Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 47
Offentligt
Bosteder for voksne
-
Hvordan har udgi3erne udviklet sig?
-
Er beboersammensætning ændret?
-
Kan kommunerne klare opgaven?
-
Hvad er grundlaget for Ekspertudvalgets anbefalinger?
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0002.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
November 2023
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0003.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Bosteder for voksne.
Analysen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind og seniorkonsulent Susanne
Pade, Bureau 2000. Undersøgelsen er udført i samarbejde med borgere fra
græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer
Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold Hl:
Bureau 2000 – Analyse og forskning
Skråplanet 29
3500 Værløse
Tlf.: 25323264.
www.bureau2000.dk
Copyright: Bureau 2000
ISBN: 978-87-94288-04-0
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0004.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse...........................................................................................................................................4
Hovedresultater.................................................................................................................................................6
1.UdgiYsudviklingen på handicapområdet med særlig vægt på bosteder for voksne................................8
1.1. Udviklingen siden 2007 ..................................................................................................................8
1.2. Udviklingen eYer 2018 .................................................................................................................12
2.Presset på bostederne ...........................................................................................................................17
2.1. Baggrund ......................................................................................................................................17
2.2. Ændringer i målgruppe m.v. .........................................................................................................18
2.3. Ændringer i beboersammensætningen........................................................................................21
2.4. De Hlgrænsende områder ............................................................................................................23
3.Kommunernes forvaltning af boHlbudsområdet ...................................................................................27
3.1. Ankestyrelsens afgørelser. Rigsrevisionens undersøgelser ..........................................................27
3.2. Regnskabs- og budge_al ..............................................................................................................29
4.Det empiriske grundlag for ekspertudvalgets forslag ............................................................................31
4.1. De 11 anbefalinger .......................................................................................................................33
Lokale serviceniveau’er, ændring af lovens formålsbestemmelse, helhedsbetragtning i Ankestyrelsen 33
Øget fleksibilitet i regler om anvendelsen af boHlbud ............................................................................34
TakstloY og beløbsgrænser .....................................................................................................................34
Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven ..............................................................................35
Revision af Hlsyn ......................................................................................................................................35
Styrke udbygningen af den kommunale boHlbudskapacitet ...................................................................35
Nytænkning af reglerne om merudgiYsydelse ........................................................................................35
Sikring af bedre viden og data .................................................................................................................36
5.Bilagstabeller .........................................................................................................................................37
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0005.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0006.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Hovedresultater
UdgiYerne Hl handicappede og navnlig Hl boHlbud for voksne handicappede har været i fokus flere gange i
den poliHske debat i 2023. I denne analyse ser Bureau 2000 nærmere på de_e område. Nogle
hovedresultater er:
•
De samlede udgiYer Hl handicappede er steget med 4-5 pct. siden 2007, hvis man tager højde for
inflaHon. Og udgiYerne Hl handicappede udgør dog ikke en større andel af BNP end i 2007.
UdgiYsudviklingen er nærmere belyst i Kapitel 1.
De sHgende udgiYer Hl boHlbud kan i stort omfang forklares med, at klientgruppen bliver stadig
tungere, samHdig med, at det i sHgende grad kun er borgere med store udfordringer, der henvises
Hl boHlbud. De_e er nærmere belyst i Kapitel 2.
Ankestyrelsens og Rigsrevisionens undersøgelser peger i retning af, at kommunerne har store
problemer med at sikre en betryggende faglig vurdering af de enkelte sager.
Bureau 2000 har sammenholdt budget- og regnskabstal for området. Det viser det sig, at
kommunerne i vidt omfang underbudge_erer udgiYerne Hl boHlbud. Budgetoverskridelserne på
de_e område er langt større end på andre serviceområder. Kommunernes problemer med at
håndtere området er nærmere belyst i Kapitel 3.
Ekspertudvalget for Socialområdet har i foråret 2023 givet en række anbefalinger, men typisk bygger
anbefalingerne ikke på empiriske undersøgelser, men på interne drøYelser i udvalget og på, hvad
kommunerne angiveligt oplever som problemer.
Det manglende empiriske grundlag gør også, at man ikke kan bedømme, hvor mange borgere, der i
givet fald vil blive berørt af ekspertudvalgets anbefalinger, eller hvad anbefalingerne kan give i
besparelser.
Udvalget havde fået Hl opgave at finde ud af, hvad årsagerne er Hl, at udgiYerne er steget så meget,
men trods en række registeranalyser er det ikke lykkedes at finde en samlet forklaring. Kapitel 4
indeholder en kriHsk gennemgang af udvalgets anbefalinger.
•
•
•
•
•
•
Nærværende analyse er i øvrigt udarbejdet af Bureau 2000 i samarbejde med borgere fra
græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer.
Analysen er opdelt i fire kapitler, og det er tanken, at de fire kapitler skal kunne læses hver for sig.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0007.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0008.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
1. Udgi3sudviklingen på handicapområdet med
særlig vægt på bosteder for voksne
De seneste år har der været betydeligt fokus på udgiYerne Hl mennesker med handicap eller andre specielle
udfordringer. Det er især udgiYerne Hl boHlbud, som har været i fokus, idet disse udgiYer er steget meget
de seneste år. Fra kommunal side har man ønsket, at rammer for dem samlede kommunale økonomi kunne
Hlpasses denne udvikling, men det har regeringen sagt nej Hl.
De_e notat belyser udgiYsudviklingen og viser bl.a. følgende hovedresultater:
-
Siden kommunalreformen i 2007 er udgiYerne Hl boHlbud steget med 24 pct. mere, end
lønudviklingen kan forklare. Derimod er udgiYerne Hl stø_e Hl akHviteter faldet med 12 pct, når
man tager højde for inflaHonen. De samlede udgiYer Hl handicappede er kun steget med 4-5 pct.,
hvis man tager højde for inflaHon.
UdgiYerne Hl handicappede udgør ikke en større andel af BNP end i 2007.
Tager vi perioden 2018-22 er udgiYerne på handicapområdet samlet steget med 12-13 pct. i faste
priser. Ser man på budge_erne er sHgningen eYer alt at dømme fortsat i 2023. Det svarer Hl rundt
regnet 3 mia. kr. Langt det meste af denne sHgning er sket i gruppen boHlbudslignende Hlbud.
-
-
1.1. Udviklingen siden 2007
Deba_en kan somme Hder give det indtryk, at udgiYerne Hl handicappede er en voksende belastning for
økonomien. Der kan derfor være grund Hl indledningsvis at se på, hvordan udviklingen har formet sig over
en længere årrække.
Danmarks StaHsHk opgør hvert år, hvilke udgiYer, samfundet samlet har Hl ”invaliditet”. I 2021 udgjorde
disse udgiYer samlet 126 mia. kr. – svarende Hl ca. 5 pct. af BNP. Andelen af BNP var den samme i 2007.
De_e beløb omfa_er imidlerHd ikke kun den service, der gives Hl handicappede m.fl., men også fx
førHdspension, seniorpension, invalidepension fra private pensionskasser, arbejdsskadeerstatning m.v.
Vil man se på det egentlige handicapområde, er det naturligt at lægge følgende udgiYer sammen:
-
-
-
Pleje- og boHlbud for personer med nedsat funkHonsevne, aflastning samt anden hjælp
Dag- og klubHlbud samt personlig hjælp Hl børn og unge med nedsat funkHonsevne
Stø_e Hl akHviteter Hl personer med nedsat funkHonsevne
UdgiYerne på disse områder er ”kun” 45 mia. kr. i 2021, dvs. godt 1/3 af de samlede udgiYer Hl borgere, der
ikke er fuldt arbejdsduelige. De_e er værd at bemærke, fordi der i et samfundsøkonomisk perspekHv
formentlig er flere penge at spare ved at forebygge invalidering og nedslidning end ved at spare på det
kommunale handicapområde.
Tabel 1 viser hereYer udgiYsudviklingen på de_e område i udvalgte år siden 2007, hvor de vigHgste opgaver
blev lagt ud Hl kommunerne.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0009.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Tabel 1. Udgi3er Nl handicappede m.v. 2007-2021
Pleje- og boHlbud for
personer med nedsat
funkHonsevne,
aflastning samt anden
hjælp
2007
2018
2021
Udvikling 2007-21
Udvikling 2018-21
14.672
21.705
24.565
67,4
13,2
Dag- og klubHlbud
samt personlig hjælp
Hl børn og unge med
nedsat funkHonsevne
791
946
1147
Udvikling i pct.
45
21,2
19,2
10,9
42
12,4
Stø_e Hl akHviteter Hl
personer med nedsat
funkHonsevne
16.371
17.591
19.507
I alt
31.834
40.242
45.219
Mill. Kr. i løbende priser
Kilde: StaHsHkbanken. ESSPROS1: Sociale udgiYer eYer foranstaltning og ydelsestype.
Tabel 1 viser udviklingen i løbende priser. Hvis man vil vurdere den reelle udvikling, må man naturligvis tage
højde for udviklingen i lønninger og priser. Det er sket i figur 1.
