel 5 om kvaliteten i voksen-

tilbud – at det kan have betydning for niveauet

af personalegennemstrømning, om ledelsen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

er i stand til at definere og formidle til medar-

bejderne, hvad tilbuddets kerneopgave er. I til-

bud, hvor kerneopgaven er uklar for medarbej-

derne, og hvor der derfor kan opstå tvivl om,

hvilken retning man skal arbejde i, og hvornår

man er i mål, er personalegennemstrømnin-

gen ofte høj.

Generelt er det vores vurdering, at selvom ud-

fordringer med rekruttering og fastholdelse i

dag er noget, der præger hele det specialise-

rede socialområde, er udfordringerne som re-

gel størst i de tilbud, som også er udfordrede

på andre områder.

I vores tilsynsarbejde ser vi mange tilbud, som

gør en stor indsats for at håndtere rekrutte-

ringsudfordringerne. Blandt andet via strate-

gier for rekruttering og kompetenceudvikling

og via kommunikation og branding af tilbuddet

som en attraktiv arbejdsplads. I nogle tilbud

satser man på at tilbyde uddannelse til medar-

bejderne – eksempelvis i form af fælles kom-

petenceudvikling for hele personalet samt til-

bud om merituddannelse til medarbejdere

uden pædagogisk grunduddannelse – og på at

sende et signal til potentielle ansøgere om, at

hos os kan du forvente gode muligheder for

faglig og personlig udvikling. I andre tilbud ek-

sperimenterer man med at tilbyde medarbej-

derne en meget høj grad af indflydelse på

egen arbejdstid og arbejdsvilkår.

Der er ingen tvivl om, at tilbud om uddannelse

og kompetenceudvikling er vigtige redskaber

til håndtering af rekrutteringsudfordringerne.

Når udbuddet af ansøgere med relevant faglig

uddannelse er begrænset, kan det være nød-

vendigt, at tilbuddene selv investerer i at op-

kvalificere deres medarbejdere. Inddragelse af

medarbejderne i fastlæggelse af deres ar-

bejdsvilkår og arbejdstider kan også være et

fornuftigt greb. Men det må ikke ske på bekost-

ning af borgernes behov. Vi kan se, at tilbud-

denes bestræbelser på at imødekomme med-

arbejdernes ønsker til egne arbejdstider nogle

gange resulterer i, at der er for få faste medar-

bejdere på arbejde i weekenderne, hvor bor-

gerne er hjemme, eller at medarbejdernes ar-

bejdstimer komprimeres på så få dage (ek-

sempelvis to døgnvagter i træk), at der kan gå

lang tid imellem, at borgerne ser den enkelte

medarbejder.

Generelt anbefaler vi, at tilbuddene forholder

sig aktivt til, hvordan udfordringerne med re-

kruttering og fastholdelse kan håndteres bedst

muligt. Som led heri kan tilbuddene blandt an-

det overveje:

•

Hvordan de kan sikre, at tilbuddets le-

delse er synlige rollemodeller i hverda-

gen.

Hvordan de kan tydeliggøre tilbuddets

målgruppe og kerneopgave og hvilke

profiler, de ønsker at deres medarbej-

dere og ledere/afdelingsledere skal

have, så det bliver klart for nuværende

medarbejdere og kommende ansø-

gere, hvad der forventes af dem.

•

Hvordan de vil modtage og oplære nye

medarbejdere.

Hvordan de vil gøre brug af ikke-fast-

ansatte medarbejdere.

Hvordan og i hvilket omfang de vil til-

byde kompetenceudvikling og uddan-

nelse til tilbuddets medarbejdere.

•

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kapitel 8. Styrkelse af det økonomiske tilsyn

I december 2021 vedtog Folketinget som

nævnt i flere af årsrapportens kapitler en

række ændringer af lov om socialtilsyn. Æn-

dringerne skulle bidrage til en generel styr-

kelse af socialtilsynet samt til en styrkelse af

det økonomiske tilsyn. Samtidig blev der med

lovændringerne stillet øgede krav til tilbudde-

nes organisering.

