Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 47
Offentligt
2779536_0001.png
F
OKUS PÅ BOSTEDER
–
KORT FORTALT
Fokus på bo8lbud
Kort fortalt
Udgi%erne *l handicappede og navnlig *l bo*lbud for voksne handicappede har været i fokus flere gange i
den poli*ske debat i 2023. I et analysenotat udarbejdet i samarbejde med borgere fra græsrodsbevægelsen
#enmillionstemmer har Bureau 2000-Analyse og forskning set nærmere på udviklingen.
Nogle hovedresultater er:
•
•
De samlede udgi%er *l handicappede er steget med 4-5 pct. siden 2007, hvis man tager højde for
infla*on. Og udgi%erne *l handicappede udgør dog ikke en større andel af BNP end i 2007.
De grupper, bo*lbuddene henvender sig *l, er vokset stærkt de senere år – fx hvis man ser på
psykiatriske diagnoser. Men psykiatrien er ikke fulgt med. Alligevel anviser kommunerne færre
borgere plads i de bo*lbud, som også i vidt omfang modtager mennesker med psykiske
udfordringer.
Det betyder, at klientgruppen bliver stadig tungere. Nogle af de grupper, der er kommet flere af – fx
borgere med udfordringer indenfor au*smespektret -, kræver ekstra ressourcer. Ændringerne i
klientgruppen kan derfor i vidt omfang forklare de s*gende udgi%er.
Ankestyrelsens og Rigsrevisionens undersøgelser peger i retning af, at kommunerne har store
problemer med at sikre en betryggende faglig vurdering af de enkelte sager.
Budgetoverskridelserne på bo*lbudsområdet er langt større end på andre store serviceområder.
Det understreger kommunernes problemer med at håndtere området.
Ekspertudvalget for Socialområdet har i foråret 2023 givet en række anbefalinger. Typisk bygger
anbefalingerne ikke på empiriske undersøgelser, men på interne drø%elser i udvalget og på, hvad
kommunerne angiveligt oplever som problemer.
Udvalget havde fået *l opgave at finde ud af, hvad årsagerne er *l, at udgi%erne er steget så meget,
men trods en række registeranalyser er det ikke lykkedes at finde en samlet forklaring, ligesom man
heller ikke har inddraget udviklingen inden for fx psykiatrien i sine overvejelser.
Det manglende empiriske grundlag gør også, at man ikke kan bedømme, hvor mange borgere, der i
givet fald vil blive berørt af ekspertudvalgets anbefalinger, eller hvad anbefalingerne kan give i
besparelser.
Ekspertudvalget mener – bl.a. på baggrund af Ankestyrelsens praksis -, at kommunerne skal have
større frihed bl.a. *l at give økonomien vægt. Men dét, Ankestyrelsen griber ind imod, er helt
overvejende, at kommunerne ikke har undersøgt sagerne ordentligt. Det løses ikke ved at give
kommunerne friere rammer.
•
•
•
•
•
•
•
Man kan læse meget mere om vilkårene for mennesker med handicaps og for deres familier på
www.enmillionstemmer.dk.
Her kan man også finde løsningsforslag.
I det følgende findes et resumé af notatet. Man kan downloade det samlede notat på Bureau 2000’s
hjemmeside:
www.bureau2000.dk
Side 1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
F
OKUS PÅ BOSTEDER
–
KORT FORTALT
Side 2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
F
OKUS PÅ BOSTEDER
–
KORT FORTALT
Fokus på bo8lbud
kort fortalt
De_e lille skri% er en sammenfatning af det notat
om ”Bosteder for voksne”, som er udarbejdet af
Bureau 2000-Analyse og forskning i samarbejde
med borgere fra græsrodsbevægelsen
#enmillionstemmer.
Nogle vig*ge pointer er:
•
Udgi%erne *l bosteder for voksne er steget
kra%igt de seneste år. Vi bruger dog stadig
ikke en større andel af vores velstand på de
handicappede, end vi gjorde i fx 2007
De s*gende udgi%er kan for en stor del
forklares med, at beboersammensætningen
er blevet ”tungere”. Det skyldes igen, at flere
mennesker rammes af bl.a. psykiske lidelser.
Kommunerne har svært ved at håndtere
området. Tal fra Ankestyrelsen og
Rigsrevisionen viser, at sagsbehandlingen
halter. Sam*dig har kommunerne langt større
budgetoverskridelser på de_e område end på
andre områder.
Alligevel lægger det såkaldte Ekspertudvalg
på socialområdet op *l at give kommunerne
større frihed på de_e område. Men
grundlaget for ekspertudvalgets anbefalinger
er stort set kun udvalgets interne drø%elser.
Man har ikke kunnet give en forklaring på,
hvorfor udgi%erne er steget.