Figur 1
Udvikling i udgiYer Hl voksne handicappede i 2007-pris-og lønniveau
20000
15000
10000
5000
0
2007
2009
2011
Pleje- og boHlbud
2013
2015
2017
Stø_e Hl akHviteter
2019
2021
DagHlbud og klub
Kilde: StaHsHkbanken og egne beregninger
I figuren er der omregnet Hl 2007-pris- og lønniveau. Det er sket på den måde, at der er korrigeret for
lønudviklingen, idet lønninger udgør langt den største udgiYspost på de_e område.
1
Lønindex’et bygger på StaHsHkbankens ILON32: Implicit lønindeks for kommuner og regioner (1. kvartal 2005=100)
eYer branche (DB07), idet der er sket en omregning, således at 3. kvartal 2007=100.
1
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 9
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0010.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Figuren må tages med forbehold, bl.a. fordi der sker en omlægning af staHsHkken fra 2018. Det er derfor
ikke sikkert, at der er sket et reelt fald fra 2017 Hl 2019. De fleste nyere analyser af udgiYsudviklingen
bygger kun på udviklingen siden 2018. Men selv om der kan være usikkerhed om afgrænsningen, er det
værd at se på udviklingen i et længere perspekHv.
På baggrund af tallene kan man beregne, at udgiYerne Hl boHlbud siden kommunalreformen er steget med
24 pct. mere, end lønudviklingen kan forklare. Derimod er udgiYerne Hl stø_e Hl akHviteter faldet med 12
pct, når man tager højde for inflaHonen. De samlede udgiYer Hl handicappede er kun steget med 4-5 pct.,
hvis man tager højde for inflaHon.
Man kunne tænke sig, at man kunne have en målsætning om, at udgiYerne Hl handicappede skulle følge
den almindelige velstandsudvikling, fx sådan at boHlbuddene blev bedre i takt med, at befolkningen i
almindelighed får bedre boligstandard. Det er derfor værd at bemærke, at udgiYerne Hl handicappede kun
lige knap er fulgt med udviklingen i BNP. Med andre ord bruger vi ikke en større andel af vores velfærd på
de handicappede i dag, end vi gjorde i 2007.
Når man i den offentlige debat taler om ”det specialiserede socialområde”, omfa_er de_e også indsatser i
forhold Hl familier og børn, der mistrives – bl.a. anbringelser af børn -, og behandling og boHlbud Hl voksne
med særlige sociale problemer. Det vil bl.a. sige misbrugere og krisecentre.
Tabel 2 viser, hvordan disse områder har udviklet sig, hvis vi omregner Hl 2007-lønniveau.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 10
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0011.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Tabel 2. Udviklingen i udgi3er Nl familier og voksne med særlige sociale problemer m.v.
Tilbud Hl
familier
med
særlige
problemer
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
15.213
15.939
16.429
16.039
15.167
14.725
14.715
14.625
14.649
14.678
14.676
14.910
14.691
14.407
14.919
BoHlbud Hl
voksne
med
særlige
sociale
problemer
1350
1434
1435
1564
1458
1424
1454
1426
1428
1415
1432
1568
1676
1783
1892
Behandling,
akHvitetsHlbud
og anden hjælp
Hl voksne med
særlige sociale
problemer
1228
1258
1245
1272
1211
1198
1257
1260
1275
1264
1212
1299
1271
1234
1270
Mill. Kr. i 2007 lønniveau
Kilde: StaHsHkbanken. ESSPROS1: Sociale udgiYer eYer foranstaltning og ydelsestype. Bureau 2000 har deflateret med
det kommunale lønindex fra StaHsHkbanken, jf. Tabel 1.
Tabellen viser, at udgiYerne Hl familierne og Hl behandling af voksne med særlige sociale problemer stort
set er uændrede siden 2007 i faste priser. De er således ikke påvirket af fx velstandsudviklingen.
UdgiYerne Hl ophold er dog steget. Det skyldes bl.a., at der er kommet flere på krisecentre.
2
Analysen i det følgende vil være koncentreret om voksenhandicapområdet med vægt på boHlbud.
StaHsHkbanken har kun tal Hlbage Hl 2017, når det gælder krisecentre. I 2017 havde krisecentrene 2027 beboere
(incl. børn), mens tallet i 2021 var steget Hl 3094 beboere.
2
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 11
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0012.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
1.2. Udviklingen e3er 2018
Som nævnt skete der en omlægning af staHsHkken fra 2017 Hl 2018. Ser vi på udviklingen siden 2018,
fremgår nogle hovedtal af tabel 3.
Tabel 3. De kommunale udgi3er Nl boNlbud m.v. 2018-2022 i 2018 pris- og lønniveau ifølge de
kommunale regnskaber
UdgiYspost
BoHlbud Hl længerevarende ophold
BoHlbudslignende Hlbud
BoHlbud Hl midlerHdigt ophold
BoHlbud i alt
Kontaktperson- og ledsageordninger
AkHvitets- og samværsHlbud
Samlet
2018
5.882
6.937
4.708
17.526
460
2.756
20.741
2019
5.894
7.355
4.729
17.978
448
2.764
21.191
2020
5.727
7.896
4.730
18.353
412
2.774
21.539
2021
5.884
8.238
4.883
19.006
419
2.871
22.296
2022
6.153
8.650
5.158
19.961
445
2.954
23.359
SHgning i
pct.
4,6
24,7
9,6
13,9
-3,3
7,2
12,6
Mill. Kr. i 2018 lønniveau
Kilde: StaHsHkbanken. De budge_erede udgiYer er deflateret med det kommunale lønindex pr. 3. kvartal de
pågældende år. Der har i perioden været en lønsHgning på 7,9 pct.
Det ses, at de budge_erede udgiYer på handicapområdet 2018-22 samlet er steget med ca. 12-13 pct. i
faste priser. Det svarer Hl rundt regnet 2-3 mia. kr. Langt det meste af denne sHgning er sket i gruppen
boHlbudslignende Hlbud. BoHlbudslignende Hlbud er ikke etableret som egentlige insHtuHoner, men er
indre_et som særlige boliger i alment boligbyggeri. Det betyder bl.a., at beboeren har sin egen lejekontrakt.
Denne udvikling er eYer alt at dømme forsat fra 2022-2023. Ser man på de kommunale budge_er ligger,
udgiYerne Hl boHlbud 5,2 pct. højere i 2022 end i de kommunale 2022-budge_er målt i faste priser.
UdgiYerne Hl kontaktperson- og ledsageordninger sHger med 1,6 pct., mens udgiYerne Hl akHvitets- og
samværsilbud sHger med 4,7 pct. Som vi senere skal se, er budge_allene dog oYe usikre.
UdgiYerne Hl
længerevarende
ophold sHger mindst. Det kan hænge sammen med, at nogle kommuner kan
se en interesse i at Hlbyde fx midlerHdigt ophold så længe som muligt – fx med den begrundelse, at
borgerens situaHon endnu ikke har stabiliseret sig på et varigt niveau. Derved vil kommunen bedre kunne
visitere borgeren Hl et andet Hlbud, hvis man mener behovet ændrer sig. Er der tale om længerevarende
ophold, må en kommune derimod som hovedregel ikke fly_e borgeren uden dennes samtykke.
Når de boHlbudslignende Hlbud er øget så meget, kan det bl.a. hænge sammen med, at de etableres eYer
almenboligloven, som ikke er omfa_et af det kommunale anlægsloY.
Ser vi på regnskabstallene, er den andel af udgiYerne på boHlbudsområdet, der går Hl andre myndigheder
(typisk specialHlbud, der drives af regionen), faldet fra 13,8 pct. i 2018 Hl 11,9 pct. i 2022.
Omvendt er den andel af udgiYerne, der går Hl selvejende/private, der driver boHlbud, steget fra 22,8 pct.
Hl 28,2 pct. i 2022.
3
De selvejende/private Hlbud er heller ikke omfa_et af anlægsloYet.
Udviklingen i antallet af modtagere af boHlbud er vist i figur 2.
3
Egne beregninger på grundlag af staHsHkbanken.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 12
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0013.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 13
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0014.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Figur 2
Modtagere af boHlbud 2015-2022
30000
14082
14182
14156
14092
13930
22500
10075
8850
15000
6724
7500
4691
4215
0
2015K4
5041
5581
5186
10910
6776
6786
7027
7069
4285
2016K4
4182
2017K4
5109
5171
5248
5356
2018K4
2019K4
2020K4
2021K4
2022K4
Socialpædagogisk stø_e i boHlbudslignende Hlbud, fx boHlbud eYer ABL § 105/115 (§ 85 i lov om social service)
MidlerHdige boHlbud inkl. Hlkny_ede ydelser fx §§ 83, 85 (§ 107 i lov om social service)
Længerevarende boHlbud inkl. Hlkny_ede ydelser fx §§ 83, 85 (§ 108 i lov om social service)
Kilde: StaHsHkbanken
Det ses, at antallet af modtagere kun har ændret lidt siden 2018.
4
Udviklingen bør sæ_es i forhold Hl den almindelige demografiske udvikling. Bureau 2000 har derfor
foretaget en beregning af, hvor meget denne har betydet. Beregningen er sket således:
I StaHsHkbanken findes tal for aldersfordelingen af modtagere af boHlbud Hlbage Hl 1. kvartal 2015. Man
kan derfor beregne, hvor stor en del af befolkningen på de enkelte alderstrin, der var i boHlbud i 2015.