Størstedelen af ændringerne i lov om socialtil-

syn trådte i kraft 1. februar 2022, herunder en

række ændringer, som vedrører det økonomi-

ske tilsyn med sociale tilbud. Formålet med

ændringerne er at styrke det økonomiske til-

syn med sociale tilbud med henblik på at sikre,

at de offentlige velfærdskroner til området an-

vendes forsvarligt og efter hensigten. Konkret

gives socialtilsynet blandt andet bedre mulig-

heder for at sikre, at udtagning af overskud i

private tilbud ikke går ud over kvaliteten for

borgerne. Samtidig stilles der øgede krav til til-

buddenes indberetninger og offentliggørelse

af økonomiske nøgletal.

I 2022 har vi i Socialtilsyn Hovedstaden været

optagede af at kvalificere vores økonomiske

tilsyn. Dette fokus er dels motiveret af lovæn-

dringerne på området, dels af et ønske om at

ensarte den økonomiske sagsbehandling og

samtidig indføre en mere risiko- og database-

ret tilgang til budgetgodkendelser og økono-

misk tilsyn.

Det har betydet, at vi i forbindelse med be-

handlingen af tilbudsbudgetter for 2023 har

indført en screeningsmodel, hvor data fra det

enkelte årsbudget analyseres og sættes op

imod nogle fastsatte niveauer og intervaller

udledt af data på tværs af alle tilbud. Scree-

ningsmodellen udgør alene et analysered-

skab, men kan bidrage til at få øje på usæd-

vanlige forhold i det enkelte tilbuds budget.

Vi kan konstatere, at anvendelsen af modellen

dels har givet anledning til at bede et forholds-

vist stort antal tilbud om at indberette deres

budget på det korrekte skema, for at data kan

kopieres og anvendes, og dels har medført be-

hov for at stille tilbuddet opklarende spørgsmål

i relation til de enkelte budgetposter. Det har

forsinket godkendelsen af budgettet i mange

tilfælde, men har også afstedkommet mere va-

lide data og sikkerhed for budgetposternes rig-

tighed.

Vi vil evaluere på modellens styrker og svag-

heder i løbet af 2023, når alle tilbudsbudget-

terne er behandlet.

Formålet med det økonomiske tilsyn

Helt overordnet er formålet med det økonomi-

ske tilsyn med sociale tilbud at sikre, at de of-

fentlige midler til området anvendes efter hen-

sigten. Som led heri skal vi i det økonomiske

tilsyn sikre:

•

At tilbuddene er økonomisk bæredyg-

tige.

Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud,

Social- og

Ældreministeriet, april 2021.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

•

At de visiterende kommuner gives mu-

lighed for at styre deres udgifter til om-

rådet.

At tilbuddene gives mulighed for at ud-

vikle deres tilbud, herunder eksempel-

vis personalets kompetencer og de fy-

siske rammer.

At tilbuddenes økonomi understøtter,

at tilbuddene kan levere de ydelser,

som de er godkendt til, og som fremgår

af Tilbudsportalen.

•

Tilsynet med et tilbuds økonomi foretages som

led i tilbuddets godkendelse og i forbindelse

med det driftsorienterede tilsyn. Det er en be-

tingelse for tilbuddets godkendelse samt op-

retholdelse af godkendelsen, at tilbuddet efter

en samlet vurdering har den fornødne økono-

miske kvalitet.

Socialtilsynets økonomiske tilsyn med de so-

ciale tilbud er inddelt i tre faser:

1. Godkendelse af tilbuddenes budgetter

i perioden 1. oktober til 31. marts.

2. Gennemgang og kontrol af tilbuddenes

årsrapporter og nøgletal i perioden 1.

maj til 1. oktober.

3. Løbende driftsorienteret tilsyn med til-

buddenes økonomiske kvalitet, herun-

der den økonomiske bæredygtighed,

gennemsigtighed og sammenhængen

mellem pris og kvalitet. Dette foregår

hele året og sideløbende med det so-

cialfaglige tilsyn.

