Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 35
Offentligt
2773474_0001.png
Folketingets Socialudvalg
København 31. oktober 2023
Forespørgsel om foretræde om manglende vejledning til at klage over
udsmidning fra herberger og forsorgshjem
Kære Socialudvalg
SAND vil gerne bede om foretræde for at gøre jer opmærksom på, at herberger og forsorgshjem
alt for sjældent vejleder de beboer de smider ud, om deres ret til at klage over afgørelsen,
herunder muligheden for at deres klage kan få opsættende virkning.
Baggrund
SAND havde foretræde for Social- og ældreudvalget d. 28. oktober 2021, hvor Michael Olesen og
Ask Svejstrup, fortalte hvordan Michael var blevet bortvist fra et herberg for hjemløse i april 2018.
Michael klagede over afgørelsen til Ankestyrelsen, der efter 4 år besluttede at de ikke havde
kompetence til at behandle sagen. De ville kun behandle sager om udskrivninger. I forbindelse
med denne afgørelse lavede de principmeddelelse 3-22, som netop slog fast at der er forskel på
udskrivninger og bortvisninger. Udskrivninger handler om hvor vidt du er målgruppe for herberget.
Bortvisninger handler om hvor vidt har forbrudt dig mod stedets ordensregler, f.eks. indtaget
alkohol på herberget.
Vores formål med mødet var at problematisere Ankestyrelsen manglende vilje til at behandle
klagesager, de menneskelige omkostninger for klager og de mærkelige begrundelser herberg og
forsorgshjem kan finde på at bruge, når de smider en beboer ud. På dette tidspunkt havde
Ankestyrelsen ikke truffet deres afgørelse.
SAND hjalp Michael med at klage til Ombudsmanden over afgørelsen. Ombudsmanden bad
Ankestyrelsen om behandle Michaels sag. Dvs. de var uenige med Ankestyrelsen om deres
fortolkning af loven. Derfor bad de dem også lave principmeddelelsen om.
Ankestyrelsen har nu annulleret principmeddelelsen og er i gang med at behandle Michaels
bortvisningssag.
Manglende vejledning om rettigheder ved udsmidning
Vi står imidlertid stadig tilbage med et væsentligt problem: Herberg og forsorgshjem vejleder ikke
beboere om at de kan klage over at blive smidt ud. De giver dem ikke en skriftlig begrundelse for
udsmidningen eller en klagevejledning, som man har krav på. Og de vejleder dem ikke om at de
kan bede om at en klage kan få opsættende virkning. Dvs. at de kan få lov til at blive boende indtil
klagesagen er behandlet af Ankestyrelsen.
SAND vil gerne drøfte den skitserede problematik og løsningsforslag med jer.
Med venlig hilsen
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND
1