HereYer ses på, hvor stor befolkningen var på de enkelte alderstrin de enkelte år, og det beregnes, hvor
mange borgere på de enkelte alderstrin, man skulle have forventet i boHlbud, hvis andelen havde været den
samme som i 2015.
Ud fra disse tal kan det så beregnes, at den demografiske udvikling betyder, at man i perioden 2007-2018
må_e forvente en vækst i brugen af boHlbud på 5,8 pct., og at der for perioden 2018-2023 må_e forventes
en yderligere vækst på 1,5 pct. De_e svarer – for perioden 2018-2023 - Hl, at en udgiYssHgning på knap 300
mill. kr. kan henføres Hl demografi.
Danmarks StaHsHks opgørelse af modtagere af boHlbud har den svaghed, at man tælles som modtager, hvad
enten man gør brug af boHlbuddet en kort periode, eller man bruger det hele perioden. I begge Hlfælde
regnes man som én modtager. Eller sagt med andre ord: Figur 2 viser ikke, hvor mange der gør brug af
boHlbud på én gang.
Ekspertudvalget på socialområdet har derfor ved hjælp af registerdata, der viser hvornår borgerne har taget
et boHlbud i brug/forladt det, fået gennemført en beregning af antallet af
helårspersoner
i de forskellige
boHlbud. Det er dog kun lykkes at gennemføre en beregning for årene 2018-2020, jf. Tabel 4.
4
Derimod er der en klar sHgning årene før, men måske kan noget af denne sHgning skyldes forbedret staHsHk.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 14
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0015.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Når man både har antal helårspersoner og udgiYerne, kan man beregne en enhedsudgiY, dvs. hvad et
boHlbud i gennemsnit koster på årsbasis.
Tabel 4. Udgi3er, helårspersoner og enhedsudgi3er for boNlbud, 63 kommuner 2018-2020
2018
2019
UdgiY i mill. Kr.
MidlerHdige boHlbud
Længerevarende boHlbud
BoHlbudslignende Hlbud
MidlerHdige boHlbud
Længerevarende boHlbud
BoHlbudslignende Hlbud
MidlerHdige boHlbud
Længerevarende boHlbud
BoHlbudslignende Hlbud
3.143.400
3.329.420
4.910.327
3.806
2.833
8.244
826
1.175
596
3.080.559
3.371.413
5.234.975
Helårspersoner
3.867
2.801
8.345
797
1.204
627
3.852
2.829
8.369
815
1.232
651
1
0
2
-1
5
9
3.138.220
3.483.808
5.445.040
0
5
11
2020
Pct. ændring
2018-2020
UdgiY pr. helårsperson i 1000 kr.
Kilde: Sekretariatet for Ekspertudvalget på socialområdet. Supplerende bilagsmateriale 1. Tabel 10.
Det kommunale lønindex steg i perioden 2018-2020 med 4,5 pct. Så målt i faste priser, er enhedsudgiYerne
i de midlerHdige boHlbud faldet med godt 3 pct., enhedsudgiYerne i de længerevarende boHlbud er
omtrent uforandrede, mens enhedsudgiYerne i de boHlbudslignende Hlbud er steget med 4-5 pct.
Der er desværre ikke gennemført Hlsvarende beregninger for perioden eYer 2020.
Udviklingen i antal ansa_e i de regionale og kommunale boHlbud fremgår af figur 3.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 15
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0016.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Figur 3
Ansa_e i kommunale og regionale boHlbud 2010-2023
25000
24250
23500
22750
22000
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Kilde: KRL. Antal ansa_e er omregnet Hl fuldHdspersoner og opgjort pr. august de enkelte år.
Den andel af personalet, der var lønnet som omsorgsmedhjælpere (dvs. ikke-uddannede) er steget fra 22,3
pct. i 2010 Hl 24,2 pct. i 2023. Omvendt er andelen, der lønnes eYer socialpædagogernes overenskomst,
faldet fra 41,3 pct. i 2010 Hl 37,6 pct. i 2023.
5
Det skal understreges, at figur 3 alene omfa_er personale i de
kommunale/regionale
boHlbud.
De private/selvejende Hlbud udgør en øget andel af boHlbuddene. Det må derfor vurderes, at der også i de
senere år er sket en sHgning i personaletallet i boHlbud, men det er vanskeligt at sæ_e tal på.
5
HerHl kommer administraHvt personale, fysioterapeuter, studerende og elever, personale Hl køkken/rengøring m.v.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 16
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0017.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
2. Presset på bostederne
I de_e kapitel belyses spørgsmålet, om de sHgende udgiYer Hl boHlbud kan forklares med, at klientgruppen
bliver stadig tungere, samHdig med, at det i sHgende grad kun er borgere med store udfordringer, der
henvises Hl boHlbud.
Analysen viser, at der fakHsk er meget, der tyder på en sådan sammenhæng. Ser vi på samfundsudviklingen,
viser det sig, at:
-
-
-
Antallet af borgere, der får diagnosen skizofreni er godt og vel fordoblet siden årtusindskiYet.
En Hlsvarende udvikling ses for bl.a. diagnoser indenfor auHsmespektret og ADHD.
På bostederne afspejler de_e sig i en kraYig sHgning i antallet af beboere med forstyrrelser indenfor
auHsmespektret. Disse udgør i 2020 5050 personer, svarende Hl 18 pct. af beboerne. Det er en
sHgning siden 2015 på 1240 personer, hvoraf 61 pct. har en eller flere andre diagnoser samHdig.
Ekspertudvalget på socialområdet har beregnet, at beboere med auHsme gennemsnitlig koster 33
pct. mere end en gennemsnitsbeboer.
Også beboere med en voldsdom er dyrere end gennemsni_et. Ekspertudvalget kan konstatere, at
også disse beboere sHger i antal, men at de_e formentlig kun er ”toppen af isbjerget”, når det
gælder den sHgende vold på bostederne.
Antallet af psykiatriske sengepladser er omtrent uændret eller måske svagt faldende de senere år.
Alligevel er antallet af borgere, der nyvisiteres Hl et boHlbud, faldet fra 3132 borgere i 2016 Hl 2609
borgere i 2021. I stedet er der sket en klar sHgning i antallet af borgere med funkHonsnedsæ_elser,
der får stø_e i eget hjem.
-
-
-
-
Alle disse forhold trækker i retning af, at beboergruppen på bostederne vil være stadig tungere.
De analyser, ekspertudvalget har gennemført, kan dog ikke give et fuldstændigt billede, bl.a. fordi de stort
set alene bygger på registerdata. Ekspertudvalget har da også aroldt sig fra at give en samlet vurdering af
udviklingen i beboersammensætningen.
2.1. Baggrund
Når man kan konstatere, at udgiYerne Hl boHlbud sHger, er det næste naturlige skridt i en analyse at
undersøge, om kan henføres Hl, at der er blevet flere beboere, eller om de beboere, der er, kræver en større
indsats, end man så Hdligere.
Flere analyser peger i retning af en mere presset hverdag på bostederne.
Landsforeningen LEV offentliggjorde således februar 2022 resultaterne fra en rundspørge blandt de
pårørende Hl borgere i boHlbud. Analysen viste bl.a., at
-
-
70 pct. er enten helt enige eller enige i udsagnet ”Kvaliteten af det pædagogiske arbejde på min
pårørendes bosted er faldet i løbet af de seneste 5 år” (50 pct. ”Helt enig”)
60 pct. er enten helt enige eller enige i udsagnet ”I løbet af de seneste 5 år er omfanget af stø_e
(Hmer) Hl min pårørende faldet mærkbart” (39 pct. ”Helt enig”)
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 17
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0018.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
-
40 pct. er enten helt enige eller enige i udsagnet ”Der er i løbet af de seneste 5 år kommet flere
konflikter mellem personale og beboere, og mellem beboerne indbyrdes.” (24 pct. ”Helt enig”).
Under 1/4 er helt uenige eller uenige i udsagnet (23 pct.)
Fagforbundet FOA har 2. november offentliggjort en undersøgelse blandt medlemmer, der arbejder på
handicapområdet eller i socialpsykiatrien. Det viser sig, at 43 procent oplever et eller flere tegn på forråelse
mindst en gang om ugen.
InsHtut for Menneskeresgheder angiver, at vold er et sHgende problem på bostederne.
6
Det er nærliggende at tænke sig, at en mere presset hverdag kan hænge sammen med, at klientellet får
stadig flere udfordringer og/eller, at der skal stadig mere Hl, for at en borger kan få plads i et boHlbud. I det
følgende analyseres derfor en række forhold i samfundsudviklingen, der kan trække i denne retning.
Det skal nævnes, at når man fastsæ_er rammerne for den kommunale økonomi, vil man fra statens side
som hovedregel give kompensaHon for øgede udgiYer, hvis de skyldes den demografiske udvikling. Men
som hovedregel kompenserer man ikke udgiYer, der skyldes, at opgaverne bliver mere krævende –
medmindre de øgede krav skyldes ændret lovgivning. Man kan dog naturligvis poliHsk beslu_e at
kompensere alligevel.