Det ligger ikke i socialtilsynets opgaveporte-

følje at godkende taksterne for de enkelte til-

bud. Socialtilsynets økonomiske tilsyn har

alene til formål at påse, om prisen reelt afspej-

ler det serviceniveau, som tilbuddet leverer –

eller om der f.eks. er indeholdt uvedkom-

mende udgifter i tilbuddets takst. Socialtilsynet

har således ikke lovhjemmel til at vurdere, om

et serviceniveau og dermed prisen for et gi-

vent tilbud er for høj. Den opgave ligger i kom-

munerne, som selv skal vurdere, hvilket ser-

viceniveau og hvilke indsatstyper man ønsker

for sine borgere, når man køber en plads i til-

buddet. Socialtilsynet kan heller ikke kræve af

et tilbud, at det sænker sine udgifter eller af-

lønning af f.eks. ledelsen, men vi skal påtale

det i tilsynsrapporten, hvis tilbuddet er ufor-

holdsmæssigt dyrt.

Vi hører fra nogle kommuner, at de har en op-

fattelse af, at vi som socialtilsyn har en udgifts-

drivende funktion i forhold til prisen pr. borger

i de sociale tilbud. Argumenterne herfor er

blandt andet, at vi løbende hæver barren for,

hvad der er god kvalitet i et tilbud (eksempelvis

hvad angår bemanding og medarbejderkom-

petencer) samt at vores fokus på borgernes

rettigheder forhindrer, at tilbuddene kan be-

nytte pragmatiske og mindre udgiftstunge løs-

ninger for borgerne.

Ifølge lov om socialtilsyn er det socialtilsyne-

nes opgave at føre kontrol med forholdene i

sociale tilbud, og at indgå i dialog med tilbud-

dene med henblik på at bidrage til at fastholde

og udvikle deres kvalitet.

Som det også fremgår af denne årsrapport,

vurderer vi, at kvaliteten i de tilbud, vi fører til-

syn med, generelt er høj. Vores opgave er der-

for som udgangspunkt ikke at løfte kvaliteten i

de tilbud, som allerede har en høj kvalitet, men

derimod at understøtte, at der sker et kvalitets-

løft i de relativt få tilbud, hvor vi kan se, at kva-

liteten er lav. Det gør vi først og fremmest igen-

nem dialogen med tilbuddene, hvor vi blandt

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

andet kan pege på udviklings- og opmærk-

somhedspunkter, og i yderste konsekvens

igennem sanktioner såsom påbud og skær-

pede tilsyn. At vores primære fokus er på at

løfte de tilbud, som er allermest udfordrede på

kvaliteten, afspejler sig i det relativt lave antal

sanktioner, vi træffer afgørelse om. Kun en

meget lille andel af tilbuddene (2 pct.) og ple-

jefamilierne (0,3 pct.) i vores portefølje fik ud-

stedt sanktioner i form af påbud eller skær-

pede tilsyn i 2022.

tilbuddenes indberetning af nye nøgletal vil bi-

drage til en øget kvalitet i det økonomiske til-

syn. Ændringen giver os samlet set bedre mu-

ligheder for at identificere tilbud, hvor der ge-

nereres store overskud, og hvor der derfor kan

være behov for, at vi er ekstra opmærksomme

på at undersøge, om der er tilstrækkelig sam-

menhæng mellem pris og kvalitet.

Da lovændringerne er trådt i kraft i 2022, vil

visse af ændringerne først få effekt på tilbud-

denes regnskaber for 2023. Effekten af lovæn-

dringerne i socialtilsynets økonomiske tilsyn vil

derfor for størstedelens vedkommende først

komme til udtryk om et år, når tilbuddenes

regnskaber for 2023 behandles.

Det er Socialtilsyn Hovedstadens forventning,

at nogle af de centrale begreber i det økono-

miske tilsyn vil blive tydeligere defineret og ud-

foldet imellem de fem socialtilsyn og i samar-

bejde med Socialstyrelsen i løbet af 2023.

