Folketinget
Socialudvalget
København d. 26.9.2024
Notat udarbejdet på baggrund af indlæg bragt i Berlingske 25.9.2024 under overskriften
”12 organisationer og eksperter: Regeringen svigter voldsudsatte børn”
12 organisationer og enkeltpersoner svigter skilsmissebørn
Det er forstemmende når
12 organisationer og enkeltpersoner i Berlingske 25.9
slår sig op på
at ville beskytte børn. Man er tilsyneladende
blind for skadespåvirkningen af vold
udøvet mod
skilsmissebørn i form af samværschikane og ”forældrefremmedgørelse”.
Det er foruroligende, når man ikke anerkender begrebernes berettigelse, der ellers blev
eksemplificeret i TV2 dokumentarserien ”Med
børnene som våben”,
hvor bl.a. fire modige
kvinder gav indblik i dele af deres opvækst.
Når præmissen for debatten afspores, mister man fokus på de reelle problemstillinger
Når forfatterne ikke anerkender eller nedtoner at samværschikane og
”forældrefremmedgørelse” repræsenterer varianter af psykisk vold og overgreb, der i øvrigt
allerede er omfattet af straffeloven, da er man helt på afveje.
Begreberne er reelt overbegreber for voldsudøvelse på samme vis som stalking og grooming.
Men de er også symptomer på at familieretssystemet svigter på to afgørende punkter:
1. Hastighed
2. Faglighed
Fokuser i stedet på løsninger!
I
Belgien
er hovedparten af samværssager løst inden man i Danmark har holdt første møde.
Dette i form af tværfaglige forhandlinger som indledes to uger efter sagen er anmeldt.
Forældre der står i deres livs krise og agerer ofte uhensigtsmæssigt grundet deres
forudsætninger og omstændighederne. Ved at indrette processer og lovgivning ud fra en
behandlingsmæssig tilgang med adgang og pligt til at anvende effektive og præventive
retsmidler, vil man kunne hjælpe langt flere børn og deres forældre hurtigere og mere effektivt.
I Danmark består ”hjælpen” i at forældrene oplever at skulle konkurrere om hvem der fremstår
som ”den mest egnede”. Til at belyses dette bruges i få tilfælde den fagligt tynde
børnesagkyndige undersøgelse. Hertil kommer belastende børnesamtaler, der gennemføres
af aktører med utilstrækkelige forudsætninger.