2.2. Ændringer i målgruppe m.v.
Det såkaldte Ekspertudvalg på Socialområdet har fået gennemført en række registerbaserede analyser, der
giver nogle indikaHoner på ændringer i målgruppen. Disse delanalyser er dog ikke sammenfa_et Hl en
samlet vurdering af, i hvilket omfang målgruppen har ændret sig, ligesom man heller ikke har inddraget en
vurdering af, om udviklingen fx kan være påvirket af, hvad der sker på Hlgrænsende områder, fx de
psykiatriske sygehuse.
I det følgende gennemgås nogle indikatorer for ændringer i målgruppe m.v. Her beny_es dels tal fra
ekspertudvalgets bilagsrapport, dels andre kilder.
Det skal understreges, at indikatorerne alene bygger på, hvad man kan finde oplysninger om i naHonale
registre. Det giver selvsagt et ufuldstændigt billede.
Figur 4 viser den inddeling på målgrupper, som Danmarks StaHsHk anvender.
”Voldsofre med psykiske og kogniHve handicap. En undersøgelse af barrierer i straffesager”. InsHtut for
menneskeresgheder 2020.
6
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 18
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0019.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Figur 4.
Målgruppe for boHlbud - Danmarks StaHsHks inddeling
100
0,1
21,6
75
0,2
20,2
50
57,2
57,5
25
14,8
0
6,3
Pct. 1. kvartal 2015
15,7
6,4
Pct. 4. kvartal 2022
Andet
Psykisk funkHonsnedsæ_else - Psykiske vanskeligheder
Psykisk funkHonsnedsæ_else - Intellektuel/kogniHv forstyrrelse
Fysisk funkHonsnedsæ_else
Socialt problem
Kilde: StaHsHkbanken
Figuren viser, dels hvilke målgrupper, der var i starten af 2015, dels ved udgangen af 2022.
Det ses, at langt den største målgruppe er ”intellektuelle/kogniHve forstyrrelser”. Det omfa_er både
udviklingshæmmede, fx personer med Downs syndrom, og personer med fx auHsme eller ADHD. Gruppen
”psykiske vanskeligheder” omfa_er især personer med egentlige psykiske sygdomme.
Det ses, at fordelingen på staHsHske hovedgrupper stort set er uændret de senere år. Men som vi skal se,
kan der alligevel godt være sket betydelige ændringer i klientgruppen, der betyder, at klientgruppen præges
af større udfordringer.
Der er således en række underliggende tendenser i samfundet, som peger i retning af, at en øget andel af
borgerne oplever psykiske vanskeligheder eller kogniHve forstyrrelser.
Som det fremgår af figur 5, er antallet af borgere, der får diagnosen skizofreni godt og vel fordoblet siden
årtusindskiYet.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 19
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0020.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Figur 5
Hvor mange får diagnosen skizofreni?
32000
24000
16000
8000
0
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
Figur 6 viser udviklingen siden 2013 af nogle andre udvalgte diagnoser ifølge landspaHentregistret.
Figur 6
Udvikling i paHenter med udvalgte diagnoser
8000
6000
4000
2000
0
2013
DF431 - PTSD
DF840 - InfanHl auHsme
2014
2015
2016
2017
DF845 - Aspergers syndrom
2018
2019
2020
2021
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. ESundhed.
Udtræk fra landspaHentregistret viser også, at antallet af paHenter med diagnosen ”forstyrrelse af akHvitet
og opmærksomhed” (bl.a. ADHD) fra 2013 Hl 2021 voksede fra 11.320 Hl 17.210 paHenter.
Derimod er der ikke sket nogen voldsom vækst i antallet af borgere, der diagnosHceres med fx bipolar
lidelse eller depressioner.
Udviklingen i antallet af borgere, der får en psykiatrisk diagnose, kan have flere af årsager:
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 20
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0021.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
-
-
-
Der er af en eller anden grund – eller en kombinaHon af mange grunde - flere borgere, der har
psykiatriske lidelser
Det er blevet sværere for mennesker med psykiatriske udfordringer at trives
Vi er blevet bedre Hl at diagnosHcere de psykiske problemer
Formentlig er forklaringen på det sHgende antal borgere med en psykiatrisk diagnose en kombinaHon af
disse årsager.
Men uanset om sHgningen for visse diagnoser – fx auHsme – delvis kan henføres Hl, at man opdager flere
Hlfælde end før, giver sHgningen udfordringer for sundhedsvæsnet og det sociale system. Man kan
naturligvis ikke nægte at sikre Hlbud Hl disse grupper med den begrundelse, at deres udfordringer for nogle
år Hlbage ikke rigHg blev erkendt.
Det skal bemærkes, at en enkelt af de tradiHonelle brugergrupper på boHlbudsområdet – nemlig borgere
med Downs syndrom – på langt sigt vil blive mindre. Indførelsen af nakkefoldsscanning i 12. graviditetsuge
betyder, at antallet af levendefødte børn med Downs er drasHsk reduceret de senere år. På kort sigt betyder
det ikke væsentligt færre beboere Hl boHlbuddene, fordi de fleste med Downs formentlig bor hos
forældrene i deres barndom og en del af ungdommen. HerHl kommer, at det de senere år er lykkedes at
reducere dødeligheden blandt mennesker med Downs, så den enkelte lever længere i gennemsnit.
Ekspertudvalgets analyser kan derfor heller ikke konstatere en nedgang i antallet af brugere med mental
retardering. Men på
langt
sigt vil der være færre mennesker med Downs syndrom i boHlbud.
2.3. Ændringer i beboersammensætningen
Ekspertudvalget på socialområdet har ved hjælp af registerdata søgt at belyse, hvilke ændringer, der er sket
i beboergruppen. Hvis man ser på diagnoser m.v.
Det kan konstateres, at der bl.a. er sket en kraYig sHgning i antallet af borgere med forstyrrelser indenfor
auHsmespektret. Disse udgør i 2020 5050 personer, svarende Hl 18 pct. af beboerne. Det er en sHgning
siden 2015 på 1240 personer, hvoraf 61 pct. har en eller flere andre diagnoser samHdig.
7
ProblemsHllingen er også belyst i en analyse udarbejdet af KLs publikaHon Momentum.
8
Analysen viser, at det især er dyreste pladser, der står for udgiYssHgningen. Der er kommet flere borgere
med meget komplekse problemer. Det gælder ikke mindst Hlfælde, hvor auHsme er kombineret med andre
diagnoser, jf. Figur 7.
7
8
Ekspertudvalget. Supplerende bilagsmateriale nr 15. s. 23.
Momentum 30. maj 2022.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 21
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0022.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Figur 7
Procentvis udvikling i antal boHlbudsmodtagere med auHsme og en række
andre diagnoser 2015-2020
100
90
91
75
50
50
50
25
0
AuHsme med voldsdom
AuHsme med downs
AuHsme og ADHD
AuHsme og mental retardering
Kilde: Momentum/KL på baggrund af data fra 69 kommuner.
Ekspertudvalget har på grundlag af data fra 16 kommuner beregnet, at netop de grupper, som er steget
mest, typisk er de samme, som har højest enhedsudgiYer.
Mens den gennemsnitlige udgiY pr. plads i et boHlbud i 2021 således var 0,78 mill.kr., var den 1,04 mill. kr.
for beboere med en diagnose inden for auHsmespektret.
Analysen viser også, at antallet af boHlbudsmodtagere, der både har en psykiatrisk diagnose og en
voldsdom, er steget fra 276 i 2015 Hl 419 i 2020, dvs. med 52 pct.
Det hedder herom i bilagsrapporten:
”Kommunerne oplever i s8gende omfang problemer med
udadreagerende borgere i bo8lbud (VIVE, 2022). Da der ikke findes dækkende data vedr. ”udadreagerende
adfærd”, undersøges i deGe afsnit omfanget af voldsdomme blandt beboere i bo8lbud, hvilket naturligvis
kun afslører ”toppen af isbjerget”.”
Ser man på de beboere, der har en voldsdom, koster de i gennemsnit 1,13 mill. kr. årligt. Men det er vigHgt
at bemærke, at det eYer udvalgets eget udsagn kun er toppen af isbjerget.
Alt i alt tyder meget således på, at den klientgruppe, boHlbuddene re_er sig mod, har ændret sig mærkbart
de senere år, og at klientgruppen gennemgående har større udfordringer.
Som nævnt Hdligere har ekspertudvalget imidlerHd ikke kunnet give et
samlet
bud på, i hvilket omfang, der
er sket ændringer i klientgruppen, og hvilke ændringer, der er tale om.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 22
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0023.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
2.4. De Nlgrænsende områder
Som nævnt er det også vigHgt at se på udviklingen på Hlgrænsende områder. Hvis det fx er svære at få plads
på et psykiatrisk sygehus, vil det alt andet lige øge presset på boHlbuddene.
Ser vi på antallet af disponible psykiatriske sengepladser på sygehusene, fremgår udviklingen af figur 8.
Figur 8
Antal disponible psykiatriske sengepladser
3200
2400
1600
800
0
2007
2008
2009
2010
2011
2013
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. ESundhed
Det ses, at disponible psykiatriske sengepladser er omtrent uændret eller måske svagt faldende over årene.
9
Når behovet for psykiatrisk bistand øges, men der ikke sker en forøgelse af antallet af psykiatriske
sengepladser, betyder det øget pres på de Hlbud, der ellers er Hl personer med psykiske vanskeligheder. Det
gælder ikke mindst boHlbud, hvor mennesker med psykiske vanskeligheder tegner sig for 3/4 af beboerne.
De_e må forventes at give et pres på to måder:
-
-
Dels vil der være eYerspørgsel eYer flere pladser
Dels må man vente, at de borgere, som får en plads i et boHlbud, i stadig højere grad vil være de
borgere, som har allermest behov, fordi de ”le_ere” Hlfælde bedre kan undvære et boHlbud. Man
må med andre ord forvente, at boHlbuddene skal modtage borgere med stadig mere komplekse
problemer.
Det skal bemærkes, at antallet af psykiatriske sengepladser allerede i 1976 blev reduceret kraYigt i forbindelse med,
at de psykiatriske sygehuse overgik Hl amterne. I 1976 var der godt 2 psykiatriske sengepladser pr. 1000 danskere. I
1993 var tallet reduceret Hl ca. 0,8, og i 2007 var det ca. 0,6.
9
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 23
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0024.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
FakHsk er kommunerne de senere år blevet mere Hlbageholdende med at give plads i boHlbud Hl nye
borgere, jf. Figur 9.
10
Figur 9
Tilfly_ere i boHlbud 2016-2020
3200
3132
3097
3050
2900
2895
2750
2686
2609
2600
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Ekspertudvalget. Supplerende bilagsmateriale 9. Borgere i boHlbud. Figur 5.
Mange kommuner søger i stedet at klare problemerne ved længst muligt at give stø_e i eget hjem, jf. figur
10.
IndHl 2019 var antallet af frafly_ere dog mindre end antallet af Hlfly_ere, så det samlede antal beboere steg en
smule.
10
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 24
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0025.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Figur 10
Borgere med stø_e i eget hjem 2015-2022 eYer servicelovens § 85
40000
36376,9
32624,2
30000
24370,7
28378,1
36731,8
37106
38237,1
39266,3
20000
10000
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde: StaHsHkbanken
Presset på psykiatrien beskrives også i den 2030-plan, regeringen fremlagde november 2023.
Planen viser bl.a. den vækst i behovet for psykiatrisk bistand, som er vist i Figur 11.
Figur 11
Kilde: Finansministeriet. ”Danmark Rustet Hl fremHden”. Tabelmateriale. Finansministeriet gør opmærksom på, at
tallene for de sidste par år kan være påvirket af bl.a. Covid-epidemien.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 25
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0026.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Regeringen skriver på den baggrund:
”Antallet af mennesker i Danmark, som lever med psykiske lidelser, er steget i de senere år. Det har betydet
længere ventelister, ligesom det har haK betydning for, hvor hur8gt personer med en psykisk lidelse kan få
den reGe hjælp. Det er en hovedprioritet for regeringen at styrke psykiatrien. Regeringen har afsat
yderligere 3,2 mia. kr. ekstra frem mod 2030 8l en historisk stor prioritering af psykiatriområdet på tværs af
sektorer.”
Man kunne på den baggrund have tænkt sig, at man også ville opprioritere boHlbuddene, som jo
overvejende modtager mennesker med psykiske udfordringer, men det synes ikke at ske.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 26
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0027.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
3. Kommunernes forvaltning af boNlbudsområdet
I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev handicapområdet med få undtagelser overført Hl
kommunerne. Lige siden har der været udbredt kriHk af kommunernes håndtering af området. Der sHlles
spørgsmålstegn ved, om kommunerne generelt magter at behandle alle sagerne på et fagligt Hlstrækkeligt
niveau.
Det er sandsynligt, at der i mange Hlfælde kan ligge sparehensyn bag, når kommunerne afgør sagerne på et
uHlstrækkeligt grundlag, men det er ikke sikkert, at det i det lange løb er billigere ikke at sikre det rigHge
Hlbud fra starten.
Kommunernes forvaltning af boHlbudsområdet belyses i de_e kapitel på to måder:
-
Den fakHske håndtering af sagerne er belyst gennem Ankestyrelsens og Rigsrevisionens
undersøgelser. Begge dele peger i retning af store problemer med at sikre en betryggende faglig
vurdering af de enkelte sager
Sammenholder man budget- og regnskabstal for området viser det sig, at kommunerne i vidt
omfang underbudge_erer udgiYerne Hl boHlbud. Budgetoverskridelserne på de_e område er langt
større end på andre serviceområder.
Men når man på den måde underbudge_erer det ene år eYer det andet, kan det ikke forklares ved,
at kommunernes handlemuligheder har for snævre rammer. For rammerne er ikke blevet snævrere
i perioden.
-
-
3.1. Ankestyrelsens afgørelser. Rigsrevisionens undersøgelser
Ser man på Ankestyrelsens afgørelser på boHlbudsområdet, viser styrelsens staHsHk, at man i 2022
behandlede 337 klager om boHlbud. Heraf blev 5 pct. ændret/omgjort og 44 pct. blev hjemvist. Især det
sidste tal er værd at bide mærke i. Den generelle tendens er ikke først og fremmest, at Ankestyrelsen mener,
borgeren har krav på noget, der koster mere. Derimod finder man i et stort antal sager, at kommunen
simpelthen ikke har forstået at undersøge dem ordentligt.
Ser man på alle Ankestyrelsens omgørelser på handicapområdet i perioden 2019-2021 skyldes 65 pct. af det
samlede antal årsager mangelfuldt oplysningsgrundlag/ mangelfuld begrundelse. 21 pct. skyldes, at
afgørelsen ikke er inden for lovens rammer.
11
Man kan evt. indvende, at tallene også skal sæ_es i forhold Hl, at der fx er 2000-3000 nyHlfly_ede Hl
boHlbud. De fleste klager med andre ord ikke, hvad enten de_e skyldes, at de er Hlfredse med deres Hlbud
eller ikke har ressourcer Hl at klage.
Men alt tyder på, at uHlfredssHllende sagsbehandling ikke kun gælder de sager, der klages over.
Rigsrevisionen har således undersøgt 50 Hlfældige sager på handicapområdet. I mere end halvdelen af
sagerne fandt man formelle og indholdsmæssige mangler.
I deres bemærkninger Hl undersøgelsen hæYer statsrevisorerne sig navnlig ved følgende resultater:
-
Ankestyrelsens staHsHk og undersøgelsen viser, at der er mange fejl i kommunernes afgørelser på
handicapområdet. Ankestyrelsens omgørelser af kommunale afgørelser på handicapområdet – som
11
Ifølge Rigsrevisionens rapport nr. 13/2021.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 27
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0028.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
er steget løbende siden 2014 – skyldes fortrinsvist uHlstrækkelig sagsoplysning, eller at
kommunernes afgørelser ikke er inden for lovens rammer.
-
Der er særligt mange fejl i sager vedrørende hjælp Hl forældre Hl børn med handicap, i sager
vedrørende visitaHon af borgere Hl Hlbud og i sager vedrørende brug af magtanvendelse.
Rigsrevisionens gennemgang af 50 sager viser desuden, at der er formelle og indholdsmæssige
mangler i mere end halvdelen af sagerne.
Kommunernes systemunderstø_else og registreringer på handicapområdet er mangelfulde, og
kommunerne er ikke i stand Hl at levere data med Hlstrækkelig validitet.
Socialstyrelsens audiuunkHons iniHaHver har ikke været Hlstrækkelige Hl at re_e op på, at der i en
længere årrække har været en uensartet praksis, fejl og uhensigtsmæssigheder i de 5 socialHlsyn,
som skal føre Hlsyn med de sociale Hlbud.
-
-
Det hedder desuden i rapporten:
”Statsrevisorerne finder, at Social- og Ældreministeriet har ført et u8lfredss8llende 8lsyn med kommunernes
forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet. Statsrevisorerne finder det
u8lfredss8llende, at kommunernes forvaltning af 8lbud og ydelser på handicapområdet i mange 8lfælde
ikke overholder serviceloven….
Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om
problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen
af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt
datagrundlag….
Statsrevisorerne opfordrer på baggrund af beretningen Folke8nget 8l at overveje, om der er strukturelle
problemer bag de åbenbart 8lbagevendende problemer på handicapområdet, trods mange års indsats for
at reGe op.”
Hvor mangelfuld den faglige forvaltning på boHlbudsområdet mange steder er, belyses også i
Rigsrevisionens undersøgelse om ”Borgerforløb fra psykiatrien Hl sociale boHlbud” og de bemærkninger,
statsrevisorerne har haY Hl denne undersøgelse (juni 2023).
Baggrunden for denne undersøgelse var, at folkeHnget i 2019 ændrede psykiatriloven, så det blev gjort Hl en
lovkrav, at der skulle udarbejdes udskrivningsaYaler og koordineringsplaner, når voksne blev udskrevet fra
en psykiatrisk sygehusafdeling Hl et bosted.