Temaer i lovændringerne vedrørende styr-

kelsen af det økonomiske tilsyn

Lovændringerne vedrørende det økonomiske

tilsyn omfatter en række temaer, som skal bi-

drage til at styrke tilsynenes muligheder for at

gribe ind over for uforsvarlig brug af offentlige

midler i tilbuddene eller over for utilstrækkeligt

arbejde fra revisors side.

I Socialtilsyn Hovedstaden forventer vi, at sær-

ligt den del af lovændringerne, som vedrører

Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud,

Social- og

Ældreministeriet, april 2021

Socialstyrelsen, 2022: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/lovgivning-for-socialtilsyn-

1 (publiceret 23.04.2022)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Kapitel 9. Tilsyn med tilbud, som indgår i koncerner eller

koncernlignende konstruktioner

Den 1. juli 2022 trådte en ændring af lov om

socialtilsyn i kraft. Ændringen omfatter indfø-

relsen af specialistfunktioner i de fem socialtil-

syn på områder, som er særligt komplekse el-

ler som er kendetegnede ved et begrænset

antal tilbud. Det drejer sig blandt andet om til-

synet med sikrede institutioner; med kost- og

efterskoler med flere end otte anbringelses-

pladser og med sociale tilbud, der indgår i kon-

cerner eller koncernlignende konstruktioner.

Socialtilsyn Hovedstaden blev sammen med

Socialtilsyn Midt tildelt specialistfunktionen

vedrørende godkendelse af og tilsyn med so-

ciale tilbud, som indgår i koncerner eller kon-

cernlignende konstruktioner

Opgaven med at føre tilsyn med tilbud, som

indgår i koncerner eller koncernlignende kon-

struktioner er fordelt sådan, at Socialtilsyn

Midt varetager tilsynet med tilbud, som indgår

i koncerner eller koncernlignende konstruktio-

ner med hovedadresse vest for Storebælt,

mens Socialtilsyn Hovedstaden varetager til-

synet med tilbud, som indgår i koncerner eller

koncernlignende konstruktioner med hoved-

adresse øst for Storebælt. Fra 1. juli 2022 har

Socialtilsyn Hovedstaden derfor godkendt og

ført tilsyn med alle tilbud, som indgår i en kon-

cern eller i en koncernlignende konstruktion

med hovedadresse i Region Hovedstaden el-

ler Region Sjælland.

Formålet med at indføre specialistfunktionen

omkring tilsyn med koncerntilbud er først og

fremmest at sikre en større gennemsigtighed

omkring tilbuddenes økonomi samt at styrke

tilsynenes forudsætninger for at kunne vur-

dere, om der er et rimeligt forhold mellem til-

buddenes økonomi og kvaliteten i tilbuddet. I

aftaleteksten om styrkelse af socialtilsynet og

styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale

tilbud præciseres det, at ”samhandel

mellem

enheder i en koncern eller en koncernlignende

konstruktion skal ske til kostpris og ikke over

markedspris for at sikre, at der ikke betales

overpris for f.eks. vikarer, koncerninterne lån

eller leje af bygninger”

. Tilbuddene forpligtes

i den forbindelse til at give socialtilsynet de

nødvendige oplysninger til brug for vurderin-

gen af, om tilbuddet indgår i en koncern eller

en koncernlignende konstruktion.

Sociale tilbud under koncerner og koncern-

lignende konstruktioner

Fordelingen af tilsynsopgaver imellem de fem

socialtilsyn afgøres af tilbuddenes regionale

og kommunale tilhørsforhold – hvilket som be-

skrevet i kapitel 1 betyder, at Socialtilsyn Ho-

vedstaden varetager tilsynet med alle tilbud

med adresse i Region Hovedstaden (bortset

Betegnelsen ”koncernlignende konstruktion” anvendes ifølge

Vejledning om socialtilsyn,

stk. 35 om grup-

per af tilbud, hvoraf et eller flere er tilbud efter serviceloven, og hvor der ikke er tale om en ”koncern”.

Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud,

Social- og

Ældreministeriet, april 2021.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

fra Frederiksberg Kommune) samt alle tilbud i

Holbæk Kommune. Når det angår specialist-

funktionerne afviges der dog fra dette forde-

lingsprincip, ligesom princippet om at socialtil-

synet ikke må føre tilsyn med tilbud i egen

kommune også tilsidesættes i denne sam-

menhæng. Socialtilsyn Hovedstaden har såle-

des fået overdraget tilsynsopgaven med en

række sociale tilbud, som hører under koncer-

ner eller koncernlignende konstruktioner med

hovedadresse i Region Sjælland og i Frede-

riksberg Kommune. Der er overdraget i alt 55

tilbud til Socialtilsyn Hovedstaden fra de andre

socialtilsyn, heraf 30 tilbud fra Socialtilsyn Øst,

24 tilbud fra Socialtilsyn Syd og et enkelt tilbud

fra Socialtilsyn Nord.

Det fremgår af tabel 33, at Socialtilsyn Hoved-

stadens opgaveportefølje vedrørende tilsyn

med sociale tilbud, som indgår i koncerner el-

ler koncernlignende konstruktioner, omfatter

176 tilbud.

De 176 tilbud fordeler sig på 42

koncerner og 28 koncernlignende konstruktio-

ner.

Tabel 33. Koncerner/koncernlignende konstruktioner og de tilbud, som indgår heri – i Socialtilsyn

Hovedstadens portefølje pr. 2. februar 2023

Samlet antal

Tilbud,

som indgår i en

koncern

Koncerner,

som tilbuddene fordeler sig i

Tilbud,

som indgår i en

koncernlignende konstruktion

Koncernlignende konstruktioner,

som tilbuddene fordeler sig i

Samlet antal

tilbud,

som indgår i en koncern eller en koncern-

lignende konstruktion

Samlet antal

koncerner/koncernlignende konstruktioner,

som

tilbuddene indgår i

102

176

Ved udgangen af 2022 bestod Socialtilsyn Ho-

vedstadens portefølje af i alt 558 tilbud. Det

betyder, at ca. 32 pct. af tilbuddene i den sam-

lede tilbudsportefølje indgår i en koncern eller

i en koncernlignende konstruktion.

Der er stor forskel på, hvor mange sociale til-

bud der indgår i den enkelte koncern eller kon-

cernlignende konstruktion. Mens der i en en-

kelt koncern indgår hele 17 tilbud og i en enkelt

koncernlignende konstruktion indgår 14 tilbud,

indgår der i langt de fleste koncerner og kon-

cernlignende konstruktioner mellem et og to

tilbud. I 24 pct. af koncernerne indgår der tre

eller flere sociale tilbud, mens det samme gør

sig gældende for 36 pct. af de koncernlig-

nende konstruktioner.

Data er udtrukket 02.02.23.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

Tabel 34. Koncerner og koncernlignende konstruktioner fordelt efter, hvor mange tilbud der indgår

Koncerner

Koncerner med flere end 10 tilbud

2 (5%)

Koncernlignende konstruktioner

med flere end 10 tilbud

Koncernlignende konstruktioner

med mellem 5 og 9 tilbud

Koncernlignende konstruktioner

med 3 eller 4 tilbud

Koncernlignende konstruktioner

med 1 eller 2 tilbud

1 (4%)

Koncerner med mellem 5 og 9 tilbud

1 (2%)

3 (11%)

Koncerner med 3 eller 4 tilbud

7 (17%)

6 (21%)

Koncerner med 1 eller 2 tilbud

32 (76%)

18 (64%)

Det er vores erfaring, at det er i tilsynet med

de tilbud, som indgår i større koncerner eller

koncernlignende konstruktioner, at tilsynsop-

gaven kan være særligt kompleks. Organise-

ringen og ledelsesstrukturen i koncerner og

koncernlignende konstruktioner kan være an-

derledes end i øvrige tilbud, og visse af indsat-

serne i tilbuddene kan blive varetaget af cen-

tralt ansatte medarbejdere, som ikke direkte

refererer til den daglige leder af tilbuddet. Der-

udover kan økonomistyringen og den koncern-

interne samhandel være anderledes, end i øv-

rige tilbud. På mange måder minder konstruk-

tionerne om de konstruktioner, vi ser i kommu-

nerne og i de kommunale tilbud.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at der

kan være stor variation i koncerners og kon-

cernlignende konstruktioners størrelse, op-

bygning og organisering mv., hvorfor den til-

synsfaglige tilgang altid må tilpasses efter for-

holdene i det enkelte tilbud og den enkelte

koncern eller koncernlignende konstruktion.

