Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2779811_0001.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
November 2023
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Publikationen er udgivet af
Social- og Boligstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.sbst.dk
Indhold udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen.
Udgivet oktober 2023.
Download eller se rapporten på
www.sbst.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse
af kilde.
digital isbn: 978-87-94445-02-3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Indhold
Indledning ...................................................................................................................................... 2
Social- og Boligstyrelsens fokus og tiltag ...................................................................................... 4
Resumé ......................................................................................................................................... 8
1. Socialtilsynenes opgaveportefølje ........................................................................................... 14
2. Kontrol og udvikling af kvalitet ................................................................................................. 23
Tilsynsbesøg ............................................................................................................................... 24
Brug af interviews som tilsynsmetode ......................................................................................... 27
Brug af observation som tilsynsmetode ...................................................................................... 31
Balance mellem kontrol og udvikling ........................................................................................... 33
3. Socialtilsynenes dialogforpligtelse .......................................................................................... 43
Evaluering af Socialtilsynenes omsætning af faglig vejledning om dialogforpligtigelsen............ 43
Plejefamilier og tilbuds erfaring med socialtilsynenes dialogiske praksis ................................... 44
4. Sanktioner ............................................................................................................................... 48
5. Udvikling i kvalitetsscorer ........................................................................................................ 49
Udvikling i kvalitetsscorer ............................................................................................................ 49
6. Socialtilsynenes udmøntning af det økonomiske tilsyn ........................................................... 52
7. Socialtilsynenes viden og kompetencer .................................................................................. 61
Viden om målgrupper .................................................................................................................. 61
Viden om tilbudstyper .................................................................................................................. 63
Viden om faglige tilgange og metoder ......................................................................................... 64
Kompetenceudvikling .................................................................................................................. 66
8. Klagesager og klagesagsbehandling ...................................................................................... 70
Bilag 1: Socialtilsynenes opgaveportefølje .................................................................................. 72
Bilag 2: Kontrol og udvikling ........................................................................................................ 73
Bilag 3: Dialogforpligtelse ............................................................................................................ 79
Bilag 4: Sanktioner ...................................................................................................................... 86
Bilag 5: Tilbud og plejefamiliers oplevelse af tilsynskonsulenternes viden ................................. 93
Bilag 6: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialtilsynene ........................................................ 97
Bilag 7: Socialtilsynenes årsrapporter ......................................................................................... 99
Side 1 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Indledning
Social- og Boligstyrelsens Auditfunktion skal hvert år udgive en årsrapport om socialtilsynenes
virksomhed. Nærværende årsrapport gør status på de fem socialtilsyns virksomhed i 2022, og
viser udviklingen i deres opgave med at godkende og føre tilsyn med tilbud i perioden 2019-
2022.
I 2022 trådte ændringer i lov om socialtilsyn i kraft, som har til formål at styrke socialtilsynet,
herunder styrkelse af det økonomiske tilsyn. Intentionerne med lovændringerne er blandt andet
at give socialtilsynet bedre mulighed for at gribe ind over for sociale tilbud, hvor kvaliteten ikke
er i orden. Socialtilsynets fokus på tilbuds brug af vikarer og borgernes retssikkerhed blev
styrket. Med lovændringerne var der også et ønske om at styrke det økonomiske tilsyn, og at
sikre større ensartethed i tilsynet med sociale tilbud på tværs af landet og dermed større
ensartethed i de fem socialtilsyns praksis.
Social- og Boligstyrelsen fokuserer i denne årsrapport på, om socialtilsynene godkender og
fører driftsorienteret tilsyn på en ensartet, systematisk og faglig kompetent måde. Årsrapporten
skal drøftes af den enkelte ansvarlige kommunalbestyrelse på et møde senest tre måneder
efter offentliggørelsen.
Kapitel 1 giver et indblik i socialtilsynenes opgaveporteføljer, herunder opstart af
specialistfunktioner, der blev indført fra 1. juli 2022. Kapitel 2 sætter bl.a. fokus på
socialtilsynenes anvendelse af tilsynsbesøg, deres inddragelse af forskellige kilder i tilsynet
(eksempelvis borgere, pårørende og anbringende kommune) samt tilbud og plejefamiliers
oplevelse af socialtilsynenes bidrag til udvikling. Kapitel 3 giver en vurdering af socialtilsynenes
dialogiske praksis, når de godkender og fører driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamilier.
Kapitel 4 omhandler udviklingen i sanktioner fra 2019 til 2022. Kapitel 5 viser, hvordan niveauet
af kvalitetsscorer har udviklet sig fra 2017 til 2022. Kapitel 6 fokuserer på det økonomiske tilsyn
med tilbud, herunder en status for indhentelse af budgetter og godkendelse af budgetter fra
tilbud samt sammenhængen mellem det økonomiske og det socialfaglige tilsyn. Kapitel 7 har
fokus på socialtilsynenes faglige viden og kompetencer, mens kapitel 8 afslutningsvist
præsenterer data fra Ankestyrelsen om klagesagsbehandling.
Som tillæg til årsrapporten udgives en baggrundsrapport, som indeholder oplysninger om
socialtilsynenes økonomi i 2022, sammensætning af personalet i socialtilsynene, udviklingen i
magtanvendelsesindberetninger samt whistleblowerordningen.
Det bemærkes, at henvisninger til lovgivningen refererer til den gældende lovgivning i 2022.
Datagrundlag
Social- og Boligstyrelsens auditfunktion har udviklet et nyt koncept for løbende undersøgelse og
evaluering af tilsynspraksis. Konceptet består i en fast systematik for en løbende, årlig
tilbagevendende dataindsamling med henblik på at analysere og vurdere tilsynspraksis på en
række centrale parametre. I denne årsrapport er anvendt data fra Auditfunktionens
evalueringskoncept. Dette omfatter:
Data fra de fem socialtilsyn.
Data fra Tilbudsportalen.
Spørgeskemaundersøgelse til tilbud, plejefamilier og socialtilsyn.
Side 2 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0005.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Derudover består datagrundlaget af socialtilsynenes årsrapporter for 2022 og tidligere
årsrapporter.
Spørgeskemaundersøgelsen er sendt til samtlige tilbud og plejefamilier med korrekte
kontaktoplysninger på Tilbudsportalen, og som er underlagt socialtilsynet. Spørgeskemaerne er
således sendt til 1968 tilbud med en svarprocent på 77 og 5209 plejefamilier med en
svarprocent på 69
1
.
Herudover er der sendt spørgeskemaer til samtlige 254 tilsynskonsulenter og 169
stabsmedarbejdere i socialtilsynene. Svarprocenten er på henholdsvis 87 pct. og 86 pct. Se
Bilag 6. De høje svarprocenter er med til at sikre validiteten af de analyser i årsrapporten, der
baserer sig på denne type data.
I afsnittet vedr. socialtilsynenes viden og kompetencer indgår kun besvarelser fra de fire
socialtilsyn. Besvarelser fra Socialtilsyn Syd indgår ikke, da Social- og Boligstyrelsen har valgt
at justere i undersøgelsesdesignet for disse temaer ift. Socialtilsyn Syd, jf. bilag 6. Social- og
Boligstyrelsen har valgt denne fremgangsmåde, fordi konditionerne for gennemførelsen af
spørgeskemaundersøgelsen i Socialtilsyn Syd efter styrelsens vurdering havde en karakter, så
der metodisk kunne opstå øget risiko for bias i besvarelserne.
1
Flere
plejefamilier gav i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaerne udtryk for, at de ikke længe
var aktive plejefamilier. Disse plejefamilier indgår ikke i opgørelsen af svarprocenten.
Side 3 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Social- og Boligstyrelsens
fokus og tiltag
Social- og Boligstyrelsens auditfunktionen har til opgave løbende at følge og understøtte
socialtilsynene i udførelsen af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. Dette
med henblik på at sikre, at socialtilsynene opfylder socialtilsynslovens formål, så godkendelses-
og tilsynsopgaven varetages på en systematisk, ensartet, uvildig og kompetent måde
(socialtilsynslovens § 24).
Auditfunktionen følger bl.a. socialtilsynenes praksis gennem løbende undersøgelser,
evalueringer og stikprøver. Understøttelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven sker
eksempelvis gennem faglige vejledninger. Social- og Boligstyrelsens undersøgelser og
vejledninger kan findes i ”Håndbog for socialtilsyn” på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Social- og Boligstyrelsen har ikke beføjelser i forhold til socialtilsynene og skal ikke føre tilsyn
med lovligheden af socialtilsynenes opgavevaretagelse. Denne opgave varetages af det
kommunale tilsyn, der er placeret hos Ankestyrelsen.
Auditfunktionen har i 2022 gennemført en række
strategiske tiltag,
som skal understøtte
auditfunktionens normerende position over for socialtilsynene. Auditfunktionen har også
gennemført en række
konkrete aktiviteter
med henblik på at understøtte ensartethed i
socialtilsynet. Disse beskrives nedenfor.
Auditfunktionen arbejder på en strategisk og strukturel omlægning af sin opgave med at følge
og understøtte de fem socialtilsyn. Dette har resulteret i følgende tiltag:
Ny samarbejdsmodel mellem de fem socialtilsyn og Auditfunktionen
o
Samarbejdsmodellen består af faste
chefmøder,
hvor der sikres håndtering af
faglige og strategiske udfordringer i forhold til socialtilsynet samt et løbende
samarbejde om en fælles faglig tilgang. Derudover nedsættes løbende
udviklingsgrupper,
der i en afgrænset periode behandler aktuelle
udviklingsopgaver og kommer med indstillinger til fælles tilsynspraksis.
Endvidere omfatter samarbejdsmodellen en
national implementeringsgruppe
med deltagelse af alle fem socialtilsyn. Implementeringsgruppen skal sikre en
fælles national implementeringskanal og understøtte forpligtende
implementeringssamarbejde de fem socialtilsyn imellem. Samarbejdsmodellen
omfatter endeligt et evaluerings- og analysespor, som udmønter
Auditfunktionens opgave med at følge tilsynspraksis. Viden
(ledelsesinformation) fra disse analyser og evalueringer vil løbende føde ind til
chefmøderne, udviklingsgrupperne, den nationale implementeringsgruppe,
samt arbejdsgruppen om implementering med henblik på at kvalificere de
ledelsesmæssige beslutninger og tilsynspraksis.
Ny model til identificering og prioritering af problemstillinger fra tilsynspraksis
o
Modellen understøtter, at Auditfunktionen systematisk og risikobaseret
identificerer og prioriterer, hvilke problemstillinger i tilsynspraksis der skal være
genstand for auditfunktionens følge- og understøttelsesaktiviteter.
Nyt koncept for analyse og vurdering af tilsynspraksis
o
Konceptet består i en fast systematik for en løbende, årligt tilbagevendende
dataindsamling med henblik på at analysere og vurdere tilsynspraksis på en
række centrale parametre. Derudover gennemfører Auditfunktionen
temaevalueringer og undersøgelser.
Side 4 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
En mere normerende vejledningsindsats, som Auditfunktionen følger op på
o
Dette omfatter faglige anbefalinger, der både er retningsgivende og
handlingsanvisende ift. en ensartet tilsynspraksis på tværs af de fem
socialtilsyn.
Auditfunktionen har i 2022 iværksat en række evalueringer og undersøgelser, udarbejdet faglige
vejledninger og gennemført en række udviklingsaktiviteter med henblik på at sikre et mere
ensartet socialtilsyn:
Auditfunktionens har i 2022 gennemført følgende evaluering og undersøgelser:
Evaluering af socialtilsynenes implementering af faglig vejledning om dialogforpligtelsen
Der er gennemført en formativ evaluering med fokus på foreløbige erfaringer, læring og
videndeling. Evalueringen bidrager med en status på socialtilsynenes arbejde med at
implementere vejledningen, samt en første afdækning af virkningerne af
implementeringen af dialogforpligtigelsen. Auditfunktionen vil i forlængelse af
evalueringen iværksætte en række tiltag i regi af den nationale implementeringsgruppe,
da de foreløbige resultater viser, at dialogforpligtigelsen endnu ikke udmøntes
systematisk og ensartet, og at der er variation i
hvor høj grad
og
hvordan
de fem
socialtilsyn konkret har arbejdet med at implementere vejledningen i den lokale
tilsynspraksis.
Kortlægning af socialtilsynenes opgave med at føre tilsyn med magtanvendelser
Auditfunktionen har været i dialog med alle fem socialtilsyn om deres tilsynsmæssige
overvejelser og konkrete metoder, når de fører tilsyn med magtanvendelse i
henholdsvis plejefamilier og på tilbud. Formålet med kortlægningen er at identificere
tilsynsmæssige og eventuelle juridiske forskelle mellem socialtilsynene. Auditfunktionen
vil i forlængelse af kortlægningen beskrive forskellene og på den baggrund dels
iværksætte tiltag med henblik på at sikre en mere ensartet praksis og dels videregive
eventuelle juridiske uklarheder til Social-, Bolig – og Ældreministeriet.
Afdækning af behov for faglig understøttelse og opkvalificering hos økonomikonsulenter
Den gennemførte afdækning viser, at der er ikke er en fælles forståelse af centrale
begreber om det økonomiske tilsyn i den nye lovgivning, og at der mangler et fælles
videngrundlag i forhold til vurdering af specifikke økonomiske forhold (fx løn til ledelse,
større reparationer og vedligehold, uforholdsmæssigt dyre tilbud). Afdækningen viser
endvidere, at der er behov for at styrke en ensartet tilgang til samarbejde mellem
økonomikonsulenter og tilsynskonsulenter. Auditfunktionen har nedsat en
udviklingsgruppe med deltagelse af alle fem socialtilsyn, som skal fremme en fælles
forståelse og tilsynspraksis ift. det økonomiske tilsyn.
Auditfunktionen har i 2022 påbegyndt følgende undersøgelser:
Afdækning af socialtilsynenes praksis for indhentelse af budgetter fra tilbud
Formålet med afdækningen er at få viden om aktuel status på, i hvilken udstrækning
socialtilsynene indhenter og godkender tilbuds budgetter i henhold til gældende frister i
socialtilsynslovningen. Formålet er desuden at få viden om socialtilsynenes aktuelle
arbejdsgange og redskaber i forbindelse med indhentning og godkendelse af budgetter
fra tilbud for at kunne skabe større ensartehed i disse.
Undersøgelse af socialtilsynenes brug af tilsynsrapporter
Der er igangsat en undersøgelse for at få viden om eventuelle forskelle i
tilsynsrapporters form og indhold. Undersøgelsen vil også give indblik i brugeres
oplevelse af tilsynsrapporternes anvendelighed. Auditfunktionen forventer at udgive en
faglig udtalelse om socialtilsynenes tilsynsrapporter på baggrund af undersøgelsen, da
de foreløbige resultater tyder på, at der er væsentlige og uhensigtsmæssige forskelle.
Socialtilsynenes brug af kvalitetsscorer i kvalitetsmodellen
Formålet med undersøgelsen er at få viden om socialtilsynenes forståelse og brug af
kvalitetsscorer i forbindelse med kvalitetsvurderingen. Herunder om socialtilsynene
Side 5 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
bruger kvalitetsmodellen efter lovens intentioner, og om der er den tilsigtede
ensartethed i socialtilsynenes praksis.
Socialtilsynenes anvendelse af familieplejetypologien
Formålet med undersøgelsen er at få viden om socialtilsynenes forståelse og
anvendelse af plejefamilietypologien. Andelen af plejefamilier, der godkendes til de
forskellige plejefamilietyper, er uensartet på tværs af de fem socialtilsyn.
Auditfunktionen vil undersøge, om dette hænger sammen med forskelle i forståelsen af,
hvad der kendetegner hhv. en almen, en forstærket og en specialiseret plejefamilie,
samt hvad en ansøgerfamilie skal kunne for at blive godkendt til de forskellige
kategorier.
Faglige vejledninger
Auditfunktionen arbejder med flere formater for faglige vejledninger.
1.
Faglige vejledninger om centrale principper for tilsynspraksis,
fx det dialogbaserede og
det risikobaserede tilsyn, der tager udgangspunkt i kerneelementer, som udgør
handleprincipper på de pågældende områder.
2.
Faglige vejledninger om brug af kvalitetsmodellen
indeholder typisk anbefalinger i form
af tilsynsfaglige fokuspunkter i forhold til forskellige dele af kvalitetsmodellen, fx nye
indikatorer.
3.
Faglige udtalelser
anvender Auditfunktionen for at angive en klar retning for
tilsynspraksis og beskrivelse af, hvordan socialtilsynene bør tilrettelægge praksis inden
for et specifikt emne. Herudover udbyder Auditfunktionen
fagkonferencer
til
socialtilsynene, som ved hjælp af eksperter, VISO-leverandører og Social- og
Boligstyrelsens fagkontorer præsenterer og omsætter aktuelt bedste viden på et givent
målgruppeområde til brug for kvalitetsvurderinger og tilsynspraksis.
Auditfunktionen har i 2022 udarbejdet følgende faglige vejledninger til socialtilsynene:
Faglige vejledninger med kerneelementer
Faglig vejledning til socialtilsynenes dialogforpligtelse
Faglig vejledning om det risikobaserede tilsyn
Faglige vejledninger i forhold til kvalitetsmodellen
Tilsynsfaglige fokuspunkter til vurdering af sociale tilbuds brug af ikke–fastansatte
medarbejdere (publiceres i 2023)
Tilsynsfaglige fokuspunkter til vurdering af anbragte børns læringsmiljø (publiceres i
2023)
Faglig vejledning til vurdering af tema uddannelse og beskæftigelse (publiceres i 2023)
Fagkonferencer
Auditfunktionen har i 2022 udbudt to fagkonferencer til socialtilsynene:
Vidensbasering og kvalificering af tilsynspraksis på tilbud for voksne med erhvervet
hjerneskade (2022)
Vidensbasering og kvalificering af tilsynspraksis ift. plejefamilier og tilbud til børn og
unge med autisme (2022)
Faglige udtalelser
Konceptet for faglige udtalelser er blevet udviklet og fastsat i 2022, og vil blive taget i brug i
2023.
Udviklingsaktiviteter
Auditfunktionen har endvidere i samarbejde med de fem socialtilsyn igangsat udvikling af en
række fælles tilgange, modeller, redskaber m.v. til brug for tilsynspraksis. Disse vil blive udvidet
Side 6 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
i løbet af 2023, efterhånden som der bliver truffet beslutninger om aktiviteter på baggrund af
gennemførte analyser og evalueringer.
I forlængelse af vejledningen om det risikobaserede tilsyn har Auditfunktionen i samarbejde
med de fem socialtilsyn bl.a. været i gang med at udvikle generiske beskrivelser for
risikokategorierne grøn, gul og rød, samt overordnede generiske beskrivelser af, hvad der
kendetegner tilsynsintensiteten i de forskellige kategorier.
Herudover har Auditfunktionen i 2022 påbegyndt samarbejde med socialtilsynene om at
etablere en række målgruppespecifikke vidensnetværk på tværs af de fem socialtilsyn.
Auditfunktionen forventer via interne og eksterne specialister at levere faglig viden om
målgrupper, indsatser og metoder ind i vidensnetværkene, som skal understøtte, at tilsynene
står på samme faglige viden, og kvalificere tilsynskonsulenternes arbejde med
kvalitetsvurderinger af sociale tilbud og plejefamilier.
Side 7 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Resumé
De fem socialtilsyn har til opgave at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle tilbud og
plejefamilier i Danmark. Ved udgangen af 2022 førte socialtilsynene tilsyn med 1.999 tilbud og
5.337 plejefamilier.
Stabilt antal tilbud og faldende sagsbehandlingstid for godkendelse af tilbud
Udviklingen i det samlede antal tilbud har været stabil i perioden 2019-2022, men antallet af
tilbud under de enkelte socialtilsyn har ændret sig i 2022. Dette skyldes primært en ændring af
lov om socialtilsyn, som trådte i kraft fra 1. juli 2022. Denne ændring betyder, at opgaven med
at godkende og føre tilsyn på områder, som er små eller komplicerede, er samlet i
specialistfunktioner hos enkelte socialtilsyn.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for godkendelse af tilbud er samlet set faldet, men der
kan fortsat observeres variationer på tværs af de fem socialtilsyn. Socialtilsyn Nord og Syd
havde de korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstider for godkendelse af tilbud på 11 uger,
mens Socialtilsyn Hovedstaden havde den længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 22
uger.
Fortsat fald i antal plejefamilier og stor variation i sagsbehandlingstiden for godkendelse
Antallet af plejefamilier har været faldende i perioden 2019-2022. Faldet skyldes bl.a., at der i
2022 fortsat er et fald i antallet af nygodkendte plejefamilier. Der er fortsat stor variation i
antallet af plejefamilier som de enkelte socialtilsyn fører tilsyn med – fra 727 plejefamilier i
Socialtilsyn Hovedstaden til 1.458 plejefamilier i Socialtilsyn Syd.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for godkendelse af plejefamilier varierer over tid og på
tværs at de fem socialtilsyn. Den laveste gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i Socialtilsyn
Syd med 11 uger, og den højeste gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i Socialtilsyn Midt med
38 uger.
Kontrol og udvikling af kvalitet
Når socialtilsynene godkender og fører driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamilier, fører de
kontrol med, om der er den fornødne kvalitet. Samtidig skal socialtilsynene gennem dialog
bidrage til udvikling af kvaliteten.
Øget ensartet andel af uanmeldte tilsynsbesøg blandt fire af de fem tilsyn
Socialtilsynene skal føre et risikobaseret tilsyn med tilbud og plejefamilier, hvor
tilsynsintensiteten kan varieres efter behov. Tilsynsintensiteten kan bl.a. differentieres ved
hyppigheden af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Social- og Boligstyrelsen kan konstatere,
at der ikke var en ensartet praksis for brug af tilsynsbesøg på tværs af de fem socialtilsyn i 2022
bl.a. fordi Socialtilsyn Syd har en anden praksis for brug af tilsynsbesøg end de øvrige
socialtilsyn. Socialtilsyn Syd gennemførte generelt hyppigere tilsynsbesøg og anvendte
uanmeldte tilsynsbesøg oftere. Dette kan skyldes forskellige tilgange til risikovurderinger og
afledt forskellig tilsynsintensitet, eller kan skyldes forskellige driftsmodeller, som i nogle tilsyn
standardiserer planlægning og gennemførelse af tilsynsbesøg mere end i andre. Dette forhold
kræver dog nærmere undersøgelse og dialog mellem socialtilsynene og Social- og
Boligstyrelsen.
Side 8 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0011.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Socialtilsynene aflagde i 2022 i gennemsnit 1,3 besøg pr. afdeling pr. tilbud og 1,3 besøg pr.
plejefamilie anmeldte og/eller uanmeldte.
2
Socialtilsyn Syd har i 2022 aflagt væsentligt flere
tilsynsbesøg pr. tilbud (1,9 besøg pr. afdeling) og pr. plejefamilie (1,8 besøg pr. plejefamilie)
sammenlignet med de øvrige socialtilsyn. Der er samtidig en større andel af tilbud i Socialtilsyn
Syd, som har modtaget 5 eller flere besøg.
Socialtilsyn Nord aflagde ligeledes flere tilsynsbesøg pr. tilbud og pr. plejefamilie end
gennemsnittet på landsplan (1,5 besøg pr. afdeling pr. tilbud og 1,4 besøg pr. plejefamilie).