Rigsrevisionens analyse af 4.483 indlæggelser viser, at borgerne i 73 % af Hlfældene bliver udskrevet fra
indlæggelse uden den lovpligHge udskrivningsaYale. Rigsrevisionens gennemgang af 90 Hlfældigt udvalgte
sager viser desuden, at i de 19 Hlfælde, hvor der var udarbejdet en udskrivningsaYale, levede ingen af
aYalerne op Hl indholdskravene i vejledningen Hl psykiatriloven. Der manglede fx oplysninger om den
fremHdige behandling og om, hvem der havde ansvaret for at revurdere aYalen.
Regionerne har for 81 pct. af indlæggelsesforløbene, hvor borgeren var hjemløs ved udskrivningen,
udskrevet borgeren uden en udskrivningsaYale….
Det hedder også:
”Der er indika8oner på, at kommunerne ikke i 8lstrækkeligt omfang visiterer udskrevne borgere 8l bo8lbud,
som er godkendt 8l at dække borgernes behov. Fx er borgere med psykiske lidelser og sam8digt misbrug i 52
ud af 91 8lfælde visiteret 8l et bo8lbud, som ikke er godkendt 8l at håndtere både psykiske lidelser og
misbrug….”
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 28
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0029.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Borgere med psykiske lidelser og lange ophold på herberger har i 68 % af Hlfældene opholdt sig på et
herberg, der ikke er godkendt Hl borgere med psykiske lidelser.
3.2. Regnskabs- og budge[al
Sammenholder man budget- og regnskabstal, viser det sig, at der år eYer år sker meget betydelige
budgetoverskridelser på boHlbudsområdet. Det fremgår af tabel 5.
Tabel 5. Budge[erede udgi3er og fakNske regnskabstal på boNlbudsområdet 2018-2022
2018
2019
2020
2021
2022
Mill. Kr. i løbende priser
Regnskab
Budget
Afvigelse
Afvigelse i pct.
Kilde: StaHsHkbanken og egne beregninger
17.526
16.486
1.040
6,3
18.263
17.245
1.018
5,9
19.174
18.253
921
Pct.
5
20.130
19.135
994
5,2
21.544
19.958
1.586
7,9
Går man ned på kommuneniveau, kan den manglende overensstemmelse mellem regnskab og budget være
endnu større. Tabel 6 viser de_e med et eksempel fra Kalundborg.
Tabel 6. Budge[erede udgi3er og fakNske regnskabstal på boNlbudsområdet 2018-2022 i Kalundborg.
2018
2019
2020
2021
2022
Mill. Kr. i løbende priser
Regnskab
Budget
Afvigelse
Afvigelse i pct.
Kilde: StaHsHkbanken og egne beregninger
194
159
-35
-18
197
160
-37
190
192
2
Pct.
1,1
139
225
86
61,9
189
246
57
30,2
-18,8
Som det fremgår af tabel 7, er budgetoverskridelserne på boHlbudsområdet gennemgående langt større
end på andre større serviceområder.
Tabel 7. Budgetoverskridelse i pct. på udvalgte større serviceområder
Serviceområde
Folkeskoler
DagHlbud
Hjemmehjælp Hl ældre omfa_et af frit valg af
leverandør
BoHlbud
2018
1,2
0,7
1,1
6,3
2019
0,7
-0,3
0,3
5,9
2020
-0,4
1,1
-0,1
5
2021
2,2
2,3
2,8
5,2
2022
3,2
1,7
-0,6
7,9
Budgetoverskridelse i pct.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 29
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0030.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Kilde: Egne beregninger på grundlag af StaHsHkbanken
Når man på den måde underbudge_erer det ene år eYer det andet, kan det ikke forklares ved, at
kommunernes handlemuligheder har for snævre rammer. For rammerne er ikke blevet snævrere i perioden.
I stedet må man spørge, om de beslutninger, der træffes om økonomiske rammer i de enkelte kommuner,
bygger på Hlstrækkeligt kendskab Hl områdets udvikling.
Det er især budge_eringen i forhold Hl private og selvejende Hlbud, der oYe er urealisHsk, jf. tabel 8.
Tabel 8. Budge[erede og fakNske kommunale udgi3er Nl private og selvejende boNlbud. 2018-2022
År
Budget
Regnskab
Kilde: StaHsHkbanken
2018
2.198
3.989
2019
2.441
4.404
2020
Mill. Kr.
2.870
4.899
2021
3.003
5.395
2022
3.436
6.069
I forhold Hl tabel 8 kan man sige, at det nok ikke er afgørende i forhold Hl kommunernes samlede økonomi,
om man ved budgetlægningen har forudsat den ene eller den anden ejerform. Pengene kommer fra samme
konto. Alligevel vidner tallene om mangelfuld styring.
Der kan derfor være grund Hl at se nærmere på de kommunale styringsredskaber.
Mange kommuner har de senere år søgt at begrænse udgiYerne ved hjælp af såkaldt benchmarking. Det er
meget forskelligt fra kommune Hl kommune, hvor mange penge pr. borger, der bruges på boHlbud. Det
såkaldte ekspertudvalg har undersøgt disse variaHoner, men har ikke fundet noget klart mønster i, hvad der
beHnger et forskelligt udgiYsniveau.
12
Benchmarking kan ske på mange måder, men i en enkel form kan det ske ved, at kommunens økonomiske
forvaltning sammenligner udgiYen pr. indbygger i kommunen med de Hlsvarende udgiYer i andre
kommuner. Hvis man så konstaterer, at man ligger højere end sammenlignelige nabokommuner, tages det
som et tegn på, at man har et højt serviceniveau, hvorfor man kan reducere budge_et.
Det meddeles socialforvaltningen med opfordring Hl at finde besparelser. HereYer vil man typisk se, at
socialforvaltningen gennemgår boHlbudssagerne nok engang og sammenholder med ankestyrelsens praksis
og andre retningslinjer. Men hvis det her viser sig, at det er meget få besparelser at hente, vil resultatet
blive en budgetoverskridelse.
I forhold Hl benchmarking må man naturligvis også være opmærksom på, at den enkelte kommunes
boHlbud er forankret i lokale insHtuHoner, som kan være meget forskellige, og som ikke kan ændret hurHgt.
I et bilag findes tal for de enkelte kommunernes udgiYsniveau på boHlbudsområdet og for deres eventuelle
budgetoverskridelse i 2022.
12
Supplerende bilagsmateriale 7. Kommunale variaHoner i udgiYen Hl boHlbud.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 30
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0031.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
4. Det empiriske grundlag for ekspertudvalgets
forslag
De seneste år har der været betydeligt fokus på udgiYerne Hl mennesker med handicap eller andre specielle
udfordringer.
Regeringen har således bebudet, at man ønsker at inkludere flere børn i normalklasserne i folkeskolen. Det
sker især med henvisning Hl, at specialHlbuddene tegner sig for en uforholdsmæssig stor del af udgiYerne.
Man vil derfor – inden for den givne økonomiske ramme - kunne sikre flere ressourcer Hl normalklasserne,
hvis specialHlbuddene reduceres.
På socialområdet har udgiYerne på det såkaldte specialiserede socialområde været genstand for løbende
debat. Kommunernes (og regionernes) udgiYer har været sHgende de senere år, og regeringen har – stort
set - sagt nej Hl at kompensere denne sHgning, når regeringen har fastsat rammer for den kommunale
økonomi. Det betyder to Hng:
-
-
Kommunerne har søgt at spare på disse udgiYer
I det omfang, man ikke har kunnet finde besparelser på det specialiserede socialområde, har man
må_et spare på den øvrige kommunale service.
Både i forhold Hl folkeskolen og i forhold Hl det specialiserede socialområde er udgangspunktet således, at
de økonomiske rammer er givet.
I forhold Hl det specialiserede socialområde nedsa_e regeringen i maj 2022 et såkaldt ekspertudvalg, som
skulle komme med anbefalinger Hl, hvordan man kan sikre en udvikling på området, det er fagligt og
økonomisk bæredygHg.
I det kommissorium, udvalget fik ved sin nedsæ_else, blev det bl.a. fremhævet, at
”Vi skal vide, hvad der driver udviklingen i udgiKerne og borgernes indsatser. En effek8v udnyGelse af
ressourcerne på det sociale område forudsæGer en viden om, hvilke indsatser, målgrupper og bredere
samfundstendenser der kan drive udgiKspresset i kommunerne. Det er vig8gt at blive klogere på, hvilken
betydning udviklingen i modtagergruppen – både i forhold 8l ak8vitet og indsatser - og de prioriteringer
kommunerne foretager i deres indsatser overfor borgerne kan have for udgiKsudviklingen…”
Det er med andre ord i nogen grad lagt op Hl, at udvalget som udgangspunkt bør undersøge, om der er
noget i samfundsudviklingen, som har gjort udfordringerne større.
Det hedder imidlerHd også i kommissoriet:
”Anbefalingerne skal i udgangspunktet være neutrale for de offentlige finanser på langt sigt, og de skal
udformes på en måde, der understøGer en stabil økonomisk ramme fremadreGet.”
Udvalget afgav i maj 2023 sin første delrapport, som især har fokus på at styrke kommunernes muligheder
for at kunne vælge billige løsninger.
Udvalgets sekretariat har gennemført en række analyser – især med registerdata – der giver en nærmere
belysning af udgiYer, borgernes diagnoser m.v.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 31
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0032.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
I delrapporten er man dog ikke nået frem Hl en klar sammenhængende forklaring på udgiYsudviklingen.
Man kan ganske vist ikke afvise, at en væsentlig del af udgiYsudviklingen kan hænge sammen med, at de
borgere, det drejer sig om, har et sHgende behov. Og det er nærliggende at tænke sig, at der kan være en
afsmitning fra fx psykiatrien, som også er under pres i disse år. Men udvalget erkender åbent, at man ikke
har besvaret disse spørgsmål.
Det hedder således i delrapporten:
”UdgiKss8gningen på voksenområdet drives særligt af bo8lbud.
UdgiKss8gningen på bo8lbudsområdet kan overordnet ikke forklares af en 8lsvarende s8gning i antallet af
modtagere af bo8lbud i perioden fra 2018 8l 2021, der er seneste år med data om modtagere. Der er derfor
heller ikke kun tale om en s8gning i de samlede udgiKer 8l bo8lbud. Der er også tale om s8gende
enhedsudgiKer, dvs. at de gennemsnitlige udgiKer pr. modtager s8ger. Hvorvidt deGe afspejler s8gende
behov blandt modtagerne kan ikke konkluderes. Men det er tydeligt, at de s8gende udgiKer 8l
bo8lbudsområdet ikke alene skyldes, at flere borgere har ophold i denne 8lbudstype.
De borgere, der modtager de dyreste indsatser, er typisk borgere med meget komplekse udfordringer og
behov, herunder borgere med svær au8sme, ADHD, udviklingshæmning og/eller volds- eller
foranstaltningsdomme. Nærværende rapport forholder sig ikke 8l sni`ladeproblema8kker i forhold 8l
8lstødende områder…”
Når det ikke lykkes at give et samlet billede af årsagerne Hl udgiYsudviklingen, kan det hænge sammen
med, at sekretariatets analyser stort set alene bygger på registerdata. Her er boHlbudsbrugere koblet
sammen med psykiatriske diagnoser, stø_e Hl handicap og evt. kriminalitet. Men det er langt fra alle
brugere, der overhovedet har en diagnose eller et fastslået handicap. Diagnoser hos prakHserende
psykiatere er ikke med i landspaHentregistret. Der kan være mange udfordringer hos paHenterne, som ikke
falder inden for det psykiatriske felt. Og oplysninger om akHviteter m.v. i forhold Hl den enkelte beboer kan
man ikke finde registerdata for.
Når det fx gælder den formentlig sHgende vold i bostederne, konstaterer sekretariatet selv, at den indikator,
man har valgt (Hdligere dom for vold), formentlig kun viser toppen af isbjerget.
Ville man have en mere dækkende beskrivelse, må_e man i givet fald søge at afdække en række med andre
metoder, fx spørgeskemaundersøgelser eller kvalitaHve studier.
Der er imidlerHd en række indikatorer – også i udvalgets egne bilagsrapporter -, som peger i retning af
større udfordringer. De_e er belyst i Kapitel 2.
Selv om udvalget ikke kan give en klar forklaring på, hvorfor udgiYerne er steget, fremlægger det alligevel
11 anbefalinger. I det følgende diskuteres disse anbefalinger og deres empiriske grundlag.
De fleste anbefalinger bygger ikke på empiriske undersøgelser, men på drøYelser i udvalget og på, hvad
kommunerne angiveligt oplever som problemer. Det betyder samHdig, at det er vanskeligt at foretage
konsekvensberegninger af udvalgets anbefalinger. For når man ikke har data for, hvor udbredte de
problemer er, man peger på, kan man heller ikke beregne, hvor mange mennesker, de forskellige forslag vil
berøre, og hvad de evt. vil give i besparelser.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 32
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0033.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
4.1. De 11 anbefalinger
I oversigtsform ser de 11 anbefalinger således ud:
1. Øget mulighed for at fastsæ_e lokale serviceniveauer
2. Ændring af servicelovens formålsbestemmelse
3. Styrket interessenHnddragelse og helhedsbetragtning i Ankestyrelsen
4. Øget fleksibilitet i regler om anvendelsen af boHlbud
5. Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven
6. EYersyn af Hlsyn med sociale Hlbud
7. Indførelse af takstloY på områder med selvmøderprincip
8. Indførelse af beløbsgrænse for alternaHve Hlbud
9. Styrke udbygningen af den kommunale boHlbudskapacitet
10. Nytænkning af reglerne om merudgiYsydelse
11. Sikring af bedre viden og data
Navnlig de anbefalinger, som har med boHlbud at gøre, kommenteres i det følgende, idet der sæ_es fokus
på spørgsmålet om det empiriske grundlag.
Lokale serviceniveau’er, ændring af lovens formålsbestemmelse, helhedsbetragtning i
Ankestyrelsen
Disse tre emner hænger sammen. Det anbefales, at loven ændres, at den i øget omfang legiHmerer en
tværgående økonomisk prioritering; kommunerne skal i højere grad kunne inddrage økonomiske hensyn, og
Ankestyrelsen skal tage hensyn herHl.
I begrundelsen for de tre forslag henvises der ikke Hl empiriske eller andre undersøgelser. Men det angives,
at kommunerne
oplever,
at de støder på problemer på disse områder. Det hedder eksempelvis:
”Kommunerne har ifølge serviceloven et prioriteringsrum og mulighed for at fastsæGe serviceniveau ud fra
lokale behov og ønsker inden for lovens rammer. Ekspertudvalget er i dets arbejde blevet gjort opmærksom
på, at kommunerne i praksis oplever, at det kan være vanskeligt at fastsæGe og følge et serviceniveau,
ligesom kommuner oplever udfordringer ved at styre og prioritere indsatser. Det øger udgiKspresset på
socialområdet og begrænser kommunernes muligheder for tværgående prioriteringer på tværs af
velfærdsområderne. Ekspertudvalget vurderer, at deGe bl.a. skyldes en oplevelse blandt kommunerne af, at
Ankestyrelsen i vid udstrækning udfylder servicelovens fortolkningsrum, at reagheder er det
grundlæggende princip for 8ldeling af ydelser eKer serviceloven, og at økonomi og effekt sjældent indgår
som hensyn i lovgivning og relevante myndigheders praksis.”
”Kommunerne oplever, at reagheder er den dominerende styringslogik på socialområdet, hvilket bl.a.
skyldes Ankestyrelsens praksis i forbindelse med afgørelser og principmeddelelser, hvor Ankestyrelsen
udfylder en del af servicelovens fortolkningsrum og således fratager kommunerne muligheder for at
prioritere og fastlægge serviceniveau.”
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 33
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0034.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
”Ekspertudvalget vurderer, at Ankestyrelsen i dele af sin praksis anlægger fortolkninger af lovgivningen på
socialområdet, der fraviger de økonomiske forudsætninger, der har ligget 8l grund for lovgivningen, og som
således kan være fordyrende for kommunerne.”
Som det ses, er det ikke mindst Ankestyrelsens praksis, som Ekspertudvalget finder uheldig, og som
angiveligt lægger op Hl løsninger, der belaster kommunernes økonomi.
Udvalgets vurdering kan undre. Den giver det indtryk, at Ankestyrelsens afgørelser i vidt omfang
underkender det serviceniveau, kommunen har valgt. Men som vist i Kapitel 3, drejer de afgørelser i
Ankestyrelsen, som går kommunerne imod, sig helt overvejende om, at kommunerne simpelthen ikke har
undersøgt sagerne ordentligt. Det er muligt, at kommunerne i en del Hlfælde ”oplever”, at det gør
løsningerne dyrere, når sagerne bliver hjemvist – fordi man ikke kan ”springe over hvor gærdet er lavest”
ved at udelade nogle forhold i bedømmelsen. Men den grundlæggende kriHk drejer sig om
sagsbehandlingens kvalitet. Det er også det indtryk, man får af Rigsrevisionens undersøgelse.
Man kunne tænke sig, at Ekspertudvalget havde gennemgået nogle ankesager for at undersøge, om – og i
hvilket omfang - Ankestyrelsens praksis vanskeliggør økonomisk prioritering. Men det har man ikke gjort. I
stedet henvises Hl, hvad udvalget vurderer, og hvad kommunerne – i følge udvalget – oplever.
Som påvist i Kapitel 3, er der et grundlæggende problem med kvaliteten i sagsbehandlingen på de_e
område. Det er også dét, statsrevisorerne når frem Hl. Det er vanskeligt at se, at friere rammer for
kommunerne kan løse de_e problem.
Øget fleksibilitet i regler om anvendelsen af boNlbud
Anbefalingen går på, at det skal være le_ere for en kommune at fly_e en borger fra ét boHlbud Hl et andet –
også selv om borgeren ikke ønsker det.
Det hedder bl.a.:
”Kommunerne fremhæver, og drøKelser i Ekspertudvalget har peget på, at reglerne for
anvendelse af bo8lbud i mange 8lfælde er en barriere for faglig og økonomisk hensigtsmæssig driK af
området”.
Der henvises ikke Hl nærmere kilder eller undersøgelser.
Udvalget erkender, at anbefalingen kan støde på problemer i forhold Hl menneskeresghederne. InsHtut for
Menneskeresgheder har således i 2021 udgivet rapporten ”Boligvalg og re_en Hl et selvstændigt liv for
mennesker med handicap”, hvor de_e belyses.
Ekspertudvalget vil derfor undersøge disse problemer nærmere, bl.a. ved internaHonale undersøgelser. Det
hedder bl.a.:
”Arbejdet vil involvere et interna8onalt perspek8v med henblik på at finde inspira8on i andre
landes håndtering af de konven8onsmæssige rammer.”
Takstlo3 og beløbsgrænser
Det anbefales, at der indføres et takstloY på bosteder, der drives eYer ”selvmøderprincippet”, dvs.
krisecentre, herberger og forsorgshjem. Det karakterisHske for disse bosteder er jo, at den enkelte selv
henvender sig, og krisecentret/selv afgør selv, om borgeren er i en situaHon, der kræver denne form for
hjælp. Alligevel er det kommunen, der betaler.
Desuden anbefales, at den mulighed, den enkelte borger har haY Hl at vælge et andet Hlbud, begrænses. I
dag kan borgeren vælge Hlbud, der er 10-20 pct. dyrere. De_e foreslås ændret Hl 0 pct.
Udvalgets anbefalinger på de_e område henviser ikke Hl undersøgelser af, hvor store problemer, de
hidHdige regler giver.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 34
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0035.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Regeringen og KL har i aYalen om kommunernes økonomi 2024 aYalt, at begge disse anbefalinger skal føres
ud i livet.
Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven
Ekspertudvalget giver ikke et konkret forslag, men
”…anbefaler, at magtanvendelsesreglerne revideres, så
de på mest hensigtsmæssig vis kan understøGe kommunernes arbejde med at sikre omsorg, værdighed og
tryghed for den berørte gruppe mennesker. DeGe skal ske under hensyntagen 8l borgernes retssikkerhed
såvel som 8l en økonomisk hensigtsmæssig opgaveløsning på området.”
Anbefalingen henviser ikke Hl konkrete undersøgelser, men bygger på drøYelser i udvalget, hvor man
mener, der bør være en bedre balance mellem bl.a. sikring af borgeren og de ressourcer, man fx bruger, når
magtanvendelse skal indbere_es.
Revision af Nlsyn
Ekspertudvalget anbefaler en revision af reglerne for Hlsyn. Der gives dog ikke konkrete forslag eller
henvises Hl empiriske undersøgelser. Nogle af overvejelserne synes ret vidtgående. Det gælder navnlig, når
udvalget anbefaler, at man søger koordinaHon mellem de forskellige Hlsynsmyndigheder: ArbejdsHlsyn,
levnedsmiddelkontrol, socialHlsyn osv.
I aYalen om kommunernes økonomi for 2024 er der imidlerHd opnået enighed om at se nærmere på
Hlsynet. Det hedder:
”EKersyn af 8lsyn med sociale 8lbud Regeringen og KL er enige om igangsæGe en analyse af de forskellige
8lsyn, som 8lbud på socialområdet er underlagt. Analysen skal bl.a. undersøge, om 8lsynene medvirker 8l at
øge udgiKsopdriKen (herunder iK. administra8onsudgiKer), om reguleringen af 8lsynene kan forenkles,
hvordan koordina8onen mellem 8lsynene kan styrkes, samt hvordan uoverensstemmende krav fra
forskellige 8lsyn evt. kan løses. Parterne drøKer resultaterne i aKalen om kommunernes økonomi for 2025”
Styrke udbygningen af den kommunale boNlbudskapacitet
Ekspertudvalget foreslår, at den kommunale boHlbudskapacitet styrkes, så man ikke er så arængige af
private aktører. De senere år har er kommunal udbygning vanskeliggjort af de almindelige anlægsloYer, som
gælder for kommunerne.
De_e ønske er imødekommet i den seneste kommuneaYale, hvor der afsæ_es en lånepulje på 0,2 mia. kr. i
2024, 0,6 mia. kr. i 2025 og 0,7 mia. kr. i 2026 Hl udvidelse af boHlbudskapaciteten.
Nytænkning af reglerne om merudgi3sydelse
Ekspertudvalget mener, at reglerne for merudgiYsydelser bør forenkles. Der er udarbejdet et notat om
problemerne med at administrere de nuværende regler, men ikke gennemført en egentlig kortlægning af
problemerne omfang.
Forslaget er imødekommet i den seneste kommuneaYale, hvor det bl.a. hedder:
”Reglerne for merudgiKsydelser på socialområdet er svære at gennemskue og lægger beslag på
administra8ve ressourcer, som kunne bruges bedre. Reglerne presser både borgere og kommune, hvor
borgeren skal ansøge om kompensa8on fra regning 8l regning, alt imens kommunerne bruger mange
ressourcer på at administrere det. Regeringen og KL er derfor enige om at udarbejde en ny model, hvor
borgeren indplaceres på et af få fastsaGe ydelsesniveauer på baggrund af en konkret og individuel
vurdering, der i videst muligt omfang baseres på objek8ve faktorer i form af eksempelvis borgerens konkrete
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 35
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0036.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
funk8onsnedsæGelse. Nytænkningen skal bidrage 8l et mere enkelt og gennemsig8gt system, øge
retssikkerheden for borgeren og reducere kommunernes udgiKer 8l administra8on markant. Lovændringer
på voksenområdet skal forhandles med par8erne bag før8dspensions- og flexjob-reformen.”
Sikring af bedre viden og data
Også ekspertudvalgets ønske om sikring af bedre data er imødekommet i kommuneaYalen. Det skal sikres i
det datastrategiske samarbejdsudvalg.
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 36
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0037.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
5. Bilagstabeller
I Bilagstabellen nedenfor ses udgiYer pr. 18-69 årige i boHlbud i de enkelte kommuner ifølge de kommunale
2022-regnskaber. Desuden ses den procentvise budgetoverskridelse på de_e område i den enkelte
kommune i 2022.
Bilagstabel. Udgi3er på 18-69 årig og budgetoverskridelse i de enkelte kommuner 2022.
Kommune
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund
Bornholm
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Esbjerg
Fanø
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Miduyn
GentoYe
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Kr. pr. 1000 18-69 årige i 2022
regnskabet
8295
5959
6569
8352
3946
6678
8016
6036
4184
5937
6164
4195
5918
5312
7876
6093
3895
7956
7041
6646
6215
5681
4842
4229
5861
6843
7226
6108
Budgetoverskridelse i pct
6,5
3
3,7
2,6
8,6
4
3,4
-14,7
-15,1
14,1
12,4
-5,9
9,1
-20,7
4,7
1,5
8,3
6,6
5,3
1,3
9,9
-2,5
7,6
-1,9
9,1
16,2
24,3
10,9
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 37
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0038.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Halsnæs
Hedensted
Helsingør
Herlev
Herning
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Kommune
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Langeland
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariager{ord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
5920
6952
6280
5466
5702
4729
9342
5532
Kr. pr. 1000 18-69 årige i 2022
regnskabet
6815
4976
5936
6740
6090
5788
5929
7420
7984
3298
4803
4402
5302
7661
7216
6000
10358
6132
905
6269
5639
7292
7329
6520
6340
-3,5
10,4
10,3
0,2
5
8,4
-2,8
23
Budgetoverskridelse i pct
12,2
16,5
1
0,2
17,8
15
1,5
2,7
30,4
-9,4
2,1
9,2
2,5
2,7
7,9
3,2
0,7
21,7
-56,9
18,1
4,2
-1,9
32,4
12,8
9,2
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 38
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0039.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
Randers
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Kommune
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
Thisted
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
5186
4735
4202
6930
5613
5658
7739
6860
4823
5761
4282
7110
5548
5246
4282
6597
4763
7380
Kr. pr. 1000 18-69 årige i 2022
regnskabet
5637
6027
6117
5467
5908
5734
5257
4699
3855
5105
6456
4346
7838
4988
3843
-0,4
6,6
2,9
20,2
8,6
6,5
4,7
7,6
9,1
124,2
-1,1
-31,1
10,6
1
13,2
17,8
10
5,4
Budgetoverskridelse i pct
-10,2
2
5,3
20,1
6
3,6
0,8
4
-8,1
14,8
4,8
20,3
-0,6
6,7
25,8
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 39
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 47: Henvendelse af 13/11-23 fra #enmillionstemmer om "Ny analyse stiller spørgsmålstegn ved Tranæs-udvalgets anbefalinger og grundlaget for disse"
2779535_0040.png
B
OSTEDER FOR VOKSNE
Ærø
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
Hele landet
6177
6936
4487
4836
5564
16,7
0,7
-0,7
17,5
7,9
En analyse fra Bureau 2000.
www.bureau2000.dk
Side 40