Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 45
Offentligt
2778136_0001.png
Statsrevisorerne 2022-23 (1. samling)
Beretning Nr. 17 Indenrigs- og sundhedsministerens afgørelse af 23. oktober vedr. beretning nr. 17/2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale botilbud
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
[email protected]
Dato: 23-10-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Line Bork
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 841
Dok. nr.: 12046
[Land]
Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse til
Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 17/2022 om borgerforløb
fra psykiatrien til sociale tilbud
Statsrevisorerne har den 2. juni 2023 fremsendt beretning nr. 17/2022 om indsatsen
fra regionerne, udvalgte kommuner og Social-, Bolig- og Ældreministeriets side for at
sikre et sammenhængende forløb for borgere med indlæggelser i psykiatrien og
efterfølgende ophold i sociale botilbud. Rigsrevisionen finder myndighedernes
indsats meget utilfredsstillende. Statsrevisorerne har samtidig anmodet om en
redegørelse over de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver
anledning til.
Jeg vil for det første kvittere for, at beretningen sætter fokus på en vigtig
problemstilling for en meget udsat målgruppe, som fortjener større opmærksomhed
og handling end tilfældet er, og for det andet for, at beretningen har kastet lys på en
række resultater, der kan drages nytte og tages ved lære af i bl.a. regionerne. Der vil
være fokus på resultaterne af undersøgelsen i det videre arbejde med at forbedre
indsatsen med at skabe gode overgange ifm. borgerforløb fra psykiatrien til sociale
tilbud i kommunerne.
./.
Til brug for ministerredegørelsen er der indhentet udtalelser fra alle fem regionsråd,
som er indarbejdet i redegørelsen. Udtalelserne fra regionsrådene er vedlagt som
bilag.
Generelle bemærkninger til beretningen
Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse er at vurdere, om myndighedernes
indsats for at sikre et sammenhængende forløb for borgere med indlæggelser i
psykiatrien og efterfølgende ophold i sociale botilbud har været tilfredsstillende.
I beretningen kritiseres regionerne for, ligesom det er tilfældet med kommunerne og
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, ikke at have sikret, at borgere med indlæggelse i
psykiatrien og efterfølgende ophold i sociale botilbud har modtaget det lovpligtige
sammenhængende forløb i forbindelse med deres udskrivning. Når regioner og
kommuner ikke i tilstrækkelig grad koordinerer deres indsatser, er der risiko for, at
der sker en forværring af en i forvejen sårbar situation for den målgruppe, der er
genstand for undersøgelsen. Konkret kan den manglende koordinerende indsats
mellem myndighederne medføre, at den berørte gruppe af borgere ikke modtager de
kommunale tilbud, de har krav på efter serviceloven.
Rigsrevisionen fremsætter en hovedkonklusion for hver af de undersøgte
myndigheder i beretningen. De lyder som følger:
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 17-2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale tilbud
1.
2.
3.
Regionerne har i mange tilfælde ikke overholdt psykiatrilovens krav om at
udarbejde udskrivningsaftaler, som skal sikre et sammenhængende forløb
for borgerne. Det finder Rigsrevisionen meget utilfredsstillende.
Der er indikationer på, at kommunerne ikke i tilstrækkeligt omfang har
visiteret udskrevne borgere til et botilbud, som er godkendt til at håndtere
borgerens behov. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke i tilfredsstillende omfang
understøttet kommunernes visitation af borgere med psykiske lidelser til
botilbud.
Denne ministerredegørelse adresserer alene de resultater og den kritik, der er
henvendt til regionenerne, henset til, at den lovgivning, som regionerne er underlagt
i forbindelse med undersøgelsen, hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriets
ressort.
Om resultater vedr. regionernes udarbejdelse af udskrivningsaftaler
Rigsrevisionen har foretaget en nærmere undersøgelse af, om regionerne har
koordineret indsatsen for borgere, med indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende
ophold i sociale botilbud, med kommunerne ved at udarbejde udskrivningsaftaler for
borgerne i de forløb, hvor der har været krav om det.
Undersøgelsen omhandler et udsnit af borgere, (1.893 borgere), fra de to største
kommuner i hver region. Alle borgere i undersøgelsen har haft mindst en indlæggelse
i psykiatrien i perioden 2019-2021 og har haft ophold på mindst et socialt botilbud.
Rigsrevisionen har desuden alene adgang til de borgere, hvis sager, der involverer
statslig refusion. Statslig refusion gives for borgere, som samlet set modtager
kommunal støtte for 0,9 mio. kr. årligt.
Det fremgår af psykiatrilovens § 13 a-b, at regionerne er ansvarlige for at udarbejde
en udskrivningsaftale for enhver psykiatrisk patient, som enten modtager et tilbud
efter servicelovens afsnit 5 eller, som lægen har vurderet ikke selv vil søge den
behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for vedkommendes helbred.
For det udsnit af borgere, som er omfattet af undersøgelsen viser undersøgelsen, at
regionerne i mange tilfælde ikke overholder psykiatrilovens krav om udarbejdelse af
udskrivningsaftaler. Rigsrevisionens analyse af 4.483 indlæggelser viser, at borgerne i
73 % af tilfældene bliver udskrevet fra indlæggelse uden den lovpligtige
udskrivningsaftale.
Desuden viser gennemgangen af 90 tilfældigt udvalgte sager, at i de 19 tilfælde, hvor
der var udarbejdet en udskrivningsaftale, levede ingen af aftalerne op til
indholdskravene i vejledningen til psykiatriloven.
Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at der for de udvalgte kommuner er
store regionale forskelle på, hvor ofte regionerne udarbejder de lovpligtige
udskrivningsaftaler. I de to regioner, hvor der er udarbejdet færrest
udskrivningsaftaler, Region Hovedstaden og Region Sjælland, er der ikke udarbejdet
aftaler ved udskrivelsen af patienterne for henholdsvis 96 % og 94 % af de enkelte
indlæggelsesforløb, hvor det var et lovkrav.
Side 2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 17-2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale tilbud
Region Midtjylland og Region Syddanmark har ikke udarbejdet de lovpligtige
udskrivningsaftaler ved udskrivelsen af patienter for henholdsvis 60 % og 63 % af de
enkelte indlæggelsesforløb. Region Nordjylland har overholdt lovkravet for lidt over
halvdelen af patienternes indlæggelsesforløb.
Rigsrevisionen konstaterer, at regionerne i nogle tilfælde anvender andre redskaber
end udskrivningsaftaler til at koordinere borgernes forløb, men at omfanget ikke kan
kvantificeres. Rigsrevisionen bemærker, at disse redskaber ikke erstatter
udarbejdelsen af de lovpligtige udskrivningsaftaler.
Jeg noterer mig, at alle fem regioner tilkendegiver, at kritikken af den manglende
udarbejdelse af udskrivningsaftaler samt de indholdsmæssige mangler i de
udfærdigede udskrivningsaftaler er berettiget og tager kritikken til efterretning.
Jeg noterer mig desuden, at alle regioner tilkendegiver, at de i forvejen har
opmærksomhed på udarbejdelse af udskrivningsaftaler generelt, og at de vil
fortsætte med at holde og øge fokus på at øge antallet af udskrivningsaftaler samt
kvaliteten af indholdet i disse. Flere regioner fremhæver også iværksættelsen af
konkrete initiativer, der skal medvirke til at forbedre den kritiserede indsats.
Fsva. Region Hovedstaden, som er en af de to regioner, som i undersøgelsen har
udarbejdet færrest udskrivningsaftaler for det undersøgte udsnit af borgere ved
udskrivelse, noterer jeg mig, at regionen oplyser at have skærpet sin indsats ift. at
øge antallet af udskrivningsaftaler ved bl.a. at igangsætte undervisning af relevante
medarbejdere om lovkrav om udskrivningsaftaler, indføre automatiske påmindelser i
de elektroniske patientjournaler samt have tæt ledelsesfokus på alle niveauer.
Regionen vil løbende følge effekten af initiativerne samt evaluere på baggrund heraf.
Fsva. Region Sjælland, som er den anden af de to regioner med færrest
udskrivningsaftaler for det undersøgte udsnit af borgere, noterer jeg mig, at regionen
oplyser, at der har været mere end en fordobling af antallet at udskrivningsaftaler i
perioden 2020-2022, og at der ses en fortsat stigende positiv udvikling i antallet.
Regionen anfører desuden, at man fremover vil arbejde med at styrke anvendelsen af
udskrivningsaftaler samt aftalernes indhold.
Fsva. Region Nordjylland, som er den region med den højeste andel af
udskrivningsaftaler for den undersøgte målgruppe, noterer jeg mig, at regionen på
foranledning af undersøgelsen, vil iværksætte en række tiltag mhp. at forbedre
indsatsen ved bl.a. at implementere nye retningslinjer med fokus på
opgavebeskrivelse, prioritere flere ressourcer til opgaven, monitorere udviklingen i
antallet af udskrivningsaftaler tæt for alle patienter, som ifølge psykiatriloven har
krav på udskrivningsaftale.
Jeg hæfter mig ved, at flere regioner henleder opmærksomheden på, at der er andre
former for samarbejde mellem sektorer udover udskrivningsaftaler, der også skal
medvirke til, at de borgere, der har været indlagt i psykiatrien og som har behov for
efterfølgende kommunalt støttetilbud, også modtager disse. Eksempler på sådanne
tværsektorielle samarbejder er regionale botilbudsteams, ambulant
herbergsbetjening, udarbejdelse af mestringsplaner, koordinerende indsatsplaner- og
møder, og etablerede samarbejdsfora under sundhedsaftalerne mhp. at skabe bedre
sammenhæng mellem den psykiatriske behandling og den kommunale
opgavevaretagelse.
Side 3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 17-2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale tilbud
Jeg bemærker, at de øvrige samarbejdsredskaber og fora, som regionerne nævner,
naturligvis ikke erstatter de lovpligtige udskrivningsaftaler, som må anses for at være
et fundamentalt redskab og fælles udgangspunkt for det tværsektorielle samarbejde
om patienter, der behandles i psykiatrien og har behov for et kommunalt botilbud
efterfølgende.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at ministeriet
vurderer, at manglende udskrivningsaftaler ikke skyldes uklar lovgivning, hvilket også
er medtaget i beretningen. Regionerne har ikke siden lovændringen i 2019 kontaktet
ministeriet om tvivl om forståelsen af bestemmelserne eller om udfordringer med
brug af udskrivningsaftaler.
I udtalelserne fra regionerne foreslår en enkelt region, at ansvaret for udarbejdelse af
udskrivningsaftaler ændres, så det ikke påhviler overlægen af hensyn til at frigøre
speciallægetid. Heroverfor bemærkes, at om end det i sidste ende er overlægens
ansvar, at der udarbejdes en udskrivningsaftale eller koordinationsaftale, kan det
øvrige sundhedspersonale på afdelingen bistå overlægen med arbejdet i
udarbejdelsen heraf.
En anden region foreslår ændret lovgivning mhp. mulighed for særskilte løsninger for
patienter med kortvarige indlæggelser (0-3 dage) med henvisning til, at det ikke er
praktisk muligt nå at udarbejde en udskrivningsaftale ved meget korte indlæggelser.
Heroverfor bemærkes, at Sundhedsstyrelsen har beskrevet hvad der som minimum
skal fremgå af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan i Sundhedsstyrelsens
vejledning om anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien (afsnit 8 i vejledning nr. 9257 af
19. marts 2023). Derudover er omfanget af udskrivningsaftalen eller
koordinationsplanen en lægelig vurdering, hvorfor det må formodes, at omfanget af
en aftale eller plan kan justeres, alt efter om der er tale om kortvarige eller langvarige
indlæggelser. Endelig bemærkes det, at formålet med udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner er at sikre en helhedsorienteret behandling for patienten, hvilket
gør sig gældende, uanset om der er tale om kortvarige eller langvarige indlæggelser.
Jeg finder ikke på nuværende tidspunkt anledning til at stille forslag om at foretage
justeringer af psykiatrilovens bestemmelser om hhv. udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner. Jeg vil dog tage initiativ til at gå i dialog med Danske Regioner
og KL mhp. at drøfte mulige alternativer til udskrivningsaftaler ifm. kortvarige
indlæggelser, som foreslået.
Afslutning
Afslutningsvis vil jeg atter kvittere for, at beretningen sætter fokus på et vigtigt
område for en sårbar og udsat målgruppe. Jeg vil ved udgangen af 2024 få udarbejdet
en opgørelse over antallet af udskrivningsaftaler for en årrække mhp. at følge, om
den generelt stigende udvikling i antallet heraf fortsætter.
Herudover vil jeg gøre opmærksom på, at der med
Aftale om en 10-årsplan for
psykiatrien
fra september 2022 er afsat midler til at implementere tre initiativer, der
målrettet skal bidrage til at styrke samarbejdet på tværs af sektorer for mennesker
med svære psykiske lidelser.
For det første skal der udarbejdes en forløbsbeskrivelse for voksne med
psykoselidelser, som forventes offentliggjort primo 2024 mhp. efterfølgende
implementering. For det andet skal der udarbejdes en forløbsbeskrivelse for børn og
unge med psykoselidelser, som forventes offentliggjort i løbet af første kvartal 2024
Side 4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 45: Indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 17-2022 om borgerforløb fra psykiatrien til sociale tilbud
2778136_0005.png
mhp. efterfølgende implementering. Forløbsbeskrivelserne er et værktøj til
beslutningstagere og planlæggere, der skal understøtte, at mennesker med svære
psykiske lidelser tilbydes en sammenhængende og ensartet indsats på tværs af
sektorer. En forløbsbeskrivelse indeholder beskrivelse af den tværsektorielle og
koordinerede sundheds- og socialfaglige indsats for en given psykisk lidelse.
Beskrivelsen skal desuden sikre en præcis beskrivelse af opgavefordelingen samt
koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter i forløbet.
For det tredje er der afsat midler fra 2024 og frem til at udbrede og implementere
regionale botilbudsteams, som skal medvirke til bedre og tættere samarbejde på
tværs af den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale socialpsykiatri ved
bl.a. at løfte kompetenceniveauet i socialpsykiatrien og øge kendskabet til
behandlings- og socialpsykiatriens arbejdsområder og -opgaver, hvilket skal bidrage
til bedre forløb for ikke mindst borgere med svære psykiske lidelser.
Sundhedsstyrelsen skal udarbejde de faglige rammer for de regionale botilbudsteams
på baggrund af tidligere projekter, hvor medarbejdere fra botilbudsteams bl.a. har
understøttet medarbejdernes arbejde på botilbuddene med sundhedsfaglig
rådgivning.
Der er tilsendt en kopi af dette brev inkl. udtalelser fra de fem regionsråd til
Rigsrevisionen på
[email protected]
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 5