I 2022 – men også set over perioden 2019 til 2022 – havde Socialtilsyn Syd desuden en højere
frekvens af uanmeldte tilsynsbesøg sammenlignet med de øvrige socialtilsyn på både tilbuds-
og plejefamilieområdet. Særligt på tilbudsområdet var frekvensen højere. I 2022 var 50 pct. af
tilsynsbesøg på tilbud i Socialtilsyn Syd uanmeldte, mens andelene i de øvrige Socialtilsyn lå
mellem 28 og 37 pct. På plejefamilieområdet var 36 pct. af besøgene fra Socialtilsyn Syd
uanmeldte, mens andelen i de øvrige socialtilsyn lå mellem 18 pct. i Socialtilsyn Nord til 29 pct. i
Socialtilsyn Midt.
Set over en fireårig periode fra 2019 til 2022 nærmer Socialtilsyn Nord, Midt, Øst og
Hovedstaden sig større ensartethed i forhold til andelen af uanmeldte tilsynsbesøg, hvilket
Social- og Boligstyrelsen betragter som en positiv udvikling.
Tilbud og plejefamilier oplever, at socialtilsynet har mere fokus på kontrol end udvikling
89 pct. af tilbuddene og 86 pct. af plejefamilierne på landsplan vurderede, at socialtilsynene i
”høj” eller ”meget høj grad” kontrollerer kvaliteten af deres tilbud eller plejefamilie. Der er mindre
variationer på tværs af socialtilsynene. Samtidig angav 56 pct. af tilbuddene og 49 pct. af
plejefamilierne, at socialtilsynet ”i høj” eller ”meget høj grad” bidrager til udvikling af kvalitet.
Samlet set kan det konkluderes, at tilbud og plejefamilier i højere grad oplever at socialtilsynene
kontrollerer kvaliteten, end de bidrager til udvikling af kvaliteten.
Socialtilsyn Syd, og til dels Socialtilsyn Nord blev oplevet mere kontrollerende end de øvrige
socialtilsyn. Socialtilsyn Syd er det socialtilsyn, hvor flest tilbud (43 pct.) og flest plejefamilier (26
pct.) oplevede, at fokus ved seneste tilsyn var kontrol, efterfulgt af Socialtilsyn Nord, hvor 37
pct. af tilbuddene og 23 pct. af plejefamilierne angav, at hovedfokus ved seneste tilsyn var
kontrol.
Knap hver femte tilbud og plejefamilie oplever slet ikke eller kun i mindre grad, at
socialtilsynene bidrager til udvikling af kvalitet
Det er Social- og Boligstyrelsen vurdering, at der er forskel på socialtilsynenes bidrag til
udvikling af kvaliteten i sociale tilbud. Social- og Boligstyrelsen vurderer, at tilbud og
plejefamilier, i højere grad end det var tilfældet i 2022, bør opleve, at socialtilsynene bidrager til
udvikling af kvaliteten.
På tilbudsområdet svarer 17 pct., at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” oplever, at
socialtilsynet bidrager til udvikling af kvaliteten. På tværs af socialtilsynene varierer det fra 14
pct. af tilbud i Socialtilsyn Hovedstaden, Midt og Øst til 25 pct. af tilbud i Socialtilsyn Syd.
På plejefamilieområdet svarer 18 pct., at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” oplever, at
socialtilsynet bidrager til udvikling af kvaliteten. På tværs af socialtilsynene varierer det fra 15
pct. i Socialtilsyn Øst til 21 pct. i Socialtilsyn Hovedstaden.
2
Social- og Boligstyrelsen tager et metodisk forbehold, da der potentielt kan være en forskellig
registreringspraksis ift. registrering af tilsynsbesøg på afdelinger.
Side 9 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0012.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Socialtilsynenes dialogforpligtelse
Ved behandling af ansøgninger om godkendelse, i det driftsorienterede tilsyn og i forbindelse
med at der træffes afgørelser, skal socialtilsynet indgå i dialog med tilbud og plejefamilier. I
2021 udgav Social- og Boligstyrelsen en faglig vejledning til socialtilsynene med en række
anbefalinger, som skal understøtte, at socialtilsynene omsætter deres dialogforpligtigelse
ensartet, systematisk og faglig kompetent.
3
Anbefalingerne er formuleret i seks
handlingsanvisende kerneelementer.
Tilbud og plejefamilier har ensartede og positive erfaringer med dialogen med
socialtilsynene
Social- og Boligstyrelsen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af tilbud og
plejefamiliers erfaringer med socialtilsynenes dialogiske praksis. Det er overordnet set Social-
og Boligstyrelsens vurdering, at tilbud og plejefamilier har ensartede og positive erfaringer med
socialtilsynenes dialogiske praksis.
Langt de fleste plejefamilier og tilbud tilkendegav, at tilsynskonsulenterne sikrede:
et tydeligt formål og indhold for tilsynsbesøget
at der var plads til, at tilbud og plejefamiliers perspektiver bliver bragt i spil under
tilsynsbesøget
at der blev skabt fælles forståelse mellem tilbuddet/plejefamilien og tilsynskonsulenten,
samt at tilsynskonsulenten orienterede om det videre forløb efter tilsynsbesøget
Samtidig vurderer Social- og Boligstyrelsen, at socialtilsynene fortsat bør udvikle deres
dialogiske praksis. Eksempelvis oplever en tredjedel af tilbuddene og en femtedel af
plejefamilierne ”slet ikke” eller ”i mindre grad” at have indflydelse på tilsynsbesøgets formål og
indhold. I Socialtilsyn Nord er der også potentiale for at give mere plads til at tilbuddene får
deres perspektiver bragt i spil under tilsynsbesøget.
Sanktioner
Socialtilsynene kan iværksætte sanktioner, hvis konkrete forhold i et tilbud eller plejefamilie
skaber bekymring for tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra en
samlet vurdering finder, at tilbuddet eller plejefamilien ikke længere har den fornødne kvalitet
eller opfylder betingelserne for at være godkendt. Socialtilsynenes sanktionsmuligheder
omfatter afgørelser om påbud, skærpet tilsyn med og uden påbud samt ophør af godkendelsen.
Stabilt niveau af sanktioner på tilbudsområdet og mere ensartet praksis for udstedelse af
sanktioner til plejefamilier
Siden 2019 har socialtilsynene samlet set udstedt et relativt stabilt niveau af påbud, skærpede
tilsyn og ophør af godkendelser på tilbudsområdet.
På plejefamilieområdet er antallet af påbud faldet i 2022 sammenlignet med tidligere år. Særligt
Socialtilsyn Syd og til dels Socialtilsyn Hovedstaden har tidligere udstedt flere påbud pr.
3
Vejledningen er baseret på seks kerneelementer. Tilbud og plejefamilier er i foråret 2023 blevet spurgt
ind til deres oplevelse erfaringer socialtilsynene dialogiske praksis. Spørgsmålene afdækker
deleelementer af fire ud af de seks kerneelementer i Faglig vejledning til Socialtilsynenes
dialogforpligtelse. De kerneelementer, der afdækkes, er: 1 Rammesæt dialogen, 2 Skab et dialogisk
samtalerum, 4 Vær nysgerrigt lyttende og 6 Arbejd for en fælles forståelse, mens kerneelement 3 Tag
styring på samtalen ikke afdækkes i denne undersøgelse og kerneelement 5 Hav fokus på muligheder
bliver afdækket i kapitel 2 om kontrol og udvikling af kvalitet. Det understreges at der kun er spurgt ind til
delelementer af den praksis som kerneelementer beskriver.
Side 10 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0013.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
plejefamilie end de resterende socialtilsyn. Denne tendens er dog ikke gældende i 2022.
Eksempelvis udstedte Socialtilsyn Syd 36 påbud i 2021, mens de i 2022 udstedte to påbud.
Socialtilsyn Syd har oplyst, at de har ændret deres praksis for udstedelser af påbud til
plejefamilier på baggrund af en ændret praksis i Ankestyrelsen. Den nye praksis kan være
årsagen til et lavere antal udstedte påbud og indikerer, at praksis for udstedelse af påbud til
plejefamilier er mere ensartet end tidligere. Social- og Boligstyrelsen finder dette positivt.
Kvalitetsscorer
Når socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamilier, anvendes
kvalitetsmodellen i vurderingen af, om et tilbud eller en plejefamilie har den fornødne kvalitet.
Alle tilbud og plejefamilier skal vurderes ud fra de samme kriterier og indikatorer
4
. Dette har til
formål at sikre ensartethed i kvalitetskrav og gennemsigtighed samt sammenlignelighed i
socialtilsynets arbejde. Der er syv temaer i kvalitetsmodellen, som er konkretiseret i en række
kriterier og indikatorer. Socialtilsynene skal score indikatorerne på en skala fra 1 til 5.
Stigende kvalitet i tilbud og plejefamilier
Den samlede kvalitetsscore
5
er steget for de tilbud og plejefamilier, der eksisterede under
samme tilbuds-ID i både 2017 og 2022. Blandt tilbud er den samlede kvalitetsscore steget for
61 pct., mens 59 pct. af plejefamilierne har haft en stigning i den samlede kvalitetsscore fra
2017 til 2022.
Stigningen i kvalitetsscore er positivt særligt set i lyset af at området bliver mere og mere
komplekst. Social- og Boligstyrelsen gør imidlertid opmærksom på, at de høje kvalitetsscorer
ikke nødvendigvis er udtryk for en stigende kvalitet. Det kan også være et udtryk for, at
socialtilsynene scorer kvaliteten for højt. Social- og Boligstyrelsen har derfor igangsat en
undersøgelse med henblik på at få viden om socialtilsynenes forståelse og brug af
kvalitetsscorer i forbindelse med kvalitetsvurderingen.
Økonomisk tilsyn
Udfordringer med indberetning af årsbudgetter til tiden
Socialtilsynene skal som led i godkendelse af tilbud og det driftsorienterede tilsyn godkende
årsbudgetter fra tilbuddene.
I 2022 indsendte 66 pct. af private tilbud deres budget vedr. 2023 rettidigt, hvilket omvendt
betyder at 34 pct. ikke sendte budgettet inden for fristen. Blandt offentlige tilbud manglede 66
pct. at sende deres budget til socialtilsynene ved fristen.
Det er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at socialtilsynene har en uensartet praksis for så
vidt angår hvilke informationer, de giver tilbud forud for indberetning af budgetter, samt hvor
hurtigt og hvor ofte tilbud modtager rykkere, såfremt de ikke har indberettet budgettet rettidigt.
Social- og Boligstyrelsen har derfor udgivet en faglig udtalelse i 2023, der anbefaler
socialtilsynene at koordinere og ensarte informationen til tilbud.
Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst godkender færrest budgetter inden for
fristerne
4
5
For nogle indikatorer i kvalitetsmodellen er visse typer af tilbud undtaget.
Udregnet som gennemsnittet af alle indikatorer det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie er scoret
på.
Side 11 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0014.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Socialtilsyn Nord, Midt og Syd har godkendt langt de fleste budgetter inden for fristerne.
Socialtilsyn Øst og Hovedstaden har imidlertid et forbedringspotentiale, idet de godkendte
væsentlig færre budgetter inden for fristen sammenlignet med de øvrige socialtilsyn. Pr. 1.
januar 2023 manglede Socialtilsyn Øst at godkende 23 pct. af alle budgetterne fra private tilbud,
mens Socialtilsyn Hovedstaden manglede at godkende 42 pct. De øvrige socialtilsyn manglede
mellem 3 og 13 pct. Pr. 1. april 2023 manglede Socialtilsyn Øst at godkende 23 pct. af alle
budgetter fra offentlige tilbud, mens Socialtilsyn Hovedstaden manglede at godkende 33 pct. De
øvrige socialtilsyn manglede at godkende mellem 2 og 5 pct. Dette kan indikere, at
socialtilsynene har forskellig praksis i processen med at godkende budgetter.
Generelt højt niveau af samarbejde mellem økonomikonsulenter og tilsynskonsulenter i
socialtilsynene, men med udfordringer i Socialtilsyn Hovedstaden
Tilsynskonsulenterne i de fem socialtilsyn giver generelt udtryk for stor sammenhæng mellem
det økonomiske tilsyn og det socialfaglige tilsyn. I de fleste tilfælde mener tilsynskonsulenterne,
at de ”i høj” eller ”meget høj grad” er opdaterede om økonomiske forhold, at der er en tæt
koordinering, og at de bruger oplysninger om økonomiske forhold i den samlede
kvalitetsvurdering.
Socialtilsyn Hovedstaden adskiller sig imidlertid fra de øvrige socialtilsyn, eftersom
tilsynskonsulenterne i lavere grad er opdateret om økonomiske forhold (38 pct. angiver i mindre
eller i nogen grad mod 22 pct. på landsplan). Derudover mener 59 pct. af tilsynskonsulenterne i
Socialtilsyn Hovedstaden, at der kun i mindre eller nogen grad er tæt koordinering mellem det
økonomiske og det socialfaglige tilsyn (tilsvarende vurdering på landsplan er 26 pct.). Endelig er
der kun 45 pct. af tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Hovedstaden, der ”i høj” eller ”meget høj
grad” bruger oplysninger om økonomiske forhold i den samlede kvalitetsvurdering (mellem 73
og 85 pct. i de øvrige socialtilsyn).
Socialtilsynenes faglige viden og kompetencer
Socialtilsynene skal kunne udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres
behandling af borgerne og på deres styringsmæssige forhold. Det kræver, at socialtilsynene har
den fornødne viden om målgrupper, tilbudstyper samt faglige tilgange og metoder. I
spørgeskemaundersøgelsen er tilsynskonsulenter, tilbud og plejefamilier blevet spurgt til, om
tilsynskonsulenterne har den fornødne viden.
6
Generel høj vurdering af socialtilsynenes viden om målgrupper samt faglige tilgange og
metoder
En stor andel af tilsynskonsulenter oplever, at de har den fornødne viden om målgrupper i tilbud
eller plejefamilier. På tværs af socialtilsynene vurderede mellem 69 og 93 pct. af
tilsynskonsulenterne, at de enten ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har den fornødne viden om
målgrupper i tilbud, de fører tilsyn med. På plejefamilieområdet oplevede mellem 85 og 100
pct., at de enten ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har den fornødne viden om målgrupper i
plejefamilier. Der er ligeledes en stor andel af både tilbud og plejefamilier, der oplevede at
tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om målgrupper i tilbud eller anbragte børn i
plejefamilier.
Der er færre tilsynskonsulenter, der angav at have den fornødne viden om faglige tilgange og
metoder. Mellem 41 og 73 pct. af tilsynskonsulenterne på tilbudsområdet angav, at de ”i høj
grad” eller ”i meget høj grad” har den fornødne viden. Tilbuddene har imidlertid et mere ensartet
6
Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen omfatter i dette kapitel kun Socialtilsyn Nord, Midt, Øst og
Hovedstaden.
Side 12 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0015.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
og en mere positiv oplevelse af tilsynskonsulenternes viden om relevante faglige tilgange og
metoder.
På plejefamilieområdet oplevede mellem 60 og 86 pct. af tilsynskonsulenterne, at de ”i høj” eller
”i meget høj grad” har den fornødne viden om relevante faglige tilgange og metoder.
Social- og Boligstyrelsen finder det positivt, at størstedelen af tilsynskonsulenter, tilbud og
plejefamilier generelt har en opfattelse af, at tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om
målgrupper samt om relevante faglige tilgange og metoder.
20 pct. af tilsynskonsulenter mener, at de ”slet ikke” eller ”i mindre grad” får den
nødvendige kompetenceudvikling
7
Niveauet af tilsynskonsulenter, der oplevede at få den nødvendige kompetenceudvikling, er
generelt højt. Blandt tilsynskonsulenter på tilbudsområdet oplevede mellem 18 og 24 pct. dog,
at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” får den nødvendige kompetenceudvikling. På
plejefamilieområdet oplevede mellem 0 og 20 pct., at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” får
den nødvendige kompetenceudvikling. Dette vedrører særligt Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn
Øst.
De områder, hvor tilsynskonsulenterne efterspørger kompetenceudvikling, og hvor de oplever at
mangle faglig eller metodisk viden, er overlappende. Tilsynskonsulenterne efterspørger
eksempelvis viden som traumebehandling, mentalisering samt tilsynsfaglige metoder som
samtale- og interviewteknik mv., observation og dokumentations- og registreringsmetoder.
Derudover efterspørges også viden om målgrupper inden for eksempelvis psykiatriområdet,
udviklingsforstyrrelser, misbrugsområdet og tilknytningsforstyrrelser.
7
Socialtilsyn Syd indgår ikke i de opgjorte resultater (procentsatser).
Side 13 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0016.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
1. Socialtilsynenes
opgaveportefølje
Socialtilsynet består af fem kommunale tilsyn, der har til opgave at godkende og føre
driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamilier omfattet af lov om socialtilsyn. Formålet er, at
sikre at tilbud og plejefamilier lever op til betingelserne for godkendelse og har den fornødne
kvalitet. I dette kapitel beskrives socialtilsynenes opgaveportefølje (herunder en række
specialistfunktioner), nygodkendelser
8
og sagsbehandlingstider på henholdsvis tilbuds- og
plejefamilieområdet.
Tilbud
Socialtilsynenes tilbudsportefølje og specialistfunktioner
Ved udgangen af 2022 var 1.999 tilbud omfattet af socialtilsynet. Socialtilsyn Hovedstaden fører
tilsyn med flest tilbud, mens Socialtilsyn Nord fører tilsyn med færrest tilbud, jf. tabel 1.
Tabel 1: Antal aktive tilbud fordelt på de fem socialtilsyn pr. 31.12.2022
Nord
Antal tilbud i alt
Kilde: Tilbudsportalen 31.12.2022
260
Midt
486
Syd
336
Øst
359
Hovedstaden
558
I alt
1.999
Udviklingen i det samlede antal tilbud fra 2019 til 2022 har været stabil, jf. bilag 1, mens antallet
af tilbud har ændret sig i de enkelte socialtilsyn i 2022. Dette skyldes primært en ændring af lov
om socialtilsyn, som trådte i kraft fra 1. juli 2022. Denne ændring betyder, at opgaven med at
godkende og føre tilsyn på områder, som er små eller komplicerede, er samlet i
specialistfunktioner hos enkelte socialtilsyn. I 2022 er flere tilbud derfor blevet overdraget fra et
socialtilsyn til et andet.
Specialistfunktionerne omfatter:
Tilsyn med koncerner og koncernlignende konstruktioner. Denne funktion varetages af
Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Midt i fællesskab.
Tilsyn med efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, når skolen
har flere end otte pladser til anbringelse, samt pladser på skibsprojekter. Denne
funktion varetages af Socialtilsyn Syd.
Tilsyn med botilbud til voksne med sikrede afdelinger, samt delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger samt åbne afdelinger i tilknytning til en
delvis lukket afdeling eller døgninstitution eller en sikret døgninstitution. Denne funktion
varetages af Socialtilsyn Øst.
Tilsyn med foreninger og virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktionen i
forbindelse med ordninger om BPA. Denne funktion varetages af Socialtilsyn Nord.
8
Nygodkendelser refererer til antallet af godkendelser af nye tilbud i 2022
Side 14 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0017.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Af tabel 2 fremgår antallet af tilbud omfattet af specialistfunktionen i det enkelte socialtilsyn.
Tabel 2: Antal tilbud i specialistfunktioner, 2022
Nord
Antal tilbud i specialistfunktion
20
Midt
139
Syd
8
Øst
11
Hovedstaden
178
Anm: Tilbud i specialistfunktionerne indgår i den samlede opgaveportefølje i tabel 1 for socialtilsyn Midt, Syd, Øst og
Hovedstaden. BPA-arbejdsgiverfunktion i Socialtilsyn Nord indgår ikke i den samlede opgaveportefølje af tilbud i tabel 1.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt Tilbudsportalen 31.12.2022
Socialtilsynene har været optagede af at overdrage tilbud til hinanden i forbindelse med
etableringen af specialistfunktioner fra 1. juli 2022. Derudover er socialtilsynene i gang med at
specialisere sig inden for hver deres specialistfunktion. Social- og Boligstyrelsens auditfunktion
understøtter og vejleder socialtilsynene for at sikre et kompetent, systematisk og ensartet tilsyn
herunder også på specialistfunktionerne.
Socialtilsyn Øst, der varetager opgaven vedr. sikrede institutioner, skriver eksempelvis i deres
årsrapport, at de har nedsat et specialistteam med socialfaglige, juridiske og økonomiske
kompetencer samt ledelse. Specialistteamet skal indsamle og omsætte viden, som er relevant
for udførelsen af tilsynsforpligtelsen med de tilbud, der ligger i specialistfunktionen i Socialtilsyn
Øst.
9
Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Hovedstaden varetager begge specialistfunktionen omkring
tilsyn med tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner. Både Socialtilsyn
Midt
10
og Socialtilsyn Hovedstaden
11
adresserer i deres årsrapporter, at overdragelsen af
koncerner og koncernlignende konstruktioner har resulteret i en opnormering af antal
medarbejdere. Socialtilsyn Hovedstaden skriver ligeledes, at de er i gang med at indrette deres
tilsyn, så det imødekommer de særlige forhold, der kan gøre sig gældende i koncerner og
koncernlignende konstruktioner. Socialtilsyn Hovedstaden fremhæver at deres foreløbige
erfaring er, at specialistfunktionen bidrager til mere kvalificerede ny-godkendelsesprocesser og
driftstilsyn med de enkelte koncerntilbud, da der opbygges kendskab til koncernernes øvrige
tilbud. Endelig har Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Hovedstaden etableret et samarbejdsforum
til drøftelser på tværs af de to tilsyn.
Socialtilsyn Syd varetager specialistfunktionen vedr. efterskoler, frie fag- og grundskoler med en
kostafdeling samt skibsprojekter. Socialtilsyn Syd skriver i deres årsrapport, at de er ved at
indsamle erfaringer med kostskoler og skibsprojekter.
12
Socialtilsyn Nord varetager opgaven vedrørende godkendelse af og tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om
social service.
Fald i antal nygodkendte tilbud
Socialtilsynene har ansvaret for at behandle ansøgninger om godkendelse fra nye tilbud. På
baggrund af temaerne i kvalitetsmodellen, skal tilsynene vurdere, hvorvidt det er sandsynligt, at
det ansøgende tilbud kan levere den fornødne kvalitet.
9
Årsrapport 2022 fra Socialtilsyn Øst
Årsrapport 2022 fra Socialtilsyn Midt
11
Årsrapport 2022 fra Socialtilsyn Hovedstaden
12
Årsrapport 2022 fra Socialtilsyn Syd
10
Side 15 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0018.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
I 2022 blev der godkendt 69 nye tilbud. I 2022 godkendte de enkelte socialtilsyn mellem 10 og
21 tilbud. Socialtilsyn Nord godkendte færrest nye tilbud, mens Socialtilsyn Hovedstaden
godkendte flest nye tilbud.
Tabel 3: Antallet af godkendelser af nye tilbud fordelt på de fem socialtilsyn, 2022.
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
Tilbud
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
I alt
69
10
11
17
10
21
Det samlede antal godkendelser på tilbudsområdet er faldet fra 88 nygodkendelser i 2021 til 69
i 2022, jf. figur 1.
Figur 1: Udviklingen i godkendelser af nye tilbud, 2019-2022
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Faldet fra 2021–2022 skyldes bl.a., at Socialtilsyn Midt havde et højere antal af nygodkendelser
i 2021, hvilket var forårsaget af en opsplitning af borgercentre i Aarhus Kommune
13
.