KL har derfor ønsket, at rammer for dem samlede
kommunale økonomi tager højde for udviklingen
på ”det specialiserede socialområde”. Det har
regeringen sagt nej *l. I stedet har man nedsat et
såkaldt ekspertudvalg, der skal undersøge
årsagerne *l de s*gende udgi%er og give et bud
på, hvile ændringer, der skal *l, hvis man skal
overholde de økonomiske rammer.
Et notat fra Bureau 2000-analyse og forskning
viser, bl.a.
-
-
at udgi%erne *l handicappede ikke udgør
en større andel af BNP end i 2007.
at udgi%erne på handicapområdet i
perioden 2018-22 er steget med 12-13
pct. i faste priser. Det svarer *l rundt
regnet 3 mia. kr. Langt det meste af
denne s*gning er sket i gruppen
bo*lbudslignende *lbud.
•
•
•
Det er naturligvis vig*gt at finde ud af, hvad der
er årsagen *l denne s*gning. Skyldes det, at man
vælger stadig dyrere løsninger (fx hos private
leverandører), eller er det fordi bostederne løser
stadig tungere opgaver? På andre områder af
samfundet justerer vi jo udgi%erne, hvis
opgaverne ændres: Hvis der er en større
sikkerhedstrussel, justeres forsvarsudgi%erne.
Hvis der er en større erkendelse af
klimaudfordringerne, må pengene *l den grønne
oms*lling justeres osv.
Det gælder også fx psykiatrien. Regeringen skriver
i sin 2030-plan:
”Antallet af mennesker i Danmark, som lever med
psykiske lidelser, er steget i de senere år. Det har
betydet længere ventelister, ligesom det har ha<
betydning for, hvor hur>gt personer med en
psykisk lidelse kan få den re?e hjælp. Det er en
hovedprioritet for regeringen at styrke
psykiatrien.”
Derfor vil regeringen afsæ_e 3,2 mia. kr. ekstra
frem mod 2030 *l at styrke psykiatrien. Men der
er ikke *lsvarende afsat penge *l fx bosteder, selv
om de overvejende bebos af mennesker med
psykiske vanskeligheder.
De s8gende udgiCer
Udgi%erne *l mennesker med handicap og andre
specielle udfordringer er steget de senere år. Det
er især udgi%erne *l bo*lbud, som vejer tungt.
Kommunernes Landsforening fremhæver, at hvis
handicapområdet sprænger de økonomiske
rammer, der er for kommunernes service, må
man spare andre steder.
Side 3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779536_0004.png
F
OKUS PÅ BOSTEDER
–
KORT FORTALT
Øget pres på bostederne
De s*gende udgi%er *l bo*lbud kan i stort
omfang kan forklares med, at klientgruppen bliver
stadig tungere, sam*dig med, at det i s*gende
grad kun er borgere med store udfordringer, der
henvises *l bo*lbud.
Figur 1
Hvor mange får diagnosen skizofreni?
32000
24000
16000
8000
0
isbjerget”, når det gælder det s*gende antal
beboere med udadreagerende adfærd.
Udviklingen på bo*lbuddene påvirkes naturligvis
af, hvilke andre muligheder for stø_e, de psykisk
syge har. Her kan man konstatere, at antallet af
sengepladser på de psykiatriske sygehuse ikke er
steget de senere år, og vente*derne i psykiatrien
er s*gende.
Sam*dig er der færre borgere, der nyvisiteres *l
et bosted, jf. figur 2.
Figur 2
Tilfly_ere i bo*lbud 2016-2020
3200
3132
3097
2895
2686
2609
2016
2017
2018
2019
2020
2000
2006
2012
2018
3050
2900
2750
2600
Som regeringen erkender, er der flere danske
med psykiske lidelser de senere år. Antallet af
personer, der får diagnos*ceret skizofreni er
fordoblet siden år 2000, jf. Figur 1, og der er en
endnu stærkere udvikling i diagnoser inden for
au*smespektret og ADHD.
Det er muligt, at en del af denne udvikling
skyldes, at vi er blevet bedre *l at diagnos*cere,
men en del af udviklingen kan også skyldes, at det
– af mange forskellige grunde – er blevet
vanskeligere for mennesker med sådanne
udfordringer at udvikle sig harmonisk og trives i
vores samfund. Og under alle omstændigheder
skal disse mennesker selvfølgelig have hjælp, hvis
de har behov for det – også selv om vi var
dårligere *l at give dem en diagnose ”i gamle
dage”.
På bostederne afspejler de_e sig bl.a. i en kra%ig
s*gning i antallet af beboere med forstyrrelser
indenfor au*smespektret. Disse udgør i 2020
5050 personer, svarende *l 18 pct. af beboerne.