Specialistfunktionen i Socialtilsyn Hovedsta-

den

I Socialtilsyn Hovedstaden hilser vi den nye

specialistfunktion velkommen. Vi ser mange

fordele ved, at tilsynet med tilbud under kon-

cerner eller koncernlignende konstruktioner nu

er samlet i to tilsyn. Det, at vi i Socialtilsyn Ho-

vedstaden og Socialtilsyn Midt kan speciali-

sere os på området, skaber først og fremmest

grobund for en mere ensartet tilsynspraksis på

tværs af landet, når det drejer sig om tilsyn

med tilbud under koncerner eller koncernlig-

nende konstruktioner. Dermed bliver det tyde-

ligere for tilbuddene, hvad der forventes af

dem i relation til samarbejdet med socialtilsy-

nene. Der er allerede etableret et samarbejds-

forum på tværs af Socialtilsyn Midt og Social-

tilsyn Hovedstaden, hvor principielle drøftelser

på økonomiområdet kan finde sted – og vi for-

venter, at der vil blive sat yderligere fokus på

samarbejdet om vores fælles specialistfunk-

tion imellem de to socialtilsyn i løbet af 2023.

Vi kan som nævnt konstatere, at knap en tred-

jedel af de tilbud, som Socialtilsyn Hovedsta-

den aktuelt fører tilsyn med, hører under en

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

koncern eller en koncernlignende konstruk-

tion. Specialistfunktionen fylder med andre ord

ganske meget og har da også skabt behov for

en opnormering af stabsfunktioner og tilsyns-

konsulentfunktioner i 2022. Denne volumen i

tilsynsopgaver med koncerntilbud betyder

dels, at der kan opbygges en stor ekspertise

blandt de medarbejdere, der varetager de for-

skellige opgaver, som specialistfunktionen

rummer – dels at medarbejderne får bedre for-

udsætninger for at identificere mønstre og ge-

nerelle tendenser, som karakteriserer tilbud,

der indgår i koncerner eller koncernlignende

konstruktioner.

Bevæger vi os helt ned på tilbudsniveau, er det

vores foreløbige erfaring, at specialistfunktio-

nen bidrager til mere kvalificerede ny-godken-

delsesprocesser og driftstilsyn med de enkelte

koncerntilbud, idet der allerede er opbygget

kendskab til koncernernes øvrige tilbud. Dette

forudgående kendskab kan understøtte til-

synskonsulenternes og økonomikonsulenter-

nes tilrettelæggelse af tilsynsaktiviteterne og

sikre, at der rettes fokus på de områder, hvor

koncernens øvrige tilbud eventuelt er udfor-

drede.

konstruktioner har ofte etableret en admini-

strativ enhed, som betjener tilbuddene (og so-

cialtilsynet) i forhold til økonomiske og admini-

strative opgaver, udviklingsopgaver mv., og

som derfor er involverede i dialogen med soci-

altilsynet. Ofte er det koncernledelsen og re-

præsentanter fra koncernens administrative

enhed, der indgår i dialogen med socialtilsy-

net. Det er vores erfaring, at dialogen kan

komme til at bære præg af dels et stærkt fokus

på de mere overordnede koncernaktiviteter og

-dispositioner, dels af en begrænset indsigt i

den daglige drift af det specifikke tilbud, som

er genstand for tilsynet. Vi vil derfor generelt

opfordre lederne af koncerntilbuddene såvel

som koncernernes ledelser, bestyrelser og ad-

ministrative enheder til at være opmærk-

somme på, at dialogmøder om koncerntilbuds

socialfaglige kvalitet altid vil være centreret om

det specifikke tilbuds drift og udvikling.