Varierende sagsbehandlingstider for godkendelse af nye tilbud
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer på tværs af tilsynene. På tilbudsområdet
varierer den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra 11 uger i Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn
Syd til 22 uger i Socialtilsyn Hovedstaden, jf. tabel 4.
13
Årsrapport fra Socialtilsyn Midt 2021
Side 16 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0019.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Tabel 4: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de fem socialtilsyn, 2022 (antal uger)
Nord
Tilbud
11
Midt
17
Syd
11
Øst
18
Hovedstaden
22
Anm.: I henhold til almindelig forvaltningsskik regnes sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, ansøgningen fra et tilbud
eller en plejefamilie modtages, til afgørelsen fra socialtilsynene om hvorvidt det pågældende tilbud eller plejefamilie kan
godkendes. Herunder kan eksempelvis indgå perioder, hvor socialtilsynene afventer nødvendige oplysninger fra det
tilbud eller plejefamilien, eller perioder, hvor en kommende plejefamilie selv har udskudt deltagelse i det lovpligtige
kursus for plejefamilier, hvilket er en forudsætning for en eventuel godkendelse.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Udover at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er forskellig på tværs af de fem socialtilsyn,
er udviklingen i gennemsnitlig sagsbehandlingstid ligeledes forskellig, særligt på tilbudsområdet.
Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Syd har de korteste sagsbehandlingstider på tilbudsområdet,
og udviklingen over tid ser relativt stabil ud. Også Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden,
der har de længste gennemsnitlige sagsbehandlingstider, har nærmet sig hinanden over tid, jf.
figur 2.
Figur 2: Udvikling i gennemsnitlige sagsbehandlingstider på tilbudsområdet, 2019-2022 (antal uger)
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Side 17 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0020.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Plejefamilier
Socialtilsynenes plejefamilieportefølje
Ved udgangen af 2022 førte socialtilsynene tilsyn med 5.337 plejefamilier i alt. Sammenlignet
på tværs har Socialtilsyn Syd flest plejefamilier (1.458 plejefamilier) mens Socialtilsyn
Hovedstaden har færrest plejefamilier (727 plejefamilier), jf. tabel 5.
Tabel 5: Antal aktive plejefamilier fordelt på socialtilsynene pr. 31.12.2022
Nord
Antal plejefamilier i alt
Kilde: Tilbudsportalen 31.12.2022
889
Midt
1.221
Syd
1.458
Øst
1.042
Hovedstaden
727
I alt
5.337
Plejefamilierne er kategoriseret i tre plejefamilietyper: Almene plejefamilier, forstærkede
plejefamilier og specialiserede plejefamilier. Kategoriseringen af plejefamilier har til hensigt at
sikre plejefamilietyper, der matcher bredden i de behov, børn i plejefamilier har i dag.
Plejefamilietyperne skal desuden understøtte, at de vilkår, kommunerne fastsætter for
plejefamilien og den støtte, som plejefamilien får under anbringelsen, er differentieret og
tilpasset den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse.
Flest plejefamilier er godkendt som enten almen eller forstærket plejefamilie, jf. figur 3. Der er
imidlertid en lille overvægt af forstærkede plejefamilier ved udgangen af 2022. I 2021 var der
derimod en lille overvægt af almene plejefamilier.
Figur 3: Andel aktive plejefamilier i de fem socialtilsyn fordelt på plejefamilietypologier, 2022
Anm.: En plejefamilie godt kan have både en almen og en forstærket plads – en plejefamilie tælles altid efter den
”højeste” typologi.
Kilde: Tilbudsportalen 31.12.2022.
Socialtilsyn Hovedstaden skriver i deres årsrapport, at de almene plejefamilier oplever en
manglende efterspørgsel fra kommunerne, der formentligt skyldes en tendens til øget
Side 18 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0021.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
kompleksitet i problemstillinger og øget belastningsgrad hos de børn og unge, der visiteres til
plejefamilieanbringelse
14
.
Fortsat fald i antallet af plejefamilier
Det samlede antal plejefamilier har været faldende i perioden 2019 - 2022, jf. figur 4. Fra 2019
til 2022 sker faldet i alle fem socialtilsyn. Fra 2021 til 2022 er det antallet af almene plejefamilier,
der er faldet. Antallet af forstærkede og specialiserede plejefamilier er steget en smule siden
2021.
Figur 4: Udviklingen i antallet af plejefamilier, 2019-2022
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn for perioden 2019 til 2021. For 2022 er data fra Tilbudsportalen 31.12.2022
Socialtilsyn Hovedstaden skriver i deres årsrapport, at faldet i almene plejefamilier kan forklares
med, at en stor del af de ældre plejefamilier, som har valgt at gå på pension inden for de senere
år, var godkendt som almene plejefamilier. Derudover påpeger Socialtilsyn Hovedstaden
yderligere i deres årsrapport, at de almene plejefamilier ofte oplever en manglende
efterspørgsel, grundet kompleksiteten og den øgede belastningsgrad hos de børn og unge, der
visiteres plejefamilieanbringelse
15
.
Fald i antal nygodkendte plejefamilier
Socialtilsynene har ansvaret for at behandle ansøgninger om godkendelse fra nye plejefamilier.
Siden 1. juli 2019 har socialtilsynene godkendt nye plejefamilier efter et ens
godkendelseskoncept. Godkendelseskonceptet understøtter vurderingen af væsentlige forhold i
kvalitetsmodellen og beskriver procedurer for, hvordan ansøgere skal godkendes.
I 2022 blev der godkendt 268 nye plejefamilier, jf. tabel 6. På plejefamilieområdet er der
variation i antallet af godkendte ansøgninger i socialtilsynene. Antallet af godkendte
plejefamilier svinger fra 32 nye plejefamilier i Socialtilsyn Hovedstaden til 93 godkendelser i
Socialtilsyn Syd, jf. tabel 6.
14
15
Årsrapport 2022 Socialtilsyn Hovedstaden
Årsrapport 2022 Socialtilsyn Hovedstaden
Side 19 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0022.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Tabel 6: Antallet af godkendelser fordelt på de fem socialtilsyn, 2022.
Nord
Plejefamilier
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Midt
65
Syd
93
Øst
30
Hovedstaden
32
I alt
268
48
Antallet af godkendelser på plejefamilieområdet er i 2022 er faldet i forhold til niveauet i 2021.
Tendensen ses ligeledes over den fire årige periode fra 2019-2022, hvor antallet af
nygodkendte plejefamilier har været faldende i hele perioden, jf. figur 5.
Figur 5: Udviklingen i godkendelser af nye plejefamilier, 2019-2022
Kilde: De fem socialtilsyn
Fra 2021 til 2022 er der sket et fald på godt 6 pct. i antallet af godkendte plejefamilier. Faldet er
sket i Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden, mens Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd og
Socialtilsyn Midt har godkendt flere plejefamilier end sidste år. Socialtilsyn Hovedstaden skriver
i deres årsrapport at faldet i nygodkendelser både kan skyldes et fald i ansøgninger, samt at
flere familier trækker deres ansøgninger tilbage undervejs i godkendelsesprocessen.
Længere sagsbehandlingstid for godkendelse af nye plejefamilier i Socialtilsyn Midt
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nye plejefamilier varierer fra 11 til 38 uger.
Socialtilsyn Midt har den længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 38 uger for
godkendelse, mens Socialtilsyn Syd har den korteste gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 11
uger, jf. tabel 7.
Side 20 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0023.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Tabel 7: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de fem socialtilsyn, 2022 (antal uger)
Nord
Plejefamilier
17
Midt
38
Syd
11
Øst
21
Hovedstaden
21
Anm.: I henhold til almindelig forvaltningsskik regnes sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, ansøgningen fra et tilbud
eller en plejefamilie modtages, til afgørelsen fra socialtilsynene om hvorvidt det pågældende tilbud eller plejefamilie kan
godkendes. Herunder kan eksempelvis indgå perioder, hvor socialtilsynene afventer nødvendige oplysninger fra det
tilbud eller plejefamilien, eller perioder, hvor en kommende plejefamilie selv har udskudt deltagelse i det lovpligtige
kursus for plejefamilier, hvilket er en forudsætning for en eventuel godkendelse.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Udover at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er meget forskellig på tværs af de fem
socialtilsyn, er udviklingen i den gennemsnitlig sagsbehandlingstid ligeledes forskellig. På
plejefamilieområdet ses der ved fire af socialtilsynene et fald i gennemsnitlig
sagsbehandlingstid, mens sagsbehandlingstiden i Socialtilsyn Midt er steget jf. figur 6. Samtidig
er sagsbehandlingstiden i Socialtilsyn Midt væsentlig længere end i de øvrige socialtilsyn.
Figur 6: Udvikling i gennemsnitlige sagsbehandlingstider for nye plejefamilier, 2019-2022 (antal uger)
Kilde: De fem socialtilsyn
Stigningen fra 2019 og frem til 2021 kan skyldes, at der 1. juli 2019 trådte et nyt
godkendelseskoncept på plejefamilieområdet i kraft.
16
En anden mulig årsag kan være COVID-
19, der medførte aflysning af grundkurser som følge af restriktioner. Flere socialtilsyn har
desuden påpeget, at et faldende antal ansøgere som plejefamilier har medført færre udbudte
grundkurser, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden. Fra 2021 til 2022 er den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid faldet i fire socialtilsyn, mens den er steget i Socialtilsyn Midt. Variationen
kan indikere, at der fortsat er forskelle i socialtilsynenes måde at tilrettelægge
godkendelsesprocessen på. Social- og Boligstyrelsen anbefaler at Socialtilsyn Midt søger
16
I spørgeskemaundersøgelsen er plejefamilier blevet spurgt til godkendelsesprocessen. Resultaterne
viser, at socialtilsynene generelt følger grundkonceptet som beskrevet i bilag 3 til bekendtgørelsen til lov
om socialtilsyn.
Side 21 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
inspiration ved de øvrige socialtilsyn med henblik på at tilrettelægge en proces, der kan
medføre faldende sagsbehandlingstider for nye plejefamilier.
Side 22 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0025.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
2. Kontrol og udvikling af
kvalitet
Socialtilsynenes opgave består i at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud og
plejefamilier for at sikre, at tilbuddene har den fornødne kvalitet, jf. §§ 5 og 7 i lov om
socialtilsyn. I denne forbindelse skal socialtilsynene føre kontrol med forholdene. Samtidig skal
socialtilsynene gennem dialog bidrage til udvikling af kvaliteten.
17
I dette afsnit beskrives det, hvordan socialtilsynene anvender tilsynsbesøg ved godkendelse og
i det driftsorienterede tilsyn med tilbud og plejefamilier, samt i hvilket omfang socialtilsynene
anvender interview og observation i det driftsorienterede tilsyn. Det sidste afsnit omhandler
balancen mellem kontrol og udvikling og herunder socialtilsynenes bidrag til kvalitetsudvikling.
Generelt set er det Social- og Boligstyrelsens vurdering, at der er forskellige systematikker i
socialtilsynene, som gør at socialtilsynene ikke er ensartede.
For det første konstaterer Social- og Boligstyrelsen, at der er forskellig praksis i
anvendelsen af tilsynsbesøg i socialtilsynene, hvor særligt Socialtilsyn Syd
gennemfører flere tilsynsbesøg pr. tilbud og plejefamilie, ligesom også Socialtilsyn Nord
gennemfører flere tilsynsbesøg. Socialtilsyn Syd aflægger samtidig flere uanmeldte
besøg end de øvrige socialtilsyn. Dette kan også have betydning for balancen mellem
kontrol og udvikling, hvilket understøttes af, at andelen af tilbud og plejefamilier, der
havde en oplevelse af, at seneste besøg hovedsageligt havde fokus på kontrol, er
større i Socialtilsyn Syd end i de andre fire socialtilsyn.
For det andet er det forskelligt, hvem socialtilsynene interviewer og observerer, særligt
på plejefamilieområdet. Her har Socialtilsyn Nord i højere grad end de andre socialtilsyn
interviewet ’andre fagpersoner’
18
, mens Socialtilsyn Syd meget sjældent interviewer
familieplejekonsulenter eller sagsbehandlere.
For det tredje oplever særligt tilbud, at Socialtilsyn Syd i lavere grad end de øvrige
socialtilsyn bidrager til udvikling af kvalitet.
Samtidig er det Social- og Boligstyrelsens vurdering, at niveauet for indhentning af oplysninger
fra borgere er tilfredsstillende.
Social- og Boligstyrelsen kan endvidere konkludere, at tilbud og plejefamilier i højere grad
oplever, at socialtilsynene kontrollerer kvaliteten, end de bidrager til udvikling af kvaliteten. Det
er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at alle fem socialtilsyn i højere grad kan bidrage til
udvikling af kvaliteten i tilbud og plejefamilier.
I de efterfølgende afsnit uddybes ovenstående resultater.
17
18
Jf. bemærkninger til lov om socialtilsyn, lovforslag L8 af 5. oktober 2016.
Socialtilsynene registrerer interviews i følgende kategorier i forbindelse med plejefamilier: Plejebørn,
plejeforældre, egne børn, familieplejekonsulent, sagsbehandler, biologiske forældre, andre fagpersoner,
andre pårørende og øvrige interviewkilder.
Side 23 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0026.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Tilsynsbesøg
Socialtilsynene skal ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 4 aflægge besøg ved tilbud og
plejefamilier mindst én gang om året. I varetagelsen af tilsynsopgaven kan tilsynsbesøget
afvikles som anmeldt eller uanmeldt, jf. § 7, stk. 3. På tilbud med flere afdelinger, skal
socialtilsynet besøge alle afdelinger, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 6.
Socialtilsynene skal føre et risikobaseret tilsyn med tilbud og plejefamilier. Formålet er at
differentiere tilsynsindsatsen og målrette indsatsen mod de tilbud, hvor der kan være problemer
med kvaliteten. Tilsynsintensiteten kan bl.a. differentieres ved hyppigheden af anmeldte og
uanmeldte tilsynsbesøg. Tilsynsintensiteten bør i udgangspunktet således ikke være en
standardiseret aktivitet. Hyppigheden samt anvendelsen af anmeldte og uanmeldte
tilsynsbesøg skal derfor anvendes ud fra en risikovurdering af det enkelte tilbud.
19
Positiv udvikling i brugen af uanmeldte tilsynsbesøg i fire socialtilsyn
Socialtilsynene er ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 3, nr. 1 forpligtigede til at aflægge både
anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg som en del af det risikobaserede tilsyn. Valget mellem
anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg beror således på en konkret risikovurdering og bør ikke
være en standardiseret aktivitet. I vurderingen af om et tilsynsbesøg skal gennemføres anmeldt
eller uanmeldt, skal der eksempelvis overvejes fordele og ulemper ved fremgangsmåden. En
fordel ved uanmeldte besøg er, at socialtilsynene kan opnå bedre indblik i dagligdagen og den
umiddelbare omgang med plejebørnene og borgerne. En ulempe ved uanmeldte tilsynsbesøg
er fx, at det kan være uhensigtsmæssigt at henvende sig til borgere på tilbud, som har et særligt
behov for stabilitet og forudsigelighed uden forudgående at give tilbuddet lejlighed til at
forberede borgerne.
Social- og Boligstyrelsen har i tidligere årsrapporter om socialtilsynenes virksomhed observeret
væsentlige variationer på tværs af socialtilsynene i deres anvendelse af anmeldte og uanmeldte
tilsynsbesøg, både blandt tilbud og plejefamilier. Der er fortsat forskelle på tværs af
socialtilsynenes i deres anvendelse af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. I 2022 – men også
set over perioden 2019 til 2022 – har Socialtilsyn Syd en højere frekvens af uanmeldte
tilsynsbesøg end de øvrige socialtilsyn på både tilbuds- og plejefamilieområdet, jf. bilag 2. Det
er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at Socialtilsyn Syd har en anden praksis med væsentlig
større brug af uanmeldte tilsynsbesøg end de øvrige Socialtilsyn.
Set i forhold til perioden 2019 til 2022 nærmer Socialtilsyn Nord, Midt, Øst og Hovedstaden sig
imidlertid en større ensartethed ift. andelen af uanmeldte tilsynsbesøg på både tilbuds- og
plejefamilieområdet, hvilket Social- og Boligstyrelsen ser som en positiv udvikling.
Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Nord aflægger flere tilsynsbesøg både i tilbud og i
plejefamilier
I årsrapporten vedr. socialtilsynenes virksomhed i 2021 kunne Social- og Boligstyrelsen
konstatere, at der var store forskelle i socialtilsynenes besøgsaktivitet. I 2022 kan der fortsat
observeres væsentlige forskelle på tværs af socialtilsynene på både tilbuds- og
plejefamilieområdet.
19
I samarbejde med socialtilsynene har Social- og Boligstyrelsen i 2023 udviklet et redskab til
risikokategorisering, som understøtter den tilsynsfaglige vurdering af den aktuelle risikovurdering.
Redskabet kan findes i Håndbog for socialtilsyn på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Side 24 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0027.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Socialtilsyn Syd aflægger flere tilsynsbesøg end de øvrige socialtilsyn, også selvom der tages
højde for, at tilbud med flere afdelinger modtager flere tilsynsbesøg. Gennemsnitligt har hvert
tilbud underlagt Socialtilsyn Syd modtaget 3,6 tilsynsbesøg i 2022 (eller 1,9 tilsynsbesøg pr.
afdeling pr. tilbud), mens eksempelvis tilbud underlagt Socialtilsyn Øst og Hovedstaden
gennemsnitligt har modtaget 2,1 tilsynsbesøg pr. tilbud i 2022 (svarende til 1,1 tilsynsbesøg pr.
afdeling pr. tilbud). Socialtilsyn Nord har også gennemført flere tilsynsbesøg pr. tilbud end
landsgennemsnittet. Socialtilsyn Nord har gennemsnitligt aflagt 2,7 besøg pr. tilbud (svarende til
1,5 besøg pr. afdeling pr. tilbud).
Tabel 8: Antal tilsynsbesøg i tilbud ifm. driftsorienteret tilsyn og godkendelser fordelt på de fem socialtilsyn,
2022
Nord
Antal tilsynsbesøg
Antal tilsynsbesøg pr. aktive tilbud
Antal tilsynsbesøg pr. afdeling pr. aktive
tilbud
736
2,7
1,5
Midt
935
2,2
1,1
Syd
1.594
3,6
1,9
Øst
807
2,1
1,1
Hovedstaden
1.113
2,1
1,1
I alt
4.870
2,3
1,3
Anm.: Antallet af tilsynsbesøg omfatter alle tilsynsbesøg, som socialtilsynene har gennemført i 2022. I opgørelsen af
antal tilsynsbesøg pr. aktive tilbud og pr. afdeling pr. tilbud indgår kun de tilbud, der var aktive ifølge Tilbudsportalen pr.
31.12.2022. Ligeledes indgår kun tilsynsbesøg, der er gennemført på disse tilbud. Det bør desuden bemærkes, at
socialtilsynene kun kan registrere besøg på en afdeling, såfremt tilbuddet har organiseret sig i afdelinger på
Tilbudsportalen. Socialtilsynene kan således have besøgt alle afdelinger på et tilbud uden at registrere besøgene, fordi
tilbuddet ikke er inddelt i afdelinger på Tilbudsportalen.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt Tilbudsportalen 31.12.2022.
Når der ses på, hvor stor en andel af socialtilsynenes opgaveportefølje af tilbud, der modtager
ét tilsynsbesøg eller flere tilsynsbesøg, tydeliggøres ovenstående variation, jf. figur 7. I 2022 har
Socialtilsyn Øst har aflagt ét tilsynsbesøg hos 60 pct. af tilbuddene, mens Socialtilsyn
Hovedstaden har aflagt ét besøg hos 56 pct. tilbuddene og Socialtilsyn Midt har aflagt ét besøg
hos 53 pct. af tilbuddene. Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Syd har derimod aflagt flere
tilsynsbesøg i tilbuddene. Andelen af tilbud, hvor Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Syd har aflagt
to tilsynsbesøg, er omtrent lige så stor, som andelen, hvor de har aflagt ét besøg. Endvidere har
Socialtilsyn Syd aflagt fem eller flere besøg i 25 pct. af tilbuddene. Dette kan indikere, at
Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Syd har en anden praksis for hyppigheden af tilsynsbesøg.
Side 25 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0028.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 7: Fordeling af tilbud i forhold til hvor mange tilsynsbesøg, de har modtaget i 2022 (opgjort i procent
af tilsynenes opgaveportefølje af tilbud)
Anm.: Omfatter kun tilbud, der var aktive ifølge Tilbudsportalen pr. 31.12.2022.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt Tilbudsportalen 31.12.2022.
På plejefamilieområdet har Socialtilsyn Syd ligeledes aflagt flere tilsynsbesøg pr. plejefamilie
end de øvrige socialtilsyn. Socialtilsyn Syd har gennemsnitligt aflagt 1,8 tilsynsbesøg pr.
plejefamilie, mens Socialtilsyn Nord i gennemsnit har aflagt 1,4 tilsynsbesøg. De øvrige
socialtilsyn har aflagt gennemsnitligt 1,1 besøg pr. plejefamilie i 2022, jf. tabel 9.
Tabel 9: Antal tilsynsbesøg i plejefamilier ifm. driftsorienteret tilsyn og godkendelser fordelt på de fem
socialtilsyn, 2022
Nord
Antal tilsynsbesøg
Antal tilsynsbesøg pr. aktive plejefamilie
1.304
1,4
Midt
1.503
1,1
Syd
2.754
1,8
Øst
1.222
1,1
Hovedstaden
903
1,1
I alt
7.686
1,3
Anm: Antallet af tilsynsbesøg omfatter alle tilsynsbesøg, som socialtilsynene har gennemført i 2022. I opgørelsen af
antal tilsynsbesøg pr. aktive plejefamilie indgår kun de plejefamilier, der var aktive ifølge Tilbudsportalen pr. 31.12.2022.
Ligeledes indgår kun tilsynsbesøg, der er gennemført i disse plejefamilier.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt data fra Tilbudsportalen 31.12.2022.
Når der ses på, hvor stor en andel af socialtilsynenes opgaveportefølje af plejefamilier, der
modtager ét tilsynsbesøg eller flere tilsynsbesøg adskiller Socialtilsyn Syd sig igen særligt fra de
øvrige socialtilsyn, jf. figur 8. Socialtilsyn Syd har aflagt to besøg eller mere i 57 pct. af
plejefamilierne, mens dette ligger på mellem 8 og 31 pct. i de andre socialtilsyn. Omvendt har
Socialtilsyn Syd aflagt ét tilsynsbesøg 2022 i 43 pct. af plejefamilier, mens Socialtilsyn Midt, Øst
og Hovedstaden har aflagt ét tilsynsbesøg i langt de fleste plejefamilier (mellem 87 pct. og 92
pct.). Socialtilsyn Nord har aflagt ét tilsynsbesøg i 68 pct. af plejefamilierne. Ligesom på
tilbudsområdet indikerer resultaterne, at Socialtilsyn Syd har en anden praksis for hyppigheden
af tilsynsbesøg.
Side 26 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0029.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 8: Fordeling af plejefamilier i forhold til hvor mange tilsynsbesøg, de har modtaget i 2022 (opgjort i
procent af tilsynenes opgaveportefølje af plejefamilier)
Anm: Omfatter kun plejefamilier, der var aktive ifølge Tilbudsportalen pr. 31.12.2022.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt data fra Tilbudsportalen 31.12.2022.
Flere tilsynsbesøg kan give mulighed for at se tilbud og plejefamilier i forskellige situationer,
men det betyder ikke nødvendigvis, at besøgene tilsammen indeholder mere kvalitet. Øvrige
faktorer, som fx varigheden og indholdet af tilsynsbesøg, gennemsigtighed over for tilbud og
plejefamilier om tilsynsbesøgenes formål samt niveau for afrapportering af tilsynsbesøg, kan
også have indflydelse på kvaliteten. Derudover kan variation i tilsynsmetoder og triangulering
også have betydning for kvaliteten af tilsynsbesøget.
Forskellig anvendelse af tilsynsbesøg på tværs af socialtilsynene
På baggrund af ovenstående resultater er det Social- og Boligstyrelsens vurdering, at der ikke
er en ensartet praksis for brug af tilsynsbesøg på tværs af de fem socialtilsyn. Vurderingen er
baseret på, at der generelt er væsentlige variationer i fordelingen af anmeldte og uanmeldte
tilsynsbesøg, både på tilbudsområdet og på plejefamilieområdet. Der er ligeledes variationer i,
hvor mange tilsynsbesøg socialtilsynene gennemfører pr. tilbud og pr. plejefamilie. Dette
betyder, at tilbud og plejefamilier i nogle socialtilsyn hyppigere får besøg af socialtilsynet end i
andre socialtilsyn. Det er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at særligt Socialtilsyn Syd har en
anden praksis for brug af tilsynsbesøg. Dette kan enten skyldes forskellige tilgange til
risikovurderinger og afledt tilsynsintensitet tilsynene imellem, eller det kan skyldes forskellige
driftsmodeller, som i nogle tilsyn standardiserer planlægning og gennemførelse af tilsynsbesøg
mere end i andre. Dette forhold kræver dog nærmere undersøgelse og dialog mellem
socialtilsynene og Social- og Boligstyrelsen.
Brug af interviews som tilsynsmetode
Af lov om socialtilsyn fremgår det, at socialtilsynene ved varetagelsen af tilsynsopgaven bl.a.
skal indhente oplysninger fra borgere, ansatte og andre relevante personer, jf. § 7, stk. 3, nr. 6.
Dette afspejler en antagelse om, at borgere og ansatte i tilbud er de nærmeste til at have viden
om kvaliteten i tilbuddet. Andre relevante personer kan eksempelvis være pårørende, netværk,
børn og unges skole eller dagtilbud mv., som således kan være vigtige kilder til at inddrage
perspektiver på og afdække kvaliteten i et tilbud.
Side 27 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0030.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
En metode til at indhente oplysninger fra borgere og andre relevante personer er gennem
interview. Ved at gennemføre interviews med forskellige relevante kilder, giver det socialtilsynet
mulighed for at belyse kvaliteten af et tilbud eller en plejefamilie fra flere vinkler, samt at
sammenholde oplysninger på tværs, hvilket styrker validiteten.
I dette afsnit belyses socialtilsynenes brug af forskellige interviewkilder.
Det skal bemærkes, at der kan være forskellig registreringspraksis af interviews samt forskellig
forståelse af, hvad der opfattes som et gennemført interview, eftersom der ikke foreligger en
fælles definition. Det er Social- og Boligstyrelsens forståelse, at der er væsentlige forskelle som
bevirker, at antal registrerede interviews ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af
socialtilsynene. Dette forhold kræver dog nærmere undersøgelse og dialog mellem
socialtilsynene og Social- og Boligstyrelsen.
På grund af forskellene i registreringspraksis opgøres registrerede interviews kun som
procentvise fordelinger og skal læses med et metodisk forbehold.
Socialtilsynene interviewer i høj grad borgere i tilbud
Figur 9 viser fordelingen af interviewkilder
20
pr. socialtilsyn opgjort i procent for tilbud, mens figur
10 viser tilsvarende fordeling for plejefamilier. Opgørelserne vedrører kun aktiviteter i relation til
det driftsorienterede tilsyn og ikke godkendelser. De procentvise fordelinger er angivet i
tabelformat i bilag 2.
Der er interviewkilder, som socialtilsynene anvender i højere grad end andre. På tilbudsområdet
er det særligt borgere, ledelse og medarbejdere, der interviewes i forbindelse med tilsyn. Social-
og Boligstyrelsen finder det positivt, at der i høj grad indhentes oplysninger fra borgere, når der
foretages tilsyn (svarende til mellem 25 og 28 pct. af registrerede interviewkilder i
socialtilsynene).
På plejefamilieområdet udgør plejeforældre den største andel af registrerede interviewkilder,
efterfulgt af plejebørn.
20
Interviewkilder er en betegnelse i Socialtilsynenes ESDH-system, der angiver kilden for interviewet.
Side 28 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0031.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 9: Fordeling af interviewkilder på tilbudsområdet for de fem socialtilsyn. Angivet som procent af
samlet registrerede kilder interviewkilder, 2022.
Anm.: Nygodkendte tilbud i 2022 og interviews foretaget hos disse er ikke inkluderet. Samme kildetype kan kun
registreres en gang pr. sagsforløb.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt Tilbudsportalen 31.12.2022
Side 29 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0032.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 10: Fordeling af interviewkilder på plejefamilieområdet for de fem socialtilsyn. Angivet som procent af
samlet registrerede kilder, 2022
Anm.: Nygodkendte plejefamilier i 2022 og interviews foretaget hos disse er ikke inkluderet. Samme kildetype kan kun
registreres en gang pr. sagsforløb.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt Tilbudsportalen 31.12.2022
Socialtilsynene kan i højere grad interviewe pårørende, anbringende kommune samt
plejefamiliers egne børn
På tilbudsområdet er niveauet for registrerede interviews med pårørende, anbringende
kommune, bestyrelse, andre fagpersoner eller øvrige kilder generelt lavt.
På plejefamilieområdet er niveauet for registrerede interviews med bl.a. plejebørnenes
biologiske forældre, andre pårørende eller plejefamiliernes egne børn generelt lavt.
Det er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at særligt pårørende og anbringende kommune i
højere grad bør være relevante at interviewe – både for at inddrage andre perspektiver på
kvaliteten, men også med henblik på en triangulering, som kan bidrage til at styrke kvaliteten af
tilsynet med tilbud og plejefamilier. Social- og Boligstyrelsen opfordrer socialtilsynene til at have
en opmærksomhed på at interviewe pårørende, anbringende kommune og plejefamiliers egne
børn, når det kan være relevant.
Forskellige systematikker til indhentning af oplysninger fra andre relevante personer –
særligt på plejefamilieområdet
På trods af forskelle i registreringspraksis, er det Social- og Boligstyrelsens vurdering, at
resultaterne indikerer, at socialtilsynene har forskellige systematikker i forhold til at indhente
oplysninger fra andre relevante personer – særligt på plejefamilieområdet. Af figur 10 ses
eksempelvis, at i Socialtilsyn Nord udgør andre fagpersoner en større andel af de samlede
registrerede interviewkilder end i de øvrige socialtilsyn (7 pct. af alle interviewkilder er registreret
Side 30 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0033.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
som
andre fagpersoner),
mens Socialtilsyn Syd meget sjældent indhenter oplysninger fra
familieplejekonsulenter eller sagsbehandlere (hhv. 0,6 pct. og 1,0. pct. af alle registrerede
interviewkilder i Socialtilsyn Syd).
Brug af observation som tilsynsmetode
En anden vigtig metode til afdækning af kvalitet i tilbud og plejefamilier er observation. I det
driftsorienterede tilsyn kan socialtilsynene anvende observationer til at supplere de øvrige kilder
til viden. Observationer kan også bekræfte, hvorvidt oplysninger givet om tilbuddet ses afspejlet
i praksis.
Ligesom for registrering af interviews, gælder det for observationer, at der kan være forskellig
registreringspraksis og forskellig forståelse for, hvad der opfattes som en observation, der skal
registreres. Når socialtilsynene registrerer, at der er foretaget observationer som led i et tilsyn,
er det ikke klart, om socialtilsynene internt og på tværs har samme forståelse af, hvornår der er
tale om observation. Dette kan bl.a. skyldes, at der ikke er retningslinjer eller aftaler om, hvad
der definerer en observation.
På grund af forskellene i registreringspraksis opgøres registrerede observationer kun som
procentvise fordelinger og skal læses med et metodisk forbehold.
På tilbud observerer socialtilsynene hyppigst borgere og medarbejdere
Borgere og medarbejdere på tilbud er de hyppigst registrerede observationskilder
21
i alle
socialtilsyn, jf. figur. 11. Observation af borgere varierer mellem 28 pct. og 36 pct. af alle
registrerede observationskilder i socialtilsynene, mens observation af medarbejdere varierer
mellem 30 pct. og 34 pct. af alle registrerede observationer.
Socialtilsyn Hovedstaden er det socialtilsyn, hvor andelen af observationskilder registreret som
”andet” er mindst. I Socialtilsyn Hovedstaden er 8 pct. af registrerede observationskilder angivet
som andet, mens tilsvarende andel i de øvrige socialtilsyn varierer fra 10 pct. i Socialtilsyn Øst
til 16. pct. i Socialtilsyn Midt og Syd. Observation af andet end borgere, ledelse og
medarbejdere kan eksempelvis omfatte hvorvidt fysiske rammer er indrettet i overensstemmelse
med en konfliktnedtrappende tilgang, hvis dette er en prioriteret tilgang i tilbuddet, eller om det
er tydeligt i et tilbud, at de arbejder med tegn til tale, hvis dette er en prioritering i tilbuddet.
21
Observationskilde er en betegnelse i socialtilsynenes ESDH-system, der angiver kilden for observation.
Side 31 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0034.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 11: Fordeling af observationskilder på tilbudsområdet for de fem socialtilsyn. Angivet som procent af
samlet registrerede kilder, 2022.
Anm.: Nygodkendte plejefamilier i 2022 og observationer foretaget hos disse er ikke inkluderet.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt Tilbudsportalen 31.12.2022
I plejefamilier observerer socialtilsynene oftest plejeforældre, mens der er indikationer på
forskellig praksis af observation af plejefamiliens egne børn
Mellem 48 pct. og 56 pct. af de registrerede observationskilder i socialtilsynene er plejeforældre,
jf. figur 12. Socialtilsynene anvender således oftest observation i relation til plejeforældre. Dette
efterfølges af plejebørn, hvor mellem 28 pct. og 40 pct. af registrerede observationskilder er
plejebørn.
Der ses en tendens til at Socialtilsyn Hovedstaden, Øst og Syd oftere anvender observation af
plejefamiliens egne børn. I Socialtilsyn Hovedstaden er 9 pct. af alle registrerede
observationskilder egne børn, mens tilsvarende andel i Socialtilsyn Nord er 3 pct. I afsnittet
ovenfor vedr. interviews viste resultaterne ligeledes, at 1 pct. af registrerede interviewkilder i
Socialtilsyn Nord er plejefamiliens egne børn. Det indikerer, at Socialtilsyn Nords inddragelse af
plejefamiliens egne børn udgør en mindre andel af Socialtilsyns Nords samlede kildegrundlag
end de øvrige socialtilsyn.
Side 32 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0035.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 12: Fordeling af observationskilder på plejefamilieområdet for de fem socialtilsyn. Angivet som
procent af samlet registrerede kilder, 2022.
Anm.: Nygodkendte plejefamilier i 2022 og observationer foretaget hos disse er ikke inkluderet.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt Tilbudsportalen 31.12.2022
Balance mellem kontrol og udvikling
Socialtilsynene skal som led i det driftsorienterede tilsyn både føre kontrol med forholdene i
tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten
af tilbuddet.
22
Social- og Boligstyrelsen har sendt spørgeskemaer til tilbud, plejefamilier og tilsynskonsulenter i
de fem socialtilsyn, bl.a. for at belyse socialtilsynenes rolle med at føre kontrol og bidrage til
udvikling af kvaliteten.
Tilbud og plejefamilier oplever i høj grad, at socialtilsynene kontrollerer kvaliteten
89 pct. af tilbuddene og 86 pct. af plejefamilierne vurderer, at alle fem socialtilsyn i ”høj” eller
”meget høj grad” kontrollerer kvaliteten af tilbud, jf. figur 13.
På tilbudsområdet er det mellem 85 pct. i Socialtilsyn Nord til 91 pct. i Socialtilsyn Midt, der
vurderer, at socialtilsynene i ”høj” eller ”meget høj grad” kontrollerer kvaliteten. Vurderingerne er
således relativt ensartet på tværs af socialtilsynene.
På plejefamilieområdet er resultatet ligeledes relativt ensartet på tværs, med variationer fra 84
pct. af plejefamilier i Socialtilsyn Syd til 89 pct. af plejefamilier i Socialtilsyn Øst, der mener at
socialtilsynet i ”høj” eller ”meget høj grad” kontrollerer kvaliteten af plejefamilien.
22
Jf. bemærkninger til lov om socialtilsyn, lovforslag L8 af 5. oktober 2016.
Side 33 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0036.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Generelt viser resultatet således et højt niveau i alle fem socialtilsyn ift. en oplevet kontrol af
kvaliteten.
Figur 13: Plejefamilier og tilbuds vurdering af socialtilsynenes kontrol af kvalitet
Anm.: For plejefamilier N=3.531. For tilbud N=1.504. ”Gns” angiver tilbud og plejefamiliers gennemsnitlige vurdering på
en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud og plejefamilier
Tilbuds og plejefamiliers vurdering af om socialtilsynet bidrager til udvikling af kvaliteten i tilbud
og plejefamilier er lavere end vurderingen af socialtilsynets kontrol med tilbud. På landsplan
vurderer 56 pct., at socialtilsynet i ”høj” eller ”meget høj grad” bidrager til udviklingen af kvalitet
blandt tilbuddene. Omvendt vurderer 17 pct. af tilbuddene på landsplan, at socialtilsynet ”slet
ikke” eller kun ”i mindre grad” bidrager til udvikling af kvaliteten, jf. figur 14.
På plejefamilieområdet vurderer 49 pct. at socialtilsynet i ”høj” eller ”meget høj grad” bidrager til
udvikling af kvalitet, mens 18 pct. af plejefamilier vurderer, at socialtilsynet ”slet ikke” eller kun ”i
mindre grad” bidrager til udvikling af kvalitet.
Side 34 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0037.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 14: Plejefamilier og tilbuds vurdering af socialtilsynenes bidrag til kvalitetsudvikling
Anm.: For plejefamilier N=3.531. For tilbud N=1.504. Spørgsmålsformuleringen til plejefamilier afviger fra spørgsmålet til
tilbud. Spørgsmålsformulering til plejefamilier: I hvor høj grad oplever du, at socialtilsynet bidrager til udviklingen af dig
som plejefamilie. Spørgsmålsformulering til tilbud: I hvor høj grad oplever du, at socialtilsynet bidrager til udvikling af
kvaliteten af jeres tilbud.
”Gns” angiver tilbud og plejefamiliers gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud og plejefamilier
Samlet set mener tilbud og plejefamilier således, at socialtilsynene i højere grad kontrollerer
kvaliteten, end de bidrager til udvikling.
Sammenholdes tilbuddenes og plejefamiliernes oplevelse af socialtilsynets bidrag til
kvalitetsudvikling med tilsynskonsulenternes egne oplevelser, er der stor diskrepans, jf.
besvarelser om tilsynskonsulenternes oplevelse af at bidrage til udvikling af kvalitet i bilag 2.
Her angiver kun 2 pct. af tilsynskonsulenterne på tilbudsområdet at de ”slet ikke” eller kun ”i
mindre grad” oplever at bidrage til udvikling af kvaliteten. På plejefamilieområdet oplever 1 pct.
af tilsynskonsulenterne at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” bidrager til udvikling af
kvaliteten.
Social- og Boligstyrelsen har i spørgeskemaundersøgelsen desuden spurgt
tilsynskonsulenterne om, hvad de synes om den nuværende balance mellem kontrol og
kvalitetsudvikling. På tilbudsområdet mener 78 pct. af tilsynskonsulenterne, at der er en
passende balance, mens 20 pct. mener, at der er for meget fokus på kontrol, jf. figur 15.
Side 35 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0038.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 15: Tilsynskonsulenternes vurdering af den nuværende balance mellem kontrol og kvalitetsudvikling
på tilbudsområdet
Anm.: Socialtilsyn Nord N=15, Socialtilsyn Midt N = 32, Socialtilsyn Syd N= 20, Socialtilsyn Øst N=22, Socialtilsyn
Hovedstaden N=29.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter, der fører tilsyn med tilbud.
På plejefamilieområdet vurderer 83 pct. af tilsynskonsulenterne, at der er en passende balance,
mens 15 pct. mener, at der er for meget fokus på kontrol, jf. figur 16.
Figur 16: Tilsynskonsulenternes vurdering af den nuværende balance mellem kontrol og kvalitetsudvikling
på plejefamilieområdet
Anm.: Socialtilsyn Nord N=20, Socialtilsyn Midt N = 20, Socialtilsyn Syd N= 26, Socialtilsyn Øst N=20, Socialtilsyn
Hovedstaden N=15.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter, der fører tilsyn med plejefamilier.
Side 36 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0039.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Flere tilbud og plejefamilier oplevede, at seneste tilsyn af Socialtilsyn Syd og Nord havde
fokus på kontrol
På tværs af socialtilsynene er der forskel på hvad tilbuddene oplevede var fokus for seneste
tilsynsbesøg. I Socialtilsyn Øst er der mange, der oplever, at både kontrol og kvalitetsudvikling
var i fokus ved seneste tilsyn (61 pct.), jf. figur 17. Resultaterne viser samtidig, at andelen af
tilbud, der oplevede seneste tilsyn som kontrollerende, er størst i Socialtilsyn Syd (43 pct.),
ligesom der også er en forholdsvis stor andel, der har samme oplevelse i Socialtilsyn Nord (37
pct.).
Figur 17: Tilbuddenes oplevelse af, hvad der hovedsageligt var i fokus ved seneste tilsyn
Anm.: Socialtilsyn Nord N=198, Socialtilsyn Midt N=364, Socialtilsyn Syd N=250, Socialtilsyn Øst N=275, Socialtilsyn
Hovedstaden N=415.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud.
Socialtilsyn Syd adskiller sig også på plejefamilieområdet, hvor flere plejefamilier oplever, at
fokus var på kontrol, mens færre oplever, at der var fokus på kvalitetsudvikling ved seneste
tilsyn sammenlignet med de andre socialtilsyn. I Socialtilsyn Syd angiver 26 pct. af plejefamilier
således, at fokus ved seneste tilsyn var kontrol, mens det i de øvrige socialtilsyn varierer fra 18
pct. til 23 pct. Ligesom på tilbudsområdet er der også en lidt større andel i Socialtilsyn Nord, der
vurderer, at kontrol hovedsageligt var i fokus ved seneste tilsyn. Derimod mener 8 pct. af
plejefamilier i Socialtilsyn Syd, at fokus ved seneste tilsyn hovedsageligt var kvalitetsudvikling,
mens det varierer fra 12 til 15 pct. i de øvrige socialtilsyn, jf. figur 18.
Side 37 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0040.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 18: Plejefamiliers oplevelse af, hvad der hovedsageligt var i fokus ved seneste tilsyn
Anm.: Socialtilsyn Nord N=577, Socialtilsyn Midt N=769, Socialtilsyn Syd N=991, Socialtilsyn Øst N=721, Socialtilsyn
Hovedstaden N=483.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier.
Samlet set indikerer resultaterne, at Socialtilsyn Syd i højere grad opleves som kontrollerende
og mindre kvalitetsudviklende, mens Socialtilsyn Nord også til dels opleves som mere
kontrollerende, sammenlignet med de øvrige socialtilsyn. Jf. afsnittet vedr. tilsynsbesøg er det
netop disse to socialtilsyn, som gennemsnitligt aflægger flest tilsynsbesøg pr. tilbud. Socialtilsyn
Syd aflægger desuden væsentlig flere uanmeldte tilsynsbesøg.
Denne konklusion understøttes af resultaterne i det næste afsnit vedr. kvalitetsudvikling på
tilbudsområdet.
En del tilbud oplever ”slet ikke” eller kun "i mindre grad”, at socialtilsynene bidrager til
udvikling af kvalitet
På tværs af socialtilsynene er der forskel på, i hvilken grad tilbud oplever, at socialtilsynene
bidrager til udvikling af kvalitet i tilbuddene. Det varierer fra 14 pct. af tilbud i Socialtilsyn
Hovedstaden, Midt og Øst, som ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” oplever at socialtilsynet
bidrager til udvikling af kvalitet, til 25 pct. af tilbud i Socialtilsyn Syd, jf. figur 19.
Social- og Boligstyrelsen finder dette niveau højt og mener, at der er et potentiale for forbedring.
Herunder bemærker Social- og Boligstyrelsen, at Socialtilsyn Syd skiller sig særligt ud, eftersom
hver fjerde tilbud mener, at socialtilsynet ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” bidrager til udvikling
af kvalitet. Dette efterfølges af Socialtilsyn Nord, hvor hver femte tilbud har samme oplevelse.
Side 38 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0041.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 19: Tilbuddenes oplevelse af at socialtilsynet bidrager til udvikling af kvalitet i tilbuddene
Anm.: Socialtilsyn Nord N=199, Socialtilsyn Midt N=363, Socialtilsyn Syd N=251, Socialtilsyn Øst N=275, Socialtilsyn
Hovedstaden N=416. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud.
Adspurgt om tilbud oplever, at socialtilsynet peger på muligheder, hvor de kan udvikle
kvaliteten, angiver 32 pct. af tilbud underlagt Socialtilsyn Syd, at de ”slet ikke” eller ”i mindre
grad” oplever, at socialtilsynet peger på muligheder for udvikling, jf. figur 20. I de øvrige
socialtilsyn varierer andelen mellem 15 og 21 pct. Resultaterne kan indikere, at Socialtilsyn Syd
i mindre grad bidrager til kvalitetsudvikling end de øvrige socialtilsyn.
På tværs af socialtilsynene opleves Socialtilsyn Øst som det socialtilsyn, der i højeste grad
bidrager til udvikling i tilbud. 62 pct. af tilbud i Socialtilsyn Øst mener, at socialtilsynet i ”høj” eller
”meget høj grad” bidrager til udvikling.
Samlet set er det Social- og Boligstyrelsen vurdering, at Socialtilsyn Syd har en anden praksis i
forhold til kvalitetsudvikling i tilbud. Socialtilsyn Syds praksis med mange uanmeldte
tilsynsbesøg kan have en betydning for tilbuddenes oplevelse af tilsynets bidrag til
kvalitetsudvikling. Socialtilsyn Syd har samtidig haft en praksis, hvor de skriftlige
kvalitetsvurderinger er standardiserede og kun bliver udfoldet i lille grad, og alene hvis
socialtilsynet finder, at der er konstateret mangler ved kvaliteten. Kvalitetsvurderinger fra
Socialtilsyn Syd giver derfor et begrænset indblik i kvaliteten, hvilket også kan være
medvirkende til, at tilbud oplever socialtilsynet som mindre kvalitetsudviklende. Der er således
et potentiale for at opnå større ensartethed. Social- og Boligstyrelsen opfordrer Socialtilsyn Syd
til at styrke deres bidrag til kvalitetsudvikling.
Side 39 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0042.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 20: Tilbuddenes oplevelse af, at socialtilsynet peger på konkrete muligheder, hvor tilbuddene kan
udvikle kvaliteten
Anm.: Socialtilsyn Nord N=199, Socialtilsyn Midt N=363, Socialtilsyn Syd N=251, Socialtilsyn Øst N=275, Socialtilsyn
Hovedstaden N=416. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud.
En del plejefamilier oplever ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad”, at socialtilsynene
bidrager til udvikling
På plejefamilieområdet er resultatet vedr. socialtilsynenes bidrag til kvalitetsudvikling mere
ensartet end på tilbudsområdet. Andelen, der ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” oplever at
socialtilsynene bidrager til udvikling er dog stor. Andelen af plejefamilier, der angiver at
socialtilsynene ”slet ikke” eller ”i mindre grad” bidrager til udvikling, varierer fra 15 pct. i
Socialtilsyn Øst til 21 pct. i Socialtilsyn Hovedstaden. Ligesom på tilbudsområdet finder Social-
og Boligstyrelsen dette niveau højt og mener, at der er potentiale for forbedring for alle
socialtilsyn.
På tværs af socialtilsynene opleves Socialtilsyn Øst samtidig som det socialtilsyn, der i højeste
grad bidrager til udvikling i plejefamilier. 54 pct. af plejefamilier i Socialtilsyn Øst mener, at
socialtilsynet i ”høj” eller ”meget høj grad” bidrager til udvikling. Andelen er lavest i Socialtilsyn
Syd og Nord med 47 pct., jf. figur 21.
Side 40 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0043.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 21: Plejefamiliernes oplevelse af at socialtilsynet bidrager til udvikling af kvaliteten i plejefamilien
Anm.: Socialtilsyn Nord N=576, Socialtilsyn Midt N=769, Socialtilsyn Syd N=991, Socialtilsyn Øst N=712, Socialtilsyn
Hovedstaden N=483. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier.
Når plejefamilierne bliver spurgt til, om socialtilsynet peger på muligheder, hvor de kan udvikle
deres praksis som plejefamilie, afspejler resultaterne ovenstående billede. En større andel af
plejefamilier i Socialtilsyn Øst oplever, at socialtilsynet i ”høj” eller ”meget høj grad” peger på
udviklingsmuligheder (46 pct.), mens færrest oplever dette i Socialtilsyn Syd (36 pct.) og
Socialtilsyn Nord (36 pct.), jf. figur 22.
Side 41 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0044.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 22: Plejefamiliernes oplevelse af at socialtilsynet peger på konkrete muligheder, hvor plejefamilien
kan udvikle kvaliteten
Anm.: Socialtilsyn Nord N=576, Socialtilsyn Midt N=769, Socialtilsyn Syd N=991, Socialtilsyn Øst N=712, Socialtilsyn
Hovedstaden N=483. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt plejefamilier.
Samlet set kan Social- og Boligstyrelsen konkludere, at en relativ stor andel af plejefamilier ikke
oplever, at socialtilsynet bidrager til kvalitetsudvikling. Der er således et potentiale for forbedring
blandt alle fem socialtilsyn. Resultaterne er mere ensartede på tværs af socialtilsynene end på
tilbudsområdet. Plejefamilier i Socialtilsyn Øst oplever dog i lidt højere grad, at socialtilsynet
bidrager til kvalitetsudvikling end i andre socialtilsyn.
Side 42 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0045.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
3. Socialtilsynenes
dialogforpligtelse
Socialtilsynenes dialogforpligtelse indebærer, at socialtilsynet både i forbindelse med
behandling af ansøgninger om godkendelse og i det driftsorienterede tilsyn, herunder når der
træffes afgørelser, skal indgå i dialog med tilbud og plejefamilier (lov om socialtilsyn, § 5, stk. 1
og § 7, stk. 1 og 21). Dialogen kan bidrage til at opbygge en gensidig, tillidsfuld og professionel
ramme, som giver mulighed for refleksion, og kan dermed danne grundlag for at fastholde og
udvikle kvaliteten af tilbud og plejefamilier.
Social- og Boligstyrelsen udgav i juni 2021 en faglig vejledning til socialtilsynenes
dialogforpligtelse (den faglige vejledning kan findes i Håndbog om socialtilsyn
23
). Vejledningen
indeholder en række anbefalinger,
der er udtrykt i et værdigrundlag og seks kerneelementer.
Kerneelementerne udgør centrale handleprincipper for varetagelsen af dialogforpligtelsen.
Den
faglige vejledning til socialtilsynenes dialogforpligtelse skal understøtte, at de fem socialtilsyn
omsætter deres dialogforpligtelse ensartet, systematisk og fagligt kompetent. Dette skal ske for
at undgå uhensigtsmæssig variation såvel internt i de fem socialtilsyn som på tværs af
socialtilsynene. Socialtilsynenes foreløbige arbejde med at omsætte den faglige vejledning blev
evalueret i efteråret 2022. I 2024 forventer Social- og Boligstyrelsen desuden at igangsætte en
evaluering af socialtilsynenes dialogforpligtelse.
Evaluering af Socialtilsynenes omsætning af faglig
vejledning om dialogforpligtigelsen
Rambøll Management Consulting har i 2022 evalueret socialtilsynenes foreløbige arbejde med
at omsætte vejledningen om dialogforpligtelsen i deres tilsynspraksis. Evalueringen er udført på
opdrag fra Social- og Boligstyrelsen og blev udgivet i maj 2023 med titlen ”Socialtilsynenes
omsætning af faglig vejledning om dialogforpligtigelsen”.
Evalueringen har hovedsageligt haft et fokus på at formidle foreløbige erfaringer, læring og
videndeling samt at understøtte socialtilsynenes videre arbejde. Det er gjort ved at gøre
vejledningens kerneelementer endnu mere retningsgivende ved at indsamle og dele viden om
god praksis på tværs af de fem socialtilsyn. Derudover bidrager evalueringen også med en
status på socialtilsynenes arbejde med at implementere vejledningen samt en første afdækning
af virkningerne af implementeringen af dialogforpligtelsen.
Evalueringsrapporten kan læses her: link til sbst.dk
24
.
Der henvises til resultaterne af evalueringen i nedenstående analyse af plejefamilier og tilbuds
erfaring med socialtilsynenes dialogiske praksis.
23
24
https://sbst.dk/udgivelser/2022/faglig-vejledning-til-socialtilsynenes-dialogforpligtigelse
https://sbst.dk/udgivelser/2023/-evaluering-af-socialtilsynenes-omsaetning-af-faglig-vejledning-om-dialogforpligtelsen
Side 43 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0046.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Plejefamilier og tilbuds erfaring med socialtilsynenes
dialogiske praksis
Den faglige vejledning om socialtilsynenes dialogforpligtelse indeholder følgende seks
kerneelementer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Rammesæt dialogen
Skab et dialogisk samtalerum
Tag styring på samtalen
Vær nysgerrigt lyttende
Hav fokus på muligheder
Arbejd for en fælles forståelse
Som løbende opfølgning på implementering af dialogforpligtelsen har Auditfunktionen i 2023,
stillet fem spørgsmål om socialtilsynenes dialogiske praksis til alle plejefamilier og tilbud
underlagt socialtilsynene. Spørgsmålene berører centrale elementer af udvalgte
kerneelementer i den faglige vejledning til socialtilsynenes dialogforpligtelse. I bilag 3 fremgår
en oversigt over kerneelementerne og de spørgeskemaspørgsmål, der er blevet stillet til tilbud
og plejefamilier vedrørende deres udmøntning af dialogforpligtelsen.
Overvejende positive erfaringer med socialtilsynenes dialogiske praksis blandt tilbud og
plejefamilier
Tilbud og plejefamilier tilkendegiver generelt, at de har positive erfaringer med socialtilsynenes
dialogiske praksis, jf. figur 23 og 24 nedenfor og bilag 3, figur 48 til 57.
Langt de fleste plejefamilier og tilbud tilkendegiver, at tilsynskonsulenterne sikrede:
et tydeligt formål og indhold for tilsynsbesøget (Kerneelement 1: Rammesæt dialogen)
at der var plads til, at tilbud og plejefamiliers perspektiver bliver bragt i spil under
tilsynsbesøget (Kerneelement 2: Skab et dialogisk samtalerum og Kerneelement 4: Vær
nysgerrigt lyttende)
at der blev skabt fælles forståelse mellem tilbuddet/plejefamilien og tilsynskonsulenten,
samt at tilsynskonsulenten orienterede om det videre forløb efter tilsynsbesøget
(Kerneelement 6: Arbejd for en fælles forståelse)
En tredjedel af tilbuddene og en femtedel af plejefamilierne angiver dog, at de ”slet ikke” eller ”i
mindre grad” havde indflydelse på tilsynsbesøgets formål og indhold (Kerneelement 1:
Rammesæt dialogen og Kernelement 2: Skab et dialogisk samtalerum).
Der er generelt ensartede erfaringer med den dialogiske praksis på tværs af
socialtilsynene
Af figur 48-57 i Bilag 3 fremgår det, at tilbud og plejefamilier underlagt, forskellige socialtilsyn,
generelt har en ensartet oplevelse af socialtilsynenes dialogiske praksis. Der er dog enkelte
undtagelser, som der vil blive redegjort for nedenfor
25
.
25
Der redegøres kun for signifikante forskelle mellem socialtilsynene.
Side 44 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0047.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 23: Plejefamiliers oplevelse af socialtilsynenes dialogiske praksis
Note: N= 3490. ”Gns” angiver plejefamiliers gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er ”Slet ikke”, mens 5
er ”I meget høj grad”. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sociale tilbud underlagt socialtilsynet.
Figur 24: Tilbuddenes oplevelse af socialtilsynenes dialogiske praksis
Note: N=1495. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er ”Slet ikke”, mens 5 er ”I
meget høj grad”. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt sociale tilbud underlagt socialtilsynet.
Side 45 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0048.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Formål og indholdet af tilsynsbesøg bliver tydeliggjort af tilsynskonsulenter på
tilbudsområdet
82 pct. af tilbuddene oplever, at tilsynskonsulenterne ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”
tydeliggør formålet med og indholdet af tilsynsbesøget. Samtidig oplever tilbuddene, at
tilsynskonsulenter også formår at orientere om det videre forløb efter tilsynsbesøget. 79 pct.
angiver, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” oplever dette.
Tilsynskonsulenterne på plejefamilieområdet opleves i lidt mindre grad at tydeliggøre formålet
og indholdet med tilsynsbesøget end på tilbudsområdet og orientere om det videre forløb efter
tilsynsbesøget, idet hhv. 77 pct. og 70 pct. svarer ”i høj grad” eller ”i meget høj grad”.
Svarene indikerer, at tilsynspraksis på plejefamilieområdet kan lade sig inspirere af praksis på
tilbudsområdet med henblik på at sikre et tydeligere formål og indhold for tilsynsbesøget og
orientering om forløbet efter besøget. Samtidig er det vigtigt at have øje for de kontekstuelle
forskelle mellem tilbudsområdet og plejefamilieområdet. Eksempelvis nævnes det i
evalueringen af socialtilsynenes omsætning af den faglig vejledning for dialogforpligtelsen, at
rammesætning af tilsynsbesøget kan være vanskeligt pga. de mere uforudsigelige og private
rammer, der er i plejefamilier
26
. Tydelig rammesætning og orientering om det videre forløb skal
muligvis også være ekstra tydeligt i de uformelle rammer, der kendetegner plejefamilieområdet.
Af figur 56 og 57 i Bilag 3 fremgår det, at 5 pct. af tilbuddene under Socialtilsyn Syd oplever, at
tilsynskonsulenterne ”slet ikke” orienterer om det videre forløb efter tilsynsbesøget. Dette
gælder også på plejefamilieområdet, hvor 4 pct. af tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Syd
opleves ”slet ikke” at orientere om det videre forløb. Dette er dobbelt så mange som i de øvrige
socialtilsyn.
En tredjedel af tilbuddene og en femtedel af plejefamilier oplever ikke at have indflydelse
på tilsynsbesøgets formål og indhold
Flere end 33 pct. af tilbuddene og 20 pct. af plejefamilierne oplever ”slet ikke” eller ”i mindre
grad” at have indflydelse på tilsynsbesøgets formål eller indhold. Her kan socialtilsynene udvikle
deres dialogiske praksis og i højere grad involvere tilbud og plejefamilier i tilrettelæggelsen af et
besøg, fx ved mulighed for at bidrage med punkter til dagsordenen. I evalueringen af
socialtilsynenes omsætning af den faglige vejledning om dialogforpligtelsen nævnes det, at
socialtilsynene kan styrke inddragelse af tilbud eller plejefamilie i planlægningen af møde eller
tilsynsbesøg ved at have opmærksomhed på, om brevskabeloner og interne redskaber,
vejledninger og procedurer rammesætter dialogen, og inddrager modtageren på en passende
måde. Socialtilsynene kan endvidere forberede tilbuddet eller plejefamilien på et kommende
møde gennem et ”foropkald”.
27
Tilbud og plejefamilier oplever generelt, at deres perspektiver bliver bragt i spil under
tilsynsbesøget
At tilbud og plejefamilier kan have mere indflydelse på tilsynsbesøget formål og indhold er ikke
det samme, som at socialtilsynene ikke giver plads til, at tilbuds og plejefamiliers perspektiver
bliver bragt i spil under tilsynsbesøget. Hhv. 71 pct. og 77 pct. oplever, at der ”i høj grad” eller ”i
meget høj grad” er plads til, at deres perspektiver bliver bragt i spil under tilsynsbesøget. Der er
dog 11 pct. af tilbuddene og 6 pct. af plejefamilierne, der oplever, at der ”slet ikke” eller ”i mindre
grad” er plads til, at deres perspektiver bliver bragt i spil under tilsynsbesøget. Særligt på
tilbudsområdet er der således et udviklingspotentiale ift. dette kerneelement.
26
Temaevaluering: Socialtilsynenes omsætningen af Faglig vejledning for dialogforpligtelsen 2023, s. 25.
Rapporten findes som PDF via sbst.dk her.
27
Ibid. s. 26
Side 46 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0049.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Flere tilsynskonsulenter peger i temaevalueringen på, at den gode dialogiske praksis opstår,
når tilbud og plejefamilier inddrages meget aktivt i samtalen og fx får mere taletid under
besøget, end praksis har været tidligere. Konkret foregår det ved, at tilsynskonsulenterne stiller
undersøgende spørgsmål til tilbuddets eller plejefamiliens visioner og ideer og giver dem
mulighed for og plads til at komme på banen. På den måde sikres en følelse af involvering i og
indflydelse på samtalen, hvilket flere tilsynskonsulenter peger på som et essentielt værktøj til at
imødegå ubalance og magtforskelle i samtalen.
28
Af figur 52 i Bilag 3 fremgår det også, at 15 pct. af tilbud underlagt Socialtilsyn Nord ”slet ikke”
eller ”i mindre grad” oplever, at der er plads til, at deres perspektiver bliver bragt i spil under
tilsynsbesøget, mens 6 % af tilbud underlagt Socialtilsyn Midt har denne oplevelse.
Tilbud og plejefamilier oplever generelt, at der bliver skabt en fælles forståelse mellem
tilbuddet og socialtilsynet
Socialtilsynene er generelt gode til at skabe en fælles forståelse af tilsynsbesøget med tilbud og
plejefamilier. 10 pct. af tilbuddene oplever dog ”slet ikke” eller ”i mindre grad”, at der blev skabt
en fælles forståelse om fx samtalens forløb, konklusioner og aftaler. Her er et
udviklingspotentiale.
I temaevaluering fremhæves det, at løbende opsummering af samtalen er særligt vigtigt, når der
er uenigheder med tilbuddet.
29
28
29
Ibid. s. 28
Ibid. s. 40
Side 47 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
4. Sanktioner
Socialtilsynene kan træffe afgørelse om at iværksætte forskellige former for sanktioner, hvis et
tilbud eller en plejefamilie ikke har den fornødne kvalitet. Socialtilsynenes sanktionsmuligheder
omfatter afgørelser om påbud, skærpet tilsyn med og uden påbud samt ophør af godkendelsen.
I det følgende fremgår antallet og andelen af udstedte sanktioner til tilbud og plejefamilier.
Det skal generelt bemærkes, at antallet af alle typer sanktioner udstedt af socialtilsynene ligger
meget lavt i forhold til porteføljen af tilbud og plejefamilier i hvert af de fem socialtilsyn. Årlige
udsving i udstedelsen af sanktioner er derfor analyseret med forsigtighed.
I Bilag 4 findes i øvrigt en redegørelse og analyse af socialtilsynenes begrundelse for udstedte
påbud.
Der har været et stabilt niveau af sanktioner og ophør af godkendelser på tilbudsområdet
siden 2019
Siden 2019 har socialtilsynene samlet set udstedt et relativt stabilt niveau af påbud, skærpede
tilsyn og afgørelser om ophør af godkendelser.
Antallet af skærpede tilsyn er svagt stigende for perioden fra 14 til 32 skærpede tilsyn, mens
antallet af udstedte påbud til tilbud i perioden har fluktueret mellem 82 og 104, og antallet af
afgørelser om ophørte godkendelser af tilbud mellem 4 og 11, jf. figur 58 i bilag 4.
Socialtilsynene har fra og med den 1. februar 2022 fået mulighed for at udstede skærpede tilsyn
uden påbud. Denne mulighed er blevet anvendt fem gange af socialtilsynene på tilbudsområdet
– fire gange af Socialtilsyn Midt og én gang af Socialtilsyn Hovedstaden.
I 2022 er der sket et fald i antallet af sanktioner og afgørelser om ophør af godkendelser
for plejefamilier
På plejefamilieområdet har der fra 2019 til 2021 været en stigning i det samlede antal af påbud
(fra 35 til 48), skærpede tilsyn (fra 4 til 9) og ophørte godkendelser (fra 18 til 32). I 2022 faldt
antallet af påbud, skærpede tilbud og ophørte godkendelser dog ift. tidligere år, således at der
alene blev udstedt 5 påbud, 3 skærpede tilsyn og 17 ophør af godkendelser, jf. figur 59 i bilag 4.
Med faldet i antal påbud er der etableret en mere ensartet praksis for udstedelse af
sanktioner til plejefamilier
Af figur 62 i bilag 4 fremgår det, at faldet i antallet af påbud til plejefamilier mellem 2021 og 2022
primært skyldes en reduktion af både antallet af påbud udstedt af Socialtilsyn Syd (fra 36 til 2
påbud) og dels Socialtilsyn Hovedstaden (fra 11 til 2 påbud). Særligt Socialtilsyn Syd, og til dels
Hovedstaden, har i perioden 2019-2021 udstedt flere påbud pr. plejefamilie end de resterende
socialtilsyn. Denne tendens er dog ikke gældende for 2022, hvor socialtilsynene ser ud til at
have udstedt et ensartet lavt niveau af påbud. Der er således blevet udstedt mellem 0,0 og 0,3
påbud pr. 100 plejefamilier i socialtilsynenes portefølje i samtlige socialtilsyn.
I forhold til den betydelige nedgang i antallet af påbud fra 2020 til 2022 skal det bemærkes, at
Socialtilsyn Syd har ændret sin praksis. Dette er sket på baggrund af en ændret praksis i
Ankestyrelsen, som har vurderet, at den type påbud, som er blevet givet, de facto bliver en
midlertidig reduktion af godkendelsen. Socialtilsyn Syd oplyser, at de arbejder på andre
relevante sanktioner eller tilsynsmæssige tiltag i forhold til de samme begivenheder.
Social- og Boligstyrelsen finder det positivt, at der er etableret en mere ensartet praksis.
Side 48 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0051.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
5. Udvikling i kvalitetsscorer
Når socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamilier, anvendes
kvalitetsmodellen i vurderingen af, om et tilbud eller en plejefamilie har den fornødne kvalitet.
Der er to kvalitetsmodeller – en til plejefamilier og en til sociale tilbud. Kvalitetsmodellen
angiver, hvilke forhold socialtilsynet skal belyse og vurdere for at understøtte socialtilsynets
faglige vurderinger af tilbuddet eller plejefamiliens kvalitet. Kvalitetsmodellen udgør således en
ramme for vurderingen og understøtter det tilsynsfaglige skøn, der altid skal foretages i den
konkrete vurdering af kvaliteten i det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie.
Kvalitetsmodellen gælder i forhold til alle typer af tilbud og plejefamilier, som socialtilsynet
omfatter. Det betyder, at socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i alle tilbud og plejefamilier ud fra
de samme kriterier og indikatorer
30
. Dette har til formål at sikre ensartethed i kvalitetskrav og
gennemsigtighed samt sammenlignelighed i socialtilsynets arbejde. Der er syv temaer i
kvalitetsmodellen, som er konkretiseret i en række kriterier og indikatorer. Socialtilsynene skal
score indikatorerne på en skala fra 1 til 5.
Udvikling i kvalitetsscorer
Social- og Boligstyrelsens auditfunktion har til baggrund for årsrapporten 2022 modtaget data
på kvalitetsscorer i 2022 fra alle fem socialtilsyn. Derudover er der som baggrund brugt data på
kvalitetsscorer fra 2017, der indgik i Social- og Boligstyrelsens evaluering af tilsynsreformen
31
.
Tendens til stigende kvalitetsscorer for både tilbud og plejefamilier fra 2017 til 2022
Ser man på de tilbud og plejefamilier, der eksisterede under samme tilbuds-ID i både 2017 og
2022, er den samlede kvalitetsscore
32
steget for størstedelen af både tilbud og plejefamilier.
Udviklingen for tilbud kan ses i figur 25 nedenfor. Af figuren fremgår det, at 61 pct. af de tilbud,
der eksisterede under samme tilbuds-ID i 2017 og 2022 har en samlet kvalitetsscore, der er
steget i perioden. 39 pct. af disse tilbuds samlede kvalitetsscore er derimod faldet i perioden fra
2017 til 2022, mens to tilbud havde nøjagtigt samme samlede kvalitetsscore i 2017 og 2022.
33
30
31
Der er nogle indikatorer, som kun skal vurderes for visse typer af tilbud.
Evaluering af tilsynsreformen
32
Udregnet som gennemsnittet af alle indikatorer, det enkelte tilbud eller den enkelte plejefamilie er scoret
på. Det bør bemærkes at metoden til at trække data vedrørende kvalitetsscore har ændret sig fra 2017 til
2022, hvilket kan have betydning for opgørelsen. Det bemærkes desuden, at der siden 2017 er indikatorer,
der er udgået af kvalitetsmodellen, ligesom der er tilføjet nye indikatorer. Alle indikatorer, der var
gældende på tidspunktet for datatrækket, er inkluderet. Der er derfor indikatorer, der var gældende i 2017,
men ikke i 2022 og omvendt. Dette kan ligeledes have betydning for opgørelsen.
33
Dette kan skyldes, at der i den mellemliggende periode er tilføjet nye indikatorer til kvalitetsmodellen på
tilbudsområdet. Det er således svært at få præcist samme gennemsnit.
Side 49 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0052.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 25: Udviklingen i tilbuds samlede kvalitetsscore, 2017-2022
Anm: N=1540.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt data fra Evaluering af tilsynsreformen
På plejefamilieområdet indgår ligeledes de plejefamilier, der i 2022 stadig var aktive under
samme tilbuds-ID, som de havde i 2017. Også her er størstedelen af plejefamiliernes samlede
kvalitetsscore steget i perioden 2017 til 2022 (59 pct.), mens 13 pct. af plejefamiliernes samlede
kvalitetsscore er uændret. Endelig er 28 pct. af plejefamiliernes samlede kvalitetsscore faldet i
perioden.
Side 50 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0053.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 26: Udviklingen i plejefamiliers samlede kvalitetsscore, 2017-2022
Anm.: N=3880
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt fra Evaluering af tilsynsreformen
Generelt kan det konkluderes, at de samlede kvalitetsscorer for både tilbud og plejefamilier er
steget i perioden 2017 til 2022. De samlede kvalitetsscorer kan være både steget og faldet i de
mellemliggende år, men over den femårige periode er størstedelen steget. Dette kan undre, da
der er rekrutteringsproblemer på området, og at området bliver mere og mere komplekst.
Stigningerne kan være udtryk for en faktisk stigning i kvaliteten, men kan imidlertid også være
et udtryk for socialtilsynenes brug af kvalitetsscorer i forbindelse med kvalitetsvurderinger.
Social- og Boligstyrelsen er derfor optaget af, om kvalitetsmodellen bruges efter lovens
intentioner. Social- og Boligstyrelsen er opmærksom på, at den gennemsnitlige kvalitetsscore i
både tilbud og plejefamilier er steget i perioden 2017 til 2022, ligesom der er en
opmærksomhed på, at kvalitetsscorerne generelt er høje. Det betyder, at tilsynskonsulenterne
generelt scorer tilbuddene og plejefamilierne højt inden for alle syv temaer i kvalitetsmodellen.
Social- og Boligstyrelsen har derfor igangsat en undersøgelse med henblik på at få viden om
socialtilsynenes forståelse og brug af kvalitetsscorer i forbindelse med kvalitetsvurderingen,
herunder om socialtilsynene bruger kvalitetsmodellen efter lovens intentioner.
Side 51 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
6. Socialtilsynenes
udmøntning af det
økonomiske tilsyn
I socialtilsynets vurdering af et tilbuds kvalitet indgår en vurdering af, om tilbuddet har den
fornødne økonomiske kvalitet. I det økonomiske tilsyn skal socialtilsynet tage stilling til følgende
overordnede forhold, jf. § 11 a, stk. 1 i lov om socialtilsyn:
Om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt
Om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til
prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe
Om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi
Det økonomiske tilsyn tager afsæt i oplysninger fra tilbuddenes årsbudgetter, årsregnskaber og
revisionspåtegninger fra private tilbud samt nøgletal på Tilbudsportalen. Uden disse oplysninger
kan socialtilsynene således ikke føre et fuldgyldigt økonomisk tilsyn med tilbuddene. Nedenfor
gives en status for indhentelse og godkendelse af budgetter.
Når socialtilsynene godkender og fører driftsorienteret tilsyn er det desuden væsentligt, at der er
et samarbejde mellem det økonomiske tilsyn og det socialfaglige tilsyn. Dette kapitel
præsenterer besvarelser fra tilsynskonsulenterne i socialtilsynene vedr. samarbejdet mellem det
økonomiske tilsyn og det socialfaglige tilsyn.
Indberetning og godkendelse af budgetter
Som led i godkendelse af tilbud og det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet godkende et
tilbuds årsbudget, jf. § 11 b i lov om Socialtilsyn. Private tilbud skal indberette deres årsbudget
senest d. 1. oktober i året før det kalenderår, årsbudgettet vedrører. Offentlige tilbud skal
indberette deres årsbudget senest 15. november før det kalenderår, som årsbudgettet vedrører,
jf. § 11 i bekendtgørelsen om socialtilsyn.
En tredjedel af private tilbud indberetter ikke budgetter inden for fristen
Social- og Boligstyrelsen kan konstatere, at en væsentlig andel af tilbud ikke indberetter deres
årsbudget til socialtilsynene inden for de angivne frister fastsat i bekendtgørelse om socialtilsyn.
I alt har 66 pct. af private tilbud med indberetningspligt pr. 1. oktober 2022 indberettet deres
budget for 2023 rettidigt til socialtilsynene. Det er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at
niveauet for rettidigt indberettede budgetter fra private tilbud bør forbedres.
Andelen af private tilbud, der har indberettet rettidigt, varierer fra 76 pct. i Socialtilsyn Nord til 51
pct. i Socialtilsyn Syd, jf. figur 27. Der er således væsentlige forskelle på tværs af de fem
socialtilsyn, hvor særligt niveauet i Socialtilsyn Syd er lavere end for de øvrige socialtilsyn.
Side 52 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0055.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 27: Indberetning af budgetter fra private tilbud med indberetningspligt d. 1. oktober 2022
Kilde: data fra de fem socialtilsyn
To tredjedele af offentlige tilbud indberetter ikke budgetter inden for fristen
Blandt offentlige tilbud med indberetningspligt d. 15. november 2022 har 34 pct. af tilbuddene
indberettet deres budget for 2023 rettidigt til socialtilsynene. Andelen af rettidigt indberettede
budgetter varierer fra 17 pct. i Socialtilsyn Midt til 42 pct. i Socialtilsyn Øst, jf. figur 28.
Socialtilsyn Midt oplyser, at andelen af rettidigt indberettede budgetter fra offentlige tilbud i 2022
ikke afspejler det niveau, som de normalvist oplever. Socialtilsyn Midt forklarer, at en del
kommuner har haft problemer med fristen for indberetning af budget i 2022, da kommunerne
som følge af inflation mv. blev enige om, at genberegne deres takster i november 2022.
Dermed kunne tilbuddene ikke nå at udarbejde og indberette retvisende budgetter inden fristen
d. 15. november 2022.
Side 53 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0056.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 28: Indberetning af budgetter fra offentlige tilbud med indberetningspligt d. 15. november 2022
Kilde: data fra de fem socialtilsyn
Socialtilsynene oplyser, at når de private og offentlige tilbud ikke overholder fristen for
indberetning af budgetter, skyldes det eksempelvis udfordringer med at sende budgettet korrekt
via Tilbudsportalen. Socialtilsyn Hovedstaden angiver i deres årsrapport, at mange tilbud i 2022
er blevet bedt om at genindsende budgettet, fordi de har anvendt en forældet budgetskabelon
34
.
Forskellige systematiske processer til indhentelse af budgetter på tværs af
socialtilsynene
Det er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at alle fem socialtilsyn har en systematik til at
indhente budgetter. Det er imidlertid Social- og Boligstyrelsens vurdering, at systematikkerne til
at indhente og godkende budgetter er forskellige på tværs af de fem socialtilsyn, hvilket kan
stille tilbud forskelligt afhængigt af, hvilket socialtilsyn de er underlagt.
Ved indhentelse af budgetter har socialtilsynene en systematisk, men uensartet praksis i forhold
til (i) hvilke informationer, tilbud får forud for indberetning af budgetter, (ii) hvor hurtigt og ofte
tilbud modtager rykkere, såfremt de ikke har indberettet budgettet rettidigt, og (iii) hvordan tilbud
får information om, at deres budget er godkendt. Ved at koordinere og ensarte informationen på
tværs af de fem socialtilsyn, er det Social- og Boligstyrelsens forventning, at en større andel af
tilbud kan indberette budgetter inden for de lovfastsatte frister. Ved at ensarte
informationsmaterialet får alle tilbud desuden samme forudsætninger og bliver mere lige stillet,
uanset hvilket socialtilsyn de er underlagt. Social- og Boligstyrelsens Auditfunktion har derfor
udgivet en faglig udtalelse i 2023, der anbefaler socialtilsynene at koordinere og ensarte
information til tilbud i forbindelse med indhentning og godkendelse af budgetter.
34
Årsrapport 2022 fra Socialtilsyn Hovedstaden.
Side 54 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0057.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst godkender færre budgetter inden for
fristerne
Årsbudgetter, som er indberettet til socialtilsynet inden d. 1. oktober, skal være godkendt af
socialtilsynet senest 1. januar. Årsbudgetter, der er indberettet mellem 1. oktober og 15.
november, skal være godkendt senest 1. april, medmindre konkrete forhold gør, at det ikke er
muligt, jf. § 11 stk. 4 i bekendtgørelsen om socialtilsyn.
Det er Social- og Boligstyrelsens vurdering, at der er variation på tværs af socialtilsynene i
forhold til hvor mange budgetter, der bliver godkendt inden hhv. 1. januar og 1. april.
35
Når ikke
alle budgetter er godkendt inden for fristerne, kan det bl.a. skyldes, at der er konkrete forhold i
tilbuddenes budgetter eller udfordringer med Tilbudsportalen, der gør, at det ikke har været
muligt for socialtilsynene at godkende. Dette kan imidlertid også skyldes, at opgaven ikke bliver
prioriteret, eller det kan indikere, at socialtilsynene har forskellige systematikker i processen for
godkendelse af budgetter. Tilbud kan risikere at blive behandlet forskelligt afhængigt af, hvilket
socialtilsyn de er underlagt. Socialtilsyn Hovedstaden har godkendt færrest budgetter inden
hhv. 1. januar og 1. april efterfulgt af Socialtilsyn Øst. Dette ses af resultaterne nedenfor.
1. januar 2023 har socialtilsynene samlet set godkendt 77 pct. af alle årsbudgetterne fra private
tilbud. På tværs af socialtilsynene varierer andelen af godkendte budgetter fra private tilbud fra
97 pct. i Socialtilsyn Nord til 58 pct. i Socialtilsyn Hovedstaden, jf. figur 29. Der er således stor
forskel på tværs af de fem Socialtilsyn, hvor særligt Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn
Øst adskiller sig.
Figur 29: Godkendelse af budgetter for private tilbud
Anm: I figuren indgår alle private tilbud, uanset om de har indsendt budgettet rettidigt (dvs. inden 1. oktober 2022) eller
ej. Socialtilsynenes skal godkende budgetter, der er modtaget til fristen (1. oktober 2022) inden d. 1. januar 2023.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
35
I forbindelse med indførelsen af specialistfunktionerne har Socialtilsyn Midt og Hovedstaden modtaget
en større mængde nye tilbud i 2022, hvorfor der kan have været et øget tidsforbrug forbundet med at
sætte sig ind i tilbuddenes økonomiske forhold.
Side 55 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0058.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Socialtilsynene har i alt godkendt 86 pct. af alle årsbudgetterne fra offentlige tilbud d. 1. april
2023. Andelen af godkendte budgetter varierer fra 98 pct. i Socialtilsyn Midt til 67 pct. i
Socialtilsyn Hovedstaden.
Socialtilsyn Hovedstaden kan have et potentiale for i højere grad at godkende budgetter inden
for fristerne. Social- og Boligstyrelsen opfordrer Socialtilsyn Hovedstaden til at have en
opmærksomhed på, om deres systematik til budgetgodkendelse kan forbedres med henblik på
at godkende budgetter hurtigere for private og offentlige tilbud.
Figur 30: Godkendelse af budgetter for offentlige tilbud
Anm: I figuren indgår alle offentlige tilbud, uanset om de har indsendt budgettet rettidigt (dvs. inden 15.november 2022)
eller ej. Socialtilsynenes skal godkende budgetter, der er modtaget til fristen (15. november 2022) inden d. 1. april 2023.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Af de rettidigt indberettede budgetter, som ikke var godkendt hhv. 1. januar for private tilbud
eller 1. april for offentlige tilbud, oplyser socialtilsynene, at de i langt de fleste tilfælde er i dialog
med tilbuddene om deres budgetter. At budgetterne ikke er godkendt skyldes eksempelvis fejl i
de indberettede budgetter, behov for uddybende begrundelser fra tilbud, anvendelse af forkert
budgetskabelon, udfordringer med Tilbudsportalen samt ansøgning om væsentlige ændringer.
Mange manuelle processer for socialtilsynene ved indhentelse og godkendelse af
budgetter
Når socialtilsynene modtager og skal godkende budgetter, er denne proces forbundet med
mange manuelle opgaver. Alle tilbud skal uploade et budgetskema i Excel-format til
Tilbudsportalen, da der ikke er en digitaliseret løsning til indberetning af budget. Det betyder, at
socialtilsynenes arbejde er forbundet med mange manuelle processer, som eksempelvis at
hente og sammenligne budgetposterne med tidligere budgetposter, nøgletal mv.
Side 56 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Sammenhæng mellem det økonomiske tilsyn og det
socialfaglige tilsyn på tilbudsområdet
Det fremgår af lov om socialtilsyn at tilbuddenes økonomi skal vurderes som led i tilbuddets
samlede kvalitet. Det er derfor Social- og Boligstyrelsens faglige vurdering, at der bør være tæt
samarbejde og koordinering mellem det økonomiske og det socialfaglige tilsyn. Social- og
Boligstyrelsen har derfor undersøgt sammenhængen mellem det økonomiske tilsyn og det
socialfaglige tilsyn gennem tre spørgsmål til tilsynskonsulenter, der fører tilsyn på
tilbudsområdet. Spørgsmålene omfatter:
om tilsynskonsulenterne er opdateret om økonomiske forhold forud for driftsorienteret
tilsyn
om der er tæt koordinering mellem det økonomiske og socialfaglige tilsyn
om tilsynskonsulenterne bruger oplysninger fra økonomikonsulenter om økonomiske
forhold i den samlede kvalitetsvurdering
Generelt højt niveau af samarbejde mellem økonomikonsulenter og tilsynskonsulenter i
socialtilsynene, men med udfordringer i Socialtilsyn Hovedstaden
Social- og Boligstyrelsen vurderer, at der generelt er et højt niveau af samarbejde. I de fleste
tilfælde mener tilsynskonsulenterne, at de enten ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” er
opdaterede om økonomiske forhold, at der er en tæt koordinering, og at de bruger oplysninger
om økonomiske forhold i den samlede kvalitetsvurdering af tilbud. Socialtilsyn Hovedstaden
adskiller sig imidlertid fra de øvrige socialtilsyn og har et potentiale for forbedring.
I Socialtilsyn Hovedstaden svarer 38 pct. af tilsynskonsulenterne, at de ”i mindre” eller ”i nogen
grad” er opdateret om økonomiske forhold forud for et økonomisk tilsyn, jf. figur 31. Der er
således færre tilsynskonsulenter i Socialtilsyn Hovedstaden, der mener, at de ”i høj grad” eller
”meget høj grad” er opdaterede om økonomiske forhold forud for et driftsorienteret tilsyn end i
de øvrige socialtilsyn. Særligt tilsynskonsulenter i Socialtilsyn Nord oplever ”i høj grad” eller
”meget høj grad” at være opdaterede (93 pct.).
Side 57 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0060.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 31: Tilsynskonsulenternes oplevelse af at være opdateret om økonomiske forhold for tilbud forud for
driftsorienteret tilsyn
Anm.: Socialtilsyn Nord N=15, Socialtilsyn Midt N=32, Socialtilsyn Syd N=20, Socialtilsyn Øst N=22, Socialtilsyn
Hovedstaden N=29. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialtilsynene.
Tilsynskonsulenter i Socialtilsyn Hovedstaden mener ikke i lige så høj grad som i de øvrige
socialtilsyn, at der er tæt koordinering mellem det økonomiske og det socialfaglige tilsyn. I
Socialtilsyn Hovedstaden mener 59 pct. af tilsynskonsulenterne, at der kun ”i mindre grad” eller
”nogen grad” er tæt koordinering, jf. figur 32. Dette adskiller sig væsentligt fra de øvrige
socialtilsyn, hvor kun mellem 9 og 20 pct. af tilsynskonsulenterne mener, at der ”i mindre grad”
eller ”nogen grad” er tæt koordinering.
Side 58 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0061.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 32: Tilsynskonsulenternes vurdering af om der har været tæt koordinering mellem det økonomiske
tilsyn og det socialfaglige tilsyn
Anm.: Socialtilsyn Nord N=15, Socialtilsyn Midt N=32, Socialtilsyn Syd N=20, Socialtilsyn Øst N=22, Socialtilsyn
Hovedstaden N=29. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialtilsynene.
I Socialtilsyn Hovedstaden vurderer 45 pct. af tilsynskonsulenterne, at de bruger oplysninger om
økonomiske forhold i den samlede kvalitetsvurdering ”i høj grad” eller ”meget høj grad”. I de
øvrige fire socialtilsyn varierer andelen af tilsynskonsulenter, der ”i høj grad” eller ”meget høj
grad” bruger oplysninger om økonomiske forhold i kvalitetsvurderingen af tilbud, fra 73 pct. til 85
pct. jf. figur 33.
Side 59 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0062.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 33: Tilsynskonsulenternes vurdering af om oplysninger fra økonomikonsulenter om økonomiske
forhold indgår i den samlede kvalitetsvurdering af tilbud
Anm.: Socialtilsyn Nord N=15, Socialtilsyn Midt N=32, Socialtilsyn Syd N=20, Socialtilsyn Øst N=22, Socialtilsyn
Hovedstaden N=29. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt socialtilsynene.
Side 60 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
7. Socialtilsynenes viden og
kompetencer
Auditfunktionen skal understøtte, at socialtilsynene har relevant viden om økonomi, jura,
pædagogik og sociale metoder – herunder domænefaglig viden om blandt andet målgrupper,
metoder og indsatser – svarende til de opgaver medarbejderne skal udføre. Auditfunktionen
ønsker at forstærke dette fokus fremadrettet med henblik på at understøtte socialtilsynene som
vidensorganisationer, hvor vidensopbygning og samarbejde blandt medarbejderne anses som
en væsentlig forudsætning for kvalitet i opgaveløsningen.
I spørgeskemaundersøgelsen er tilbud og plejefamilier blevet spurgt til deres oplevelse af
tilsynskonsulenternes viden og kompetencer, ligesom tilsynskonsulenterne selv har vurderet
deres viden og kompetencer. Som nævnt i indledningen fremgår der i figurerne ikke resultater
fra tilsynskonsulenter i Socialtilsyn Syd. Tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Syd er blevet
adspurgt i et gruppeinterview, mens tilsynskonsulenter fra de andre socialtilsyn har besvaret et
anonymt spørgeskema, jf. bilag 6.
Viden om målgrupper
Tilsynskonsulenter på plejefamilieområdet oplever i højere grad at have den fornødne
viden end tilsynskonsulenter på tilbudsområdet
Social- og Boligstyrelsens Auditfunktion har spurgt tilsynskonsulenter på tilbudsområdet i
hvilken grad, de oplever at have den fornødne viden om målgrupper i tilbud, de fører tilsyn med.
På tværs af socialtilsynene vurderer mellem 69 og 93 pct. af tilsynskonsulenterne, at de enten ”i
høj grad” eller ”i meget høj grad” har den fornødne viden om målgrupper i tilbud, de fører tilsyn
med, jf. figur 34 nedenfor. Samtidig er Socialtilsyn Øst det eneste socialtilsyn, hvor
tilsynskonsulenter angiver, at de oplever ”i mindre grad” at have den fornødne viden om
målgrupper i tilbud, de fører tilsyn med (9 pct.).
Ved gruppeinterview i Socialtilsyn Syd giver tilsynskonsulenterne udtryk for, at de oplever at
have den fornødne viden om målgrupper.
Side 61 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0064.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 34: Tilsynskonsulenter på tilbudsområdets oplevelse af at have den fornødne viden om målgrupper
Anm.: Socialtilsyn Nord N=15, Socialtilsyn Midt N=32, Socialtilsyn Øst N=22, Socialtilsyn Hovedstaden N=29. ”Gns”
angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj
grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter på tilbudsområdet.
Ser man på samme spørgsmål blandt tilsynskonsulenter, der fører tilsyn med plejefamilier, er
svarene lidt anderledes end på tilbudsområdet, som det ses i figur 35 nedenfor. Blandt
tilsynskonsulenterne på plejefamilieområdet oplever mellem 85 og 100 pct., at de enten ”i høj
grad” eller ”i meget høj grad” har den fornødne viden om målgrupper i plejefamilier. I den
modsatte ende oplever mellem 0 og 5 pct. af tilsynskonsulenterne, at de i mindre grad har den
fornødne viden om målgrupper i plejefamilier. Det eneste socialtilsyn, hvor tilsynskonsulenterne
har angivet ”i mindre grad” at have den fornødne viden om målgrupper i plejefamilier, er
Socialtilsyn Øst.
Side 62 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0065.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 35: Tilsynskonsulenter på plejefamilieområdets oplevelse af at have den fornødne viden om
målgrupper i plejefamilier
Anm.: Socialtilsyn Nord N=20, Socialtilsyn Midt N=20, Socialtilsyn Øst N=20, Socialtilsyn Hovedstaden N=15. ”Gns”
angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj
grad
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter på plejefamilieområdet.
Ved gruppeinterview i Socialtilsyn Syd giver tilsynskonsulenterne på plejefamilieområdet udtryk
for at have den fornødne viden om målgrupper, ligesom det var tilfældet på tilbudsområdet.
Tilbuddene og plejefamilierne er også blevet spurgt ind til deres oplevelse af, hvorvidt
tilsynskonsulenterne har den fornødne viden. En stor del oplever ligeledes, at
tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om målgrupper i tilbud eller om anbragte børn i
plejefamilier. Tilbud og plejefamiliers svar kan ses i bilag 5.
Viden om tilbudstyper
Tilsynskonsulenter oplever at have den fornødne viden om de tilbudstyper, de fører
tilsyn med
Tilsynskonsulenterne er også blevet spurgt ind til, om de har den fornødne viden om de
tilbudstyper, de fører tilsyn med. Også her er der en vis variation i svarene på tværs af
socialtilsynene. På tværs af socialtilsynene oplever mellem 81 og 91 pct. af
tilsynskonsulenterne, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har den fornødne viden om de
tilbudstyper, de fører tilsyn med. Mellem 9 og 16 pct. af tilsynskonsulenterne oplever, at de ”i
nogen grad” har den fornødne viden om de tilbudstyper, de fører tilsyn med. Socialtilsyn Midt er
det eneste socialtilsyn, hvor tilsynskonsulenter har angivet ”i mindre grad” at have den fornødne
viden om tilbudstyper. Det er dog kun én tilsynskonsulent, der har svaret sådan, hvorfor dette
ikke anses for at være en generel oplevelse blandt tilsynskonsulenterne.
Side 63 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0066.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Da niveauet for svarene generelt er højt, konkluderer Social- og Boligstyrelsen, at
tilsynskonsulenter generelt oplever at have den fornødne viden om de tilbudstyper, de fører
tilsyn med. Samtidig er det imidlertid væsentligt at påpege, at 13 pct. af tilsynskonsulenter på
plejefamilieområdet på landsplan kun ”i nogen grad” oplever at have den fornødne viden om
tilbudstyper.
Figur 36: Tilsynskonsulenter på tilbudsområdets oplevelse af at have den fornødne viden om de
tilbudstyper, de fører tilsyn med
Anm.: Socialtilsyn Nord N=15, Socialtilsyn Midt N=32, Socialtilsyn Øst N=22, Socialtilsyn Hovedstaden N=29. ”Gns”
angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj
grad
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter på tilbudsområdet.
Viden om faglige tilgange og metoder
Tilsynskonsulenter mener i varierende grad, at de har viden om relevante faglige tilgange
og metoder
Tilsynskonsulenterne på tilbudsområdet er blevet adspurgt, i hvilken grad de oplever at have
den fornødne viden om relevante faglige tilgange og metoder i tilbud, de fører tilsyn med. På
tværs af socialtilsynene vurderer mellem 41 og 73 pct. af tilsynskonsulenterne, at de ”i høj grad”
eller ”i meget høj grad” har den fornødne viden om relevante faglige tilgange og metoder i
tilbud. Samtidig vurderer mellem 27 og 55 pct. af tilsynskonsulenterne, at de kun ”i nogen grad”
har den fornødne viden om relevante faglige tilgange og metoder i tilbud.
I Socialtilsyn Syd, hvor der blev foretaget et gruppeinterview, er det ikke alle tilsynskonsulenter,
der mener, at de behøver yderligere viden om relevante faglige tilgange og metoder, da de
foretager tilsyn med kvaliteten og ikke tilgange og metoder. De mener i stedet, at deres
kompetencer ligger på selve tilsynsfagligheden og ser det som deres opgave at føre tilsyn med,
hvorvidt tilbud løfter opgaven.
Tilbuddenes svar, som kan ses i bilag 5, er generelt mere ensartede og positive end
tilsynskonsulenternes.
Side 64 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0067.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 37: Tilsynskonsulenterne på tilbudsområdets oplevelse af at have den fornødne viden om relevante
faglige tilgange om metoder i tilbud
Anm.: Socialtilsyn Nord N=15, Socialtilsyn Midt N=32, Socialtilsyn Øst N=22, Socialtilsyn Hovedstaden N=29. ”Gns”
angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj
grad
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter på tilbudsområdet.
Tilsynskonsulenterne på plejefamilieområdet er blevet adspurgt, i hvilken grad de oplever at
have den fornødne viden om relevante faglige tilgange og metoder i plejefamilier. Andelen af
tilsynskonsulenter, der vurderer, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har den fornødne
viden om relevante faglige tilgange og metoder, svinger på tværs af socialtilsynene mellem 60
og 86 pct. Tendensen er dog nogenlunde den samme som på tilbudsområdet, hvor spændet
ligeledes var stort. Derudover har Socialtilsyn Øst, som det eneste socialtilsyn,
tilsynskonsulenter, der vurderer, at de ”i mindre grad” har den fornødne viden om relevante
faglige tilgange og metoder i plejefamilier.
Side 65 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0068.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 38: Tilsynskonsulenterne på plejefamilieområdets oplevelse af at have den fornødne viden om
relevante faglige tilgange og metoder i plejefamilier
Anm.: Socialtilsyn Nord N=20, Socialtilsyn Midt N=20, Socialtilsyn Øst N=20, Socialtilsyn Hovedstaden N=15. ”Gns”
angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj
grad
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter på plejefamilieområdet
Tilsynskonsulenternes svar angående fornøden viden om relevante faglige tilgange og metoder
i plejefamilierne er noget mere forskelligartede end plejefamiliernes svar, som kan ses i bilag 5.
Kompetenceudvikling
Særligt tilsynskonsulenterne på tilbudsområdet oplever ikke at få den nødvendige
kompetenceudvikling
Endelig er tilsynskonsulenterne på både tilbuds- og plejefamilieområdet blevet spurgt til deres
oplevelse af, hvorvidt de får den nødvendige kompetenceudvikling.
Generelt ligger besvarelserne lavt fra tilsynskonsulenterne på tilbudsområdet angående deres
oplevelse af at få den nødvendige kompetenceudvikling. Kun mellem 21 og 47 pct. af
tilsynskonsulenterne på tværs af de fire socialtilsyn oplever, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj
grad” får den nødvendige kompetenceudvikling, mens mellem 18 og 24 pct. mener, at de ”slet
ikke” eller ”i lav grad” får den nødvendige kompetenceudvikling. Derudover mener mellem 33 og
45 pct., at de ”i nogen grad” får den nødvendige kompetenceudvikling.
Side 66 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0069.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 39: Tilsynskonsulenter på tilbudsområdets oplevelse af at få den nødvendige kompetenceudvikling
Anm.: Socialtilsyn Nord N=15, Socialtilsyn Midt N=32, Socialtilsyn Øst N=22, Socialtilsyn Hovedstaden N=29. ”Gns”
angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj
grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter på tilbudsområdet.
Svarene blandt tilsynskonsulenterne på plejefamilieområdet er mere differentierede end
svarene blandt tilsynskonsulenterne på tilbudsområdet. Besvarelserne kan dog tolkes mere
positivt, da der på plejefamilieområdet generelt er færre tilsynskonsulenter, der svarer, at de
”slet ikke” eller ”i mindre grad” oplever at få den nødvendige kompetenceudvikling. Socialtilsyn
Øst skiller sig ud ved at være det eneste socialtilsyn, hvor ingen tilsynskonsulenter vurderer, at
de ”i meget høj grad” får den nødvendige kompetenceudvikling. Derudover er Socialtilsyn Midt
det eneste tilsyn, hvor en tilsynskonsulent vurderer, at de ”slet ikke” får den nødvendige
kompetenceudvikling (5 pct.). Desuden svarer hhv. 15 og 20 pct. af tilsynskonsulenterne i
Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Øst, at de ”i mindre grad” får den nødvendige
kompetenceudvikling.
Side 67 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0070.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 40: Tilsynskonsulenter på plejefamilieområdets oplevelse af at få den nødvendige
kompetenceudvikling
Anm.: Socialtilsyn Nord N=20, Socialtilsyn Midt N=20, Socialtilsyn Øst N=20, Socialtilsyn Hovedstaden N=15. ”Gns”
angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj
grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter på plejefamilieområdet.
På baggrund af ovenstående konkluderer Social- og Boligstyrelsen, at niveauet for
tilsynskonsulenternes besvarelser angående kompetenceudvikling generelt er lavt. På
tilbudsområdet skiller Socialtilsyn Hovedstaden sig negativt ud, mens det på
plejefamilieområdet er Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Midt. Overordnet er niveauet lidt bedre på
plejefamilieområdet end det er på tilbudsområdet, men generelt oplever en stor andel af
tilsynskonsulenterne ikke at få den nødvendige kompetenceudvikling. Det bør bemærkes, at
besvarelserne fra tilsynskonsulenterne kan afspejle forskellige faglige tilgange i de enkelte
socialtilsyn, samt at tilsynskonsulenterne kan have besvaret spørgsmålet med udgangspunkt i
den faglige praksis, der er i det pågældende socialtilsyn.
Generelt udtrykker tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Syd i gruppeinterviewet stor tilfredshed og
mener, at de har gode muligheder for kompetenceudvikling. De fortæller samstemmende, at der
er rig mulighed for både kurser og efteruddannelse. Generelt havde tilsynskonsulenterne den
opfattelse, at alle kan ansøge om kurser, og at de så længe, kurset er relevant, bliver bevilget
det.
Tilsynskonsulenterne efterspørger primært kompetencer på tre områder
I forbindelse med undersøgelsen af tilsynskonsulenternes kompetencer, er tilsynskonsulenterne
blevet spurgt ind til, på hvilke områder de efterspørger kompetenceudvikling, samt på hvilke
områder de oplever at mangle faglig eller metodisk viden. Områderne, hvor
tilsynskonsulenterne efterspørger kompetenceudvikling, og områderne hvor de oplever at
Side 68 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
mangle faglig eller metodisk viden, er overlappende. I alt er der via spørgeskemaerne kommet
103 svar angående kompetencer. Generelt kan de opdeles i tre kategorier.
Det første område, som lidt under halvdelen, nemlig 45 tilsynskonsulenter har beskrevet, er
metoder og tilgange. Her efterspørger tilsynskonsulenterne eksempelvis viden om faglige og
pædagogiske metoder, så som traumebehandling og mentalisering. I forhold til tilsynsfaglige
metoder
efterspørges
for
eksempel
samtale-
og
interviewteknik,
observation,
undersøgelsesdesign samt dokumentations- og registreringsmetoder. Derudover efterspørges
også viden om risikovurdering og risikoparametre.
Det andet område vedrører målgrupper, som 29 tilsynskonsulenter har nævnt i deres
besvarelser. Tilsynskonsulenterne oplever i nogen grad at mangle og efterspørger derfor viden
om
psykiatriområdet,
udviklingsforstyrrelser
(herunder
autisme
og
opmærksomhedsforstyrrelser), misbrugsområdet, tilknytningsudfordringer og det psykologiske
felt generelt.
Endelig er der fra 10 tilsynskonsulenter et ønske om faglig og metodisk viden inden for
lovgivningsområdet. Der efterspørges viden om konkret lovgivning, forvaltning, juridisk viden ift.
krav og forventninger til tilbud og plejefamilier, samt hvordan man etisk forsvarligt fører kontrol
og skaber udvikling. Derudover er der enkelte, der ytrer ønske om kompetenceudvikling inden
for faglig formidling, herunder skriftlig formulering samt udformning af tilsynsrapporter.
Side 69 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0072.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
8. Klagesager og
klagesagsbehandling
Socialtilsynets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. socialtilsynslovens § 19. I 2022
modtog Ankestyrelsen 38 klagesager fra de fem socialtilsyn om afgørelser truffet efter lov om
socialtilsyn, og der blev realitetsbehandlet og truffet afgørelse i 48 sager på området.
Afgørelserne i 2022 fordeler sig således:
Tabel 10: Afgørelser efter socialtilsynsloven truffet af Ankestyrelsen i 2022
Nord
Afgørelser i alt
Stadfæstet
Ændret/ophævet
Hjemvist
Kilde: Data fra Ankestyrelsen
6
4
1
1
Midt
15
12
1
2
Syd
7
5
2
-
Øst
8
7
-
1
Hovedstaden
12
9
1
2
I alt
48
37
5
6
E
n tredjedel af det samlede antal afgjorte klagesager fra socialtilsynene handlede om ophør af
godkendelse som plejefamilier. De øvrige sager om plejefamilier, svarende til omkring 20
procent af det samlede antal afgjorte sager, handlede om afslag på godkendelse, afslag på
ændringer i godkendelsen og påbud. En enkelt sag har handlet om klage over socialtilsynets
sagsbehandling.
Klagesager relateret til tilbud har primært handlet om påbud, skærpet tilsyn, ophør af
godkendelse, ændringer i godkendelsen og takster. Derudover har der været enkelte sager om
ændringer af vedtægter, årsbudget og partsstatus.
I 2022 har Ankestyrelsen ikke truffet afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven for så vidt
angår socialtilsynet.
Ved udgangen af 2022 havde Ankestyrelsen 20 verserende sager, som fordeler sig således:
Tabel 11: Verserende klagesager i Ankestyrelsen pr. 31. december 2022
Antal
Nord
Midt
Syd
Øst
Hst.
Kilde: Data fra Ankestyrelsen
5
3
1
4
7
Efter retssikkerhedslovens § 76 har Ankestyrelsen pligt til på landsplan at koordinere praksis.
Som led i vejledningen om praksis offentliggør Ankestyrelsen principafgørelser.
Side 70 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Offentliggørelsen sker i Ankestyrelsens principmeddelelser. Alle principmeddelelserne kan ses i
Ankestyrelsens principdatabase og Retsinformation.
I 2022 har Ankestyrelsen i forhold til socialtilsynene offentliggjort principmeddelelse 4-22, som
vedrører tv-overvågning og socialtilsynets kompetence.
Der er nu i alt 11 offentliggjorte principmeddelelser på området. Principmeddelelserne er
offentliggjorte anonymiserede afgørelser, som er en bindende retskilde for socialtilsynene.
Socialtilsynene skal derfor anvende Ankestyrelsens principmeddelelser ved senere afgørelser i
tilsvarende sager.
Andre aktiviteter
Ankestyrelsen deltager i en række samarbejdsmøder og er løbende i dialog med Social- og
Boligstyrelsen om udviklingen på området. Denne dialog har til formål at understøtte
Ankestyrelsens rolle som klageinstans og praksisdannende myndighed og Socialstyrelsens rolle
som auditfunktion.
Ankestyrelsen vejleder også løbende om en række spørgsmål inden for lov om socialtilsyn.
Side 71 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0074.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Bilag 1: Socialtilsynenes
opgaveportefølje
I dette bilag præsenteres udviklingen i det samlede antal tilbud fra 2019 til 2022.
Figur 41: Udviklingen i antal tilbud, 2019-2022
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn for perioden 2019 til 2021. For 2022 er data fra Tilbudsportalen 31.12.22
Side 72 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0075.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Bilag 2: Kontrol og udvikling
Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg på tilbudsområdet
I dette bilag fremgår resultater om anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2022 og i perioden
2019-2022 for tilbud og plejefamilier.
På tilbudsområdet aflægger Socialtilsyn Syd væsentligt flere uanmeldte tilsynsbesøg end de
øvrige socialtilsyn, svarende til 50 pct. af tilsynsbesøgene i 2022, mens andelen af uanmeldte
tilsynsbesøg i de andre fire socialtilsyn ligger mellem 28 og 37 pct. i 2022.
Figur 42: Andelen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser på
tilbudsområdet, 2022 (pct.)
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Set over en fireårig periode er niveauet af uanmeldte tilsynsbesøg steget siden 2019, hvor
niveauet lå på 32 pct. uanmeldte tilsynsbesøg på landsplan, mens niveauet i 2022 ligger på 38
pct., jf. figur 43. Der er imidlertid fortsat variationer på tværs af socialtilsynene. Socialtilsyn Syd
har gennem hele perioden haft det højeste niveau af uanmeldte tilsynsbesøg.
Side 73 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0076.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 43: Udviklingen i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser på
tilbudsområdet fordelt på de fem socialtilsyn, 2019-2022 (pct.)
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.
Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg på
plejefamilieområdet
Ligesom på tilbudsområdet er der på plejefamilieområdet forskelle på tværs af socialtilsynene i
deres anvendelse af uanmeldte tilsynsbesøg, jf. figur 44 og 45.
Forskellene mellem socialtilsynene er ikke så store som på tilbudsområdet, men Socialtilsyn
Syd aflægger også i plejefamilier flere uanmeldte tilsynsbesøg end de øvrige socialtilsyn.
Omvendt har Socialtilsyn Nord aflagt færrest uanmeldte tilsynsbesøg i 2022, jf. figur 44.
Side 74 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0077.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 44: Andelen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser på
plejefamilieområdet, 2022 (pct.)
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.
Set over en fireårig periode er niveauet af uanmeldte tilsynsbesøg steget fra 22 pct. i 2019 til 29
pct. i 2022, jf. figur 45. Selvom der observeres en stigende anvendelse af uanmeldte
tilsynsbesøg, er niveauet af uanmeldte besøg fortsat lavere end på tilbudsområdet. Derudover
har Socialtilsyn Syd generelt et højere niveau af uanmeldte tilsynsbesøg.
Figur 45: Udviklingen i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser på
plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn, 2019-2022 (pct.)
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn.
Side 75 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0078.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Registrerede interviewkilder
I dette bilag fremgår de procentvise fordelinger af registrerede interviewkilder på tilbuds- og
plejefamilieområdet i 2022.
Tabel 12 nedenfor viser fordelingen af interviewkilder i procent på tilbudsområdet, mens tabel
13 viser fordelingen på plejefamilieområdet i 2022.
Tabel 12: Fordeling af interviewkilder på tilbudsområdet (i procent) for de fem socialtilsyn, 2022
Nord
Bestyrelse
Borgere
Ledelse
Medarbejdere
Pårørende
Anbringende kommune
Andre fagpersoner
0%
27%
30%
28%
7%
5%
1%
Midt
3%
25%
31%
29%
9%
2%
2%
Syd
1%
26%
33%
35%
2%
3%
1%
Øst
2%
28%
31%
30%
3%
4%
1%
Hovedstaden
3%
27%
29%
30%
5%
4%
1%
0%
I alt
2%
26%
31%
31%
5%
4%
1%
1%
Øvrige interviewkilder
1%
1%
0%
1%
Anm.: Nygodkendte tilbud i 2022 og interviews foretaget hos disse er ikke inkluderet.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn og Tilbudsportalen 31.12.2022
Tabel 13: Fordeling af interviewkilder på plejefamilieområdet (i procent) for de fem socialtilsyn, 2022
Nord
Andre fagpersoner
Andre pårørende
Biologiske forældre
Egne børn
Familieplejekonsulent
Plejebørn
Plejeforældre
Sagsbehandler
7%
0%
2%
1%
12%
24%
37%
17%
Midt
1%
0%
0%
3%
8%
24%
54%
10%
Syd
0%
1%
0%
6%
0,6%
29%
62%
1,0%
Øst
4%
0%
1%
4%
19%
24%
41%
6%
Hovedstaden
1%
0%
4%
5%
24%
22%
36%
7%
0%
I alt
3%
0%
1%
4%
11%
25%
47%
8%
0%
Øvrige interviewkilder
0%
0%
1%
1%
Anm.: Nygodkendte tilbud i 2022 og interviews foretaget hos disse er ikke inkluderet.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn og Tilbudsportalen 31.12.2022
Side 76 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0079.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Tilsynskonsulenternes oplevelse af bidrag til udvikling af
kvalitet i tilbud og plejefamilier
Figur 46 viser tilsynskonsulenternes oplevelse af, at de bidrager til udvikling af kvalitet i tilbud,
mens figur 47 nedenfor viser tilsvarende på plejefamilieområdet.
Figur 46: Tilsynskonsulenternes oplevelse af, at de bidrager til udviklingen af kvaliteten i tilbud
Anm.: Socialtilsyn Nord N=15, Socialtilsyn Midt N = 32, Socialtilsyn Syd N= 20, Socialtilsyn Øst N=22, Socialtilsyn
Hovedstaden N=29. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter, der fører tilsyn med tilbud.
Side 77 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0080.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 47: Tilsynskonsulenternes oplevelse af, at de bidrager til udvikling af kvalitet i plejefamilier
Anm.: Socialtilsyn Nord N=20, Socialtilsyn Midt N=20, Socialtilsyn Syd N=26, Socialtilsyn Øst N=20, Socialtilsyn
Hovedstaden N=15. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i
meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilsynskonsulenter, der fører tilsyn med plejefamilier.
Side 78 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0081.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Bilag 3: Dialogforpligtelse
Kerneelementer
I nedenstående tabel fremgår en oversigt over de spørgeskemaspørgsmål, der er blevet stillet
til plejefamilier og tilbud vedrørende deres udmøntning af dialogforpligtelsen. Spørgsmålene
berører centrale elementer af udvalgte kerneelementer i den faglige vejledning til
socialtilsynenes dialogforpligtelse. I følgende afsnit beskrives resultaterne fra
spørgeskemaundersøgelsen.
Tabel 14: Operationalisering af kerneelementerne for dialogforpligtelsen
Side 79 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0082.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Tilbud og plejefamiliers oplevelse af socialtilsynenes
dialogiske praksis
Nedenfor præsenteres tilbud og plejefamiliers erfaringer med socialtilsynenes dialogiske praksis
på tværs af socialtilsynene i ti figurer.
Figur 48: I hvilken grad oplevede tilbud, at tilsynskonsulenten gjorde besøgets formål og indhold klart
Anm.: N= 1495, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering
på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af tilbud, der har svaret på spørgsmålet er
for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 198, Socialtilsyn Midt: 361, Socialtilsyn Syd: 248, Socialtilsyn Øst: 273, Socialtilsyn
Hovedstaden: 414. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Side 80 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0083.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 49: I hvilken grad oplevede plejefamilier, at tilsynskonsulenten gjorde besøgets formål og indhold
klart?
Anm: N= 3491, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering
på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af plejefamilier, der har svaret på
spørgsmålet er for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 568, Socialtilsyn Midt: 763, Socialtilsyn Syd: 978, Socialtilsyn Øst: 707,
Socialtilsyn Hovedstaden: 474.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Figur 50: I hvilken grad oplevede tilbud at have indflydelse på besøgets formål og indhold (fx ved at
komme med punkter til dagsorden)?
Note: N= 1495, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering
på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af tilbud, der har svaret på spørgsmålet er
for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 198, Socialtilsyn Midt: 361, Socialtilsyn Syd: 248, Socialtilsyn Øst: 274, Socialtilsyn
Hovedstaden: 414.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Side 81 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0084.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 51: I hvilken grad oplevede plejefamilier at have indflydelse på besøget formål og indhold (fx ved at
komme med punkter til dagsorden)?
Note: N= 3491, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver plejefamiliers gennemsnitlige
vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af plejefamilier, der har svaret
på spørgsmålet er for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 568, Socialtilsyn Midt: 763, Socialtilsyn Syd: 978, Socialtilsyn Øst:
707, Socialtilsyn Hovedstaden: 474.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Figur 52: I hvilken grad oplevede tilbud, at der var plads til deres perspektiver blev bragt i spil under
tilsynsbesøget
Note: N= 1495, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering
på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af tilbud, der har svaret på spørgsmålet er
for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 198, Socialtilsyn Midt: 361, Socialtilsyn Syd: 248, Socialtilsyn Øst: 274, Socialtilsyn
Hovedstaden: 414.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Side 82 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0085.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 53: I hvilken grad oplevede plejefamilier, at der var plads til deres perspektiver blev bragt i spil under
tilsynsbesøget?
Note: N= 3491, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver plejefamiliers gennemsnitlige
vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af plejefamilier, der har svaret
på spørgsmålet er for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 568, Socialtilsyn Midt: 763, Socialtilsyn Syd: 978, Socialtilsyn Øst:
707, Socialtilsyn Hovedstaden: 474.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Figur 54: I hvilken grad oplevede tilbud, at tilsynskonsulenten sørgede for, at der blev skabt en fælles
forståelse mellem tilbuddet og socialtilsynet (fx om samtalens forløb, konklusioner og aftaler)?
Note: N= 1495, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering
på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af tilbud, der har svaret på spørgsmålet er
for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 198, Socialtilsyn Midt: 361, Socialtilsyn Syd: 248, Socialtilsyn Øst: 274, Socialtilsyn
Hovedstaden: 414.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Side 83 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0086.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 55: I hvilken grad oplevede plejefamilier, at tilsynskonsulenten sørgede for, at der blev skabt en
fælles forståelse mellem tilbuddet og socialtilsynet (fx om samtalens forløb, konklusioner og aftaler)?
Note: N= 3491, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver plejefamiliers gennemsnitlige
vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af plejefamilier, der har svaret
på spørgsmålet er for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 568, Socialtilsyn Midt: 763, Socialtilsyn Syd: 978, Socialtilsyn Øst:
707, Socialtilsyn Hovedstaden: 474.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Figur 56: I hvilken grad oplevede tilbud, at tilsynskonsulenten orienterede om det videre forløb efter
tilsynsbesøget?
Note: N= 1494, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver tilbuds gennemsnitlige vurdering
på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af tilbud, der har svaret på spørgsmålet er
for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 198, Socialtilsyn Midt: 361, Socialtilsyn Syd: 248, Socialtilsyn Øst: 273, Socialtilsyn
Hovedstaden: 414.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Side 84 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0087.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 57: I hvilken grad oplevede plejefamilier, at tilsynskonsulenten orienterede om det videre forløb efter
tilsynsbesøget?
Note: N= 3490, Antal respondenter for hvert tilsyn angivet i diagrammet. ”Gns” angiver plejefamiliers gennemsnitlige
vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 er 'Slet ikke', mens 5 er 'I meget høj grad'. Antallet af plejefamilier, der har svaret
på spørgsmålet er for hvert tilsyn: Socialtilsyn Nord: 567, Socialtilsyn Midt: 763, Socialtilsyn Syd: 978, Socialtilsyn Øst:
707, Socialtilsyn Hovedstaden: 474. Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Side 85 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0088.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Bilag 4: Sanktioner
I dette bilag fremgår data om socialtilsynenes udstedte sanktioner.
Udvikling i samlede antal udstedte sanktioner
I figur 58 nedenfor præsenteres det samlede antal påbud, skærpede tilsyn og afgørelser om
ophør af godkendelser på tilbudsområdet, år 2019-2022. Figuren viser en stabil tendens på
tilbudsområdet.
Figur 58: Udviklingen i samlede antal påbud, skærpede tilsyn og ophør af godkendelser udstedt på
tilbudsområdet, år 2019-2022
Kilde: Data fra socialtilsynene og tidligere dataopgørelser
I figur 59 nedenfor præsenteres det samlede antal påbud, skærpede tilsyn og ophørte
godkendelser på plejefamilieområdet, år 2019-2022. Figuren viser et fald i antallet af påbud til
plejefamilier i 2022 sammenlignet med tidligere år.
Side 86 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0089.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 59: Udvikling i samlede antal sanktioner og afgørelser om ophørte godkendelser udstedt på
plejefamilieområdet, år 2019-2022
Kilde: Data fra socialtilsynene samt tidligere dataforespørgsler
Udvikling i samlede antal udstedte sanktioner ift. antallet af
tilbud og plejefamilier i socialtilsynenes portefølje
Nedenstående figur 60 viser, at faldet i antallet af påbud udstedt på plejefamilieområdet også er
gældende, når man tager antallet af plejefamilier i betragtning. Figur 62 viser, at faldet primært
skyldes et fald i antal udstedte påbud i Socialtilsyn Syd, mens der også ses et mindre fald i
antallet af udstedte påbud i Socialtilsyn Hovedstaden.
Figur 60: Udvikling i samlet antal påbud pr. 100 tilbud/plejefamilie i perioden 2019-2022
Kilde: Data fra socialtilsynene samt tidligere dataforespørgsler
Side 87 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0090.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 61: Udviklingen i antal udstedte påbud til tilbud ift. socialtilsynenes portefølje, 2019-2022
Kilde: Data fra socialtilsynene samt tidligere dataforespørgsler
Figur 62: Udviklingen i antal udstedte påbud til plejefamilier ift. socialtilsynenes portefølje, 2019-2022
Kilde: Data fra socialtilsynene samt tidligere dataforespørgsler
Antal og andel tilbud der har modtaget sanktioner
Nedenfor redegøres der for antallet og andelen af tilbud, der modtaget sanktioner af
socialtilsynene.
Andel af tilbud, der har fået påbud, skærpet tilsyn og ophørt godkendelse
Det bemærkes, at der kan udstedes flere påbud i samme afgørelse om at sanktionere et tilbud,
og at et tilbud kan modtage flere sanktionsafgørelser inden for samme år. Antallet af tilbud, der
har modtaget en sanktionsafgørelse med påbud, er derfor væsentligt lavere end antallet af
påbud per tilbud.
Det er således få tilbud, der modtager en sanktion fra socialtilsynene. Eksempelvis er de 83
påbud og 32 skærpede tilsyn, der udstedt i år 2022, fordelt på 40 unikke tilbud - svarende til at
2,0 pct. af alle tilbud enten har modtaget en afgørelse om påbud eller skærpet tilsyn i 2022, jf.
Side 88 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0091.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Tabel 15 nedenfor. 11 tilbud fik en afgørelse om ophør af deres godkendelse svarende til 0,6
pct. af alle tilbud.
Tabel 15: Antal og andel afgørelser om sanktioner og ophørte godkendelser udstedt til tilbud i 2022
Nord
Skærpet tilsyn uden påbud
Skærpet tilsyn med påbud
Påbud
- Andel tilbud, der modtaget en afgørelse
om sanktion (pct.)
Ophørte godkendelser
- Andel tilbud, der har fået afgørelse om
ophør af deres godkendelse (pct.)
I alt
Kilde: Data fra socialtilsynene
0
1
0
0,4
3
1,2
4
Midt
4
0
3
1,4
4
0,8
11
Syd
0
12
0
3,6
2
0,6
13
Øst
0
5
2
1,9
1
0,3
8
Hovedstaden
1
9
0
2,3
1
0,2
11
I alt
5
27
5
2,0
11
0,6
47
Gennemsnitligt antal udstedte påbud ift. antallet af tilbud i hvert af socialtilsynenes
portefølje
Hvert af de fem socialtilsyn har i perioden 2019-2022 årligt udstedt mellem 0,0 og 8,6 påbud pr.
100 tilbud i deres portefølje, jf. figur 51. Socialtilsyn Nord har i perioden gennemsnitligt udstedt
væsentligt færre påbud pr. tilbud end de andre socialtilsyn, jf. tabel 16 nedenfor.
Tabel 16: Gennemsnitlige årlige antal udstedte påbud pr. 100 tilbud for perioden 2019-2022
Nord
Gennemsnitligt årlige antal udstedte påbud
pr. 100 tilbud for perioden 2019-2022
Kilde: Data fra socialtilsynene samt tidligere dataforespørgsler
1,8
Midt
4,5
Syd
5,2
Øst
5,3
Hovedstaden
5,9
Forskellen skyldes ikke, at Socialtilsyn Nord eksempelvis har foretaget flere skærpede tilsyn
eller afgørelser om ophør af godkendelser end de andre socialtilsyn, her er Socialtilsyn Nord på
niveau med de andre socialtilsyn.
Antal og andel plejefamilier der har modtaget sanktioner
Nedenfor redegøres der for antallet og andelen af tilbud, der modtaget sanktioner af
socialtilsynene.
I 2022 modtog seks plejefamilier en sanktion svarende til, at 0,1 pct. af plejefamilierne har
modtaget en afgørelse med enten påbud og/eller skærpet tilsyn i år 2022. Samme år har 0,3
pct. plejefamilierne fået en afgørelse om ophør af deres godkendelse (17 plejefamilier), jf. tabel
17 nedenfor.
Niveauet af sanktioner til plejefamilier er væsentligt lavere end på tilbudsområdet.
Side 89 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0092.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Tabel 17: Antal og andel afgørelser om sanktioner og ophør af godkendelser udstedt til plejefamilier i 2022
Nord
Skærpet tilsyn uden påbud
Skærpet tilsyn med påbud
Påbud
- Andel plejefamilier, der modtaget en
afgørelse om sanktion (pct.)
Ophør af godkendelse
- Andel plejefamilier, der har fået en afgørelse
om ophør af deres godkendelse (pct.)
I alt
Kilde: Data fra socialtilsynene
0
0
1
Midt
2
0
0
Syd
0
1
0
Øst
0
0
0
Hovedstaden
0
0
2
I alt
2
1
3
0,1
0,2
0,1
0,0
0,3
0,1
1
6
3
5
2
17
0,1
0,5
0,2
0,5
0,3
0,3
2
8
4
5
4
23
Gennemsnitligt antal udstedte påbud ift. antallet af plejefamilie i hvert af socialtilsynenes
portefølje
Hvert af de fem socialtilsyn har i perioden 2019-2022 årligt udstedt mellem 0,0 og 1,6 påbud pr.
100 plejefamilie i deres portefølje, jf. tabel 18 nedenfor. Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn
Hovedstaden har i perioden gennemsnitligt udstedt flere påbud pr. plejefamilie end de andre
socialtilsyn. Denne forskel mellem socialtilsynene er dog ikke markant i år 2022, jf. tabel 17
ovenfor.
Tabel 18: Gennemsnitlige årlige antal udstedte påbud pr. 100 plejefamilier for perioden 2019-2022
Nord
Gennemsnitligt årlige antal udstedte påbud
pr. 100 tilbud for perioden 2019-2022
Kilde: Data fra socialtilsynene samt tidligere dataforespørgsler
0,1
Midt
0,1
Syd
1,6
Øst
0,0
Hovedstaden
0,9
Side 90 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0093.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Temaer for påbud udstedt af socialtilsynene
Socialtilsynene registrerer ifm. udstedelse af påbud en begrundelse for påbuddet. Begrundelsen
er kategoriseret efter temaerne i kvalitetsmodellen.
Der er udstedt så få påbud til plejefamilier, at temaerne for påbuddene udstedt til plejefamilier
ikke vil blive analyseret i dette afsnit. Fordelingen af påbuddene på temaer udstedt til tilbud
findes i tabel 19 i dette bilag.
Der udstedes primært påbud under temaerne Sundhed og trivsel, organisation og
ledelse, kompetencer og økonomi
Socialtilsynene har primært udstedt påbud under kvalitetsmodellens temaer ”Sundhed og
trivsel”, ”Organisation og ledelse” og ”Kompetencer” samt ”Økonomi”.
Socialtilsyn Syd har udstedt over halvdelen af påbuddene til tilbud i år 2022 under
kvalitetsmodellens tema ”Kompetencer” samt ”Økonomi”. Det er således muligt, at Socialtilsyn
Syd i højere grad bliver bekendt med kvalitetsmæssige problematikker i tilbuddene vedrørende
”Kompetencer” og ”Økonomi” end de fire andre socialtilsyn. En anden forklaringen kan være, at
Socialtilsyn Syd har en anden tærskel eller procesgang for, hvornår der udstedes et påbud
vedrørende ”Kompetencer” og ”Økonomi”. Social- og Boligstyrelsen foreslår, at socialtilsynene
kalibrerer deres opfattelse for, hvornår der kan udstedes påbud vedrørende ”Kompetencer” og
”Økonomi”.
Det bemærkes også, at socialtilsynene ikke har udstedt påbud, der vedrører temaerne
”Uddannelse og beskæftigelse” samt ”Selvstændighed og relationer” fra kvalitetsmodellen.
Tabel 19: Temaer for påbud i forbindelse med skærpet tilsyn udstedt til tilbud i 2022
Målgruppe, metode
og resultater
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
0
0
2*
4
2
8
Sundhed og
trivsel
1
0
12*
6
1
20
Organisation og
ledelse
0
0
10*
5
8
23
Kompetencer
0
0
12*
6
4
22
Fysiske
rammer
0
0
0*
0
2
2
Økonomi
1
0
13*
1
3
18
I
alt
2
0
49*
22
20
93
Kilde: Data fra socialtilsynene samt socialtilsynenes årsrapporter. *Et påbud kan i Socialtilsyn Syd registreres med flere
temaer i kvalitetsmodellen. Hvert opgjort tema er talt med i denne opgørelse. Det vil sige at antallet af udstedte påbud er
lavere end antallet temaer i kvalitetsmodelen.
Tabel 20: Temaer for påbud uden skærpet tilsyn udstedt til tilbud i 2022
Målgruppe, metode
og resultater
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
0
0
0
2
0
2
Sundhed og
trivsel
0
3
0
2
1
6
Organisation og
ledelse
0
2
0
1
0
3
Kompetencer
0
0
0
0
0
0
Fysiske
rammer
0
0
0
0
1
1
Økonomi
0
0
0
1
1
2
I
alt
0
5
0
6
3
14
Kilde: Data fra socialtilsynene samt socialtilsynenes årsrapporter.
Side 91 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0094.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Tabel 21: Temaer for påbud i forbindelse med skærpet tilsyn udstedt til plejefamilier i 2022
Målgruppe,
metode og
resultater
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
0
0
0*
0
0
0
Sundhed
og trivsel
0
0
0*
0
1
1
Familie-
struktur og
familie-
dynamik
0
0
0*
0
1
1
Kompe-
tencer
1
0
2*
0
0
3
Fysiske
rammer
0
0
0*
0
0
0
Økonomi
0
0
0*
0
0
0
I alt
1
0
2*
0
2
5
Kilde: Data fra socialtilsynene samt socialtilsynenes årsrapporter. *Et påbud kan i Socialtilsyn Syd begrundes med flere
temaer i kvalitetsmodellen. Hver begrundelse i et temaer tal med i denne opgørelse. Det vil sige at antal er udstedte
påbud er lavere end antallet af begrundelser for påbud i kvalitetsmodelens temaer.
Tabel 22: Temaer for påbud uden skærpet tilsyn udstedt til plejefamilier i 2022
Målgruppe,
metode og
resultater
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
0
0
0
0
1
1
Sundhed
og trivsel
0
0
0
0
0
0
Familie-
struktur og
familie-
dynamik
0
0
0
0
0
0
Kompetenc
er
0
0
0
0
1
1
Fysiske
rammer
0
0
0
0
0
1
Økonomi
0
0
0
0
0
0
I alt
1
0
0
0
2
3
Side 92 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0095.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Bilag 5: Tilbud og
plejefamiliers oplevelse af
tilsynskonsulenternes viden
I dette bilag fremgår resultater fra spørgeskemaundersøgelsen vedrørende tilbud og
plejefamiliers oplevelse af tilsynskonsulenternes viden om målgrupper samt faglige tilgange og
metoder.
Viden om målgrupper
Tilbuddenes oplevelse af socialtilsynenes viden om målgrupper
Social- og Boligstyrelsens auditfunktion har spurgt tilbud i hvilken grad, de oplever, at
tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om tilbuddenes målgrupper. Resultaterne ses i
figur 63. Generelt har besvarelserne et ensartet og relativt højt niveau. Mellem 67 og 74 pct. af
tilbuddene oplever, at tilsynskonsulenterne enten ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har den
fornødne viden om tilbuddets målgrupper. Kun mellem 6 og 8 pct. af tilbuddene oplever ”slet
ikke” eller ”i mindre grad”, at tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om tilbuddets
målgrupper. På denne baggrund vurderer Social- og Boligstyrelsen, at tilbud generelt vurderer,
at tilsynskonsulenter har den fornødne viden om tilbuddenes målgrupper.
Figur 61: Tilbuds oplevelse af, at tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om målgrupper
Anm.: Samlet N= 1.486, Socialtilsyn Nord N=196, Socialtilsyn Midt N=358, Socialtilsyn Syd N= 248, Socialtilsyn Øst
N=272, Socialtilsyn Hovedstaden N=412. ”Gns” angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra
1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj grad.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Side 93 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0096.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Plejefamiliernes oplevelse af socialtilsynenes viden om anbragte børn i plejefamilier
På samme måde er plejefamilier blevet spurgt, i hvilken grad de oplever, at tilsynskonsulenterne
har den fornødne viden om anbragte børn i plejefamilier. Resultaterne ses i figur 64 nedenfor.
Ligesom hos tilbud, er der i svarene fra plejefamilierne generelt et ensartet, relativt højt niveau.
Niveauet er dog lidt højere hos plejefamilier, hvilket vil sige, at plejefamilier i højere grad
oplever, at tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om anbragte børn i plejefamilier.
Mellem 73 og 81 pct. af plejefamilierne oplever, at tilsynskonsulenterne enten ”i høj grad” eller ”i
meget høj grad” har den fornødne viden om anbragte børn i plejefamilier. I den modsatte ende
oplever mellem 4 og 6 pct. af plejefamilierne, at tilsynskonsulenterne ”slet ikke” eller ”i mindre
grad” har den fornødne viden om anbragte børn i plejefamilier. På denne baggrund konkluderer
Social- og Boligstyrelsen, at plejefamilierne generelt vurderer, at tilsynskonsulenterne har den
fornødne viden om anbragte børn i plejefamilier.
Figur 62: Plejefamiliers oplevelse af tilsynskonsulenternes viden om anbragte børn i plejefamilier
Anm.: Samlet N= 3.412, Socialtilsyn Nord N=558, Socialtilsyn Midt N=748, Socialtilsyn Syd N= 948, Socialtilsyn Øst
N=689, Socialtilsyn Hovedstaden N=469. ”Gns” angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra
1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj grad.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Viden om faglige tilgange og metoder
Tilbuddenes oplevelse af socialtilsynenes viden om faglige tilgange og metoder
Tilbud og plejefamilier er endvidere blevet spurgt ind til deres oplevelse af tilsynskonsulenternes
viden om relevante faglige tilgange og metoder. Ses der på tilbuddenes svar, er de relativt
ensartede på tværs af socialtilsyn. Mellem 65 og 71 pct. af tilbuddene oplever, at
tilsynskonsulenterne ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har den fornødne viden om relevante
faglige tilgange og metoder. Mellem 5 og 8 pct. af tilbuddene oplever, at tilsynskonsulenterne
”slet ikke” eller ”i mindre grad” har den fornødne viden om relevante faglige tilgange og
metoder. Generelt er niveauet for tilbuddenes besvarelser således relativt højt.
Side 94 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0097.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 65: Tilbuds oplevelse af, at tilsynskonsulenter har den fornødne viden om relevante faglige tilgange
og metoder
Anm.: Samlet N= 1.486, Socialtilsyn Nord N=196, Socialtilsyn Midt N=358, Socialtilsyn Syd N= 248, Socialtilsyn Øst
N=272, Socialtilsyn Hovedstaden N=412. ”Gns” angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra
1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj grad.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Plejefamiliernes oplevelse af socialtilsynenes viden om faglige tilgange og metoder
Ligesom tilbuddenes, er plejefamiliernes besvarelser nogenlunde ensartede. På spørgsmålet
om i hvilken grad plejefamilierne oplever, at tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om
relevante faglige tilgange og metoder som plejefamilie, har mellem 70 og 77 pct. af
plejefamilierne tilkendegivet, at tilsynskonsulenterne ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har den
fornødne viden. Modsat er andelen af plejefamilier, der mener, at tilsynskonsulenterne ”slet
ikke” eller ”i lav grad” har den fornødne viden om relevante faglige tilgange og metoder, på
mellem 3 og 5 pct. Generelt er niveauet for plejefamilierne højt, og det ligger derudover en
smule højere, end besvarelserne blandt tilbuddene på samme spørgsmål.
Side 95 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0098.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Figur 63: Plejefamiliernes oplevelse af, at tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om relevante
faglige tilgange og metoder
Anm.: Samlet N= 3.412, Socialtilsyn Nord N=558, Socialtilsyn Midt N=748, Socialtilsyn Syd N= 948, Socialtilsyn Øst
N=689, Socialtilsyn Hovedstaden N=469. ”Gns” angiver tilsynskonsulenternes gennemsnitlige vurdering på en skala fra
1-5, hvor 1 er slet ikke, mens 5 er i meget høj grad.
Datakilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt tilbud underlagt socialtilsynet.
Generelt kan det således konkluderes, at både tilbud og plejefamilier i højere grad vurderer, at
tilsynskonsulenterne har den fornødne viden om relevante faglige tilgange og metoder, end
tilsynskonsulenterne selv vurderer.
Tilbud og plejefamilier vurderer, at tilsynskonsulenter har den fornødne viden om målgrupper og
faglige tilgange og metoder. Plejefamilierne vurderer generelt lidt mere positivt end tilbud. Det
kan skyldes, at plejefamilieområdet er mindre komplekst end tilbudsområdet.
Side 96 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0099.png
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Bilag 6:
Spørgeskemaundersøgelse
blandt socialtilsynene
Svarprocent på spørgeskemaer
Nedenfor redegøres der for socialtilsynenes medarbejderes deltagere i Social- og
Boligstyrelsens spørgeskemaundersøgelse. Minimum 83 procent af tilsynskonsulenterne og 86
procent af stabsmedarbejderne har besvaret spørgeskemaundersøgelsen i hvert tilsyn.
Tabel 23: Fordeling af tilsynskonsulenter, der har besvaret spørgeskemaet (pct. for hvert tilsyn i parentes)
Nord
Ikke besvaret
Besvaret
I alt
2 (5)
35 (95)
37
(100)
Midt
9 (4)
52 (96)
61
(100)
Syd*
5 (10)
46 (90)
51
(100)
Øst
2 (15)
44 (85)
46
(100)
Hovedstaden
9 (17)
43 (83)
52
(100)
I alt
27 (11)
220 (89)
247
(100)
Anm.: * Syv mailadresser modtaget fra socialtilsynene var ikke gyldige eller var til medarbejderne, der eksempelvis
havde skiftet job. De syv mailadresser fordeler sig på en fra hhv. Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Øst
samt fire fra Socialtilsyn Midt. Derudover har en mindre gruppe tilsynskonsulenter besvaret enkelte spørgsmål i
spørgeskemaet uden at have besvaret spørgeskemaet i sin helhed. Disse respondenter er talt med i ”ikke besvaret”.
*Tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Syd har ikke modtaget samme spørgeskema som de øvrige tilsynskonsulenter.
Forklaring herom findes i indledningen til rapporten. Tilsynskonsulenterne betragtes som ”besvaret” hvis de har
gennemført det spørgeskema, der er sendt til dem i sin helhed.
Tabel 24: Fordeling af stabsmedarbejdere, der har besvaret spørgeskemaet (pct. for hvert tilsyn i
parentes)
Nord
Ikke besvaret
Gennemført
I alt
0 (0)
10 (100)
100
(100)
Midt
2 (11)
16 (89)
18
(100)
Syd*
3 (14)
18 (86)
21
(100)
Øst
1 (6)
16 (94)
17
(100)
Hovedstaden
1 (8)
11 (92)
12
(100)
I alt
7 (9)
71 (91)
78
(100)
Anm.: *Fem mailadresser modtaget fra socialtilsynene var ikke gyldige eller var til medarbejderne, der eksempelvis
havde skiftet job. De fem mailadresser fordeler sig på en fra Socialtilsyn Nord, to fra Socialtilsyn Syd og to Socialtilsyn
Hovedstaden. *Stabsmedarbejderne i Socialtilsyn Syd har ikke modtaget samme spørgeskema som de øvrige
stabsmedarbejdere. Forklaring herom findes i indledningen til rapporten. Stabsmedarbejderne betragtes som ”besvaret”,
hvis de har gennemført det spørgeskema der er sendt til dem i sin helhed.
Justeret undersøgelsesdesign i Socialtilsyn Syd
Jf. beskrivelse af datagrundlag i indledningen fremgår det, at tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn
Syd ikke har modtaget samme spørgeskema, som de øvrige tilsynskonsulenter. Det var Social-
og Boligstyrelsens vurdering, at der metodisk kunne opstå bias i besvarelserne fsva. den del af
undersøgelsen, som omhandler socialtilsynenes viden og kompetencer. Social- og
Boligstyrelsen har i stedet gennemført gruppeinterviews med medarbejdere i Socialtilsyn Syd
for at afdække temaet om personalets kompetencer og faglige viden, mens medarbejderne
besvarede spørgeskemaets øvrige temaer omkring udmøntning af kontrol og udvikling samt det
Side 97 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
økonomiske tilsyn. Der blev i alt gennemført tre gruppeinterviews: ét med seks
tilsynskonsulenter på plejefamilieområdet, ét med seks tilsynskonsulenter på tilbudsområdet og
ét med fire stabsmedarbejdere (med arbejdsopgaver inden for økonomi og jura).
Det betyder, at besvarelserne om personalets kompetencer og faglige viden i Socialtilsyn Syd
ikke er besvaret individuelt af alle medarbejdere, og personalet i Socialtilsyn Syd har haft
mulighed for at forklare forholdene mere uddybende end de øvrige socialtilsyn.
Side 98 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
Socialtilsynenes
virksomhed 2022
Bilag 7: Socialtilsynenes
årsrapporter
Nedenfor findes links til hvert af de fem socialtilsyns årsrapporter:
Socialtilsyn Nord
Socialtilsyn Midt
Socialtilsyn Syd
Socialtilsyn Øst
Socialtilsyn Hovedstaden
Side 99 af 100
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 48: Social- og Boligstyrelsens årsrapport 2022 om socialtilsynene, fra social- og boligministeren
2779811_0102.png
Social- og Boligstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
www.sbst.dk
oktober 2023