Det er en s*gning siden 2015 på 1240 personer,
hvoraf 61 pct. har en eller flere andre diagnoser
sam*dig. Ekspertudvalget på socialområdet har
beregnet, at beboere med au*sme gennemsnitlig
koster 33 pct. mere end en gennemsnitsbeboer.
Også beboere med en *dligere voldsdom er
dyrere end gennemsni_et. Ekspertudvalget kan
konstatere, at også disse beboere s*ger i antal,
men at de_e formentlig kun er ”toppen af
I stedet søger mange kommuner at klare
problemerne ved længst muligt at give stø_e i
eget hjem, jf. figur 3.
Figur 3
Borgere med stø_e i eget hjem
2015-2022 e%er servicelovens § 85
39266,3
38237,1
37106
36731,8
36376,9
32624,2
28378,1
30000
24370,7
40000
20000
10000
0
2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Alt de_e trækker i retning af, at de borgere, der
alligevel får plads i et bo*lbud, har stadig flere
udfordringer og derfor kræver stadig flere
ressourcer.
Kan kommunerne klare opgaverne?
Hvis borgerne skal have den rig*ge hjælp (og
pengene anvendes, hvor de gør mest gavn),
kræver det, at kommunerne har den
fagkundskab, der skal *l for at træffe de rig*ge
afgørelser. Gennem en årrække er det blevet
Side 4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779536_0005.png
F
OKUS PÅ BOSTEDER
–
KORT FORTALT
stadig mere tydeligt, at kommunerne har store
problemer på de_e område.
Ser man på Ankestyrelsens afgørelser på
bo*lbudsområdet, viser styrelsens sta*s*k, at
man i 2022 behandlede 337 klager om bo*lbud.
Heraf blev 5 pct. ændret/omgjort og 44 pct. blev
hjemvist. Især det sidste tal er værd at bide
mærke i. Den generelle tendens er ikke først og
fremmest, at Ankestyrelsen mener, borgeren har
krav på noget, der koster mere. Derimod finder
man i et stort antal sager, at kommunen
simpelthen ikke har forstået at undersøge dem
ordentligt.
Også Rigsrevisionen har undersøgt
sagsbehandlingen og finder mange fejl – også i
sager, der ikke er klaget over. Der er særligt
mange fejl i sager vedrørende hjælp *l forældre
*l børn med handicap, i sager vedrørende
visita*on af borgere *l *lbud og i sager
vedrørende brug af magtanvendelse.
Rigsrevisionens gennemgang af 50 sager viste, at
der er mangelfuld sagsbehandling i mere end
halvdelen af sagerne.
De vanskeligheder, kommunerne har ved at
administrere området, viser sig også, hvis man
sammenholder budget- og regnskabstal. Det viser
sig, at der år e%er år sker meget betydelige
budgetoverskridelser på bo*lbudsområdet. Det
fremgår af tabel 1.
Tabel 1. BudgeLerede udgiCer og fak8ske
regnskabstal på bo8lbudsområdet 2018-2022
2018
2019
2020
2021
2022
Når man på den måde underbudge_erer det ene
år e%er det andet, kan det ikke forklares ved, at
kommunernes handlemuligheder har for snævre
rammer. For rammerne er ikke blevet snævrere i
perioden. I stedet må man spørge, om de
beslutninger, der træffes om økonomiske rammer
i de enkelte kommuner, bygger på *lstrækkeligt
kendskab *l områdets udvikling.
Ekspertudvalgets forslag
Regeringen nedsa_e i maj 2022 et såkaldt
ekspertudvalg, som skulle komme med
anbefalinger *l, hvordan man kan sikre en
udvikling på området, der er fagligt og økonomisk
bæredyg*g.
Udvalget blev bedt om at finde ud af, hvad der
driver udviklingen i udgi%erne og komme med
anbefalinger *l mulige forbedringer. Det blev dog
gjort klart, at anbefalingerne i udgangspunktet
skulle være neutrale for de offentlige finanser.
Udvalget afgav i maj 2023 sin første delrapport,
som især har fokus på at styrke kommunernes
muligheder for at kunne vælge billige løsninger.
Udvalgets sekretariat har gennemført en række
analyser – især med registerdata – der belyser
udgi%er, borgernes diagnoser m.v.
I delrapporten er man dog ikke nået frem *l en
klar sammenhængende forklaring på
udgi%sudviklingen. Man kan ganske vist ikke
afvise, at en væsentlig del af udgi%sudviklingen
kan hænge sammen med, at de borgere, det
drejer sig om, har et s*gende behov. Og det er
nærliggende at tænke sig, at der kan være en
afsmitning fra fx psykiatrien, som også er under
pres i disse år. Men udvalget erkender åbent, at
man ikke har besvaret disse spørgsmål.
Men selv om udvalget ikke kan give en klar
forklaring på, hvorfor udgi%erne er steget, har det
alligevel fremlagt 11 anbefalinger. De fleste
anbefalinger bygger ikke på empiriske
undersøgelser, men på interne drø%elser i
udvalget og på, hvad kommunerne angiveligt
oplever som problemer. Det betyder sam*dig, at
det er vanskeligt at foretage
konsekvensberegninger af udvalgets anbefalinger.
Mill. Kr. i løbende priser
Regnska
b
Budget
17.52
6
16.48
6
18.26
3
17.24
5
19.17
4
18.25
3
20.13
0
19.13
5
21.54
4
19.95
8
Afvigelse
1.040 1.018
921
994 1.586
Budgetoverskridelserne på bo*lbudsområdet er
gennemgående langt større end på andre større
serviceområder som fx folkeskole, dag*lbud og
hjemmehjælp *l ældre.
Side 5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779536_0006.png
F
OKUS PÅ BOSTEDER
–
KORT FORTALT
For når man ikke har data for, hvor udbredte de
problemer er, man peger på, kan man heller ikke
beregne, h/vor mange mennesker, de forskellige
forslag vil berøre, og hvad de evt. vil give i
besparelser.
Det anbefales bl.a., at hensynet *l økonomien
skal kunne veje tungere, når det gælder
formålsbestemmelsen i den sociale servicelov,
serviceniveau’et i de enkelte kommuner og
Ankestyrelsens afgørelser.
Der skal være lo% over taksterne på visse
bo*lbud, og de private bo*lbud skal ikke i samme
grad som nu være ”sælgers marked”.
Desuden foreslås det, at reglerne om
magtanvendelse revideres, fx sådan at man i
højere grad kan bruge elektronisk overvågning.
Reglerne om merudgi%sydelse skal forenkles for
at begrænse bureaukra*et.
Reglerne for *lsyn med bo*lbud skal revideres.
Regeringen har allerede *lslu_et sig nogle af
disse forslag. Fx er det sådan i dag, at en borger,
som af en eller anden grund ikke trives i sit
bo*lbud, kan vælge en plads i et andet bo*lbud,
hvis det findes – dog sådan, at det ikke må koste
mere end 10-20 pct. mere end det *lbud,
borgeren har nu. De_e skal fremover ændres, så
det *lbud, borgeren ønsker, slet ikke må koste
mere, hvis borgeren ønsker at fly_e. I praksis kan
det i mange *lfælde betyde, at borgeren er låst
fast i det *lbud, kommunen har anvist.
I det hele taget ønsker ekspertudvalget ”øget
fleksibilitet i regler om anvendelsen af bo*lbud”.
Udvalget må dog konstatere, at mulighederne
begrænses af menneskereqghederne. Ins*tut for
Menneskereqgheder har således i 2021 udgivet
rapporten ”Boligvalg og re_en *l et selvstændigt
liv for mennesker med handicap”.
Når Ekspertudvalget skal begrunde sine
afgørelser, henviser det som nævnt helt
overvejende *l interne drø%elser og *l, hvad
udvalget mener, man oplever af problemer i
kommunerne.
Det hedder fx:
”Ekspertudvalget vurderer, at Ankestyrelsen i dele
af sin praksis anlægger fortolkninger af
lovgivningen på socialområdet, der fraviger de
økonomiske forudsætninger, der har ligget >l
grund for lovgivningen, og som således kan være
fordyrende for kommunerne.”
Men langt de fleste af de afgørelser i
Ankestyrelsen, som går kommunerne imod,
drejer sig om, at kommunerne simpelthen ikke
har undersøgt sagerne ordentligt. Det kan
naturligvis give en dyrere løsning, hvis en
kommune tvinges *l at undersøge problemerne
bedre og ikke kan ”springe over hvor gærdet er
lavest”. Men den grundlæggende kri*k drejer sig
om sagsbehandlingens kvalitet. Det er også det
indtryk, man får af Rigsrevisionens undersøgelse.
Ekspertudvalget har imidler*d ikke foretaget en
selvstændig gennemgang af sagsbehandlingen,
men henviser alene *l udvalgets ”vurdering”.
Og det er vanskeligt at se, at friere rammer for
kommunerne løser problemerne med manglende
kvalitet i sagsbehandlingen.
Læs mere
Du kan læse meget mere om vilkårene for
mennesker med handicaps og for deres familier
på
www.enmillionstemmer.dk.
Her kan du også
finde løsningsforslag.
Du kan downloade det samlede notat på Bureau
2000’s hjemmeside:
www.bureau2000.dk
Side 6