I det økonomiske tilsyn er der ligeledes en

række forhold, som tilsynskonsulenter, jurister

og økonomer skal have en særlig opmærk-

somhed på, og som derfor kræver særlig til-

synsfaglig ekspertise. Det drejer sig først og

fremmest om, at vi som socialtilsyn er forplig-

tede til at føre tilsyn med samhandelsforhold

mellem koncernens/den koncernlignende kon-

struktions enkelte enheder. Det betyder, at vi

skal afdække

om,

der sker samhandel internt i

koncernen eller den koncernlignende kon-

struktion, og i så fald hvad samhandlen består

af, og hvorvidt den sker på markedslignende

vilkår. I den forbindelse kan det udgøre en ud-

fordring, at koncerner og koncernlignende

konstruktioner ofte er komplekse og omskifte-

lige størrelser, idet der hyppigt sker sammen-

lægninger eller opsplitninger af koncernens til-

bud eller opkøb af nye tilbud. Derudover rum-

Udfordringer i tilsynet med koncerner og

koncernlignende konstruktioner

Som udgangspunkt adskiller det socialfaglige

tilsyn med sociale tilbud, som indgår i en kon-

cern eller en koncernlignende konstruktion, sig

ikke fra det socialfaglige tilsyn med andre til-

bud. Det skyldes, at det socialfaglige tilsyn fo-

regår på tilbudsniveau – og altså ikke på kon-

cernniveau. Vi oplever dog, at det i tilsynet

med tilbud under koncerner eller koncernlig-

nende konstruktioner kan være vanskeligt at

fastholde dialogen med tilbuddet på tilbudsni-

veau. De større koncerner og koncernlignende

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren

mer koncerner og koncernlignende konstrukti-

oner ofte også tilbud eller enheder, som ligger

uden for socialtilsynets tilsynsforpligtelse, og

som vi derfor ikke har indsigt i de økonomiske

forhold omkring. Det begrænser socialtilsynets

muligheder for at få indblik i den samlede kon-

cerns eller koncernlignende konstruktions

økonomi og interne samhandel.

I 2023 vil vores nye specialistfunktion udgøre

et centralt fagligt fokuspunkt i Socialtilsyn Ho-

vedstaden. I takt med overdragelsen af kon-

cerntilbud og implementeringen af lovændrin-

gerne i lov om socialtilsyn er det blevet mere

og mere tydeligt for os, hvor kompleks tilsyns-

opgaven med koncerner og koncernlignende

konstruktioner, og de tilbud, der indgår heri,

kan være. Derfor har vi allerede nu igangsat

en proces, som skal sikre, at vi får skabt mere

viden om, hvad der udfordrer os i den samlede

tilsynsopgave. Formålet er at identificere

eventuelle udviklingsbehov internt i Socialtil-

syn Hovedstaden – eksempelvis organisato-

risk eller kompetencemæssigt – og i samarbej-

det med Socialtilsyn Midt.

Praksisforskelle på tværs af tilsynene

Som følge af indførelsen af specialistfunktio-

nerne og overdragelsen af tilbud imellem soci-

altilsynene er det blevet mere tydeligt for soci-

altilsynene, at vi på visse områder har eller har

haft forskellig praksis eller forskellige tilgange

til tilsynsopgaven. Socialtilsyn Midt og Social-

tilsyn Hovedstaden har fået overdraget gan-

ske mange tilbud fra de øvrige socialtilsyn, og

vi har derfor set et behov for at italesætte de

praksisforskelle, der har vist sig, med henblik

på at kunne drøfte ”best practice” på tværs.

I Socialtilsyn Hovedstaden forventer vi, at vi i

2023 – når vi har gennemført tilsyn med alle

de tilbud, vi har fået overdraget fra de andre

socialtilsyn – i endnu højere grad er i stand til

at identificere egentlige praksisforskelle internt

og på tværs af socialtilsynene, og at vi i sam-

arbejde med Socialstyrelsen kan ensarte prak-

sis, dér hvor der er behov for det.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren