Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del Bilag 317
Offentligt
Folketinget
Att. Socialudvalget
København d. 25. september 2024
Kære medlemmer af socialudvalget
Delebarnets Vilkår har haft anledning til at kigge nærmere på høringssvar vedrørende
lovudkast af 17.6.2024 udarbejdet på baggrund af den politiske aftale om et forbedret
familieretsligt system af 30.11.2023. Analysen vedrører høringssvar fra følgende
organisationer:
-
-
-
-
-
Børnerådet
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre
Danner
Red Barnet
Mødrehjælpen
Høringssvar er sammenfattet i bilag. Der kan være andre der har afgivet høringssvar med
nogenlunde tilsvarende ordlyd.
Der er klare ligheder i de udsagn og anbefalinger, der fremsættes på tværs af høringssvarene
fra de forskellige organisationer. Fokus ligger på kritik af begrebet “forældrefremmedgørelse”,
dets potentielt skadelige virkninger, og nødvendigheden af at sikre en nuanceret, holistisk
tilgang til håndtering af højkonfliktsager, hvor barnets perspektiv sættes i centrum.
Fælles for disse er henvisninger til internationale organisationer og ”forskning”.
Der synes behov for at synliggøre og afkræfte væsentlige elementer, da disse er misledende
og dermed risikerer af afspore et nødvendigt lov og reformarbejde på det familieretslige
område.
Gennemgang med reference til bilaget ”Opsummering af høringssvar”.
Formålet hermed er at give socialudvalgets medlemmer indsigt af relevans for tekniske
gennemgang af lovudkastet samt socialministeriets sammenfatning og kommentering af
indkomne høringssvar.
Delebarnets Vilkårs eget høringssvar og tilhørende bilag kan ses her:
https://delebarnetsvilkaar.dk/lovudkast-2024-hoeringssvar/
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 317: Henvendelse af 24/9-24 fra Delebarnets Vilkår om et forbedret familieretsligt system
Udsagn 1: Forældrefremmedgørelse er et pseudo-begreb
Udsagnet er polariserende. På samme vis som stalking og grooming er der tale om et
overbegreb, der implicit omfatter formål, adfærd og udfald. Det er en beskrivelse af varianter
af manipulative forløb, som forsøges håndteret / imødegået i familieretslige sager.
Familieretshuset har i et noget tyndbenet vidensnotat dateret 8.8.2023 forsøgt at indkredse
emnet. Delebarnets Vilkår har haft anledning til at gennemgå vidensnotatet, der også fremstår
politiserende jv. udsagn 2.
Læs her: https://delebarnetsvilkaar.dk/vidensnotat-foraeldrefremmedgoerelse/
Udsagn 2: Internationale rapporter og advarsler
Udsagn for hvad angår WHO, United Nations eller Europarådet er misledende. Ingen af disse
har advaret mod brugen af begrebet. Man har forholdt sig til at begrebet anvendes
familieretsligt i forskellige lande, herunder er anerkendt som begreb i fx England og Canada.
United Nations har på foranledning af multiple forespørgsler udtrykt
«Kindly note that the
Special Rapporteurs serve in an individual capacity, independent of the United Nations and
any other organization or government.»
Det er helt korrekt at ”eksperter” indenfor kønsbaseret vold har fremført modstand mod
begrebets anvendelse. De samme” eksperter” har oftest et meget forsimplet perspektiv på
voldsudøvelse, der synes funderet i ikke lødige undersøgelser og analyser.
Igennem adskillige årtier har der foregået en polariseret debat om ”forældrefremmedgørelse”,
der som begreb har multiple fortolkninger. Der synes formålsløst at opliste 100-vis af bøger,
forsknings- og debatartikler som evidens for begrebets berettigelse eller det modsatte. Det er
et faktum at børn kan blive og bliver manipuleret – også i familieretsligt sammenhæng. Hvis
man ikke erkender dette perspektiv, synes man at være en del af problemet.
Læs gennemgangen af kampen om definitionsretten på ”forældrefremmedgørelse”:
https://delebarnetsvilkaar.dk/foraeldrefremmedgoerelse-kampen-om-definitionsretten/
Udsagn 3: Begrebet kan undergrave barnets perspektiv.
Dokumentarserien ”Med børnene som våben” sendt på TV2 april 2022 viste endnu engang
med al tydelighed behovet for at indarbejde tilgangen, som var og fortsat er fraværende i
familieretsligt sammenhæng. Da de familieretslige myndigheder først i 2023 nødtvunget
anerkendte at børn kan manipuleres (”forældrefremmedgøres”), må man konstatere at dette
perspektiv har været fraværende og fortsat synes at have svært ved at finde accept. Dette
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 317: Henvendelse af 24/9-24 fra Delebarnets Vilkår om et forbedret familieretsligt system
forhold dokumenterer at der i en lang årrække ikke har været praktiseret en holistisk tilgang i
forbindelse med håndtering af sager i det familieretslige system.
«Hvad børn udtrykker er alene rene følelser, behov og ønsker.»
En sådan tilgang fritager voksne for ansvar. Ligeledes er en manglende anerkendelse af at
børn i høj grad tilpasser sig omgivelsernes ønsker, behov og krav problematisk. Dette gælder
også en manglende forståelse af at børn oftest kender deres ønsker og lyster, men ikke deres
dybere liggende behov.
Udsagn 4: Anbefalinger om at fjerne eller udskyde anvendelse
Lovudkast af 17.6.2024 omtaler at der er tale om ”få sager” hvor ”forældrefremmedgørelse”
kan være forekommet – uden nærmere redegørelse for vurderingen. Tilsvarende udtrykkes af
Familieretshuset og Børns Vilkår.
Hvis man anvender information fra kildemateriale oplyst i Børns Vilkårs høringssvar, da er 21%
af børn i familieretslige sager så pressede, at de afviser en ellers egnet forælder.
Oversat til aktuelle danske forhold svarer det det til
at flere end 2.000 børn årligt er parat til
at afvise en forælder ifm. samværssag.
Dette estimat synes uforeneligt med ”få sager” og
illustrerer behovet for dels ikke at udskyde lovarbejdet unødigt men også for langt grundigere
analyser.
Læs her:
https://delebarnetsvilkaar.dk/boerneraadet-hoeringssvar-vedroerende-
foraeldrefremmedgoerelse/
Højesteretsafgørelse af 16.08.2024 cementerer behovet for at få gennemarbejdet lovgivning
og procestilrettelæggelse på området. Retstilstanden er usikker, barnets langsigtede
perspektiv varetages ikke, da normale retsprincipper er fraveget og retsmidler synes
utilstrækkelige.
Øvrigt:
a) Påstande om at ”forældrefremmedgørelse” skulle medføre øget risiko for at tabe en
familieretssag er undersøgt og tilbagevist gennem omfattende forskning – senest i 2024, hvor
man har analyseret 200 canadiske sager med påstand om ”parental alienation”. Canada er et
af mange lande, hvor begrebet er indarbejdet i lovgivning.
b) I Lev Uden Volds høringssvar anføres
"På Lev Uden Volds juridiske rådgivning oplever vi ofte,
at anklager om ”forældrefremmedgørelse” bliver misbrugt imod den forælder, som forsøger at
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 317: Henvendelse af 24/9-24 fra Delebarnets Vilkår om et forbedret familieretsligt system
beskytte barnet mod vold. I disse sager er der ofte en tilbageholdenhed overfor at søge
relevant hjælp og beskytte barnet mod volden af frygt for at blive beskyldt for
”forældrefremmedgørelse”. F.eks. kan der være en tilbageholdenhed ved at tage på
krisecenter, eller søge hjælp hos de relevante myndigheder."
Kommentarer:
Hvis man beskæftiger sig med jura, er det helt fundamentalt at man ikke kan vurdere/dømme
før end begge parter er blevet hørt. Således har Lev Uden Vold ingen forudsætninger for at
vurdere, at der forekommer misbrug af begrebet "forældrefremmedgørelse".
Men det er ikke vigtigt for Lev Uden Volds juridiske rådgivning. Her kan man tage kontakt og
blive rådgivet ud fra sin sagsudlægning.
Med Lev Uden Volds høringssvar videreformidles således partsindlæg, der ikke nødvendigvis
varetager børnenes interesse. Dette forhold gøres der ikke opmærksomt på.
Argumentet
"man frygter at blive beskyldt for forældrefremmedgørelse"
synes søgt. Begrebet
er ikke indarbejdet i hverken straffeloven, forældreansvarsloven eller vejledningen hertil. Hvad
er det forælderen er bange for og hvorfor er det vigtigere end at beskytte barnet?
Lev Uden Vold synes således at formidle ensidigt og ukritisk uden forståelse for egen rolle og
ansvar - eller blik for andre perspektiver.
Når man gennemgår Lev Uden Volds mange undersøgelser og analyser finder man ingen der
beskæftiger sig med;
- vold by proxy (vold per stedfortræder)
- tage barnet som gidsel i konflikter mellem dets forældre (omfattet af lov om psykisk vold)
- at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste (omfattet af lov om psykisk vold)
Det kan i denne sammenhæng derfor være svært at se at Lev Uden Vold fungerer som et
objektivt apolitisk nationalt videnscenter.
De fem organisationer bag Lev Uden Vold er Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Dannerhuset, Dialog mod Vold, Mandecentret og Mødrehjælpen.
Med venlig hilsen
Delebarnets Vilkår
Jan Bækgaard Nielsen
Bestyrelsesformand
+45 2554 2954
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 317: Henvendelse af 24/9-24 fra Delebarnets Vilkår om et forbedret familieretsligt system
Bilag: Opsummering af høringssvar
1. Kritik af begrebet “forældrefremmedgørelse” som pseudobegreb
Flere høringssvar peger på, at begrebet “forældrefremmedgørelse” mangler videnskabelig
legitimitet og kan være skadeligt at anvende i juridiske sammenhænge, især i højkonfliktsager.
• Dansk Kvindesamfund: “Begrebet savner faglig og videnskabelig legitimitet”.
• Red Barnet: Kritiserer begrebet ved at henvise til internationale eksperter: “En række
internationale eksperter har stærkt kritiseret begrebet”.
• Mødrehjælpen: “Forskere, internationale organisationer og eksperter i kønsbaseret vold har i
mange år advaret imod brugen af begrebet ‘forældrefremmedgørelse’”.
• Børnerådet: Beskriver begrebet som et “pseudobegreb” og understreger risikoen for, at det
underminerer barnets perspektiv.
2. Internationale rapporter og advarsler
Der henvises konsekvent til internationale rapporter, især fra FN og WHO, som advarer imod
at bruge begrebet “forældrefremmedgørelse” i juridisk sammenhæng.
• Red Barnet: “FN’s Special Rapporteur for vold mod kvinder og piger har advaret imod…
forældrefremmedgørelse”.
• Dansk Kvindesamfund: Fremhæver, at internationale organisationer protesterer imod
begrebets indførelse i lovgivningen.
• Mødrehjælpen: Henviser specifikt til WHO’s fjernelse af begrebet fra ICD-11 efter pres fra
forskere og eksperter.
• Børnerådet: Refererer også til FN’s Special Rapporteur og Europa-Parlamentet, der begge er
kritiske over for begrebet.
3. Barnets perspektiv og risikoen for manipulation
Alle høringssvar understreger, at indførelse af begrebet “forældrefremmedgørelse” kan
undergrave barnets perspektiv ved at antyde, at børn, der afviser samvær med en forælder,
altid er manipulerede af den anden forælder.
• Dansk Kvindesamfund: Påpeger, at begrebet bygger på en forenklet forståelse af børns
relationer, som ikke tager højde for deres individuelle perspektiv .
• Red Barnet: Mener, at begrebet “repræsenterer en sort/hvid opfattelse af forældre-barn
relationer” og kan negligerer barnets egne synspunkter .
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 317: Henvendelse af 24/9-24 fra Delebarnets Vilkår om et forbedret familieretsligt system
2910161_0006.png
• Mødrehjælpen: “Bygger også på en antagelse om, at et barns afvisning af en forælder ikke
har rod i virkeligheden”.
• Børnerådet: Mener, at begrebet “forældrefremmedgørelse” underminerer barnets egen
oplevelse og behov.
4. Anbefalinger om at fjerne eller udskyde begrebet
Mange af høringssvarene foreslår, at begrebet helt fjernes fra lovforslaget, eller at dets
indførelse udskydes, indtil der er mere videnskabelig dokumentation.
• Red Barnet: “Red Barnet anbefaler, at forslaget til § 4, stk. 2 udgår af det samlede lovforslag”
• Mødrehjælpen: Mener, at “indskrivningen af samarbejdschikane, herunder
forældrefremmedgørelse… ikke er den rigtige vej at gå”.
• Børnerådet: “Anbefaler at forslaget om indførsel af begrebet forældrefremmedgørelse
droppes helt”.
5. Holistisk tilgang til sager med samarbejdschikane
Flere høringssvar opfordrer til en helhedsorienteret tilgang til sager, hvor børn nægter samvær
med en forælder, og fraråder brugen af forenklede begreber som “forældrefremmedgørelse”.
• Mødrehjælpen: Fremhæver vigtigheden af en “helhedsorienteret oplysning af sagerne” og
kritiserer en ensidig fokus på forældrefremmedgørelse.
• Børnerådet: Understreger, at man skal have fokus på komplekse årsager til barnets adfærd
og advokerer for en “nuanceret forståelse” af dynamikker i familien.
• Dansk Kvindesamfund: Opfordrer til en “oplysning af de komplekse, psykologiske
dynamikker” i højkonfliktsager.
6. Fremtidige anbefalinger om evaluering og forskning
Nogle høringssvar foreslår tæt monitorering af konsekvenserne af lovforslaget og yderligere
forskning på området.
• Mødrehjælpen: Anbefaler “evaluering af den nye forældreansvarslov efter 2 år” .
• Børnerådet: Ønsker, at begrebet indføres med en solnedgangsklausul og evalueres løbende .
Opsummering:
Der er klare ligheder i de udsagn og anbefalinger, der fremsættes på tværs af høringssvarene
fra de forskellige organisationer. Fokus ligger på kritik af begrebet “forældrefremmedgørelse”,
dets potentielt skadelige virkninger, og nødvendigheden af at sikre en nuanceret, holistisk
tilgang til håndtering af højkonfliktsager, hvor barnets perspektiv sættes i centrum.